Category Archives: computer

Omfanget af it-kriminalitet bliver ved med at vokse, også selv om der er masser af firmaer, som prøver at stikke en kæp i hjulet på de lyssky affærer.

Et dugfrisk eksempel er 150 millioner konti, der netop er blevet fjernet fra grafikgiganten Adobes servere.

Microsoft forsøger blandt andet at sikre sine produkter ved at udbetale store dusører til kvikke it-folk, der kan finde sårbarheder i firmaets produkter.

Ligeledes driver Redmond-firmaet sikkerhedsarbejde via en afdeling kaldet Digital Crime Unit.

Kode-sheriff på nettet
Nu optrapper Microsoft yderligere kampen mod it-bad guys ved at supplere denne afdeling med et helt nyt og dedikeret center proppet med teknologi og kloge it-folk.

Centret hedder Cybercrime Center, og det skal drives af cirka 100 personer fra hele kloden, som eksempelvis er efterforskere, tekniske eksperter, analytikere og advokater.

Med udgangspunkt i teknologien skal afdelingen kæmpe aktivt mod de mange forskellige internet-relaterede former for kriminalitet.

Det er eksempelvis spredningen af ondsindet kode, piratvirksomhed, børnepornografisk materiale, økonomisk svindel, botnet eller identitetstyveri.

Ifølge Microsoft vil enheden få adgang til “banebrydende” teknologi, der gør det muligt at visualisere og identificere internet-trusler over hele kloden i realtid.

Sikkerhed i skyen
Det første trin i realtidsjagten blev taget i maj.

Her flyttede Microsoft sin sikkerhedstjeneste ud i skyen for at øge varslingshastigheden, når lokummet brænder på nettet.

Det skete i form af et cloud-baseret sikkerhedssystem, der nedbringer opdateringshastigheden fra et døgn til 30 sekunder, hvilket skal give en mere effektiv bekæmpelse af malware og botnet.

Microsoft benytter firmaets egen cloud-løsning, Azure, til Cyber Threat Intelligence Program (C-TIP), som sikkerhedsløsningen er blevet døbt.

I sommerferien var Microsoft i samarbejde med FBI og en række sikkerhedsfirmaer med til at vinde et kæmpeslag i en zombie-krig.

Et sikkerhedscenter er det næste led i jagten.

Vi gør en forskel
Og Microsoft mener selv, at de kan gøre en forskel.

“Ved at kombinere sofistikerede værktøjer med de rigtige færdigheder og nye perspektiver kan vi gøre internettet til et mere trygt sted for alle,” siger en rådgiver for Microsoft Digital Crime Unit, David Finn, i en pressemeddelelse.

Ideen og tankerne med centret uddybes i denne video:

Læs også:
Microsoft vinder kæmpeslag i zombie-krig

Microsoft sender botnet-dræbende data ud i skyen

Ud over at afsløre elendig sikkerhed hos Adobe har det store læk hos software-selskabet også vist, at både danskere og andre har elendige passwords.

Selv lovens lange arm viste sig at være fummelfingret i sin password-håndtering.

Computerworld har spurgt senior sikkerheds researcher David Jacoby fra sikkerhedsselskabet Kaspersky, om man virkelig kan konstruere øget sikkerhed på nettet med et ID, efter at stifteren af sikkerhedsselskabet for nylig har luftet tanker om en slags NemID til visse zoner af nettet.

David Jacoby ønsker ikke at kommentere på sin direktør Eugene Kasperskys ideer om et internet-pas, men konstaterer blot, at når man har at gøre med virtuelle identiteter, så åbner det også risikoen for misbrug. 

Han fortæller samtidig, at sikkerhedsselskaber helt generelt har et medansvar for at øge password-sikkerheden på nettet.

“Dels kunne service-udbyderne af eksempelvis mails forlange mere sikre passwords af deres brugere, dels kunne sikkerhedsfolk som mig blive bedre til at undervise folk i brugen af ‘komplekse’ passwords,” lyder det fra David Jacoby.

En sang giver adgang
Vi tager ham naturligvis på ordet og beder ham give et konkret eksempel på, hvordan man som borger i internet-land kan konstruere og variere komplekse passwords til alle de steder, hvor vi logger ind dagligt, ugentligt eller årligt.

“Der findes flere måder at skabe sikre passwords, der er unikke for hver tjeneste, du logger ind på,” indleder David Jacoby.

I dette eksempel bruger han en sang, som man er fortrolig med.

“Nævn en sang, som du hørte meget som barn,” siger han til Computerworlds udsendte medarbejder.

“Øhm…’Help’ med Beatles?”

“Okay, så tager du forbogstaverne fra den første linje,” siger David Jacoby.

På et whiteboard bliver ordene ‘help, I need somebody, help’ skrevet op.

Derefter skriver vi forbogstaverne fra sætningen op med mellemrum mellem bogstaverne således: H I N S H.

Stammen med specialtegn
“Så indsætter du et specialtegn mellem hvert bogstav. Hvad vælger du?”

“‘?’”

Fortsættes …

Kom med byggetilladelsen eller vink farvel til hele projektet til 1,2 milliarder kroner og 900 arbejdspladser i kommunen.

Sådan lød beskeden ifølge Politiken til kommunal-bestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, inden byrådsmødet 31. okotober, hvor tilladelsen skulle gives.

Du kan læse mere om Microsofts bygge-planer her: Flyttedag: Microsoft skrotter Vedbæk og Hellerup

Ifølge avisen mener flere af lokalpolitikerne fra S, K og SF, at beslutningen blev forceret igennem i en grad, der blandt andet betød, at svar fra nabohøringerne ikke kunne behandles ordentligt.

Det kalder de for ‘dybt udemokratisk,” ligesom naboerne føler sig tromlet.

Flere havde blandt andet indleveret indvendinger mod planerne, fordi deres ejendomme kommer til at ligge i skygge af det færdige byggeri.

Viceborgmester Søren P. Sørensen (S) betegner til Politiken forløbet som “syret” og mener, at Microsoft har sat demokratiet ud af kraft.

Storkapital tryner kommunen
Den konservative Lene Kaspersen mener ligefrem, at det er “storkapitalen, der tryner en lille kommune,” hvilket hun betegner som “helt uhørt.”

Ifølge avisen skyldes hastværket, at købsaftalen ifølge bygherren Danica ikke var opfyldt, medmindre politikerne omgående stemte for forslaget.

Til Politiken siger underdirektør i Danica, Peter Mering, at man ikke har truet politikerne til noget, men at kommunalbestyrelsen hele tiden må have været klar over, at projektet var under tidspres.

“Microsoft har kigget efter en placering til nyt hovedsæde i syv år. Nu haster det. Hovedsædet skal kunne tages i brug i 2015,” siger han til Politiken.

Peter Mering erkender, at bygherren først nævnte 31. oktober som deadline over for politikerne i et brev for nylig.

“Men der er gjort et overordentligt kvalificeret arbejde inden fra vores side for at imødekomme alle mulige synspunkter,” siger Danica-manden.

Microsoft vil ikke kommentere sagen.

Læs også: Flyttedag: Microsoft skrotter Vedbæk og Hellerup

Læs også:

Guide: Hvilken iPhone skal du købe – 5s eller 5c?

Her er din næste digitale gadget: En “Phablet”

Apples iPhone får slemme tæsk på verdensmarkedet. Det viser nye tal fra analysehuset IDC om det globale smartphone-salg

Tallene understreger, at Android er mægtigst på jorden, når det gælder salg af smartphone.

I årets tredje kvartal var hele 81 procent af de solgte smartphones nemlig Android-telefoner – en væsentlig stigning fra de 74,9 procent, som Android stod for i samme kvartal sidste år.

iPhone får høvl
Værre ser det ud for salget af iPhone, der er faldet til 12,9 procent fra 14,4 procent i det tilsvarende kvartal i fjor.

Windows Phone er samtidig begyndt at vinde markedsandele.

Der blev i kvartalet solgt 9,5 millioner Windows Phone-smartphones. Det svarer til en enorm stigning på 156 procent i forhold til samme i periode i fjor, hvor der blev solgt 3,7 millioner Windows Phone-telefoner.

Gode tegn for Nokia
Det er gode tegn for Nokia, der har leveret 93,2 procent af samtlige de Windows Phone-smartphones, der blev solgt i kvartallet.

Windows Phone sidder nu på 3,6 procent af markedet mod to procent i samme periode sidste år.

IDC har tidligere meddelt, at selskabet forventer, at Windows Phone vil sidde på 10 procent af markedet i 2017.

Meget afhænger dog af, hvem Microsoft-bestyrelsen vælger skal efterfølge Microsofts afgående topchef, Steve Ballmer, som administrerende direktør for selskabet.

Fortsættes …

Når du bestiller en executive-vogn med Drivr, bliver du hentet i en Mercedes E-klasse eller S-klasse.

Foto: Drivr.

– Bestil privatchauffør direkte fra app’en. Virker indtil videre kun i København og London.

- Betal automatisk med kreditkort direkte fra app’en og få en elektronisk kvittering. Virker indtil videre kun i København og London.

- Følg bilen live på et kort, når den kommer for at afhente dig.

- Faste priser til lufthavnen. Tager du en Executive-vogn til lufthavnen, kan du få en fast pris allerede ved bestillingen.

Nu kan du bruge din smartphone til at bestille din helt egen privatchauffør. 

Det kan lade sig gøre med den nye app Drivr, der er efterfølgeren til den populære danske taxa-app Click A Taxi.

Drivr kan allerede nu hentes i Apple App Store og Google Play, og den adskiller sig fra Click A Taxi ved at have fået tilført en række 
nye funktioner.

Mest bemærkelsesværdig er muligheden for at bestille en såkaldt Executive-vogn. Prisen er omkring 30 procent højere end en almindelig taxatur, men til gengæld bliver du hentet og bragt i vogne af en højere standard og med bedre service.

Executive-vognene er typisk Mercedes E- og S-klasse-biler med et diskret udseende. De er indrettet med lyse lædersæder og har ikke taxameter og andet udstyr, som du normalt finder i en almindelig taxa.

“Det er en mere clean oplevelse med et højere service-niveau end i en traditionel taxa,” siger Nikolaj Køster, medstifter af Drivr og Click A Taxi, til Computerworld.  

“Men vi lever stadigvæk i en sparetid og er endnu ikke kommet helt ud af krisen. Hvem er det, at du forventer vil betale 30 procent ekstra for en taxatur i dag? 

“I dag er det ikke mere sparetid, end at folk gerne vil betale ekstra for en Apple-computer, en iPhone eller for at opgradere til en plads med mere benplads, når de flyver med Easy-Jet. Jeg tror, at mange gerne vil betale 30 procent ekstra for en mere raffineret bil, hvor du kan være sikker på at få ro og komfort under turen, så du eksempelvis kan sidde i fred og arbejde med din computer eller tale i telefon, mens du bliver kørt til lufthavnen,” siger han. 

Holder fast i konceptet
Drivr holder dog stadigvæk fast i konceptet, som folk kender fra Click A Taxi. App’en ligner i hovedtræk sig selv, og du kan fortsat bestille en helt almindelig taxa. 

Når du åbner app’en for at bestille din vogn, skal du blot vælge mellem tre forskellige transporttyper. En almindelig taxa, en “Drivr Executive-vogn” samt en større “Drivr XL-vogn”. Når du vælger en vogn, viser app’en med det samme, hvor lang tid der går, før din vogn kan være fremme. En almindelig taxa vil som regel være lidt hurtigere fremme end en Executive-vogn. 

Du behøver ikke finde din kontanter eller dit kreditkort frem, når du skal betale for din tur. I stedet kan du automatisk betale turen via app’en.

Kun København og London
Muligheden for at bestille en Executive-vogn er dog i øjeblikket begrænset til København og London. Det samme gælder for muligheden for automatisk at betale med kreditkort via Drivr-app’en.

Nikolaj Køster fortæller dog, at Drivr forventer at udbrede sine services til endnu flere byer. Næste by i rækken bliver en endnu unavngiven engelsk by, og i det kommende år vender Drivr blikket mod USA.

Fortsættes …

Statens Administration har taget livet af en forældet server, men får fortsat kritik fra Rigsrevisionen.

Det fremgår af revisionens seneste rapport.

“Revisionen for 2012 har vist, at Statens Administration har erstattet den forældede server med en mere tidsvarende server medio 2013 og har udviklet nye systemer baseret på en
bredt anvendt teknologi, som er lettere at vedligeholde,” hedder det i rapporten.

Tidligere har Statens Administration anvendt nogle gamle Wang-servere. Det kan du læse mere om her.

Men selv pensioneringen af en gammel server er ikke helt godt nok, mener revisionen.

“Revisionen har dog også vist, at Statens Administration fortsat er afhængig af et programmeringssprog og en databaseteknologi, som er vanskelig at vedligeholde,” fremgår det.

“Dette gælder primært for studielånssystemet, som årligt behandler cirka 83.000 transaktioner og administrerer lån for i alt cirka 24,6 milliarder kroner,” heddet det i rapporten.

Derfor skriver Rigsrevisionen også, at “det store antal transaktioner nødvendiggør en it-baseret systemunderstøttelse af sagsbehandlingen og øger vigtigheden af at have et driftssikkert studielånssystem til rådighed.”

Nyt it-system på vej
Statens Administration har i juni 2013 udarbejdet en handlingsplan, hvor der etableres en selvbetjeningsløsning, der ”forventes etableret primo 2014″.

“De nævnte initiativer skal blandt andet give mulighed for anvendelse af nyere teknologier og derved reducere personafhængigheden af specielle programmeringskompetencer mv.,” hedder det.

Rigsrevisionen finder initiativerne hensigtsmæssige og vil følge sagen.

Hos myndigheden understreger man da også, at man er i fuld gang.

Fortsættes …

Det siges internt i DSB, at togdriften er noget sværere at styre end seksualdriften.

Læg dertil 1.200 Android-smartphones udleveret som hverdagsværktøj til DSB’s togpersonale i alderen fra 21 år til 74 år med vidt forskellige it-kompetencer spredt ud over hele landet, og så er kompleksiteten straks øget en tak eller to hos de Danske Statsbaner.

Alligevel er DSB ovenud tilfreds med sin mobilstrategi, efter at selskabet i 2011 indkøbte 1.200 Nexus S-smartphones, som på daværende tidspunkt var blandt Android-familiens topmodeller.

Udleveringen af smartphones har betydet en lettere hverdag for togpersonalet, en bedre service over for kunderne og ikke mindst øget sikkerheden på skinnerne, mener DSB.

“Nu kan vi i vores system holde øje med, at vores togførere har kvitteret for at have læst de seneste sikkerhedsinstruktioner. Diskussionen med overvågning har vi allerede taget med medarbejderne for to år siden, og det er nu almindeligt accepteret,” forklarer DSB-projektleder Michael Rusbjerg.

Fra tung sag til let fil
At hverdagen for personalet er lettet efter smartphone-indførelsen, skal tages meget bogstaveligt.

Det skyldes, at enhver tog-medarbejder er underlagt krav om altid at bære en 1.000 sider tyk sikkerhedsmanual med en vægt på 10 kg med sig, som skal forevises på forlangende, hvis Trafikstyrelsen kommer forbi et DSB-tog.

Denne manual er nu pakket ned til en 70 megabyte stor fil på togpersonalets Nexus S-smarthones, som ultimativt blev valgt frem for Apples iPhone, fordi Android-telefonen har et udskifteligt batteri.

“Alle vores medarbejdere har oplader og et ekstra batteri med på arbejde. For selvom vi er DSB, er der altså ikke strøm til opladning i alle vores personale-kupeer, og de ansatte skal altid kunne fremvise og læse i sikkerhedsmanualen,” forklarer Michael Rusbjerg, som har stået bag udrulningen af smartphones i DSB.

Han fortæller, at det på servicefronten også har hjulpet gevaldigt at introducere smartphones til togpersonalet frem for medarbejdernes noget bedagede Nokia-telefoner uden farvedisplay.

Fortsættes …

Et it-baseret indkøbssystem til statslige myndigheder er aldrig blevet en succes og implementeret af de potentielle brugere.

Det får kritik i Rigsrevisionens seneste rapport.

“Rigsrevisionen finder det uheldigt, at implementeringen af indkøbsmodulet ikke er lykkedes, fordi systemunderstøttelsen er af stor betydning for realiseringen af indkøbsprogrammets effektiviseringspotentiale og datakvaliteten i rapporteringen,” lyder fra Rigsrevisionen.

Her fremgår det yderligere, at det er Moderniseringsstyrelsen, der står som ejer af it-systemet.

Styrelsen har siden 2010 arbejdet på at implementere et fælles indkøbs- og fakturahåndteringssystem i staten, oplyses det i rapporten.

“Faktureringsdelen er stort set implementeret i alle relevante
virksomheder, men det er ikke lykkedes at implementere indkøbsmodulet,” konstaterer Rigsrevisionen.

I 2012 blev der gennemført et pilotforsøg, men det er “kun en lille håndfuld virksomheder, som i dag bruger systemet og kun på få områder”.

“Det drejer sig om Statens It, som udelukkende køber
it-udstyr via systemet, og tre andre virksomheder, som benytter systemet til indkøb af kontorartikler,” oplyser Rigsrevisionen.

Systemet fungerer sådan, at leverandører på indkøbsaftalerne lægger deres kataloger ud på en fælles platform, hvor virksomhederne kan købe ind gennem indkøbsmodulet, forklares det.

Ruller nyt system ud i 2014
Det er imidlertid frivilligt for statens virksomheder at implementere modulet.

De virksomheder, der ikke har implementeret indkøbsmodulet, kan købe ind via et katalog på leverandørens hjemmeside, oplyser Rigsrevisionen.

“Statens Indkøb har oplyst, at Moderniseringsstyrelsen er i gang med at gennemføre et nyt udbud på systemet og forventer at udrulle et nyt indkøbs- og fakturahåndteringssystem fra 3. kvartal 2014,” står der i rapporten.

Håber er velsagtens, at flere vil implementere it-modulet i denne omgang.

I hvert fald finder Rigsrevisionen det “uheldigt, at implementeringen af indkøbsmodulet ikke er lykkedes”.

Styrelse: System ikke godt nok
Hos Moderniseringsstyrelsen peger man på, at det er lykkedes med det nuværende indkøbs- og fakturahåndteringssystem at få implementeret et fælles statsligt system for elektronisk håndtering af leverandørfaktura.

“At der kun er få institutioner, som har valgt at igangsætte implementeringen af elektronisk indkøb skyldes blandt andet, at det typisk er en meget krævende proces for den enkelte institution, og at funktionaliteten i det nuværende system ikke har været god nok,” forklarer vicedirektør Trolle Klitgård Andersen fra Moderniseringsstyrelsen.

Moderniseringsstyrelsen bekræfter, at der er igangsat et udbud af et nyt indkøbs- og fakturahåndteringssystem, “hvor der er lagt stor vægt på at understøtte institutionernes implementering af et elektronisk indkøbssystem.”