Category Archives: computer

Torino
I Torino har selskabet BetaRenewables gjort det, som mange i biobrændstofbranchen kun har drømt om – nemlig bygget et fuldskala-anlæg til produktion af andengenerations (2G) bioethanol, der kører på strå og halm fra lokalt dyrket hvede, majs, ris og enkelte energiafgrøder.

Og vel at mærke et anlæg, som – ifølge selskabets karismatiske direktør – årligt vil kunne producere op til 75 millioner liter bioethanol til en konkurrencedygtig pris.

Anlægget anvender Novozymes’ nyeste enzymer, og Novozymes har i 2012 købt sig ind i BetaRenewables med 10 procent, så det er med tydelig stolthed og glæde, at topledelsen i Novozymes en grå oktoberdag fremviser det skinnende, blanke bevis på, at kommerciel 2G-bioehanol-produktion er en realitet.

Kapacitet: 60.000 ton bioethanol/år

Biomasseforbrug: 270.000 ton/år

Udbytte: 1 t biomasse = 200 kg bioethanol

Produktionspris: 2,40 kr. pr. liter

Restprodukt: Lignin og vand

Energiforbrug: 4 MW pr. time

Antal medarbejdere: 40-50

Pris: 1,1 mia. DKK

Selskabet: BetaRenewables ejes af teknologivirksomheden Chemtex, den amerikanske investeringsfond TPG samt Novozymes.

»Vi ser nu det tidlige stade af kommercialisering af teknologien, hvor store spillere begynder at bygge 2G-anlæg. Markedet har brug for færdige løsninger, og derfor går vi ind i samarbejder som dette med BetaRenewables og hjælper dem med at udvikle så effektive koncepter som muligt. Det er ikke længere nok bare at sælge enzymer,« forklarer Sebastian Soderberg, Vice President i Biomass Conversion hos Novozymes.

Vil levere turnkey-anlæg

Forretningsmodellen for BetaRenewables er nemlig ikke at eje fabrikker og producere bioethanol, men at levere totalløsninger til kunder ‘med biomasse og penge’, så køberen blot skal sørge for finansiering og for salg af biobenzinen. Ifølge administrerende direktør Guido Ghisolfi har man allerede indgået tre sådanne kontrakter i Sydamerika og Mexico. Målet for selskabet er 15-25 kontrakter frem til 2017.

Men tilbage til det store og imponerende procesanlæg, der har kostet godt 1,1 milliarder kroner at bygge, og som officielt blev indviet 9. oktober. Vi starter rundturen pædagogisk, dér hvor råvaren – som foreløbig er halm – kommer ind og bliver snittet og varmebehandlet, før det dampende føres over i den enhed, hvor Novozymes’ avancerede CTec-enzymer kommer til fadet. De plukker sukrene fri fra ligninen (et biologisk polymer i halmen), således at gæren kan komme til at gøre sit arbejde i den efterfølgende gæringsproces.

Enzymer befrier al sukkeret

Novozymes’ CTec-enzymer kan frigøre begge de to sukkerarter C6 og C5 fra halmen, hvilket øger bioethanoludbyttet pr. ton biomasse betydeligt i forhold til tidligere, hvor man kun kunne udnytte C6-sukrene og dermed fik et melassebiprodukt ud af processen. Det var for eksempel tilfældet i den produktionsproces, som det danske Inbicon-anlæg har benyttet.

Efter gæringen fyldes væsken, som nærmest er en slags øl, på store tanke, hvorfra den går til traditionel destillering. De store mængder vand, der anvendes til processen – cirka lige så store mængder som mængden af tilført biomasse – renses i fabrikkens eget store rensningsanlæg, hvor man laver biogas af spildevandet undervejs og genanvender vandet til sidst.

Så er ethanolen færdig og klar til salg. Ifølge selskabet vil fabrikationsprisen være 500-570 dollars pr. ton, når anlægget er fuldt optimeret, hvilket skal sammenlignes med en benzinpris på 900 kr. pr. ton.

Spildproduktet i processen er lignin-fibrene, som anvendes i fabrikkens kraftværk, der har en effekt på 13 MW. BetaRenewables gør meget ud af, at anlægget er selvforsynende med procesenergi, men da vi besøger stedet, er brændslet dog træflis, og rundviseren forklarer, at man kun lige er gået i gang med at se på, hvordan man kan skille ligninen ud efter forbehandlingen.

Godt betalt grøn strøm luner

Kraftværket er med sine 13 MW bygget rigeligt stort og kan producere tre gange så meget strøm, som fabrikken behøver. Grøn strøm er nemlig rigtig godt betalt i Italien, så salg af grøn strøm til nettet giver et pænt bidrag til økonomien i bioethanolfremstillingen. En ledende medarbejder afviser dog, at bidraget er afgørende for bioethanolproduktionens business case.

Selvom anlægget nu er i drift, så regner man med at skulle bruge resten af i år og næste år på at optimere og teknisk raffinere processerne i anlægget, før man kommer op på den maksimale produktion på 75 millioner liter bioethanol med anvendelse af 270.000 ton biomasse pr. år.

Nye enzymer gør forskel

For Novozymes er biomasseomsætning ved hjælp af enzymer et af fire strategisk vigtige forretningsområder. Og et område, som selskabet allerede har investeret mange penge i ud fra en forventning om, at markedet bliver rigtig stort, når eller hvis det kommer. Her satser man derfor på et tidligt samarbejde med alle de vigtigste spillere på markedet for at kunne høste fordel af at være først. Konkret er målet at levere enzymer til mindst 15 kommercielle bioethanolanlæg i løbet af de næste tre år.

Novozymes’ nye administrerende direktør Peder Holk Nielsen giver teknologiudviklingen inden for netop enzymer sin del af æren for, at udbyttet pr. ton biomasse er øget væsentligt, og at 2G-teknologien dermed er kommet tættere på markedet:

»I dag kan vi gøre ting, vi slet ikke troede muligt for bare fem år siden. For eksempel kan vi nu designe unikke enzymer til de enkelte, unikke kunder og den proces, de nu har valgt,« siger han.

Se Novozymes’ egen video om projektet her:

Tre amerikanere præsenterer i en ny artikel en idé om et nyt måleprincip til detektion af partikler af mørkt stof.

»Det vil være forholdsvist enkelt at konstruere og bruge,« noterer de i deres artikel.

Jagten på universets mørke stof, hvis eksistens blev forudsagt for omkring 80 år siden, er blevet intensiveret de seneste år. Hidtil uden resultat, som det bl.a. fremgik af de første observationer fra et nyt amerikansk eksperiment for nylig.

Nu er det dog vigtigt at huske, at absence of evidence ikke er det samme som evidence of absence, så eftersøgningen fortsætter i mange laboratorier rundt omkring i verden.

Et af problemerne er dog, at man ikke ved, hvilke partikler man leder efter.

Det eneste, der skal gælde for partikler af mørkt stof, er, at de først og fremmest vekselvirker med sædvanlige partikler via tyngdekraften og kun i meget sjældne tilfælde via de andre fundamentale naturkræfter.

Wimps eller axioner

De fleste eksperimenter i dag leder efter partikler, som kaldes Wimps (weakly interacting massive particles).

Wimps er som navnet siger tunge partikler – måske 10-100 gange så tunge som protoner eller neutroner.

Men der foreligger også den mulighed, at partiklerne er af en anden type, der kaldes axioner. Det er (foreløbigt) hypotetiske partikler, der blev foreslået allerede i 1977 for at løse et problem inden for kernefysikken.

Da axioner, hvis de findes, har masse og kun vekselvirker svagt med elektromagnetisk stråling er de oplagte kandidater til at være mørkt stof.

I modsætning til Wimps vil axioner have meget lav masse, der er milliard gange mindre end protonens masse eller lavere – måske helt ned til en milliard milliard gange lavere.

Planer om nye eksperimenter

Der findes flere eksperimenter, der leder efter axioner, bl.a. ADMX (Axion Dark Matter eXperiment) ved University of Washington i Seattle, USA.

Her søger man med avanceret udstyr i form af mikrobølgeresonatorer og superledende magneter at finde axioner i den sky af koldt mørkt stof, som de fleste astrofysikere mener, omslutter Mælkevejen.

Det eksperimentelle udstyr er for tiden ved at blive opgraderet til det, som kaldes det ’definitive eksperiment’ i eftersøgningen af axioner.

Det er dog ikke mere definitivt, end at der også i år er fremlagt et forslag om et nyt internationalt axionobservatorium (IAXO).

David Tanner og to kollegaer fra University of Florida præsenterer nu et nyt forslag til at finde axioner.

Hovedprincippet, som også benyttes i ADMX er, at axioner i et stærkt magnefelt kan omdannes til fotoner.

Denne proces vil generere en oscillerende strøm, som ligeledes fører til et svagt magnetfelt.

Dette magnetfelt vil Tanner forstærke og detektere med et simpelt elektrisk kredsløb bestående af en kondensator og en spole – et LC-kredsløb.

Forskerne forklarer, at det vil være særdeles velegnet til at finde eventuelle axioner i det meget lave masseområde, som det ikke er muligt med ADMX i dag.

Tanner og Co. beskriver mere indgående i deres artikel, hvordan denne detektor kan inkorporeres i AMDX og et eventuelt kommende IAXO.

Jeg er snublet over sitet codewars.com og det er vanedannende. Det har på få dage gjort mig til en bedre JavaScript-programmør. Dels fordi jeg har lavet små algoritmer, jeg ellers ikke laver så meget af til hverdag, og dels fordi jeg har kigget andre dygtige programmører over skulderen.

Codewars går i alt sin enkelhed ud på, at man får stukket små programmøringsopgaver ud, som man så løser. Når man har løst sin opgave får man de andres, nogle gange geniale, løsninger at se.

Der er selvfølgelig et ranking-system, up-votes af løsninger, diskussioner og man kan også lave sine egne opgaver, kaldet kataer.

Konkrete tricks

Her er nogle eksempler på JavaScript-tricks. Nogle kendte jeg i forvejen og nogle har jeg lært eller fået genopfrisket på codewars.

Du skal være opmærksom på, at hvis det skal virke i alle browsere skal du nok have fat i en shim. Alle tricks virker out-of-the-box i node.js.

Hvis du gerne vil checke en http-responskode, kan du gøre det med:

Når du gerne vil bruge nogle af de nye funktioner på arrays, som forEach, indexOf, map, reduce, filter, every, some, find osv. Så virker de ikke på et array hvor du bare angiver længden i new. Hvis du for eksempel skal lave et array med værdierne 0 til 9:

 //VIRKER IKKE
var a = new Array(10).map(function (value, index){
    return index;
});
//a er lig [undefined, ..., undefined]
//fordi map ikke bliver kørt rigtigt
 
//VIRKER
a = Array.apply(null, new Array(10)).map(function (value, index){
   return index;
});
//a indeholder [0, 1, 2, 3, 4, 5 ,6 ,7, 8, 9]

Hvis du gerne vil filtrere alle falsy værdier (undefined, null, nul (0), tom streng, NaN, false) fra et array, kan du gøre det således:

Hvis du har en if-sætning, hvor du skal checke om en variabel er lig en af to eller flere strenge, kan du gøre det sådan:

Hvis du er rigtig fræk udnytter du at 0 (nul) er falsy. Det vil jeg dog umiddelbart ikke gøre i kode jeg skal vedligeholde, men til codewars er det fint.

Hvis du vil have den største tal-værdi fra et array, kan du gøre det sådan:

var max = Math.max.apply(Math, [0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9]);
//max er lig 9

Hvid du vil lave en streng om til et array af de enkelte tegn, kan du gøre det sådan:

Hvis du vil lave en if-sætning, hvor koden kun kører hvis et array har indhold, kan du gøre det med:

Der er mange andre tricks, det her var blot nogle få.

Hvad med dig? Har du et JavaScript-trick du vil dele i kommentarerne?

Ellers vil jeg anbefale at du hopper over på codewars.com, så lærer du helt sikkert noget nyt.

»Det er stort. Det er et gennembrud på sundheds-it-området.«

Sådan beskriver vicedirektør i NNIT Jan Kold fredagens nyhed om, at den amerikanske it-leverandør Epic sammen med NNIT har vundet et milliardstort udbud om en sundhedsplatform til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Da nyheden kom, samlede Jan Kold teamet, der har arbejdet på at lave tilbuddet og de folk, der er afsat til opgaven og åbnede en flaske bobler.

»Vi har ikke fejret det som sådan. Det er selvfølgelig en stor milepæl, men på ingen måde en kulmination. For det er først nu, arbejdet begynder,« siger Jan Kold til Version2.

»Personligt har jeg det lidt todelt. Selvfølgelig er jeg meget glad, men jeg er også meget ydmyg over for opgaven, der bliver en af verdens største sundhed-it-platforme,« fortsætter Jan Kold.

Hvad er udsigterne til, at sådan et kæmpe projekt kommer i mål til tiden og på budgettet?

»Vi skal huske på, at det er Epic og ikke NNIT, der har vundet ordren. De har nogle rigtig store installationer rundt om i verden – og også nogle, der er større end denne. De har en historik med at levere on time on budget, så jeg har en stor tiltro til, at det er det, der kommer til at ske,« lyder det fra Jan Kold.

Samarbejdet mellem Epic og NNIT er i øvrigt ikke den klassiske leverandør/underleverandør-relation.

»Vi kommer til at arbejde helt integreret i Epics team, så vores medarbejdere kommer til at arbejde som nære kolleger i de kommende år.«

Hvor mange medarbejdere taler vi om?

»Jeg har ikke lyst til at sætte tal på endnu,,« siger Jan Kold, der heller ikke ønsker at sige noget om økonomien i ordren.

Det bliver fremover Googles opgave at sikre, at det ikke er muligt via Googles søgemaskine at finde frem til billeder fra en avanceret hyrdetime, som den tidligere Formel 1-chef Max Mosley deltog i i 2008.

Sådan lyder en opsigtsvækkende dom fra den franske højesteret, efter at Max Mosley har kørt sagen mod Google hele vejen igennem det franske retssystem. Det skriver The Guardian.

Billederne, hvor fem prostituerede i uniformer har sex med Max Mosley, blev offentliggjort af tabloidavisen News of the World, som nu er lukket. Men selvom Max Mosley hurtigt vandt en sag, der tvang aviser til at fjerne billederne, dukkede de hurtigt op andre steder på nettet.

Google har allerede løbende fjernet mange links til billederne fra søgemaskinen, men dommen kræver altså, at Google på forhånd opdager, at en side indeholder de ni forbudte billeder, før den bliver lagt ind i søgeindekset.

Det afviser Google, for det ville kræve, at firmaet laver en helt ny automatisk filtrering, der på egen hånd udelukker indhold fra søgemaskinen.

»Dette er en problematisk kendelse med seriøse konsekvenser for ytringsfriheden, og vi vil appellere den. På trods af, at vi allerede tilbyder en hurtig og effektiv måde at få fjernet ulovligt materiale fra vores søgeindeks, har den franske domstol krævet, at vi bygger, hvad vi mener er en censureringsmaskine,« udtaler Google i en skriftlig melding om dommen.

Ifølge dommen får Google to måneder til at finde en teknisk løsning, og skal herefter i fem år sikre, at billederne af Max Mosley ikke kan blive fundet via Googles søgemaskine. Udover dette krav fulgte der en symbolsk bøde med på én euro, samt regningen for Max Mosleys udgifter til sagen på 5.000 euro.

Læs også Googles blogindlæg fra september om sagen

Da Java 7 update 45 blev rullet ud tirsdag den 15. oktober af Oracle, fik mange danske NemID-brugere pludseligt problemer. NemID fungerede nemlig ikke med den nye opdatering, der lukkede 51 sikkerhedshuller.

Det kom tilsyneladende helt bag på Nets DanID, som driver NemID, og forklaringen står nu at læse i en redegørelse, som firmaet har sendt til Digitaliseringsstyrelsen om problemerne.

Nets testede nemlig aldrig de nye Java-opdateringer, før de blev rullet ud bredt. Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens resumé af redegørelsen.

»Nets DanID oplyser endvidere, at det hidtil ikke har været Nets DanIDs praksis at teste nye opdateringer af Java, da opdateringerne hidtil har været bagudkompatible,« skriver styrelsen.

Til gengæld tester Nets NemID op mod nye versioner af Java, samt med nye versioner af de mest gængse browsere og styresystemer.

Belært af erfaringerne fra oktober, hvor det i tre døgn ikke var muligt at bruge NemID med den nyeste version af Java, får har Nets nu ændret procedure: Fremover vil Nets deltage i Oracles Java pre-release-program, så NemID også bliver testet med alle Java-opdateringerne på forhånd.

Selvom Nets beklager forløbet, er Digitaliseringsstyrelsen ikke tilfreds med leverandøren.

»Digitaliseringsstyrelsen tager redegørelsen til efterretning. Styrelsen finder dog ikke den hidtidige praksis tilfredsstillende, men bemærker, at Nets DanID igangsætter nye tiltag og vil optimere de generelle testprocedurer,« skriver styrelsen.

Selvom løsningen i sig selv ikke tog så lang tid at skrive – en analyse af NemID-appletten har for eksempel vist, at der kun blev tilføjet to linjers kode – er der mange sikkerhedskrav til NemID, og derfor tog det tre døgn at få en ny NemID-applet rullet ud.

»Årsagen hertil var, at opdateringen af Java afstedkom flere problemer, som skulle løses, samt at en opdatering af NemID altid skal afprøves i flere testmiljøer, før den lægges ud til brugerne, og det tager tid,« fremgår det af Digitaliseringsstyrelsens resumé.