Category Archives: computer

Forenklingen af Telenors danske forretning fortsætter, og det betyder, at selskabet nu dropper salget af taletidskort i Danmark.

“Telenor har solgt taletidskort i Danmark siden 1998, men taletidskort er ikke længere en del af Telenors kerneforretning, og derfor stopper Telenor med at sælge taletidsprodukter,” skriver Telenor i en pressemeddelelse.

Salget af taletidskort stopper den 31. marts 2016, og dermed kan man ikke længere gå ind i den lokale kiosk og købe et taletidskort til Telenors netværk.

Det er taletidsprodukterne Telenor Taletid, CBB Mobil Taletid, One Mobile og Colour Mobile, Telenor nu dropper.

“Hele grundlaget for vores forretning er at kunne etablere et godt forhold til vores kunder, og det kan vi kun, hvis vi kender dem.”

“Brugerne af taletidskortene er anonyme, og vi har derfor ikke mulighed for at komme i dialog med kunderne og tilbyde dem hverken rådgivning eller nye digitale tjenester,” udtaler Jesper Hansen, der er administrerende direktør i Telenor Danmark.

“Dertil kommer, at konkurrencen på taletidskort er så hård, at vi ikke længere tjener penge på den del af forretningen. Derfor har vi besluttet at stoppe med at sælge taletidskort.”

Siger farvel til 205.000 kunder
Konsekvensen af Telenors beslutning er, at selskabet frivilligt vinker farvel til de cirka cirka 205.000 aktive taletidskort-kunder, selskabet har.

“Med virkning fra udgangen af dette kvartal tælles disse kunder ikke længere med i Telenors kundebase, således at de ikke længere fremgår af Q1-regnskabet,” skriver Telenor, der altså nu enten skal konvertere de 205.000 kunder til almindelige abonnenter eller se dem skifte til en af konkurrenterne. 

Læs også: Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Taletidskort er et produkt, hvor man køber et simkort med et telefonnummer, som man så kan købe yderligere taletid til efterfølgende – men uden at man er registreret som kunde. 

Hvis man har et taletidskort fra Telenor, kan man stadig tanke op frem til 31. marts, og herefter kan taletiden benyttes, indtil gyldighedsperioden (som varierer fra produkt til produkt) udløber.

“Efter 31. marts 2016 kan der ikke længere optankes taletid på de nævnte kort,” lyder det fra Telenor.

Telenor Danmark under pres
Det er en presset dansk Telenor-forretning, der har gang i en større forenklings-proces.

Telenor Danmark endte ud med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre var det dog, at selskabet endte med et samlet tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Læs også: Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Det skyldtes primært, at koncernen nedskrev værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner – hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger,” skrev Telenor-koncernen i regnskabet.

Telenor har også netop besluttet, at selskabets to lavprisbrands, Bibob og CBB, bliver smeltet sammen til ét – CBB.

Administrerende direktør Jesper Hansen har forklaret til Computerworld, at Telenor er i gang med en større forandringsrejse, der handler om at forenkle virksomheden.

Læs også:

Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Telenor afliver lavprisselskabet Bibob – samler alle kunderne i CBB

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Yderligere to butikker i telekæden KLC Erhverv – de tidligere TDC Erhvervscentre – må nu dreje nøglen om.

Kædedirektør Keld Scheel bekræfter over for Computerworld, at KLC Erhverv i Aalborg og i Holstebro lukker. 

Han oplyser samtidig, at der nu er syv KLC Erhverv-butikker tilbage.

Da KLC Erhverv i februar sidste år blev etableret, var der 12 butikker i følgende byer: Hjørring, Aalborg, Randers, Thisted, Silkeborg, Holstebro, Varde, Vejle, Horsens, Brøndby, København og Lyngby.

Det fremgår af KLC’s hjemmeside, at afdelingerne i Horsens, Thisted, Randers, Holstebro og Aalborg nu ikke længere indgår i kæden.

TDC trak stikket
Det er kun et år siden, at 12 af de tidligere TDC-centre meddelte, at de ville etablere en ny telekæde, KLC Erhverv, der skulle bestå af butikker over hele landet.

For tre måneder siden meddelte KLC-kæden, at den indgik et samarbejde med Telia om at forhandle Telias erhvervsløsninger – og at der nu var 10 KLC-butikker landet over.

Det kan du læse mere om her.

Det var i efteråret 2014, at TDC valgte at opsige 60 partneraftaler rundt omkring i landet, så selskabet gik fra 65 partnere til blot fem.

Efterdønningerne af TDC’s beslutning om at opsige de 60 partneraftaler var dramatiske.

Flere af de tidligere TDC Erhvervscentre måtte dreje nøglen om, fordi de ikke længere havde lov til at forhandle TDC-løsninger.

Det kan du læse mere om her.

I februar sidste år meddelte 12 af de tidligere TDC Erhverv-butikker dog, at de nu ville forsøge sig med kæden KLC Erhverv.

“Vi mener, at der er et stærkt, lokalt grundlag for at drive telebutikker. Vi synes, det er en dårlig idé at centralisere alting,” udtalte kædedirektør Keld Scheel dengang.

Da KLC Erhverv gik i luften med de 12 butikker sidste år, blev det meldt ud, at der ville være omkring 150 ansatte i den nye kæde, og at den ville få en samlet omsætning på 150 – 200 millioner kroner.

De 12 butikker er nu reduceret til syv. 

Læs også:

TDC-partnere blev droppet af TDC – nu indgår de samarbejde med Telia

Ny dansk telekæde: 12 TDC Erhverv-butikker danner nyt selskab

Atea genopliver dødsdømte TDC Erhvervscentre med overraskende plan

Konkursbegæringer på stribe hos dødsdømte TDC Erhvervscentre

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC opsagde 60 partneraftaler: Kunderne blev spammet

Raspberry Pi Foundation har lanceret en ny version af den  populære micro-computer, Raspberry Pi.

Den nye Raspberry Pi 3 ligner i høj grad den gamle Raspberry Pi 2-model, som udkom for præcist et år siden: Samme størrelse, samme porte og samme uanede muligheder af brugsscenarier.

Forskellen er dog til at føle på, for Pi 3 har fået monteret en 64-bit quadcore ARM-processor (1,2 GHz), som ifølge Raspberry Pi Foundation er 50 procent hurtigere end den foregående model, Raspberry Pi 2.

Ligeledes er Raspberry Pi 3 også blevet udstyret med indbygget Wi-FI og Bluetooth, så du ikke længere behøver at tilslutte ekstra adaptere for at komme på internettet eller tilslutte et tastatur.

Koster stadig samme lave pris
Den nye model koster stadig kun 35 dollar – i Danmark omkring de 280 kroner – og har et større strømforbrug end tidligere modeller på grund af den kraftigere processor.

Vær bevidst om dette, hvis dit Raspberry Pi-projekt skal være så strømbesparende som muligt.

Men den nye processor åbner også for nye muligheder.

Over otte millioner Raspberry Pi’s er blevet solgt på verdensplan, og de fleste bruges som hjerner i ‘gør det selv-IoT-projekter’, i undervisning eller til prototype-udvikling.

Med den nye processor kan du i princippet opsætte Raspberry Pi 3 som et reelt alternativ til en stationær computer til folk, som ikke har de store hardwarekrav.

Læs også: Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner – og den fungerer

Computerworld har været i kontakt med flere danskere, der i sidste par dage har modtaget en sms med beskeden om, at der venter en mms-besked, hvis de klikker på et medsendt link.

Den nok så uskyldigt udseende sms har følgene ordlyd:

“Du har modtaget en MMS-besked fra +4529781229. Følg linket https://bitly[...]com/ (…),” hvor det farlige link (her i en modificeret udgave) kan føre dig ind på en hel rute af ubehageligheder.

For hvis du som Android-bruger har modtaget beskeden og klikker på linket, kan du samtidig risikere at give bagmændene en hel række rettigheder på din telefon via et APK (Android Package Kit), som findes på sitet.

Bliver en del af botnet
It-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group advarer i sit nyhedsbrev om, at næste fase i angrebet foregår ved, at den/din ramte Android-telefon inddrages i et botnet.

“APK-pakken er blevet døbt “exts.denmark” af bagmændene, og denne gang udvider den sit angreb til decideret at gå efter NemID, Mobilebank og Mobilepay,” skriver CSIS Security Group, som har dekompileret hele koden.

Undersøgelsen af den skadelige kode fra den pågældende APK afslører, at den gør brug falske dialogbokse, som er bygget for at høste brugernes NemID-brugernavn og -kode.

Herefter sendes alle de høstede data tilbage til bagmændenes control and command-server, hvilket er identisk

Sågar har sikkerhedsselskabet også fundet funktionalitet, der forsøger at høste ofrets CPR-nummer via Android-datatyven, som CSIS har MazarBOT.

5.400 er hoppet i fælden
Også oplysninger om Android-brugerens Mobilepay-app forsøger de it-kriminelle at indhente på samme måde.

Et klik på linket i den oprindelige sms kan også give bagmændene adgang til en masse funktioner på telefonen.

“Herunder opsamle kald og SMS’er, foretage og viderestille opkald, slette telefonen via forskellige metoder, høste telefonumre,” advarer CSIS Security Group i sin mail.

Indtil videre anslår sikkerhedsselskabet, at 5.400 har klikket på linket via MazorBOT-sms’en, hvilket får følgende ord med på vejen:

Vi antager naturligvis, at der blandt de mange kliks kan gemme sig nysgerrige personer og researchere, men hele 5.400 som har klikket på linket er alligevel rigtigt mange, og illustrerer hvor alvorlig en trussel, MazarBOT har vokset sig til.”

Sikkerhedsselskabet betegnet botnet-netværket MazorBOT som en ‘yderst raffineret datatyv’, som formentlig inden længe vil få forfinet funktionalitet – og dermed være endnu mere skadelig.

Du kan læse mere på CSIS Security Groups hjemmeside om den nyeste sms-trussel.

Læs også:
Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

Socialt eksperiment fastslår: Vores it-sikkerhed er til salg for gratis WiFi

Som den eneste faggruppe i den danske it-branche står softwareudviklere i den mærkværdige situation, at efterspørgelsen efter dem stiger samtidig med, at løn-niveauet falder.

Det viser nye tal fra interesseorganisationen IT-Branchen.

Ifølge IT-Branchens tal er lønniveauet for softwareudviklere faldet fra en årsløn på knap 605.000 kroner i 2012 til 565.000 kroner i 2014.

Birgitte Hass, administrerende direktør for IT-Branchen, har ikke umiddelbart en forklaring på lønnedgangen.

“Vi oplever tværtimod, at der er en massiv efterspørgsel efter software-udviklere. De seneste års lønnedgang er formodentligt blot et statistisk udsving. De tal, som vi indtil videre har fået ind fra 2015, tyder på, at lønnen for softwareudviklere igen er på vej op,” siger Birgitte Hass til Computerworld.  

Stigende international-konkurrence
Ifølge IT-Branchen er softwareudviklere udsat for en stigende international konkurrence, som blandt andet kommer til udtryk ved øget outsourcing samt at flere internationale softwareudviklere kommer til Danmark for at arbejde.

“Men mit subjektive skøn er, at det ikke har nogen betydning for lønudviklingen, fordi efterspørgslen efter softwareudviklere er så stor. Der er ganske enkelt rigeligt med job,” siger Birgitte Haas.

Den formodning bakkes op af en undersøgelse som analyseinstituttet Epinion i 2014 foretog for IT-Branchen.

Den viste, at softwareudvikling er den klart mest efterspurgte kompetence i den danske it-branchen.

Mads Tofte, rektor på IT-Universitet, mener ikke, at der er nogen fare for, at softwareudviklerne ikke får smør på brødet. 

Får stadigvæk smør på brødet
Heller ikke hos IT-Universitetet i København, der uddanner softwareudviklere, har man et bud på det faldende lønniveau. 

Her hæfter rektor Mads Tofte sig ved, at lønniveauet stadigvæk er ganske højt for softwareudviklere. 

“Du må gerne citere mig for, at vi ikke har kvaler ved at uddanne folk til et erhverv med en gennemsnitsløn på 565.000 kroner om året. Jeg tror ikke, at der er nogen fare for, at softwareudviklerne ikke får råd til smør på brødet,” siger han til Computerworld. 

Ligesom hos IT-Branchen oplever IT-Universitetet, at der er en stigende efterspørgsel efter softwareudviklere. 

Universitetet har netop besluttet at øge optaget på bacheloruddannelsen i softwareudvikling med 50 procent. Således vil der i 2016 blive optaget 135 studerende på uddannelsen mod 89 studerende i 2015.  

Ifølge Mads Tofte skyldes beslutningen om at øge optaget, at der er en stigende efterspørgsel erhvervslivet. 

“Vi oplever en meget stor efterspørgsel fra branchen. Vi får henvendelser fra virksomheder, der er desperate efter få flere softwareudviklere. Det ses også på ledighedstallene for nyuddannede. To år efter de har færdiggjort uddannelse er det kun tre procent af vores kandidater, der er ledige,” siger han. 

Ifølge Mads Tofte får universitetets softwareudviklere beskæftigelse i it-branchen såvel som i resten af erhvervslivet, hvor der blandt andet er en stigende efterspørgsel efter softwareudviklere i blandt andet den finansielle sektor og blandt de store konsulenthuse. 

Læs også:
Her får man den højeste løn i den danske it-branche
 
Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche 

Apple vil i gang med at udvikle nye måder til at forstærke krypteringen i backup-tjenesten iCloud.

Det er målet, at krypteringen her skal være så stærk, at det bliver umuligt for Apple selv at bryde den – også selv om myndigheder eller andre med love i hånd forlanger det.

Sådan lyder det fra Apple, der for tiden er i alvorligt modvind fra amerikanske myndigheder, der har krævet, at Apple udvikler et særligt program, som kan anvendes til at tvangsåbne en iPhone, der har tilhørt Syed Rizwan Farook, som fornylig dræbte en række personer under et skyderi i amerikanske San Bernadino.

Det kan du læse mere om her:
Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Kryptering skal være stærkere
Det er ifølge Apple hensigten, at den forstærkede kryptering skal øge sikkerheden for brugerne mod eksempelvis hacker-angreb.

Samtidig bliver det altså sværere for myndigheder at trænge ind i Apples egne servere – også selv om myndighederne har afgjort det.

Tidligere har Apple leveret oplysninger baseret på dataudtræk fra egne servere til myndighederne mange gange.

Men det nye sikkerhedslag vil betyde, at Apple ikke længere selv har adgang til iCloud’s krypteringsnøgler.

Det kan for forbrugerne meget vel komme til at betyde, at Apple-brugere, der glemmer deres password til iCloud, slet ikke vil kunne få adgang til deres lager, hvor folk typisk gemmer backup af billeder, kontakter og lignende.

“Sikkerheden bliver bedre og bedre med hver software-lancering. Krypteringen bliver mere og mere avanceret, og det er også nødvendigt, hvis vil skal holde os foran skurkene,” har det lydt fra Tim Cook.

Ifølge New York Times er Apple allerede gået i gang med at udvikle nye sikkerhedsforanstaltninger, der skal forhindre, at myndigheder får adgang til en iPhone – også selv om myndighederne rent faktisk er i besiddelse af et værktøj som det, Apple for tiden nægter at bygge.

Alvorlig strid
Beslutningen om at forstærke krypteringen kommer i kølvandet på den måske mest alvorlige strid, som Apple har haft med myndighederne.

Selskabet blev fornylig af en domstol dømt til at udvikle et program, som det amerikanske forbundspoliti, FBI, kunne anvende til at åbne Syed Rizwan Farooks iPhone.

Dette har Apple blankt nægtet med henvisning til, at programmet vil skabe en bagdør til alle verdens iPhones, som FBI kan anvende, samt at det truer grundlovssikrede rettigheder og andet.

Tim Cook har sammenlignet sådan et program med indførsel af kræft i telefonerne.

“Der er mange ting, som teknologi aldrig bør kunne gøre. Og måden at hindre det på, er at undlade at bygge det,” har han sigt.

Det kan du læse mere om her: Her er grunden til at Apple siger “rend og hop” til FBI

Apple bliver i bataljen støttet af både Facebook, Google og Microsoft, mens FBI og det amerikanske justitsministerium tidligere har beskyldt Apple for, at udmeldingen alene skyldes hensyn til salgstal.

Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

Læs også:

Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Flertal af amerikanerne – og Bill Gates – vil have Apple til at åbne krypteret iPhone

Bagdøre på vej i din iPhone? Så alvorlige kan konsekvenserne blive for dig og dit computer-udstyr

Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere

Sagen om krypteret iPhone kan ende med kæmpe-bøder til Apple

Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

Tim Cook vil have nedsat kommission i spion-sag: Se hans svar til myndighederne her

Her er grunden til at Apple siger “rend og hop” til FBI

Snowden: Apples kamp mod FBI er den største spionsag i 10 år

De store teknologiskift kommer med 13 års mellemrum.

I 1981 blev pc’ens tidsalder skudt i gang, i 1994 var det internettet, og i 2007 gik vi ind i mobil-æraen.

Fortsætter denne udvikling, bør vi altså træde ind i den næste store æra i omkring 2020.

Allerede nu bør vi således kunne ane omridset af den nye banebrydende teknologi, der kommer til at sætte dagsorden i de næste mange år ud i fremtiden. 

Det er omtrent den analyse, som tech-investoren Chris Dixon fra venturekapital-giganten Andreessen-Horowitz, kommer med i et indlæg på blogplatformen Medium.

Det er dog ikke helt sikkert, at vi behøver at vente helt til 2020.

Det næste store tektoniske skifte kan allerede være i gang lige under vores fødder, og det kan komme, før vi tror det, mener Anders Hvid, der er medstifter af rådgivningsvirksomheden Dare Disrupt. 

“Jeg køber ikke helt, at der er en lovmæssighed, der siger, at der absolut skal gå 13 år mellem hver æra. Tværtimod mener jeg, at vi er inde i en udvikling, hvor der bliver kortere og kortere mellem de store skift. Det sker, fordi vi har skiftet paradigme fra en linær teknologiudvikling til en udvikling, der sker med eksponentiel hastighed,” siger Anders Hvid.

Dette paradigmeskift er ifølge Anders Hvid drevet af dels en udvikling, hvor computerchip bliver stadig billigere og kraftigere, og dels af, at ny teknologi i dag har inficeret stort set alle dele af vores samfund.

Virtual reality får det store gennembrud
Helt konkret ser Anders Hvid dette udmønte sig i udviklingen på virtual reality-området (VR), hvor det nu efter snart 20 års ventetid ser ud til, at de første headsets med potentiale er på vej.

Måske også til at tage over efter smartphone-æraen.

Eksempelvis er det Facebook-ejede selskab Oculus på vej med dets første og længeventede VR-brille, Oculus Rift, og Google har ligeledes gennem længere tid solgt den interimistiske VR-løsning Google Cardboard.

“I år bliver et slags opbygnings-år for VR, hvor der bliver skabt en masse indhold til brillerne. Men næste år kommer det store gennembrud,” siger han.

Ifølge Anders Hvid er VR et udtryk for en demokratisering af “stedet.”

Brillerne gør det ganske enkelt muligt for alle mennesker at rejse alle steder hen.

“Det betyder, at vi kan få lov komme ombord på den internationale rumstation eller stå på scenen med vores yndlingsband eller på banen midt under en stor fodboldkamp. Det giver os muligheder for at komme steder hen, der tidligere var umulige. Det er fandme en spændende udvikling, og det tror jeg, at næsten alle, der har haft et par VR-briller på er enige med mig i,” siger han.  

3D-printer vinder indpas i virksomheder
Anders Hvid mener ligeledes, at 3D-print vil vinde indpas i industrien i løbet af ganske få år, hvor det bliver en integreret del af produktionen. 

For nylig deltog han selv i åbningen af et 3D-printer-værksted på havnen i Rotterdam i Holland. På værkstedet bliver det i fremtiden muligt at printe nye motordele til skibe 

“Det betyder, at havnen ikke længere behøver at opbevare et væld af forskellige motordele, men blot kan printe nye dele til skibe, der anløber havnen og har behov for nye dele,” siger han.

Som iværksætter har Nikolaj Nyholm været med til at sælge fotogenkendelsestjenesten Polar Rose til Apple, og i dag sidder som partner i venturekapital-virksomheden Sunstone Capital og skal investere i morgendagens teknologi. 

Han forklarer, at han i dag især ser to nye teknologier, der har potentiale til at gennembryde lydmuren og skabe den næste store platform. 

Ligesom Anders Hviid vurderer han, at den ene teknologi er VR, der rummer et potentiale, som rækker langt videre end bare til gaming. 

“Jeg tror især, at det VR får indflydelse på underholdningsindustrien på måder, som vi ikke helt forestiller os i dag. Eksempelvis kan det få stor indflydelse på, hvordan vi i fremtiden kommer til at opleve traditionel tilskuersport og ikke mindst måden, hvor på vi kan opleve e-sport,” siger Nikolaj Nyholm.

“Teknologi bliver først rigtig interessant, når det begynder at blive usynligt for brugerne og en integreret del af deres hverdag,” siger Nikolaj Nyholm

Nikolaj Nyholm vurderer dog, at den måske mest banebrydende forandring kommer fra kunstig intelligens, der ligesom VR så småt er på vej mod et gennembrud.

“Vi kommer til at opleve, at computeren går fra at være en enhed, der kan kværne data, til at være en enhed, der allerede på forhånd har fundet svarene frem til dig. I de seneste år har der været stor fokus på big data, og det er der kommet mange grafer og flotte Powerpoints ud af. Men det bliver for alvor interessant, når computeren på egen hånd kan give dig svar,” siger Nikolaj Nyholm. 

Gennem de seneste år har vi set de første meget spæde skridt i den retning med Apples personlige assistent Siri samt Google Now og Amazons trådløse højtaler Echo, der har en indbygget assistent ved navn Alexa. 

Nikolaj Nyholm vurderer dog, at vi skal yderligere knap fem år frem i tiden, før den kunstige intelligents for alvor slår igennem. 

“De næste tre år vil give os en masse lunke oplevelser med kunstig intelligens, men herefter tror jeg, at vi kommer til at se nogle kvantespring,” siger han. 

Det er Nikolaj Nyholms formodning, at computere med kunstig intelligents med tiden vil blive lige så naturligt som ridende vand, elektricitet eller adgang til trådløst internet. 

“Teknologi bliver først rigtig interessant, når det begynder at blive usynligt for brugerne og en integreret del af deres hverdag,” siger han.

Læs også:
Goldman Sachs: Virtual reality-markedet overgår pc-salget om 10 år

Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Det er blandt søfolk et velkendt fænomen, at skibe kan blive ramt af pludseligt opståede kæmper-bølger, der dukker op nærmest ud af det blå, og som er væsentligt større – op til otte gange – end de omgående bølger.

Disse bølger – de såkaldte ‘rogue waves’ – kan være farlige og overrumplende.

Nu kan det imidlertid snart være slut med at blive overrumplet af de store bølger.

Et udviklingshold fra det amerikanske teknologi-universitet MIT har nemlig udviklet et it-system, der via avancerede analyse-metoder kan forudsige, hvor og hvornår der dukker en monster-bølge op på havet.

Ifølge forskerne kan systemet forudsige de store bølger med to til tre minutter, hvilket er nok til, at besætningerne på skibe, boreplatforme og lignende, kan nå under dæk og lukke skotter og lignende, inden kæmpe-bølgen rammer.

Ny tilgang
Man har en del gange tidligere forsøgt at udvikle lignende ‘predictive’ systemer, der kan forudsige bølge-gangen.

MIT-forskerne har imidlertid anvendt en helt ny tilgang i udviklingen af det nye ‘predictive’ system.

Tidligere har man som grundlag for arbejdet anvendt en beregnet hav-simulation, hvor man har forsøgt at simulere hver eneste lille bølge i det omkringliggende hav for at danne sig et samlet billede af havets tilstand.

Problemerne ved denne tilgang har imidlertid altid været, at det kræver massiv computerkraft – og lang beregningstid.

MIT-forskerne har i stedet valgt at kigge på bølgernes overordnede bevægelser.

Ifølge dem samles bølger nemlig ofte i grupper – såkaldte clusters – der ruller gennem havet i samlet flok.

De store bølger opstår, når nogle af disse bølger-clusters begynder at spille sammen og udveksle energi.

“Disse bølger taler faktisk sammen. De interagerer og udveksler energi,” lyder det fra en af forskerne, Themis Sapsis.

Forskerne har i udviklingsarbejdet kigget på tilgængelig data om hav-bølger fra hav-bøjer og sammenholdt den med analyser af underliggende bølge-strømme.

Dermed har de været i stand til at kvantificere risikoen for kæmpebølger i et bestemt hav-område, hedder det.

Selve it-systemet analyserer hele tiden data fra de omkringliggende bølger, og ved at kigge på en bølge-gruppes høje og længde, kan systemet beregne risikoen for, at der opstår en kæmpebølge inden for de kommende minutter.

Du kan læse forskernes egen beskrivelse af algoritmen her.

Internet of Things er en af vor tids største tendenser – og med rette.

Digitale enheder bliver i stigende grad forbundne, såvel i produktionsmiljøer som i videns- og serviceerhverv. Potentialet i Internet of Things er så stort, at det kan være svært for alle at forstå mulighederne og konsekvenserne af noget så banebrydende.

Faktum er, at vi allerede er storforbrugere af Internet of Things.

• Vi sparer på strømmen ved at have automatisk elmåleraflæsning med nye termostater, som kobles til internettet. 

• Vi kan åbne døre uden nøgler og sikre vores huse mod indbrud ved fjernstyring af alarmer. 

• Vi kan betale i butikkerne med vores smartphone. 

• Metroen i København er automatstyret.

Internet of Things er overalt, og vi anvender det såvel privat som i arbejdslivet.

Hvor finder jeg business-casen?
Der skal ikke herske tvivl om, at Internet of Things kommer til at påvirke hele vores samfund og verden radikalt på lige fod med internettets indtog og smartphones med touch.

Det gælder uanset om man er CIO i en privat eller offentlig virksomhed – om man er direktør i en mindre virksomhed eller større koncern. Uanset om man handler med varer eller services.

Internet of Things vil ubetinget påvirke markedet og hverdagen for alle, og det vil ændre opfattelsen af værdi, service og prissætning.

Så hvordan kommer man i gang med Internet of Things? Er Internet of Things ikke kun interessant for de store virksomheder?

Og hvor finder man business-casen?

Læs på lektien og opsøg partnerskaber
Udviklingen går ufattelig stærkt, så en god måde at starte på er at bruge 60 minutter på internettet til at læse artikler om Internet of Things-anvendelse i bilindustrien, i produktionsmiljøer, i hjemmet eller i Smart City-regi.

Fly og droner er i høj grad autostyrede. Biler fortæller selv, hvornår noget er galt og kan (snart) køre selv. Intelligente køleskabe, termostater, lysstyring, robotter og virtual reality træder ind i hjemmet.

I sundhedssektoren kan robotter tilse patienter på opvågningsstuer, hvorefter data automatisk indsamles og sendes som besked til sundhedspersonalet, som så kan behandle patienten.

Mange byer har allerede intelligente bygninger med automatisk lysstyring, overvågning og sensorer, der fortæller, hvornår der skal gøres rent.

Intelligente skraldespande fortæller selv, hvornår de er fyldte og skal tømmes. Intelligent belysning tænder og slukker i gademiljøet og på offentlige steder, så det er trygt at færdes.

Skolerne og mange andre måler indeklima, så eleverne har de bedste forudsætninger for indlæring. Dette er blot eksempler.

Vallensbæk kører på
I Vallensbæk Kommune har man en vision om at blive en SmartCity, hvor borgerne er SmartCitizens, og hvor Internet of Things skal være med til at optimere faciliteterne i byen og samtidig styrke fællesskabet.

Kommunen, erhvervslivet og organisationer opfordres til at bruge teknologi som drivkraft for fremgang. De inviteres til at starte nye samarbejder og til at involvere borgerne i teknologiarbejdet.

Man har derfor udarbejdet en vision, som borgmesteren står i spidsen for samt et idékatalog på baggrund af workshops med alle kommunens parter, og nu starter blandt andet et techlab, hvor teknologien skal afprøves af borgerne selv.

Partnerskaber er vigtige
Netop partnerskabstankegangen og crowdsourcing er vigtige elementer i at komme i gang – og få succes med Internet of Things.

Indgår man nye partnerskaber, kan man byde ind på større projekter. Inddrager man kunderne, brugerne, borgerne til idégenerering og produktudvikling, får man helt nye perspektiver og engagement.

Tag for eksempel Spar Nord, som inviterer danskerne til at være medskabere af fremtidens bankservices ved at afholde hackathon. Eller LEGO, som inddrager brugerne i produktudvikling og giver en andel af omsætningen til de bedste idéer, der sættes i produktion.

Smartphoneproducenter stiller en platform til rådighed, som udviklere kan slå sig løs på – ud fra tesen om, at alle de gode idéer ikke udspringer af leverandøren selv.

Tænk stort, start småt
Mit råd til at komme i gang er først og fremmest følgende:

• Selv om Internet of Things ligger i skyen, er det vigtigt at holde det jordnært. 

• Start i det små og sørg for, at hele virksomheden kan følge med. 

• Tro ikke, at din forretningsmodel kan eller skal ændres på en weekend. 

• Gå i dialog og samarbejde med andre leverandører, der kan løfte opgaven sammen med din virksomhed. 

• Og spørg kunderne og brugerne, hvad de mener.

Helt lavpraktisk kan man afprøve Internet of Things med en kickstarts-pakke, der består af få sensorer, som kan forbinde dine data og elektroniske enheder i et lille område af virksomheden, i et kontor eller lokale.

Ved at udvælge én afdeling, hvor man opsætter sensorer, bliver data visuelt tilgængelige og overskuelige, og man kan dermed nemt danne sig et overblik over resultaterne og perspektiverne.

Ved at starte med små simple løsninger, får man en forståelse af, hvordan teknologien virker, og hvor man på længere sigt kan høste store gevinster ved Internet of Things.

Det er en trin-for-trin proces, som vil udvikle sig over tid – og samtidig foregår i et sikkert og økonomisk overskueligt miljø.

Når man så får øjnene op for de gevinster, der følger med, kan man skalere op og igangsætte større forandringsprojekter.

Og for at svare på spørgsmålet om, hvor man finder business-casen, så vil den tage form, når først din virksomhed får øjnene op for potentialet og går i gang med at høste gevinsterne.

Sådan sætter du gang i processen:
1. Nedsæt en taskforce og giv dem et stærkt mandat til at teste mulighederne med Internet of Things.
2. Lav en business-case og forstå, at det kan kræve pilotprojekter, før du kan høste gevinsterne. Lås dig ikke fast i business-casen, men brug den til inspiration.
3. Tænk på den lange bane og sørg for at evaluere løbende for at opsamle erfaringer til de næste skridt.

Sådan kan du kickstarte Internet of Things:
1. Identificér et testområde for Internet of Things og installér nogle sensorer
2. Indsaml data i en back-end og konfigurér et administration-dashboard til at skabe overblik
3. Evaluér visuelt output baseret på sensorerne og planlæg next step

Virtual Reality-bølgen er så småt ved at rulle over os, og med et stærkt felt bestående af firmaer som Oculus VR, HTC og Sony, ser fremtiden inden for virtual reality ganske lys ud.Der findes allerede et hav af spil, der understøtter virtual reality, og der kommer kun flere til. Med alt fra bilspil til rumskibssimulatorer løber man næppe tør for nye og spændende oplevelser, der kan give adrenalinrus, svedige håndflader og et smil på læben. Man skal føle suset af den verden, som man træder ind i.

Men hvilke spil egner sig egentlig bedst til VR? Vi har taget et kig på markedet, som det ser ud netop nu.

Alien: Isolation

Alien Isolation
Alien: Isolation er for enhver fan af 80′ernes megasucces, samt den del af befolkningen, som bare elsker at blive skræmt fra vid og sans. Spillet er i forvejen intenst og dystert på en skærm, for ikke at nævne spillets helt særlige stemning.

Tager man dog sine VR-briller på, og begiver sig ud i kamp mod den snarrådige Alien, så bliver alle sanser udfordret, og man vil virkelig føle det atmosfæriske udtryk og den intense stemning. Kan anbefales hvis man er til det gode gys uden dikkedarer.

Assetto Corsa

Assetto Corsa
Assetto Corsa er for bilfanatikeren såvel som søndagsbilisten. Der er ingen vej uden om bilspil, når man taler virtual reality, og Assetto Corsa er en stærk spiller i genren. Med et community, der konstant pumper modifikationer, biler og baner ud, så er det stort set én stor, uudtømmelig racer-ressource. Læg dertil det faktum, at bilspil er oplagte til VR, og man får en ganske underholdende pakke.

Når først man får fartfornemmelsen under huden, og man lader sig rive med i de intense løb ned ad langsiderne, og ind gennem nørklede gader, så er det så tæt på den ægte vare, at man blot mangler lugten af brændt gummi, før oplevelsen er fuldbyrdet.

Subnautica

Subnautica
Subnautica er måske mindre kendt, men det er ikke desto mindre et ganske underholdende spil. Det meste af gameplayet foregår under havets overflade, på en fremmed planet, hvor man skal forsøge at overleve og skabe en base.

I forsøget på at overleve og indsamle ressourcer, skal man dykke rundt langs havets bund. Oplevelsen af at være dykker på en fremmed planet lyder sikkert en anelse mærkeligt, men det er en på samme tid intens og smuk oplevelse, der bombarderer dig med farver, indtryk og mærkelige væsener.

Grand theft Auto

Grand Theft Auto V
Mærkelige væsener er der ikke i Grand Theft Auto V, og man kan måske springe enhver introduktion over, for et af vor tids mest populære spil. Man kan dog ikke overse det faktum, at GTA V er som skabt til at blive udforsket i Virtual Reality.

Spillets førstepersonskamera bringer dig helt tæt på byens indbyggere, den super voldelige action og de uhørt høje detaljer. Man føler virkelig den pulserende storby og de åbner vidder, der findes i spillets kæmpestore verden. Flyv, sejl, kør eller løb på tværs af ørken, skov og storby, og bliv i ét med en helt ny virkelighed. Men lad kniven blive i lommen, det ser ganske groft ud, når den tages i brug.

Star Citizen

Star Citizen
Star Citizen er eneste spil på listen, der endnu ikke er udkommet. Der findes dog en alpha-version, for de der har valgt at støtte spillet. Det er et ambitiøst projekt, der lover storslåede rumkampe, udforskning af det ydre rum, og muligheden for at gå rundt på sit skib, på planeter, og andre steder. Med så vidtrækkende features, er Star Citizen en absolut perle at opleve i VR. At lade sig hengive til rummets kolde favn, og kommandere sit skib gennem de yderste afkroge, kan give kuldegysninger bare ved tanken.

Læs også: Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi