Category Archives: computer

Særligt tilrettelagte forløb i folkeskolen, opfindermesser og geniale løsninger af påtrængende miljøproblemer. Det var blot tre af de forslag, som skal bringe ingeniørens anseelse i top, og som Ingeniørforeningens repræsentantskab diskede op med til det halvårlige møde i lørdags.

Ideerne blev fostret under en workshop, hvor de 65 medlemmer af IDAs øverste myndighed blev bedt om at komme med deres bud på, hvordan ingeniørstanden kan opnå den anseelse i samfundet, de er berettiget til.

Find dit nye job her på Jobfinder.

Hensigten var at samle inspiration til at komme videre med et af de i alt fire hovedspor, Identitetssporet, som er nedfældet i IDAs Vision 2020.

Identitetssporet handler kort fortalt om at gøre ingeniøren til fremtidens helt, og det skal realiseres i projektet ”Engineer the Future”. Målet er ”at skabe en ny fortælling om ingeniører og cand.scient.’er med en identitet, der kan give faglig stolthed og tiltrække unge til faget,” som det hedder i IDAs Vision 2020.

Visionen er konkretiseret i fem strategiske mål, som skal nås inden for de kommende syv år – blandt andet disse to:
* 90 procent af danskerne mener, at ingeniører skaber løsninger på fremtidens største udfordringer
* Mellemlange og lange videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er på folkeskoleelevernes top-3-listen.

Ikke en kampagne, men en bevægelse

Inden repræsentantskabets medlemmer gik i gang med workshoppen, betonede formand Frida Frost, at en enstrenget kampagne ikke er nok for at nå målet. Det er nødvendigt at få andre interessenter til at bakke op og skabe en bred bevægelse, hvis det skal lykkes at promovere ingeniørstanden og inspirere de unge til at tage en teknisk- naturvidenskabelig uddannelse. For det er ikke nogen nem opgave, påpegede hun:

»Vi har nogle udfordringer med at forklare, at det er ingeniører, der skaber væksten i samfundet.«
Frida Frost, formand for IDA

»Vi har nogle udfordringer med at forklare, at det er ingeniører, der skaber væksten i samfundet,« understregede hun.

De øvrige interessenter, som IDA ønsker at alliere sig med, er universiteter og interesseorganisationer som ATV, DI og FRI samt ingeniør- og teknologitunge virksomheder. Det seneste års tid har foreningen brugt tid på at skaffe opbakning. Ikke mindst fordi, der også skal penge til for at holde bevægelsen kørende, fortalte Frida Frost:

»Med et partnerskab har vi nøglen til at få rejst det ret store beløb på 60 millioner kroner, der er vores mål og ambition,« sagde hun.

Gå baglæns og find svaret

Firmaet Collaboration Lab stod for workshoppen, som sendte medlemmerne på en rejse to år frem i tiden til den 23. november 2015.

Ifølge oplægget til workshoppen havde ’bevægelsen Engineer the Future været en kanon succes’ siden sin lancering i 2014, fordi det var lykkedes ’at skabe opmærksomhed og interesse (…) om, hvordan teknologi og smartere anvendelse af viden forandrer vores verden og skaber øget vækst og velfærd. En vigtig sidegevinst har været en markant øget faglig stolthed’.

Med udgangspunkt i dette positive scenario skulle repræsentantskabet i grupper på tre så at sige gå baglæns og på den måde finde svaret på, hvordan Engineer the Future var endt som en sådan succes.

De skulle blandt andet svare på følgende: ”Hvad var afgørende for, at bevægelsen fik så godt fat i ingeniørerne, og fik dem engageret og involveret i bevægelsen fra dag ét?”, ”Hvilke aktiviteter bakkede ingeniørerne mest op om? Hvorfor?” og “Hvordan bidrog du personligt til bevægelsen ’Engineer the Future?”.

Herefter blev svarene præsenteres for resten af salen i form tekst og tegninger. De mange indspark fra repræsentantskabet indgår nu i det videre arbejde med Engineer the Future, som efter planen bliver rullet i gang i begyndelsen af 2014.

På mødet godkendte repræsentantskabet desuden IDAs 2014-budget, som viser et overskud på 12,6 millioner kroner.

Både kontrollører og kundeservice har fortalt flere brugere af Rejsekort, at de skal anvende bestemte standere på den station, hvor de skifter transportmiddel. Men den besked er forkert, slår direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, nu fast.

»Det er fuldstændigt ligegyldigt, om kunden anvender den ene eller den anden stander til ‘mellem-check-in’ på en station. Det er ikke kundens ansvar,« siger han.

Et mellem-check-in er betegnelsen for det check in, der skal foretages i forbindelse med skifte af transportmiddel under en rejse, eksempelvis fra S-tog til metro. I den forbindelse har flere rejsekort-kunder fået oplyst, at de skal foretage check-in på den stander, der er tilknyttet det selskab, der skiftes til. De måtte f.eks. kun tjekke ind på en stander på metroperronen for at rejse videre med metroen, lød den forkerte besked.

Flere læsere har både i debatten på Version2 og i en direkte henvendelse til Ingeniøren berettet om episoder, hvor henholdsvis kundeservice og kontrollører – eksempelvis i metroen – har givet udtryk for, at det bestemt ikke er ‘ligegyldigt’, hvilken stander de anvender til ‘mellem-check-in’.

I et konkret eksempel skifter en kunde således fra s-tog til metro på Nørreport station og tjekker ind en stander, der tilhører s-togsstationen. Efterfølgende bliver kunden kontrolleret i metroen og får at vide, at han ikke er checket korrekt ind. Han undgår en bøde, da kontrolløren, efter at have kigget på sin kontrol-terminal en ekstra gang, alligevel godt kan se, at kunden er checket ind på turen.

Ifølge kunden fortalte kontrolløren, at indcheckningen ikke er gyldig i metroen, fordi han ‘brugte den forkerte stander’. Kontrolløren prøvede at forklare, at Metroselskabet kun får penge, hvis man benytter deres stander til at checke ind.

Efterfølgende retter kunden henvendelse til kundeservice og får at vide, at det bestemt ikke er lige meget, hvilken stander der bliver anvendt til ‘mellem-check-in’. Det vil sige, hvis kunden skifter til eksempelvis metro, så skal der anvendes en stander knyttet til metrostationen. Det kan dog være sin sag at identificere, en sådan stander, da der ikke er synsmæssig forskel på en s-togs-stander og en metro-stander.

‘Det er korrekt at du skal benytte en af standerne på Metroens område når du skifter fra S-tog til Metro. Grunden dertil er, at du ellers ikke vil være registreret som passager hos metroen, og risikere at få udskrevet en kontrolafgift,‘ stod der i svaret fra kundeservice.

Efter Ingeniøren har rettet henvendelse til Rejsekort A/S, har kunden nu fået et nyt svar fra kundeservice – nemlig at den tidligere forklaring, som altså både kom fra kundeservice og fra kontrolløren, er forkert, og at det er lige meget, hvilken stander der bliver brugt til check-in på en station.

I den seneste mail, som altså ifølge Rejsekort A/S skulle være den gyldige forklaring, står der blandt andet:

‘Jeg skriver til dig, da du tidligere har været i skriftlig dialog med Rejsekort Kundecenter, og desværre ikke har fået et korrekt svar.’

‘Når der skiftes transportmiddel, skal der altid foretages et skifte check-in på en af de check-in-standere der er på stationen. Selvom de enkelte standere varetages og vedligeholdes af de enkelte transportører, er standerne ikke er mærket, så man kan se, hvilken transportør der har ansvaret for den enkelte stander, og der stilles derfor ikke krav til, at der skal benyttes bestemte check ind standere – der skal blot benyttes en check-in-stander på den station, der skiftes på.’

Men hvorfor i alverden siger kontrollørerne og kundeservice så noget andet til at starte med? Tilsyneladende hænger det sammen med fejlinformerede medarbejdere, hvilket igen kan hænge sammen med, at kontrollørens terminal umiddelbart viser, at kunden ikke er checket korrekt ind, såfremt ‘mellem-check-in’ ikke er foregået på en metrostander.

»Der har været eksempler på kontrollører, der har sagt, at der ikke er tjekket korrekt ind eller, at der skal checkes ind på den korrekte stander. Det er forkert. Og det arbejdes der på at oplyse kontrollørerne om,« siger Bjørn Wahlsten og fortsætter:

»Forklaringen er, at der på første side i kontrol-terminalen står, at kunden ikke er checket in på eksempelvis metro. Men hvis kontrolløren bladrer en side ekstra, kan man se, at kunden er checket korrekt ind.«

Ifølge Bjørn Wahlsten hænger den sondring mellem standere på terminalen sammen med effektivitet.

»For at gøre kontrollen effektiv, viser kontrolterminalen først, om eksempelvis en metro-kunde er checket ind på metroen. Og hvis ikke, kan kontrolløren se på næste side, om kunden er checket ind andre steder.«

Endelig påpeger Bjørn Wahlsten, at når det overhovedet er nødvendigt at foretage mellem-check-in i første omgang, så er det også for at kunne beregne den korrekte pris, eksempelvis i forhold til, hvor mange takstzoner en kunde har bevæget sig over.

»Det er vigtigt at understrege, at mellem-check-in ikke kun er noget, der bruges til den interne afregning.«

Med digitaliseringen flytter flere og flere værdifulde og personfølsomme aktiviteter online. Men løsningerne til udfordringer omkring sikkerhed og brugervenlighed i forbindelse med identitets- og rettighedshåndtering halter klart bagefter.

Talrige artikler her på Version2 vidner om problemer med beskyttelse af adgangskoder og persondata, identitetstyveri, aflytning af både person- og virksomhedskommunikation, samt om principielle og praktiske problemer med den kritiske komponent NemID.

Flere medier og organisationer har gjort opmærksom på problemerne:

Rådet for Digital Sikkerhed har efterlyst en åbning af markedet for ID-løsninger.

Redaktøren for Ingeniøren argumenterer i en leder endnu bredere for en reel debat om digitaliseringens uløste problemstillinger.

Forbrugerrådet vil af med CPR-nummeret som led i bestræbelserne på at komme det voksende ID-tyveri til livs.

På trods af intentioner om at begrænse svindel og tilbyde personaliseret kundeoplevelse er E-handelsorganisationen FDIH imod generel brug af CPR- eller NemID validering i forbindelse med e-handel.

Digitaliseringsstyrelsen har allerede i 2011 udarbejdet et debatoplæg, der omhandler problemer omkring identitetshåndtering og mulige ny løsningsmodeller.

Så mon ikke det forestående salg af hele NemID infrastrukturen kan få myndigheder og politikere til at overveje fornuften i at opretholde den nuværende monopolløsning, der med hensyn til såvel brugervenlighed som sikkerhed og forretningsmodel ikke har appelleret til det private marked for identitetshåndtering?

Hidtil har debatten desværre fokuseret på kritik af nuværende løsninger, mens reelle behov og alternative løsningsmodeller kun er blevet diskuteret i begrænset omfang. I andre lande har man derimod iværksat projekter, hvor offentlige myndigheder og private aktører arbejder sammen mod visionære mål baseret på principper om privacy, sikkerhed, interoperabilitet og brugervenlighed – eller på borgernes mulighed for at administrere adgangen til behandling af deres egne data.

Ingeniøren’s læsere har vist, at man kan samle sig om konstruktive projekter om alt fra bygning af superhøjttalere til bemandet raketfærd. Så hvorfor skulle Version2′s læsere og andre interessenter ikke kunne bidrage på kvalificeret vis, når det gælder IT-infrastruktur til fælles gavn for samfundet.

Det er ud fra disse overvejelser jeg nu inviterer til et konstruktivt samarbejde med henblik på først at skabe et generelt “inspirationskatalog” og derefter arbejde videre med analyser, kravspecifikationer samt eventuelt kritiske open source nøglekomponenter, der kan bidrage til at løse specifikke problemer for borgere og virksomheder. Det overordnede mål skal være at bringe danske virksomheder og borgere frem i digitaliseringens forreste række under hensyntagen til forskelle i såvel kompetencer som præferencer. Det er også vigtigt med et internationalt perspektiv, så vi som lille nation ikke fortsat maler os selv op i vores helt eget hjørne af verden og skal genopfinde alting fra grunden.

For at løse denne opgave er det nødvendigt at samle input fra alle interessenter og starte med at se på de grundlæggende behov og problemer. Derfra kan vi udvikle løsningsforslag under inddragelse af såvel tekniske, som policymæssige og kommercielle overvejelser.

Udover at Version2 vil blive benyttet som kommunikationsplatform er der ikke på forhånd taget nærmere stilling til hvilke samarbejds- og projektværktøjer projektet skal benytte.

Man kan deltage på alle niveauer fra sporadiske indspark og kommentarer til et vedvarende engagement. For at sikre fremdrift og en kvalificeret proces kræves dog én eller flere tovholdere – en rolle som jeg selv vil byde ind på. Hvis du er interesseret i at medvirke til projektet, så send en mail til [email protected] med oplysning om din relation til de problematikker, jeg har refereret til i dette indlæg. Du er også velkommen til at sende mig forslag eller kommentarer til alt vedrørende projektet, hvis du ikke ønsker at bruge debatfunktionen her på siden.

Der er intet over og intet ved siden af Silicon Valley, hvis man skal placere et softwarefirma og nyde godt af energien og synergien fra andre virksomheder. I den berømte dal nær San Francisco er der nemlig både en enorm volumen af softwareudvikling, og en stor ’sult’, altså fremdrift og vokseværk.

Sådan lyder en af konklusionerne i en stor europæisk undersøgelse af softwareclusters, altså områder med gode forhold og en kritisk masse af store og små softwarefirmaer, der kan påvirke hinanden og skærpe konkurrencen.

Undersøgelsen, der er udført af det berømte institut Fraunhofer ISI fra Tyskland, har kigget nærmere på 15 europæiske knudepunkter for softwareudvikling, herunder København og omegn, som i undersøgelsen går under navnet ’Hovedstaden’.

Og set med danske øjne er der mange gode nyheder. København får topkarakter i de to kategorier ’generelle forhold’ og ’industrispecifikke forhold’. De generelle forhold er for eksempel, at næsten hele befolkningen har bredbåndsforbindelser, og at det i forhold til mange andre lande er en ubureaukratisk oplevelse at starte ny virksomhed i Danmark.

Specielt for softwareselskaber er det en fordel, at over 60 procent af stillingerne i København er vidensarbejde, og fordi lønnen er høj, er det nemt at lokke talent fra udlandet til. Omvendt gør det også København til et dyrt sted at have virksomhed, hvilket trækker ned hos investorerne. Tilsammen gav det Københavnsområdet en førsteplads i denne kategori i analysen.

Men på andre områder falder København igennem. Der er ikke en stor andel af softwarevirksomheder, i forhold til erhvervslivet generelt, og dermed ikke basis for stor synergi. Og da København – sammenlignet med London og flere tyske byer – stadig er en lilleput, er det også svært at komme på landkortet i den globale konkurrence.

De bedste steder i Europa at satse på softwareudvikling er ifølge undersøgelsen London, Oxford-området og Ile de France-området nær Paris. Området omkring Karlsruhe og Darmstadt i Tyskland, samt Stockholm, følger derefter.