Category Archives: computer

“Det er ikke let at være nogen” sang Dan Turéll i 1979.

Men får du ikke taget hånd om digitaliseringen, så bliver det slet ikke let at være dig eller dit firma.

Det er budskabet fra forfatter og iværksætter Jesper Bove-Nielsen, da Computerworld spørger om, hvor reel en trussel deleøkonomi og digitalisering udgør for de fleste danske firmaer.

Jesper Bove-Nielsen udgav i 2015 den roste bog “Den nye deleøkonomi – digitale strategier i adgangssamfundet” og forklarer i videointerviewet med Computerworld blandt andet: 

- Hvad disruption-begrebet egentlig dækker over?

- Hvorfor Amazon er et monopol, mens Facebook får succes med at være åben.

- Om vi overhovedet er parat til ikke at eje vores ting selv i en verden, hvor Apples fejl 53 låser telefoner, og Amazon kan slette bøger på din Kindle?

Se også interviewet med professor Jan Damsgaard: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele

Og læs hvorfor deleøkonomi er en forretningsmodel – ikke en samfundsmodel.

Lige siden 1950′erne har it-giganten IBM arbejdet på at få computere til at tænke – og måske endda drømme om elektriske får.

IBM har således gennem årene blandt andet arbejdet med dam-spillende maskiner, smarte robotsystemer og så selvfølgelig den specialiserede supercomputer Deep Blue, der i 1997 slog skakverdensmesteren Garry Kasparov.

I dag arbejder IBM fortsat fokuseret med kunstig intelligens.

Selskabet har i det arbejde flere ideer til, hvordan computerne kan blive smartere og mindre uafhængige af brute force-metoderne, hvor computeren afprøver løsninger, indtil den rammer rigtigt.

IBM-arbejdet med kunstig intelligens sker hovedsageligt i videreudviklingen af selskabets supercomputer Watson.

Denne computer fik sit folkelige gennmenbrud, da den i 2011 – 100 års jubilæet for stiftelsen af IBM – slog de de amerikanske stormestre i Jeopardy. Men den kan også meget andet end det med sine mere end 50 underliggende teknologier

Læs også: Her er Jeopardy-supercomputeren

“Watson kan blandt andet indlæse 800 millioner sider lægejournaler i sekundet. Derfor kan Watson hjælpe lægerne at komme med behandlingsforslag og endda inden længe stille diagnoser til patienterne på baggrund af al den viden, som computeren rummer,” fortæller innovationschef hos IBM Danmark, Anders Quitzau, til Computerworld.

Maskinen forstår kontekst
Han fortæller, at Watson modsat mange af sine kunstigt intelligente computer-”kolleger” er bygget op omkring fortolkning snarere end logik.

Dermed er Watson ifølge Anders Quitzau fra fødslen designet til at være mere menneskelig end normale supercomputere, da IBM-computeren blandt andet er bygget til føre samtaler med mennesker.

Derfor er der indbygget tekst-til-tale-funktioner i Big Blues klogeste maskine, som ved hjælpe af et tone-analyseværktøj eksempelvis også kan fortolke vrede, glæde, skuffelse eller overraskelse hos sine samtalepartnere.

Samtidig kan IBM-computeren så med et dialog-værktøj svare igen i samme tonefald.

“Vi er dermed på vej med affective computing,” siger Anders Quitzau med henvisning til en it-genre, hvor computerne agerer, som om de har følelser.

Et af de mange projekter, som Watson er involveret i, er opsamling af de mange populære taler i TED Talks.

TED-talerne bliver simpelthen læst ind i Watson, hvorefter folk kan stille spørgsmål om talerne til computeren, som så svarer efter bedste evne.

“Her kan Watson godt skelne mellem blade på et træ og blade som en slags aviser, når maskinen ligesom mennesker kender konteksten. Det er muligt, fordi Watson benytter værktøjer som ordklassificering og synonymer,” fortæller Anders Quitzau.

Sparer på advokatregningen
Samtidig har IBM-forskerne kastet sig over deep learning, hvor algoritme-lagene er væsentligt forøget i forhold til, hvad vi tidligere har set fra IBM.

Det betyder, at Watson får flere svarmuligheder, og dermed også kan svare mere frit end eksempelvis den klassiske chatbot hos Ikea eller i andre virksomheder med den slags digitale hjælpere.

“I den medicinske verden bliver Watson fodret med lægejournaler, videnskabelig litteratur og tusindvis af patientcases og viden om medicin. Dermed bliver computeren i stand til selv at komme med forslag til helbredelsen,” forklarer Anders Quitzau.

Han fortæller, at også på finansielle markeder er Watson en digital medspiller.

Her tygger den store computer på blandt andet markedsnøgletal og en virksomheds forretningsplan for herefter at stille forslag til, hvad virksomheden bør gøre.

“Vi bruger det selv i forbindelse med vores næsten månedlige opkøb af virksomheder. Ved et køb læser vi alle virksomhedens kontrakter og aftaler ind i Watson. Herefter er Watson opmærksom på hvilke forpligtelser, som kræver særlig opmærksomhed. På den måde er vi begyndt at spare op mod 20 procent af vores advokatomkostninger i forbindelse med opkøb,” lyder det fra Anders Quitzau. 

Hjernen i kassen
I det fremadrettede arbejde med kunstig intelligens kigger IBM på flere forskellige teknologier i samspil med Big Blues helt store satsning på cognitive business solutions.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

I lighed med mange andre arbejder IBM med neurale netværk og regelbaseret arkitektur, men Anders Quitzau fortæller, at selskabet også har andre teknologier på bedding.

Et af projekterne har det noget morbide kælenavn ‘brain-in-a-box’ og forventes at være klar på den anden side af 2020.

Her er computerne hældt i to liter bokse, hvor de blandt andet er bygget af synapsechips, der med et energiforbrug på under 1 KWatt skal kunne processere mindst lige så hurtigt som den menneskelige hjerne, der har et forbrug på omkring 20 Watt.

“I stedet for clockfrekvens og databaser arbejder brain-in-a-box - eller Truenorth, som det hedder i dag - med eksisterende teknologier som multi-threading og 3D-lagre samt en arkitektur inspireret af hjernens synapser, axioner og neuroner,” fortæller Anders Quitzau og fortsætter:

“Vi bliver simpelthen nødt til at designe en ny arkitektur, hvis maskinerne skal blive klogere, for Moore’s Law holder næppe for altid.” 

Han fortæller, at IBM udover hjernen i kassen også arbejder med teknologier som kvantecomputere til videreudvikling af den kunstige intelligens.

Flere tiltag på vej
Det kan du læse mere om her: Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere.

Herudover barsler IBM sammen med Nvidia på to regnemonstre, Summit og Sierra, som ved den operationelle brug til næste år og i 2018 vil slå verdens kraftigste nuværende supercomputere med flere længder.

Og så var det i sidste måned, at IBM’s bestyrelse fik selskab af Fords administrerende direktør, Mark Fields, i giganternes forberedelser på de selvkørende – og intelligente – biler. 

Læs også:
IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Lige siden 1950′erne har it-giganten IBM arbejdet på at få computere til at tænke – og måske endda drømme om elektriske får.

IBM har således gennem årene blandt andet arbejdet med dam-spillende maskiner, smarte robotsystemer og så selvfølgelig den specialiserede supercomputer Deep Blue, der i 1997 slog skakverdensmesteren Garry Kasparov.

I dag arbejder IBM fortsat fokuseret med kunstig intelligens.

Selskabet har i det arbejde flere ideer til, hvordan computerne kan blive smartere og mindre uafhængige af brute force-metoderne, hvor computeren afprøver løsninger, indtil den rammer rigtigt.

IBM-arbejdet med kunstig intelligens sker hovedsageligt i videreudviklingen af selskabets supercomputer Watson.

Denne computer fik sit folkelige gennmenbrud, da den i 2011 – 100 års jubilæet for stiftelsen af IBM – slog de de amerikanske stormestre i Jeopardy. Men den kan også meget andet end det med sine mere end 50 underliggende teknologier

Læs også: Her er Jeopardy-supercomputeren

“Watson kan blandt andet indlæse 800 millioner sider lægejournaler i sekundet. Derfor kan Watson hjælpe lægerne at komme med behandlingsforslag og endda inden længe stille diagnoser til patienterne på baggrund af al den viden, som computeren rummer,” fortæller innovationschef hos IBM Danmark, Anders Quitzau, til Computerworld.

Maskinen forstår kontekst
Han fortæller, at Watson modsat mange af sine kunstigt intelligente computer-”kolleger” er bygget op omkring fortolkning snarere end logik.

Dermed er Watson ifølge Anders Quitzau fra fødslen designet til at være mere menneskelig end normale supercomputere, da IBM-computeren blandt andet er bygget til føre samtaler med mennesker.

Derfor er der indbygget tekst-til-tale-funktioner i Big Blues klogeste maskine, som ved hjælpe af et tone-analyseværktøj eksempelvis også kan fortolke vrede, glæde, skuffelse eller overraskelse hos sine samtalepartnere.

Samtidig kan IBM-computeren så med et dialog-værktøj svare igen i samme tonefald.

“Vi er dermed på vej med affective computing,” siger Anders Quitzau med henvisning til en it-genre, hvor computerne agerer, som om de har følelser.

Et af de mange projekter, som Watson er involveret i, er opsamling af de mange populære taler i TED Talks.

TED-talerne bliver simpelthen læst ind i Watson, hvorefter folk kan stille spørgsmål om talerne til computeren, som så svarer efter bedste evne.

“Her kan Watson godt skelne mellem blade på et træ og blade som en slags aviser, når maskinen ligesom mennesker kender konteksten. Det er muligt, fordi Watson benytter værktøjer som ordklassificering og synonymer,” fortæller Anders Quitzau.

Sparer på advokatregningen
Samtidig har IBM-forskerne kastet sig over deep learning, hvor algoritme-lagene er væsentligt forøget i forhold til, hvad vi tidligere har set fra IBM.

Det betyder, at Watson får flere svarmuligheder, og dermed også kan svare mere frit end eksempelvis den klassiske chatbot hos Ikea eller i andre virksomheder med den slags digitale hjælpere.

“I den medicinske verden bliver Watson fodret med lægejournaler, videnskabelig litteratur og tusindvis af patientcases og viden om medicin. Dermed bliver computeren i stand til selv at komme med forslag til helbredelsen,” forklarer Anders Quitzau.

Han fortæller, at også på finansielle markeder er Watson en digital medspiller.

Her tygger den store computer på blandt andet markedsnøgletal og en virksomheds forretningsplan for herefter at stille forslag til, hvad virksomheden bør gøre.

“Vi bruger det selv i forbindelse med vores næsten månedlige opkøb af virksomheder. Ved et køb læser vi alle virksomhedens kontrakter og aftaler ind i Watson. Herefter er Watson opmærksom på hvilke forpligtelser, som kræver særlig opmærksomhed. På den måde er vi begyndt at spare op mod 20 procent af vores advokatomkostninger i forbindelse med opkøb,” lyder det fra Anders Quitzau. 

Hjernen i kassen
I det fremadrettede arbejde med kunstig intelligens kigger IBM på flere forskellige teknologier i samspil med Big Blues helt store satsning på cognitive business solutions.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

I lighed med mange andre arbejder IBM med neurale netværk og regelbaseret arkitektur, men Anders Quitzau fortæller, at selskabet også har andre teknologier på bedding.

Et af projekterne har det noget morbide kælenavn ‘brain-in-a-box’ og forventes at være klar på den anden side af 2020.

Her er computerne hældt i to liter bokse, hvor de blandt andet er bygget af synapsechips, der med et energiforbrug på under 1 KWatt skal kunne processere mindst lige så hurtigt som den menneskelige hjerne, der har et forbrug på omkring 20 Watt.

“I stedet for clockfrekvens og databaser arbejder brain-in-a-box - eller Truenorth, som det hedder i dag - med eksisterende teknologier som multi-threading og 3D-lagre samt en arkitektur inspireret af hjernens synapser, axioner og neuroner,” fortæller Anders Quitzau og fortsætter:

“Vi bliver simpelthen nødt til at designe en ny arkitektur, hvis maskinerne skal blive klogere, for Moore’s Law holder næppe for altid.” 

Han fortæller, at IBM udover hjernen i kassen også arbejder med teknologier som kvantecomputere til videreudvikling af den kunstige intelligens.

Flere tiltag på vej
Det kan du læse mere om her: Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere.

Herudover barsler IBM sammen med Nvidia på to regnemonstre, Summit og Sierra, som ved den operationelle brug til næste år og i 2018 vil slå verdens kraftigste nuværende supercomputere med flere længder.

Og så var det i sidste måned, at IBM’s bestyrelse fik selskab af Fords administrerende direktør, Mark Fields, i giganternes forberedelser på de selvkørende – og intelligente – biler. 

Læs også:
IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

De tre japanske pc-kæmper Fujitsu, Toshiba og Vaio er langt i drøftelserne om at slå deres pc-forretninger sammen.

Ifølge Bloomberg er det planen, at de tre pc-producenter skal fusioneres ind i et helt nyt selskab.

Det skal dernæst i første omgang sigte mod det japanske marked og senere begynde at levere pc’er til markederne udenfor Japan, hedder det.

Hidemi Moue, der er koncernchef i Japan Industrial Partners (JIP), begrunder over Bloomberg planerne med, at pc-markedet bliver mindre og mindre.

Væksten er stoppet i salget, i det forbrugerne i stedet er begyndt at sprede deres penge ud på flere produkter end blot pc’er – primært smartphones og tablet-computere.

Det har ført til at udskilningsløb blandt pc-producenterne, der kæmper om markedet med næb og kløer.

Det kan du læse mere om her: Største nedtur nogensinde: 2015 blev et katastrofe-år for pc-producenterne

Ifølge Gartner faldt det globale pc-marked med 8,3 procent i januar i forhold til januar i fjor. Det ventes, at markedet vil falde yderligere i løbet af hele 2016.

“Pc-markedet bliver mindre og mindre, hvilket betyder, at det giver mening at samarbejde for at få mest ud af udvikling, produktions-volumen og marketing-kanaler,” siger Hidemi Moue til Bloomberg.

Det er uklart, hvilke brands det nye selskab vil sælge pc’er under, men det ventes, at Vaio vil sætte sig på aktiemajoriteten i selskabet.

Der spekuleres i, at det vil bygge pc’er med kombinerede navne som Vaio Lifebook, Vaio Dynabook og lignende.

Ifølge Hidemi Moue har det nye selskab også planer om at samarbejde om andre produkttyper som eksempelvis smartphones.

Det ventes, at en aftale vil være på plads ved udgangen af marts.

De tre japanske pc-kæmper Fujitsu, Toshiba og Vaio er langt i drøftelserne om at slå deres pc-forretninger sammen.

Ifølge Bloomberg er det planen, at de tre pc-producenter skal fusioneres ind i et helt nyt selskab.

Det skal dernæst i første omgang sigte mod det japanske marked og senere begynde at levere pc’er til markederne udenfor Japan, hedder det.

Hidemi Moue, der er koncernchef i Japan Industrial Partners (JIP), begrunder over Bloomberg planerne med, at pc-markedet bliver mindre og mindre.

Væksten er stoppet i salget, i det forbrugerne i stedet er begyndt at sprede deres penge ud på flere produkter end blot pc’er – primært smartphones og tablet-computere.

Det har ført til at udskilningsløb blandt pc-producenterne, der kæmper om markedet med næb og kløer.

Det kan du læse mere om her: Største nedtur nogensinde: 2015 blev et katastrofe-år for pc-producenterne

Ifølge Gartner faldt det globale pc-marked med 8,3 procent i januar i forhold til januar i fjor. Det ventes, at markedet vil falde yderligere i løbet af hele 2016.

“Pc-markedet bliver mindre og mindre, hvilket betyder, at det giver mening at samarbejde for at få mest ud af udvikling, produktions-volumen og marketing-kanaler,” siger Hidemi Moue til Bloomberg.

Det er uklart, hvilke brands det nye selskab vil sælge pc’er under, men det ventes, at Vaio vil sætte sig på aktiemajoriteten i selskabet.

Der spekuleres i, at det vil bygge pc’er med kombinerede navne som Vaio Lifebook, Vaio Dynabook og lignende.

Ifølge Hidemi Moue har det nye selskab også planer om at samarbejde om andre produkttyper som eksempelvis smartphones.

Det ventes, at en aftale vil være på plads ved udgangen af marts.

ComputerViews: Det bliver stadig sværere at sværere for folk  at reparere deres gadgets selv.

Er du vokset op foran en computer i 1980′erne og 1990′erne, kan det være svært at forstå.

For dengang var det den naturligste ting i verden, at du hurtigt kunne løsne kabinettet på computeren og tilføje en ram-blok, sætte et nyt grafikkort i eller give dig i kast med at overclocke processoren.

Men fremtidens computere ser helt anderledes ud, og den slags hjemmesysleri tilhører en svunden tid.

Det er historien om Apples såkaldte “Fejl 53″ et eksempel på.

En ustoppelig udvikling
Med “fejl 53″ kan iPhone-ejere få spærret deres telefoner, hvis de har udskiftet fingeraftrykssensoren.

“Fejl 53″ er blot endnu et eksempel på en udvikling, der har været i gang i mange år.

Man skal ikke være et geni for at se, at det er sværere at reparere et smartwatch end en hjemmebygget pc i et tower-kabinet.

Men uanset om fremtidens computer har form som et smartwatch, en telefon eller en tablet vil de være kendetegnet ved at være en stadig tættere sammenvævning af software, cloud og hardware-komponenter, der hele tiden bliver mindre og dermed mere delikate.

Den uvægerlige konsekvens er, at klasiske reparationer vil blive vanskeliggjort og i mange tilfælde helt umulige. 

Tendensen er dog ikke alene drevet frem af en uundgåelig teknologisk udvikling. For der er ingen tvivl om, at der også er virksomheder, som aktivt skubber udviklingen i denne retning.

Gennem har mange år har Apple ved at insistere på fuld kontrol over hardware og software været den virksomhed, der mere end nogen anden har gjort netop dette.

Planlagt forældelse? 
I løbet af de seneste år, har vi set, hvordan Apple har gjort livet surt for hobby-reparatører ved at lime skærme fast på glasset, lodde ram-blokke fast på bundkortet og ved at lave batterier, der er svære at udskifte.

Nogle mennesker ser den slags tiltag som ekstremt autoritære og arrogante, og de ser det tilmed som et eksempel på såkaldt planlægt forældelse eller “planned obsolescence,” som det hedder på engelsk.

Formålet med planlagt forældelse er at begrænse et produkts levetid, så forbrugeren bliver nødt til at skifte til nyt inden for en overskuelig årrække

Men Apples motiv er formodentligt mindst i lige så høj grad, at det giver virksomheden en konkurrencefordel.

Apple vælger konsekvent af prioritere produkternes formfaktor og brugeroplevelse højere end hensyn til reparationsmuligheder og industristandarder.

Det giver Apple en unik mulighed for at differentiere sine produkter ved at give dem et tyndere og mere stramt design samt udvikle brugeroplevelser, der er endnu mere unikke.

Dermed indgår Apple en – ofte usagt – aftale med brugeren: Til gengæld for de fordele, som vores design giver, skal du holde dine fingre langt væk fra indmaden i vores produkter.

Og nu får vi frem til kernen i hele debatten om “fejl 53.” For langt hen af vejen er den et udtryk for et “clash” mellem to forskellige syn på, hvad en computer er. 

Clash mellem to verdenssyn
Hos en gruppe af forbrugere ses en computer, som noget brugeren selv skal have fuld kontrol over.

Som bruger skal du kunne herske fuldt ud over hardware såvel som software, og have mulighed for tilpasse og udskifte de forskellige dele.

For disse forbrugere er en computer en samling af komponenter, og i virkeligheden er en computer for dem ikke meget mere end summen af de “møtrikker og skruer,” som den er bygget af. 

Virksomheder som Apple ser derimod anderledes på det. Her er computeren – hvad enten det er en Mac, en iPhone, en iPad eller et Apple Watch – ikke en samling af komponenter, men én enhed.

Én samlet enhed.

Set gennem denne optik skaber den tætte sammenvævning af hardware, software og cloud-tjenester en værdi, der samlet set langt overstiger summen af de “møtrikker og skruer,” som den er bygget af. 

Læs også: 
Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med ‘fejl 53′

Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg”

ComputerViews: Det bliver stadig sværere at sværere for folk  at reparere deres gadgets selv.

Er du vokset op foran en computer i 1980′erne og 1990′erne, kan det være svært at forstå.

For dengang var det den naturligste ting i verden, at du hurtigt kunne løsne kabinettet på computeren og tilføje en ram-blok, sætte et nyt grafikkort i eller give dig i kast med at overclocke processoren.

Men fremtidens computere ser helt anderledes ud, og den slags hjemmesysleri tilhører en svunden tid.

Det er historien om Apples såkaldte “Fejl 53″ et eksempel på.

En ustoppelig udvikling
Med “fejl 53″ kan iPhone-ejere få spærret deres telefoner, hvis de har udskiftet fingeraftrykssensoren.

“Fejl 53″ er blot endnu et eksempel på en udvikling, der har været i gang i mange år.

Man skal ikke være et geni for at se, at det er sværere at reparere et smartwatch end en hjemmebygget pc i et tower-kabinet.

Men uanset om fremtidens computer har form som et smartwatch, en telefon eller en tablet vil de være kendetegnet ved at være en stadig tættere sammenvævning af software, cloud og hardware-komponenter, der hele tiden bliver mindre og dermed mere delikate.

Den uvægerlige konsekvens er, at klasiske reparationer vil blive vanskeliggjort og i mange tilfælde helt umulige. 

Tendensen er dog ikke alene drevet frem af en uundgåelig teknologisk udvikling. For der er ingen tvivl om, at der også er virksomheder, som aktivt skubber udviklingen i denne retning.

Gennem har mange år har Apple ved at insistere på fuld kontrol over hardware og software været den virksomhed, der mere end nogen anden har gjort netop dette.

Planlagt forældelse? 
I løbet af de seneste år, har vi set, hvordan Apple har gjort livet surt for hobby-reparatører ved at lime skærme fast på glasset, lodde ram-blokke fast på bundkortet og ved at lave batterier, der er svære at udskifte.

Nogle mennesker ser den slags tiltag som ekstremt autoritære og arrogante, og de ser det tilmed som et eksempel på såkaldt planlægt forældelse eller “planned obsolescence,” som det hedder på engelsk.

Formålet med planlagt forældelse er at begrænse et produkts levetid, så forbrugeren bliver nødt til at skifte til nyt inden for en overskuelig årrække

Men Apples motiv er formodentligt mindst i lige så høj grad, at det giver virksomheden en konkurrencefordel.

Apple vælger konsekvent af prioritere produkternes formfaktor og brugeroplevelse højere end hensyn til reparationsmuligheder og industristandarder.

Det giver Apple en unik mulighed for at differentiere sine produkter ved at give dem et tyndere og mere stramt design samt udvikle brugeroplevelser, der er endnu mere unikke.

Dermed indgår Apple en – ofte usagt – aftale med brugeren: Til gengæld for de fordele, som vores design giver, skal du holde dine fingre langt væk fra indmaden i vores produkter.

Og nu får vi frem til kernen i hele debatten om “fejl 53.” For langt hen af vejen er den et udtryk for et “clash” mellem to forskellige syn på, hvad en computer er. 

Clash mellem to verdenssyn
Hos en gruppe af forbrugere ses en computer, som noget brugeren selv skal have fuld kontrol over.

Som bruger skal du kunne herske fuldt ud over hardware såvel som software, og have mulighed for tilpasse og udskifte de forskellige dele.

For disse forbrugere er en computer en samling af komponenter, og i virkeligheden er en computer for dem ikke meget mere end summen af de “møtrikker og skruer,” som den er bygget af. 

Virksomheder som Apple ser derimod anderledes på det. Her er computeren – hvad enten det er en Mac, en iPhone, en iPad eller et Apple Watch – ikke en samling af komponenter, men én enhed.

Én samlet enhed.

Set gennem denne optik skaber den tætte sammenvævning af hardware, software og cloud-tjenester en værdi, der samlet set langt overstiger summen af de “møtrikker og skruer,” som den er bygget af. 

Læs også: 
Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med ‘fejl 53′

Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg”

I går tirsdag har endnu en amerikanske dommer grebet til en 200 år gammel lovgivning med henblik på at få låst en iPhone-telefon op.

Apple-telefonen var i lommen på Syed Rizwan Farook, som er en af de formodede gerningsmænd bag massemord på 14 mennesker med 22 alvorligt sårede i december i den californiske by San Bernardino i USA.

Udfordringen for ordensmagten efter at have skudt Syed Rizwan Farook og den anden formodede gerningsmand har været, at der er sat passcode på Syed Rizwan Farooks iPhone 5c.

Ved 10 forkerte forsøg på at ramme det rigtige password, kan telefonens krypterede data derfor selvdestruere.

Det har dog ikke været muligt for det californiske politi at afgøre, om selvdestruktionen på telefonen er slået til eller ej.

Derfor er Apple hidkaldt for at slå selvdestruktionsmekanismen fra, hvilket ifølge dommen ikke vil være ‘urimeligt byrdefuldt’, mens selskabet også er lovet kompensation for anstrengelserne.

Det er dog tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre for Apple at omgå sine egne sikkerhedsfunktioner.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World.

Det skal Apple gøre
Lovteksten fra 1789, som dommeren i Californen har brugt i sagen, er den såkaldte ‘All Writs Act’.

Den blev også taget i brug i blandt andet 2014, og den bredt formulerede tekst giver en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget.

Læs også: FBI pudser 200 år gammel lov på Apple: Nu skal iPhones altså dekrypteres

Apple har desuden en lignende og aktuel sag i New York, hvor ordensmagten også gerne vil ind i en iPhone tilhørende en narkohandler.

I sagen fra San Bernadino vil den californiske dommer konkret have Apple at slå selvdestruktionen af de krypterede data fra.

Frakobling af selvdestruktionen er noget af en både teknisk og sikkerhedsmæssig udfordring for Apple, vurderer direktør Kevin S. Bankston i den amerikanske rettighedsgruppe Open Technology Institute.

“Hvad retten, helt grundlæggende pålægger Apple, er at skrive specieldesignet malware, der skal underminere selskabets egne sikkerhedsfunktioner. Derefter skal denne software kryptografisk signeres, så iPhonen vil have tillid til, at det kommer fra Apple,” forklarer han til PC World.

Åbner porten for ‘bad guys’
Kevin S. Bankston kan ikke vurdere, om Apple overhovedet vil være i stand til at slå selvdestruktionen fra.

Det er ellers ønsket, så det califoniske politi kan komme ind i telefonen ved at forsøge sig med alle mulige login-kombinationer uden at ødelægge telefonens krypterede data ved 10 fejlslagne forsøg.

“Men hvis en domstol lovligt kan tvinge Apple til at hjælpe i sagen, så kunne den sandsynligvis også lovligt påtvinge andre softwareudbydere at gøre det samme – herunder hemmeligt at installere af malware via automatiske telefon- eller computer-opdateringer,” forklarer Kevin S. Bankston til PC World.

Apple har nu fem dage til at tygge på, om selskabet nu også synes, at kendelsen ikke er ‘urimelig byrdefuld’. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra iPhone-virksomheden.

Ikke desto mindre har selskabet udsendt et åbent brev til sine kunder, hvor Apple sort på hvidt gør det klart, at det ikke ønsker at efterleve dommen. 

I samme brev opfordrer Apple til en offentlig diskussion, om hvad der er på spil i sagen. 

Tidligere har selskabets administrerende direktør Tim Cook gentagende gange sagt, at hvis Apple giver myndighederne adgang til krypterede data via bagdøre, vil det også åbne portene på vid gab til brugerdata for ‘bad guys’.

Læs også:
Krypterings-brølere er en bombe under software-sikkerheden

I går tirsdag har endnu en amerikanske dommer grebet til en 200 år gammel lovgivning med henblik på at få låst en iPhone-telefon op.

Apple-telefonen var i lommen på Syed Rizwan Farook, som er en af de formodede gerningsmænd bag massemord på 14 mennesker med 22 alvorligt sårede i december i den californiske by San Bernardino i USA.

Udfordringen for ordensmagten efter at have skudt Syed Rizwan Farook og den anden formodede gerningsmand har været, at der er sat passcode på Syed Rizwan Farooks iPhone 5c.

Ved 10 forkerte forsøg på at ramme det rigtige password, kan telefonens krypterede data derfor selvdestruere.

Det har dog ikke været muligt for det californiske politi at afgøre, om selvdestruktionen på telefonen er slået til eller ej.

Derfor er Apple hidkaldt for at slå selvdestruktionsmekanismen fra, hvilket ifølge dommen ikke vil være ‘urimeligt byrdefuldt’, mens selskabet også er lovet kompensation for anstrengelserne.

Det er dog tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre for Apple at omgå sine egne sikkerhedsfunktioner.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World.

Det skal Apple gøre
Lovteksten fra 1789, som dommeren i Californen har brugt i sagen, er den såkaldte ‘All Writs Act’.

Den blev også taget i brug i blandt andet 2014, og den bredt formulerede tekst giver en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget.

Læs også: FBI pudser 200 år gammel lov på Apple: Nu skal iPhones altså dekrypteres

Apple har desuden en lignende og aktuel sag i New York, hvor ordensmagten også gerne vil ind i en iPhone tilhørende en narkohandler.

I sagen fra San Bernadino vil den californiske dommer konkret have Apple at slå selvdestruktionen af de krypterede data fra.

Frakobling af selvdestruktionen er noget af en både teknisk og sikkerhedsmæssig udfordring for Apple, vurderer direktør Kevin S. Bankston i den amerikanske rettighedsgruppe Open Technology Institute.

“Hvad retten, helt grundlæggende pålægger Apple, er at skrive specieldesignet malware, der skal underminere selskabets egne sikkerhedsfunktioner. Derefter skal denne software kryptografisk signeres, så iPhonen vil have tillid til, at det kommer fra Apple,” forklarer han til PC World.

Åbner porten for ‘bad guys’
Kevin S. Bankston kan ikke vurdere, om Apple overhovedet vil være i stand til at slå selvdestruktionen fra.

Det er ellers ønsket, så det califoniske politi kan komme ind i telefonen ved at forsøge sig med alle mulige login-kombinationer uden at ødelægge telefonens krypterede data ved 10 fejlslagne forsøg.

“Men hvis en domstol lovligt kan tvinge Apple til at hjælpe i sagen, så kunne den sandsynligvis også lovligt påtvinge andre softwareudbydere at gøre det samme – herunder hemmeligt at installere af malware via automatiske telefon- eller computer-opdateringer,” forklarer Kevin S. Bankston til PC World.

Apple har nu fem dage til at tygge på, om selskabet nu også synes, at kendelsen ikke er ‘urimelig byrdefuld’. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra iPhone-virksomheden.

Ikke desto mindre har selskabet udsendt et åbent brev til sine kunder, hvor Apple sort på hvidt gør det klart, at det ikke ønsker at efterleve dommen. 

I samme brev opfordrer Apple til en offentlig diskussion, om hvad der er på spil i sagen. 

Tidligere har selskabets administrerende direktør Tim Cook gentagende gange sagt, at hvis Apple giver myndighederne adgang til krypterede data via bagdøre, vil det også åbne portene på vid gab til brugerdata for ‘bad guys’.

Læs også:
Krypterings-brølere er en bombe under software-sikkerheden