Category Archives: computer

Den 21. november 2013 byder Ingeniøren og projekt:netværket for femte gang velkommen til Projektværktøjsdagen på Hotel Radisson Blu Falconer på Frederiksberg fra kl. 8.30 til 17. Denne dag er projektlederens værktøjer i fokus, f.eks. it, metoder eller uddannelse, som støtter og effektiviserer projektledelsen i det daglige.

Unikt koncept

Konferencemessen har et unikt koncept, hvor erfaringsdeling er i centrum. Værktøjerne præsenteres nemlig i høj grad af kunder og brugere. De fortæller f.eks. om overvejelser før og under indkøbet, om erfaringerne med brugen og udrulningen og om, hvordan værktøjet indgår i deres daglige beslutninger og arbejdsgange.

Dette giver konferencedeltagerne en levende og realistisk oplevelse af en hverdag med produktet – og et stærkt fundament for at vælge det rigtige værktøj. Og det er der mange af de tidligere deltagere, der er glade for. Danny Isager, Project Manager hos Rambøll, siger:

»Projektværktøjsdagen gav mig et godt overblik over værktøjer til både projektstyring og projektledelse. Jeg synes især, at kombinationen af case-indlæg og messe er god – det var meget inspirerende først at høre konkrete erfaringer med et værktøj og derefter at kunne gå ned og tale med udbyderne på deres stande.«

Relevant networking

Ud over kundecase-præsentationer er konferencemessen et professionelt forum, der bringer projektledere og leverandører sammen om produktpræsentationer og faglige konferenceindlæg, hvilket skaber grobund for relevant faglig networking. Det faglige indhold og muligheden for at pleje netværket er nemlig noget, de fleste kan bruge. Christian Weibøl, Revenue Manager (IPMA-D) hos SAS, siger f.eks.:

»Det er meget interessant og brugbart at høre om værktøjerne og andres erfaringer med dem, og der er helt klart noget, jeg kan bruge. Indslagene er gode og holder et højt fagligt niveau. Jeg synes, det er et spændende og inspirerende forum med god networking – og det er jo også en del af projektledelse.«

I 2012 var konferencemessen komplet udsolgt.

Pris for en hel dag med projektværktøjer er 2.195 kr. (ekskl. moms) inkl. forplejning og materiale. Medlemmer af Dansk Projektledelse og IDA Lederforum får 25 pct. rabat. Du kan læse mere om dagen og tilmelde dig på projektdagen.dk

Når KMD næste tirsdag i en stor fyringsrunde siger farvel til 275 medarbejdere, er alt ikke som det plejer at være.

For de godt 100 medarbejdere, der er medlem af Prosa får nemlig ikke lov til at have en bisidder fra it-fagforeningen til stede under den svære afskedigelsessamtale.

Prosa kalder i en e-mail til Version2 beslutningen »total mangel på respekt over for de medarbejdere, der skal udsættes for en masseafskedigelse og så ikke kan indrømmes ret til at medbringe egen bisidder.«

»Det er en virkelig, virkelig mærkelig beslutning. Som vi ser det har KMD og Prosa ingen interessemodsætning i den her sag, så det er mig simpelthen uforståeligt,« siger Hanne Lykke Jespersen opfølgende til Version2.

Ifølge Prosa er det højst usædvanligt, at en virksomhed afslår at give medarbejderne tilbud om at få en bisidder med til afskedigelsessamtalen.

»Selv hos Tata – som ved gud ikke er en fagforeningsvenlig virksomhed – var de glade for, at vi stillede op. Så jeg synes simpelthen, det er uartigt af KMD,« siger Hanne Lykke Jespersen til Version2.

Prosa har omkring 100 medlemmer, der arbejder i KMD, men har ikke haft overenskomst på virksomheden siden en stor konflikt i 1994, hvor den konkurrerende it-fagforening Samdata overtog organiseringen af medarbejderne.

Ifølge Prosa har KMD ad to omgange afvist anmodningen om at tilbyde bisidder-bistand, og en tredje anmodning fra Prosas politiske ledelse affødte et tilbud fra KMD om, at Prosa kan være tilstede på parkeringspladsen – men at KMD ikke vil garantere, at man vil vente med afskedigelsessamtalen, til en bisidder kan nå frem.

KMD begrunder over for Version2 afvisningen af Prosa med praktiske hensyn:

»Vi har fuld forståelse for, at fagforeningerne gerne vil hjælpe deres medlemmer i en svær situation. At Prosa ikke kan være besiddere på selve dagen skyldes praktiske årsager. I KMD har vi overenskomst med HK, og vores tillidsfolk, der deltager i arbejdet med afskedigelserne, er derfor fra HK. Af hensyn til logistikken har vi ingen eksterne gæster i huset den pågældende dag, men alle har naturligvis mulighed for at tale med deres egne fagforeningsrepræsentanter efterfølgende i telefonen eller på et møde uden for huset, hvis de har behov for det,« udtaler KMD’s direktør for HR, Lisbeth Hald, i en mail til Version2.

Da Nianet i begyndelsen af sidste år skubbede TDC af pinden som statens internetleverandør, åbnede det samtidig markedet for de kommunale kunder. Siden har Nianet lukket aftaler med 30 kommuner, hvilket svarer til lidt under en tredjedel af alle danske kommuner.

»Behovet for øget båndbredde i skolerne er en af drivkræfterne,« siger Nianets administrerende direktør Rasmus Helmich.

En anden og ikke uvæsentlig faktor er ifølge direktøren, at rammeaftalen med staten er skruet sådan sammen, at kommunerne, uden at skulle ud i at formulere et EU-udbud, kan tiltræde aftalen med Nianet.

10 år gamle Nianet, der er ejet af 17 danske energiselskaber, har selv 3500 km fiber i Danmark og råder desuden over de mere end 100.000 km fiber, som elselskaberne sidder på.

Som en integreret del af forretningen er drift af datacentre, hvoraf Nianet fredag med kampagnefrisk borgmester og guldsaks åbnede et femte i Glostrup.

Driften af datacentre eller såkaldt co-location af datacentre står i dag for knap 20 procent af den samlede forretning. Og der er rift efter skabspladsen i det 1300 kvadratmeter store center. Rasmus Helmich vurderer, at der vil være udsolgt inden for 3-4 år.

Hvis ikke kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommunen på sit møde den 31. oktober gav den endelige byggetilladelse til Microsofts kommende domicil, ville projektet til 1,2 milliarder kroner falde til jorden.

Det var den helt konkrete besked, lokalpolitikerne fik af embedsmændende undervejs i byrådsmødet, skriver Politiken.

Flere partier følte dermed, at beslutningen blev tromlet igennem, blandt andet fordi der så ikke var tid til at få klager efter en nabohøring behandlet.

»Det er storkapitalen, der tryner en lille kommune. Og borgerne kommer i klemme. Det er helt uhørt«, siger den konservative Lene Kaspersen til Politiken.

Hun bakkes op af den socialdemokratiske viceborgmester Simon Pihl Sørensen, der ifølge avisen kalder forløbet »fuldstændig syret« og mener, at Microsoft »har sat demokratiet ud af kraft.«

Da politikerne undervejs i byrådsmødet blev hevet ind til embedsmændene, var beskeden utvetydigt, at der ikke var mere tid, blandt andet på grund af pres fra Microsoft.

Embedsmændene henviste til et brev fra bygherren Danica, hvori det fremgik, at købsaftalen ikke var opfyldt, hvis ikke politikerne skyndte sig at stemme for forslaget.

Danicas underdirektør Peter Mering afviser over for Politiken, at man har truet politikerne til noget, men henviser til, at kommunalbestyrelsen hele tiden må have vidst, at der var et tidspres. Han erkender dog, at deadlinen 31. oktober først kom på banen i løbet af oktober:

»Men der er gjort et overordentlig kvalificeret arbejde inden da fra vores side for at imødekomme alle mulige synspunkter,« siger han til Politiken.

Microsoft og Lyngby-Taarbæk Kommune har i øvrigt en historik med at være på kollissionskurs. I 2010 skiftede kommunen Microsofts Officepakke ud med Open Source-alternativet OpenOffice, hvilket blandt andet fik Microsoft til at betvivle beslutningen i et læserbrev i lokalavisen.

Rettet 10.39: Den omtalte socialdemokratiske viceborgmester hedder rettelig Simom Pihl Sørensen og ikke Søren P. Rasmussen, som det tidligere fremgik af artiklen. Søren P. Rasmussen er nemlig kommunens Venstre-borgmester.

Stephen Elop skrottede som Nokia-direktør Symbian og Meego og kastede alle æg i Windows Phone-kurven. Men resterne af Nokias egne styresystemer fik lov at leve videre i ny form, da en gruppe finske Nokia-folk forlod firmaet og startede deres eget under navnet Jolla.

Nu er Jolla så klar til at sælge den første telefon, der den 27. november kommer på det finske marked. Det skriver The Verge.

Jolla-telefonen kører det selvudviklede Sailfish-styresystem, der er baseret på Linux og bygget på resterne af Meego. For at undgå at stå med et stendødt økosystem, altså et sørgeligt udvalg af applikationer, har Jolla-folkene valgt at gøre systemet kompatibelt med Android-apps. Det kræver dog lidt tilpasning af applikationerne, hvis de skal udnytte Sailfishs særlige evner til for eksempel at omdanne kørende applikationer til en widget.

For 399 euro, altså omkring 3.000 kroner, får man en telefon, der på specifikationerne ikke kan bide skeer med konkurrenterne lige nu: en 4,5-tommer skærm med 960 x 540 pixels, dobbeltkernet processor på 1,4 gigahertz, én gigabyte RAM og 16 gigabyte lagerplads, der kan udvides med micro-SD-kort.

Men efter Nokias nedtur, og især efter salget af hele mobiltelefondivisionen til Microsoft, kan der være salg i at tale til finnernes nationale stolthed i igen at have en lokal telefon, vurderer The Verge.

Jolla betyder i øvrigt jolle på finsk og er højst sandsynligt en henvisning til Stephen Elops berømte Burning Platform-memo. Her blev Nokias situation, med egne styresystemer, sammenlignet med en brændende olieboreplatform, som gjorde det nødvendigt at tage springet ud i det ukendte, mørke, kolde vand – og skifte til Windows Phone.

Det var muligvis rent held, at personerne bag hackingen af politiets it-systemer på CSC’s mainframe ikke også fik fuld adgang til den komplette database over danskernes CPR-numre.

Det viser dokumenter, som Version2 har fået aktindsigt i.

I et brev til Indenrigsministeriets CPR-kontor dateret 6. juni 2013 skriver CSC således om den sårbarhed, som hackerne udnyttede:

»Sårbarheden kunne have medført adgang til CPR-registrets data. Imidlertid har CSC i tæt samarbejde med Rigspolitiets it-afdeling støttet politiets efterforskning og undersøgt alle dele af den berørte mainframe. Dette arbejde har ikke resulteret i nogen indikation af, at CPR-registeret skulle have været berørt eller truet af det oplevede angreb af CSC’s mainframe.«

Version2 erfarer, at brevet er sendt, fordi Indenrigsministeriet afkrævede en reaktion fra CSC, efter at politiet den 5. juni offentliggjorde anholdelsen af en dansker sigtet for hacking af den selvsamme CSC-mainframe, som CPR-registret ligger på.

Men formuleringen i brevet om, at CPR-registret ikke har været truet af angrebet på politiets it-systemer, stemmer dårligt overens med en formulering fra et andet dokument, Version2 har fået aktindsigt i, nemlig politiets egen redegørelse til Datatilsynet om hackerangrebet.

Her fremgår det, at hackerne forsøgte at bruge den tiltvungne adgang til politiets systemer til at skaffe sig adgang til andre systemer på CSC’s mainframe.

»De hidtidige undersøgelser viser endvidere, at der den 8. april 2012 var aktivitet mod CPR-registrets miljø på mainframen fra politiets miljø på mainframen. De hidtidige undersøgelser viser dog ingen tegn på aktivitet mod CPR-registrets miljø efter dette tidspunkt.«

Version2 har forelagt CSC de to forskellige udlægninger af forløbet:

»Vi har svært ved at kommentere rapporten fra politiet, men vi fastholder den beskrivelse og forklaring, der fremgår af vores brev til CPR-kontoret,« skriver CSC’s pressechef, Kim E. Møller, i en kortfattet mail til Version2.