Category Archives: computer

I oktober 2015 blev Safe Harbor-ordningen kendt ugyldig af EU-Domstolen.

Dette har efterladt et tomrum i muligheden for at foretage lovlige overførsler af persondata til USA. Nu ser det dog ud som om, at EU Kommissionen og U.S. snart kan byde på en ny Safe Harbor-aftale – den såkaldte “EU-U.S. Privacy Shield”.

Det er dog vigtigt at pointere, at der stadig kun er tale om et aftaleudkast.

Større krav til amerikanske virksomheder
Der er stadig ikke fremlagt nogen endelig tekst vedrørende den nye aftale, men ifølge EU-Kommissionen skal den nye EU-U.S. Privacy Shield sikre, at der stilles større krav til og forpligtelser overfor virksomheder etableret i USA.

Vicepræsident Ansip fra EU Kommissionen har om den nye kommende aftale udtalt, at “vores virksomheder, specielt små virksomheder, har den juridiske sikkerhed de behøver, når de udvikler deres aktiviteter på tværs af Atlanten”.

Tilsynskontrol med amerikanske myndigheder
Det fremgår desuden af EU-Kommissionens pressemeddelelses, at aftalen vil medføre en skærpet overvågning og håndhævelse fra det amerikanske handelsministerium.

Kravene til samarbejdet mellem de amerikanske og europæiske myndigheder forøges på baggrund af en skriftlig garanti fra USA om, at amerikanske myndigheders adgang til persondata skal underlægges klare begrænsninger i form af sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger samt tilsynskontrol.

I den forbindelse har EU-Kommissionær Jourová udtalt, at “USA har garanteret, at der ikke vil foretages vilkårlig overvågning eller masseovervågning af europæere”.

Klageadgang til ombudsmand
Den effektive beskyttelse af europæiske statsborgere kommer især til udtryk ved, at aftalen ifølge EU-Kommissionen giver enhver statsborger, som mener, at deres data er blevet misbrugt, flere klagemuligheder fremover.

Virksomhederne i USA forpligtes nu til at svare på klager fra borgere, der føler, at deres rettigheder er krænket.

En ny institution i form af en ombudsmand, som er underlagt de amerikanske myndigheder, vil skulle følge op på klager henvist fra europæiske databeskyttelsesmyndigheder angående nationale efterretningstjenesters adgang til europæiske statsborgeres persondata.

Bekymring over aftalen
Den såkaldte Artikel 29-gruppe (WP29) har i en pressemeddelelse udtrykt bekymring om, hvorvidt de nødvendige garantier for den europæiske persondatas beskyttelse kan imødegås af de nuværende retlige rammer i USA.

Aftalen er derudover også blevet kritiseret af blandt andre Maximilian Schrems (manden, der anlagde Safe Harbor-sagen) for at være en lappeløsning, hvor EU-borgeres retsstilling ikke er væsentlig forbedret i forhold til tidligere, og Europaparlamentsmedlemmet Jan Philipp Albrecht, som har været særdeles aktiv i arbejdet med Persondataforordningen, kalder aftalen for en genopvarmning af Safe Harbor.

Næste skridt
Som nævnt er EU-U.S. Privacy Shield stadig på tegnebrættet, og den endelige tekst er endnu ikke offentliggjort.

Næste skridt vil være, at EU-Kommissionen vil udforme et udkast til en såkaldt “adeqaucy decision” det vil sige en afgørelse om, at EU-U.S.

Privacy Shield-aftalen anses for at yde et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for data, der overføres fra EU til U.S.

EU-Kommissionen har udtalt, at denne afgørelse vil blive udarbejdet over de kommende uger.

Herefter vil den blive overleveret til WP29 og repræsentanter fra EU-medlemslandene, som vil gennemgå afgørelsen og komme med deres kommentarer.

Først herefter vil den blive fremlagt for EU-Kommissionen, som på baggrund af disse kommentarer skal beslutte, om EU-U.S. Privacy Shield kan endeligt vedtages.

SCC’s og BCR’s
Baseret på den fremlagte tidsplan, er det vigtigt at slå koldt vand i blodet.

Der er stadig temmelig lange udsigter til, at der foreligger en endelig og gyldig aftale. Indtil da har WP29 tydeligt udtalt, at virksomheder, der overfører data til tredjelande baseret på enten SCC’s (standard contractual clauses) eller BCR’s (binding corporate rules), lovligt kan blive ved med det.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

Efter digital post har afløst de stadigt dyrere papirbreve som hovedkanal til offentlige myndigheders meddelelser, har det lydt, at besparelsespotentialet kan runde en milliard kroner.

Sidste måned såede Statsrevisorerne tvivl om, hvor vidt milliard-besparelsen ved et samlet brug af digital post i staten, i regionerne og i kommunerne kunne være rigtig. 

I Statsrevisorerne gennemgang af digital post-projektet, skriver de blandt andet:

“Statsrevisorerne finder, at Finansministeriet endnu ikke har sandsynliggjort, at hele besparelsespotentialet ved Digital Post kan indfris. Det skyldes bl.a. en uensartet udmøntning af besparelserne og væsentlige usikkerheder i forhold til at dokumentere besparelserne.”

Og Statsrevisorernes tvivl fortsætter på følgende måde:

“Herved bliver det uklart, om man opnår de potentielle besparelser, og om de bliver anvendt som forudsat – til bedre service til borgerne.”

Ikke alle høster gevinster
Blandt andet hæfter Statsrevisorerne sig ved idéen om, at der udover den sparede porto er et ukendt potentiale i den nu forsvundne arbejdstid i håndteringen af de fysiske breve.

I dag svarer direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, så tilbage på undersøgelsen, hvor der altså bliver fremhævet en række usikkerheder i de såkaldte digital post-potentialeberegninger.

“Jeg anerkender naturligvis, at der er usikkerheder forbundet med den slags beregninger, som går på tværs af hele den offentlige sektor. Det vil der nok altid være,” skriver Lars Frelle-Petersen på Digitaliseringsstyrelsen hjemmeside.

“Samtidig ved vi, at der hos nogle myndigheder er udfordringer, og at nogle er kommet sent i gang og ikke har fået høstet gevinsterne endnu,” fortsætter Lars Frelle-Petersen.

Besparelserne kan blive større
Direktøren for Digitaliseringsstyrelsen hæfter sig også ved den passage i Statsrevisionernes undersøgelse, hvor det fremgår, at 400 millioner kroner er simple besparelser på papir og porto.

Blandt andet argumenterer Lars Frelle-Petersen med, at portopriserne siden er steget og færre end forventet er fritaget fra digital post.

Læs også: Digital post koster kassen for Post Danmark

“(Det)…er altså ikke taget med i Statsrevisorernes beretning. Selv om der er en usikkerhed ved beregningerne, mener jeg derfor stadig, at en milliardbesparelse er realistisk,” konkluderer Digitaliseringsstyrelsens direktør i sit svar til Statsevisorernes undersøgelse.

Læs også:
Han er statens mest magtfulde it-boss: Her er Danmarks it-plan for 2016

Pressede kommuner har problemer med at nå digitale krav

Hvor meget kan man ændre på en succes og stadig sikre, at både nye og gamle spillere er tilfredse? XCOM 2 ligner ved første øjekast sin succesrige forgænger fra 2012, Enemy Unknown, rigtig meget.

Men der går ikke lang tid, før det viser tænder og afslører sin sande identitet: Et hurtigere, mere aggressivt og ikke mindst voldsomt svært turbaseret strategispil, som ikke tøver med at straffe dig benhårdt for den mindste fejl.

Det bygger videre på forgængeren alle de steder, hvor det virkelig tæller, i karaktergeneratoren, i udvalget af udstyr, i den overordnede sammenhæng i kampagnen. Men spørgsmålet er, om Firaxis samtidig er gået over stregen i forsøget på at præsentere svære, meningsfulde valg for spilleren.

Grundprincippet er ellers det samme: Du leder en base for modstanden mod en udenjordisk invasionsstyrke, og her skal du bruge dine meget begrænsede ressourcer til at opbygge menneskehedens forsvar mod truslen fra rummet. Basen er denne gang et af fjendens nedstyrtede rumskibe, som du kan istandsætte og udnytte.

I praksis betyder det, at du skal opbygge et netværk af forskellige rum med diverse brugbare funktioner, fuldstændig som i forgængeren. Soldater kan rekrutteres, tilpasses ned til mindste detalje, og herefter kan de sendes på en lang række forskellige missioner, der denne gang er tilfældigt genererede.

I XCOM gælder det om at optimere sin vej gennem banerne ud fra de soldater, man har til rådighed. Mister du en soldat, er han ude resten af spillet.

Det gør XCOM 2 en hel del mere uforudsigeligt end sin forgænger, og da det denne gang også er muligt at destruere dele af landskabet og skyde eller sprænge hul i bygninger, kan man aldrig føle sig helt sikker, selv når man tilsyneladende står i fuld dækning.

Her skilles vandene. Hvor man i XCOM som regel kunne bevæge sig metodisk frem og sætte sine soldater på Overwatch, så de automatisk skød på fjender, der bevægede sig ind i deres synsfelt under modstandernes tur, er XCOM 2 meget glad for at begrænse mange af missionerne til kun 8 ture.

I mange tilfælde er det ikke nok til at bevæge sig sikkert frem, og det betyder, at hvert eneste paniske stormløb mod målene i missionerne kan være dit mandskabs sidste, selv på den såkaldt normale sværhedsgrad.

Det handler langt hen ad vejen om at lære at bevæge sig intelligent, selv under pres, men når spillet samtidig introducerer fjender med decideret unfair fordele, kommer det til at virke, som om alle odds er mod dig som spiller.

Der vil helt klart være en bestemt spillertype, som stortrives under disse forhold, men jeg tvivler meget på, at det gælder alle fans af XCOM. Det reducerer mange af de meningsfulde strategiske beslutninger til pest eller kolera-valg med en skarpladt pistol for panden, og selv om det er et af seriens varemærker, kammer det en smule over her.

Det samme gælder de overordnede valg, da spillet konstant afbryder dig med nye missioner og kriser, som alle skal løses med det samme oven i hinanden. Man får ganske enkelt stress, hvilket klart er meningen. Det er bare ikke optimalt spildesign.

Dermed ikke sagt, at XCOM 2 er dårligt, langt fra. Der er meget få andre strategispil, som sætter spilleren i så ubehagelig en lederrolle. Både i felten, i basen og på det meget forbedrede verdenskort, skal der hele tiden afvejes, hvad man vil satse på.

Du skal beslutte, om der skal fokuseres på indsamling af ressourcer, rekruttering af mandskab, deltagelse i redningsaktioner, udbygning af kommunikationsnettet, så XCOM kan få kontakt til flere verdensdele med dertilhørende fordele. Og hvert eneste valg medfører et fravalg af noget andet.

På trods af sin alvorlige tematik er XCOM et relativt farverigt og frem for alt flot spil.

Samtidig gør de meget begrænsede ressourcer gør det til lidt af en videnskab at vælge den optimale kombination af udstyr. Det er fantastisk at sidde og nørkle med det og derefter tage sine nøje udrustede soldater i kamp, og det grundlæggende gameplay er endnu federe end i XCOM.

Det er bare synd, at spillet falder over sine egne ben i forsøget på at skabe spænding, men heldigvis er det også meget åbent over for moddere, som nok skal introducere muligheden for at tilpasse oplevelsen de steder, hvor Firaxis ikke selv har ramt plet. Og så bliver det her en oplevelse af højeste kaliber.

Læs også: Anmeldelse: Arkham Knight lader dig lege Batman for en aften

Overblik: Det har vakt opsigt, at justitsminister Søren Pind (V) er på vej med et lovforslag, der sigter mod at indføre en udvidet udgave af den sessionlogning, som ellers blev sløjfet herhjemme i 2014 efter massiv kritik fra EU-Domstolen.

Det kan du læse mere om i denne artikel fra 2014: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt.

Sessionslogning er udtryk for, at hver kommunikations-session – altså en telefonsamtale, en samtale på Skype eller Messenger eller lignende – bliver registreret og oplysningerne gemt, så politiet kan få adgang til dem i forbindelse med efterforskning af sager.

Søren Pinds kommende lov-forslag – der efter planen skal fremsættes i slutningen af marts – bunder i et ønske fra politiet, der gerne vil have flere værktøjer til at efterforske især terror-sager.

Søren Pind peger på, at de kriminelle flytter deres kommunikation fra mobiltelefonerne til internet, og det er man som samfund nødt til at reagere på, mener han.

Hans foreløbige udmeldinger er blevet mødt med massiv kritik fra en række aktører og eksperter, der stiller spørgsmålstegn ved, om sessions-logning overhovedet har nogen effekt? Og om den overhovedet er lovlig?

Indtil videre står og falder forslaget med Socialdemokraternes beslutning, da kun DF og V vil stemme for, mens K, LA, R, Alternativet, SF og Enhedslisten siger nej.

Få overblikket over sagen herunder. Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.

Søren Pind vil stramme – men Venstre-mand ønsker ikke mere overvågning: Jeg er stadig skeptisk
Venstre er splittet omkring den overvågningslovgivning, som partiets justitsminister Søren Pind gerne vil have gennemført. For under et år siden sagde partiets it-ordfører, at Danmark er ‘gået for langt i at overvåge befolkningen.” Den holdning har han stadig, siger han nu

Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle
Interview: Kun dovne forbrydere og lovlydige borgere vil få deres internettrafik registret af Søren Pinds kommende sessionslogning. For der er rigeligt med udveje for kriminelle. Så kontant lyder vurderingen fra jura-professor.

25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne
25 store interesseorganisationer siger i åbent brev til justitisminister Søren Pind (V) blankt nej til indførelse af udvidet masseovervågning af danskerne internet-kommunikation. Det er helt uklart, om øget overvågning har nogen værdi, mener de store organisationer.

Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google
Debatten raser efter udmeldingen om genindførsel af sessionslogning. Politiet skal gennemgå din private færden på nettet med en tættekam. Men har du overhovedet privatliv i forvejen?

Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage
Justitsminister Søren Pind (V) vil have genindført den sessionslogning, som EU ellers har erklæret for ugyldig. Den danske telebranche er rystet. Men vi er nødt er til at modernisere, mener Søren Pind. Se her hvorfor.

Vil du logges og bekæmpe kriminalitet – eller vejer privatlivets fred højest?
ComputerViews: Er tilbagekomsten af sessionslogning overhovedet et problem? Vi har set på de fordele og ulemper, som deler vandene.

Dansk erhvervsliv om nyt logningsforslag: Alt for dyrt og alt for ineffektivt
Udgifterne ved at genindføre sessionslogningen står slet ikke mål med effekten, mener magtfulde organisationer.

Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark
Efter måneders venten er teleselskabernes brancheorganisation pludselig blevet indkaldt til hastemøde i Justitsministeriet. “Vi må for alt i verden ikke genindføre sessions-logning på egen hånd,” lyder det fra telebranchen.

EL om genindførsel af internet-overvågning efter terrorangreb: “Fuldstændig tåbeligt”
Enhedslistens it-ordfører ryster på hovedet over tanker om genindførsel af internet-overvågning i Danmark i kølvandet på terrorangrebet på Charlie Hebdo. Justitsminister Mette Frederiksen (S) holder indtil videre kortene tæt ind til kroppen.

Der er grund til opmærksomhed, hvis du anvender en af de ældre udgaver af Microsoft-browseren Internet Explorer.

Microsoft har nemlig ikke patchet de senest opdagede sikkerheds-huller i de ældre versioner, da selskabet tirsdag udsendte den månedlige pakke af opdateringer.

Den kan du læse mere om her: Kritiske sikkerhedshuller fundet hos Microsoft og Adobe: Her skal du sætte ind

Netop fuldt stop for udsendelse af sikkerhedsopdateringer er Microsofts sædvanlige måde at pensionere systemer på.

For uden løbende sikkerheds-opdateringer går der ikke længe, før det bliver risikofyldt at anvende de pågældende it-programmer, som nemt kan udnyttes af hackere og forskellige former for farlige it-programmer.

Det gælder ikke mindst for det voldsomt udbredte Internet Explorer, der i årevis har været blandt hackernes yndlingsmål.

Det er Computerworlds amerikanske søstermedie, der har gennemgået tirsdagens opdateringer.

Står nu pivåbne
Resultatet af gennemgangen er, at to tredjedele af de sårbarheder, der med opdateringen er blevet lappet i IE11 og den nye Edge-browser, ikke er blevet lappet i de øvrige browser-versioner.

Patchene er således ikke blevet udsendt til IE7 og IE8 samt alle, der kører IE9 på alle andre Windows-versioner end Vista.

De er heller ikke udsendt til IE10 bortset fra versioner, der kører på Windows Server 2012.

Til gengæld er alle sårbarheder i IE11 og Edge blevet rettet.

Tirsdagens sikkerheds-opdatering hedder MS16-009, og den indeholder rettelser til i alt 13 sårbarheder.

Du kan se Microsofts egen beskrivelse af MS16-009 her.

Ni af de 13 sårbarheder, som blev rettet, findes i IE, men der er kun udsendt patches til IE11, IE9 til Vista og IE10 til Windows Server 2012.

De forskellige årgange af Internet Explorer deler imidlertid i stort omfang kode. Det var en af grundene til, at Microsoft med Windows 10 valgte at lancere en helt ny og frisk browser, Edge.

Derfor er det ifølge Computerworlds nyhedsbureau ‘næsten sikkert,’ at de ni rettede sårbarheder også findes i koden til de ældre versioner af Internet Explorer, som Microsoft altså ikke retter.

Ifølge tal fra NetApplications anvender næsten en tredjedel af verdens Windows-brugere en af de ældre versioner af Internet Explorer, som ikke er blevet patchet.

Det er ellers halvandet år siden, at Microsoft klart fortalte brugerne, at de nu skulle opgradere til de nyeste browser-versioner, da tiden var ved at løbe ud for de ældre versioner af Internet Explorer.

Siden er selskabet kommet med flere advarsler.

Læs mere her:

Slut med opgraderinger til alle ældre versioner af Internet Explorer: Microsoft sender din browser på pension

Microsoft på vej med besked til millioner af brugere: Nu skal gamle browsere fjernes

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

Microsoft meddeler: Nu stopper supporten på alle ældre versioner af Internet Explorer

Thomas Hansen, global salgsdirektør i Dropbox.

Dropbox er nu klar med en garanti for, at virksomheders data bliver lagret på europæiske servere.

Den nye service er gratis, men er indtil videre forbeholdt erhvervskunder, som på den måde får sikkerhed for at deres data bliver på europæisk jord.

“I tredje kvartal af 2016 vil vi gøre det muligt for vores virksomhedskunder at få deres data hostet i en europæisk infrastruktur. Det vil ske i samarbejde med Amazon Web Services, som står for at drive det fra datacentre i Tyskland,” siger Dropbox’ globale salgschef – danskeren Thomas Hansen – til Computerworld.

“Vores kunder her i Europa har i et stykke tid sagt, at de ønskede en mulighed for at få deres data hostet på europæiske lokationer. Det ønske imødekommer vi nu,” siger han, og understreger, at kunderne selv aktivt skal bede om at komme ind under den nye datagaranti.

Han spår, at garantien for europæisk datalagring især vil være populær hos offentlige kunder og indenfor sektorer som sundhed, i finansielle virksomheder og advokatfirmaer.

Kunder er optaget af datasikkerhed
Efter afsløringen af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s omfattende overvågning af nettet er mange virksomheder blevet ekstremt optaget af at sikre sig mod at uvedkommende øjne kigger i deres data.

Og interessen er ikke blevet mindre efter, at EU-Domstolen i oktober i fjor underkendte den såkaldte Safe Harbor-aftalen mellem EU og USA.

EU og USA er i øjeblikket tæt på at indgå en såkaldt “Privacy Shield”-aftale, som skal erstatte Safe Harbor.

Thomas Hansen afviser dog, at usikkerheden om hvor og hvordan data gemmes er årsagen til, at Dropbox vil garantere europæisk lagring af europæiske data.

“Det handler om at give kunderne et valg, og det er, hvad vi nu tilbyder med muligheden for at vælge, at data bliver hostet enten i Tyskland eller gennem vores amerikanske infrastruktur,” siger han.

Ifølge Dropbox egne tal har tjenesten i dag mere end 400 millioner brugere på verdensplan, og tallet stiger med mere end 10 millioner brugere per måned.

Tre ud af fire brugere befinder sig uden for USA, og heraf er et stort antal i Europa. Ifølge Thomas Hansen har mere end 50 procent af de danske internetbrugere i dag en Dropbox-konto.

Læs også:

Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket

Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Google har siden 2014 strammet op omkring sikkerheden i sin mailtjeneste Gmail ved at tilbyde sine flere hundrede millioner af brugere, at de kan benytte TLS-kryptering.

I denne uge på den internationale Safer Internet Day proklamerede Google så, at vil blive advaret, når du sender eller modtager mails fra kontaktpersoner, der benytter en e-mailservice uden kryptering.

Søgegiganten luftede denne funktion allerede i efteråret 2015, men nu bliver den altså snart en realitet i din indbakke.

Læs også: Vigtig ny funktion i Gmail: Snart bliver du advaret om ukrypterede emails

Det skriver Google på sin blog.

Flere bruger kryptering
Logikken bag advarslen er, at der skal minimum to personer til at skabe en mailkorrespondance.

“Derfor er det rigtig vigtigt, at den anden service også tager lignende sikkerhedsforanstalninger (som kryptering, red.) i brug for at beskytte dine beskeder. Desværre gælder dette ikke alle e-mailservices,” skriver Google på bloggen.

Her er det nok værd at bemærke, at de største internationale mail-services på nettet som Microsofts Outlook-mail og Yahoo-mail begge tilbyder TLS-kryptering.

Derimod kan du godt risikere, at andre og mindre services (endnu) ikke bruger TLS-kryptering.

“Det er årsagen til, at du fra denne uge kan komme til at se to nye tiltag, der vil informere dig om to ændringer i de berørte beskeder,” skriver Google.

Sådan bliver du advaret
Disse to konkrete tiltag drejer sig henholdsvis om en situation, hvor du er ved at sende en mail til en person uden kryptering – og situationer, hvor du modtager mails fra en personer, der ikke kan autentificeres.

Ved afsendelse til mailservice uden kryptering vil du blive advaret med en åben hængelås øverst til højre i din mail.

Derimod vil du få vist et spørgsmålstegn ud for afsenderen, når der kommer post i indbakken fra en person, der ikke kan autentificeres. 

Her kan du se, hvordan det kommer til at se ud i praksis (klik for større billeder):

Ved afsendelse eller modtagelse af mail til eller fra personer uden kryptering, vil der være en åben hængelås op i højre hjørne.

Sådan vil Google sætte et spørgsmålstegn ind, når en afsender ikke kan autentificeres:

Læs også: 
Mød Alphabets seks milliard-forretninger – Google er kun den ene

Der er god grund til, at de mange danske Netflix-brugere her i vinterferien er ekstra opmærksomme på, hvilke mails de modtager vedrørende tjenesten.

It-kriminelle har nemlig haft gang i i en phishing-kampagne, der rettede sig mod de danske Netflix-brugere.

Det skriver DK Cert.

“En phishing-kampagne forsøgte at narre Netflix-login fra danskere. Stjålne Netflix-konti sælges for halvanden krone stykket.”

Det er Symantec, der står bag afsløringen af Netflix-svindlen.

Sendte snedig mail
Sikkerhedsfirmaet nævner den danske sag i en internationalt orientering om et stigende antal eksempler på forsøg på Netflix-svindel.

“Symantec observerede en Netflix phishing-kampagne den 21. januar, der var rettet mod danske brugere.”

“Phishing-emailen forsøgte at narre brugerne til at tro, at deres Netflix-konto skulle opdateres, da der var et problem med den månedlige betaling.”

Symantec forklarer, at de udspekulerede emails blev sent fra netflix@fakt[???].com med emnet “Opdater Betalingsinformation”.

Når ofrene klikkede på et link til en side, hvor de kunne rette deres oplysninger, blev de sendt direkte i kløerne på de kriminelle, der forsøgte at sælge adgangen til den konkrete Netflix-konto videre til andre på nettet (flere kan bruge den samme konto.)

“Der er en undergrundsøkonomi rettet mod brugere, der ønsker adgang til Netflix gratis eller for en reduceret pris,” forklarer Symantec.

“Siden, som emailen linkede til, er ikke længere aktiv,” oplyser Symantec dog heldigvis også.

Det er dog hverken første eller sidste gang, at de it-kriminelle forsøger at udnytte det faktum, at en tjeneste som Netflix er blevet så populær.

Anbefalingen fra DK Cert lyder, at man skal undlade at følge links i emails fra Netflix og andre abonnementstjenester – i stedet bør du indtaste adressen direkte i browseren.

Læs også:

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

Netflix vil omkode alle danske film for at spare båndbredde

Højesteret har definitivt frikendt den tidligere ejer og bestyrlseformand i Comitel International, Peer Kølendorf, for ansvar i en mere end ti år gammel sag om momskarrusel-svindel.

Den tidligere ejer og direktør i it-brokeren Comitel International, Peer Kølendorf, slipper for at skulle betale erstatning til Skat på 144 millioner kroner.

Det fremgår af en dom, som Højesteret tidligere i denne uge har afsagt.

Med dommen har Højesteret stadfæstet en tidligere dom fra Østre Landsret, og der er nu sat endegyldigt punktum i sagen, som går helt tilbage til 2003.

Sagen, der i sin tid blev kendt under navnet “Gul Feber”, handlede om momssvindel med store partier af it-komponenter og mobiltelefoner, som i mere eller mindre fiktive transaktioner blev købt og solgt gennem en kæde af selskaber på tværs af landegrænser.

På den måde fik Comitel International i strid med loven udbetalt store beløb i momsrefusion fra Skat.

Lange fængselsstraffe
Flere personer blev i 2007 idømt lange fængselsstraffe i sagen.

En tidligere direktør i Comitel International fik eksempelvis en dom på fem år og ti måneders fængsels for sin rolle i sagen.

Peer Kølendorf er aldrig blevet tiltalt eller dømt i sagen, og han har undervejs forklaret, at han ikke kendte til de kriminelle transaktioner i Comitel International, ligesom han ikke kendte til detaljerne i de handler, som firmaet var involveret i.

Den forklaring er i Højesteret blevet bakket op af to af firmaets tidligere medarbejdere.

I kølvandet på straffesagen anlagde Skat erstatningssag mod ham, fordi Skat mente, at han ikke har levet op til sit ansvar som medlem af bestyrelsen i Comitel International.

Peer Kølendorf har dog under rettens behandling af sagen fremlagt dokumentation for, at Comitel International løbende orienterede Skat om de kunder og leverandører, som firmaet samarbejde de med.

Skats erstatningskrav mod Kølendorf lød på 144 millioner kroner.

De penge må Skat nu opgive at hente hjem.

Derudover skal Skat nu betale Peer Kølendorfs sagsomkostninger fra både Landsretten og Højesteret. Den regning lyder på i alt næsten ni millioner kroner.

Peer Kølendorf selv erklærer sig tilfreds med Højesterets afgørelse.

“Jeg er glad for, at alle dommere i både Østre Landsret og Højesteret nu har givet mig medhold i, at jeg har drevet min virksomhed på en ordentlig måde,” siger Peer Kølendorf.

- opdateret kl. 14.15 med oplysning om de sagsomkostninger, som Skat skal betale til Peer Kølendorf.

Her kan du læse mere om Gul Feber-sagen, Comitel og Peer Kølendorf.
 
Læs også:

Skat kræver trecifret millionerstatning af dansk it-direktør

Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes