Category Archives: computer

Det hollandske politi har taget overskriften i flere it-sikkerhedsmedier, da ordensmagten fra Holland ifølge eget udsagn har formået at komme ind og læse mails på en krypteret Blackberry-telefon.

Konkret har det hollandske institut for efterforskning (NFI) dekrypteret 275 ud af 325 mails på en Blackberry-telefon, som de har haft mellem hænderne, skriver The Register blandt flere medier.

Telefonen skulle ellers have haft tilføjet PGP-kryptering, hvilket i teorien skulle have forseglet telefonerne med en gedigen portion sikkerhed.

Men den mur har det hollandske politi ifølge eget udsagn omgået ved hjælp af software fra det israelske sikkerhedsfirma Cellebrite.

Blackberry tager afstand
Blackberry-telefoner bliver af mange betraget som nogle af de mest sikre telefoner at benytte.

Læs også: Nu er den klar: BlackBerry forsøger comeback med Android-telefon med indbygget sikkerhed

Derfor er det nok heller ikke så overraskende, at den canadiske mobilfabrikant har været ude i pressen og forsøgt at skyde hul i historien.

“Vi har tillid til, at Blackberry tilbyder verdens mest sikre kommunikationsplatform til regeringer, militær og selskabskunder. Vi kan dog ikke kommentere på påstanden (om dekryptering, red.), da vi ikke kender alle detaljer om den specifikke telefon, hvordan var konfigureret og beskyttet,” forklarer en talsperson fra Blackberry til The Register,

Var telefonen nu også krypteret?
Samtidig er det også kendt, at der er flere tredjepartsleverandører, der tilbyder PGP-kryptering til Blackberry.

Læs også: Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden – så vinder vi

Derfor er der opstået usikkerhed om, hvorvidt der har været en fejl i implementeringen fra en af disse leverandører, så krypteringen har været nemmere at bryde, end den burde.

Hollandske NFI har ikke mange kommentarer om, hvordan ordensmagten har skaffet sig adgang til e-mailkommunikation, der ellers burde have været bag lås og slå for alle andre end dem, der har krypteringsnøglen.

Læs også:
Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Android og iOS-kryptering får politiets alarmklokker til at ringe

Vi har for nylig haft et stillingsopslag, hvor vi har søgt efter en erfaren it-mand/kvinde, der kunne repræsentere vores virksomhed hos en kunde.

Det har givet nogle erfaringer, jeg gerne vil dele her.

1. Stavefejl kan ske – men få teksten kigget igennem først
De første ansøgninger, der fejes af bordet, er dem med stavefejl i første linje af ansøgningen.

Det niveau er ikke noget, jeg ønsker at give videre til vores kunder.

Selv om du måske ville passe helt perfekt ind, og du er superninja til det, du gør, og virkelig kunne være til gavn for virksomheden, er du ude på forhånd – fordi du ikke tager det seriøst.

Som ejer eller ansvarlig ser man på personens profil, erfaring og interesser, og bare én stavefejl kan betyde, at det er slut, før det er begyndt.

2. Søg kendskab til den virksomhed, du vil arbejde i
I de ansøgninger, vi fik, tog mange af dem ikke udgangspunkt i en interesse for virksomheden, men i at ansøgerne manglede et job.

Jeg vil anbefale at vise interesse og skræddersy din ansøgning til den pågældende virksomhed.

Træk paralleller fra din it-erfaring og vis, hvordan den kan bruges i den pågældende virksomhed. Gør dig selv relevant.

Et manglende kendskab til virksomheden efterlader et indtryk af, at det hele ikke betyder så meget, og så er det jo bare spild af tid.

3. Sådan ansøger du om et nyt job
1. Forbered dit CV.

2. Forbered din ansøgning og få den læst igennem af fire mennesker, der kan stave. Du bliver sneblind, når du selv har skrevet på den i længere tid.

3. Og nu til den endegyldige sandhed:

RING til virksomheden, hvis du vil have et job. Ring for at høre mere om jobbet, og begynd for eksempel dialogen med følgende:

“Jeg har læst, at I søger en it-…… og jeg ville gerne høre, hvordan det er at arbejde hos jer?”

Du kan følge op med at sige, at “det lyder rigtig godt, da det, du lægger vægt på, er … og det passer jo rigtig godt hos jer, fordi …” – vupti, så har du pludselig et frirum til at fortælle om dig selv og det, du kan.

Alt efter virksomhedens størrelse vil du højst sandsynligt tale med den ansvarlige for ansættelsen, og signalet, du lige har sendt, er, at du er fyldt med krudt og energi, og at du rent faktisk tager stilling til det, du søger.

Til sidst i samtalen kan du sige “det lyder rigtig spændende, jeg har forberedt min ansøgning og CV, som jeg sender til dig med det samme, og jeg glæder mig til at høre fra dig”.

Nu har du 150 procent større chance for at komme til en samtale.

Samtidig kan du beskrive samtalen i den mail eller lignende, du sender:

“Tak for en behagelig samtale. Det, du fortalte mig om … passer rigtig godt til mig som person … osv osv”.

Og så lige en opfordring til a-kasserne: Lad os være målrettede!
Kære a-kasser – fjern venligst reglen om, at alle ledige skal sende mindst to ansøgninger hver uge, eller hvor meget det er nu. Det har ingen bund i lovgivningen.

Vi fik en del ansøgninger fra folk, der absolut ikke var interesserede i at få et arbejde – i hvert fald ikke her. 

Jeg har fået opkald og mails om alt mellem himmel og jord.

Der var de gode samtaler om tung it-drift – det kunne jeg godt lide. Men jeg har samtidig også spildt tid på samtaler om æg og andre underlige emner. 

Vi spilder alle tid, og det er der ingen, der får et job eller udvikler sig af.

God jobjagt.

“Det skal ikke koste ekstra at drive en netbutik,” siger administrerende direktør i FDIH, Niels Ralund.

Danske netbutikker forlanger Dankort-gebyrpenge tilbage fra Nets, men Nets mener ikke, at selskabet skylder en krone væk.

Nu er et gruppesøgsmål så sat i søen.

Konkurrencestyrelsen fastslog i 2013, at Nets skulle nedsætte gebyret for brug af Dankort i de danske netbutikker.

Det har Nets rettet sig efter – dog ikke med tilbagevirkende kraft, hvilket har bragt parterne i nærkampsposition.

Derfor er foreningen Foreningen for Dankortsagen blevet stiftet af Forening for Dansk Internethandel (FDIH).

Her mener man, at Nets skylder de danske netbutikker et større millionbeløb.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgjorde i november 2012, at gebyrerne siden 2008 har været urimeligt høje, og at de skulle nedsættes.

Nets ankede afgørelsen, men tabte ankesagerne, og Konkurrencestyrelsen fastslog i maj 2013, at Dankort-gebyrerne i gennemsnit ikke måtte være højere end 1,20 kroner per transaktion. Det svarede til en nedsættelse på cirka 30 procent.

Læs også: Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Vi sagsøger jer
I november 2015 godkendte Retten i Glostrup Foreningen for Dankortsagens gruppesøgsmål mod Nets, og netvirksomheder kan nu tilslutte sig gruppesøgsmålet, der har til formål at hive penge ud af Nets.

“Sagen er ekstrem vigtig for danske netbutikker, fordi det handler om deres mulighed for at tjene penge. For dem handler det simpelthen om kroner og øre. Samtidig er den vigtig for dansk e-handel, fordi den sender et signal om, at netbutikkerne skal behandles som alle andre virksomheder. Det skal ikke koste ekstra at drive en netbutik,” siger administrerende direktør i FDIH, Niels Ralund.

Læs også: Danske internet-butikker: Gebyr for Dankort-betalinger kan stige snart

I øjeblikket er der 60 medlemmer i foreningen, som omfatter både store og små virksomheder.

Fælles for dem alle er, at de mener, at Nets har taget for høje gebyrer og dermed kostet dem penge.

Dem vil de nu have tilbage.

I følge FDIH har de 60 medlemmer i gennemsnit 500.000 kroner til gode hos Nets.

“Hvis butikkerne ikke har ladet forbrugerne betale for de ekstra gebyrer, så har de også mulighed for at få tilbagebetaling fra Nets,” siger Niels Ralund.

Læs også: Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning

Nets: Vi skylder ikke nogen noget
Nets ryster dog ikke på hånden over for de sagsøgende butikker.

“Vi afventer afgørelsen på hovedsagen omkring prissætning af Dankort på internettet med sindsro. Vi mener, at vi har en god sag, og vi ser frem til landsrettens vurdering, når den behandler sagen i begyndelsen af 2017,” lyder det fra Søren Winge, der er pressechef i Nets.

Nets mener nemlig ikke, at man skylder én krone væk.

“Denne konkrete sag er alene en udløber af hovedsagen, og det eneste nye er, at der nu er fundet en hensigtsmæssig metode for afgrænsning af gruppesøgsmålet. Intet andet. Får vi medhold i Landsretten, så forsvinder grundlaget for en erstatningssag helt. Vi ser derfor frem til Landsrettens vurdering, da vi føler, at vi har en god sag.”

Læs også:

Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk e-handel sætter ny vild rekord

Udenlandske it-giganter nupper danske e-handels-kunder

Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning

15. februar får europæiske virksomheder og forbrugere en ny digital platform kaldet ODR, som skal gøre forbrugerklager over vare- og serviceindkøb inden for EU meget nemmere at håndtere.

ODR står for online dispute resolution (online-klageløsning), og den digitale online-løsning henvender sig til dels til alle EU-forbrugere, som online-handler i andre EU-lande, og dels til alle europæiske online-virksomheder.

For forbrugerne betyder det, at de nu kan klage direkte til den europæiske virksomhed, hvor de har købt en vare eller service, som ikke har levet op til forventningerne.

Læs også: EU-Kommissær Margrethe Vestager: Her er de største it-udfordringer for danske virksomheder

For virksomhederne betyder det, at de skal have en kontaktmail og et obligatorisk link til ODR-systemet på deres website efter 15.februar, når det nye klagesystem er i luften.

Skal bindes sammen
“Formålet med ODR-platformen er at binde en masse klageinstanser sammen, så forbrugeren og virksomheden kan være i direkte kontakt med hinanden,” forklarer leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent, til Computerworld.

Forbruger Europa har omkring 10 år på bagen som ‘den europæiske forbrugerstyrelse’, som er finansieret delvist af de enkelte EU-medlemslande, og delvist direkte af EU.

Forbrugermyndigheden håndterer omkring 40.000 konkrete europæiske forbrugerklagesager om året, hvoraf 800 sager sidste år hidrørte danske klager over europæiske webshops – eller europæiske forbrugerklager mod danske netbutikker.

Sådan virker ODR-platformen
Hvis forbrugere har e-handlet en vare eller service i andre EU-lande, hvor det indkøbte ikke lever op til forventningerne, har de hidtil kunnet klage til lokale forbrugermyndigheder eller til Forbruger Europa.

Med ODR-platformen er der derimod lagt op til, at eksempelvis en dansk forbruger skriver sin klage direkte til eksempelvis en italiensk virksomhed på dansk i platformen.

Herefter bliver klagen maskinoversat af EU’s egen oversættelsessoftware til italiensk, hvorefter virksomheden modtager klagen på italiensk.

“Vi bruger ikke Google Translate eller noget i den stil, så en af vores store udfordringer bliver løbende, at maskinoversættelserne skal udbedres med tiden,” medgiver den leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent.

Hvis du som forurettet forbruger eventuelt vil undgå at tabe dine argumenter i oversættelsesmaskineriet, kan du også sende din klage på engelsk til den pågældende virksomhed, tilføjer Lars Arent.

De grønne og røde knapper
Han fortæller, at når en e-handelsvirksomhed med forretning i EU modtager en klage, kan den vælge at trykke på en grøn eller en rød knap.

Den grønne knap sender klagen til et lokalt forbrugerklagenævn uden om domstolssystemet, som vi kender det i Danmark med blandt andet forsikringsklagenævn og teleklagenævn.

Presser virksomheden derimod på den røde knap, afviser den klagen.

Hvis den danske forbrugers klage bliver afvist af den italienske virksomhed, kan den danske forbruger som hidtil rette henvendelse til lokale danske klagenævn eller Forbruger Europa med sin klage på ‘god’, gammeldags facon med mails, telefonopkald og lange ventetider på afgørelsen.

“Alle godkendte klagenævn i programmet skal selvfølgelig være godkendte i forhold til troværdighed og habilitet til at afgøre sager. Ideen er, at hele Europa bliver bundet sammen i ét stort klagesystem,” lyder det fra Lars Arent.

Han tilføjer, at alle EU-lande er forpligtede til at oprette klagenævn, som dækker alle områder, hvor forbrugerne køber varer eller tjenesteydelser.

Men det det er forskelligt fra land til land, om de erhvervsdrivende skal acceptere at få sager behandlet mod dem ved klagenævnene.

“Nogle lande, som i Danmark, kan man ikke undslå sig en sag ved et dansk klagenævn. I andre lande vil det være sådan, at en sag kun behandles, hvis den erhvervsdrivende frivilligt accepterer at være part,” siger Lars Arent. 

Skal skubbe til online-handlen i EU
Og så er vi ved at være fremme ved en af de helt store årsager til, at ODR-systemet overhovedet skal lanceres.

For omkring 60 procent af EU’s virksomheder har ikke e-handel med kunder udenfor deres eget land.

Det skyldes i mange tilfælde, at virksomhederne opfatter det som meget problematisk at løse uoverensstemmelser med udenlandske onlinekunder.

Også forbrugerne har haft bøvl med onlinehandel.

Således har 25 procent af de kunder, som havde problemer med en online-handel sidste år, undladt at klage, viser tal fra EU.

“Vi har mange undersøgelser på EU-niveau, der viser, at folk ikke er så villige til at online-handle over grænserne, fordi de frygter eller ligefrem har dårlige erfaringer med klagemulighederne. Den hindring tager vi det første og vigtige skridt for at løse med indførelsen af ODR-systemet,” fortæller Lars Arent.

Han tilføjer, at hvis en europæisk webshop ikke har linket til ODR-klageløsningen på plads efter den 15.februar, har de europæiske forbrugermyndigheder sanktionsmuligheder over for den enkelte webshop. 

“Selve sanktionen kan være forskellig fra land til land. Det er altså ikke sikkert, om alle lande vælger eksempelvis muligheden for at uddele bøder. I Danmark er det sådan, at ‘grov eller gentagen’ overtrædelse af informationspligten kan straffes med bøde,” runder Lars Arent af.  

Du kan selv se og læse mere om løsningen på ODR-klageløsningens hjemmeside, som du finder her.

Læs også:
Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Dansk it-direktør: Vi har brug for et nyt og stærkt it-tilsyn

Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Danmarks største teleselskab, TDC, meddeler, at det nu åbner for WiFi Calling.

I første omgang er der dog kun tale om en teknisk lancering, idet der endnu ikke er smartphones på markedet, der understøtter WiFi Calling.

Men TDC oplyser til Computerworld, at selskabet har gennemført kald over WiFi via en beta-software, der ikke er offentlig tilgængelig.

Senere i år kommer TDC så med en egentlig lancering, da de fleste 2016-modeller formentlig komme til at understøtte WiFi Calling.

WiFi Calling og VoLTE
WiFi Calling hænger nøje sammen med VoLTE, som de danske teleselskaber er i fuld gang med at implementere.

VoLTE betyder, at man kan køre samtaler over datanetværket. Når den del er på plads, bliver det også muligt at lade den lokale WiFi-router fungere som mobilmast.

Et selskab som Telenor er derfor også klar med WiFi Calling i 2016 – læs mere om det her.

Læs også: Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

Gevinsten ved WiFi Calling er, at det bliver lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der generelt bare er ringe mobilsignal – et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

Med udgangspunkt i 4G-netværket og VoLTE kan mobilsamtalen automatisk overføres fra mobilnetværket til det lokale, trådløse netværk, uden at brugerne bemærker netværks-skiftet.

Dermed fungerer den lokale WiFi-router som en mini-mast.

Derfor er der problemer indendørs
Udfordringerne med at sikre en fornuftig indendørs dækning er ikke blevet mindre i de seneste år, hvor flere og flere har droppet fastnettelefonen for i stedet at gå rent mobilt.

Samtidig er meget nybyggeri med til at forværre problemerne.

Det er blandt andet blevet konkluderet i en større svensk rapport, at et energibesparende vindue dæmper signalet med mere end 30 dB, så kun 0,1 procent af radiosignalet slipper igennem.

Læs om det her.

Af samme grund er der store forventninger til, at WiFi Calling kan løse problemet med dårlig dækning – og samtidig også aflaste det almindelige mobilnetværk.

VoLTE i sig selv rummer dog også en række fordele.

Blandt andet er lydkvaliteten generelt meget højere end ved en traditionel mobilsamtale, fordi flere detaljer og nuancer kan komme med. Læs mere om det her. 

Læs også:

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

Der skal tages stilling til det fremtidige behov for forsyningspligt, når udpegningen af TDC som forsyningspligtudbyder udløber ved udgangen af 2016.

Læs også: Danske byer ladt i stikken: Kræver forsyningspligt på bredbånd

Derfor har Energistyrelsen udarbejdet en analyse, som nu er klar til at blive sendt i høring.

Høringen har til formål at indhente synspunkter hos interessenter i forhold til planlægningen af de fremtidige forsyningspligtstjenester.

Herefter vil resultatet af høringen og analysen blive fremsendt til energi-, forsynings- og klimaministeren, som så skal træffe beslutning om omfanget af den fremtidige forsyningspligt fra 2017.

Læs også: TDC til it-mand: Din fastnettelefon koster 83.615 kroner

Der er således tale om det indledende fodarbejde i forhold til fremtidens forsyningspligt. Formålet med forsyningspligten er at sikre, at alle forbrugere og virksomheder har adgang til basale teletjenester, eksempelvis taletelefoni, nummeroplysningstjenester og teletjenester til handicappede.

Ligeledes skal forbrugerne skal have adgang til disse tjenester til en rimelig pris og kvalitet.

Læs også: Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Mønttelefonen kan god sendes på pension
Energistyrelsen har således udarbejdet en analyse af behovet for forsyningspligttjenester efter 2016, og her kan man læse, at det ikke er fundet nødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobiltelefoni.

Så der er faktisk ikke krav på en hurtig internetforbindelse eller en mobilforbindelse i Danmark, mener styrelsen.

Analysen peger dog også på behov for en justering af omfanget af forsyningspligten på teleområdet.

Læs også: Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Siden 2008, hvor TDC blev udpeget som forsyningspligtudbyder, er der kommet tjenester på markedet, som erstatter behovet for enkelte forsyningspligtydelser.

Det foreslås derfor at ophæve forsyningspligten på telefax og på betalingstelefoner – eller det de fleste vil kalde en mønttelefon. Telefonen på gadehjørnet er således blevet erklæret død, hvilket måske ikke kommer som den store overraskelse i en mobil-tid.

Analysen peger endvidere på, at det bør overvejes, om forsyningspligten på den opkaldsbaserede nummeroplysningstjeneste (118) kan ophæves, da behovet for disse tjenester fortsat forventes at være faldende.

Analysen sendes nu i offentlig høring, som løber til den 4. februar 2016. Det forventes, at der medio 2016 udstedes en ny bekendtgørelse og igangsættes en egentlig udpegningsproces.

Du kan finde hele rapporten her: Udkast til analyse af det fremtidige behov for forsyningspligt på teletjenester

Læs også:
Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Danske byer ladt i stikken: Kræver forsyningspligt på bredbånd

Bredbåndsoprør på landet truer vækstminister

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Den danske teleindustris brancheorganisation, Teleindustrien, har indgivet klage til Statsforvaltningen over, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke vil svare på oplysninger om den aftale, som EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune – der er Danmarks geografisk største kommune – indgik i slutningen af november i fjor.

Aftalen betyder, at kommunens 8.000 virksomheder, 21.000 husstande og 10.000 sommerhuse vil få mulighed for at få fiberbredbånd inden for de kommende fem år via selskabet EnergiMidt RAH under ‘fornuftige vilkår.’

Aftalen, der koster kommunen 70 millioner kroner, kan du læse mere om her: Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd.

“Vi har på telebranchens vegne forsøgt at få indsigt i processen bag aftalen, siden det nu er første gang, at man bruger så mange offentlige midler til at udrulle infrastruktur, men det har vist sig meget svært,” siger en forundret direktør for Teleindustrien, Jakob Willer, til Computerworld.

Han fik i første omgang på anmodning tilsendt en række dokumenter fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Men da han efterfølgende udbad sig en journal-oversigt, fik han afslag fra kommunen med den for ham mærkværdige begrundelse, at Ringkøbing-Skjern ikke ligger inde med en journal over sagen, da et konsulentfirma har stået for udbuddet.

“Jeg har også spurgt til, hvad man har kortlagt og analyseret, ligesom jeg har spurgt til, om man har kortlagt både transportnet og axcessnet og bedt om indsigt i, hvordan man vil tilrettelægge tredjeparts-adgangen. Der har kommunen kort og godt svaret, at det ikke er muligt at svare på,” siger Jakob Willer.

Hvad lægger du i den begrundelse?

“Jeg undrer mig. Det er jo helt centralt for televirksomhederne at vide, hvordan tredjeparts-adgangen bliver givet. Så det er helt utilfredsstillende, at vi ikke kan få at vide, hvordan aftalen er skruet sammen, og hvilken aftale, der er blevet indgået. Det her er af bred interesse.”

Det er efter hans mening ‘helt utilfredsstillende,’ hvis Ringkøbing-Skjern Kommune ikke har journaliseret et eneste dokument og ikke kan besvare spørgsmål af central interesse for telebranchens spillere.

“Det er vigtigt, at der kan gives tredjepart-adgang, hvis der er tale om offentlig støtte,” siger han.

Jakob Willer understreger, at Teleindustrien ikke klager over aftalens konstruktion eller udbuddets udforming, men alene over kommunens afslag på at give Teleindustrien indsigt i, hvad der er ‘op eller ned,’ som han siger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kommunikationsmand Jesper Lemming meddeler dog til DR, at kommunen afventer Statsforvaltningens afgørelse og ikke har flere kommentarer.

Mangler du et nyt pas til skiferien, så kan det ønske møde en del modstand i denne tid.

KMD skal stille pas-bestillingerne på landets Borgerservice-kontorer igennem til danskernes CPR-oplysninger.

Men den kontaktflade har været ujævn i dag, hvor kommunerne derfor ikke har kunnet udstede pas til de skiferie-ventende danskere i en lind strøm.

“Jeg havde ellers taget fri fra arbejde, og min dreng er fri fra skolen, så vi kunne få et pas til ham på borgerservice-kontoret i Herlev,” fortæller Martin Exner til Computerworld.

“Vi måtte dog gå hjem igen uden pas, fordi systemerne ikke virkede.”

Samtlige kommuner har oplevet problemer, oplyser Alex Ramskov Johannsen, der er administrerende direktør i Biometric Solutions, der leverer pas-løsningerne til en stribe kommuner.

Overfor Computerworld peger han på, at problemerne med sammenkoblingen ligger hos KMD.

Netværksproblemer i KMD
Christoffer Hellmann, der er kommunikationschef i KMD, erkender da også, at der er problemer.

“Der har været netværksproblemer i dag. Jeg er blevet informeret om, at der ikke var adgang til CPR-numrene mellem klokken 10 og klokken 11 i dag.”

Var alle kommuner nede?

“Det har været konsekvensen.”

Men nu er alt i orden igen?

“Ja, fra klokken 11 skulle der ikke være flere netværksproblemer,” fortæller Christoffer Hellmann.

Læs også:
It-koks rammer udstedelse af pas og kørekort

Passet er reddet: KMD kommer til undsætning

Kim Lyngaae forlader InfoCare efter fire år som topchef.

Efter en årrække med omstruktureringer siger norske InfoCare farvel til stort set hele den danske ledelse med administrerende direktør Kim Lyngaae i spidsen, mens selskabet i samme ombæring har valgt at opsige en række medarbejdere i primært salgs-afdelingen.

Kim Lyngaae forlader stillingen sammen med den hidtidige leverance-direktør Jannic Rasmussen, mens salgsdirektør Preben Rasmussen tidligere har forladt virksomheden.

Ny administrerende direktør for det danske selskab bliver den hidtidige HR- og økonomi-direktør, Tanja Lykkehøj Holsøe.

Hun kommer til at sidde i spidsen for en helt ny direktion bestående af kommerciel direktør Lasse Granly, stabs-direktør Kim Pedersen samt Brian Holch, der bliver såkaldt field service director.

“Jannic [Rasmussen. red] og jeg har valgt at takke af for denne gang. Jeg har efter fire år i denne butik nu lyst til at prøve noget andet, og jeg synes, at timingen er rigtig,” siger Kim Lyngaae til Computerworld.

Omstrukturering
Kim Lyngaae har gennem de seneste fire år stået i spidsen for en modernisering og omstrukturering af forretningen, hvor dele af funktionerne blandt andet er blevet flyttet til Sverige, ligesom der er blevet opbygget en stærk salgs- pg leverance-organisation.

Han ser nu sin opgave som afsluttet.

“Min opgave her er løst, og jeg føler, at jeg skal videre i mit arbejdsliv nu,” siger Kim Lyngaae, der ikke har et andet job på hånden.

InfoCare Danmarks omsætning er faldet i en årrække fra knap 170 millioner kroner i 2010 til 120 millioner kroner i 2015.

Selskabet kom ud med millionstore underskud i både 2011, 2012 og 2013, men landede et overskud på knap en million kroner i 2014.

I samme periode er medarbejder-antallet blevet omtrent halveret til nu omkring 120 ansatte.

Mistede pludseligt kunder
2015 bliver imidlertid ikke et godt år, da InfoCare i årets løb pludselig mistede et par store kunder.

“Kunder kommer og går, men det var alligevel en overraskelse for os at miste dem, og det vil kunne mærkes i resultatet,” siger Kim Lyngaae.

InfoCare er i den forbindelse i gang med at tilpasse sin danske salgsorganisation, som ifølge koncernchef Johan Ansterud har været relativ stor i sammenligning med de øvrige lande, som InfoCare er i.

Kim Lyngaae ønsker ikke at fortælle, hvor meget salgsafdelingen skal tilpasses, da ‘øvelsen ikke er helt færdig endnu,’ som han siger.

Skal fokusere endnu mere
Ifølge selskabet vil de nuværende kunder ikke mærke nogen forskel på den udskiftningen af ledelsen.

De fremtidige satsningsområder er en række ret snævre fokusområder.

“Vi har været foregangs-selskab i Danmark med at drive en meget fokuseret forretning, og det skal der ganske enkelt mere af på nogle snævre, udvalgte områder,” siger Kim Lyngaae.

Disse områder er staffing services (udlejning af mandskab), field services inden for især retail samt logistik-services.

“Det er der, kommer til at bruge tid fremover,” siger Kim Lyngaae.

InfoCares nye direktør i Danmark, Tanja Lykkehøj Holsøe, har i de senere år kørt et tæt parløb med Kim Lyngaae.

Den formelle overdragelsesdato er endnu ikke på plads, men det ligger fast, at Kim Lyngaae vil blive i virksomheden i den næste måneds tid, hvor opgaver og ansvar skal overdrages.

“Det bliver en glidende overgang. Tanja [Lykkehøj Holsøe, red] og jeg har haft et tæt samarbejde i alle årene. Vi sidder lige ved siden af hinanden, og hun har været en del af den daglige ledelse i flere år, så man må sige, at hun er den naturlige efterfølger,” siger han.

Der er mange Android-smartphones på markedet og det kan være svært at se, hvordan de mange smartphones differentierer sig fra hinanden.

Det har dog ikke holdt danske Christina Agger fra at udvikle en helt ny smartphone under selskabet ID2ME.

Christina Agger har haft topstillinger i den danske telebranche i de seneste 15 år som blandt andet dansk landechef for Nokia, salgsansvarlig for Lumigon og indkøbsdirektør i Telia.

Ideen opstod en oktoberdag i 2014. Her fik hun ideen til ID1, da hendes søn opgivende spurgte, hvorfor hun ikke byggede en smartphone, hvor man kan “swipe” for at finde apps.

Knap 15 måneder senere blev ID1 født i samarbejde med et hold af designere og software-ingeniører og efter et par rejser til Kina samt kapitaltilskud fra private investorer og Vækstfonden.

Telefonen kan købes i Telia og Elgiganten. Den koster 4.000 kroner, og du kan høre mere om både telefonen og om at kaste sig ud i sådan et projekt i videoen for oven.

Vi vil i løbet af de kommende uger teste ID1.

Læs også: Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark