Category Archives: computer

Inden for de kommende måneder lægger Mozilla et af selskabets helt store udviklings-projekter, det mobile styresystem Firefox OS, i graven.

Det kommer til at ske i løbet af maj, hvor Mozilla vil udsende den allersidste opgradering af det mobilessystem, der kommer til at hedde version 2.6.

Derefter vil der ikke komme flere opdateringer og opgraderinger af styresystemet, som med tiden derfor vil blive udfaset.

Mozilla meddelte allerede for et par måneder siden, at selskabet ikke længere ville fortsætte udviklingsarbejdet af Firefox OS.

Det kan du læse mere om her: Mozilla trækker sig: Dropper Firefox OS til smartphones

Selskabet har udviklet på det browser-baserede styresystem til smartphones i fire år.

Alt dette arbejde er ikke spildt, lyder det fra selsakbet. Mozilla meddeler nemlig, at selskabet i stedet vil fokusere ressourcerne på at udvikle et styresystem til ‘Internet of Things.’

Satser på IoT
“Hoved-årsagen [til at droppe Firefox OS, red] er, at vi vil fokusere vores energi og ressourcer på at overføre internettets kraft til IoT,” skriver Mozilla-chef George Roter i denne meddelelse fra Mozilla.

Her skriver han videre, at Mozilla har erkendt, at det ikke kan lade sig gøre at vinde det store kapløb, som pågår på det kommercielle marked for styresystemet til smartphones.

Dette marked domineres i dag af Apples iOS og Googles Android med Microsofts Windows-system som (indtil videre meget lidt succesrig) udfordrer.

“Omstændighederne med flere etablerede styresystemer og app-økosystemer betyder, at vi er med i et kapløb. Og markeds-betingelserne er ikke til stede til at Mozilla kan vinde,” skriver George Roter.

Derfor har Mozilla besluttet at fokusere ‘vores energi fuldstændigt på at udvikle prototyper til fremtiden og undersøge, hvordan vi kan få størst mulig indflydelse på IoT,” skriver han.

Vi har fejlet
Samme melding kommer fra chefen for Mozillas såkaldte Connected Devices-division, Ari Jaaksi.

Han skriver i dette blogindlæg, at Mozilla kort og godt ikke har været i stand til at udvikle et styresystem, der har været overbevisende nok.

Ligeledes har Mozilla fejlet, når det handler om arbejdet med at få opbygget et velfungerende øko-system af brugere og udviklere, skriver han.

Norske Elkjøp, der er storaktionær i Fona, er tilsyneladende parat til at lade den kriseramte butikskæde sejle sin egen sø.

I sidste uge meddelte Fona, at selskabet er gået i betalingsstandsning, mens man arbejder på at rekonstruere selskabet, som de seneste par år har tabt op mod 100 millioner kroner.

Læs mere her: Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Udløsende faktor for den akutte krise har været svigtende julesalg, og Fona har nu frem til udgangen af denne måned til at finde ny kapital og få en aftale med leverandører og andre kreditorer.

Men allerede ti dage før Fona gik ind i en rekonstruktion trak Elkjøps norske koncernchef Jaan Ivar Semlitsch sig i al stilhed ud af bestyrelsen i Fonas moderselskab, F Group. Helt præcis skete det 21. januar.

Uden for indflydelse
Elkjøp er med 40 procent af aktierne i Fona storaktionær i selskabet.

Men uden en repræsentant i selskabets bestyrelse har Elkjøp tilsyneladende valgt at sætte sig selv udenfor indflydelse, når beslutninger om Fonas fremtid skal tages.

Elkjøps exit fra Fona-bestyrelsen åbner desuden for, at Fona finde en helt ny investor, der kan sikre butikskædens fremtid.

Jaan Ivar Semlitsch har ikke ønsket at kommentere, hvorfor han er trådt ud af Fonas bestyrelse.

Han henviser i stedet til Fonas ledelse.

I en mail til Computerworld fra Elkjøp lyder det lidt kryptiske budskab, at man “ser det som mere naturligt at koncentrere sig om sin rolle som 40 procents aktionær, end at koncernchefen sidder i (Fonas, reds.) bestyrelse.”

Elkjøp afviser dog, at man går med planer om at sælge sin ejerandel i Fona.

Læs mere her: Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Fonas direktør Michael Kjær, der sammen med resten af sin familie ejer de resterende 60 procent af aktierne i Fona, ønsker ikke at kommentere sagen.

Det er ikke første gang, at Elkjøp lægger afstand til Fona.

Helt tilbage i 2011 nedskrev Elkjøps britiske moderselskab Dixons værdien af sine Fona-aktier med hele 85 procent fra 210 til blot 30 millioner kroner.

Læs også:

Dixons tror ikke på Fona

Fona har en måned til at redde livet: Ingen vej uden om at lukke butikker

Konkursen truer: Her er den eneste løsning, hvis Fona vil overleve

ComputerViews: I øjeblikket får investorerne på Wall Street rynker i panden ved udsigten til, at Apple for første gang siden introduktionen af iPhonen i 2007 vil opleve et faldende iPhone-salg. 

Men det faldende iPhone-salg er ikke Apples store problem. For iPhonen sælger fortsat fantastisk, og det vil den formodentlig fortsætte med at gøre i mange år fremover.

Det, der for alvor bør gøre børshandlerne på Wall Street nervøse, er et problem af mere ukonkret karakter.

Apple mangler fokus
Det er noget, som er sværere at måle, og måske derfor kan det også være sværere at forstå for en investor, der sidder foran sin Bloomberg-terminal på Wall Street.

Problemet er Apples tilsyneladende stigende mangel på fokus.

Det kan være et tegn på, at virksomheden er ved at bevæge sig væk fra den helt særlige dna, der tidligere har gjort Apple helt unik. 

Lad os give et eksempel på dette særlige fokus, der historisk har kendetegnet Apple: Vi behøver nemlig blot at tænke tilbage på Steve Jobs tilbagekomst som administrerende direktør for Apple i 1997.

Hans første handling var at skrotte 70 procent af Apples produktportefølje – heriblandt den højt profilerede og i visse miljøer også moderat-populære PDA, Newton. 

Filosofien bag denne beslutning var åbenlys: Du kan ikke udvikle fantastiske produkter, hvis du spreder smøret for tyndt. I stedet skal du udvælge få produkter og bruge dine ressourcer på at gøre dem perfekte. 

Det er mindre end tre år siden, at Apple selv opsummerede denne særlige filosofi i en video, hvor man næsten kunne få den tanke, at Apple i Steve Jobs fravær forsøgte at råbe sig selv op.

I videoen der nærmest havde karakter af et manifest lød det: 

“If everyone is busy making everything, how can anyone perfect anything?”  

Apple Watch er ikke et dårligt produkt. Her på Computerworld gav vi det eksempelvis 4 ud af 6 stjerner i vores anmeldelse. 

Men det er nok de færreste, der vil hævde, at det har samme magiske aura som iPoden, iPhonen eller iPaden.

Ofte vil vi afskrive den slags højstemte proklamationer som varm luft.

Men i Apples tilfælde er der næppe nogen tvivl om, at videoen relativt præcist beskriver den ånd, der gennem mange år har gennemsyret Infinite Loop i Cupertino. 

Fjerner Apple sig fra idealerne? 
Ikke desto mindre får man som iagtager af Apple i dag indtryk af, at virksomheden har påbegyndt en langsom bevægelse væk fra disse idealer.   

For i dag virker det unægteligt som om, at Apple forsøger at “bygge alt” .

I dag tæller Apples produktportefølje eksempelvis en tv-boks, en musikstreamingtjenester, en enorm kæde af detailbutikker, et væld af apps, cloud-tjenester, en betalingsløsning, adskillige styresystemer, et ur og iPads, iPods, Macs og iPhones i stort set alle tænkelige størrelser. 

Læg dertil, at Apple angiveligt har mere end tusind medarbejdere til at arbejde på at udvikle en bil og at Apple ifølge en artikel i Financial Times også arbejder på at udvikle et virtual reality-headset. 

Sådan ruller Apple
Det er dog ikke kun, når vi ser, hvilke produktkategorier Apple kaster sig ind i, at vi ser en begyndende mangel på fokus.

Vi ser det også på mikroplan – det vil sige i de enkelte produkter. 

I 2010 skrev den anerkendte Apple-blogger John Gruber artiklen “This is how Apple rolls” i Computerworlds amerikanske søstermagasin, Macworld.

Her opsummerede han Apples tilgang til at udvikle produkter. 

Filosofien bag er groft sagt, at et Apple-produkt fra fødslen hellere skal have få fremragende funktioner end en masse middelmådige.

Herefter udruller Apple langsomt flere funktioner efterhånden som produktet bliver mere modent.

Den første iPhone er det måske bedste eksempel på denne metode.

Her tillod softwaren ikke copy/paste eller multitasking, og telefonen var hverken udstyret med 3G, GPS og der fandtes ej heller en App Store.

De funktioner som telefonen var udstyret med fra havde til gengæld magiens skær.

Apple Watch mangler strejfet af magi
Med virksomhedens seneste helt nye produkt, Apple Watch, ser det ikke ud til, at Apple har fulgt opskriften i samme grad.

Apples ur er ikke et dårligt produkt. Her på Computerworld gav vi det eksempelvis fire ud af seks stjerner i vores anmeldelse.

Men det er nok de færreste, der vil hævde, at den har samme magiske aura som iPoden, iPhonen eller iPaden havde fra fødslen, og samtidig ser det ikke ud til, at Apple med Apple Watch har kendt begrænsningens kunst.

Eksempelvis har Apple insisteret på, at uret – i modsætning til iPhonen – fra første dag skulle have en App Store, selv om urets moderate processorkraft og begrænsede API kun tillod apps af tvivlsom kvalitet.

Selv for Apple er ressourcene knappe
Nogen vil hævde, at det er helt naturligt og uproblematisk, at Apple som et af verdens største, mest værdifulde og mest profitable virksomheder kaster sig ud i mange projekter.

De har ret.

Apple står i dag i en helt anden situation, end da Steve Jobs i sin tid valgte at udradere store dele af produktporteføljen.

Men hvert eneste af Apples nye projekter kræver store mængder af ressourcer og enorme mængder af talent.

Økonomiske ressourcer har Apple i rigelige mængder af, mens talent til gengæld er en knap ressource hos ikke alene Apple, men i hele Silicon Valley. 

Under udviklingen af Apple Watch beskrev en kilde i Apple i Wall Street Journal ur-projektet som “et sort hul,” der i perioder sugede store ressourcer til sig fra resten af organisationen.

Den slags historier tydeliggør, hvorfor det er nødvendigt med et klart fokus.

For uden et klart fokus risikerer værdifulde ressourcer at forsvinde ned i endnu i flere “sorte huller,” og det vel i sidste ende kunne mærkes på de produkter, der sendes på gaden. 

Software-fejl skaber utilfredshed
Derfor er det også værd at hæfte sig ved, at vi allerede i dag ser ud til at kunne se en spirende utilfreds med Apples software-produkter. 

Senest udtrykt af den nærmest legendariske gadget-anmelder Walt Mossberg, der i en klumme på techmediet The Verge skriver:

“I de seneste år har jeg bemærket en stødt faldende standard i både kvaliteten og pålideligheden i Apples apps (…) det er nærmest som om, at tech-giganten har fjernet øjnene fra bolden, når det kommer til at bygge sin kerne-software-produkter og i stedet har været fokuseret på at jagte nye drømme som smart-ure og biler. “

Denne form for kritisk bør gøre investorer såvel som topledelsen i Apple betænkelige.

Ikke mindst fordi Apples administrerende direktør Tim Cook ved flere lejligheder har sagt, at det er Apples “‘nordstjerne’ at lave markedets bedste produkter.

For det er de unikke produkter ‘der bare virker’, som sikrer, at Apple kan bevare sin relevans i de kommende år, og det er i sidste ende det, der sikrer, at Apple kan retfærdiggøre at tage “premium-priser” og høste marginer, der er betydeligt højere end resten af branchen. 

Læs også: 
Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer  

Avis afslører Apple-hemmelighed: Sådan lever Steve Jobs’ DNA videre

Professor Christian Søndergaard Jensen er vild med big data.

Ikke desto mindre mener han, at vi er nødt til at regulere brugen af de store datamængder, hvis det hele ikke skal gå galt.

“Uden en offentlig dialog eksploderer det hele på et tidspunkt,” advarer han fra sit kontor på Allborg Universitets Institut for Datalogi.

Christian Søndergaard Jensen ved, hvad han taler om. Ved siden af sin egen forskning i data management er Christian S. Jensen formand for den schweitziske stats styregruppe for forskning i big data med ansvar for et forskningsbudget på 172 millioner kroner.

Christian Søndergaard Jensen mener, at fremtiden tilhører de samfund, som forstår at drage nytte af de ekstreme mængder af data, som vi alle producerer hver dag. 

“Vi er i en unik situation. Over 90 procent af alle de data, som findes, er skabt siden 2011, og vi har aldrig haft bedre beregningskraft og lagringsmuligheder. Vi skal trække værdi for samfundet og virksomheder ud af de datamængder, hvis vi skal være konkurrencedygtige,” siger han.

Men selvom Christian Søndergaard Jensen ser store muligheder i big data, mener han også, at der er et behov for at regulere området.

“Folk tænker ikke på, hvor meget information der bliver indsamlet af firmaer om deres internetadfærd. I  USA kan man købe en liste over danskere, som er gravide.”

Læs også: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

Og de mange private data bliver hentet ind over alt. Også på hjemmesider, hvor de fleste nok vil tro sig fri for private virksomheders snagen.

“Man ser jo også offentlige hjemmesider indsamle og sælge informationer om brugerne. De siger at de er nødt til det, fordi den software, de bruger, gør det, og fordi anden software er for dyr,” uddyber Christian Søndergaard Jensen.

Hvad kan vi gøre?

Christian Søndergaard Jensen mener dog ikke, at situationen er håbløs.

For der er faktisk meget, vi kan gøre for at redde vores privatliv og stadig drage nytte af de store datamængder. Og det er nødvendigt, hvis det ikke skal gå helt galt.

“Det bedste vi kan gøre er, at tage en løbende offentlig dialog om de privatlivsudfordringer, der ligger i at nyttiggøre personhenførbare data. For hvis man har en offentlig dialog, kan en informeret befolkning sige, hvad den vil og ikke vil være med til.”

Et godt udgangspunkt for sådan en debat vil ifølge Christian Søndergaard Jensen være, at folk har ejerskab over deres data.

“Grundlæggende synes jeg, at det var fint, hvis vi selv bestemte over de data, der var om os, og kunne se, rette og slette dem. Google går et stykke ad vejen, men det er stadigt besværligt for eksempel at slette sine data. Måske fordi Google har behov for de data.”

Vi har brug for data-revisorer
Men når situationen nu engang er den, at store virksomheder har enorme mængder af data om os, må man indføre flere metoder til at holde styr på, hvad firmaerne bruger dine data til, mener Christian Søndergaard Jensen.

“Ligesom man gennemfører en revision af virksomheders finanser, kan man lave revision af virksomheders brug af data. Eksempelvis kan man indføre et system, som logger, hvad virksomhederne gør med personhenfærbare data.”

Et af problemerne ved de store datamængder er dog, at det er meget svært at anonymisere folks data, hvis man sammenkører flere forskellige datasæt.

“Det er for eksempel næsten umuligt at levere personrelaterede data, uden at man kan sammenkøre det med anden data og finde ud af hvem, der er hvem. Men man kan lovgive og sige, at det må man ikke. Så hvis man kan gå ind i en log og se, “dem her har misbrugt mine data” får firmaet en bøde,” forklarer professor Christian Søndergaard Jensen.

Nissen flytter med
Når det overhovedet er muligt at indsamle de enorme mængder data om vores private færden på nettet, er det simpelthen fordi, vi ikke tager stilling til det, mener Christian Søndergaard Jensen.

“Når du for eksempel skal bruge en app, kræver det ofte, at du giver adgang til en masse følsomme data. For ingen læser betingelserne, og det ved udviklerne godt. Det er virkeligheden.”

Og det er problematisk. For så længe dine data ligger der ude et sted, kan de komme tilbage, når det passer dig dårligst.

“Nogle mener jo, at data skal kunne forældes og forsvinde gradvist. For unge mennesker opfører sig jo nogle gange åndssvagt i dag, og herregud, det gjorde vi andre jo også i den alder. Men for den nye generation kommer det måske med til jobsamtalen senere i livet,” siger Christian Søndergaard Jensen, inden han uddyber problemet.

“Problemet er blandt andet, at samfundsmoralen ændrer sig med tiden. Det, de unge gør i dag, er måske uacceptabelt om tyve år. Men der er stadig masser af data om, at de gjorde det. Det bliver et problem for den nye generation.”

Læs også: Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data

Mads Rebsdorf, direktør i e-conomic.

It-firmaet e-conomic lægger nu an til, at firmaets succesfulde økonomisystem for alvor skal tage kampen op mod Microsofts klassiske C5-system.

E-conomic har hidtil koncentreret sig om at levere et 100 procent cloudbaseret system til især helt små kunder. Det har været en stor succes, som gennem flere år har sikret solide vækstrater.

Ifølge e-conomic har man netop rundet kunde nummer 100.000, og målet er, at den årlige vækst i fremtiden skal ligge på omkring 20 procent.

Men nu vil e-conomic også højere op i markedet for at kapre kunder blandt de lidt større virksomheder.

Det hænger sammen med, at e-conomics nye ejere i Visma-koncernen har droppet den hidtidige plan om at fortsætte economics imponerende vækst ved at brede sig ud over hele Europa.

Læs mere: Norske Visma vil udfordre Microsofts danske ERP-bastion

I stedet satser man nu på det danske og det nordiske marked. Det sætter en naturlig grænse for væksten blandt de mindre virksomheder. Derfor skal e-conomic gå efter de større kunder, lyder ræsonnementet.

80 forhandlere står klar
Det er en klar udfordring af Microsoft, som med C5 har været de mindre virksomheders foretrukne leverandør.

Derfor har e-conomic over det sidste år opbygge et selvstændigt netværk af cirka 80 forhandlere, som er blevet certificeret til at sælge og udvikle løsninger, der er tilpasset de enkelte kunders behov.

Til sammenligning har Microsoft i Danmark mellem 100 og 150 forhandlere, som leverer C5-løsninger. Og nu satser e-conomic altså på at slå Microsoft med softwaregigantens eget våben.

Netop den forhandler- og partnerbaserede salgsmodel er nemlig en vigtig forklaring på den succes, som C5 har haft på det danske marked de sidste mere end 15 år.

Vil tage markedsandele
Direktør i e-conomic, Mads Rebsdorf, lægger ikke skjul på, at den nye strategi er en direkte udfordring af Microsofts stærke position på markedet for økonomisystemer. Han peger samtidig på, at en del af de nyslåede e-conomic-leverandører i forvejen har C5 på butikshylderne

“Vi fortsætter med at skrue helt op for vores certificeringsprogram og har i øjeblikket cirka 80 certificerede forhandlere over hele landet. Mange af forhandlerne vil i forvejen være Microsoft-partnere, der sælger C5. På den konto forventer vi de kommende år også at tage yderligere markedsandele fra C5,” siger Mads Rebsdorf.

Han peger på, at economic udover at være 100 procent cloudbaseret er bygget med åbent API, som gør det muligt at udvikle løsninger og services, der kan integreres med kundernes øvrige applikationer.

“Det betyder, at de eksempelvis nemt kan integrere e-conomic med kassesystemer, lønsystemer eller CRM-systemer,” siger Mads Rebsdorf.

Bo Lykkegaard, chefanalytiker IDC.

IDC: Det bliver en omvæltning
Hos analysefirmaet IDC siger chefanalytiker Bo Lykkegaard, at e-conomic står foran en stor opgave med at lære at sælge gennem selvstændige forhandlere, samtidig med at man bevarer den eksisterende direkte salgsmodel, hvor kunderne kører softwaren i skyen og betaler direkte til e-conomic.

“Ved at bevæge sig op i markedet får e-conomic brug for et samarbejde med forhandlere, som arbejder med at udvikle og levere services til kunderne. Det bliver en omvæltning for e-conomic, som skal lære, hvordan man driver den slags forretning,” siger Bo Lykkegaard.

Han er dog ikke i tvivl om, at e-conomic vil være i stand til at udfordre Microsoft blandt de lidt større kunder.

“Og alt efter hvor mange nye elementer, forhandlerne får lagt ind, vil e-conomic også kunne udfordre de helt små NAV-løsninger,” siger Bo Lykkegaard.

Læs også:

Microsoft satser på comeback for C5: Vil vinde de små danske kunder tilbage

“Efter et par år spurgte jeg Microsoft, om jeg måtte købe C5 tilbage”

Har du en iPhone, der pludselig er blevet forvandlet til sten, så er det muligvis sket for din egen skyld.

Ifølge den britiske avis The Guardian har flere tusinde iPhone-brugere oplevet, at deres telefoner er blevet fuldstændigt ubrugelige efter, at de har opdateret til den seneste udgave af iOS.

Det skyldes en såkaldt “Error 53″, der gør telefonen ubrugelig, hvis de har fået foretaget en uautoriseret hardware-udskiftning.

Ifølge The Guardian er det iPhone-brugere, der har fået udskiftet Apples fingeraftryksensoren, touch-id, som rammes af problemet.

Touch-ID bruges til at låse telefonen op og til at godkende betalinger via Apples betalingsløsning Apple Pay.

Apple oplyser til Guardian, at “Error 53″ sker af hensyn til brugernes sikkerhed:

“Vi tager brugernes sikkerhed meget seriøst, og Error 53 er et resultat af et sikkerhedstjek, der er designet til at beskytte brugerne og det skal sikre, at der ikke bliver installeret en bedragerisk Touch-ID-sensor. iOS tjekker om Touch-ID-sensoren i din iPhone og iPad matcher din enheds andre komponenter. Hvis en bruger oplever at få ‘Error 53,’ opfordrer vi dem til at kontakte Apple Support,” siger en Apple-talsmand til den britiske avis.

Rammer når softwaren opdateres
‘Error 53′ optræder ikke øjeblikkeligt, når hardware-udskiftningen bliver foretaget.

I stedet checker iOS kun efter uautoriseret hardware, når der bliver installeret en ny udgave af iOS.

Tilbage står dog, at brugerne ikke bliver orienteret om problemstillingen i forvejen, og derfor kan få sig en slem overraskelse, når de installerer den seneste softwareopdatering fra Apple. 

En af dem der har oplevet det, er freelance-fotograf Antonio Olmos, der til The Guardian stiller spørgsmålet:

“Hvordan kan en virksomhed med fuldt overlæg udsende en opdatering, der gør dets egne produkter ubrugelige uden først at advare kunderne om det?

Er du blevet mødt af “Error 53″ så vil vi gerne høre fra dig. Skriv i kommentarfeltet eller send en mail til [email protected].  

Læs også:
Apple opsiger næsten alle sine danske service-værksteder – kun tre værksteder i Danmark fremover

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser – og Apple gør intet ved det

Hvis du har et gammeldags billedrørsfjernsyn eller et analogt fladskærm-tv, risikerer du at få sort skærm om ganske få timer.

Når datoen skifter til den 9. februar, lukker og slukker Yousee nemlig for de analoge tv-kanaler.

“9. februar 2016 slukker vi for resten af de analoge tv-kanaler. Du skal derfor sikre, du kan se dine kanaler digitalt, ellers vil du opleve sort skærm på alle dine kanaler fra den 9. februar,” oplyser Yousee på selskabets informationsside.

Læs også: YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn

Yousee, der er Danmarks største udbyder af kabel-tv med omkring 1,2 millioner kunder, har holdt de analoge signaler i live i flere år efter, at de luftbårne analoge signaler blev slukket i 2009.

For et halvt års tid siden blev det så meldt ud, at det nu er blevet tid til også at slukke for de analoge signaler på kabelnettet. Læs mere om det her. 

Det skyldes blandt andet, at de analoge signaler optager plads på kabelnettet. Bare én analog tv-kanal fylder således ligeså meget som seks digitale kanaler.

Tjek om du får sort skærm
Det blev i august vurderet af Yousee, at mellem 40.000 og 80.000 danske husstande stadig anvendte et billedrørsfjernsyn, som altså vil blive ramt, når signalet slukkes tirsdag i denne uge. .

“Vi anbefaler alle med et analogt tv at købe et nyt tv,” lyder den klare besked fra Yousee.

Læs også: Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Derudover oplyser tv-giganten:

“Ældre fladskærme kan også være analoge. Har du en ældre fladskærm kan du med fordel tage vores tv-test og finde ud af, om dit tv er analogt eller digitalt. Er dit gamle fladskærms-tv analogt, anbefaler vi, at du køber et nyt tv.”

Du kan tage Yousees tv-test her.

En boks kan også hjælpe dig
Man behøber dog ikke nødvendigvis at købe et nyt fjernsyn, hvis man er en af dem, der bliver ramt, når det analoge signal forsvinder.

Man kan i stedet købe en digital tv-boks, en DVB-C modtager, som kan sluttes til tv’et og på den måde sikre modtagelsen af de digitale kanaler.

Man skal blot sikre sig, at boksen understøtter MPEG-4-formatet.

Dødsstødet til de analoge tv-kanaler bør ikke komme som den store overraskelse for danskerne.

I de seneste måneder har Yousee vist en rulletekst i toppen af udvalgte analoge tv-kanaler som DR 1 og TV 2 for at advare kunderne om risikoen for sort skærm den 9. februar.

Det er allerede et par år siden, at Yousees største konkurrent, Stofa, slukkede for det analoge tv-signal i sit kabelnet. 

Her forklarer Yousee mere om de analoge tv-kanaler:

Læs også:

YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn

Microsoft har gjort Windows 10-opgraderingen til en anbefalet Windows Update-opdatering i Windows 7 og Windows 8.1.

Det fortæller Microsoft til websiden ZDNet.

Den beslutning falder helt i tråd med planer, som blev offentliggjort allerede i oktober 2015.

De indebærer, at opdateringen automatisk vil blive hentet og også startet på systemer, hvor brugeren har valgt, at anbefalede opdateringer skal installeres automatisk.

Læs også: 10 gode tips og tricks til Windows 10

Du har stadig vetoret
I praksis er det dog kun opgraderings-softwaren, som bliver installeret og startet.

Processen med at erstatte den eksisterende Windows-udgave sker kun, hvis brugeren giver sit samtykke til det.

Komme du til at klikke på “bare installer det hele” ved et uheld og siden kommer til at savne Windows 7 eller 8.1, har du stadig returretten i behold.

Indenfor 31 dage kan du nemlig rulle systemet tilbage til den version, du havde før Windows 10.

Microsoft er blevet kritiseret for at være for anmassende i forbindelse med at få presset Windows 10 ud over rampen.

Selv om mere end 200 millioner har valgt den nye version, er der nemlig også mange, der holder fast i de ældre udgaver.

Læs også: Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

Efter denne dato koster det penge
Fristen for en gratis opdatering fra Windows 7 og 8.1 er sat til den 29. juli i år.

Brugere, der ikke har takket ja til Windows 10 inden denne dato, kommer til at betale for en licens, hvis man senere ønsker at opgradere.

Selv om Microsoft ønsker, at du opgraderer, er det ikke ensbetydende med, at selskabet ikke tager de tidligere versioner alvorligt.

Microsoft har således sikkerhedsopdateringer til Windows 7 (hvis du har Service Pack 1) frem til januar 2020 og til Windows 8.1 frem til januar 2023.

Microsoft har dog lukket ned for opdateringer til Windows 8. Har du ikke installeret opdateringen fra 8 til 8.1, bør du således gøre det.

Læs også: Microsoft slukker for support til Windows 8

Det er i øvrigt heller ikke muligt at opdatere direkte fra version 8 til version 10.

Læs også:
Virksomhederne klar til Windows 10: Aldrig før har interessen for et nyt Windows været så massiv

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Microsoft-chef: Al anvendelse af Windows 7 er på eget ansvar

Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

For nylig sendte jeg et lille spørgeskema ud til en gruppe ledere som forberedelse til et teamseminar.

De skulle svare på en række spørgsmål om tillid, konflikter, ansvarlighed og lignende i ledergruppen.

Kort efter fik jeg en mail med et spørgsmål fra én af deltagere:

“Jeg skal lige være helt sikker – jeg udfylder det for mit eget lederteam og ikke for den overordnede ledergruppe, som jeg holder statusmøder med?”

Jeg kunne godt have gjort det mere klart i spørgeskemaet, point taken.

Men spørgsmålet fik mig til at tænke over betydningen af, hvilket team vi som ledere ser som vores primære gruppe.

For vi indgår jo i (mindst) to ledergrupper.

Hvor er dit primære team?
Det “primære” team definerer vi her som den ledergruppe, hvor vi føler os mest tillidsfulde og åbenhjertlige, hvor vi er mest forpligtede på samarbejde og konfliktløsning, og hvor vi har de klareste fælles mål og er villige til at holde hinanden ansvarlige for at nå dem.

Så hvilket team tænker du på, hvis du skal udpege dit primære team?

Hvis jeg må have lov at gætte, så har du det som lederen ovenfor.

Spørgsmålet er interessant fra et strategisk perspektiv.

Hvis to virksomheder kun adskiller sig ved, at den ene har ledergrupper, hvor sammenhængskraften er stærkere, jo mere man nærmer sig toppen, og den anden når man nærmer sig “gulvet” – hvilken virksomhed vil så være mest succesfuld?

Jeg har ikke endegyldig dokumentation for min påstand, men både min erfaring og fornemmelse siger mig, at en virksomhed samlet set kun kan stå så stærkt, som den overordnede ledergruppe formår at være “primært team”.

Det er kvaliteten af relationerne i virksomhedens topledelse, som skaber kulturen og sammenhængskraften i hele virksomheden.

Er topledelsen splittet, forfølger konkurrerende mål og har modsatrettede incitamenter, opstår der spalter, grøfter og siloer, som fragmenterer den underliggende organisation.

Den amerikanske managementguru Patrick Lencioni har udviklet en model, som præcist handler om, hvad der skal være på plads i en ledergruppe for at skabe de bedste rammer for virksomhedens samlede resultatskabelse.

Han peger på fem fatale stopklodser, som ledergrupppen skal styre udenom på vejen mod ekstraordinære resultater

1. Mangel på tillid
Den første barriere er mangel på tillid blandt ledergruppens medlemmer.

Er ledergruppen ikke et sted, hvor man tør indrømme egne fejl og påpege svagheder, kan give en ordentlig undskyldning og bede om hjælp, bliver fundamentet for de næste elementer skrøbeligt.

2. Frygt for konflikt
Den anden fare er frygt for konflikt. Hvis gruppen er svagt funderet, bliver uenighed en årsag til, at man holder sig tilbage, når vigtige emner drøftes, og der skal træffes afgørende beslutninger.

Sker det, træffes vigtige beslutninger ikke på ledermøderne men i stedet på gangene og bag lukkede døre – eller slet ikke.

3. Mangel på forpligtelse
Dette fører frem til tredje faldgrube: Mangel på forpligtelse. Kan teamet ikke træffe fælles beslutninger i et forum, hvor alle kommer til orde og meninger kan brydes, er der intet ejerskab til beslutningerne.

Efter ledermøderne går alle tilbage til deres afdeling og gør – mere eller mindre – som man plejer, og som det passer én bedst.

4. Ansvarsforflygtigelse
Nu begynder læsset for alvor at vælte, for beslutninger uden ejerskab fører til den fjerde fejlkilde: forflygtigelse af ansvarlighed.

I stedet for at holde hinanden op på det aftalte, opstår der en tavs overenskomst om ikke at blande sig i hinandens anliggender og påpege manglende eksekvering af de trufne beslutninger.

5. Ligegyldighed
Det betyder,  at den femte og sidste barriere stopper al fremdrift, der måtte være tilbage i organisationen: Strategiske prioritering og fælles indsatser bliver ligegyldige, da alle blot forfølger egne mål og lokale dagsordener.

Korthuset vælter, fordi det primære lederteam ikke er det overordnede lederteam.

I stedet for, at tillid, konfliktløsning, klare beslutninger, ansvarlighed og fælles mål blive kaskaderet igennem organisationen, genererer topteamet mistillid, konfliktundvigelse og snæversyn.

Hvis det lyder nedslående bekendt, hvad kan du så gøre?

Et forslag kunne være at spørge de øvrige medlemmer i det, der gerne skulle være dit primære lederteam, hvad de opfatter som deres primære lederteam.

Dernæst kunne I sætte en drøftelse af, hvad I hver især mener, der skal til for at blive primært lederteam, på dagsordenen næste gang I mødes.

Hvis det viser sig at være meget forskellige ting, har I nu muligheden for at undersøge uenigheden på en konstruktiv og løsningsorienteret måde, hvor ingen behøver at frygte konsekvensen af at påpege egne eller teamets svagheder og mangler.

Klarer I det, er der lagt et nyt fundamentet, og I har taget vigtige skridt på vejen til at blive hinandens og virksomhedens primære team.

Det skorter ikke på storslåede heltefortællinger i computerspillenes verden, og det med god mening.

For hvilken større rolle kan man spille end den som helten, der sejrer over det onde? Over Dragon’s Age over Skyrim til The Legend of Zelda, alle afarter af den klassiske heltemyte, der til stadighed forbliver relevant, men som også genbruges igen og igen, fordi den beviseligt sælger flere kopier. Det er bare sjovest at være den sejrende helt.

Men det behøver ikke altid at være sådan, og med især indie-spillenes genopblomstring er kommet nye og anderledes fortolkninger af heltemyten. En sådan er Red Hooks Darkest Dungeon, der foruden heltedåd beskæftiger sig med, hvad der sker, når eventyr går grueligt galt.

Som spiller har man arvet et afsidesliggende palæ, der, uheldigvis, er bygget oven på den ene skumle hule efter den anden. Den forhenværende ejer blev som dværgene i Ringenes Herre for grådig, gravede for dybt og lod hermed underverdenens yngel komme op til overfladen. Nu hærger de i og omkring palæet, og kun heltemodige eventyrere kan sende dem tilbage til det helvede, de kom fra.

Det er spillerens fornemmeste opgave at organisere hvert et følgeskab af helte; fra talenter og udstyr til deres individuelle placering i forhold til hinanden, men også hvem der angriber hvornår og hvilke mål.

Darkest Dungeon handler altså om at sammensætte grupper af eventyrere, der kan tage ned i de mørke huler og en gang for alle gøre op med afskummet. Men ulig de romantiserede heltemyter er virkeligheden som helt i Darkest Dungeon benhård. Også helte døjer med stress, der på sigt kan blive til længerevarende psykiske lidelser og, i værste fald, fatal.

Da hver helt kommer med sit eget personlighedstræk er der ingen given opskrift på den perfekte helt, der altid kan klare skærerne, og derfor må man løbende vedligeholde deres velbefindende. Som de kæmper sig vej gennem masserne af orker, dæmoner og andet kryb får de brug for pauser, der fungerer som pleje for deres mentale velbefindende. Nogle foretrækker at meditere i kirken, mens det fo andre kun virker at komme en tur på horehus.

Der er unægteligt store doser H.P. Lovecraft at spore i Darkest Dungeons designfilosofi, og selvom det i grunden er ganske modbydeligt, er det også stærkt fængende. At skulle agere psykolog for mægtige riddere, tapre præster og andre klassiske rollespil-figurtyper er overraskende sjovt, fordi det bliver til et strategispil i sig selv oven på Darkest Dungeons mere velkendte roguelike-struktur.

Kammer det over for heltene og må de lade livet, hvad enten det er af psykiske eller fysiske men, er det ude for bestandigt. Der er ingen ny chance, og det gør, at man intenst følger med i, om de vender sejrrigt tilbage fra de mørke huler. Skulle uheldet være ude, kan man selvfølgelig altid hyre nogle nye helte, men i så fald starter de på niveau 0 og med almindeligt udstyr. Der er altså konstant meget på spil i Darkest Dungeon, og det gør det spændende.

I modsætning til så mange andre rollespil beskæftiger Darkest Dungeon sig ved skyggesiderne af heltevirke. Stress, sygdom og øvrige lidelser rammer således også helte, og hvis ikke de behandles, bliver karrieren betragteligt forkortet.

I alt-eller-intet-designet finder vi dog også spillets største svaghed. Tilfældighed. Darkest Dungeon virker lidt for ofte alt for tilfældigt, og ruller man blot uheldigt med terningen et par gange i træk, kan det betyde en sindssyg healer eller død ridder, hvormed resten af din gruppe ligeså godt kan forberede sig på den visse død (eller retræte, når muligheden byder sig).

Nogle vil givet argumentere, at uforudsigeligheden er en del af spillets charme, og det er på sin vis også rigtigt, men når en veludført strategi ruineres af sort på sort uheld, er frustrationen høj. Især når det sker gentagne gange, og spillet stagnerer, fordi man ikke rigtig kommer videre.

Når det er sagt er det svært ikke varmt at anbefale Darkest Dungeon til alle med hang til rollespil og som vansmægter efter andet end sukkersøde heltefortællinger. Red Hooks spil er mørkt og fængslende som få, en kende frustrerende, måske, men så igen, en computerspillers tilværelse, ligesom heltenes, behøver ikke altid være en leg. 

Læs også: Anmeldelse: The Witness er et vanskeligt mesterværk