Category Archives: computer

Så er der tronskifte i toppen af it-giganternes hierarki, hvor Apple ikke længere er det mest værdifulde selskab i verden.

Den position indtages nu af det nystiftede selskab Alphabet, der blev stiftet i oktober 2015.

Alphabet har blandt andet Googles velsmurte reklamemaskine, den populære videoplatform Youtube og den stærkt udbredte Android-platform til at skovle sin milliarder ind med.

Læs også: Oracle afslører: Så vild en forretning er Android for Google – milliarderne vælter ind

Ved aflæggelse af sit regnskab for fjerde kvartal lød Alphabets indtjening på 36,6 milliarder kroner.

Det er en forøgelse på selskabets - tidligere kendt som Google – indtjening på 35 milliarder kroner på samme tidspunkt sidste år.

Regnskabet sendte Alphabet-aktien på himmelflugt med en stigning på ni procent, hvilket betød, at Alphabets markedsværdi ramte 4.239 milliarder kroner mod Apples markedsværdi på 3.992 milliarder kroner.

Det skriver blandt andre BBC.

Positionen kan forsvares
Om Google – det vil sige Alphabet – kan fastholde sin position i den absolutte top, mener flere analytikere er plausibelt.

Læs også: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

For selskabets nuværende position som det mest værdifulde selskab i verden kommer på et tidspunkt, hvor Alphabet har kastet sig over et væld af lovende teknologier som eksempelvis selvkørende biler.

Samtidig bliver Apple klandret for at mangle innovationsevne, og senest har Apple varslet, at salget af selskabets fedeste indtægtskilder – iPhone-telefonen – vil falde i næste kvartal. Sker det, vil det være første gang, siden telefonen blev lanceret af Apple-stifter Steve Jobs i 2007.

Det skulle dog være ganske vist, at også Apple i lighed med Google og mange andre teknologivirksomheder arbejder på en smart bil, der er klar inden for en lille håndfuld år.

Det kan du læse mere om her: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Læs også:
Mød Alphabets seks milliard-forretninger – Google er kun den ene

Apple skovler penge ind på iPhone – men salg af iPad falder faretruende

Når først din harddisk er gået i stykker, er det ærgerligt at have glemt at tage en backup.

Derfor er det vigtigt at have en backup-løsning i en eller anden form, som kan redde de data, du finder uundværlige, hvad end det er uddannelses- eller arbejdsdokumenter, musik og film eller feriebilleder af familien.

Backup kan klares på flere måder, og vi tager her et kig på et par forskellige løsninger til at sikkerhedskopiere dine data på din computer.

Hvis du har en fjerde, femte eller sjette løsning, så del det endelig med os andre i kommentarfeltet.

Du finder OneDrives indstillinger nede i højre hjørne, hvor du kan vælge, hvilke mapper der skal i gemmes til samt hvilke filer, som du får adgang til på computeren

Ud over de store cloud-tjenester, kan du også oprette din egen via specielle netværks-servere.

Gem det i skyen
Den mest simple: En cloud-løsning.

Der findes mange forskellige løsninger, som fungerer nærmest ens, så det er meget en smagssag, om man vælger den ene eller den anden. De mest kendte er Dropbox, OneDrive og Google Drev.

De fleste løsninger er meget hurtige at sætte op og kræver ikke den store viden.

En cloud-løsning er bedst, når du vil tage backup af enkelte filer, såsom dine billeder, Office-dokumenter eller musik-filer.

Det kræver dog, at du begynder at gemme filer i specifikke mappe, eller angiver for eksempel en billedmappe til at være inkluderet i cloud-tjenesten.

I OneDrive kan du for eksempel åbne OneDrive-indstillingerne (højreklik på ikonet i højre hjørne ved uret og tryk på Indstillinger).

Under fanen “Gem automatisk” kan du vælge, at når du gemmer et billede fra nettet eller et dokument fra word, så bliver du guidet over til OneDrives Billeder- eller Dokument-mappe. På den måde kommer du i mindre grad til at gemme uden for skyen ved et tilfælde. 

Hos Dropbox kan det sættes bedre op. Her kan du højreklikke på en hvilken som helst mappe i Windows og vælge, om den skal være inkluderet i Dropbox. Det betyder, at du meget hurtigt kan udvælge specifikke mapper, som skal gemmes automatisk i skyen.

Det gode ved cloud-løsninger er letheden og tilgængeligheden. Du kan meget let få adgang til din backup-pulje, og det er hurtigt at sætte op og nemt efterfølgende at styre.

Minus ved denne løsning er, at du har begrænset gratis plads til rådighed i skyen. På de forskellige tjenester har du adgang til en række gratis gigabyte lagerplads, men herefter skal du betale per måned for mere lagerplads.

Ligeledes kan det tage meget lang tid at hente al dataen ned fra skyen igen, hvis du får brug for at geninstallere din computer. 

Derfor er skyen måske ikke den optimale løsning, hvis du har 154.943 billeder fra Lanzarote, flere års dokumenter eller et meget stort Photoshop-bibliotek.  

Ligeledes er der hele spørgsmålet omkring datasikkerhed. Hvis du ikke føler dig sikker ved at placere dine data i skyen, så skal du vælge en anden løsning.

Lav en systemafbildning
Hvis du vil gennemføre en mere grundig sikkerhedskopiering end den manuelle cloud-tjeneste, kan du begynde med at kopiere hele dit system, en såkaldt systemafbildning.  

Langt de fleste af vores læsere ved nok godt, hvad et system-image eller -afbildning er, så kort fortalt er det en komplet afbildning af dit system ofte gemt på et eksternt medie.

En systemafbildning/systemimage er nok mest en engangshandling.

Efter du har installeret alle dine programmer på din computer, som du skal bruge, kan du oprette en systemafbildning.

På den måde kan du nemt genoprette din computer, uden at du skal installere et hav af programmer efterfølgende.

Der findes mange gode værktøjer til at oprette system-images med, men vi vælger at benytte den indbyggede funktion i Windows 10 og 7.

Under Kontrolpanel i Windows 10 finder du Sikkerhedskopiering og Gendannelse (Windows 7).

Herunder har du to muligheder: Vælg at sikkerhedskopiere dine data automatisk, hvis du har din eksterne harddisk tilsluttet din computer, eller opret en systemafbildning.

Du skal vælge sidstnævnte, hvor du vælger hvilket medie, du vil oprette afbildningen på, hvorefter systemafbildning begynder.

Ud fra en systemafbildning kan du ikke få adgang til specifikke filer, men kun geninstallere hele Windows. 

Hvis du får brug for at bruge dit systemimage en dag, sker det igennem computerens Recovery-funktion. Det gør du enten ved at genstarte til avanceret tilstand (tjek din computermodel for, hvordan du gør dette). Her vælger du Troubleshoot à Advanced Options à System Image Recovery.

Først vælger du din harddisk…

…Hvorefter du vælger, om Windows skal vælge, hvad der skal sikkerhedskopieres…

…Herefter vælger du, hvis du vil have en automatisk sikkerhedskopiering – og hvornår det skal være – og herefter starter den første sikkerhedskopiering. Dette kan godt tage en rum tid.

Få Windows til at sikkerhedskopiere dine data
For mange er et komplet systemafbildning nok lidt at skyde med kanoner mod gråspurve. Det vigtigste er dine personlige filer – resten kan du selv geninstallere.

Under Sikkerhedskopiering og Gendannelse (Windows 7) finder du også muligheden for at sikkerhedskopiere dine data. 

Efter du var valgt dit ønskede drev at sikkerhedskopiere til, vælger du, om Windows selv skal vælge, hvad der skal kopieres, eller du selv vil vælge udvalgte mapper.

Herefter har du muligheden for at vælge, hvor ofte Windows automatisk skal tage en kopi af dine filer. 

Hvor ofte din computer skal foretage en automatisk backup, er op til dig, men vi foreslår, at du som minimum sætter den til at gøre det et par gange om ugen.

Hvis du er selvstændig og ikke har opsat en anden form for backup-plan, kan det være smart at sætte den til at gennemføre en backup hver dag under frokostpausen. 

Det gode ved at vælge sådan en løsning er, at det meget nemt kan automatiseres i Microsofts egen software.

Et minus kan være, at dine filer på en eksterne harddisk ikke bliver organiseret særlig overskueligt og i stedet ligger gemt langt inde i undermapper. 

Der findes også et hav af producenter bag eksterne harddiske, som også producerer software til at gøre det lettere at oprette backup-mapper. 

Et andet alternativ er en løsning, som automatisk gemmer dine data i forskellige pakker alt efter, hvor vigtigt backup er.

Lifehacker har en god guide til, hvordan du benytter SyncBack-programmet til at sikre daglige, ugentlige og månedlige backups til en og samme harddisk. 

Ligeledes kan du også lave en harddisk, som automatisk synkroniserer din backup hver eneste gang, at den tilsluttes til din computer.

Den funktion findes blandt andet i eksterne harddiske som for eksempel Western Digital eller med programmer som Pure Sync.

Gem på et netværksdrev
Hvis du ønsker at slippe for at tilslutte en ekstern harddisk fra tid til anden, kan du også klare det hele over en netværksserver.

En fordel med en netværksserver, NAS, er blandt andet, at du kan opstille et raid, flere harddiske, så hvis en harddisk skulle dø, så ligger din data på de(n) andre. 

Her er det noget svære at foreslå en enkelt løsning, da hver producent af NAS-servere selv udvikler backup-løsninger, og der derudover findes en lang række software-løsninger.

Dog kan du under samme menu i Sikkerhedskopiering og Gendannelse (Windows 7) også vælge at sikkerhedskopiere direkte til din netværksserver, såfremt din computer har adgang til den.

Dog vil vi foreslå, at du kigger på de indbyggede løsninger, som måske findes i din eksisterende NAS. De kan til tider være hurtigere og kan skabe bedre overblik over dine filer end den software, som Microsoft tilbyder.

Skribenten her har tidligere haft stor succes med at benytte backup-funktionen i en NAS fra Qnap. 

Et alternativ kunne være enten BitTorrents Sync, som i høj grad minder om en cloud-tjeneste a la Dropbox, hvor du skal vælge hvilke mapper, som synkroniseres via peer-to-peer, eller FreeFileSync.

FreeFileSync er en noget mere manuel løsning, men til gengæld er det nemmere at organisere indholdet på NAS-enheden. 

Læs også: Prøv Windows 10 – og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer

TDC er gået i gang med en såkaldt ‘strategisk gennemgang’ af selskabets svenske forretningsdivision, TDC Sverige, som skal klarlægge for den danske moderkoncern, om det giver mening at sælge TDC Sverige fra.

Det kom frem i sidste uge, da TDC samtidig meddelte, at selskabet alligevel ikke ville sælge TDC Hosting, der ellers har hængt yderligt i lang tid.

Det kan du læse mere om her: TDC dropper salg af TDC Hosting – men overvejer nu et helt andet frasalg.

TDC Sverige udgør en pæn del af den samlede forretning, i det omsætningen i den svenske forretning udgør omkring 11 procent af TDC-koncernens samlede omsætning.

TDC understregede dog i sidste uge, at det langt fra er sikkert, at den strategiske gennemgang vil ende med, at TDC Sverige vitterligt bliver solgt.

Computerworlds svenske søstermedie, it24, har kigget nærmere på de mulige købere af TDC’s svenske forretning, der omfatter både hosting, systemintegrator-del og klassisk teleforretning.

Teliasonera
Svenske Teliasonera er ifølge vores svenske søstermedie oplagt køber af TDC Sverige. Computerworld Sverige vurderer, at der er 70 procent sandsynlighed for, at Teliasonera bliver ny ejer.

For taler, at de to virksomheder opererer på samme marked, har fokus på erhvervsmarkederne og i dag konkurrerer hårdt på systemintegrations-delen.

For Teliasonera må det være tillokkende at kunne købe en konkurrent samtidig med, at man i forvejen har vækst, skriver svenskerne, der ligeledes peger på, at Teliasonera inden for de senere år også har købt både Tele2 og Ipeer.

Imod taler, at Teliasonera ikke har brug for at købe mere af det samme samt at selskabet lige har gennemført en større omstrukturering.

Telenor
Der er ligeledes 70 procent chance for, at svenske Telenor bliver ny ejer af TDC’s svenske forretning, vurderer det svenske medie.

Telenor har i den senere tid haft massiv fremgang på det svenske forbrugermarked. Det næste mål er erhvervsmarkedet, og her kan TDC Sveriges kundebase hjælpe betragteligt.

Imod taler, at Telenor for øjeblikket kan have lagt alle planer om store, nordiske fusioner på is, efter EU-Kommissionen i CC besluttede, at Telenor ikke måtte fusionere med Telia, som selskaberne ellers havde aftalt.

Det kan du læse mere om her: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Tele2
Der er 50 procent sandsynlighed for, at Tele2 vil ende med at købe TDC Sverige, lyder vurderingen.

Tele2 vil gerne have en større del af erhvervsmarkedet, som længe har været et fokusområde for selskabet.

Imod taler, at Tele2 historisk ikke har været meget for dristige opkøb. I stedet har Tele2 ofte valgt den mere sikre vej.
 
Hertil kommer, at selskabet ofte ikke har lagt særligt meget vægt på implementeringsfasen af nye selskaber, lyder vurderingen.

Atea
Der er 40 procent sandsynlighed for, at Atea køber TDC Sverige, lyder vurderingen.

Selskabets antal af erhvervskunder er vokset en del i de senere år, og rigtigt mange af selskabets kunder – ikke mindst i den offentlige sektor – anvender allerede i dag TDC.

Atea er desuden kendt for at være opkøbsivrig, og det er længe siden, at selskabet har købt større virksomheder i Sverige.

Imod taler, at TDC Sverige er en mobiloperatør. Og det er spørgsmålet, om Atea er interesseret i at gå ind på dette marked.

3
Der er 30 procents sandsynlighed for, at mobilselskabet 3 vil overtage TDC Sverige, lyder vurderingen.

Ifølge det svenske medie ønsker 3 – der har haft stærkt fokus på forbruger-markedet – at komme ind på erhvervsmarkedet, og det kan et opkøb hjælpe med til.

Imod taler, at 3′s strategi hidtil har rettet sig mod små og mellemstore virksomheder, ligesom selskabet generelt ikke har arbejdet med opkøb som en vækst-motor.

Dustin
Teknologi-forhandleren Dustin er også med på listen fra Computerworlds søstermedie, der med en sandsynlighed på blot 20 procent dog ikke regner selskabet for at være den mest naturlige nye ejer.

For taler, at Dustin har stor vækst for tiden, og at selskabet gerne køber op for at sikre vækst.

Imod taler, at Dustin fokuserer på de små og mellemstore virksomheder, ligesom Dustin næppe har nogen planer om at blive mobil-operatør.

Fonas direktør Michael Kjær har en måned til at strikke en redningsplan sammen for den kriseramte elektronikkæde.

Der er brug for masser af penge, velvilje og en hel del hårde beslutninger, hvis elektronikkæden Fona skal have en fremtid i Danmark.

Det fremgik af et pressemøde i går mandag, hvor Fonas direktør Michael Kjær fortalte om baggrunden for den betalingsstandsning, som selskabet har annonceret.

Fona har de seneste to-tre år tabt et sted mellem 50 og 100 millioner kroner.

Det har tæret voldsomt på egenkapitalen, og skal selskabet have en fremtid, kræver det velvilje fra selskabets kreditorer samtidig med, at de nuværende ejere – og måske helt nye investorer – skal spytte et anseeligt antal millioner i kassen.

På den lidt længere bane har Fona desperat behov for at finde en forretningsmodel, så man begynder at tjene penge.

Skal Fona overleve den aktuelle krise, kræver det blandt andet lukning af et ikke nærmere angivet antal af de nuværende 56 butikker rundt om i landet.

»Vi er nødt til at finde ud af, hvordan Fona kan tjene penge. Jeg er født optimist og kan ikke se et Danmark uden Fona. Men jeg kan se et Danmark med Fona i en tilpasset version,« lød det ifølge finans.dk fra Michael Kjær.

Julesalget skuffede
Fona er ejet af selskabet F Group, hvor Kjær-familien ejer 60 procent, mens de resterende 40 procent tilhører den norske elektronikkoncern Elkjøp, der igen er ejet af den britiske detailkoncern Dixons.

Herhjemme står Elkjøp i øvrigt også bag en af Fonas skarpeste konkurrenter, Elgiganten.

Ved gårsdagen pressemøde sagde Michael Kjær, at den aktuelle krise er udløst af et skuffende julesalg.

Samtidig er konkurrencen inden for forbrugerelektronik ekstrem hård.

»Priskrigen på elektronik er intensiveret. Det piner marginalerne og gør, at vi mangler indtjening. Derfor skal vi kigge på det fremtidige butiksnet. Der kan være byer, hvor kundegrundlaget ikke er stort nok,« lød det ifølge finans.dk fra Michael Kjær.

Han erklærede sig samtidig parat til at smide flere penge i Fona, hvis det lykkes at finde en løsning.

Hvor mange penge, der er brug for, sætter Michael Kjær dog ikke tal på.

Sammen med sine advokater har han nu frem til udgangen af denne måned til at strikke en redningsplan sammen og få den godkendt hos Fonas kreditorer.

Læs også:

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

ComputerViews: Apple kan meget vel være på trapperne med en ny iPhone, der bliver den mindste smartphone fra selskabet siden iPhone 4s.

Ifølge Apple-sitet 9to5Mac vil Apple løfte sløret for den nye iPhone med en skærm på blot 4″ allerede til marts.

Den kommer ifølge sitets oplysninger til at hedde iPhone 5se.

Navnet giver mindelser om selskabets forsøg med en discount-udgave af iPhonen, nemlig iPhone 5c, som selskabet lancerede i efteråret 2013 som en lidt forvirrende farverig fremmed and i den ellers ret homogene stribe af iPhones, som har set dagens lys siden 2007.

5c’eren var trods plastic-beklædningen, den skrabede indmad og Apples forsøg på at brande den som billig stadig blandt de dyreste smartphones herhjemme.

Det kan du læse mere om her: Den ‘billige’ iPhone er en af Danmarks dyreste telefoner

Hvorfor en telefon med lille skærm?
Smartphone-markedet har i årevis bevæget sig støt over mod større og større skærme.

Det er sket i takt med, at både internettets tilbud og telefonernes kapacitet er vokset i en grad, der har fået mange smartphone-producenter til at betragte smartphonen som brugernes hovedkanal til internettet og nærmeste omegn.

Det er imidlertid langt fra alle brugere, der er interesseret i at deltage i dette våbenkapløb.

Faktisk røbede Apples topchef, Tim Cook, fornylig, at 60 procent af verdens iPhone-brugere endnu ikke har opgraderet til iPhone 6 og iPhone 6s med de store skærme.

Det kan der være så mange grunde til: Prisen er uden tvivl en af dem, da en iPhone 6s med blot 16 GB lagerplads uden herhjemme koster 5.800 kroner, mens topmodellem med 128 GB lagerplads koster 8.500 kroner.

En af grundene kan efter Apples opfattelse desuden meget vel være, at mange brugere ikke vil have en smartphone med en stor skærm.

For disse brugere er der for tiden begrænsede valgmuligheder: De kan købe en iPhone 4 eller 4s eller en 5s, som efterhånden er pænt bedagede med ældre processorer, ingen mulighed for at køre de nyeste af Apples frembringelser som eksempelvis Apple Pay samt begrænsede med lagermuligheder i en verden, hvor datamængderne vokser kraftigt.

Apple har efter alt at dømme vurderet, at tiden nu er inde for en opgradering for mange af disse brugere, som altså inden længe skal på jagt efter en ny smartphone.

Masser af hestekræfter
Ifølge 9to5Mac vil Apple udstyre den nye iPhone 5se med en hurtig A9-processor, 64 gb lagerplads og NFC-chip.

Prisen kender vi ikke noget til, men det forekommer helt usandsynligt, hvis Apple prissætter den nye iPhone lavt.

Selskabet har hidtil haft forrygende succes med at prissætte sig højt i spektret: Selskabet solgte 200 millioner iPhones i fjor, selv om sællerterne iPhone 6 og 6+ koster det hvide ud ad øjnene.

Med en ny telefon på fire tommer vil Apple udfylde et hul i sin egen produkt-vifte for brugere uden behov for en kæmpeskærm. Og det giver god mening for Apple.

Er der behov for en splinterny, opgraderet iPhone på fire tommer? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Prøvekørt: Vi har testet den flotte – og store – iPad Pro

Så kom priserne på iPhone 6S: Bliver den dyreste smartphone i butikkerne

For nyligt blev jeg spurgt om, hvorfor Computerworld skriver om Uber?

Det er ret enkelt: Teknologi har længe været meget andet end hard- og software. I stedet er det også ideer, koncepter, forretning, personer og forretningsmodeller – for bare at nævne et par elementer.

Den store udbredelse af teknologi betyder også, at samfund og virksomheder forandres – og forandres hurtigere end før.

Jan Damsgaard, institutleder og professor på CBS beskriver situationen sådan, at “gryden nu er i kog”.

Derfor skriver vi om Uber, AirBnb, GoMore og alle de andre eksponenter for nye teknologibaserede måder at gøre tingene på.

Firmaer, som ikke alene har brugermæssig succes, men som også nyder stor opbakning alene på grund af det faktum, at de ryster op i traditionelle markeder, regler og systemer.

Den analoge hr. Schwann
De banebrydende firmaer bliver set som en teknologibaseret Mads Skjern, som udkonkurrerer hr. Schwann fra det analoge Damernes Magasin.

Den slags ægte konkurrence og innovation, som vi nyder så godt af, når biler, flybilletter og it-hardware i dag koster en brøkdel af prisen for 20 eller 30 år siden.

Udfordringen er, at den såkaldte deleøkonomi er en forretningsmodel, ikke en samfundsmodel.

I en ideel verden betyder den aktuelle teknologiudvikling, at arbejdskraft, information og penge flytter sig billigt og øjeblikkeligt rundt i samfundet.

I yderste konsekvens en nation af virtuelle daglejere.

Den vilde kapitalisme oplevede man også i 1800-tallet.

Derfor har vi i dag love som holder producenter ansvarlige for deres produkter, børn ude af fabrikkerne, arbejdstiden under 50 timer og lønnen oppe på et niveau, hvor familier kan gå mætte i seng uden at skulle have to eller flere job.

En del af de strukturer blev indført, fordi velfærdssamfundets arkitekter indså, at en velstående befolkning er nødvendig for, at de produkter, som de evigt snurrende fabrikker producerede, også kan sælges.

Det er derfor, vi ikke kan basere et samfunds vækst udelukkende på at køre hinanden rundt i Uber-biler eller leje værelser ud til naboen via AirBnB.

Naivt ikke at tro på store firmaers evne til omstilling
Vi skal lære nye måder at organisere forretningsmodeller på eller udfordre fastlåste strukturer, hvis væksten skal fastholdes.

I den forbindelse er det nemt at pege fingre af sure taxachauffører, der bekæmper Uber.

Mens taxabranchen kan minde om et middelalderligt laugssystem, skal skylden lægges for fødderne af de politikere, der har organiseret det sådan, og som nøler med at finde en løsning, der sikrer lige konkurrence.

Samtidig er det værd at huske, at mens nye teknologibaserede aktører ofte løber med overskrifterne, er vækstpotentialet blandt de eksisterende virksomheder mindst lige så stort.

Virksomheder som med de rette digitale værktøjer og modeller kan sætte væksten fri ved at udnytte deres eksisterende evner inden for markedsføring, effektiv produktion og salg.

Se også Computerworlds interview med professor Jan Damsgaard om den digitale omstilling i videoen herunder.

Googles soldrevne drone, Titan, med et vingespand på op til 50 meter, skal fra luften distribuere lynhurtigt internet.

Google er i fuld gang med at teste det, som selskabet mener kan blive den vilde afløser for 4G-internet.

Med opsendelsen af flere særlige, sol-drevne droner og anvendelsen af en ny teknologi, håber selskabet at kunne levere trådløse data-overførsler, der er helt op til 40 gange hurtigere end det nuværende 4G.

Det trådløse internet skal leveres via sol-drevne droner, som Google for tiden i al hemmelighed tester på en afsides beliggende flyveplads i den amerikanske delstat New Mexico, skriver avisen The Guardian.

Eksperimenterne pågår på det sted, som den britiske rigmand Richard Branson har bygget som hjemsted for hans Virgin Galactic-rumrejse-projekt.

Ifølge avisen har Google således siden sommer opsendt adskillige droner i det såkaldte Project SkyBender, der hører under selskabets mytiske udviklingsafdeling, som du kan læse mere om her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Flere prototyper
Google har her bygget en hel stribe prototyper af den transceiver, som skal sende de lynhurtige data-signaler.

Ifølge avisens oplysninger arbejder Google på at udvikle radio-transmissioner med højfrekvente såkaldte millimetre-wave-teknologi, der vil kunne overføre flere gigabit data hvert sekund, hvilket er 40 gange mere end 4G.

Man regner normat med, at millimeter-bølger opererer i frekvensområdet fra 30 til 500 GHz, men i Project Skybender opererer Google med frekvenser helt ned til 28 GHz.

Problemet med millimeter-bølgerne er, at de har relativt lille rækkevide.

På 28 GHz er rækkeviden således kun omkring 10 procent af rækkeviden for et 4G-signal, og derfor eksperimenterer Google med at fokusere signalet ret kraftigt, hvilket ifølge The Guardian er en meget vanskelig og energikrævende øvelse.

Centaur og Titan
Google tester SkyBender-systemet med to forskellige flyvemaskiner, nemlig det semi-automatiske Centuar-fly samt de fuldautomatiske og soldrevne Titan-droner, der har et vingespand på helt op til 50 meter.

Ifølge The Guardian hører Project SkyBender under Googles såkaldte Access-team, der også arbejder på ballon-projektet Project Loon.

Det kan du læse mere om her: Google på trapperne med Project Loon: Tusindvis af balloner snart klar til opsending

Du kan læse The Guardians beskrivelse af SkyBender her.

Mere end halvdelen af staten, kommunerne og regioners it-systemer til dokumenthåndtering er så gamle, at de skal sendes i udbud indenfor det næste års tid.

Det fremgår af en rapport fra rådgivningsfirmaet Devoteam, som har analyseret det offentlige markedet for ESDH-systemer (elektronisk sags- og dokumenthåndtering).

“Over 60 procent af de offentlige myndigheder har haft deres nuværende ESDH-løsning i over fem år. Det betyder, at selvom flere måske har foretaget opgraderinger undervejs, så står de ifølge udbudsreglerne over for en genanskaffelse i de kommende år,” siger partner i Devoteam, Per Eeg.

Han anslår, at det offentliges samlede investeringer i ESDH-systemer over de næste et til to år løber op i et sted mellem 100 og 200 millioner kroner.

Han forventer derfor et intenst kapløb mellem en stribe it-leverandører, som gerne vil have deres andel af de lukrative kontrakter, som snart sendes i udbud.

“Den samlede pris for hele det kommunale og statslige område kan komme op på et par hundrede millioner kroner. Og rigtig mange af de penge kan blive flyttet rundt mellem leverandørerne indenfor det næste et til to år. Så hvis jeg var en dygtig ESDH-leverandør ville jeg sætte alle sejl til for at vinde ordrerne på udvikling, drift og vedligeholdelse af de her systemer,” siger Per Eeg.

Han nævner det kommunale indkøbsfællesskab SBSYS som en af de offentlige kunder, der står foran at skulle sende større ESDH-systemer i udbud. Desuden er en række store kommuner og statslige institutioner på vej med udbud på området.

Her er kandidaterne til de store ordrer
Ifølge rapporten fra Devoteam må it-leverandørerne dog samtidig belave sig på at blive mødt af krav om mobilitet, så de kommende ESDH-løsninger skal kunne afvikles på tværs af platforme, ligesom de offentlige ordregivere forventer stærkere integration til deres øvrige it-systemer.

“Populært sagt skal leverandøren kunne levere det, hvis de vil gøre sig gældende,” siger Per Eeg.

Udbud af offentlige ESDH-systemer har tidligere bragt sindene i kog. Blandt andet blev den fælleskommunale SBSYS-gruppe i 2012 indklaget for konkurrencemyndighederne.

I dag er firmaer som KMD, Formpipe og Fujitsu blandt nogle af de største leverandører på det offentlige ESDH-marked.

Men også et firma som Netcompany, der i fjor vandt Kombits udbud af kommunernes grundlæggende sagsbehandlingssystem (SAPA), vil formentlig lægge sig i alvorligt i selen for at levere ESDH-løsninger til de kommunale kunder.

Per Eeg nævner desuden firmaer som Cbrain og Software Innovation som kandidater, der vil forsøge at vinde ordrer på ESDH-markedet. De to firmaer konkurrerer i forvejen hårdt om især statslige kunder.

Læs også:

KMD køber ScanJour

Omstridt ESDH-klub meldt til konkurrencestyrelsen

Det bliver ekstremt dyrt og ekstremt ineffektivt, hvis regeringen får gennemført sine planer om at genindføre den omstridte sessionslogning, der ellers blev afskaffet i 2014.

Det er meldingen fra de danske erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Bliver logningen genindført, betyder det, at teleselskaberne skal logge al trafik på internettet. 

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Det skyldes, at myndighederne ønsker et supplement til den traditionelle overvågning af telefonsamtaler og sms-samtaler, der i dag er ved at blive afløst af nye kommunikationsformer. 

Eksempelvis har antallet af afsendte sms-beskeder været støt faldende gennem de seneste år, hvor sms-beskeder i stedet er blevet afløst af iMessages og diverse chat-apps som Facebook Messenger, WhatsApp og Snapchat.

Det kan du læse mere om her: Sms’en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere.

Regning på tre-cifret millionbeløb
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv anslår, at udgifterne til den nye logning vil løbe op i flere hundrede millioner kroner.

“Erfaringen med sessionslogning er, at politiet ikke kan bruge de indsamlede data til ret meget. Det er et grundprincip inden for alle typer regulering, at der skal være en sammenhæng mellem de tiltag du laver, og det du forventer at opnå. Hvis der ikke er sådan en sammenhæng, så bør vi bruge andre redskaber” siger Adam Lebech, der er branchedirektør for DI Digital.

Men denne type indgreb vil typisk blive anvendt i sager, hvor det drejer sig om ganske alvorlig kriminalitet. Er det i den her slags sager ikke bedre at have et redskab med en lille effekt fremfor slet intet redskab?

“Det er vores holdning, at der bør være en stor og målbar effekt, før man foretager et så omfattende indgreb, og vi mangler dokumentation for, at der i det hele taget findes en sådan effekt. Jeg kan drage en parallel og sige, at vi heller ikke har valgt valgt at nedsætte fartgrænsen til 30 km/t på motorvejen, selvom det formentligt også kan øge trafiksikkerheden,” siger han.

Politiet bør styrke teknisk stab i stedet for
Dansk Industri forslår derfor, at myndighederne kigger på andre muligheder for at styrke politiets efterforskning.

Ifølge Adam Lebech kunne det eksempelvis gøres ved at styrke den tekniske stab hos politiet.

Dansk Erhverv: Logning rammer skævt
Samme argumenter lyder der fra interesseorganisation Dansk Erhverv.

Her påpeger Janus Sandgaard, chef for it- og digitalisering hos Dansk Erhverv, at ressourcerne i høj grad vil blive brugt på at logge helt almindelige danskeres internettrafik.

“Kernen i forslaget er systematisk registrering af alle borgere og virksomheders færden på nettet. Ikke stikprøver, ikke overvågning af mistænkte, men en systematisk registrering af al dansk internetaktivitet. Problemet er, at alle kriminelle med bare en lille smule teknisk indsigt vil være i stand skjule deres færden på nettet. Derfor mener jeg, at den efterforskningsmæssige værdi er ret uklart,” siger han.

Men når vi ved, at danskerne i stigende grad flytter deres kommunikation væk fra de traditionelle kanaler og over på internetbaseret kommunikation er det så ikke bedre med en løsning, der måske er halvdårlig end slet ingen løsning? 

“Det er let at forstå politiets frustrationer. Vi kommunikerer helt anderledes i dag end i tv-serien ‘The Wire’ fra 2002, hvor mønttelefoner og personsøgere gav politiet gevinst. Jeg frygter, vi står med et et initiativ, der er “hel-skidt” og ikke bare “halvdårlig.” For som jeg ser det, er der en helt masse almindelige mennesker, der bliver masseovervåget samtidig med, at ‘the bad guys’ slipper.” 

Men vil det så også sige, at I vil se positivt på forslaget, hvis det kan påvises, at det har en stor positiv effekt for efterforskningen?

“Vi lytter selvfølgelig til myndighedernes argumenter for, hvordan der bedst kan dæmmes op for terror. Og vi skal huske at det er sådan pakken bliver solgt. Det handler jo ikke om at fange ham der sælger en stjålet cykel på Den Blå Avis.”

Men i sidste ende, så handler jeres modstand vel bare om, at det her er enormt dyrt for jeres medlemmer?

“Det er jo ikke bare dyrt for vores medlemmer. Det bliver dyrt for alle internetbrugere. Men det er ingen hemmelighed, at økonomien er en væsentlig faktor. Vi står med en regering, der siger, at den ønsker et byrdestop for erhvervslivet, og bagefter udskriver en regning på et par hundrede millioner kroner til en meget konkurrencepræget branche,” siger han.

Læs også:
Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google

Vil du logges og bekæmpe kriminalitet – eller vejer privatlivets fred højest?

Esben Kolind Laustrup skifter chefkasketten hos TDC Hosting ud med et direktørjob i medieverdenen.

Den øverste chef for TDC Hosting, Esben Kolind Laustrup, har efter mere end 10 års karriere hos telegiganten valgt at sige farvel og tak.

Han skifter til et job som bladdirektør på Morgenavisen Jyllands-Posten.

Jobskiftet kommer kun få dage efter, at TDC har fremlagt en ny treårig strategi.

Det betyder blandt andet, at selskabet efter ni måneders tænkepause nu dropper tidligere udmeldte planer om at skille sig af med TDC Hosting, som med en samlet omsætning på omkring den halve milliard kroner beskæftiger cirka 300 medarbejdere herhjemme.

Den nye strategi betyder blandt andet, at TDC tager endnu et skridt væk fra den klassiske telefoni-forretning, og i højre grad skal satse på at levere netforbindelser, it-infrastruktur og services.

På privatmarkedet skifter TDC samtidig navn til YouSee.

Også det er et stærkt signal om, at man nu satser på at levere it-baserede services – netforbindelser og tv-pakker ved siden af den traditionelle tele-forretning.

Læs også:
Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Esben Kolind Laustrup siger, at hans jobskifte træder i kraft, så snart hans afløser er fundet. TDC vil i første omgang søge at besætte chefjobbet med en intern kandidat.

“TDC er en attraktiv virksomhed, og det er en attraktiv stilling, så vi tror ikke, det vil tage så lang tid, før der er fundet en afløser,” siger han.

Trods TDC’s dybe og langvarige overvejelser om et salg af hostingforretningen, mener Esben Kolind Laustrup, at det giver god mening, at TDC holder fast ved at tilbyde hosting og andre ydelser indenfor outsourcing og it-drift.

Han mener, at der er et stort potentiale for vækst blandt mellemstore virksomheder under top 50-niveauet, hvor der typisk er fra 50 it-brugere og opefter.

“Så vi mener, det er det rigtige at gøre. It og tele smelter sammen, og ser man på nogle af de store aftaler, vi har indgået på it, tele og integratordelen, kan vi se, at det er det marked, der vokser mest,” siger Esben Kolind Laustrup.

Han afviser, at TDC Hosting har planer om at øge sin markedsandel ved at opkøbe konkurrenter.

“Vi holder selvfølgelig øje med markedet, men vi har ingen konkrete planer. Lige nu er vores vurdering, at det er billigere selv at gå ud og vinde nye kunder og få dem ind på den infrastruktur, som vi i forvejen har investeret i,” siger han.

Han ser i øvrigt ikke sit kommende jobskifte til mediebranchen, som en voldsom ændring.

“Mediebranchen har altid fascineret mig, og det er også en branche, som smelter sammen med it-branchen på nogle områder. Så det er en fantastisk mulighed, som jeg har grebet for at være med til at udvikle noget nyt,” slutter Esben Kolind Laustrup.

Læs også:

TDC skifter navn til Yousee

TDC dropper salg af TDC Hosting – men overvejer nu et helt andet frasalg