Category Archives: computer

Digitaliseringen spiller virkelig for den danske musikindustri.

For tredje år i træk kan musikselskabernes brancheorganisation IFPI notere sig en stigning i 2015-omsætningen – denne gang fra 437 millioner kroner til 453 millioner kroner.

Især streamingtjenesterne bidrager til omsætningsvæksten, da salget hos spillere som Spotify, TDC Play og Apple Music udgør omkring 323 millioner kroner.

Det svarer til, at musikstreaming nu udgør godt 70 procent af det samlede salg af indspillet musik i kongeriget Danmark.

Til gengæld fortsætter cd-salget sin rejse mod bunden, da omsætningen her er faldet med 40 procent og nu er nede på nogenlunde samme niveau som salget af digitale downloads.

Smøret bliver mere spredt
De federe tider betyder naturligvis også, at der er flere penge at dele ud af til kunstnerne.

Men det behøver ikke være alle sangere, bassister og trommeslagere, der får lige stor glæde af opsvinget.

“Generelt kan man sige, at musikselskaberne har fået flere penge at dele ud af. I modsætning til tidligere er der nu bare flere kunstnere bag de 30 millioner musiknumre på streamingtjenesterne, som skal have en del af omsætningen,” forklarer kommunikationschef i IFPI, Lasse Lindholm, til Computerworld.

Som et billede på det meget større og mere fragmenterede musikmarked fortæller Lasse Lindholm, at danskerne hvert døgn afspiller cirka 900.000 forskellige numre på streamingtgtjenesterne – og de skal alle have en del af kagen.

Et meget groft regnestykke med data fra stikprøvekontroller viser, at når et musiknummer bliver afspillet på eksempelvis Spotify, går cirka fem øre til musikselskabet bag kunstneren.

De fem øre skal så siden deles mellem selskabet og kunstneren. 

Bryder med monopol
Samtidig er de nuværende indtægter langt fra de endnu federe tider i musikbranchens heydays i år 2000, hvor omsætningen lå på 1,1 milliard kroner.

Det svarer til at musiksalget er mere end halveret sammenlignet med dengang i 1990′erne og frem mod årtusindeskiftet, hvor folk blandt andet skulle have opdateret deres musiksamling med de spritnye cd’er.

“Tidligere havde musikselskaberne jo også et distributionsmonopol med en cd, der indeholdt 12 numre, selvom kunden kun ville høre tre numre. Det er jo forandret nu med streaming, hvor man betaler for det reelle forbrug,” forklarer Lasse Lindholm fra musikselskabernes brancheforening IFPI.

Den tidligere distributionsmodel er med andre ord i dag splittet til atomer.

Det skyldes, at konkurrencevilkårene med stadig flere streamingtjenester og fleksibiliteten med et betalings- eller reklamefinansieret hør-så-meget-du-vil-koncept aldrig har været større.

Streaming drukner piraterne
Også en anden ond ånd fra fortiden, piraterne, har musikbranchen i dag fået et ganske afslappet forhold til.

Lasse Lindholm fra IFPI fortæller således, at musikindustrien på vores breddegrader ikke har brugt nævneværdige kræfter på at bekæmpe pirateri siden musiktjenesten Grooveshark stak finnen frem i 2012.

Tidligere var piraterne ellers udset som en musikbranchens helt store trusler, men den kamp ser nu ud til at være afblæst.

“Folk bruger jo de lovlige tjenester, som hele tiden bliver bedre og mere brugervenlige på de platforme, som de ønsker. Derfor anser vi ikke lige nu pirateri som et stort problem i de skandinavisk musikmarkeder,” lyder det fra Lasse Lindholm.

Du kan selv hente og læse IFPI’s årsberetningen på organisationens hjemmeside her.

Læs også: 
Streaming-funktion på The Pirate Bay er en sikkerhedsbombe

Skype Qik-appen til Android – findes også til iOS og Windows.

Microsoft-tjenesten Skype Qik, der lader Windows-, iOS- og Android-brugere sende videobeskeder til hinanden, lukker og slukker.

Qik blev udviklet i 2007, oprindeligt som en tjeneste til at livestreame video fra mobiltelefoner.

Siden blev Qik opkøbt af Skype i 2011, før Microsoft købte Skype for 44 milliarder kroner – og dermed altså også Qik.

I efteråret 2014 relancerede Microsoft Qik som Skype Qik, så det var en chat-app til at udveksle videobeskeder til venner og grupper af venner.

Men nu er det helt slut for Qik, da tjenestens chat-funktioner fremover ganske enkelt er at finde i den almindelige Skype-app.

Det meddeler Microsoft.

“Vi arbejder altid hårdt på at udvikle Skype til mobilerne, og vi har fortsat med tilføje nye funktioner – som gruppevideokald. Nogle af de funktioner, vi har tilføjet, virker måske bekendte, og det er der en grund til,” skriver selskabet i en besked til brugerne.

“I 2014 lancerede vi Skype Qik, en mobil videochat-app til at dele øjeblikke med grupper af venner. Siden har vi erfaret, at mange af jer allerede gør disse ting i Skype, og som et resultat af det, migrerede vi nogle af Qiks mest anvendte funktioner ind i den Skype-app, I allerede kender og elsker.”

Du skal gemme dine beskeder
Meget tyder på, at Microsoft ikke fra starten har haft planer om helt at droppe Qik, for på Skypes hjemmeside kan man fortsat læse følgende besked om Skype Qik:

“Den nye chat-app til mobile enheder, hvor du kan udveksle videoer med grupper af venner.”

Men den er god nok – Qik, der faktisk var lidt af en pioner på området, er snart fortid, fordi Microsoft i stedet implementerer funktionerne i Skype:

“På grund af disse opdatereringer vil Skype Qik for sidste gang kunne bruges den 24. marts 2016,” lyder beskeden fra Microsoft.

Samtidig sender selskabet denne besked til brugerne af Skype Qik:

“Sørg venligst for at gemme særlige beskeder, som du ønsker at beholde, før den 24. marts. Efter denne dato vil du ikke længere kunne sende eller modtage beskeder.”

Da Skype købte Qik i 2011, lød prisen på 100 millioner dollars.

Da Microsoft købte Skype kort tid efter, var beløbet på omkring 44 milliarder kroner.

Læs også:

Test: Sådan fungerer det nye Skype – kør alle dine samtaler fra browseren

Her er de mest populære chat-tjenester: Er du med på moden?

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

I løbet af den seneste tid har jeg i mine klummer forsøgt at klarlægge konsekvenserne af den nye persondataforordning.

Denne klumme – min sidste om dette emne i denne omgang – vil derfor være en form for opsummering af mine tidligere klummer med fokus på forordningens konsekvenser for særligt nystiftede virksomheder, der beskæftiger sig med teknologi.

Tech-startups særlige karakter medfører, at visse dele af forordningen bliver henholdsvis mere eller mindre relevante.

Vent med DPO’en
Tech-startups har, grundet de seneste ændringer i forordningen, som udgangspunkt ingen grund til at skynde sig ud og finde en Data Protection Officer.

Som jeg også i et tidligere indlæg har nævnt, er DPO’er kun et krav, såfremt virksomheden behandler data, som efter deres karakter, anvendelsesområde eller formål kræver regelmæssig og systematisk overvågning af personer på en stor skala, eller hvis virksomhedens kerneaktivitet består af behandling af følsomme oplysninger i stor skala eller oplysninger om kriminelle forhold.

Det bliver med andre ord først relevant, når databehandlingen har en ganske betydelig størrelse.

Få styr på procedurerne
Ja, sjældent har en overskrift lydt så kedelig.

Det er imidlertid meget vigtigt. Særligt to interne procedurer bør være på plads før forordningens endelige ikrafttræden:

1. Procedure for håndtering af “retten til at blive glemt”
Eftersom tech-startups ofte benytter tredjeparter til databehandling, for eksempel via cloud ser-vices, er det meget vigtigt, at virksomheden har et komplet overblik over disse tredjeparter og en klar procedure for, hvordan henvendelser fra kunder om “retten til at blive glemt” skal håndteres.

Hvis en kunde gør brug af sin “ret til at blive glemt” overfor virksomheden, er virksomheden nemlig forpligtet til at slette egne oplysninger (medmindre behandling af oplysningerne er nødvendige for for eksempel udøvelse af retten til frihed, ytrings- og informationsfriheden) og informere alle tredjeparter, der behandler oplysningerne (forudsat at virksomheden har offentliggjort oplysningerne).

Lav derfor en liste med alle tredjeparter, der videregives oplysninger til, og en procedure for, hvordan kontakten med såvel kunden og tredjeparter skal håndteres.

2. Underretningsprocedure ved datasikkerhedsbrud
Når der alene i Danmark sker adskillige tusinde hackerforsøg om dagen, er det naivt for en virksomhed – især en tech-startup – at tro, at der ikke vil ske et datasikkerhedsbrud før eller siden.

Indberetningsfristen til Datatilsynet er ifølge forordningen 72 timer, så der er altså ikke meget tid at gøre med. Det er derfor vigtigt, at der ligger en procedure klar (som de ansatte er bekendt med), hvis uheldet er ude.

Man skal desuden have for øje, at også datasubjektet i visse tilfælde skal orienteres om datasikkerhedsbruddet.

Tænk i “privacy by design” og “privacy by default”
Disse to principper er helt centrale. Helt overordnet handler det om, at virksomheden altid skal tænke databeskyttelse ind i ligningen – både ved udvikling af nye produkter, drift af virksomheden og indsamling af personlige oplysninger fra kunder, ansatte, samarbejdspartnere med videre.

Tech-startups kan her have en vis fordel, idet de ofte er meget omstillingsparate og typisk ikke kræver et større antal ressourcer for at tilpasse sig.

Læs mere om de to nye principper i denne klumme.

It-sikkerhed
For mange tech-startups er it-sikkerhed noget, der kommer “efterhånden”.

Sikkerheden bliver ofte skubbet i baggrunden til fordel for udviklingsprocessen, og det vil forordningen lave om på blandt andet gennem princippet om privacy by design.

Det handler om at indarbejde datasikkerhed i mentaliteten hos tech-startups, så det pr. automatik ligger i toppen af prioriteringslisten.

Allerede i de indledende faser kan det nemlig blive nødvendigt for virksomheden at dokumentere, at den har implementeret “passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger”.

Hvad der nærmere ligger i “passende” afhænger af resultatet af virksomhedens risikovurdering af den konkrete behandling af data.

Som tech-startup er det derfor vigtigt at tænke it-sikkerhed ind allerede i opstartsfasen, herunder vurdere mængden og karakteren af de oplysninger, som skal behandles og herefter implementere og dokumentere sikkerhedsforanstaltninger i tråd hermed.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

IBM InterConnect 2016, Las Vegas: Hvis man som virksomhed er kommet over den første hurdle i jagten på en profitabel vækst – at formulere en kundestrategi baseret på gensidig værdiskabelse for kunde og virksomhed – er forretningsmodellen måske blevet justeret eller helt ændret.

Du kan læse om kundestrategi i min tidligere klumme her: Derfor er en kundestrategi så vigtig lige nu: Det kan være knald eller fald

Det kræver, at processerne bliver re-designet, optimeret og digitaliseret i i forhold til kundens værdiskabelse – og altså at man ikke blot sætter strøm til de eksisterende.

Mange virksomheder taler om disrubtive innovation. Hvis ikke de selv gør det, gør andre det for dem i stedet.

Og så er man for alvor dømt ude. Det er derfor fristende at komme med et citat fra Ernest Hemingway: “How did you go bankrupt?” Two ways. Gradually, then suddenly.”

Dette synes at passe på en lang række kommercielle virksomheder og deres vej ud af markedet, Kodak og Hollywood Video er gode eksempler herpå, og måske også Fona, som jo aktuelt kæmper for sin overlevelse (læs mere om det her).

At indsamle, bearbejde, dele og proaktivt anvende data og viden kan i sig selv være en udfordring, men det er essentielt i den kundeorienterede virksomhed.

Kundeorientering betyder, at siloerne er nedbrudt og datastrømmen cirkulerer 360 grader i virksomhed, hvor det er relevant for medarbejderne, der møder kunden i en af de mange kanaler, der findes i interaktion med kunden.

Jeg deltog i et seminar med James Govenor, analytiker fra RedMonk, Derek Schoeelte, GM IBM CDS og CTO Adam Kocoloski, CTO IBM, hvor de uformelt talt om open data.

Det var lidt af en eye-opener for mig.

En udfordring
En ting er, at IBM har en spændende strategi for open data og at flere virksomheder i deres helt eller delvis disruptive forretningsmodeller med fordel vil (skal) kunne anvende en open data-tilgang.

Men det vil også være en udfordring og et strategisk skifte, som vil være naturligt i forhold til en revideret forretningsmodel.

Her kommer jeg hurtigt til at tænke på, hvordan CRM-konceptet blev hype og ikke rigtigt strategisk forankret og med en deraf stor andel af kuldsejlede projekter – nemlig helt op til 70 procent.

Brug nu denne læring i forhold til open data. Ellers går det bare galt igen.

I forhold til kunden kan begrebet open data anskues lidt bredere.

En ting er, at kunden er villig til at dele data med virksomheden i håbet om at få værdi, men en række andre data – som kan være offentlige eller Internet of Things-baserede – vil krydre dette informationsflow og stille store krav til handling, bearbejdning og proaktiv anvendelse i realtid.

Kunden forventer, at den viden, som indsamles, anvendes proaktivt i værdiskabelsen.

Tilbage til de disruptive forretningsmodeller: Mange virksomheder taler om i forbindelse med disruptive innovation om at blive softwarevirksomheder – eksmepelvis i den finansielle sektor.

Men det gik op for mig, at dette jo ikke er den rigtige strategi og specielt ikke i forhold til en open data-tilgang. Det handler da om noget helt andet.

Fremtidens virksomheder bliver nemlig nødt til at kunne indsamle, bearbejde, dele og proaktivt anvende data i forhold til interaktionen med kunden, hvis de vilfastholde og udvikle deres forretning.

Værktøjer og kompetencer, til at sikre forståelsen, anvendelsen og distributionen af data til de personer, som er i berøring med kunden uanset kanal, bliver der, hvor slaget skal kæmpes.

Jeg kan så se nogle spændende udfordringer, når strategien og forretningsmodellen er blevet forandret.

For hvordan vi får alle disse (formodentligt) open source-løsninger til at spille sammen med resten af virksomhedens systemer og data?

Og ikke mindst: Hvordan vi får gjort brugerfladen til kunden enkel og intuitiv?

Det vil jeg søge svaret på de kommende dage.

ComputerViews: Når den globale teleindustri i denne er samlet i Barcelona til Mobile World Congress, er det vanen tro de nye mobile gadgets, der stjæler det meste af opmærksomheden.

I de endeløse messehaller blinker og bipper de nyeste produkter om kap, og industriens spillere viser stolt de nyeste kreationer frem for titusindvis af besøgende.

Men Mobile World Congress er også stedet, hvor industrien diskuterer de store udfordringer – og søger svar på, hvordan man kan sikre virksomhedernes økonomi i de kommende år. 

Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Når vi taler teleindustrien, taler vi big business og kapitalisme i noget nær den mest rå form, der findes.

For televirksomheder lever af at sælge, og jo mere der kan sælges, jo bedre. Nye smartphones, nye apps, nye abonnementer – sælg, sælg, sælg.

Det betyder også, at det først og fremmest er markedskræfterne, der styrer slagets gang i industrien.

Teleindustriens primære udfordringen anno 2016 er som følger: Udviklingen mod lavere priser er svær at undvige og kan være ganske brutal for de mest udsatte. 

Telemarkedet boomer, men det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte virksomhed får lettere ved at tjene penge.

Langt fra.

Teleselskabernes røde regnskaber
Mest markant ses denne udfordring hos operatørerne. Her kæmper de fleste selskaber med såkaldt faldende ARPU – average revenue per user.

Konkret betyder det, at det bliver sværere og sværere at hive nok penge op ad kundernes lommer, fordi der hele tiden er en konkurrent, der tilbyder et tilsvarende produkt til en lidt lavere pris.

Forbrugerne er blevet tele-shoppere og har ikke længere de store kvaler ved at skifte leverandør, hvis der er penge at spare på det.

Resultatet er, at selskaberne kæmper en benhård kamp om, hvem der kan levere de billigste abonnementer, og hvem der kan inkludere mest tale og data.

Dette kapløb finder ikke sted uden grund.

I den seneste telestatistik fra Energistyrelsens kan man læse, at der alene i første halvår 2015 blev indberettet 521.000 porteringer af teleselskaberne.  

Ved en portering medtager en abonnent sit telefonnummer i forbindelse med skift af teleselskab.

Antallet af porteringer er steget med 9,1 procent i forhold til første halvår 2014, og det nye antal svarer til, at 7,5 ud af 100 mobilnumre i første halvår 2015 skiftede selskab.

Læs også: TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Den hårde krig om kunderne kan også aflæses i flere af teleselskabernes regnskaber.

Som Computerworld skrev i starten af februar, har de tre største danske teleselskaber – TDC, Telia og Telenor – tilsammen nedskrevet deres værdi med 7,7 milliarder kroner over de seneste par måneder.

TDC endte samtidig 2015 med et underskud på knap 2,4 milliarder kroner, Telenor endte med et tab på omkring 1,9 milliarder danske kroner, og heller ikke Telia levede op til de økonomiske mål. Læs mere om det her.  

Det er med andre ord nogle danske teleselskaber, der har svært ved at tjene nok penge på kunderne.

Umiddelbart er der ikke udsigt til, at de får lettere ved det i de kommende år, hvor de skal forsøge at hive de enorme investeringer i LTE/4G (og snart 5G)-netværk hjem igen.

Hardwareselskabernes store udfordring
Operatørerne er ikke ene om at kæmpe denne økonomiske kamp.

Også producenterne af smartphones og tablets er udsat for en så intens konkurrence, at flere af dem har ekstremt svært ved at få de økonomiske resultater til at flaske sig.

Apple er en klar undtagelse her – og Apple er i øvrigt heller aldrig at finde på Mobile World Congress.

Det er til gengæld verdens største mobil- og smartphone-producent, sydkoreanske Samsung.

Netop Samsung har i længere tid haft svært ved at tjene nok penge til trods for de flotte og meget roste Galaxy-produkter.

Også en producent som Sony kæmper med røde tal i mobildivisionen, og HTC’s dramatiske nedtur er en historie helt for sig.

En del af forklaringen er, at der ikke ikke er nok salg i de dyreste premium-smartphones, producenterne spytter ud på markedet.

Samtidig er spillere som Huawei, ZTE, Lenovo og Xiaomi med til at presse priserne på low-end-telefoner, og disse selskaber nupper mange af de nye kunder i lande som Kina og Indien.  

Læs også: Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Hardwareproducenterne får generelt en hjælpende hånd til at opretholde indtjeningen, når forbrugerne ganske hyppigt skifter telefon og tablet, men samtidig er der udsigt til, at flere og flere markeder vil blive mættede, så tidligere tiders høje salgstal bliver sværere at opretholde.

Hvis man kobler det med udviklingen, hvor vi hele tiden får mere teknologi for færre penge, er der udsigt til nogle svære vilkår for producenterne i de kommende år, imens de forsøger at knække koden til, hvordan man skaber en ny produktkategori, der kan storsælge.

Hverken smartwatches, computer-briller eller virtual reality-produkter har endnu vist sig at være den nødvendige medicin – men måske det kommer?

Apps og indhold – svært at tjene gode penge
Teleindustrien består også af en masse producenter og leverandører af apps og andre softwarebaserede løsninger og tjenester.

Denne gruppe er også massivt til stede til Mobile World Congress i Barcelona.

Mens det er noget sværere at give en klar karakteristik af disse virksomheders økonomi, så er der ingen tvivl om, at der er langt flere app-firmaer, der har svært ved at tjene gode penge, end der er firmaer, der rent faktisk kører med fornuftige overskud.

Vi kender naturligvis alle de globale megahit fra app-verdenen, men de færreste af os hører nogensinde om den store gruppe, der aldrig nogensinde når igennem nåleøjet i app-butikkerne hos Apple og Google.

Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

En ting er, at man skal have rigtig mange mennesker til at downloade sin app – noget andet er, at det er ekstremt svært rent faktisk at få brugerne til at betale nok for appen og det indhold, den leverer.

Konkurrencen i denne del af teleindustrien er så intens, at det bestemt ikke bliver lettere.

Hvad bliver det næste megahit – og kan man tjene på det?
Teleindustrien med både operatører, hardwareproducenter og app/content-leverandører har i årevis nydt godt af den mobile bølge, der mere end noget andet har præget industrien.

Men ingen af virksomhederne er ene om at have lugtet guld, og netop guldfeberen har betydet, at der bliver flere og flere, der skal have del i de penge, der nu engang er i markedet.

Markedet boomede, da smartphonen fik sit gennembrud, og tablet-pc’erne var med til at forlænge glædesrusen sammen med de hurtige LTE/4G-mobilnetværk og det rødglædende app-marked.

Men guldfeberen er ved at være forbi, og nu er det store spørgsmål for de mange tusinde virksomheder og forretningsfolk til Mobile World Congress i Barcelona, hvordan de bedst tackler det hæsblæsende pris-ræs.

Og hvordan de får taget hul på et nyt (og helst lukrativt) kapitel i teleindustriens historie.

Mange taler om Internet of Things, wearables og 5G som nogle de nye spændende tendenser på markedet.

Men spørgsmålet er, om det er nok – og hvem det præcis er, der kommer til at spinde guld på netop disse nye forretningsområder?

Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Tid tager hårdt på de fleste computere: En computer, der for et par år kunne være blandt de bedste på markedet, vil med teknologibranchens udvikling i dag være en langsom og klodset maskine, som ikke længere kan køre de mest almindelige krav.

Men et amerikansk firma har sat sig for at genoplive de afdøde computere ved hjælp af Chrome OS – eller i hvert fald en næsten tro kopi af Chrome OS.

Neverware har udviklet styresystemet CloudReady, som i meget høj grad ligner Chrome OS, styresystemet på de cloudbaserede og meget lidt krævende Chromebook-computere fra Google.

CloudReady er bygget på samme open source-kode som Chrome OS kaldet Chromium, og det er gratis at hente for privatpersoner.

Sender alt til skyen
CloudReady kan installeres på et hav af ældre computere, og Neverware har udarbejdet en liste på over 200 computere, hvor Neverware ved, at CloudReady fungerer optimalt.

Der er endda en række enheder, blandt andet en lang række gamle Dell Latitude og Lenovo Thinkpad-modeller, som kan køre CloudReady samtidig med Windows, så du kan vælge, hvilket system du vil køre, når du booter computeren.

For at CloudReady fungerer på din gamle computer, skal den være produceret efter 2007 (netbooks efter 2009), og havde adgang til bios, have WiFi eller ethernet-port og mindst 1 GB RAM. Selve systemet kræver kun 8 GB lagerplads.

Neverware har produceret CloudReady til at fungere på skoler og institutioner, som ofte ligger inde med gamle computere, som nemt kunne få nyt liv igen. Skal CloudReady benyttes på skoler, koster det dog et licensbeløb per aktiveret computer. 

Vi andre kan for eksempel bruge CloudReady til at give vores forældre en computer, som kan være til at finde ud af, og som ikke behøver koste en formue, hvis der allerede står et gammelt hakkebræt i kælderen. 

Læs også: Din mening: Anvender du de nye Universal apps i Windows 10?

Bagmandspolitiet lukker 423 websites, der mistænkes for alene at have til formål at snyde danske forbrugere på forskellige måde.

Det er sket under en ransagning, hvor bagmandspolitiet har overtaget kontrollen over de pågældende websites, der nu er blevet lukket, mens politiet undersøger dem nærmere.

Ifølge bagmandspolitiet er hjemmesiderne registreret i udlandet – primært Kina. En enkelt person står således bag hele 73 af de pågældende registrerede websites.

Ifølge en udsendt pressemeddelelse finder lukningerne sted på baggrund af en politianmeldelse fra E-mærket.

E-mærket havde nemlig mistanke om, at mere end 500 websites på danske .dk-domæner fungerede som fup-sites, som havde til formål at snyde danske forbrugere.

De pågældende websites har eksempelvis indeholdt falske netbutikker med meget billige varer.

Ifølge Dorte Frandsen, senioranklager i bagmandspolitiet, tror politiet, at de udenlandske gerningsmænd med robotter hele tiden scanner nettet og lynhurtigt opkøber attraktive domænenavne lige efter, at registreringerne er udløbet.

“Det kan være hjemmesider, der har haft mange besøgende, som bagmændene herefter bruger til at udbyde kopivarerne. I nogle tilfælde er det helt oplagt, at der er foregået noget ulovligt. Eksempelvis er der en hjemmeside, der oprindeligt tilhørte et gospelkor i en landsby, der nu sælger sko af mærket Supra,” lyder det fra Dorte Frandsen.

Verdens største sociale medie har med sit internet.org-initiativ slået fast med syvtommersøm, at selskabet vil have udbredt internettet så meget som muligt.

For jo flere mennesker, der får adgang til nettet, des flere kan også se statusopdateringer, kattevideoer og ikke mindst reklamer på Facebook med omkring 1,5 milliarder aktive brugere.

På mobilkonferencen Mobile World Congress 2016 og på sin blog har det sociale medie så luftet et af dets nye projekter i de bestræbelser: Kortlægning af alle menneskeskabte bygninger og infrastruktur ved hjælp af satellitfotos, internet-droner og kunstig intelligens.

Når dette er gjort, er tanken så, at Facebook-stifter Mark Zuckerberg og kompagniet kan sende sine internet-droner ud i de egne, hvor der må formodes at menneskelig aktivitet, uden der nødvendigvis er internet til dem.

Dette drone-drevne internet kan du læse mere: Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

Giver kortet ud til andre
På Facebook-bloggen skriver selskabet, at 10 procent af Jordens befolkning – svarende til trekvart milliard mennesker – i dag lever steder, hvor der simpelthen ikke er infrastruktur til nettet.

Derfor er det nødvendigt at kortlægge vores kære planet for at finde de steder, og det sker igennem kunstig intelligens-analyse af satellitbilleder.

“Vi har (foreløbigt) analyseret 20 lande, som udgør omkring 21,6 millioner kvadratkilometer og 350 terabytes billeddata. I en omgang af vores analyse har vi processeret 14,6 milliarder billeder med vores neurale netværk,” forklarer selskabet på sin blog.

Her fremgår det også, at billederne dækker ned til fem meters nøjagtighed, hvilket, Facebook hævder, er ny rekord for landsdækkende kort.

Samtidig understreger det sociale medie, at data fra kortlægningen senere i 2016 vil blive udgivet til offentligheden, så også andre kort-interesserede kan kaste sig over datasæt og billeder fra Facebook-undersøgelserne.

“Vi tror på, at disse data kan bruges på en lang række områder, som eksempelvis tæller socioøkonomiske undersøgelser og risikovurderinger for naturkatastrofer,” lyder det på Facebook-bloggen.

Læs også: 
Sådan virker Googles ballondrevne internet

Facebook vil rulle internet ud til milliarder af mennesker

Mange siger, at de ikke kan sælge.

Ingeniører, forskere og teknikere. Konsulenter, rådgivere og specialister. De er (i ordets mest positive forstand) nørder. De ved en masse om meget lidt. De kan fokusere, tilegne sig kompleks viden og omsætte den til værdi for deres kunder.

Jeg elsker nørder. Min SEO-mand, min revisor og min bilmekaniker er gode eksempler.

Jeg fatter ikke, hvad de gør – men stik dem 1.000 kroner, og du kan være sikker på, at de får fixet, opgraderet eller boostet noget, som jeg aldrig ville kunne finde ud af.

Nørder er seje.

Men de kan ikke sælge. Siger de. Altså de fleste. Og det er super ærgerligt – for hvem har mest kundekontakt?

Det har specialisten, der sidder og koder sig gasblå i ansigtet ude hos kunden.

Det har teknikeren med torx-nøglerne, som splitter serveren ad og skifter diske. Det har SharePoint-konsulenten, der underviser og hjælper med at implementere nye systemer helt ude hos den enkelte superbruger.

Det, jeg mener, er: Du har sikkert en salgsafdeling – men styrken af nørder kan være 5-10 gange større – og de er derude hver dag.

Så ville det ikke være fantastisk, hvis de gode, specialiserede piger og drenge kunne hjælpe til med salget?

Salg er klamt!
Men desværre har vi, der arbejder med salg, på en eller anden måde skabt en forestilling om, at salg er klamt.

Jeg tager gerne skylden på mig – også på andre sælgeres vegne.

Og jeg tror, at der er noget om det:

1. Vi taler hurtigt.

2. Til gengæld lytter vi ikke.

3. Vi kører kun BMW.

4. Vores ur skal være et Rolex (ægte, hvis vi har succes – ellers er en kopi fint).

5. Vi er pisse overfladiske og lover mere, end nørderne kan levere.

Så er fronterne trukket op. Men skal vi komme videre?

Pointen er, at for hver sælger er der måske 10 specialister, der dagligt sidder ude hos kunden. Taler med kunden. Mailer med kunden.

De har en dialog, der er langt mere dyb og personlig – i hvert fald oftest.

Kan vi udnytte det? Kan vi vende den (måske introverte) specialist, der har styr på bits, bytes og baud (sjældent ord efterhånden) til at acceptere, at han eller hun kunne have en salgsfremmende rolle?

Ud fra devisen om, at min mekaniker er mere troværdig, end fyren der solgte mig min bil, burde vi kunne finde en løsning …

Case: Hvordan et par dages salgsdrøftelser blev til millioner
I steder for at argumentere, vil jeg give dig et eksempel på, hvordan det kan gøres.

Scenen er en dansk-svensk konsulentvirksomhed med speciale i it-consulting. Det har et par sælgere og omkring 30 konsulenter. Alt er godt. Der er stille vækst, sund økonomi og en god kultur.

Men direktionen har en mistanke om, at der kan sælges meget mere, og at der findes mange opgaver ude hos kunderne – men at opgaverne er skjult.

Det skyldes dels, at sælgerne ikke kan identificere dem, fordi deres kundekontakt er afkoblet, når først leverancen begynder og dels, at kunden ikke altid kender alle it-konsulenternes kompetencer – kunden ser nemlig fte kun den kompetence, som det indkøbte team arbejder på.

Direktionen har ret. Det er jo ganske enkelt: Når kunden køber vare x og ikke ser vare y, så kan han finde på at købe den andetsteds.

Det lavede virksomheden om på i tre trin:

1. Konsulenterne blev motiveret til at arbejde med “forsigtigt salg”. Metoden var en workshop, hvor man regnede på tabt salg. Det fik dem motiveret til at tænke på “forsigtigt salg” som interessant.

2. Konsulenterne trænede kommunikation, kundepsykologi, transaktionsanalyse og spørgeteknik – og samtidig identificerede man “usynlige projektejere” ude hos kunden.

3. Konsulenterne trænede tre salgsmetoder: En passiv, en neutral og en direkte – så der var en model, der passede til alle konsulenttyper.

Et manus blev udarbejdet sammen med konsulenterne på en workshop. Du kan se et uddrag af manus’et her:

Endelig blev der sat en realistisk plan op for, hvilke konsulenter der kunne kontakte hvilke projektejere hos den enkelte kunde.

Hele tiden med den tanke i baghovedet, at når man alligevel drikker deres kaffe og spiser deres frokost gennem flere måneder, så er det da direkte hjernedødt ikke at hilse på beslutningstagerne på mellemniveau.

Finten var, at konsulenterne blot skulle identificere mulige cases. Derefter ville en sælger eller en direktør følge op. Forsigtigt salg.

Udbyttet?
Udbyttet var faktisk ret vildt.

Hvis vi ser på investeringen, som var prisen for kursusforløbet plus rejseomkostninger plus tabt arbejdsfortjeneste, beløber den sig til omkring en halv million kroner.

Det lyder dyrt – men her er den interessante del:

De gode konsulenter identificerede opgaver for mere end tre millioner kroner på det første kvartal efter projektets igangsættelse.

Da der var tale om mersalg – og dermed i høj grad om muligheden for at fakturere ekstra konsulenttimer på konsulenter, der ikke var fuldt booket – var dækningsgraden ret høj.

Ledelsen anslog, at den samlede indtjening således var to millioner kroner – altså en ROI, der er til at føle på.

Budskabet
Du skal aktivere dine aktiver. Ikke ved at presse, råbe og mase – men ved at motivere (nørder elsker rationelle argumenter som penge), guide og følge op.

Og det skal være konkret: “Sig sådan og sådan til denne person på det her tidspunkt – og fortæl mig, hvordan han reagerede.

Endelig skal alle indsatser og resultater logges, for eksempel sådan:

Vi har gennemført tyve “mersalg ved kaffemaskinen-samtaler”.
Det medførte tre møder og to telefonmøder.

Ud af det kom der tre tilbud. Vi lukkede det ene. Omsætningen blev 135.000 kroner. Tak.

Og tak, fordi du læser med og kommenterer.