Category Archives: computer

Det kan da godt være, at virtual reality og augmented reality stadig er eksotiske fremtids-teknologier for de fleste.

Men den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs tror på en stor fremtid for begge teknologier.

Faktisk er tiltroen så stor, at finansfolkene fra investeringsbanken, der i 2013 blev Danmarkskendt for at købe 19 procent af aktierne i energikæmpen Dong, sætter et prisskilt på potentialet.

Goldman Sachs’ prognose lyder på, at virtual reality og augmented reality i 2025 vil generere et marked på 80 milliarder dollar.

Læs også: Masser af virtual reality-nyheder: Minecraft og billigere headset på vej

Det beløb svarer til godt 530 milliarder danske kroner, hvilket igen svarer til omsætningen i nutidens pc-marked.

Det skriver Bloomberg.

En revolution som pc’erne
Virtual reality (VR) og augmented reality (AR) er beslægtet ved, at begge teknologier giver sine brugere et computersimuleret miljø, som både kan benyttes i forretningsverdenen og på privatfronten.

I AR fungerer computersimuleringerne som et informationslag oven på virkeligheden, mens det i VR kan være et udsnit af virkeligheden – hvad enten det er reelt eller imaginært opbygget som i et computerspil.

Begge dele ser Goldman Sachs altså en fed forretning i.

Læs også: Test: Samsungs virtual reality-headset er en fed fremtidsgadget

Også selvom teknologierne i investeringsbankens optik vil være noget langsommere til at få kritisk masse, end det eksempelvis har været tilfældet med smartphones og tablets.

“I takt med de teknologiske fremskridt, faldende priser og at en helt nyt markedsplads af applikationer rammer markedet, tror vi på, at VR og AR har potentialet til en multimilliard-industri. Muligvis er det lige så stor en revolution, som, da pc’erne kom frem,” lyder det fra Goldman Sachs ifølge Bloomberg.

Hvis udviklingen går endnu hurtigere end forventet, har regnedrengene fra Goldman Sachs forventninger om, at markedet for AR og VR vil runde 1.215 milliarder kroner om små 10 års tid.

Her kan teknologierne benyttes
Den amerikanske investeringsbank med det noget blandede ry i Danmark har naturligvis udtænkt, at hvis AR og VR skal være en stor forretning, skal der også være en hel horde af interesserede kunder.

Goldman Sachs inddeler de potentielle kunder i tilsammen ni forskellige segmenter, der tæller alt lige fra militærmarkedet, sundhedssektoren, ingeniørfagene og videounderholdning.

Det største marked forventes dog at blive spilbranchen, som investeringsbanken regner med vil kunne omsætte AR- og VR-software for 77 milliarder kroner allerede om mindre end 10 år.

Læs også: Spílindustrien slår alle salgsrekorder: Runder magisk milepæl om få år

Også investeringskollegerne hos den australske Macquarie Bank har i sidste uge luftet store forventninger til de to nævnte teknologier.

“Vi mener stadig, at VR/AR bliver den næste computer-platform, og ligesom overgangen fra skrivebord til mobil-enheder bliver det disruptive. I starten af 2016 vil vi se de største fremskridt for VR/AR nogensinde,” forklarer analytiker Ben Schachter fra Macquarie Bank i en analyse fra finansvirksomheden.

Læs også:
Et kig i krystalkuglen: Disse fem teknologier kan du glæde dig til i 2016

Justitsminister Søren Pind (V) vil stille lovforslag om indførelse af en ny form for sessionslogning, der indebærer, at danskernes kommunikations-sessioner på internettet skal registreres. Hvorfor kommer forslaget netop nu?

Forslaget har faktisk været undervejs i et stykke tid. Allerede 11. december 2014 havde Justitsministeriet under daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) arrangeret et møde mellem Rigspolitiet og den danske telebranche om genindførsel af sessionslogning.

Siden har politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet forsvaret
politiets ønske om sessionslogning i flere medier. Blandt andet har han i både MetroXpress og Radio 24syv henvist til at mistænkte i angrebene mod Krudttønden og Synagogen i København 14. februar sidste år kommunikerede via internetbaserede tjenester.

Det kommende forslag har rejst massiv kritik fra mange forskellige sider. Hvad er kritikernes hovedargumenter?

Et af de grundlæggende argumenter imod sessionslogning af alle danskeres internetadfærd er, at det er et alt for stort indgreb i privatlivets fred. Et indgreb som handler om hvorvidt det er teknisk muligt, ikke om hvorvidt det er moralsk forsvarligt.

Som lektor ved Aalborg Universitet, Reimer Ivang siger det;

“Det spændende er at fjerne det digitale fra de love, som bliver gennemført. For man ville aldrig overveje så massiv kontrol af alle borgere i den fysiske verden. For så ville det være Østtyskland.”

Et andet argument imod sessionslogningen er, at den i realiteten kun vil ramme lovlydige borgere. For selv den mindste indsats kan snige dig udenom sessionslogningen. Selv hvis du er for doven til at bruge TOR eller en VPN-klient kan du nemlig bare gå ned på dit lokale bibliotek, som ligesom universiteter er undtaget fra logningsreglerne, fortæller professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg universitet.

“Bibliotekerne er… …undtaget, og der kan enhver jo vade ind og bruge bibliotekernes glimrende internetforbindelser. Du kan købe en kop kaffe og kommunikere uhindret uden at blive logget.”

Sidst, men ikke mindst, mener Teleindustrien at indkøb og drift af udstyr til at facilitere sessionslogningen vil koste op imod en milliard kroner.

Det er penge, som vil gå fra “investeringer i eksempelvis udbygning af bredbånd og mobildækning i Danmark,” som brancheforeningen skriver på sin hjemmeside.

Den tidligere sessions-logning – der kun indebar stikprøvelogning af dansk telefon-kommunikation – blev fjernet efter kritik fra EU i 2014. Hvad er forskellen på den gamle logning og den nye?

Hvor den gamle logning indsamlede data om én ud af 500 datapakker på internettet, samler den nye model information om alt hvad alle foretager sig med alle enheder på alle internetbaserede platforme.

Hvor politiet før skulle gribe et enkelt sandkorn i en sandstorm, kan man nu i ro og mag se alle en persons bevægelser på nettet, så længe man kender alle personens IP-adresser, og så længe personen ikke bruger Tor eller en VPN-klient.

Mere logning = flere efterforskninger
Hvorfor kan den nye sessions-logning blive godkendt, når den gamle ordning blev fjernet?

EU-domstolen kendte EU’s gamle logningsdirektiv ugyldigt fordi “Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privat livet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

Eu-domstolen understregede dog i sin dom, at logningen faktisk tjente “et formål af almen interesse, nemlig bekæmpelse af grov kriminalitet…”

Problemet ved direktivet, som Danmark i øvrigt byggede ovenpå med sin egen lov om sessionslogning, var ifølge EU-domstolen, at indgrebet i privatlivets fred var ude af proportioner med resultatet.

Det kan virke absurd, at mere overvågning kan leve op til EU-domstolens krav om proportionalitet mellem krænkelse af privatlivet og nytteværdi. Men der logik bag tanken.

For hvis politiet har adgang til alle borgeres internettrafik, er der vished for, at politet kan finde, hvad man har brug for til en efterforskning.

Argumentet for den øgede overvågning er altså, at politiet med denne løsning faktisk har et brugbart redskab, og derfor har sessionslogningen en stor nytteværdi.

At enhver borger kan styre udenom logningen med eksempelvis en VPN-klient eller TOR, lader sessionsentusiaster gerne være usagt. Men den del af regnestykket opvejes også af en anden vigtig faktor.

Som politikere elsker at sige det, har omstændighederne nemlig ændret sig.

Europa er blevet ramt af en række terrorangreb siden 2014, og terrorister ringer ikke bare til hinanden via det almindelige telefonnet og taler i koder.

De bruger et væld af forskellige midler til at kommunikere via internettet.

Mændene bag angrebet i Paris 13. november kan for eksempel have kommunikeret via in-game chatfunktionen i PlayStation 4 spil.

Derfor er lovgivningen håbløst bagud i forhold til virkeligheden.

EU-domstolen underkendte EU’s gamle logningsdirektiv, fordi forholdet mellem nytteværdi og krænkelse af privatlivets fred ikke var holdbart. Der var så at sige for få kriminelle fanget, for hver borger, som fik sit privatliv krænket.

Men nytteværdien af en total sessionslogning kan siges at være enorm, så længe både kriminelle og EU-domstolen høfligt overser eksistensen af VPN-klienter og Tor-netværket. For hvis de kriminelle bare holder sig til det “almindelige internet,” kan man fange dem alle sammen. Og vupti, så er der lige pludselig proportionalitet imellem de krænkede privatliv og de fangede forbrydere.

Derfor er der flertal for sessionslogning
Søren Pind vil sende den nye lov i høring inden for den næste måneds tid. Har den overhovedet chance for at blive stemt igennem i Folketinget?

Med et ord: Ja.
Dansk Folkeparti er positivt indstillet overfor forslaget og Socialdemokraterne forbeholder sig retten til at se det endelige forslag.

Her er det vigtigt at huske to ting.

• Det var den forrige regering med justitsminister Mette Frederiksen (S), som i december 2014 arrangerede et møde mellem Teleindustrien og Rigspolitiet om genindførelse af sessionslogning.

• Den forrige regering henviste omhyggeligt ikke til lovligheden af sessionslogning, da den hev stikket ud på den gamle ordning. I stedet hed det sig, at logningen ikke kunne bruges til efterforskning.

Den gang blev én ud af 500 datapakker lagret, og sandsynligheden for at ramme eksempelvis en terrorist, netop som han var på et ekstremistisk site, var stort set nul.

Den nye sessionslogning vil derimod registrere alle borgeres bevægelser på nettet.

Så hvis politiet ved, hvilken IP-adresse, en mistænkt bruger, er det ganske ligetil at følge med i, hvor han bevæger sig hen på nettet.

Efterfølgende kan politiet med en dommerkendelse henvende sig til eksempelvis WhatsApp og bede om indsigt i den mistænktes kommunikation.

Så Socialdemokraternes argument om ubrugeligheden af den gamle ordning er altså ikke nødvendigvis relevant for den nye model.

Det vil også være overraskende, hvis partiformand Mette Frederiksen ikke stadig er fortaler for et tiltag, hun søsatte i sin tid som justitsminister.

Slå koldt vand i blodet
Hvad kommer der til at ske, hvis den bliver godkendt af Folketinget?

Der kommer faktisk ikke til at ske så forfærdeligt meget. For før Søren Pind kan få magt, som han har agt, skal hele det tekniske bagland på plads, og det er ikke gjort på en eftermiddag.

“Jeg vil gætte på at det vil tage to år at implementere det hele, fra loven er vedtaget,” fortæller direktør i Teleindustrien, Jakob Willer.

I den tid kan loven blive indklaget for alt fra højesteret til EU-domstolen, der i forvejen ikke er stor tilhænger af masseovervågning.

I afgørelsen fra 2014 hed det blandt andet, at “det omfattende og særligt alvorlige indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder ikke [er] tilstrækkeligt afgrænset med henblik på at sikre, at det pågældende indgreb rent faktisk er begrænset til det strengt nødvendige.”

Begrænset er måske det sidste ord nogen vil bruge om Søren Pinds planer for sessionslogning, så det bliver spændende at se, hvad EU-domstolen vil sige til den tid.

Læs også:

Overblik: Massiv internet-overvågning af danskerne kan være på trapperne

Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Justitsminister Søren Pind (V) vil stille lovforslag om indførelse af en ny form for sessionslogning, der indebærer, at danskernes kommunikations-sessioner på internettet skal registreres. Hvorfor kommer forslaget netop nu?

Forslaget har faktisk været undervejs i et stykke tid. Allerede 11. december 2014 havde Justitsministeriet under daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) arrangeret et møde mellem Rigspolitiet og den danske telebranche om genindførsel af sessionslogning.

Siden har politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet forsvaret
politiets ønske om sessionslogning i flere medier. Blandt andet har han i både MetroXpress og Radio 24syv henvist til at mistænkte i angrebene mod Krudttønden og Synagogen i København 14. februar sidste år kommunikerede via internetbaserede tjenester.

Det kommende forslag har rejst massiv kritik fra mange forskellige sider. Hvad er kritikernes hovedargumenter?

Et af de grundlæggende argumenter imod sessionslogning af alle danskeres internetadfærd er, at det er et alt for stort indgreb i privatlivets fred. Et indgreb som handler om hvorvidt det er teknisk muligt, ikke om hvorvidt det er moralsk forsvarligt.

Som lektor ved Aalborg Universitet, Reimer Ivang siger det;

“Det spændende er at fjerne det digitale fra de love, som bliver gennemført. For man ville aldrig overveje så massiv kontrol af alle borgere i den fysiske verden. For så ville det være Østtyskland.”

Et andet argument imod sessionslogningen er, at den i realiteten kun vil ramme lovlydige borgere. For selv den mindste indsats kan snige dig udenom sessionslogningen. Selv hvis du er for doven til at bruge TOR eller en VPN-klient kan du nemlig bare gå ned på dit lokale bibliotek, som ligesom universiteter er undtaget fra logningsreglerne, fortæller professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg universitet.

“Bibliotekerne er… …undtaget, og der kan enhver jo vade ind og bruge bibliotekernes glimrende internetforbindelser. Du kan købe en kop kaffe og kommunikere uhindret uden at blive logget.”

Sidst, men ikke mindst, mener Teleindustrien at indkøb og drift af udstyr til at facilitere sessionslogningen vil koste op imod en milliard kroner.

Det er penge, som vil gå fra “investeringer i eksempelvis udbygning af bredbånd og mobildækning i Danmark,” som brancheforeningen skriver på sin hjemmeside.

Den tidligere sessions-logning – der kun indebar stikprøvelogning af dansk telefon-kommunikation – blev fjernet efter kritik fra EU i 2014. Hvad er forskellen på den gamle logning og den nye?

Hvor den gamle logning indsamlede data om én ud af 500 datapakker på internettet, samler den nye model information om alt hvad alle foretager sig med alle enheder på alle internetbaserede platforme.

Hvor politiet før skulle gribe et enkelt sandkorn i en sandstorm, kan man nu i ro og mag se alle en persons bevægelser på nettet, så længe man kender alle personens IP-adresser, og så længe personen ikke bruger Tor eller en VPN-klient.

Mere logning = flere efterforskninger
Hvorfor kan den nye sessions-logning blive godkendt, når den gamle ordning blev fjernet?

EU-domstolen kendte EU’s gamle logningsdirektiv ugyldigt fordi “Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privat livet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

Eu-domstolen understregede dog i sin dom, at logningen faktisk tjente “et formål af almen interesse, nemlig bekæmpelse af grov kriminalitet…”

Problemet ved direktivet, som Danmark i øvrigt byggede ovenpå med sin egen lov om sessionslogning, var ifølge EU-domstolen, at indgrebet i privatlivets fred var ude af proportioner med resultatet.

Det kan virke absurd, at mere overvågning kan leve op til EU-domstolens krav om proportionalitet mellem krænkelse af privatlivet og nytteværdi. Men der logik bag tanken.

For hvis politiet har adgang til alle borgeres internettrafik, er der vished for, at politet kan finde, hvad man har brug for til en efterforskning.

Argumentet for den øgede overvågning er altså, at politiet med denne løsning faktisk har et brugbart redskab, og derfor har sessionslogningen en stor nytteværdi.

At enhver borger kan styre udenom logningen med eksempelvis en VPN-klient eller TOR, lader sessionsentusiaster gerne være usagt. Men den del af regnestykket opvejes også af en anden vigtig faktor.

Som politikere elsker at sige det, har omstændighederne nemlig ændret sig.

Europa er blevet ramt af en række terrorangreb siden 2014, og terrorister ringer ikke bare til hinanden via det almindelige telefonnet og taler i koder.

De bruger et væld af forskellige midler til at kommunikere via internettet.

Mændene bag angrebet i Paris 13. november kan for eksempel have kommunikeret via in-game chatfunktionen i PlayStation 4 spil.

Derfor er lovgivningen håbløst bagud i forhold til virkeligheden.

EU-domstolen underkendte EU’s gamle logningsdirektiv, fordi forholdet mellem nytteværdi og krænkelse af privatlivets fred ikke var holdbart. Der var så at sige for få kriminelle fanget, for hver borger, som fik sit privatliv krænket.

Men nytteværdien af en total sessionslogning kan siges at være enorm, så længe både kriminelle og EU-domstolen høfligt overser eksistensen af VPN-klienter og Tor-netværket. For hvis de kriminelle bare holder sig til det “almindelige internet,” kan man fange dem alle sammen. Og vupti, så er der lige pludselig proportionalitet imellem de krænkede privatliv og de fangede forbrydere.

Derfor er der flertal for sessionslogning
Søren Pind vil sende den nye lov i høring inden for den næste måneds tid. Har den overhovedet chance for at blive stemt igennem i Folketinget?

Med et ord: Ja.
Dansk Folkeparti er positivt indstillet overfor forslaget og Socialdemokraterne forbeholder sig retten til at se det endelige forslag.

Her er det vigtigt at huske to ting.

• Det var den forrige regering med justitsminister Mette Frederiksen (S), som i december 2014 arrangerede et møde mellem Teleindustrien og Rigspolitiet om genindførelse af sessionslogning.

• Den forrige regering henviste omhyggeligt ikke til lovligheden af sessionslogning, da den hev stikket ud på den gamle ordning. I stedet hed det sig, at logningen ikke kunne bruges til efterforskning.

Den gang blev én ud af 500 datapakker lagret, og sandsynligheden for at ramme eksempelvis en terrorist, netop som han var på et ekstremistisk site, var stort set nul.

Den nye sessionslogning vil derimod registrere alle borgeres bevægelser på nettet.

Så hvis politiet ved, hvilken IP-adresse, en mistænkt bruger, er det ganske ligetil at følge med i, hvor han bevæger sig hen på nettet.

Efterfølgende kan politiet med en dommerkendelse henvende sig til eksempelvis WhatsApp og bede om indsigt i den mistænktes kommunikation.

Så Socialdemokraternes argument om ubrugeligheden af den gamle ordning er altså ikke nødvendigvis relevant for den nye model.

Det vil også være overraskende, hvis partiformand Mette Frederiksen ikke stadig er fortaler for et tiltag, hun søsatte i sin tid som justitsminister.

Slå koldt vand i blodet
Hvad kommer der til at ske, hvis den bliver godkendt af Folketinget?

Der kommer faktisk ikke til at ske så forfærdeligt meget. For før Søren Pind kan få magt, som han har agt, skal hele det tekniske bagland på plads, og det er ikke gjort på en eftermiddag.

“Jeg vil gætte på at det vil tage to år at implementere det hele, fra loven er vedtaget,” fortæller direktør i Teleindustrien, Jakob Willer.

I den tid kan loven blive indklaget for alt fra højesteret til EU-domstolen, der i forvejen ikke er stor tilhænger af masseovervågning.

I afgørelsen fra 2014 hed det blandt andet, at “det omfattende og særligt alvorlige indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder ikke [er] tilstrækkeligt afgrænset med henblik på at sikre, at det pågældende indgreb rent faktisk er begrænset til det strengt nødvendige.”

Begrænset er måske det sidste ord nogen vil bruge om Søren Pinds planer for sessionslogning, så det bliver spændende at se, hvad EU-domstolen vil sige til den tid.

Læs også:

Overblik: Massiv internet-overvågning af danskerne kan være på trapperne

Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Justitsminister Søren Pind (V) vil stille lovforslag om indførelse af en ny form for sessionslogning, der indebærer, at danskernes kommunikations-sessioner på internettet skal registreres. Hvorfor kommer forslaget netop nu?

Forslaget har faktisk været undervejs i et stykke tid. Allerede i 11. december 2014 havde Justitsministeriet under daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) arrangeret et møde mellem Rigspolitiet og den danske telebranche om genindførsel af sessionslogning.

Siden har politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet forsvaret
politiets ønske om sessionslogning i flere medier. Blandt andet har han i både MetroXpress og Radio 24syv henvist til at mistænkte i angrebene mod Krudttønden og Synagogen i København 14. februar sidste år kommunikerede via internetbaserede tjenester.

Det kommende forslag har rejst massiv kritik fra mange forskellige sider. Hvad er kritikernes hovedargumenter?

Et af de grundlæggende argumenter imod sessionslogning af alle danskeres internetadfærd er, at det er et alt for stort indgreb i privatlivets fred. Et indgreb som handler om hvorvidt det er teknisk muligt, ikke om hvorvidt det er moralsk forsvarligt.

Som lektor ved Aalborg Universitet, Reimer Ivang siger det;

“Det spændende er at fjerne det digitale fra de love, som bliver gennemført. For man ville aldrig overveje så massiv kontrol af alle borgere i den fysiske verden. For så ville det være Østtyskland.”

Et andet argument imod sessionslogningen er, at den i realiteten kun vil ramme lovlydige borgere. For selv den mindste indsats kan snige dig udenom sessionslogningen. Selv hvis du er for doven til at bruge TOR eller en VPN-klient kan du nemlig bare gå ned på dit lokale bibliotek, som ligesom universiteter er undtaget fra logningsreglerne, fortæller professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg universitet.

“Bibliotekerne er… …undtaget, og der kan enhver jo vade ind og bruge bibliotekernes glimrende internetforbindelser. Du kan købe en kop kaffe og kommunikere uhindret uden at blive logget.”

Sidst, men ikke mindst, mener Teleindustrien at indkøb og drift af udstyr til at facilitere sessionslogningen vil koste op imod en milliard kroner.

Det er penge, som vil gå fra “investeringer i eksempelvis udbygning af bredbånd og mobildækning i Danmark,” som brancheforeningen skriver på sin hjemmeside.

Den tidligere sessions-logning – der kun indebar stikprøvelogning af dansk telefon-kommunikation – blev fjernet efter kritik fra EU i 2014. Hvad er forskellen på den gamle logning og den nye?

Hvor den gamle logning indsamlede data om én ud af 500 datapakker på internettet, samler den nye model information om alt hvad alle foretager sig med alle enheder på alle internetbaserede platforme.

Hvor politiet før skulle gribe et enkelt sandkorn i en sandstorm, kan man nu i ro og mag se alle en persons bevægelser på nettet, så længe man kender alle personens IP-adresser, og så længe personen ikke bruger Tor eller en VPN-klient.

Mere logning = flere efterforskninger
Hvorfor kan den nye sessions-logning blive godkendt, når den gamle ordning blev fjernet?

EU-domstolen kendte EU’s gamle logningsdirektiv ugyldigt fordi “Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privat livet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

Eu-domstolen understregede dog i sin dom, at logningen faktisk tjente “et formål af almen interesse, nemlig bekæmpelse af grov kriminalitet…”

Problemet ved direktivet, som Danmark i øvrigt byggede ovenpå med sin egen lov om sessionslogning, var ifølge EU-domstolen, at indgrebet i privatlivets fred var ude af proportioner med resultatet.

Det kan virke absurd, at mere overvågning kan leve op til EU-domstolens krav om proportionalitet mellem krænkelse af privatlivet og nytteværdi. Men der logik bag tanken.

For hvis politiet har adgang til alle borgeres internettrafik, er der vished for, at politet kan finde, hvad man har brug for til en efterforskning.

Argumentet for den øgede overvågning er altså, at politiet med denne løsning faktisk har et brugbart redskab, og derfor har sessionslogningen en stor nytteværdi.

At enhver borger kan styre udenom logningen med eksempelvis en VPN-klient eller TOR, lader sessionsentusiaster gerne være usagt. Men den del af regnestykket opvejes også af en anden vigtig faktor.

Som politikere elsker at sige det, har omstændighederne nemlig ændret sig.

Europa er blevet ramt af en række terrorangreb siden 2014, og terrorister ringer ikke bare til hinanden via det almindelige telefonnet og taler i koder.

De bruger et væld af forskellige midler til at kommunikere via internettet.

Mændene bag angrebet i Paris 13. november kan for eksempel have kommunikeret via in-game chatfunktionen i PlayStation 4 spil.

Derfor er lovgivningen håbløst bagud i forhold til virkeligheden.

EU-domstolen underkendte EU’s gamle logningsdirektiv, fordi forholdet mellem nytteværdi og krænkelse af privatlivets fred ikke var holdbart. Der var så at sige for få kriminelle fanget, for hver borger, som fik sit privatliv krænket.

Men nytteværdien af en total sessionslogning kan siges at være enorm, så længe både kriminelle og EU-domstolen høfligt overser eksistensen af VPN-klienter og Tor-netværket. For hvis de kriminelle bare holder sig til det “almindelige internet,” kan man fange dem alle sammen. Og vupti, så er der lige pludselig proportionalitet imellem de krænkede privatliv og de fangede forbrydere.

Derfor er der flertal for sessionslogning
Søren Pind vil sende den nye lov i høring inden for den næste måneds tid. Har den overhovedet chance for at blive stemt igennem i Folketinget?

Med et ord: Ja.
Dansk Folkeparti er positivt indstillet overfor forslaget og Socialdemokraterne forbeholder sig retten til at se det endelige forslag.

Her er det vigtigt at huske to ting.

• Det var den forrige regering med justitsminister Mette Frederiksen (S), som i december 2014 arrangerede et møde mellem Teleindustrien og Rigspolitiet om genindførelse af sessionslogning.

• Den forrige regering henviste omhyggeligt ikke til lovligheden af sessionslogning, da den hev stikket ud på den gamle ordning. I stedet hed det sig, at logningen ikke kunne bruges til efterforskning.

Den gang blev én ud af 500 datapakker lagret, og sandsynligheden for at ramme eksempelvis en terrorist, netop som han var på et ekstremistisk site, var stort set nul.

Den nye sessionslogning vil derimod registrere alle borgeres bevægelser på nettet.

Så hvis politiet ved, hvilken IP-adresse, en mistænkt bruger, er det ganske ligetil at følge med i, hvor han bevæger sig hen på nettet.

Efterfølgende kan politiet med en dommerkendelse henvende sig til eksempelvis WhatsApp og bede om indsigt i den mistænktes kommunikation.

Så Socialdemokraternes argument om ubrugeligheden af den gamle ordning er altså ikke nødvendigvis relevant for den nye model.

Det vil også være overraskende, hvis partiformand Mette Frederiksen ikke stadig er fortaler for et tiltag, hun søsatte i sin tid som justitsminister.

Slå koldt vand i blodet
Hvad kommer der til at ske, hvis den bliver godkendt af Folketinget?

Der kommer faktisk ikke til at ske så forfærdeligt meget. For før Søren Pind kan få magt, som han har agt, skal hele det tekniske bagland på plads, og det er ikke gjort på en eftermiddag.

“Jeg vil gætte på at det vil tage to år at implementere det hele, fra loven er vedtaget,” fortæller direktør i Teleindustrien, Jakob Willer.

I den tid kan loven blive indklaget for alt fra højesteret til EU-domstolen, der i forvejen ikke er stor tilhænger af masseovervågning.

I afgørelsen fra 2014 hed det blandt andet, at “det omfattende og særligt alvorlige indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder ikke [er] tilstrækkeligt afgrænset med henblik på at sikre, at det pågældende indgreb rent faktisk er begrænset til det strengt nødvendige.”

Begrænset er måske det sidste ord nogen vil bruge om Søren Pinds planer for sessionslogning, så det bliver spændende at se, hvad EU-domstolen vil sige til den tid.

Læs også:

Overblik: Massiv internet-overvågning af danskerne kan være på trapperne

Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Et amerikansk hospital, der ligger i Hollywood i den amerikanske storby Los Angeles, er i øjeblikket tvunget til at bruge pen og papir.

Det skyldes, at et ransomware-angreb har lagt hospitalets it-systemer ned.

I mere end en uge har computerne på Hollywood Presbyterian Memorial Medical Center været uden for personalets rækkevidde, og data har været gemt bag en krypteringsvæg pålagt af it-kriminelle.

Det skriver engadget.com og flere andre medier.

Ud over at læger og sygeplejersker skal føre journaler på papir, står personalet også uden adgang til mail og uden adgang til mange patientjournaler.

Faktisk er patienter blevet overflyttet til andre hospitaler i takt med, at it-udstyr til eksempelvis laboratoriearbejde, medicinering og CT-skanninger ikke længere har virket.

Ligeledes bliver nye patienter indlagt på de omkringliggende hospitaler.

Forlanger 24 millioner
Hospitalets direktør Allen Stefanek fortæller i en officiel udtalelse, at hospitalet samarbejder med politiet og FBI i forbindelse med efterforskningen af hackerangrebet.

Ligeledes har hospitalet hyret et hold sikkerhedsfolk, der skal hjælpe med at genskabe it-systemerne.

Han fortæller også, at patienterne på hospitalet er under sikre forhold.

Flere patienter fortæller dog til amerikanske NBC4 News, at der blandt andet har været forsinkelser i behandlingen.

Men foreløbig har det ikke været muligt, at finde frem til de skyldige og ansvarlige for angrebet.

Personerne bag angrebet kræver et beløb på 9.000 bitcoin, eller omkring 24 millioner danske kroner, for at aflevere den nøgler, der kan åbne vejen til de kritiske hospitalsdata og genskabe orden i it-systemerne.

Herunder kan du se et indslag fra amerikanske NBC4 News, der fortæller om episoden.

Et amerikansk hospital, der ligger i Hollywood i den amerikanske storby Los Angeles, er i øjeblikket tvunget til at bruge pen og papir.

Det skyldes, at et ransomware-angreb har lagt hospitalets it-systemer ned.

I mere end en uge har computerne på Hollywood Presbyterian Memorial Medical Center været uden for personalets rækkevidde, og data har været gemt bag en krypteringsvæg pålagt af it-kriminelle.

Det skriver engadget.com og flere andre medier.

Ud over at læger og sygeplejersker skal føre journaler på papir, står personalet også uden adgang til mail og uden adgang til mange patientjournaler.

Faktisk er patienter blevet overflyttet til andre hospitaler i takt med, at it-udstyr til eksempelvis laboratoriearbejde, medicinering og CT-skanninger ikke længere har virket.

Ligeledes bliver nye patienter indlagt på de omkringliggende hospitaler.

Forlanger 24 millioner
Hospitalets direktør Allen Stefanek fortæller i en officiel udtalelse, at hospitalet samarbejder med politiet og FBI i forbindelse med efterforskningen af hackerangrebet.

Ligeledes har hospitalet hyret et hold sikkerhedsfolk, der skal hjælpe med at genskabe it-systemerne.

Han fortæller også, at patienterne på hospitalet er under sikre forhold.

Flere patienter fortæller dog til amerikanske NBC4 News, at der blandt andet har været forsinkelser i behandlingen.

Men foreløbig har det ikke været muligt, at finde frem til de skyldige og ansvarlige for angrebet.

Personerne bag angrebet kræver et beløb på 9.000 bitcoin, eller omkring 24 millioner danske kroner, for at aflevere den nøgler, der kan åbne vejen til de kritiske hospitalsdata og genskabe orden i it-systemerne.

Herunder kan du se et indslag fra amerikanske NBC4 News, der fortæller om episoden.

Flere danskere har i disse dage modtaget breve med beskyldninger om at have downloadet filmene ‘American Heist’, ‘And So It Goes’ og ‘A Walk Among The Tombstones’ ulovligt.

Afsenderne på brevene er advokatfirmaet Njord og advokatanpartsselskabet Opus, som henholdsvis repræsenterer rettighedshaverne Glacier Films og Scanbox.

Beskyldningerne går på, at brevmodtagernes IP-adresser er blevet brugt til ulovligt at hente filmene fra nettet.

Læs også: Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Samtidig er der i brevet en opfordring til at betale et beløb, der typisk ligger i størrelsesordenen 1.500 til 2.200 kroener. De penge er en slags godtgørelse eller forlig for det påståede download, oplyser Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

“Konkret har Forbrugerombudsmanden fået fire henvendelser fra folk, der har modtaget et sådan brev. Vi kan dog se på flere sociale medier, at emnet bliver diskuteret, så vi formoder, at mange har modtaget disse breve,” forklarer specialkonsulent Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck hos Forbrugerombudsmanden.

Hun peger blandt andet på Forbrugerbloggen.dk som et af de steder, hvor opkrævningsbrevene for filmpirateri bliver diskuterede.

“Vores holdning er klar: Hvis ikke man mener, at man har downloadet filmen ulovligt, så skal man rette henvendelse til advokatfirmaet, der står som afsender,” fortæller Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck.

Luk sagen og kom videre
På den måde kan man ifølge Forbrugerombudsmanden få lukket sagen, inden den udvikler sig til et egentlig retsopgør.

“Mange har jo ikke modtaget breve fra advokater før, og så bliver de urolige, Vi har hørt fra en forbruger, som henvendte sig til det ene advokatfirma, hvorefter advokatfirmaet lukkede sagen,” forklarer Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck hos Forbrugerombudsmanden.

Den lukkede sag drejede sig om en henvendelse til advokatfirmaet Njord, der altså lukkede for sagen, da brevmodtageren oplyste, at vedkommende ikke havde hentet filmen ‘American Heist’ ulovligt.

Hvis man anser sig selv som uskyldig, og det ikke er muligt at få lukket sagen ved kontakt til advokatfirmaerne bag brevene, bør man ifølge Forbrugerombudsmanden selv anskaffe sig advokatbistand.

“Lige nu er der ikke nogen sager, men det kan der jo godt komme. Vi vil ikke afvise, at vi på et senere tidpunkt vil gå ind i sagerne,” lyder det fra Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck.

Forbrugerombudsmanden oplyser på sin hjemmeside, at du kan få gratis hjælp hos Advokatvagten.

Ikke alle borgere har dog valgt den vej.

Forbrugerombudsmanden har indtil videre hørt om ét tilfælde, hvor den påståede filmpirat har klaget over brevhenvendelsen til Advokatsamfundet, der er en uafhængig medlemsorganisation for alle advokater i Danmark.

Læs også: 
Usædvanlig straf til software-pirat: Lav anti-piratfilm eller betal bøde

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved

Flere danskere har i disse dage modtaget breve med beskyldninger om at have downloadet filmene ‘American Heist’, ‘And So It Goes’ og ‘A Walk Among The Tombstones’ ulovligt.

Afsenderne på brevene er advokatfirmaet Njord og advokatanpartsselskabet Opus, som henholdsvis repræsenterer rettighedshaverne Glacier Films og Scanbox.

Beskyldningerne går på, at brevmodtagernes IP-adresser er blevet brugt til ulovligt at hente filmene fra nettet.

Læs også: Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Samtidig er der i brevet en opfordring til at betale et beløb, der typisk ligger i størrelsesordenen 1.500 til 2.200 kroener. De penge er en slags godtgørelse eller forlig for det påståede download, oplyser Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

“Konkret har Forbrugerombudsmanden fået fire henvendelser fra folk, der har modtaget et sådan brev. Vi kan dog se på flere sociale medier, at emnet bliver diskuteret, så vi formoder, at mange har modtaget disse breve,” forklarer specialkonsulent Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck hos Forbrugerombudsmanden.

Hun peger blandt andet på Forbrugerbloggen.dk som et af de steder, hvor opkrævningsbrevene for filmpirateri bliver diskuterede.

“Vores holdning er klar: Hvis ikke man mener, at man har downloadet filmen ulovligt, så skal man rette henvendelse til advokatfirmaet, der står som afsender,” fortæller Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck.

Luk sagen og kom videre
På den måde kan man ifølge Forbrugerombudsmanden få lukket sagen, inden den udvikler sig til et egentlig retsopgør.

“Mange har jo ikke modtaget breve fra advokater før, og så bliver de urolige, Vi har hørt fra en forbruger, som henvendte sig til det ene advokatfirma, hvorefter advokatfirmaet lukkede sagen,” forklarer Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck hos Forbrugerombudsmanden.

Den lukkede sag drejede sig om en henvendelse til advokatfirmaet Njord, der altså lukkede for sagen, da brevmodtageren oplyste, at vedkommende ikke havde hentet filmen ‘American Heist’ ulovligt.

Hvis man anser sig selv som uskyldig, og det ikke er muligt at få lukket sagen ved kontakt til advokatfirmaerne bag brevene, bør man ifølge Forbrugerombudsmanden selv anskaffe sig advokatbistand.

“Lige nu er der ikke nogen sager, men det kan der jo godt komme. Vi vil ikke afvise, at vi på et senere tidpunkt vil gå ind i sagerne,” lyder det fra Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck.

Forbrugerombudsmanden oplyser på sin hjemmeside, at du kan få gratis hjælp hos Advokatvagten.

Ikke alle borgere har dog valgt den vej.

Forbrugerombudsmanden har indtil videre hørt om ét tilfælde, hvor den påståede filmpirat har klaget over brevhenvendelsen til Advokatsamfundet, der er en uafhængig medlemsorganisation for alle advokater i Danmark.

Læs også: 
Usædvanlig straf til software-pirat: Lav anti-piratfilm eller betal bøde

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved

Danske data skal sættes i system, og så skal der forskes i, hvordan de kan bruges bedst muligt for at skabe vækst i både den offentlige sektor og i private virksomheder.

Med Danmarks Innovationsfond som hovedsponsor søsættes derfor et nyt datadrevet samfundspartnerskab med navnet Danish Center for Big Data Analytics and Innovation (eller bare DABAI), der i løbet af de næste fire år skal sende Danmark helt til tops i forhold til udnyttelsen af Big Data til gavn for samfund og erhvervsliv.

Den massive brug af it i Danmark giver naturligvis en kolossal vækst i mængden af opsamlede data fra kilder som produktionsapparater, internetbaserede systemer, smartphone-apps og sensorer i byer og bygninger.

Det er den slags data, der udgør et stort uudnyttet potentiale for innovation og vækst i Danmark, mener samarbejdspartnerne.

Kun tre procent udnyttes
Det estimeres, at mindre end tre procent af de opsamlede data bliver analyseret og omsat til viden.

Derfor skal det nye danske center udvikle effektive og brugbare metoder, teknikker og værktøjer til at analysere big data og skabe innovation via den indsigt, man opnår gennem analyserne.

Kernen i samfundspartnerskabet består af de datalogiske institutter på Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet samt virksomhederne Systematic, Visma, BusinessMinds og Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Region Midt under projektledelse af Alexandra Instituttet.

Herudover vil der være en lang række andre private og offentlige virksomheder, som deltager i case-aktiviteter i centeret.

Formålet med samarbejdet er at udvikle generelle teknikker og metoder inden for analysealgoritmer, machine learning og interaktiv visuel analyse.

Nogle af målene er blandt andet at forudsige oversvømmelser og reducere negative effekter af klimaforandringer.

Sikre mere effektive og bedre patient-overblik i sundhedssystemet, tilbyde individuel læringsstøtte til børn baseret på analyser af typiske læringsmønstre og at sikre bedre sporbarhed og kvalitet af fødevarer.

Ligeledes ønsker folkene bag, at reducere danske virksomheders administrative udgifter og skabe øget vækstpotentiale i produktionssektoren.

DIKU’s professor i algoritmik Stephen Alstrup har hovedansvaret for et af projektets store fokusområder, nemlig Big data i undervisnings­sek­toren. Foto: DIKU.

Bedre undervisning
En af initiativtagerne til centret er DIKU’s professor i algoritmik Stephen Alstrup, der har hovedansvaret for et af projektets store fokusområder, nemlig Big data i undervisningssektoren.

“Med Big Data kan man tilpasse undervisningen til den enkelte elevs forudsætninger og herved målrette undervisningen bedre til den elev, der ellers måske har svært ved at følge med i folkeskolen eller er i fare for at droppe ud,” fortæller han om den del af projektet.

Men der er tale om et meget bredt funderet projekt, der både skal skabe ny forskning og afføde innovative løsninger til gavn for virksomheder og de statslige og regionale/kommunale styrelser, der skal træffe beslutninger om Danmarks digitale udvikling.

“Samfundspartnerskabet kommer til at bestå af en række vigtige cases, som vi løser sammen med IT konsulentvirksomheder. Der vil være mange lavthængende frugter, man kan plukke forholdsvis hurtigt, og vil derfor give resultater på kort sigt. Men det er også sådan, at der findes tungere emner inden for big data, som kræver mere forskning,” siger Ole Lehrmann Madsen, professor og administrerende direktør for Alexandra Instituttet, der er projektleder.

Der er altså ønske om at ramme bredt, så arbejdet kan give plusser i både offentlige og private kasser.

DABAI’s bevilling er på godt 117 millioner kroner, der dækker en fire-årig periode fra februar 2016. Heraf er 45 millioner kroner finansieret af Innovationsfonden, hvortil der kommer en række egenfinansierede bidrag fra de deltagende partnere.

Læs også:
Topforsker: Virksomheder skal tvinges til at vise, hvad de bruger dine data til

Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data

Danske data skal sættes i system, og så skal der forskes i, hvordan de kan bruges bedst muligt for at skabe vækst i både den offentlige sektor og i private virksomheder.

Med Danmarks Innovationsfond som hovedsponsor søsættes derfor et nyt datadrevet samfundspartnerskab med navnet Danish Center for Big Data Analytics and Innovation (eller bare DABAI), der i løbet af de næste fire år skal sende Danmark helt til tops i forhold til udnyttelsen af Big Data til gavn for samfund og erhvervsliv.

Den massive brug af it i Danmark giver naturligvis en kolossal vækst i mængden af opsamlede data fra kilder som produktionsapparater, internetbaserede systemer, smartphone-apps og sensorer i byer og bygninger.

Det er den slags data, der udgør et stort uudnyttet potentiale for innovation og vækst i Danmark, mener samarbejdspartnerne.

Kun tre procent udnyttes
Det estimeres, at mindre end tre procent af de opsamlede data bliver analyseret og omsat til viden.

Derfor skal det nye danske center udvikle effektive og brugbare metoder, teknikker og værktøjer til at analysere big data og skabe innovation via den indsigt, man opnår gennem analyserne.

Kernen i samfundspartnerskabet består af de datalogiske institutter på Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet samt virksomhederne Systematic, Visma, BusinessMinds og Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Region Midt under projektledelse af Alexandra Instituttet.

Herudover vil der være en lang række andre private og offentlige virksomheder, som deltager i case-aktiviteter i centeret.

Formålet med samarbejdet er at udvikle generelle teknikker og metoder inden for analysealgoritmer, machine learning og interaktiv visuel analyse.

Nogle af målene er blandt andet at forudsige oversvømmelser og reducere negative effekter af klimaforandringer.

Sikre mere effektive og bedre patient-overblik i sundhedssystemet, tilbyde individuel læringsstøtte til børn baseret på analyser af typiske læringsmønstre og at sikre bedre sporbarhed og kvalitet af fødevarer.

Ligeledes ønsker folkene bag, at reducere danske virksomheders administrative udgifter og skabe øget vækstpotentiale i produktionssektoren.

DIKU’s professor i algoritmik Stephen Alstrup har hovedansvaret for et af projektets store fokusområder, nemlig Big data i undervisnings­sek­toren. Foto: DIKU.

Bedre undervisning
En af initiativtagerne til centret er DIKU’s professor i algoritmik Stephen Alstrup, der har hovedansvaret for et af projektets store fokusområder, nemlig Big data i undervisningssektoren.

“Med Big Data kan man tilpasse undervisningen til den enkelte elevs forudsætninger og herved målrette undervisningen bedre til den elev, der ellers måske har svært ved at følge med i folkeskolen eller er i fare for at droppe ud,” fortæller han om den del af projektet.

Men der er tale om et meget bredt funderet projekt, der både skal skabe ny forskning og afføde innovative løsninger til gavn for virksomheder og de statslige og regionale/kommunale styrelser, der skal træffe beslutninger om Danmarks digitale udvikling.

“Samfundspartnerskabet kommer til at bestå af en række vigtige cases, som vi løser sammen med IT konsulentvirksomheder. Der vil være mange lavthængende frugter, man kan plukke forholdsvis hurtigt, og vil derfor give resultater på kort sigt. Men det er også sådan, at der findes tungere emner inden for big data, som kræver mere forskning,” siger Ole Lehrmann Madsen, professor og administrerende direktør for Alexandra Instituttet, der er projektleder.

Der er altså ønske om at ramme bredt, så arbejdet kan give plusser i både offentlige og private kasser.

DABAI’s bevilling er på godt 117 millioner kroner, der dækker en fire-årig periode fra februar 2016. Heraf er 45 millioner kroner finansieret af Innovationsfonden, hvortil der kommer en række egenfinansierede bidrag fra de deltagende partnere.

Læs også:
Topforsker: Virksomheder skal tvinges til at vise, hvad de bruger dine data til

Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data