Category Archives: computer

40 millioner punkter i én scanning. Gang det op med måske 1.000 scanninger, og du står med en komplet 3D-model af din boreplatform eller dit procesanlæg i form af en punktsky, der kan bruges som grundlag for om- og tilbygninger: Nye rørsystemer, nye anlæg und so weiter.

Det er det grundlæggende princip bag 3D-laserscanning – en teknologi, der har været kendt i mange år, men som takket være forbedret software og hardware nu for alvor er ved at vokse sig ud af det oprindelige udgangspunkt offshoreindustrien og ind i andre brancher som proces­industrien og byggeri.

»Det er en teknologi, der er i kraftig stigning. En af grundene er det faktum, at laserscanning er gået fra at være noget ekstremt dyrt og kompliceret til at blive – om ikke hvermandseje – så til en relativt billig teknologi i forhold til tidligere. Samtidig er softwaren blevet så fuldautomatisk og robust, at man ikke behøver en professoruddannelse for at håndtere den,« lyder forklaringen fra Carsten Lau, salgschef i Intergraph, der leverer software til bearbejdning af laserscannerens punktskyer.

Salget er endnu ikke fulgt med den øgede interesse, fortæller Carsten Lau, men søstervirksomheden Leica, som producerer selve scannerne, har oplevet stigende salg de seneste to år.

Taler med CAD-programmerne

En ‘stor’ løsning med topkvalitets-scanner og hardware vil typisk stå i en halv million kroner, anslår Carsten Lau, men han tilføjer, at der efterhånden er kommet flere light-versioner på markedet.

Virksomhederne køber dog ikke deres eget personlige udstyr. Det er oftest en service, de tilkøber sig hos rådgivere og landmålere.

En af dem er Rambøll Olie & Gas, der med en særskilt afdeling for 3D-laserscanning også mærker den øgede interesse. Rådgiveren har tilbudt laserscanning i snart 15 år, men da afdelingschef Lau Jensen tiltrådte sin stilling i 2010, sad der kun tre mand i afdelingen – i dag er der knap 20 ansatte i Danmark og et tilsvarende antal i Qatar og Indien.

Ligesom Carsten Lau fra Intergraph ser han også flere årsager til teknologiens fremmarch:

»For det første skal du i dag aflevere i 3D, når du laver noget inden for offentligt byggeri. For det andet er vores hardware og software blevet meget bedre. Men det største boost for teknologien er det faktum, at vores software nu taler sammen med de programmer, som ingeniørerne bruger,« forklarer Lau Jensen med henvisning til, at Rambølls punktskyer er kompatible med alle standard CAD-programmer.

Kort sagt fungerer teknologien ved, at en scanner stilles op et givent sted i anlægget og derefter laserscanner rummet 360 grader horisontalt og 310 grader vertikalt. Det nye er, at laserscannerens punktsky nu kombineres med et HD-kamera, der synkront affotograferer rummet og tilføjer et videolag oven på punkt­skyens millioner af punkter.

Kæmpe datamængder

Præcisionen ligger på plus/minus en halv til to millimeter ved en afstand på 200 meter. Rambølls udstyr kan i dag scanne over én million punkter i sekundet, hvor tidligere generationer af scannere var måske fem sekunder om at klare bare ét punkt.

»Grunden til, at vi gerne laver de her 3D-miljøer offshore er, at det i mange tilfælde har vist sig, at vi eliminerer nogle risici og nogle problemer, der ellers opstår, når du sidder og projekterer i 2D. Med 3D skaber vi en rumlig fornemmelse, så når designerne lægger deres rør, vinduer eller installationer ind i det rumlige miljø, opfanger du eventuelle designfejl og kan få det til at passe ind helt ned med millimeter-præci­sion,« forklarer Lau Jensen.

Med millioner af punkter mani­festerer det sig i nogle kæmpe datamængder. Rådataene fra Rambølls scanning af et offshore-skib, et såkaldt FPSO, fyldte således 2,6 terabyte. Derfor finder der efterfølgende en dataskalering sted, så kundens ingeniører kan arbejde med dataene i et almindeligt CAD-program.

»Det er her, at 3D-scanning har taget det store skridt de seneste år,« understreger Lau Jensen.

Jeg har for et stykke tid siden lavet Troll, et program i Standard ML til at rulle terninger og beregne sandsynligheder til samme.
Idet kildekoden er offentlig tilgængelig, er der en amerikaner ved navn Duncan Kelbie, der har portet denne til Windows 8s Metro interface og udgivet en app ved navn Dice Master, som kan køre på både PC’er, telefoner og tavlecomputere med Win8.

Da Win8 platformen ikke understøtter apps skrevet i Standard ML, har Kelbie omskrevet koden til F#, et funktionsprogrammeringssprog, der har sine rødder i ML. Jeg har hjulpet Kelbie lidt med omskrivningen, men da der er store ligheder mellem Standard ML og F#, har han klaret det meste selv. UI’en har han selv stået for.

Da jeg ikke selv har Win8, har jeg ikke prøvet app’en, men beregningerne skulle gerne være de samme som i Troll. Hvis dette ikke skulle være tilfældet, må I gerne give mig besked. Der er en gratis prøveversion af app’en.

Da valgsteder tirsdag morgen lukkede ivrige vælgere ind til demokratiets festdag, var det ikke alle steder, der havde styr på gæstelisten. I 60 kommuner testes digitale valglister nemlig i øjeblikket, og flere steder gik det galt tirsdag morgen.

I Københavns Kommune var der ifølge Version2’s oplysninger således to valgsteder med digitale valglister, som ikke kunne registrere vælgerne, da stederne åbnede klokken ni. Få timer efter skulle systemerne dog være oppe at køre igen, men indtil videre vides det ikke, hvad der forårsagede fejlene i Københavns Kommune.

»Det, jeg kan sige, er, at det ved vi ikke endnu. Vi fokuserer på, det er oppe at køre nu og på at holde det oppe. Derfor vil vi helst ikke forstyrre hverken teknikere eller maskiner, nu hvor det kører,« siger Stig Lundbech, vicedirektør inden for it i Koncernservice ved Københavns Kommune, til Version2.

Han forklarer, at der på hvert af de digitale valgsteder sidder en it-tekniker fra Koncernservice. Derudover har kommunen afsat et beredskab på fire mand, der enkeltvis kan rykke ud til valgstederne i tilfælde af svære tekniske problemer, hvilket blev nødvendigt tidligt tirsdag morgen.

Stig Lundbech understreger, at problemet kun viste sig på to ud af 27 valgsteder, som i øjeblikket forsøger sig med digitale valglister, og at de formelle nødprocedurer med papirlister var på plads. Nu skal valgstederne have ro resten af dagen, før en evalueringsproces kan gå i gang.

»Vi går i gang med at evaluere i morgen og forventer, at vi i løbet af torsdag eller fredag kan sige noget om, hvad der gik galt,« siger Stig Lundbech til Version2.

Besøger du en webside, er der er god sandsynlighed for, at det er PHP, der bliver brugt til at vise indholdet frem med. Hele 81 procent af verdens webservere med dynamiske sider kører scripting-sproget PHP.

Den udvikling havde dansk-canadiske Rasmus Lerdorf slet ikke set komme, da han i 1993 begyndte at udvikle PHP. Han stod bare selv og manglede et sprog, der gjorde det let at udvikle til serversiden på nettet, forklarer han i et interview med Infoworld.com.

»Jeg byggede min egen hammer, fordi jeg ikke kunne finde en hammer på det tidspunkt,« siger han til Infoworld.

Skulle han ændre noget i PHP, er det at få PHP til at skelne mellem store og små bogstaver i funktionerne. Det skulle han have gjort for længe siden, men det virkede bare så trivielt, sagde Rasmus Lerdorf på scenen til Devbeat-konferencen i San Francisco.

Nogle år fremme i PHP’s udvikling kunne det være, at PHP til gengæld får indarbejdet en just-in-time-compiler, i stil med Facebooks Hiphop-projekt, hvor farten bliver banket i vejret ved at omdanne PHP til C++.

Får Facebooks Hiphip et bredt nok sigte, kan det blive den næste motor for PHP, sagde Rasmus Lerdorf.

En anden mulig ændring blev dog helt afvist: PHP bliver aldrig et meget stærkt ‘typed’ sprog, for det ville kræve enorme ændringer, forklarede han.

Den slags stramninger er heller ikke ubetinget en fordel, lød vurderingen, for mens de dygtigste udviklere vil finde det naturligt, vil mange andre blive frustrerede over sådan en ændring, når de opdagede, at deres kode ikke virkede længere, sagde Rasmus Lerdorf.

Næste udgave af PHP, version 5.6, der kommer engang over sommeren 2014, byder i øvrigt også mest på mange mindre ændringer og ingen revolutioner.

I øjeblikket eksperimenterer 60 kommuner landet over med digitale valglister. Men på morgenen for valget brød systemet sammen på flere valgsteder i Region Hovedstaden og man måtte overgå til de gamle papirlister, da ingen på valgstedet var i stand til at løse problemet.

En rundringning til forskellige valgsteder i Region Hovedstaden taler sit tydelige sprog: Ingen på valgstederne synes at have erfaring med teknikken bag de digitale valglister.

»Vi har vores koncernservice knyttet til, hvor vi havde superbrugere ude at hjælpe på de enkelte valgsteder,« fortæller Anette Hansen, der er kontorchef i Borgerservices sekretariat og nævn til Version2. Men hvad de har oplevet står endnu hen i det uvisse. Ingen af de kilder Version2 har kontaktet har været i stand til at forklare, hvad der er gået galt.

Anette Hansen understreger, at alle de berørte valgsteder i øjeblikket er oppe at køre igen fra og med klokken 11, hvor det sidste valgsted ifølge Anette Hansen fik løst sine problemer.

KMD er leverandør af systemet bag valglisterne og pressechef Christoffer Hellmann oplyser, at der er tale om en decentral fejl. Ifølge ham havde leverandørens supportcenter endnu ikke fået nogen henvendelser fra valgstederne, da Version2 henvendte sig.

Kender du noget til det tekniske bag de digitale valglister, hører Version2 meget gerne fra dig på enten [email protected] eller tlf.: 33 26 53 18.

NSA lytter med på den interne trafik mellem datacentrene hos giganter som Google og Yahoo, kom det frem i oktober, via et af de utallige dokumenter, som whistlebloweren Edward Snowden har lækket fra NSA.

Men i fremtiden bliver det sværere for spiontjenesten at bruge den metode, for it-firmaerne slår igen ved at kryptere deres interne trafik, der tidligere var ukrypteret, fordi den løb i helt lukkede netværk.

Yahoo melder nu ud, at der i løbet af første kvartal 2014 vil blive indført 2048-bits kryptering på trafikken mellem datacentrene. Det skriver Yahoo-topchef Marissa Mayer i et blogindlæg.

Brugerne vil også få mulighed for at kryptere trafikken fra deres maskine til Yahoos servere via SSL og 2048-bit-kryptering, ligesom alle andre udbydere af Yahoos e-mail-tjeneste vil få SSL-kryptering som standard.

Google har allerede meldt ud om lignende tiltag, og har siden 2011 haft SSL-kryptering slået til som standard for Gmail-brugerne. Den tredje store spiller, Microsoft, har omvendt ikke valgt endnu at få krypteret Hotmail-brugernes trafik som standard, men overvejer mulighederne.

Afsløringen af NSA’s Muscular-program viste, at den amerikanske efterretningstjenste i samarbejde med de britiske kolleger i GCHQ indsamlede enorme mængder intern trafik fra de store it-firmaer ved at lytte med på de private fiberforbindelser, der går mellem datacentrene.

Dermed kunne NSA opbygge en kopi af for eksempel Googles databaser med brugerens data. Det var i hvert fald tydeligvis ikke målrettede punktoperationer, for aflytningen af it-firmaernes interne trafik gjorde på et tidspunkt Yahoo til NSA’s største enkeltkilde til indsamlede data.

Med digitale valglister skulle køerne ved valgstederne blive kortere, fordi vælgerne kan bruge alle valgbordene i stedet for ét bestemt.

Men ved dagens kommunal- og regionsvalg er situationen flere steder i København og Region Hovedstaden den modsatte. Nedbrud i it-systemet bag digitale valglister skaber meget lange køer. Det skriver Computerworld.dk.

Danmarks Radio oplyser at flere kommuner melder om nedbrud. Herunder Sengeløse, Høje Taastrup og ved Islands Brygge og Nyboderskole i København. Oplysningerne stammer fra Borgerservice.i Københavns Kommune. Også en hel del Twitter-beskeder fra vælgerne bekræfter, at folk ved valgstedet på Islands Brygge må opgive at stemme, fordi køen er blevet uoverskueligt lang.

To ud af tre kommuner har købt KMD’s digitale valglister, som blev brugt første gang i 2005. Der har også tidligere været problemer med systemet, og KMD har derfor forsøgt at finpudse koden yderligere.

KMD har ikke modtaget besked om problemerne, fortæller it-firmaet, som ikke kan afvise, at der kan have været opstartsproblemer nogle steder. Går systemet ned, er fall-back-løsningen at skifte til analog vælgerregistrering med papir.

Ifølge Dr.dk er det netop, hvad der er sket på valgstederne. I Sengeløse blev valghandlingen således stoppet i 32 minutter, mens de valgtilforordnede gjorde det gamle system klar.

Version2 forsøger at få en forklaring på de tekniske problemer fra KMD.

Der er ikke mange valgmuligheder, hvis man gerne vil købe en bærbar computer, som er født med Linux. Men Dell udvider nu udvalget i den Linux-udstyrede Sputnik-serie med en luksusmodel.

Den nye XPS 13 Developer Edition, som maskinen er døbt, er en 13,3-tommers computer på kun 1,36 kilogram og 18 millimeter i højden. Touch-skærmen har fuld HD-opløsning, og processoren er en Core i7 fra Intels nyeste generation, Haswell, der bruger væsentligt mindre energi end forgængerne.

Styresystemet er det halvandet år gamle Ubuntu 12.04, altså den seneste udgave med langtidssupport, og der er installeret en række udviklerværktøjer som standard. Der er SSD som standard, og det giver i kombination med Linux en boot-tid på 12 sekunder fra helt kold. Fra dvale tager det højst fem sekunder at komme i gang, oplyser Dell.

Prisen er ikke oplyst for danske kunder, men i USA står den til knap 7.000 kroner i listepris, hvilket så skal tillægges dansk moms plus det løse.

Tor-netværket giver med hjælp fra stærk kryptering og et lag af proxy-servere fuld anonymitet på nettet, hvilket også bliver brugt af dem med mindre rene hensigter.

Derfor arbejder Europas fælles politi, Europol, på fuld kraft for at kunne bryde krypteringen i Tor, så agenterne kan overvåge og sætte en stopper for ulovlig aktivitet på nettet.

Det fortæller Troels Ørting, leder af Europols afdeling for cyberkriminalitet, EC3, til Politiken.

»Vi kan ikke trænge igennem krypteringen i øjeblikket, men det arbejder vi på livet løs på. Det er bare ikke lykkedes endnu«, siger Troels Ørting til avisen.

Han understreger, at al overvågning af Tor-netværket vil kræve en dommerkendelse og begrundet mistanke, hvis altså politifolkene får held med at bryde krypteringen.

Tidligere har danske politikere luftet tanken om, at man kunne blokere for befolkningens adgang til Tor, netop for at stoppe de Tor-brugere, som bruger det digitale skjulested til kriminel aktivitet. Det forslag faldt dog ikke i god jord blandt Version2′s læsere.

EC3-lederen erkender, at det ikke er muligt at blokere for brugen af Tor, men han så gerne, at det blev ulovligt at skjule sin færden på nettet med Tor.

I både England og Rusland arbejder myndighederne i øvrigt på at blokere for eller fjerne anonymiteten i Tor-netværket. I England er begrundelsen, at Tor bliver brugt til at distribuere børneporno.

Troels Ørting fortæller også, at afsløringerne af NSA’s massive overvågning af internettet har været til stor gene for politiarbejdet på nettet, fordi mange flere end før nu er begyndt at kryptere deres kommunikation.

Valg med papir og blyant er ret simple: Man får udleveret en stemmeseddel, sætter et (og kun et) kryds og lægger stemmesedlen i en valgurne. I aften bliver stemmesedlerne sorteret efter hvilken liste der er blevet stemt på og hver liste får et antal mandater i forhold til hvor stor andel af stemmerne de har fået. Hele processen bliver overvåget af politisk interesserede borgere.

Det mest mystiske er den præcise fordeling af mandater. At snyde effektivt kræver en konspiration mellem flere valgtilforordnede.

Digitale valg er alt andet end simple. Det kræver at vi indføre noget hardware, der skal være tilpas sikkert. Vi skal bruge noget software der er fejlfri og noget kryptering der kræver anvendelse af højere matematik. Hele processen overvåges af, ja, hvem ved?

Der er ikke noget i den process der ikke kræver dyb indsigt for at gennemskue og der er rig mulighed for at skjule systematisk valgsnyd.

Prisen for digitale valg er at den normale borger ikke længere kan gennemskue processen. Jeg tror ikke engang at der er mange IT-folk der har kompetance til at opnå den fulde indsigt i et sikkert digitalt valgsystem.

Valg med papir og blyant er ikke perfekte. Der er helt klart et problem med tilgængelighed og for brevstemmer er der en reel risiko for at de bliver væk. Selv kunne jeg også godt tænke mig en noget mere udtryksfuld måde at stemme på, men det vil komplicere optællingen betragteligt.

Er vi virkelig villige til at betale prisen for digitale valg for at løse disse problemer? Er digitale valg virkelig den rigtige løsning på de reelle problemer ved papirsvalg?

Tilgængelighed er et reelt problem, men lad os løse det specifikke problem i stedet for at revolutionere en ellers velfungerende process. Kære interesseorgansiationer inden for tilgængelighed: Vi vil gerne hjælpe jer, men skal vi ikke lige tænke inden for boksen for en gangs skyld?

God valgdag, husk at stemme!