Category Archives: computer

Forklaringen på, at Nets DanID blev ramt af Java-problemer, da Java 7 update 45 kom på gaden den 15. oktober, var simpel: NemID var ikke blevet testet med den nye opdatering.

Det har Nets forklaret i en redegørelse til Digitaliseringsstyrelsen – men hvorfor valgte Nets ikke at teste mod nye Java-opdateringer?

»Historisk set har Java-opdateringerne altid været bagudkompatible, så det har ikke været noget, vi har vurderet var nødvendigt at teste. Men det er klart, at det er en praksis, vi nu ændrer, da det øjensynligt ikke længere er sådan,« siger Søren Winge, pressechef for Nets DanID, til Version2.

Datalogen Christian Panton har ved at analysere NemID-appletten fundet tegn på, at der bliver brugt et internt API via reflections, hvilket ikke er meningen fra Oracles side. Alt tyder derfor på, at NemID fik problemer med den nye opdatering, fordi Oracle tilføjede ekstra sikkerhed, der skulle beskytte det interne API mod brug fra andre end Java selv.

Men Nets ønsker ikke at be- eller afkræfte den forklaring, eller på anden måde fortælle om, hvad der gik galt.

»Vi ønsker – først og fremmest af sikkerhedsmæssige årsager – ikke at kommentere konkret på, hvordan vi koder NemID løsningen og heller ikke hvilken kode, der var årsag til problemerne mellem Java 7_45 og NemID,« skriver Søren Winge til Version2 og uddyber mundtligt:

»Vi synes ikke, at der er nogen grund til at diskutere i detaljer, hvad vi laver i Java,« siger han.

Da problemerne opstod i midt-oktober, lød Søren Winges foreløbige bud på en forklaring, at der ikke var blevet testet godt nok. Han sagde dengang til Version2: ’Vi får typisk en beta-version af opdateringerne fra Oracle, så vi kan teste den.’

Men der var altså slet ingen test, og den udtalelse var en fejl, baseret på en misforståelse mellem nye versioner af Java og nye opdateringer af Java.

»Det var forkert, for jeg havde simpelthen misforstået. Det var en forkert tilbagemelding fra min side. Vi har adgang til pre-releases af nye versioner af Java, men ikke, når der kommer nye opdateringer af Java,« siger pressechefen.

Indtil nu har Nets faktisk slet ikke haft adgang til opdateringerne før alle andre.

»Vi har ikke tidligere fået adgang til de kvartalvise opdateringer, så af den grund kunne vi ikke teste. Men det var heller ikke noget, vi har haft en procedure for,« siger Søren Winge.

Mandag trykkede Fukushima-regionens guvernør samt Japans handel- og industriminister på dén knap, der officielt tilsluttede den første flydende havvindmølle til elnettet ud for det forulykkede Fukushima-kernekraftværk.

Vindmøllen, der har en effekt på 2 MW, er en slags forsøgsmølle, der ifølge onlinemediet Recharge ved indvielsen blev hyldet som symbolet på regionens igangværende opsving efter katastrofen og på viljen til at gøre offshore-vindkraft til en succes.

2 MW-vindmøllen er placeret på en omfangsrig flydende platform, og den skal det næste års tid give data til en vurdering af potentialet i flydende havvindmøller – både hvad angår økonomi, produktionsevne, vindressourcer, selve net-tilslutningen samt udfordringerne omkring drift og vedligeholdelse.

Næste år skal yderligere to stk. 7 MW-vindmøller sejles ud til stedet, og dermed vil den samlede kapacitet på 16 MW gøre parken til verdens største flydende offshore-vindmøllepark.

Ifølge en pressemeddelelse fra projektlederen – en stor japansk koncern ved navn Marubeni – vil der blive tale om to vindmøller med hydraulisk drivtog, hvilket peger i retning af Vestas-partneren Mitsubishi, som netop arbejder med denne teknologi til en 7 MW-version og som også er med i konsortiet bag Fukushima-projektet, der går under navnet Fuhushima Forward.

Ud over de to nævnte selskaber deltager universiteter og andre store japanske virksomheder i projektet, der siden 2012 har været sponsoreret af netop ministeriet for økonomi, handel og industri.

Farvandet ud for Fukushima er ikke de eneste japanske farvande, der giver plads til forsøg med flydende vindmøller. Der kører for tiden en hel række forskellige forsøgsprojekter i landet, der arbejder hårdt på at finde alternativer til kernekraft.

På Christiansborg varmer man op til den længe ventede revision af logningsbekendtgørelsen fra 2007. De omdiskuterede regler, der pålægger teleselskaber og internetudbydere at gemme massive mængder data om brugernes trafik, står muligvis over for en gedigen oprydning.

I hvert fald, hvis man skal tro på udmeldinger fra retsordførere fra Venstre, Liberal Alliance, De Radikale og Enhedslisten. De mener, at Danmark har overfortolket EU’s direktiver om digital overvågning, og bør slække på reglerne. Det skriver Politiken.

Dermed mangler bare seks mandater i regnestykket, før de magiske 90 er nået, og her kan SF’s stemmer komme til at spille en afgørende rolle. Retsordfører hos SF og formand for Retsudvalget, Karina Lorentzen Dehnhardt, er da heller ikke afvisende over for en indskrænkning af den omfattende logning, men vil udskyde sin beslutning, til hun ser EU’s nye direktiv, skriver Politiken.

I år skulle nemlig have været året, hvor revisionen blev gennemført, men Justitsministeriet har ifølge Politiken meldt ud, at man afventer EU’s kommende direktiv på området. Præcis hvornår revisionen så vil gå i gang, er fortsat uvist.

Der er ikke tilstrækkelig kontrol med, om data fra standerne i rejsekort-systemet bliver sendt korrekt. Det vurderer betalingskortspecialisten Henning N. Jensen fra konsulentfirmaet Pluscon på baggrund af Ingeniørens fortælling om misvisende beskeder om manglende check ud i rejsekortets backend-historik.

Hvis der går mere end syv dage, fra et check ud er foretaget ved en stander, til data bliver videresendt fra standeren til det centrale it-system, også kaldet backend, bliver der nemlig ved med at stå, at check ud mangler i den rejsekort-historik, som brugerne har adgang til. Det har chefkonsulent i Rejsekort A/S Gregers Mogensen tidligere forklaret.

Situationen opstår i forbindelse med flere tusinde rejser om ugen. Version2-blogger Georg Strøm er en af dem, der ved standeren fik oplyst, at check ud var foregået korrekt. Men på grund af et overgravet kabel ved Lejre St. blev disse oplysninger ikke transmitteret til backend-systemet inden for syv dage.

Hvordan der overhovedet kan gå så lang tid, før standeren igen har forbindelse til backend, forstår Henning N. Jensen ikke.

»Det undrer mig meget, at der ikke sker automatisk registrering af, at en stander ikke sender data. Det går jo slet ikke, at der kan gå syv dage eller mere, før nogen bliver opmærksom på, at der er et overgravet kabel ved en station.«

Der er dog en form for overvågning af, hvorvidt en stander sender data, som den skal. Den lader dog ikke til at være videre automatiseret. Gregers Mogensen forklarede tidligere til Ingeniøren, at når der kan gå noget tid, før manglende data fra en stander bliver opdaget, kan det hænge sammen med, at standeren står på en mindre besøgt station. Og derfor er det ikke bemærkelsesværdigt, hvis standeren ikke sender data.

Henning N. Jensen forklarer, at det, hvad enten der er tale om it-infrastrukturen i eksempelvis et rejsekort-system eller et hvilket som helst andet system, er helt naturligt at tænke sådan noget som automatisk overvågning af, hvorvidt de kritiske elementer fungerer, ind fra starten.

»Man burde vel central kunne køre en oversigt hver nat, der viser, hvilke terminaler på togstationerne der ikke har afleveret transaktioner de seneste 24 timer. Hvorfor er det så svært?«

Ingeniøren har forelagt Rejsekort A/S Henning N. Jensens kritik. Direktør Bjørn Wahlsten svarer, at Rejsekort A/S ikke har ‘kommentarer til Henning N. Jensens antagelser’.

Det er to glade unge mænd, der i dag kan offentliggøre, at deres hjertensbarn, Ge.tt, nu er solgt til softwareproducenten E-conomic.

»Vi er meget glade. Vi har kæmpet hårdt for at nå hertil, så det føles rigtig godt. Det var en lidt lang rejse, som nu er kommet til en form for afslutning,« siger Tobias Baunbæk, stifter og direktør for Ge.tt, til Version2.

Selvom Ge.tt-tjenesten, der gør det nemt at sende store filer over nettet, vil leve videre, rykker Tobias Baunbæk og hans makker Mattias Buus Madsen videre til nye opgaver.

»For os bliver det afslutningen for at have egen virksomhed. Nu er Ge.tt, hvor den skal være, og så skal vi prøve kræfter med andre af E-conomics produkter,« siger Tobias Baunbæk.

Ge.tt blev et fuldtidsprojekt for Mattias Buus Madsen og Tobias Baunbæk tilbage i 2010, hvor de droppede datalogi-studierne og med 50.000 kroner i præmie fra Venturecup i hånden satsede fuldt ud på firmaet.

Senere kom større investorer til, som gav flere millionindsprøjtninger til det unge firma. Prisen, som E-conomic betalte for Ge.tt, bliver holdt hemmelig, men den er høj nok til at investorerne har fået noget ud af deres millioninvesteringer.

»Vi er rigtig glade, og vores investorer er også tilfredse,« siger Tobias Baunbæk, der ikke vil komme beløbet nærmere.

Har prøvet det hele nu

Tiden som iværksætter har været fantastisk, men var også hård, fortæller Ge.tt-stifteren.

»Det var helt klart hårdt, men også forfærdeligt lærerigt og sjovt. Nu har vi prøvet det hele – fra at udvikle et produkt, finde investorer, skaffe brugere, tjene penge ind og nu sælge virksomheden,« siger Tobias Baunbæk.

Det bliver noget andet at være en del af E-conomic, men de to Ge.tt-folk har ’varmet op’ ved at arbejde sammen med E-conomic de sidste par måneder.

»Vi har fundet ud af, at det vi kan, matcher godt med, hvad de kan. Med Ge.tt har vi for eksempel arbejdet meget hurtigt. I stedet for at ændringer tog måneder, kunne vi få flere ændringer online i løbet af én dag. Her har E-conomic en anden tilgang og kan måske lære noget af os,« siger Tobias Baunbæk.

Vil medbringe kampgejst

Efter tiden som herre i eget hus, bliver det også nyt at få chefer, der bestemmer. Men ændringerne er i virkeligheden nok ikke så store, mener iværksætteren.

»Hvis du vil ændre noget, skal du argumentere godt for det. Så det er ikke så anderledes, tidligere var det bare brugerne og investorerne, vi skulle overbevise. Jeg har før oplevet i større virksomheder, at der går politik i beslutningerne, men hos E-conomic er det meget sagligt, og her vinder den bedste idé, uanset hvem der har fået den,« siger han.

Det bliver også på samme måde et spørgsmål om at udvikle et produkt og sikre resurser til det, lyder vurderingen.

»Man skal også, inde i en virksomhed, kæmpe for sit produkt og prøve at få det solgt. Når man først har fået en iværksætterholdning, kan man ikke bare lægge den fra sig. Det er stadig samme kampgejst, og jeg håber i hvert fald, at den bliver ved med at være der. Jeg kan ikke forestille mig, at den pludseligt forsvinder,« siger Tobias Baunbæk.

Det bliver amerikanske Epic, der med danske NNIT som underleverandør, skal levere én af verdens største sundhedsplatforme til Region Hovedstaden og Region Sjælland. Udbudskontrakten er vurderet til en værdi på op imod en milliard kroner, og kampen om Regionernes gunst har været lang og sej.

Men hvor der er en vinder, er der også en taber, og danske Systematic, der i samabejde med IBM havde brugt godt et år og en masse ressourcer på tilbuddet, lægger da heller ikke skjul på, at nederlaget er en bitter pille at sluge.

»Vi er ærgerlige, og vi er skuffede. Det vil vi slet ikke lægge skjul på, og nu skal vi slikke sårene. I over et år har vi i samarbejde med IBM og vores underleverandører haft mere end 50 medarbejdere til at arbejde på tilbuddet til Region Hovedstaden og Region Sjælland,« udtaler koncernchef i Systematic Michael Holm i en pressemeddelelse.

Systematic kalder afgørelsen for et politisk kursskifte inden for dansk sundheds-it, da firmaet mener, at den amerikanske vinder gør Danmark til importør af sundhedssystemer frem for at styrke hjemmemarkedets eksport af sundheds- og velfærdssystemer.

»Vi synes, at valget af en udenlandsk leverandør af Østdanmarks nye sundhedsplatform er ekstremt ærgerligt for udviklingsmulighederne for danske sundheds-it-virksomheder og dermed for dansk erhvervsliv og dansk økonomi,« siger Michael Holm.

Fremadrettet vil det danske firma kigge nærmere på, hvorfor de sjællandske regioner er for fine til at bruge samme leverandør som Region Midtjylland, der anvender EPJ-systemet Columna, som Systematic står bag.

»Nu skal vi have analyseret årsagerne til, at vores foreslåede løsning, hvis kerne er velfungerende i Region Midtjylland, ikke var det rigtige udgangspunkt for Region Hovedstaden og Region Sjælland,« siger Michael Holm.

Hos Skat var de ikke selv helt klar over, at deres egen hjemmeside var nede, da Version2 på baggrund af et tip rettede henvendelse til deres pressetjeneste.

Ikke desto mindre kan vi her på redaktionen ikke tilgå hjemmesiden, og som svar på en forespørgsel kan @Skattefar på Twitter bekræfte, at myndigheden i øjeblikket oplever et voldsomt pres på både telefoner og nettet.

@tobiasgronlund Ja, der er i øjeblikket ret travlt både på TastSelv og i telefonen… :-/ Vi arbejder på sagen… ^Helene

— Skattefar (@Skattefar) November 11, 2013

Nedbruddet sker samme dag, som forskudsopgørelserne for 2014 er blevet gjort tilgængelig af Skat og virksomheder har deadline for indbetalingen af momsen for tredje kvartal.

Siden klokken 9:30 mandag morgen har Skat været ramt af driftsmæssige problemer, der primært er gået ud over Forskud 2014 for borgere, mens TastSelv Erhverv i øjeblikket slet ikke er tilgængelig. Det oplyser Skat i en mail sendt til Version2.

Det betyder, at det i øjeblikket ikke er muligt at indberette moms, men ifølge @Skattefar på Twitter er det stadig muligt at betale i dag og indberette så snart systemet virker igen.

@bernthblahblah Næeh, for du kan godt betale, & så indberetter du lige så snart TastSelv virker igen… :o) ^Helene

— Skattefar (@Skattefar) November 11, 2013

Version2 afventer yderligere oplysninger fra Skat om årsagen til nedbruddet og vil fortsat opdatere artiklen.

Dansk politi overser et vigtigt pengespor i sagen om hacking af CSC. Det mener svenskeren Gottfrid Svartholm Warg, der er en af de mistænkte i sagen.

Han mener, at dansk politi ignorerer oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med efterforskningen af sagen om Nordea-hacking – en sag som Svartholm Warg blev frikendt i i foråret 2013.

I den forbindelse slog svensk ret fast, at Gottfrid Svartholm Warg ikke kunne dømmes, da hans computer var en såkaldt ”lab-computer”, der let kunne anvendes af andre – både fysisk og via internettet.

Og det er netop tvivlen om, hvem der har anvendt hans computer, som han mener bør inddrages i den danske sag. Gottfrid Svartholm Varg hævder, at svensk politi fandt frem til navngivne virksomheder, der var tiltænkte modtagere af stjålne penge. Et spor som politiet – ifølge Svartholm Varg- ignorer.

»Der var to selskaber, der var tiltænkt som modtagere af midler stjålet fra Nordea. Det drejer sig om en stor sum. Den hidtidige efterforskning fandt navnene på begge virksomheder og deres banker. Men politiet har ikke gidet at undersøge det nærmere. De har ikke engang forsøgt at finde dem. En undersøgelse af dette vil sandsynligvis kunne identificere den person, der har anvendt min computer,« skriver Gottfrid Svartholm Warg i en e-mail til chefanklager Dorrit Bogaard, som Gottfrid Svartholm Wargs mor har videresendt til Version2,

To forskellige sager

Hos dansk politi ser man ikke nogen kobling mellem Nordea-sagen i Sverige og CSC-sagen i Danmark.

»Nordea var en del af den svenske sag. Det bliver ikke en del af anklagen i Danmark,« siger Dorit Borgaard, der er chefanklager ved Københavns Politi, til Version2.

Dorit Borgaard ønsker ikke af kommentere på, om man efterforsker pengesporet fra den svenske Nordea-sag, men hun fortæller, at der ikke er fastlagt nogen tidshorisont for, hvornår Gottfrid Svartholm Warg skal udleveres til Danmark.

Kristina Svartholm Warg, der er mistænktes mor, har netop oplyst via Twitter, at hendes søn udleveres til Danmark 27. november.

#Anakata will be handed over to Denmark Nov 27th. Without ID, passport seized. Will he be an unidentifiable non-citizen later? #freeanakata

— Kristina Svartholm (@KSvartholm) November 7, 2013