Category Archives: computer

Dramaet om den kriseramte elektronikæde Fonas fremtid spidser til.

Inden 25. februar skal firmaets ledelse have en plan for, hvordan kæden kan drives videre i en mere eller mindre beskåret udgave.

Det kræver et svar på det klassiske spørgsmål, som alle, der som barn har leget “købmand”, har fået: Hvem vil købe?

Men før Fona kommer dertil, skal flere ting falde på plads.

Dels skal selskabets kreditorer nikke ja til en aftale, som nedskriver værdien af deres tilgodehavender. Alternativet er en konkurs.

Læs mere her: Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Fonas direktør Michael Kjær har tidligere sagt, at et fremtidigt Fona vil fortsætte i en “beskåret udgave”.

Det ligger derfor i luften, at en del af de nuværende 56 butikker skal lukkes.

Mange Fona-butikker ligger på dyre adresser i centrum af de største byer, hvor huslejer og andre driftsomkostninger simpelthen er for høje til, at man kan få en forretning til at hænge sammen.

Brug for ny kapital
Samtidig har Fona brug for ny kapital, som kan fylde hullet i pengekassen efter flere års underskud.

I 2013 og 2014 tabte Fona tilsammen omkring 60 millioner kroner.

Tal for 2015 er ikke blevet offentliggjort, men den aktuelle redningsaktion og udmeldingerne fra Fona selv tyder på, at tabene i det senest år er mindst lige så store.

Oven i købet slås Fona med, at man i dag har et butikskoncept, som venligt udtrykt er “klassisk”.

Det er et andet ord for gammeldags og utidssvarende på et marked, der er domineret af onlinehandel og Elgigantens og Power/Experts megavarehuse i store indkøbscentre.

Michael Kjær har signaleret, at man er klar til at alliere sig med “ny ejer”.

I sin reneste form vil det betyde et farvel til de nuværende ejere – familien Kjær med 60 procent af aktierne og norske Elkjøp, som i dag sidder på 40 procent.

Læs mere her: Her er den eneste løsning, hvis Fona vil overleve

Er Fona overhovedet værd at købe?
Det store spørgsmål er: Er Fona overhovedet værd at købe?

Kan man som konkurrenter ikke bare læne sig tilbage og vente på at samle de knap to milliarder kroner op, som lige nu er Fonas årlige omsætning.

Blandt eksperter i detailhandel og hos en række af Fonas konkurrenter og kolleger i elektronikbranchen, som Computerworld har talt med, har man svært ved at pege på en oplagt kandidat.

Problemet er, at både de eksisterende konkurrenter og mulige udenlandske spillere kører efter strategier, hvor man enten satser på store elektroniksupermarkeder eller mere eller mindre avancerede onlinekoncepter med vægt på hurtig levering på kundernes privatadresser.

På en skala fra 0 til 10 får du her Computerworlds bud på, hvor Fonas krise ender.

Så sandsynlig er en konkurs
For:
Aktionen, der skal redde Fona kommer for sent.

Butikskonceptet er for svært at ændre. Og hvis man smider 100 millioner kroner på bordet er risikoen for at tabe sine penge stor.

Imod:
Fonas omsætter hvert år for omkring to milliarder kroner, og trods de seneste års nedtur er Fona stadig et stærkt brand især blandt ældre kunder.

Skærer man de urentable butikker fra, og opruster på sin kundeservice, kan forretningen måske komme til at hænge sammen.

Sandsynlighed: 7

Så sandsynligt er det, at Fona bliver købt af privat investor
For:
Salg til en privat investor bliver også omtalt i branchen som “Karsten Ree-modellen” opkaldt efter den tidligere og lettere excentriske ejer af Den Blå Avis.

Kan Fona få adgang til en stor privat pengetank, kan kædens ledelse, der kender forretningen ind og ud, selv være med til at vende skuden.

Imod:
100 millioner kroner er mange penge. Og kigger man bredt ud over hele detailhandlen er mange mindre forhandlere som Wupti, Leasy eller Whiteaway allerede blevet opkøbt af større spillere som eksempelvis Dansk Supermarked.

Sandsynlighed: 4

Så sandsynligt er det, at Fona bliver købt af Computercity
For:
Computercity er ejet af den svenske kæde SIBA, som har masser af erfaring med at drive mellemstore butikker i hjemlandet.

Ved at købe Fona kunne Computercity gøre comeback på det danske marked og drage nytte af Fonas attraktive butiksplaceringer.

Imod:
SIBA har brugt mange penge på at holde fast i det svenske marked, hvor krigen om kunderne blandt andet udløste en konkurs i den svenske afdeling af Expert.

At kaste sig ud i et dansk eventyr er både risikabelt og dyrt.

Sandsynlighed: 3

Så sandsynligt er det, at Fona bliver købt af stor udenlandsk spiller
For:
Den norske onlinebutik Komplett har i nogle år haft pick-up butikker, hvor kunderne kan hente deres varer. Fona i en slanket udgave kunne være en måde at styrke Kompletts profil i Danmark.

I Tyske Media Markt gør sig i megavarehuse i eksempelvis Hamborg.

Tyskerne har allerede etableret sig i Sverige og har i årevis kigget på det danske marked.

Imod:
Især Media Markt har uden den store succes brændt rigtig mange penge af på det svenske marked. Og i Danmark er konkurrencen endnu hårdere – anført af Elgiganten og Power.

Sandsynlighed: 2

Så sandsynligt er det, at Fona bliver købt af en kapitalfond
For:
Der er masser af folk i Danmark, der har erfaring med at udvikle og drive nye butikskoncepter, men som mangler pengene til at gøre det for.

Imod:
Markedet for forbrugerelektronik er ikke et sted, hvor man tjener de helt store penge.

Kapitalfonde vil hellere investere i fremadstormende it-virksomheder.

Sandsynlighed: 1

Så sandsynligt er det, at Fona bliver købt af Power/Expert
For:
Power er i en opstartsfase, hvor man har brug for at profilere sig.

Køb af Fona kunne styrke Powers brand, men kun i en kortere periode.

Imod:

Powers ejere har sat rigtig mange penge af til sit fremstød i Danmark, hvor man satser stenhårdt på megavarehuse og onlinehandler.

Fona vil bare blive en klods om benet.

Sandsynlighed: 0,5

Så sandsynligt er det, at Fona bliver købt af Elgiganten
For:
Behovet for vækst kunne lokke Elgiganten til at satse på at samle Fonas milliardomsætning op.

Imod:
Elgiganten er på alle måder på en helt anden planet end det noble og lidt støvede Fona-brand.

Sandsynlighed: 0,5

Apple-muligheden
For:
Hvor svært kan det være? En spand hvid maling til væggene, nye møbler og et par paller med Macbooks, iPhones, iPads og iWatches.

Fans har siden Apple Stores debut i London i 2004 drømt søde drømme om en dansk filial af Apple Store.

En fire-fem af de nuværende Fona-butikker kunne være et indtog, der ville give genlyd.

Imod:
Når Apple gør noget, gør selskabet det grundigt og fra bunden. Og selv om København i nogens øjne er ved at blive supertrendy – også internationalt – er det danske marked ikke stort nok – og dermed uinteressant.

Sandsynlighed: 0,1

Læs også:
Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Fona har en måned til at redde livet: Ingen vej uden om at lukke butikker

Barcelona er ikke kun hjemsted for Gaudi, Park Güell og smukke strande. En uge om året er Barcelona fokuspunkt for verdenspressen, når MWC løber af staben.

MCW, eller Mobile World Congress, er en af årets største teknologi-messer på niveau med CES i Las Vegas og IFA i Berlin.

Over 50.000 mennesker gik igennem de airconditionkølede haller sidste år, og blandt flere annoncerede Samsung, HTC og Microsoft deres nye smartphones.

Det samme sker i år. Invitationer til diverse annonceringsevents er allerede begyndt at blive sendt ud til pressen, og MWC 2016 tegner til at blive rigtig interessant, når messen åbner dørene om små to ugers tid.

Samsung
Samsung har de seneste par år benyttet MWC til at lancere sin nyeste toptelefon i sin Galaxy-serie.

Sidste år annoncerede Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, som var radikalt anderledes end tidligere Galaxy-produkter, idet begge telefoners chassis bestød af metal og glas – og ikke plastik som tidligere.

Samsung har allerede inviteret pressen til et “unpacked”-event, som Samsung kalder det, så en Samsung Galaxy S7 er stensikker. Dog forlyder det, at du ikke skal forvente det samme, store redesign som med S6.

Der går også rygter om en Snapdragon 820-processor eller en Exynos M1-processor (kommer an på, hvor telefonen sælges i verden), 3D-touch ligesom du ser det på Huawei og iPhone 6S-telefoner og et endnu bedre 12 megapixel-kamera.

Eventet løber af stablen 21. februar, og der skulle også blive lanceret en Edge-version med buede skærmkanter.

En del af LG’s reklame for eventet for LG G5. Der spekuleres i, om LG også vil annoncere andre produkter, såsom et nyt smartwatch eller et VR-headset.

LG
Sydkoreanske LG lancerede sidste år LG G4-telefonen, og i år har LG allerede afsløret, hvad der bliver lanceret 21. februar.

På invitationen til pressen har LG i hvert fald noteret, at pressen skal være velkommen til “LG G5 dag”, så gæt selv hvilken telefon LG præsenterer.

Rygterne fortæller, at LG G5 vil have en 5,6″ skærm med QHD-opløsning og en Snapdragon 820-processor.

LG G4 her. Det var en af sidste års bedste Android-telefoner, og vi ser frem til at se G5, når den bliver lanceret den 21. februar.

HTC lancerede i efteråret 2015 en ny smartphone med et design, som mange har kaldt iPhone-inspireret. Vi var vilde med A9, som dog dengang havde en lidt for høj pris.

HTC
Der tales i krogene om HTC ved MWC, men intet tyder endnu på, at det taiwanske selskab vil løfte sløret for en potentiel HTC One (M10).

Sidste år blev HTC One (M9) lanceret ved MWC, men aktuelle rygter tyder i højere grad på, at vi først vil se en One M10 i marts.

HTC er meget presset på pengepungen med manglende salg af sine smartphones på trods af rosende ord fra presse og bloggere.

Ved MWC fokuserer HTC i stedet på at fremvise sin Healthkit-serie af fitness-relaterede gadgets udviklet med Under Armour og sit VR-headset udviklet sammen med Valve.

Sony
Sony har tidligere lanceret flagskibstelefoner, som vejret skifter fra koldt til varmt (hvert halve år), så man kunne forvente, at der til MWC vil komme en ny flagskibstelefon i Z-serien.

Sony har inviteret til event ved MWC, og der kører en række rygter om, hvad Sony mon vil vise frem.

En Z6 anses af nogle som usandsynligt.

Sony har tidligere meldt ud, at der vil komme færre flagskibstelefoner, men man skal aldrig sige aldrig.

Der er snak om en ny version af Sonys Android Wear-ur, SmartWatch 3, og der er ligeledes snak om en ny version af Sonys tablet, som ikke har fået en rigtig opdatering siden 2014.

Den seneste model i Huaweis P-serie, P8.

Huawei
Huawei er giganten fra Kina, som for alvor satser stort på det europæiske og amerikanske marked.

I 2015 så vi stærke lanceringer fra Huawei med Nexus 6P, Mate S og endelig den tidlige 2016-lancering af Mate 8.

Den næste telefon Huawei forventeligt vil opdatere, bliver nok Huawei P-serien, en Huawei P9, men der kører rygter om, at denne først vil blive lanceret efter MWC.

Det passer fint med sidste lancering af P8, som blev lanceret separat fra store messer ved et event i London.

Microsoft
Microsoft er presset på smartphone-markedet. På trods af lanceringen af Lumia 950 og 950XL, to top-telefoner med Windows 10 Mobile, så solgte Microsoft kun halvt så mange smartphones, som året forinden.

Men Microsoft satser stadig hårdt på Windows-telefoner, og skal vi tro på rygterne, så bliver der meget snart lanceret en ny telefon.

Lumia 850 er blevet nævnt ved en fejl af Microsofts kinesiske afdeling, og der findes også rygter om en ny Lumia 650-telefon. Det var ved MWC sidste år, at Microsoft lancerede Lumia 640.

Men det meste af det er jo stadig bare rygter. Ikke desto mindre kan du godt glæde dig til et spændende Mobile World Congress 2016.

Læs også: Få en fed telefon med stor rabat: Så meget er sidste års bedste smartphones faldet i pris
 

377.077.

Så mange fiber-abonnementer til private var der i Danmark ved udgangen af første halvår 2015.

Det viser den seneste statistik fra Energistyrelsen.

Tallet er interessant, fordi mange danskere – ikke mindst Computerworlds læsere – ofte giver udtryk for, at det går for langsomt med udrulningen af fiber i Danmark.

Om det rent faktisk går for langsomt, må være en politisk diskussion, men at der er sket en betydelig udvikling over de seneste 10 år, dokumenter statistikken fra Energistyrelsen.

Går vi præcis 10 år tilbage til midten af 2005, var der dengang blot 4.575 fiber-abonnementer til private i Danmark.

Mere fiber på vej
Samtidig er det værd at bemærke, at der år for år har været tale om en stigning i antallet af fiber-abonnementer, og at der ikke er meget der tyder på, at den udvikling begynder at klinge af.

Tværtimod er der snarere udsigt til, at der nu kommer yderligere fart på fiber-udrulningen. 

Læs mere her: To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper – det får du for pengene

Et selskab som Hiper er for nylig begyndt at levere fiber-løsninger baseret på TDC’s infrastruktur, hvilket så også har fået TDC til selv at sende breve med fiber-tilbud afsted mod nogle danskere. Læs mere om det her.

Også i det jyske ske der ting og sager på fiber-markedet.

Syd Energi og Nyfors vil fusionere for bedre at kunne sætte turbo på fiberudrulningen.

Selskaberne har meldt ud, at det er planen, at fiberudrulningen hos nordjyske Nyfors øges helt op til 95 procent af området over de kommende fem år mod de nuværende cirka 56 procent.

I den syddanske del af selskabet når fibernettet i dag ud til godt 80 procent, og her vil udrulningen fortsætte til cirka 8.000 husstande årligt, blev det samtidig oplyst i september af SE.

Der er også flere steder sat gang i lokale initiativer, der skal fremme fiberudrulningen. Et eksempel er projektet i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiber-bredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

Flere danskere får 100 Mbit-bredbånd
Lad os vende tilbage til telestastikken fra Energistyrelsen, der altså tager udgangspunkt i situationen i midten af 2015 i Danmark.

Her fremgår det, at “antallet af fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er mere end femdoblet fra 42.000 til 220.000 fra midten af 2014 og et år frem.”

“Den startede på et lavt niveau, og andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer, som har mindst 100 Mbit/s, er vokset fra 1,8 til 9,2 procent,” forklares det i telestatistikken.

Her kan man også læse, at abonnementer med mindst 50 Mbit/s download har haft en vækst på 144 procent i samme periode.

“Det er teleselskabernes opgradering af hastighederne på abonnementer via kabel-tv-nettet samt fiberabonnementer, som er årsagerne hertil,” forklarer Energistyrelsen, der kan oplyse, at der kom 53.000 nye abonnementer på fiber-bredbånd fra første halvår 2014 til første halvår 2015.

Det svarer til en stigning på 14,4 procent.

377.000 af de 420.000 fiber-abonnementer er som sagt til private.

TDC er størst
TDC er fortsat Danmarks største bredbåndsleverandør med en markedsandel på 54 procent i første halvår 2015.

Nummer to er Stofa med 11,5 procent, mens Telenor som nummer tre har syv procent af det danske bredbåndsmarked.

Det er dog værd at bemærke, at der også er en kategori med “andre” leverandører, der har en samlet markedsandel på 18,6 procent, hvor der formentlig er nogle af de rene fiberselskaber inkluderet.

Læs også:

To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper – det får du for pengene

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men…

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Knopskudte it-løsninger, lovtung hverdag og en stærkt voksende kompleksitet i mainframe-miljøet.

Nej, her er ikke tale om den danske stats it-udfordringer ude i ministerier og styrelser, men om de seneste års virkelighed for den nordiske storbank Nordea med 11 millioner kunder. 

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Frem mod sommeren 2014 havde banken iefterhånden en del år taget de indledende knæbøjninger til et stort, fælles it-platformsskifte for de fire nordiske hovedlande, efter banken har kørt med meget uensartede platforme.

Flere forsøg på integration er aldrig for alvor blevet til noget for Nordea.

Og for halvandet års tid siden vendte bankens bestyrelse og topledelse deres tommelfingre i vejret til fællesprojektet, der med et budget på omkring 7,5 milliarder kroner hurtigt fik ben at gå på.

Løsninger før internettet
Op mod 80 procent af projektet sigter mod, at Nordea skal have implementeret en ny og fælles kernebanking-platform med eksempelvis låneprodukter, kundeinformationer og transaktioner.

“Vores systemer er efterhånden 20 til 30 år gamle, og selv om de dengang blev udviklet som robuste state-of-the-art-mainframeløsninger, kan vi ikke længere fremtidssikre dem,” forklarer Nordeas COO for retailbanking, Christian Bornfeld, som også er projektansvarlig for implementeringen af den nye it-platform.

“De egenudviklede løsninger har ellers tjent os godt, og medarbejderne har taget dem til sig, selv om de er udviklet før internettets tid. Når vi kigger et årti frem, så er det på tide at skifte til noget mere fremtidssikret, som også kan bidrage til, at vi kan levere bedre og hurtigere til kunderne,” fortsætter han. 

Christian Bornfeld fortæller, at udover kernebanksystemet i Nordeas store it-udskiftning er der også to andre, og mindre ben, projektet står på.

Læs også: Danske banker frygter at ende deres dage som Blockbuster

Det drejer sig om en betalingsplatform og en datawarehouse-opgradering for optimering af blandt andet bankens interne afrapporteringer.

Ledte efter bank-in-a-box
Efter topledelse og bestyrelse i sensommeren 2014 havde godkendt projektet, gik Nordeas projektgruppe i gang med at afsøge markedet for at finde en leverandør, der kunne levere det, som han kalder ‘bank-in-a.box’.

For efter selv at have udviklet sine løsninger i flere årtier, vil Nordea nu fremadrettet satse på indkøb af en så færdig modelbank-løsning som muligt.

“Vi havde en ret klar ide om, at vi ville forenkle vores it-infrastruktur. Erfaringerne fra udlandet var dog ikke ligefrem rosenrøde allesammen, så det var vigtigt med en grundig afsøgning af markedet,” forklarer Christian Bornfeld.

80 leverandører var på den første liste, som siden blev barberet ned løbende, indtil banken havnede på fem kandidater, der kunne stå for bankløsningen med et kernesystem, som så kan bygges modulært op.

I sidste ende blev schweiziske Temenos valgt som leverandør i efteråret 2015.

“Vi skal etablere et nyt motorrum, så for os var det klart mest optimalt at finde en leverandør, der kan stå for alt det it-mæssige, mens vi kan koncentrere os om vores kernekompetencer; nemlig at være en god relationsbank for kunderne,” siger Christian Bornfeld.

Han forventer, at Nordea allerede i år får sendt sine data over på sine første nye produkter, hvilket formentligt bliver opsparings- og indskudsprodukter.

“Vi kunne starte med at migrere fulde kundearrangementer eller produkter, og der har vi så valgt at starte med produkterne, så vi inden for de næste par år kan have integreret det sidste produkt,” lyder det fra Nordeas projektansvarlige for den store it-transformation. 

“Vores tilgang er, at det ikke er et IT-projekt, men en forretningsproces. Det handler fundamentalt om at forenkle forretningsprocesserne.”

Bygger spritny digital bank
Christian Bornfeld forklarer, at Nordea i løbet af de næste fem år er færdig med udrulningen.

“Vi bygger en helt ny digital bank, og der vil løbende kommende produkter til,” forklarer han.

Han understreger samtidig, at bankens produktportefølje på de interne linjer bliver meget nemmere at overskue.

Det skyldes, at banken med sit store simplification-projekt i samme omgang forsøger at skære ned på kompleksiteten, som i finansverdenen er garneret med en masse regulering og afrapportering til myndighederne.

“Det kan dog godt være meget komplekst indadtil at blive simpel udadtil,” tilføjer Christian Bornfeld.

Konkret går banken fra at have over 1.000 produkter, til i første omgang at skære ned til knap 300 varer på hylderne.

Dette tal skal i sidste ende havne på blot otte produkter internt, som så udadtil mod kunderne kan sammensættes på næsten uendeligt mange måder.

“Vi bruger analogien med bilbranchen; her er mange forskellige biler i forskellige farver fra en bestemt producent. Men i bund og grund er det en mindre mængde standard komponenter, som kunderne så kan sammensætte, som det passer dem bedst,” fortæller Christian Bornfeld.

Hjælper gerne staten
Udover at have dobbelt så mange kunder i banken, som der er borgere i Danmark, adskiller Nordea sig markant fra den danske stat på yderligere ét punkt.

“Vi har undgået leverandør-lock-in, fordi vi selv har udviklet vores løsninger. Derfor har vi også været påpasselige med at outsource, fordi det kan betyde stigende omkostninger, hvis vi skulle blive låst til den samme leverandør for altid,” siger Christian Bornfeld og fortsætter:

“I denne omgang har vi været ude efter et brugbart slutprodukt – en modelbank – frem for en værktøjskasse, som vi selv skulle rode med. Derfor er rådet fra vores side til alle på udkig efter nye komponenter, at kigger rundt i verden og ser, hvordan andre gør tingene, så man kan hente inspiration til sin egen virkelighed.”

Hvis staten med Digitaliseringsstyrelsens direktør skulle ønske inspiration til statens virkelighed, stiller Nordea ifølge Christian Bornfeld gerne op.

“Vi har allerede et godt samarbejde med staten igennem blandt andet Finansrådet, og selvfølgelig vil vi gerne dele vores erfaring og viden so far,” runder Christian Bornfeld af.

Læs også: 
Nordea efter en hel stribe it-problemer: Ja, det er pinligt

Kaspersky Security Analyst Summit: Han træder ind i konferencesalen som en konge, der træder ind i tronsalen og beskuer sit rige og sit folk.

Og med god grund, for han har bygget det hele selv.

Han er døbt Yevgeny (Eugene) Valentinovich Kaspersky, født 4. oktober 1965 og er stifter af det russiske sikkerhedsfirma med samme navn

Den succes, som virksomheden har opnået, er ikke alene et resultat af faglige kundskaber, men også en solid portion X-Factor. Eugene Kaspersky nemlig er en meget farverig person med sin helt egen tilgang til tingene.

Ved denne konference holder han lav profil, og han svæver bare rundt i baggrunden.

Men han griner stadig højt og råber opmuntrende bemærkninger op mod scenen, når han – som firmatraditionen byder – vil have hver keynote-taler til at afslutte sin tale med at drikke et shot whisky sammen med ordstyreren – den var nok ikke gået i en amerikansk virksomhed.

I pauserne ryger han smøger sammen med kollegaer og ansatte foran det store konference-center.

Så selv om han ikke længere gider gå på scenen eller give interviews, så er det tydeligvis stadig ham, der har den gule førertrøje på.

Det tidligere møde
For et par år siden tilbragte jeg et par dage sammen med ham i embeds-medfør på en lignende udviklerkonference for de russiske sikkerhedsfolk, der blev afholdt på Cypern.

Dengang var hans firma mindre, og det er muligt for journalister fra selv små lande som Danmark at komme helt tæt på den karismatiske moskovit.

Da jeg første gang mødte ham, var han iført shorts, en åbenstående skjorte og hans hår var stadigt vådt efter en dukkert i havet.

“Jeg elsker at svømme,” fortalte han, mens jeg satte mig ned ved cafebordet på terrassen uden for den bungalow, der var hans tilholdssted under konferencen.

En uhyre afslappet stil, der på en befriende måde dufter mere af sommerferien end af hårdt bundet slipseknude, der ofte kendetegner erhvervsfolk af hans kaliber.

Det efterfølgende interview var ikke den store succes og bestod mest af, at han rablede marketingsafdelingens forhåndsgodkendte citater af sig som enhver anden farveløs forretningsmand.

Men Eugene Kaspersky viste sig også fra en helt anden side i de dage.

Eugene Kaspersky elsker fest og farver.

Drinks og cigarer på stranden
Det er ret tydeligt, at han har sine medarbejdere i sin hule hånd. De ser op til ham som en faderfigur, og han er ikke bange for at tage rollen på sig.

På Cypern snakkede han med alle, grinede, råbte højt og optrådte en sen cypriotisk nattetime med en whiskysjus i den ene hånd og en cubansk cigar i den anden, mens pivstive udviklingsfolk fra Moskvas universiteter dinglede rundt på stranden iført mørke T-shirts med tryk fra enten heavy-bands eller hip-hop-grupper.

Der er helt sikkert et russisk mande-bånd bygget op omkring indtagelse af alkohol, som alle ved den lejlighed gjorde solide indhug i.

Han var også rundhåndet med sine cigarer. Måske lidt uhøfligt takkede jeg nej til at modtage en, da han bød fra trææsken med en undskyldning om, at jeg ikke ryger.

Med en rask bevægelse tog han en god håndfuld og satte dem ned i min skjortelomme med ordene: “Så giv dem til din kæreste.”

Anerkendt sikkerhedsmand
Men man skal ikke lade sig snyde af den specielle russiske stil.

For bag facaden er der gemt en af verdens mest anerkendte sikkerhedsfolk med en uhyre veludviklet evne til at drive forretning. Kaspersky havde en omsætning på mere end 700 millioner dollar i 2014.

Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS er en af de få danskere, der arbejder tæt sammen med russeren.

Han beskriver ham på denne måde:

“Fagligt er Eugene Kaspersky en af de sikkerhedspersoner, jeg ser mest op til. Han er utrolig dygtig, og så har han en evne til at forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden. På den anden side er han også noget af en spradebasse. En uhyre farverig person, der ikke går af vejen for en god fest, gerne i selskab med så mange som mulig.”

Når han ikke driver virksomhed er den russiske forretningsmand en passioneret skiløber, der også elsker fart på asfalten, hvilket et sponsorat af Ferraris Formel 1-hold er det kontante bevis på.

Selv kører han dog en BMW M3 fordi den “egner sig bedre til Moskvas hullede gader end en italiensk superbil,” som han udtrykker det.

Begyndte med en virus
Hans interesse for it-sikkerhed blev vækket til live i 1989, hvor hans egen computer blev inficeret med en virus kaldet Cascade.

Han studerede egentlig kryptografi på universitetet i Moskva, men begyndte at analysere Cascade med stor interesse for at forstå, hvordan en virus opfører sig og for at finde frem til en løsning, der kunne fjerne den fra han computer.

Det lykkedes for ham at udvikle et værktøj og samtidig samle et hold af ligesindede og entusiastiske analytikere, der udviklede antivirusprogrammet AVP Toolkit Pro.

Teamet besluttede herefter at etablere en virksomhed.

Kaspersky Lab blev således grundlagt i 1997.

Største privatejede
I dag er Kaspersky Lab verdens største, privatejede producent af antivirus-løsninger og opererer i mere end 200 lande og regioner verden over.

I 2012 blev han af Foreign Policy Magazin udnævnt til en af verdens Top Global Thinkers for sit bidrag til at øge verdens bevidsthed omkring it-sikkerhed.

Så han kan sit kram, samtidig med han får sig en lille en i selskab med resten af de ansatte i det russiske sikkerheds imperium.

Men tilbage til spørgsmålet om han er gal eller genial?

Svaret er nok, at de to ting ikke ligger særligt langt fra hinanden i dette tilfælde.

Læs også:

Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Test: Her er de bedste antivirusprogrammer lige nu

Danskerne er de dårligste i Europa til password: Sådan får du en sikker adgangskode

Hvert et sekund tæller, når din bærbare computer er væk fra det livgivende strømstik. 

Efter et par ugers ejerskab af en computer ved du som ejer nogenlunde, hvor lang tid computeren kan klare sig på batteriets dampe, og du er sikkert også bevidst om, at nogle programmer bruger mere strøm end andre.

Du skruer måske også ned for lysstyrken på skærmen og sætter din computer på strømbesparende tilstand. 

Men ved du, at der er en stor forskel på, hvilket videoafspilningsprogram du vælger at afspille dine film med?

PCworld.com har foretaget en stor sammenligningstest af fem forskellige videoafspillere på en Windows-computer, og det endelige resultat er måske overraskende for de fleste.

Testen blev gennemført på en Toshiba Radius 12-computer med en ny Skylake-processor og skærm med 4K-opløsning.

Radius 12 er udstyret med et ret gennemsnitligt batteri, og batterilevetiden vil sikkert være længere, hvis din bærbare computer er udstyret med et kraftigere batteri og en skærm med en lavere opløsning.

Testen
Jo lavere bitrate og kvalitet af videoen, jo længere holder batteriet, men PCworld.com er gået hele vejen med en 6 GB UHD-film, Tears of Steel, som er en 74,4 Mbps .Mov-fil med en opløsning på 3840 x 1714.

Testen blev foretaget med en lysstyrke så tæt på 250 nit som muligt og med lyd i et Samsung headset.

Computeren var desuden ikke sat i en strømbesparende tilstand. Igen vil det formodentligt give en længere oppetid, men det ændrer ikke på det endelige, sammenlignelige resultat.

Batterilevetiden blev målt med en ekstern måler via USB, og hver test stoppede først, når computeren selv slukkede på grund af mangel på strøm.

De fem testede videoafspillere er:

- VLC.

- MediaPlayer Classic HC.

- KMPlayer.

- PotPlayer.

– Windows 10′s Movies & TV.

PCworld.com havde også medtaget Apples QuickTime 7, men det var så ringe en oplevelse, hvor videoen hakkede og var mere eller mindre ikke til at se, at den ikke er medregnet.

Resultatet
Resultatet overrasker nok mange. En del brugere er utrolig glade for afspilleren VLC, som ofte er noget af det første, der bliver installeret efter en ny installation af Windows.

Men imens VLC stadig er en af de bedste afspillere i forhold til formater, codex, filtyper og mulighed for at indsætte undertekster, så var det samtidig også den afspiller, som slugte mest strøm ud af alle de testede afspillere.

Foto: PCworld.com

Den bedste afspiller
Den bedste afspiller er Windows egen indbyggede afspiller, Microsoft Movies & TV.

Det er en såkaldt universal app, som er den automatiske afspiller til at vise video på en Windows 10-computer.

Faktisk klarede Movies & TV-afspilleren sig dobbelt så godt som de øvrige  afspillere, og computeren holdt sig tændt i 314 minutter – cirka fem timer og et kvarter – hvorimod samme computer med VLC kørende holdt sig tændt i 125 minutter – altså lige over to timer.

Der er altså en meget stor forskel, så hvis Movies & TV-appen kan afspille de film, som du gerne vil se, så kan det svare sig at vælge Movies & TV frem for en anden afspiller.

Det gælder i hvert fald hvis du vil se film hele vejen fra København til Aalborg med DSB og ikke ende uden strøm på computeren ved Horsens.

Læs også: Test: Den nye Chromecast byder på få nyheder, men er stadig alle pengene værd

Jørgen Bundgaard er blevet ramt af den berygtede “error 53″.

Computerworld-læseren Jørgen Bundgaards søn har en uheldig vane med at ødelægge glasset på sin iPhone.

Det kan som bekendt hurtigt blive en dyr affære at få udskiftet glasset via officielle kanaler, og derfor valgte Jørgen Bundgaard selv af skifte glasset.

Det kostede 570 kroner i indkøb fra England, og bagefter fungerede telefonen, som var den ny.

Eller det gjorde den lige indtil for nylig, da hans søn opdaterede telefonen til den nyeste software-version.

Midt i opdateringen låste telefonen, og han fik fejlmeddelelsen: “Fejl 53″.  

“I meddelelsen på skærmen står der, at du skal koble telefonen til iTunes. Men det nytter ikke noget. Du står med en ubrugelig telefon. Det er ikke muligt at resette den på nogen måde,” siger Jørgen Bundgaard til Computerworld.

Jørgen Bundgaard fik denne fejlmeddelelse, da han sluttede sin telefon til computeren. Foto: Jørgen Bundgaard.

Jørgen Bundgaard har forsøgt “resette” telefonen et utal af gange, men det er ikke muligt at færdiggøre processen. Foto: Jørgen Bundgaard.

Den såkaldte “fejl 53″ eller “error 53″ opstår, når Apples fingeraftrykslæser Touch ID bliver udskiftet med en uautoriseret fingeraftrykslæser.

Folk, der får udskiftet skærmglasset på deres iPhone, vil dog ofte også løbe ind i problemet.

Det skyldes, at glaspanelerne ofte bliver leveret som et samlet frontpanel inklusiv en “homeknap” og eventuelt en Touch ID-sensor. 

Havde Jørgen Bundgaard kendt til problemet, havde han valgt at overflytte den originale Touch ID-sensor til den nye skærm. 

“Men sagen er jo, at Apple ikke har oplyst om problemet, og derfor var jeg ikke klar over problemstillingen, da jeg skiftede glasset. Jeg mener, at Apple bør orientere kunderne om det, når de køber enheden. Alt andet er urimeligt. Specielt med tanke på, at det er et stykke elektronik til mere end 6.000 kroner, som pludselig bliver ubrugeligt,” siger han.

Skyldes et sikkerhedstjek
Til den britiske avis The Guardian oplyser Apple, at låsningen af telefon er et bevidst tiltag, der skal beskytte brugerne mod misbrug: 

“Vi tager brugernes sikkerhed meget seriøst, og Error 53 er et resultat af et sikkerhedstjek, der er designet til at beskytte brugerne og det skal sikre, at der ikke bliver installeret en bedragerisk Touch-ID-sensor,” siger en Apple-talsmand til The Guardian. 

Jørgen Bundgaard mener dog, at Apple burde have valgt en mindre drastisk løsning end at låse hele telefonen. 

“Apple siger, at de låser telefonen af sikkerhedsmæssige årsager. Det er fair nok, at de tager sikkerheds-hensyn. Men løsningen bør være, at de i stedet blot frakobler fingeraftryks-funktionaliteten og ikke at de låser hele telefonen,” siger han.

Trofast Apple-kunde
Jørgen Bundgaard er en trofast Apple-bruger.

Han har haft en iPhone, siden iPhone 3G kom på markedet, og derudover ejer han i dag både en iPad og et Apple Watch.

Hvad betyder det for din lyst til at købe Apple-produkter i fremtiden?

“Det ændrer ikke på, at jeg er glad for produkterne, og jeg ender sikkert også med at købe en iPhone næste gang, men jeg synes, at det er en svinestreg, når Apple låser brugernes telefoner uden at advare om det på forhånd,” siger han.

Læs også:
Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone hvis du har repareret telefonen uden om Apple 

Ekspert: Derfor slår Apple hårdt ned på uautoriseret hardware med tvangslukning af iPhones

Mens hackergruppen Anonymous’ på forhånd annoncerede angreb mod børsen i New York og Bank of England ikke ser ud til at være blevet til noget, er nyheden om et andet stort hackerangreb dukket op.

Det drejer sig om et angreb på det amerikanske Justitsministerium og landets beskyttelsesministerium Homeland Security, som blandt andet har ansvaret for forbundspolitiet FBI og efterretningstjenesten CIA.

En anonym hacker har tiltusket sig over 20.000 FBI-ansattes personlige data som navne, jobtitler, mailadresser og telefonnumre.

Hackeren også er kommet i besiddelse af data på 9.000 andre Homeland Security-ansatte, som efter sigende mandag er blevet uploadet fra en Twitter-konto med et pro-palæstinensisk budskab.

Det skriver online-mediet Motherboard, som har efterprøvet flere af telefonnumrene på listen, hvilket førte frem til flere af de Homeland Security-ansatte eller deres telefonsvarer.

Udover listerne med navne, mailadresser og telefonnumre hævder hackeren at have downloadet 200 gigabyte data fra det amerikanske Justistsministerium, som indtil videre ikke vides om vil blive publiceret.

Sådan kom hackeren ind
Hackeren har fortalt Motherboard, at brohovedet til FBI-oplysningerne blev kreeret ved først at kompromittere en mailkonto tilhørende en af Justitsministeriets medarbejdere.

Senere kontaktede hackeren Motherboard fra denne mailadresse, som han dog ikke i detaljer vil afsløre, hvordan han fik adgang til.

Med mailkontoen prøvede hackeren først at komme ind på Justitsministeriet webportal, hvilket ikke lykkedes.

“Derfor ringede jeg til dem og fortalte, at jeg var ny og ikke forstod, hvordan jeg skulle komme forbi portalen. De spurgte, om jeg havde en token-koden, og jeg svarede nej. De sagde, at det var okay, og at jeg bare kunne bruge deres,” forklarer hackeren ifølge Motherboard.

Læs også: Syriske hackere ydmyger USA på det amerikanske forsvars website

Efter login kom hackeren ind til en virtuel maskine, hvor han indtastede oplysningerne fra den allerede kompromitterede mailbruger.

Det gav ham mulighed for at vælge adgang til tre forskellige computere, hvoraf den ene tilhørte den kompromitterede mailbruger.

“Jeg klikkede på den og havde fuld adgang til computeren,” forklarer hackeren, som havde adgang til dokumenter på den specifikke computer samt til andre dokumenter på det lokale netværk.

“Jeg havde adgang til det hele”
På netværket fandt han blandt andet listen over tusindvis af Homeland Security-medarbejdere og begyndte download af 200 gigabyte data ud af en samlet pulje på en terabyte.

Denne datapulje indeholdt ifølge hackeren blandt andet militærmails og kreditkortnumre.

“Jeg havde adgang til det hele, men jeg kunne ikke hente hele den terabyte data derinde,” siger hackeren til Motherboard, som dog ikke har fået adgang til disse datasæt.

Til Motherboard siger en talsmand fra Homeland Security om angrebet:

“Vi undersøger disse rapporteringer omkring denne påståede afsløring af Homeland Security-medarbejderes kontaktoplysninger. Vi tager arbejdet meget alvorligt, selvom der på dette tidspunkt ikke er tegn på brud på nogen følsomme eller personligt identificerbare oplysninger,” lyder det officielle svar.

Læs også:
Hollandsk politi hacker krypteret smartphone: Sådan har det kunnet lade sig gøre

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Apple floppede med Apple Maps, men har til gengæld stor succes med at producere sine egne mikrochips. Det kan måske forklares med “The Stack Fallacy”.

ComputerViews: I 2012 var optimismen høj hos Yousee.

Den danske kabeludbyder stod foran lanceringen af sit nye streamingprodukt, Youbio, der var udset til at være en konkurrent til amerikanske Netflix.

Skal vi tro Yousees udtalelser til pressen dengang, var der ikke den store frygt for Netflix, som på det tidspunkt lige var trådt ind på det danske marked.

Nej, selvsikkerheden hos den danske kabeludbyder var tværtimod så stor, at den valgte at sætte den månedlige pris 20 kroner over Netflix’ og HBO’s.

For som Ulf Lund, daværende underdirektør i Yousee, sagde dengang: 

“Det gør ikke noget, at vi er lidt dyrere end de andre, for vi vil gerne signalere, at vores produkt er et premium-produkt. Det vi tilbyder, kan vi sagtens forsvare at tage en tyver ekstra for.”

Knap et år senere viste en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Megafon, at 17 procent af alle danskere var betalende kunder hos Netflix, mens blot 2 procent var Youbio-brugere.

I 2014 måtte Yousee erkende nederlaget til Netflix og lukke Youbio.

Hvor kom selvsikkerheden fra? 
Men hvad byggede Yousee mon denne enorme og åbenlyst ubegrundede selvsikkerhed på? 

En del af forklaringen kan vi måske finde i et indlæg på den amerikanske iværksætterblog Techcrunch.

Her skrev venturekapital-investoren Anshu Sharma for nylig et indlæg, hvor han introducerede begrebet “the stack fallacy.”

Begrebet beskriver en fejlslutning, som ofte opstår i mange store virksomheder, der forsøger at innovere.

De forledes til at tro, at det er relativt let at bygge produkter, der befinder sig i laget umiddelbart over deres eget. De har kompetencerne til at bygge produkterne og har kendskabet til byggestenene, og det giver dem en falsk selvsikkerhed. 

Eksempelvis kan en internet- og kabeludbyder let overbevise sig selv om, at det er relativt uproblematisk at bygge en streamingtjeneste oven på sin eksisterende infrastruktur. Mens en virksomhed som Apple let kan forledes til at tro, at det er relativt let at bygge en kort-app oven på virksomheden egen hardware og software. 

Til gengæld vil de færreste virksomheder tage ligeså let på at bygge produkter i laget under dem selv.

Eksempelvis vil ingen streamingtjeneste antage, at det er let at bygge en kabel- og internettjeneste og ingen software-producent vil tage let på at på at bygge deres egen mikrochip.

Det store paradoks
Sandheden er dog, at virkeligheden ikke altid stemmer overens med vores opfattelse af, hvilke produkter der er lette at skabe, og hvilke produkter der er svære at skabe. 

Anshu Sharma forklarer i sit indlæg, at det i mange tilfælde er lettere for virksomheder at skabe produkter i “laget under” deres eksisterende produkter, end det er at skabe produkter, der ligger i “laget over”.

Mange virksomheder forledes til at tro, at det forholder sig omvendt, fordi virksomhederne ofte i forvejen har kompetencerne og redskaberne til at bygge produkter umiddelbart over deres egne.

Men en virksomheder som Apple har eksempelvis vist, at det kan forholde sig omvendt.

Apple har eksempelvis haft betydeligt større succes med at producere sin egne mikrochip end med at udvikle kort-appen Apple Maps.

Forklaringen er ifølge Anshu Sharma, at du selv er kunden til produkterne i “laget under” dine egne.

Derfor ved du præcis, hvilke krav der stilles til produktet. Eksempelvis viste Apple præcis, hvilke krav den skulle stilles til en mikrochip.

Ganske vist manglede virksomheden kompetencerne til at udvikle dem, men den slags kan man købe sig til.

Til gengæld havde Apple ikke samme præcise føling med, hvilke krav kunderne stiller til en korttjeneste, og det var formodentligt, derfor Apple Maps ikke blev en succes. 

Kundens behov er nøglen til succes
Læren af “the stack fallacy” er derfor, at nøglen til succes for store virksomheder sjældent ligger i, om de har kompetencerne og kendskabet til de byggesten, der er nødvendige for at bygge produkterne. 

Nøglen til succes ligger derimod i, om de forstår kundens behov. 

Det var der Apple fejlede med Apple Maps, Yousee fejlede med Youbio og mange andre store virksomheder gennem tiden har fejlet.

Læs også: 
Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer