En kalender til salgsmøder, aftaler, konferencer og deadlines skal være robust.
Det er Mozilla, der står bag Lightning-kalenderen, som kan integreres med mail-klienten Thunderbird, der ligeledes er fra Mozilla.
Mozilla Danmark har et forum, hvor der kan stilles spørgsmål om Lightning.
Måske. Måske ikke.
Sådan lyder svaret på, om den mangfoldige kommunale telefonsupport i borgerservicecentret bliver sløjfet til fordel for få, men store, centrale offentlige callcentre, der kan modtage borgeropkald og hjælpe borgerne over telefonen.
Men selvom planerne endnu ikke er klar på tryk, er staten, regionerne og kommunerne forlængst gået i gang med grundige undersøgelse af mulighederne for en konsolidering af telefoniske borgerhenvendelser.
s
I foråret hyrede de offentlige instanser Boston Consulting Group til at undersøge det økonomiske potentiale i centralt placerede callcentre.
Fra den forundersøgelse lød et frisk bud på, at hvis samtlige telefonmedarbejdere rettet mod borgerne blev samlet i fem centre, ville der være et effektiviseringspotentiale på mellem 200 og 400 millioner kroner.
Netop 400 millioner kroner er det beløb, der forventes at blive sparet på indførelsen af digital post til virksomheder.
“Vi har dog mange problemstillinger, som vi først er begyndt at kigge på nu. Så det vil tage noget tid, hvis der en dag kommer fælles callcentre,” fortæller konsulent Anne Katrine Fjord-Marschall fra Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening hos Kommunernes Landsforening (KL).
Risikerer at ringe flere steder
Hun forklarer også, at det tænkte eksempel med fem callcentre ikke er i luften som et konkret fremtidsscenario.
Her i efteråret er kommunerne i stedet gået i gang med at kigge på konkrete muligheder og udfordringer ved tværgående modeller for telefonbetjeningen, når borgerne vil i kontakt med kommunen.
“Det er vigtigt, at borgere, der kontakter kommunerne, oplever, at de får god og sammenhængende betjening.”
Fortsættes …
En bærbar pc er noget, som man skal kunne holde ud at have tæt på kroppen.
Det kniber imidlertid lidt for en del brugere at være alt for tæt på den bærbare Dell-computer Latitude E6430u.
Grund: I mange tilfælde udgår der en kraftig lugt af katte-tis fra den bærbare computer.
Ejere af den bærbare computer har siden sommer løbende postet klager over kattetis-lugten, der kommer fra computeren.
Dell: Prøv at gøre den ren
I første omgang anbefalede Dell’s support-tjeneste, at brugerne fjernede Latitude-computerens tastatur og rengjorde grundigt under tastaturet.
Brugerne kunne også forsøge at blæse tastatur og ventilationssystemet grundigt igennem med trykluft, lød anbefalingen.
Flere brugere kunne imidlertid meddele, at ingen af disse forslag løste problemet med den fæle lugt.
Siden har flere brugere meldt sig på banen.
Faktisk er der kommet så mange, at det ikke længere ser ud til, at tis-lugten er enkeltstående produktionsfejl på enkelte maskiner.
Der er endda meldinger om brugere, der har leveret deres stinkende computer tilbage til en bytter – for så blot at modtage en ny computer, der også lugter af kattetis.
Her kommer et par brugerkommentarer:
“Maskinen er fed, men den lugter, som om den er blevet samlet meget tæt på en kattebakke. Det er helt forfærdeligt.”
“Jeg var helt sikker på, at en af mine katte havde tisset på computeren, men der var noget galt med den, så jeg byttede den. Den næste havde nøjagtigt samme problem. Det er pinligt at tage den med ud til kunder, fordi den lugter så grimt.”
“Søndag lå jeg på sofaen og skulle have ordnet lidt arbejde, og min kone siger “Hvad er det, der stinker af kattetis?” Jeg siger “Jeg tror, at det er den bærbare.”
Her er reaktionen fra Dell
Dells tekniske support er opmærksom på problemet.
I Dells support-forum svarer selskabet, at Dell allerede har undersøgt problemet til bunds.
“Lugten har overhovedet ingen forbindelse til katte-urin eller anden biologisk forurening. Test viser også, at der ingen helbreds-risiko er ved lugten,” skriver selskabet.
Dell skriver videre, at problemet er blevet løst, så fremtidige eksemplarer af maskinen ikke vil lugte af tis.
“Vi er desuden ved at færdiggøre en komplet løsning for ejere af enheder, der har problemet,” lyder det.
Der bliver råd til større julegaver i år hjemme hos en række af direktørerne i it-giganten Atea.
Kort efter at it-giganten Atea offentliggjorde en spareplan, som vil koste 300 af koncernens medarbejdere jobbet, kan otte af Ateas topchefer nemlig se frem til at indkassere en gevinst på tilsammen 26 millioner kroner.
De mange rare penge kommer fra indløsningen af en stribe aktieoptioner, som giver direktørerne ret til at købe Atea-aktier til en pris, som ligger markant under den kurs, som aktierne bliver handlet til på børsen i Oslo.
Læs også om baggrunden for de seneste fyringer: Derfor massefyrer Atea
Der er lidt mere en million aktier i spil, som Atea-cheferne ifølge en børsmeddelelse kan købe til en gennemsnitlig kurs på 43,34. Atea-aktien handles lige nu til kurs 66,50. Omregnet til menneskepenge giver det en gevinst til Atea-cheferne på godt 22 millioner danske kroner.
Om knap to uger vanker der oven i købet en ekstragevinst på yderligere 3,8 millioner kroner. Den 12. november har Atea nemlig indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor det eneste punkt på dagsorden er et forslag om at give udbytte på fire norske kroner pr. aktie.
De største vindere i aktiefesten er koncernchef Claus Hougesen og direktør Peter Trans, som hver står til en gevinst på mere end 4,5 millioner kroner.
Baggrund: Se Ateas seneste regnskab her
Atea-koncernens norske finansdirektør, Rune Falstad, der står til en gevinst på 1,8 millioner kroner, fortæller til Computerworld, at aktieoptionerne er en del af et treårigt program, som udløber i år. Det er grunden til, at optionerne bliver indløst nu.
Så mange penge scorer Atea-direktørerne på deres seneste aktieoptioner.
Kilde: Atea og egne beregninger
En IDC-analyse konkluderede for nylig, at mange it-chefer vil prioritere opgradering og modernisering af ERP højt i de kommende 12-18 måneder.
“Jeg tror netop, at ERP prioriteres højt, fordi tiden er løbet fra de ‘støvede systemer’,” udtalte IDC-analytiker Anders Elbak fra IDC.
Samtidig har PA Consulting interviewet 40 virksomheder i en række europæiske lande, herunder Danmark, og de peger blandt andet på, at ERP-systemerne ikke altid er gode nok til at understøtte en verden med høje krav til agilitet og fleksibilitet.
Computerworld har derfor sat gang i en interview-serie, hvor vi både taler med CIO’er og leverandører om ERP-systemernes rolle i dag og i fremtiden.
I denne artikel handler det om Oracles bud på fremtidens ERP.
“Nogle af de konklusioner, der bliver fremhævet, kan vi absolut godt nikke genkendende til,” siger Flemming Ræbild, der har det nordiske ansvar for Oracles ERP-løsning, Fusion Applications, og selskabets cloud-løsninger inden for ERP.
Dette er helt essentielt
Han forklarer, at behovet for stadig bedre forretningssoftware ikke mindst udspringer af den benhårde konkurrence, som de fleste virksomheder har som et grundvilkår i dag.
“Det er noget, der ikke stopper. Man skal hele tiden være ekstremt skarp for at klare sig i konkurrencen. Det betyder, at det er ekstremt vigtigt, at man er i stand til at tage hurtige og rigtige beslutninger.”
“Det er det, der er det helt essentielle i ERP-systemernes funktion – at de skal være med til at danne et beslutningsgrundlag, der gør, at man kan være med til at træffe de rigtige beslutninger, og at man kan træffe dem hurtigt,” siger Flemming Rebild til Computerworld.
Fortsættes …
Googles kommende saml-selv-smartphone, der bliver solgt og markedsført gennem søgegigantens mobilfabrikant Motorola, spås ikke den mest lovende fremtid af it-analysehuset IDC.
IDC Nordics senioranalytiker Anders Elbak mener således, at der næppe er et stort marked for det kommende koncept, hvor Motorola leverer et smartphone-skelet, hvorefter kunderne selv kan indkøbe og sammensætte telefonen efter forgodtbefindende.
“Selvfølgelig er det sjovt, at man kan samle sin egen telefon, men det er nok mest teknologi-nørder, der har forstand og lysten til at rode med den slags ting,” vurderer Anders Elbak, da Computerworld præsenterer ham for konceptet og de foreløbige planer fra Motorolas blog.
Tiderne har ændret sig
Han peger på, at når der i ‘gamle dage’ var et marked for pc-byggere, så skyldtes det, at folk var meget interesserede i at suboptimere på deres computere.
I dag er den tilgang ifølge IDC-analytikeren erstattet af bekvemmeligheden ved at købe det hele i en samlet pakke, hvilket altså er lige præcis det modsatte af den kommende Motorola-lancering, der er døbt Project Ara.
“Der bliver da stadig udskiftet et grafikkort i ny og næ, men de fleste folk er blevet mere og mere ligeglade med teknologien, men mere interesserede i at komme i gang med at bruge deres nye smartphone eller pc,” forklarer Anders Elbak.
Findes noget tilsvarende
Han peger på, at telefonen og saml-selv-konceptet vil blive modtaget positivt af hobbyfolket.
Men Google og Motorola skal ifølge IDC ikke regne med, at saml-selv-smarthponen, og de dertilhørende dele, vil blive revet ned fra hylderne.
“I dag kan man allerede købe zoom-objekter og andre kameradele til sin telefon, men det er jo ikke – i hvert fald endnu – nogen storsællert,” fortæller Anders Elbak, og henviser blandt andet til Sonys nye smartphone-objektiver.
Kan skabe software-problemer
En af fordelene i Project Ara er ellers, at man som forbruger kan udskifte eller tilkøbe lige præcis de dele, som man står og mangler, i stedet for at købe en spritny telefon, hver gang noget går i stykker.
Anders Elbak falder dog ikke ned af stolen ved udsigten til, at folk kan forlænge livet i deres smartphone i noget nær det uendelige.
“Desuden kan der komme konflikter med Googles egen kort-software, hvis man eksempelvis fravælger en GPS i sine næste smartphone, som man selv har samlet,” vurderer Anders Elbak.
Hvorvidt IDC-analytikeren og andre skeptikere, der blandt andet kalder konceptet for et marketing-stunt, vil få ret, bliver vi nok en del klogere på i løbet af vinteren, når Motorola sender sin første alfa-version af smartphonen på gaden.
Domæner som www.sparetrip.dk, www.bankpakker.dk og selvfølgelig www.jyskebank.dk er købt af Jyske Bank.
Men måske mangler et vigtigt domæne i porteføjlen.
For nu lurer en navnestrid mod konkurrent, skriver Børsen.
Striden vil stå mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro på den ene side og Jyske Bank på den anden.
For begge banker kan tænkes at gøre krav på navnet ”Jutlander”, skriver avisen.
Sagen er nemlig den, at Jyske Bank har flere binavne, der skulle ligge tæt op af navnet Jutlander.
“Vi er gået i gang med at undersøge sagen vedrørende binavne. Yderligere kommentarer har vi pt. ikke til den sag,” udtaler administrerende direktør Anders Dam fra Jyske Bank til Børsen.
Ser man på domænerne, er jutlanderbank.dk ejet af Stargate Designbureau, der har “Jutlander Bank A/S, Aars” og Sparekassen Hobro som kundereferencer.
Stargate Designbureau har registeret domænet den 15. oktober 2013.
Parter mellem hus forbi
Computerworld har været i kontakt med de to banker for at høre nærmere om domænerne.
“Du har henvendt dig angående domænenavnet Jutlanderbank.dk. Hertil er blot at sige, Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro, der i fællesskab er i gang med at skabe Jutlander Bank, ikke anser sig selv som deltager i nogen navnestrid,” lyder det fra Bjarne Hvirring, der er kommunikationschef hos Sparekassen Hobro.
Og hos Jyske Bank vil man ikke svare på, hvorvidt banken fortryder ikke at have købt det omtalte domæne.
“Det har vi ingen kommentarer til,” lyder det fra direktør Frank Pedersen fra Kommunikation og Marketing hos Jyske Bank.
Fortsættes …
Nokia-koncernen, hvor Microsoft i øjeblikket venter på at få lov til at købe mobilafdelingen, viser gode takter, der tyder på en sundere økonomi.
Selv om omsætningen er dalet med 22 procent til 42 milliarder kroner, bringer bundlinjen alligevel gode nyheder.
Driftsresultatet for tredje kvartal ender på 880 millioner kroner, hvilket er en positiv drejning fra samme periode sidste år, da selskabet tabte 4,2 milliarder kroner.
Mobilafdelingen har stadig tab, men kan også notere en solid fremgang i salget.
I det kvartal, der netop er opgjort, er tabet på 640 millioner kroner, hvilket skal ses i sammenhæng med samme periode i fjor, da tabet var fem milliarder kroner.
Telefonerne er på vej til USA
Ligeledes er salget af Lumia-telefonerne øget med 19 procent på et enkelt kvartal, og det bringer antallet af disse modeller op på 8,8 millioner styks.
En effektiv og massiv markedsføringskampagne har givet pote, ikke mindst i Amerika, hvor Nokia tidligere har haft store problemer.
I Nordamerika er Nokias telefonsalg næsten tredoblet fra 500.000 solgte enheder til 1,4 millioner på et enkelt kvartal.
Det skriver Computerworlds svenske søsterside.
Venter med champagne
Den konstituerede boss, Risto Siilasma, lader alligevel champagnen ligge i køleskabet.
Når man regner udgifter og skat med ind i regnskabet, er der nemlig stadig et samlet underskud på 775 millioner kroner.
Det er dog kun lige godt en tiendedel af de problemer, som Nokia stod over for i samme kvartal sidste år, da tallet var næsten 7,5 milliarder kroner.
Netværket trækker
Det er specielt Nokia Solutions and Networks, der trækker butikken i den rigtige retning.
Omsætningen i denne del af butikken har fået et lille hak nedad fra 1,3 milliarder kroner sidste år til 1,2 milliarder kroner i år.
Men det hører med til historien, at verdens samlede omsætning i denne kategori er faldet med 26 procent.
Risto Siilasma betragter – måske ikke så overraskende – resultatet som den største kovending i Nokias historie.
Læs også:
Dansk Nokia-chef: Sådan ser vores fremtid ud nu
Derfor har Elop brug for udskældt gigant-bonus: Skal skilles