Category Archives: computer

Som allerede annonceret i mit forrige blogindlæg vil jeg skrive en lille blogserie om at lave egen mail-server.
Jeg har lavet en masse valg så forvent at andre nok vil lave anderledes valg – klassisk “issue” for Linux-geeks
I dette indlæg når jeg kun til at have en Linux maskine online så den kan pinge maskiner indefra og kan pinges udefra.

Det første valg er styresystem. Jeg har kørt to servere et par år – en med Debian og en med Ubuntu. Administration er reelt ens for mig – men der er stor forskel i hverdagen på de to.
Der er markant flere program-opdateringer på en Ubuntu-maskine end en Debian. Sagen er at en Ubuntu (desktop) default installerer en masse program-pakker, der kobler til dekstopbrug.

Som allerede annonceret i mit forrige blogindlæg vil jeg skrive en lille blogserie om at lave egen mail-server.
Jeg har lavet en masse valg så forvent at andre nok vil lave anderledes valg – klassisk “issue” for Linux-geeks
I dette indlæg når jeg kun til at have en Linux maskine online, som kan pinges.

Det første valg er styresystem. Jeg har kørt to servere et par år – en med Debian og en med Ubuntu desktop. Administration er reelt ens for mig – men der er stor forskel i hverdagen på de to. Der er markant flere program-opdateringer på en Ubuntu-maskine end en Debian. Sagen er at en Ubuntu (desktop) default installerer en masse program-pakker, der omhandler desktop-anvendelse. Det er for en vilkårlig server rart at have få programmer installeret som ikke kræver mange opdateringer. Jeg er kedelig og konservativ så Debian er et godt valg.
Naturligvis kan man snitte en en Linux-variant på tilsvarende måde – men jeg fortsætter med Debian.

Før jeg skriver lidt om installation, så skal man have købt et domæne, og lavet en navneopslag (f.eks. en A-record) for dette. Jeg har for det meste anvendt GratisDNS.dk – det har fungeret fint i mange år.

• Mht. maskinvalg så er der ikke store krav til en hjemmemail-server. Selv en RaspberryDet er nok også væsentligt at tænke lidt over strømforbrug, varme og blæserlarm.
• Hent Debian 7.2.0 fra http://www.debian.org/distrib/netinst#smallcd
• Skriv til CDROM – eller til en USB-nøgle med http://unetbootin.sourceforge.net/. På Windows er http://www.linuxliveusb.com/en/home også fin
  

  

• Boot maskinen. Jeg vælger tekst-mode installation, men grafisk installation er også fin. Det er samme information man skal igennem.

• Vælg Danish et par gange
• Vælg maskin-navn – vælg det som du skrev ind i DNS-systemet.

• Vælg root-password
• Vælg en bruger med password
• Vælg guidet partiotionering – brug en hel disk hvis du vil holdet det enkelt. Der er fordele i at dele disken mere op, men det kan vi tage i diskussionerne nedenfor.
• Vælg “retur” i de næste vinduer med pakkeopsætning (til spørgsmålet om HTTP proxy tryk retur – det er normalt ikke nødvendigt)
• Til sidst skan man vælge hvor meget der skal installeres. Som det kan ses af næste billede kører jeg konservativt – kun SSH-server og basis-programmer. Resten tilføjer vi senere.

• Sluttelig skal man installere GRUB (boot-program) og reboote.
• Efter en genstart skal man logge ind som den valgte bruger

• Check om der er netværk udadtil f.eks. ved at pinge version2.dk – du kan forvente svartider på 30-70 ms

Vi er ikke helt igennem. Debianmaskinen kører DHCP når den ikke er sat op
og det skal ændres til fast adresse når det er en mail-server vi sætter op.

Se hvilken adresse maskinen har med “/sbin/ifconfig eth0″.
Tilsvarende skal gateway checkes med “/sbin/route” (se under Gateway).

Ofte er dine netadresser 192.168.0.x (hvor x er et lavt tal) hjemme og her kan 192.168.0.254 eller en anden “høj” adresse fint bruges som fast intern adresse set fra din router.
Tilsvarende kan 10.0.0.254 bruges hvis”/sbin/ifconfig eth0″ viste 10.0.0.x. Netmasken er stort set altid 255.255.255.0 for hjemmenetværk. Gateway er den samme som den
/sbin/route viste før.

Skift til root og rediger f.eks. med “nano /etc/network/interfaces” (alternativ til “vi”) – tallene skal du ikke genbruge

Ret filen med din faste adresse (den indre bag routeren).

I /etc/hosts skal du også rettet og have en linie med den interne IP-adressen – I mit tilfælde
91.221.196.203 toft.petertoft.dk

Genstart nettet med

/etc/init.d/networking stop && /etc/init.d/networking start

Prøv igen at pinge version2.dk igen. Den skal stadig svare.

Nu er turen kommet til routeren. Login[1] og led efter NAT – du skal nu lave en regel at den ydre IP-adresse skal routes til den indre IP adresse du lige har opsat som fast adresse.

Nu skal du prøve at pinge maskinen udefra med din eksterne IP-adresse. Det kan f.eks. gøres på https://www.wormly.com/test_remote_ping
Tilsvarende skal du kunne pinge maskinen på det navn du registerede i DNS.
Svarer maskinen, så er du langt. Nu kan vi lægge web-server på og mail-server. Det ser jeg nærmere på i næste blogindlæg.

/pto

[1] De sidste routere jeg har set fra Yousee og Telenor har login “admin” og password “password” – bekymrende….

CSC er en af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s vigtigste samarbejdspartnere. CSC har blandt andet udviklet software for NSA og stillet virksomhedens private jetfly til rådighed for NSA, skriver Süddeutsche Zeitung og Norddeutsche Rundfunk.

For eksempel var det CSC’s corporate jet, der fragtede den tyske statsborger Khaled al Masri til et hemmeligt sted i Afgjanistan, hvor han blev udsat for skrappe afhøringsmetoder og tortur, inden CIA indså, at manden ikke var relateret til terror og efterfølgende slap ham fri på en fjern skovsti.

Forbindelsen mellem CSC og amerikanske efterretningstjenester vækker bekymring i tyske kredse, idet den tyske regering mellem 2009 og 2013 har lagt flere end 100 kontrakter i hænderne på CSC, herunder eksempelvis det tyske våbenregister, identitetskortregister og et projekt med at udvikle en aflytningssikker email-tjeneste.

Også i Danmark er CSC en af det offentliges foretrukne leverandører. I 2011 viste en opgørelse, at CSC havde 122 kontrakter med det offentlige til en værdi af 750 millioner kroner.

»Krigsspil er ikke kulturprodukter«, lød svaret fra EU-kommissionens næstformand Joaquin Almuniatil journalister efter at have vedtaget en ny og mere vidtrækkende støtteordning til europæisk film.

Journalisterne ville vide, hvorfor den stærkt voksende spilindustri ikke er omfattet af støtteordningen, der i sine nye klæder kaldes Europas audiovisuelle sektor, men altså ikke gælder den del af sektoren, der laver spil.

De nye regler betyder, at en medlemsstat kan støtte en lokal film med op til 50 procent af omkostningerne og kræve, at mellem 50 og 80 procent af en støttet films budget bruges i hjemlandet.

Der er tale om en opdatering aftalen fra 2001 om støtte til biograffilm. Og fra kun at gælde statsstøtte til filmproduktion kan et EU-land støtte alle faser i det audiovisuelle arbejde, lige fra idé til biografpremiere. Således kan staten nu også støtte selve biograferne. Men ingen støtte til spil.

I et billag til meddelelsen angriber kommissionen netop spørgsmålet, og svarer selv på, hvorfor computerindustrien ikke er dækket af aftalen. Her fremgår det, at kommissionen ikke mener, at have nok erfaring med at støtte spil, og derfor ikke kan definere de nødvendige kriterier til en eventuel støtte. Og så kvalificerer spil sig heller ikke altid ifølge kommissionen som audio-visuelt arbejde eller kulturprodukter, og det vil være for tidligt at integrere sektoren i ordningen, skriver kommissionen.

Samlet set har Europa verdens største filmproduktion med 1.299 film i 2012. Indien følger lige i hælene med 1.255 film i 2012 sammenlignet med USA’s 817 film.

Den samlede europæiske støtte beløber sig til godt 3 milliarder euro om året, hvis man både tæller direkte bidrag og skatteincitamenter med. Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien er de største film-støttere. Støtteordningen er da også fremlagt kort efter, at Frankrig truede med at boykotte arbejdet med at lande en frihandelsaftale med USA, medmindre filmbranchen blev holdt uden for dét arbejde.

Den danske computerspilbranche bestod i 2012 af 145 virksomheder, der tilsammen beskæftigede 728 fuldtidsansatte og omsatte for 598 mio. kr. Heraf gik 415 mio. kroner til eksport. Tallene er fra Producentforeningens analyse Danske Indholdsproducenter i tal november 2012.

Statens og Kommunernes indkøbsservice (SKI) leder efter nye leverandører af isenkram. Det noterer Udbudsvagten.

Op til fem leverandører kan blive prækvalificeret på aftalen, der kan være op mod 150 millioner kroner værk, men den endelige rammeaftale vil kun indeholde tre leverandører.

Rammeaftalen er delt op i hovedgruppper af it-grej, og SKI kræver, at leverandørerne skal kunne diske op med flere forskellige hardware-leverandører inden for hver hovedgruppe. Det er således ikke nok at kunne tilbyde en række forskellige Acer- eller Samsung-computere – hver leverandør skal tilbyde flere forskellige mærker.

Dermed er der i udbuddet lagt op til, at store infrastrukturleverandører som Atea og Dustin har en fordel frem for hardwareproducenter som Dell og Lenovo.

Sidste gang rammeaftalen med betegnelsen 02.02 var i udbud, vandt Atea, Dell og Lenovo.

Hvis man som hardwarepusher gerne vil gøre sig lækker skal man inden 17. december ansøge om at blive prækvalificeret.

Læs mere om udbud i Version2′s whitepaperbibliotek.

Der er nye tider på vej for Microsofts server- og cloud-kunder. Microsoft lancerer nemlig nu den nye licensaftale SCE (Server and Cloud Enrollment), som skal afløse de to nuværende aftaler, Enrollment for Core Infrastructure (ECI) og Enrollment for Application Platform (EAP). Ændringerne gælder for hele kloden, altså også i Danmark.

Men det kan koste nogle kunder op til 40 procent ekstra, advarer en ekspert i it-udgifter, som har gennemgået den nye aftale. Det skriver Infoworld.com.

Den nye SCE-aftale er målrettet kunder, der i forvejen lægger mange penge hos Microsoft, så er man i den kategori, er den værd at se nærmere på, lyder rådet. Men andre kan altså risikere at betale mere end de gør i dag, og så kan det være en fordel at få lavet en ny 3-årig aftale med Microsoft under de gamle vilkår i ECI og EAP.

Version2 har bedt Microsoft Danmark om en kommentar og har fået følgende skriftlige udtalelse:

»SCE forenkler Microsofts enterprise-licensprogram ved at udfase EAP, ECI & EWA. Det betyder, at de tre tidligere licensformer bliver slået sammen til én. SCE vil for nogle kunder betyde en besparelse, mens andre vil opleve højere priser,« skriver PR-medarbejder Jakob Andersen fra Microsoft Danmark.

Hvem der vil opleve højere priser, ønsker Microsoft Danmark ikke at udtale sig om – det er nemlig umuligt at generalisere, lyder meldingen.

Med en SCE-aftale følger også forpligtelser med, blandt andet at man har en Software Assurance-aftale, og at man bruger System Center til alle Windows-servere i organisationen. Til gengæld får man rabat på den samlede pakke, for eksempel 15 procents rabat på Software Assurance-produkter.

En ny virksomhed kan få succes ved at ride på en teknologisk bølge. Men bølgen ebber ud efter højst ti år, og derefter skal man enten finde en ny bølge – eller dø.

Det er budskabet fra Steve Prentice fra analysevirksomheden Gartner.

»Din største konkurrent om ti år – hvis du overlever så længe – eksisterer sandsynligvis ikke i dag,« siger Steve Prentice.

Ifølge Steve Prentice er det undtagelsen frem for reglen, at ledere i én teknologisk bølge overlever til at kunne dominere den næste bølge. Derfor er det nødvendigt kontinuerligt at genopfinde både teknologi og forretning:

»For at konkurrere i et sådant miljø må virksomhedslederne nedbryde og genopbygge den selvsamme forretning, de bragte frem,« siger han.

Gartners budskaber falder samtidig med, at Erhvervsstyrelsen i anledning af Danmarks Vækst- og Iværksætteruge har offentliggjort en undersøgelse, der viser den største stigning i antal nye danske virksomheder siden 2007 og en stigning i jobs hos nye højvækstvirksomheder.

»Vi kan nu se en lille fremgang i antallet af nye virksomheder. Det væsentlige er dog ikke, hvor mange virksomheder, vi får, men hvor mange arbejdspladser, de skaber.Vi har derfor brug for iværksættere, der har potentiale til at skabe arbejdspladser, og vi har behov for flere vækstvirksomheder,« udtaler Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.