Category Archives: computer

Google – nu ‘Alphabet’ – brændte i 2015 68 millioner kroner af om dagen på selskabets såkaldte ‘moonshots’ – de vilde udviklingsprojekter, som Google har samlet under det såkaldte X-laboratorium.

I alt har Alphabet nemlig tabt 25 milliarder kroner i årets løb på de vilde projekter, der har fået navn efter netop det, at skyde en kanon af mod månen: Sandsynligheden for at ramme er meget lille, men det vil få enorme konsekvenser, hvis man rammer.

Du kan læse mere om X-laboratorierne her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Laboratorierne arbejder med flere forskellige projekter, hvoraf de mest kendte for tiden nok er udviklingen af Googles selvkørende bil samt udviklingen af det drone- eller ballonbårne internet, som Google for tiden tester.

Det kan du læse mere om her: Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Markant stigning
Alphabet – det tidligere Google – har skruet kraftigt op for selskabets investeringer i de vilde ‘moonshots’ i det seneste år.

I 2015 tabte selskabet nemlig omkring det halve – 13 milliarder kroner – på de såkaldte ‘big bets’.

Det er dog ikke penge ud ad vinduet det hele, for Google omsætter faktisk for omkring tre milliarder kroner på de nye, fremtidsrettede projekter.

Omsætningen hentes hjem på termostatselskabet Nest, Verily (som er life science), Calico (biotech) og selskabets nye gigabit fiber-forretning, hvor Google har udlagt lynhurtig fiber til amerikanske byer.

Det kan du læse mere om her: Google melder om enorm interesse for gigabit-fiber

Tallene fremgår af Googles nyeste regnskab, hvor selskabet for første gang delvist har opdelt tallene under selskabets nye struktur.

Her kan man samtidig se, at de 25 milliarder kroner i underskud på de store projekter er en lille dråbe i det samlede pengehav, der fortsat skyller lige ind i Googles pengekasser.

Selskabet landede nemlig samlet et overskud på driften på godt 160 milliarder kroner.

Google/Alphabet har blandt andet investeret i et stort fiberprojekt, forskellige medicinske projekter samt termostat-selskabet Nest, som du kan læse mere om her:

Google skiftede navn i august til Alphabet, og samtidig undergik selskabet en struktur-ændring, så den kendte og stærkt lukrative søgeforretning blev sidestillet med de øvrige forretningsområder.

Det skyldes, at Google håber og tror på, at mindst et af ‘moonshot’-projekterne en dag bliver en kæmpeforretning, som kommer til at ændre den kurs, som verden har – på samme måde, som søgemaskinen Google på mange måder har været i stand til.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Google har for tiden syv produkter, der hver især har mere end en milliard brugere, nemlig Gmail, Android, Search, Maps, Chrome, YouTube og Google Play.

Læs også:

Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Google indgår net-aftale med store mobilfirmaer: Nu kommer internet-ballonerne

Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Google – nu ‘Alphabet’ – brændte i 2015 68 millioner kroner af om dagen på selskabets såkaldte ‘moonshots’ – de vilde udviklingsprojekter, som Google har samlet under det såkaldte X-laboratorium.

I alt har Alphabet nemlig tabt 25 milliarder kroner i årets løb på de vilde projekter, der har fået navn efter netop det, at skyde en kanon af mod månen: Sandsynligheden for at ramme er meget lille, men det vil få enorme konsekvenser, hvis man rammer.

Du kan læse mere om X-laboratorierne her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Laboratorierne arbejder med flere forskellige projekter, hvoraf de mest kendte for tiden nok er udviklingen af Googles selvkørende bil samt udviklingen af det drone- eller ballonbårne internet, som Google for tiden tester.

Det kan du læse mere om her: Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Markant stigning
Alphabet – det tidligere Google – har skruet kraftigt op for selskabets investeringer i de vilde ‘moonshots’ i det seneste år.

I 2015 tabte selskabet nemlig omkring det halve – 13 milliarder kroner – på de såkaldte ‘big bets’.

Det er dog ikke penge ud ad vinduet det hele, for Google omsætter faktisk for omkring tre milliarder kroner på de nye, fremtidsrettede projekter.

Omsætningen hentes hjem på termostatselskabet Nest, Verily (som er life science), Calico (biotech) og selskabets nye gigabit fiber-forretning, hvor Google har udlagt lynhurtig fiber til amerikanske byer.

Det kan du læse mere om her: Google melder om enorm interesse for gigabit-fiber

Tallene fremgår af Googles nyeste regnskab, hvor selskabet for første gang delvist har opdelt tallene under selskabets nye struktur.

Her kan man samtidig se, at de 25 milliarder kroner i underskud på de store projekter er en lille dråbe i det samlede pengehav, der fortsat skyller lige ind i Googles pengekasser.

Selskabet landede nemlig samlet et overskud på driften på godt 160 milliarder kroner.

Google/Alphabet har blandt andet investeret i et stort fiberprojekt, forskellige medicinske projekter samt termostat-selskabet Nest, som du kan læse mere om her:

Google skiftede navn i august til Alphabet, og samtidig undergik selskabet en struktur-ændring, så den kendte og stærkt lukrative søgeforretning blev sidestillet med de øvrige forretningsområder.

Det skyldes, at Google håber og tror på, at mindst et af ‘moonshot’-projekterne en dag bliver en kæmpeforretning, som kommer til at ændre den kurs, som verden har – på samme måde, som søgemaskinen Google på mange måder har været i stand til.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Google har for tiden syv produkter, der hver især har mere end en milliard brugere, nemlig Gmail, Android, Search, Maps, Chrome, YouTube og Google Play.

Læs også:

Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Google indgår net-aftale med store mobilfirmaer: Nu kommer internet-ballonerne

Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Interview: Da René Borg var en lille knægt, listede han sig ind på sin storebrors værelse, når han var til bordtennis.

Bag døren på det forbudte område var der nemlig noget, der var så interessant, at selv frygten for en overhaling blev tilsidesat.

Lysten til oplevelsen var større end frygten for straffen.

Det var her på broderens værelse, at de første trin til at blive en af verdens dygtigste og mest feterede e-sportsstjerner blev grundlagt.

Det lokkende bag døren var nemlig den computer, som broderen havde købt for sine konfirmationspenge og de computerspil, der fulgte med i kølvandet.

“Jeg var omkring 12 år, da jeg fik øjnene op for min storebrors computerspil. Når han var hjemme måtte lillebror pænt sidde på sengen og følge med på skærmen, men når han var ude, så rykkede jeg selv ind foran skærmen. Jeg sørgede dog for at komme væk, før han var tilbage, så jeg ikke fik ballade,” fortæller René Borg.

Da spillet Counter-Strike for første gang blev loadet, skete der noget i den lille drengekrop.

“Jeg var helt hooked lige fra begyndelsen. Jeg blev fascineret af kampen mellem det onde og de gode. Og af headshots, hvor man skulle være ekstra god for at komme helt tæt på sin modstander.”

I dag godt 15 år senere hører René Borg til i den absolutte verdenselite indenfor spillet Counter-Strike.

Rollerne er nu helt byttet om, og det er hele verden, som sidder og kigger på, at René Borg fører musen.

“Nu følger min bror mig, når jeg spiller rundt omkring i verden,” siger han med et grin.

Sidste år blev de fem danske spillere, der udgør det samlede team med navnet Astralis, nummer to på verdensranglisten.

De sidste tre år af René Borgs 26-årige liv, har han arbejdet som fultidsprofessionel e-sportsmand.

Sidste sæson spillede de fem danskere på holdet SoloMid. I dag har de åbnet deres eget hold.

En tiltrængt lur. Foto: Privat.

Pludselig var jeg et kendt ansigt
Hvornår fandt du ud af, at du var bedre end de andre?

“Da jeg var 15 år, begyndte vi at deltage i lokale stævner, hvor vi vandt hver gang. Omkring de 17 år slog mit talent rigtigt igennem, og vi begyndte at vinde over landets bedste spillere i de større byer.”

Pludselig var René Borg fra Skærbæk syd for Ribe blevet den person, som de andre gerne ville have med på holdet.

Den lokale stjernestatus var opnået og vejen mod international anderkendelse lå åben.

Der skulle dog gå en del år, før det næste kvantespring blev taget.

“I starten af tyvenderne vandt vi de første pengepræmier. Sammenlignet med i dag var det småpenge, men det gav blik for, at man rent faktisk kunne leve af at spille computerspil.”

Kan man blive rig af at spille computerspil?

“Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer rig. Vores grundløn er på 60.000 kroner, og så kommer der pengepræmier oveni. Skal man sammenligne med lønningerne i Superligafodbold, så ligger vi vel i top 25, når man samler det hele.”

I dag ligger årsindtægten således på den rigtig gode side af en million kroner. 

René Borg og de fire øvrige spillere på holdet har netop startet Danmarks første professionelle e-sportshold sammen med en række investorer for at skabe et bedre indtjeningsgrundlag.

Det kan du læse meget mere om her: Danske Counter Strike-stjerner åbner eget firma: Får fremover fast løn på mere end 100.000 kroner om måneden

Er det stadig sjovt at spille Counter-Strike?

“Ikke så sjovt som i starten. Det er blevet et arbejde, som jeg skal leve af, og det er helt sikkert blevet noget andet. Det, der virkelig tænder mig i dag, er at vinde og så den massive tilskuerinteresse. Det adrenalin-sus, som blæser gennem en, når man har lavet noget spektakulært i et spil.”

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft?

“Suset ved turneringerne. Sidste år spillede vi eksempelvis en turnering i den tyske by Køln med 15.000 tilskuere. Holdene blev introduceret, som var det ved et boksestævne, og stemningen var vild. Det var fantastisk.”

I videoen herunder kan du se, hvordan holdet blev introduceret.

Interessen for e-sport er stigende. Kilde: Newzoo.com

Er det ikke et kæmpe pres at spille i sådan en hektisk forsamling?

“Faktisk er vi så koncentrerede under spillet, at det ikke er et problem. Men når vi går på banen, er det med svedige håndflader og en høj puls. Jeg synes ikke, det er et pres. Det er fedt. Det er det, vi spiller for.”

På trods af stjernestatus er det ikke omkostningsfrit at være topsportsmand i e-kategorien.

Fem gange om ugen træner holdet med hinanden fra klokken 17:00 til 24:00. Ud over det bliver der trænet masser af timer på egen hånd.

Ligeledes kan det være svært af slå rod i Danmark.

“Vi er vel på farten i to til tre uger i hver måned, så selv om jeg har min egen lejlighed, bruger jeg den ikke ret meget. Det er ikke altid lige fedt at være så meget væk fra Danmark. Jeg har sagt nej til at deltage i mange familiefester og fødselsdage på grund af spillet.”

Er det den største ulempe?

“Ja. Jeg savner tit kammerater og familie. Ligeledes kan jeg godt savne en rigtig ferie en gang i mellem. Vi spiller eller træner altid.”

Bliver I aldrig trætte af hinanden på holdet, når I nu er så meget sammen?

“Selvfølgelig er der gnidninger og diskussioner. Men vi er gode venner, og vi kommer også til at holde sammen, når holdet går i opløsning. Jeg kender næsten de andre bedre end deres kærester.”

Træner du også fysisk, eller er det kun foran skærmen?

“Jeg træner fysisk. Når vi er til turneringer, har jeg en rutine, hvor efter morgenmaden løber syv kilometer. Det giver ekstra energi og sparker kroppen i gang. Fysikken er helt sikkert en faktor, der gør, at man kan klare sig bedre.”

Hvor længe kan man holde som e-sportsmand? Kan du blive ved, til du er 50 år?

“Det er så ny en sport, at vi ikke helt har nogle referencer. Det er min generation, der skal vise, hvor længe man kan blive ved. Hvis jeg skal give et bud, tror jeg ikke, at man kan være med efter midten af trediverne. Der kommer hele tiden nye, gode spillere, som vil gøre alt for at overhale os, så der er hård kamp om pladserne bag skærmen.”

Interview: Da René Borg var en lille knægt, listede han sig ind på sin storebrors værelse, når han var til bordtennis.

Bag døren på det forbudte område var der nemlig noget, der var så interessant, at selv frygten for en overhaling blev tilsidesat.

Lysten til oplevelsen var større end frygten for straffen.

Det var her på broderens værelse, at de første trin til at blive en af verdens dygtigste og mest feterede e-sportsstjerner blev grundlagt.

Det lokkende bag døren var nemlig den computer, som broderen havde købt for sine konfirmationspenge og de computerspil, der fulgte med i kølvandet.

“Jeg var omkring 12 år, da jeg fik øjnene op for min storebrors computerspil. Når han var hjemme måtte lillebror pænt sidde på sengen og følge med på skærmen, men når han var ude, så rykkede jeg selv ind foran skærmen. Jeg sørgede dog for at komme væk, før han var tilbage, så jeg ikke fik ballade,” fortæller René Borg.

Da spillet Counter-Strike for første gang blev loadet, skete der noget i den lille drengekrop.

“Jeg var helt hooked lige fra begyndelsen. Jeg blev fascineret af kampen mellem det onde og de gode. Og af headshots, hvor man skulle være ekstra god for at komme helt tæt på sin modstander.”

I dag godt 15 år senere hører René Borg til i den absolutte verdenselite indenfor spillet Counter-Strike.

Rollerne er nu helt byttet om, og det er hele verden, som sidder og kigger på, at René Borg fører musen.

“Nu følger min bror mig, når jeg spiller rundt omkring i verden,” siger han med et grin.

Sidste år blev de fem danske spillere, der udgør det samlede team med navnet Astralis, nummer to på verdensranglisten.

De sidste tre år af René Borgs 26-årige liv, har han arbejdet som fultidsprofessionel e-sportsmand.

Sidste sæson spillede de fem danskere på holdet SoloMid. I dag har de åbnet deres eget hold.

En tiltrængt lur. Foto: Privat.

Pludselig var jeg et kendt ansigt
Hvornår fandt du ud af, at du var bedre end de andre?

“Da jeg var 15 år, begyndte vi at deltage i lokale stævner, hvor vi vandt hver gang. Omkring de 17 år slog mit talent rigtigt igennem, og vi begyndte at vinde over landets bedste spillere i de større byer.”

Pludselig var René Borg fra Skærbæk syd for Ribe blevet den person, som de andre gerne ville have med på holdet.

Den lokale stjernestatus var opnået og vejen mod international anderkendelse lå åben.

Der skulle dog gå en del år, før det næste kvantespring blev taget.

“I starten af tyvenderne vandt vi de første pengepræmier. Sammenlignet med i dag var det småpenge, men det gav blik for, at man rent faktisk kunne leve af at spille computerspil.”

Kan man blive rig af at spille computerspil?

“Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer rig. Vores grundløn er på 60.000 kroner, og så kommer der pengepræmier oveni. Skal man sammenligne med lønningerne i Superligafodbold, så ligger vi vel i top 25, når man samler det hele.”

I dag ligger årsindtægten således på den rigtig gode side af en million kroner. 

René Borg og de fire øvrige spillere på holdet har netop startet Danmarks første professionelle e-sportshold sammen med en række investorer for at skabe et bedre indtjeningsgrundlag.

Det kan du læse meget mere om her: Danske Counter Strike-stjerner åbner eget firma: Får fremover fast løn på mere end 100.000 kroner om måneden

Er det stadig sjovt at spille Counter-Strike?

“Ikke så sjovt som i starten. Det er blevet et arbejde, som jeg skal leve af, og det er helt sikkert blevet noget andet. Det, der virkelig tænder mig i dag, er at vinde og så den massive tilskuerinteresse. Det adrenalin-sus, som blæser gennem en, når man har lavet noget spektakulært i et spil.”

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft?

“Suset ved turneringerne. Sidste år spillede vi eksempelvis en turnering i den tyske by Køln med 15.000 tilskuere. Holdene blev introduceret, som var det ved et boksestævne, og stemningen var vild. Det var fantastisk.”

I videoen herunder kan du se, hvordan holdet blev introduceret.

Interessen for e-sport er stigende. Kilde: Newzoo.com

Er det ikke et kæmpe pres at spille i sådan en hektisk forsamling?

“Faktisk er vi så koncentrerede under spillet, at det ikke er et problem. Men når vi går på banen, er det med svedige håndflader og en høj puls. Jeg synes ikke, det er et pres. Det er fedt. Det er det, vi spiller for.”

På trods af stjernestatus er det ikke omkostningsfrit at være topsportsmand i e-kategorien.

Fem gange om ugen træner holdet med hinanden fra klokken 17:00 til 24:00. Ud over det bliver der trænet masser af timer på egen hånd.

Ligeledes kan det være svært af slå rod i Danmark.

“Vi er vel på farten i to til tre uger i hver måned, så selv om jeg har min egen lejlighed, bruger jeg den ikke ret meget. Det er ikke altid lige fedt at være så meget væk fra Danmark. Jeg har sagt nej til at deltage i mange familiefester og fødselsdage på grund af spillet.”

Er det den største ulempe?

“Ja. Jeg savner tit kammerater og familie. Ligeledes kan jeg godt savne en rigtig ferie en gang i mellem. Vi spiller eller træner altid.”

Bliver I aldrig trætte af hinanden på holdet, når I nu er så meget sammen?

“Selvfølgelig er der gnidninger og diskussioner. Men vi er gode venner, og vi kommer også til at holde sammen, når holdet går i opløsning. Jeg kender næsten de andre bedre end deres kærester.”

Træner du også fysisk, eller er det kun foran skærmen?

“Jeg træner fysisk. Når vi er til turneringer, har jeg en rutine, hvor efter morgenmaden løber syv kilometer. Det giver ekstra energi og sparker kroppen i gang. Fysikken er helt sikkert en faktor, der gør, at man kan klare sig bedre.”

Hvor længe kan man holde som e-sportsmand? Kan du blive ved, til du er 50 år?

“Det er så ny en sport, at vi ikke helt har nogle referencer. Det er min generation, der skal vise, hvor længe man kan blive ved. Hvis jeg skal give et bud, tror jeg ikke, at man kan være med efter midten af trediverne. Der kommer hele tiden nye, gode spillere, som vil gøre alt for at overhale os, så der er hård kamp om pladserne bag skærmen.”

Vi lytter ikke til musik, som vi gjorde i gamle dage. Musik og radio i hjemmet er ikke længere et samlingspunkt, men skal i stedet være en konstant, en form for baggrundsstøj, som skal dulme vores frygt for stilhed. 

Det kræver en anden form for højttaler, mener B&O Play, hvilket er grunden til A6-højttaleren, som med en atypisk form skal “fylde rummet ud” med musik.  

Den koster som alt andet B&O Play mere, end hvad den ellers høje lydkvalitet retfærdiggør, men den irregulære højttaler er designet og velproduceret godt nok til, at nogle vil finde prisen retfærdig.

Den buede form skulle blandt andet være med til at sprede lyden bedre i rummet. Om det er derfor, at højtalerne lyder godt, skal vi ikke kunne sige. Foto: Morten Sahl Madsen

Design
B&O BeoPlay A6 er en samlet højttalerløsning med fem højttalere samlet i et chassis, der er bøjet som en bommerang for at sprede lyden bedre i rummet.

Den buede, bløde front er betrukket af stof fra det danske stofhus Kvadrant, og kun et lille B&O Play-ikon afslører afsenderen. Det vækker minder til sofaer fra 70′erne, men på en beroligende måde. Det føles dansk. 

Det er dog ikke en højttaler, der vil stjæle opmærksomhed i hjemmet, men den har alligevel mere sjæl end et par hvide, generiske bluetooth-højttalere.

Under stoffet sidder der to 3/4″ diskanthøjttalere, to 4″ basenheder og på bagsiden en 1,5″ fuldtoneenhed, som skyder lyden bagud – ofte rettet ind i en væg – for at sprede lyden bedre i rummet.

På bagsiden finder du også et håndtag, så du kan tage højttaleren med dig rundt eller hænge den fast med et væghængsel, og på bagsiden finder du også adgang til samtlige porte.

Her er der placeret et mini-jack, ethernetstik og strømkabel, og du kan ligeledes ændre på højttalerens bas alt efter, om højttaleren skal hænge på væggen, stå i hjørnet eller være ude i det fri. (Vi prøvede og kunne ikke høre forskel).

Sådan lyder A6
Mens højttaleren ikke stjæler opmærksomhed på samme måde som andre B&O-produkter – vi kigger på dig A9 – så bliver man så absolut imponeret over det lille buede vidunder, når først der trykkes tænd på din telefon.

Lyden er behagelig, men imponerende i forhold til den lille størrelse, og bassen er kløftedyb, mellemtonen fin og delikat, mens diskanten er ren og klar.

Ved testede sange var alle smådetaljer tydelige, bassen pragtfuld og vokalen tydelig.

Jeg kunne for eksempel for første gang tydeligt høre, at der i Kaizars Orchestra-braget Aldri mer Vodka, Violetta, er et xylofon-stykke hen mod slutningen. 

Bassen følger fint med selv i den bastunge dub step-genre, men må krybe til kors, hvis først volumen skrues op til fredagsfesten. Det lyder stadig godt, men blot mindre imponerende, da bassen ikke kan følge med og mudrer sammen.

Ikke desto mindre gør A6 præcis det, som B&O Play lover med højttaleren: Min stue er fyldt ud med musik og det lyder godt, uanset om jeg sidder i Fatboyen i hjørnet på gulvet, i sofaen eller ved spisebordet.

Knapperne oven på højtaleren reagerer på berøring og fungerer okay, men er lidt for følsomme. man kommer let til at trykke forkert.

Forbinder via…. Ja næsten alt?
A6 er ikke udstyret med massevis af porte på bagsiden, men skal i stedet sprede stemning via diverse trådløse tilknytninger – fuldstændig som B&O Plays S3, som vi testede tilbage i januar.

A6 understøtter Bluetooth, Spotify Connect og kommer også til at understøtte Google Cast.

Vi testede hovedsageligt A6 via Bluetooth, og det fungerede fremragende. Forbindelsen var uafbrudt og uden støj, men der var en underlig lang forsinkelse på input på telefonen, til at sangen stoppede i højttalerne.

Det betød, at vi ikke kunne se en YouTube-film på telefonen, da billede på telefon og lyd fra højttaler var ude af takt.

Vi prøvede gentagende gange med mange forskellige enheder, men problemet eksisterede på tværs af platforme.

Dog var vi glade for måden, som højttaleren parres med telefonen eller tablet. A6 er konstant i stand by og tændes automatisk, når du forbinder via bluetooth. Slut er det med først at skulle tænde på en fjernbetjening eller knap. Det kan vi lide.

Der er også mulighed for at slutte flere B&O Play og Bang & Olufsen-produkter sammen, hvis de ligesom A6 understøtter B&O Multiroom-funktionen, og på den måde får du et Sonos-agtigt setup.

A6 under stoffet. Foto: Morten Sahl Madsen

Men der er stadig minusser
Hvis du er til B&O’s skandinaviske design og lyd, så taler alt jo for at købe en A6.

Men der er stadig minusser, som er værd at tage med.

Selve opsætningen af A6 var vi meget tæt på at opgive.

Det skal ske via B&O Plays BeoSetup-app (vi brugte Android), som er lige så ubrugelig, som saltvand er til at slukke tørsten.  

Der henvises til flere forskellige B&O Play-produkter, men A6 var ikke en af dem, og det tog over 40 minutter at få det til at fungere – og det var først efter, vi trawlede nettet for en PDF-manual til A6.

Ligeledes er der prisen. Du giver 7.500 kroner for A6, hvilket er mange penge. Nogle af de penge går uden tvivl til designet og materialevalget i A6, så hvis du er ligeglad med den slags, men blot vil have den bedste lyd, så findes det andetsteds billigere.

Konklusion
BeoPlay A6 kan sagtens være din højttalerløsning til stuen. Lydkvaliteten er imponerende, taget sin størrelse i betragtning, og bluetooth- og de trådløse funktioner fungerer godt og stabilt.

Du kan tilknytte A6 til andre B&O-produkter, så der dannes et musikalt netværk, og det underspillede, rolige og stilsikre design er flot og gennemarbejdet, om end nogle vil klassificere det som kedeligt

Alt er dog ikke lutter roser.

Opsætnings-appen er på ingen måde lige så gennemført som det fysiske produkt, og vi havde problemer med Bluetooth-forsinkelse uanset hvilket medie, vi afspillede fra.

Ligeledes er 7.500 kroner mange penge.

Nogen vil kalde det en retfærdig pris for et designerprodukt med god lyd, andre vil kalde det røveri ved højlys dag.

Hvilken lejr sidder du i?

Læs også: Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

Vi lytter ikke til musik, som vi gjorde i gamle dage. Musik og radio i hjemmet er ikke længere et samlingspunkt, men skal i stedet være en konstant, en form for baggrundsstøj, som skal dulme vores frygt for stilhed. 

Det kræver en anden form for højttaler, mener B&O Play, hvilket er grunden til A6-højttaleren, som med en atypisk form skal “fylde rummet ud” med musik.  

Den koster som alt andet B&O Play mere, end hvad den ellers høje lydkvalitet retfærdiggør, men den irregulære højttaler er designet og velproduceret godt nok til, at nogle vil finde prisen retfærdig.

Den buede form skulle blandt andet være med til at sprede lyden bedre i rummet. Om det er derfor, at højtalerne lyder godt, skal vi ikke kunne sige. Foto: Morten Sahl Madsen

Design
B&O BeoPlay A6 er en samlet højttalerløsning med fem højttalere samlet i et chassis, der er bøjet som en bommerang for at sprede lyden bedre i rummet.

Den buede, bløde front er betrukket af stof fra det danske stofhus Kvadrant, og kun et lille B&O Play-ikon afslører afsenderen. Det vækker minder til sofaer fra 70′erne, men på en beroligende måde. Det føles dansk. 

Det er dog ikke en højttaler, der vil stjæle opmærksomhed i hjemmet, men den har alligevel mere sjæl end et par hvide, generiske bluetooth-højttalere.

Under stoffet sidder der to 3/4″ diskanthøjttalere, to 4″ basenheder og på bagsiden en 1,5″ fuldtoneenhed, som skyder lyden bagud – ofte rettet ind i en væg – for at sprede lyden bedre i rummet.

På bagsiden finder du også et håndtag, så du kan tage højttaleren med dig rundt eller hænge den fast med et væghængsel, og på bagsiden finder du også adgang til samtlige porte.

Her er der placeret et mini-jack, ethernetstik og strømkabel, og du kan ligeledes ændre på højttalerens bas alt efter, om højttaleren skal hænge på væggen, stå i hjørnet eller være ude i det fri. (Vi prøvede og kunne ikke høre forskel).

Sådan lyder A6
Mens højttaleren ikke stjæler opmærksomhed på samme måde som andre B&O-produkter – vi kigger på dig A9 – så bliver man så absolut imponeret over det lille buede vidunder, når først der trykkes tænd på din telefon.

Lyden er behagelig, men imponerende i forhold til den lille størrelse, og bassen er kløftedyb, mellemtonen fin og delikat, mens diskanten er ren og klar.

Ved testede sange var alle smådetaljer tydelige, bassen pragtfuld og vokalen tydelig.

Jeg kunne for eksempel for første gang tydeligt høre, at der i Kaizars Orchestra-braget Aldri mer Vodka, Violetta, er et xylofon-stykke hen mod slutningen. 

Bassen følger fint med selv i den bastunge dub step-genre, men må krybe til kors, hvis først volumen skrues op til fredagsfesten. Det lyder stadig godt, men blot mindre imponerende, da bassen ikke kan følge med og mudrer sammen.

Ikke desto mindre gør A6 præcis det, som B&O Play lover med højttaleren: Min stue er fyldt ud med musik og det lyder godt, uanset om jeg sidder i Fatboyen i hjørnet på gulvet, i sofaen eller ved spisebordet.

Knapperne oven på højtaleren reagerer på berøring og fungerer okay, men er lidt for følsomme. man kommer let til at trykke forkert.

Forbinder via…. Ja næsten alt?
A6 er ikke udstyret med massevis af porte på bagsiden, men skal i stedet sprede stemning via diverse trådløse tilknytninger – fuldstændig som B&O Plays S3, som vi testede tilbage i januar.

A6 understøtter Bluetooth, Spotify Connect og kommer også til at understøtte Google Cast.

Vi testede hovedsageligt A6 via Bluetooth, og det fungerede fremragende. Forbindelsen var uafbrudt og uden støj, men der var en underlig lang forsinkelse på input på telefonen, til at sangen stoppede i højttalerne.

Det betød, at vi ikke kunne se en YouTube-film på telefonen, da billede på telefon og lyd fra højttaler var ude af takt.

Vi prøvede gentagende gange med mange forskellige enheder, men problemet eksisterede på tværs af platforme.

Dog var vi glade for måden, som højttaleren parres med telefonen eller tablet. A6 er konstant i stand by og tændes automatisk, når du forbinder via bluetooth. Slut er det med først at skulle tænde på en fjernbetjening eller knap. Det kan vi lide.

Der er også mulighed for at slutte flere B&O Play og Bang & Olufsen-produkter sammen, hvis de ligesom A6 understøtter B&O Multiroom-funktionen, og på den måde får du et Sonos-agtigt setup.

A6 under stoffet. Foto: Morten Sahl Madsen

Men der er stadig minusser
Hvis du er til B&O’s skandinaviske design og lyd, så taler alt jo for at købe en A6.

Men der er stadig minusser, som er værd at tage med.

Selve opsætningen af A6 var vi meget tæt på at opgive.

Det skal ske via B&O Plays BeoSetup-app (vi brugte Android), som er lige så ubrugelig, som saltvand er til at slukke tørsten.  

Der henvises til flere forskellige B&O Play-produkter, men A6 var ikke en af dem, og det tog over 40 minutter at få det til at fungere – og det var først efter, vi trawlede nettet for en PDF-manual til A6.

Ligeledes er der prisen. Du giver 7.500 kroner for A6, hvilket er mange penge. Nogle af de penge går uden tvivl til designet og materialevalget i A6, så hvis du er ligeglad med den slags, men blot vil have den bedste lyd, så findes det andetsteds billigere.

Konklusion
BeoPlay A6 kan sagtens være din højttalerløsning til stuen. Lydkvaliteten er imponerende, taget sin størrelse i betragtning, og bluetooth- og de trådløse funktioner fungerer godt og stabilt.

Du kan tilknytte A6 til andre B&O-produkter, så der dannes et musikalt netværk, og det underspillede, rolige og stilsikre design er flot og gennemarbejdet, om end nogle vil klassificere det som kedeligt

Alt er dog ikke lutter roser.

Opsætnings-appen er på ingen måde lige så gennemført som det fysiske produkt, og vi havde problemer med Bluetooth-forsinkelse uanset hvilket medie, vi afspillede fra.

Ligeledes er 7.500 kroner mange penge.

Nogen vil kalde det en retfærdig pris for et designerprodukt med god lyd, andre vil kalde det røveri ved højlys dag.

Hvilken lejr sidder du i?

Læs også: Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

Vi lytter ikke til musik, som vi gjorde i gamle dage. Musik og radio i hjemmet er ikke længere et samlingspunkt, men skal i stedet være en konstant, en form for baggrundsstøj, som skal dulme vores frygt for stilhed. 

Det kræver en anden form for højttaler, mener B&O Play, hvilket er grunden til A6-højttaleren, som med en atypisk form skal “fylde rummet ud” med musik.  

Den koster som alt andet B&O Play mere, end hvad den ellers høje lydkvalitet retfærdiggør, men den irregulære højttaler er designet og velproduceret godt nok til, at nogle vil finde prisen retfærdig.

Den buede form skulle blandt andet være med til at sprede lyden bedre i rummet. Om det er derfor, at højtalerne lyder godt, skal vi ikke kunne sige. Foto: Morten Sahl Madsen

Design
B&O BeoPlay A6 er en samlet højttalerløsning med fem højttalere samlet i et chassis, der er bøjet som en bommerang for at sprede lyden bedre i rummet.

Den buede, bløde front er betrukket af stof fra det danske stofhus Kvadrant, og kun et lille B&O Play-ikon afslører afsenderen. Det vækker minder til sofaer fra 70′erne, men på en beroligende måde. Det føles dansk. 

Det er dog ikke en højttaler, der vil stjæle opmærksomhed i hjemmet, men den har alligevel mere sjæl end et par hvide, generiske bluetooth-højttalere.

Under stoffet sidder der to 3/4″ diskanthøjttalere, to 4″ basenheder og på bagsiden en 1,5″ fuldtoneenhed, som skyder lyden bagud – ofte rettet ind i en væg – for at sprede lyden bedre i rummet.

På bagsiden finder du også et håndtag, så du kan tage højttaleren med dig rundt eller hænge den fast med et væghængsel, og på bagsiden finder du også adgang til samtlige porte.

Her er der placeret et mini-jack, ethernetstik og strømkabel, og du kan ligeledes ændre på højttalerens bas alt efter, om højttaleren skal hænge på væggen, stå i hjørnet eller være ude i det fri. (Vi prøvede og kunne ikke høre forskel).

Sådan lyder A6
Mens højttaleren ikke stjæler opmærksomhed på samme måde som andre B&O-produkter – vi kigger på dig A9 – så bliver man så absolut imponeret over det lille buede vidunder, når først der trykkes tænd på din telefon.

Lyden er behagelig, men imponerende i forhold til den lille størrelse, og bassen er kløftedyb, mellemtonen fin og delikat, mens diskanten er ren og klar.

Ved testede sange var alle smådetaljer tydelige, bassen pragtfuld og vokalen tydelig.

Jeg kunne for eksempel for første gang tydeligt høre, at der i Kaizars Orchestra-braget Aldri mer Vodka, Violetta, er et xylofon-stykke hen mod slutningen. 

Bassen følger fint med selv i den bastunge dub step-genre, men må krybe til kors, hvis først volumen skrues op til fredagsfesten. Det lyder stadig godt, men blot mindre imponerende, da bassen ikke kan følge med og mudrer sammen.

Ikke desto mindre gør A6 præcis det, som B&O Play lover med højttaleren: Min stue er fyldt ud med musik og det lyder godt, uanset om jeg sidder i Fatboyen i hjørnet på gulvet, i sofaen eller ved spisebordet.

Knapperne oven på højtaleren reagerer på berøring og fungerer okay, men er lidt for følsomme. man kommer let til at trykke forkert.

Forbinder via…. Ja næsten alt?
A6 er ikke udstyret med massevis af porte på bagsiden, men skal i stedet sprede stemning via diverse trådløse tilknytninger – fuldstændig som B&O Plays S3, som vi testede tilbage i januar.

A6 understøtter Bluetooth, Spotify Connect og kommer også til at understøtte Google Cast.

Vi testede hovedsageligt A6 via Bluetooth, og det fungerede fremragende. Forbindelsen var uafbrudt og uden støj, men der var en underlig lang forsinkelse på input på telefonen, til at sangen stoppede i højttalerne.

Det betød, at vi ikke kunne se en YouTube-film på telefonen, da billede på telefon og lyd fra højttaler var ude af takt.

Vi prøvede gentagende gange med mange forskellige enheder, men problemet eksisterede på tværs af platforme.

Dog var vi glade for måden, som højttaleren parres med telefonen eller tablet. A6 er konstant i stand by og tændes automatisk, når du forbinder via bluetooth. Slut er det med først at skulle tænde på en fjernbetjening eller knap. Det kan vi lide.

Der er også mulighed for at slutte flere B&O Play og Bang & Olufsen-produkter sammen, hvis de ligesom A6 understøtter B&O Multiroom-funktionen, og på den måde får du et Sonos-agtigt setup.

A6 under stoffet. Foto: Morten Sahl Madsen

Men der er stadig minusser
Hvis du er til B&O’s skandinaviske design og lyd, så taler alt jo for at købe en A6.

Men der er stadig minusser, som er værd at tage med.

Selve opsætningen af A6 var vi meget tæt på at opgive.

Det skal ske via B&O Plays BeoSetup-app (vi brugte Android), som er lige så ubrugelig, som saltvand er til at slukke tørsten.  

Der henvises til flere forskellige B&O Play-produkter, men A6 var ikke en af dem, og det tog over 40 minutter at få det til at fungere – og det var først efter, vi trawlede nettet for en PDF-manual til A6.

Ligeledes er der prisen. Du giver 7.500 kroner for A6, hvilket er mange penge. Nogle af de penge går uden tvivl til designet og materialevalget i A6, så hvis du er ligeglad med den slags, men blot vil have den bedste lyd, så findes det andetsteds billigere.

Konklusion
BeoPlay A6 kan sagtens være din højttalerløsning til stuen. Lydkvaliteten er imponerende, taget sin størrelse i betragtning, og bluetooth- og de trådløse funktioner fungerer godt og stabilt.

Du kan tilknytte A6 til andre B&O-produkter, så der dannes et musikalt netværk, og det underspillede, rolige og stilsikre design er flot og gennemarbejdet, om end nogle vil klassificere det som kedeligt

Alt er dog ikke lutter roser.

Opsætnings-appen er på ingen måde lige så gennemført som det fysiske produkt, og vi havde problemer med Bluetooth-forsinkelse uanset hvilket medie, vi afspillede fra.

Ligeledes er 7.500 kroner mange penge.

Nogen vil kalde det en retfærdig pris for et designerprodukt med god lyd, andre vil kalde det røveri ved højlys dag.

Hvilken lejr sidder du i?

Læs også: Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

“Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var sådan en stor, forkromet plan, men jeg må nok også være ærlig og sige, at det var det på ingen måde.”

Sådan lyder svaret fra koncernchef i TDC, da Computerworld spørger hende om vejen til den absolutte top i en af landets største virksomheder, hvor hun i dag har det øverste ansvar for en omsætning på omkring 23 milliarder kroner om året og 8.500 medarbejdere.

Pernille Erenbjerg har siden 2003 haft forskellige stillinger i TDC, blandt andet som koncernfinansdirektør, før hun i august sidste år tog det sidste skridt op ad karrierestigen og blev koncernchef i TDC.

Læs også: Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Men det er ikke et resultat af en klar og veltilrettelagt karriereplan, at Pernille Erenbjerg – der er cand. merc. aud, revisor fra Copenhagen Business School (1992) – nu er topdirektør i en telekoncern.

“Det er lang tid at se frem, når man laver en forretningsstrategi for de næste tre år – og det er det også, når vi taler job. Hvor søren skulle man vide fra, hvad det næste job skal være?” siger hun til Computerworld.

“Men selvfølgelig har jeg arbejdet mig op igennem nogle forskellige organisationer og er gradvist blevet mere opmærksom på, hvad der kan ligge i en lederrolle, og hvor stor en tilfredsstillelse det kan være at se medarbejderne lykkes med nogle ting og at se dem udvikle sig.”

“Og så er mulighederne jo opstået. Sådan er det vel også lidt for en virksomhed; man laver en strategi og en plan og ved godt, hvilken retning man skal i – men man må også forholde sig til, at der er meget af det, man ikke styrer selv.”

“Så det gælder om at gribe og se de muligheder, der opstår,” lyder det fra Pernille Erenbjerg, da Computerworld besøger hende i TDC’s hovedkvarter i København.

Pernille Erenbjerg fra været koncernvhef i TDC Group i fem måneder nu. Hun overtog stillingen efter Carsten Dilling i august. Foto: Kim Stensdal.

Tal og data er en god platform
Undervejs i karrieren har Pernille Erenbjerg også været statsautoriseret revisor i Arthur Andersen og partner i Deloitte, før der kom til at stå TDC på visitkortet.

“Der er sket meget siden. Og jeg arbejdede så også i en del år som konsulent, så jeg har ligesom været rundt om mange større og mindre virksomheder og kigget på, hvordan man gør ting.”

“Og så har jeg i mine år som finansdirektør valgt at brede mig lidt mere og at være nysgerrig – også uden for tallenes verden.”

“Det privilegium, man har som bogholder eller finansdirektør er, at man har så utroligt mange data.”

“Så hvis man er lidt nysgerrig efter, hvorfor de ser ud, som de gør, og hvad man kan gøre for at få dem til at se anderledes ud, og man begynder at blande sig lidt mere i den kommercielle dialog, er det faktisk ikke nogen dårlig platform at stå på i forhold til at lære, hvad der driver virksomheden og skaber værdi.”

Chef for 8.500 medarbejdere
Pernille Erenbjerg har som koncernchef i TDC-koncernen 8.500 ansatte under sig. Om det lederansvar siger hun:

“Det er fantastisk – men det er også et stort ansvar.”

“Derfor gør vi også meget ud af – når vi nu laver så mange ting om – at forklare hvorfor og hvad det skal føre til.”

“Det kan godt være, at vi ikke alle sammen er enige i alle elementerne i det, men vi kan være enige om målbilledet, som vi sætter op – at vi skal skabe et enklere og bedre TDC.”

Læs første del af interviewet med Pernille Erenbjerg her.

Læs også:

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

TDC dropper salg af TDC hosting – men overvejer nu frasalg af et helt andet selskab

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Den amerikanske søgemastodont Google har haft sit at slås med på det europæiske kontinent.

EU med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen har sidste år indledt flere undersøgelser mod Googles eventuelle misbrug af sin dominerende position og indsamling af data på søge- og mobilmarkedet. 

Læs også: Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data

Og nu venter der så også selskabet en række skattesager. 

For lande som Tyskland, Frankrig og Italien stiller sig nu op i køen af nationer, der vil have mere i skat af Google.

Det sker efter, at selskabet i sidste måned betalte knap en milliard kroner i ekstraskat i Storbritannien, og efter at EU-Kommissionen i sidste uge lancerede sine planer om at slå hårdt ned på skattefiflerier.

Læs også: Google betaler 1,3 milliarder kroner ekstra i skat til England efter hårdt pres

Det skriver Politico.eu – tidligere kendt som European Voice.

It-giganter i søgelyset
Google er dog langt fra det eneste selskab, som de europæiske lande har i kikkerten i bestræbelserne på at kradse flere skattepenge hjem.

Også internationale it-giganter fra USA som Facebook, Amazon og Apple er i de europæiske skattefædres søgelys.

Læs også: Apple i stort EU-torskegilde: Risikerer ekstra skatteregning på 55 milliarder kroner

Paradoksalt nok er Google dog med sine ekstrabetaling i Storbritannien kommet i EU-modvind, da de forskellige europæiske lande vejrer morgenluft i kampen om at få skatteeuro i hus.

“Det er godt, der har været en aftale i Storbritannien, og det vil være endnu bedre, når der er en aftale i Frankrig, så Google kan betale, hvad vi anser som nødvendigt for Google, som har en stor omsætning i Frankrig,” påpeger den franske finansminister Michel Sapin ifølge Politico.eu.

I Danmark menes Google at omsætte for et sted mellem en og to milliarder kroner på selskabets AdWords, hvoraf selskabet betaler en dansk skat på godt tre millioner kroner – altså cirka én til to promiller af omsætningen.

Hvordan det hænger sammen for selskabet, der har som mission at gøre alverdens informationer tilgængelige, kan du læse mere om her: Sådan tjener Google Danmark sine millioner

Læs også:
Skatteminister blæser til angreb: Vil lukke it-giganters smutvej til skattely i 2015

Google tjener 198.000 kroner i minuttet efter skat: Er i gang med at gentænke hele butikken

Data Protection Officer er en nyskabelse, som følger med implementeringen af den nye forordning.

Det første naturlige spørgsmål må derfor være: Hvad er en data protection officer (DPO)?

En DPO er en persondataansvarlig medarbejder eller ekstern tilknyttet konsulent, som skal have særlige professionelle kvalifikationer (“ekspertviden”) indenfor persondataret, og som skal føre tilsyn med virksomhedens implementering og overholdelse af reglerne i praksis.

DPO’en skal særligt konsulteres forud for design, udbud, udvikling og opsætning af systemer, som foretager automatisk behandling af persondata.

Formålet er at sikre, at principperne om privacy by design og privacy by default overholdes.

Skal din virksomhed have en DPO?
Først og fremmest skal alle offentlige myndigheder have en DPO (bortset fra domstole).

For private virksomheder vil en DPO være obligatorisk i to tilfælde.

Første tilfælde er, hvis din virksomheds kerneaktivitet består i at behandle personoplysninger.

Det vil ikke være behandling af alle slags oplysninger, men personoplysninger som efter deres karakter, anvendelsesområde eller formål kræver regelmæssig og systematisk overvågning af personer på en stor skala.

Det er til stadighed uklart, hvad der ligger i dette, men groft sagt menes der formentlig, at hvis virksomhedens behandling af personoplysninger kvantitativt og/eller kvalitativt er omfattende og betydelig, så skal virksomheden udpege en DPO.

Dernæst vil din virksomhed skulle udpege en DPO, hvis virksomhedens kerneaktivitet består af behandling af følsomme oplysninger i stor skala eller oplysninger om kriminelle forhold.

Følsomme oplysninger er informationer om personer, der afslører race og etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøse eller filosofiske trosretninger, fagforeningsmedlemsskab, seksualitet og genetisk og biometrisk data.

Hvilken rolle har en DPO?
Det er vigtigt, at DPO’en er tilstrækkeligt uafhængig af virksomheden.

Dette gør udpegningen særligt vanskelig i praksis.

Det vil eksempelvis som udgangspunkt ikke være muligt at udpege sin indkøbschef som DPO, da der vil være fare for, at allokeringen af ressourcer til at varetage posten som DPO vil blive nedprioriteret på bekostning af indkøbsfunktionen.

Det er også tvivlsomt, om man kan udpege virksomhedens eksterne advokat, da der består en vis økonomisk – og dermed interessemæssig – forbindelse mellem parterne, og fordi DPO’en er forpligtet til at rapportere direkte til tilsynsmyndighederne, hvilket kunne komme i karambolage med advokatens tavshedspligt.

Særligt beskyttet
Der er som udgangspunkt intet til hinder for, at DPO’en er ansat i virksomheden, blot vedkommende er særligt beskyttet mod afskedigelse og sanktionering i medfør af stillingen som DPO.

Men som nævnt ovenfor skal man være varsom med, hvilken stilling DPO’en varetager, da det nemt kan resultere i interessekonflikter.

Virksomheder vil også kunne udnævne en ekstern DPO enten alene eller i fællesskab med andre, så længe DPO’en er let tilgængelig for hver af virksomhederne.

Position i virksomheden
DPO’en er, i kraft af dennes stilling, underlagt tavshedspligt og skal rapportere direkte til den øverste ledelse i virksomheden.

Vedkommende fungerer desuden som kontaktperson mellem virksomheden og Datatilsynet samt for kunder, samarbejdspartnere og ansatte, hvis data bliver behandlet i virksomheden.

DPO’en står yderligere for at efterse, at virksomhedens persondatapolitikker bliver overholdt, og at de relevante medarbejdere modtager behørig undervisning i forbindelse hermed.

Uddannelse
En DPO skal ifølge forordningen besidde ‘ekspertviden’ inden for persondataret og relateret praksis. Hvad der mere konkret ligger i ‘ekspertviden’ og DPO’ens uddannelse i øvrigt, kan du læse mere om i en kommende klumme.

Hvad kan du gøre allerede nu?
Det kan umiddelbart virke som om, kravene i persondataforordningen ligger langt ude i fremtiden.

Men ser man på alle de krav, der stilles til private og offentlige myndigheder, er det en god idé at gå i gang allerede nu.

Det kan selvfølgelig være svært at vurdere, om din virksomhed er underlagt forpligtelsen til at udpege en DPO.

Men din virksomhed kan allerede nu drage fordel af en grundig gennemgang af processerne for behandling af persondata og det personale, herunder hvorvidt der skal udpeges en DPO, der fremover skal beskæftige sig med persondataretlige problemstillinger.

Det vil give et bedre afsæt for opfyldelse af de fremtidige persondataretlige krav.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget.)

Læs også om den kommende persondata-forordning:

Ingen vej uden om “Retten til at blive glemt”: Sådan skal du forholde dig

Reglerne om samtykke og cookies bliver mere indviklede: Det betyder de for dig

Lovkrav på vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov

Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket