Category Archives: computer

Det er blevet en rigtig god forretning at få it-kunderne til at betale løbende til et cloud-abonnement.

I hvert fald taler en opgørelse over omsætningen på cloud-markedet sit eget helt klare sprog. Det er et marked præget af massiv vækst.

Det er amerikanske Synergy Research Group, der skriver, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

“Public IaaS/PaaS services havde den højeste vækstrate med 51 procent, efterfulgt af private og hybrid cloud infrastructure services med 45 procent, men alle segmenterne voksede med mindst 16 procent,” lyder det fra Synergy.

Læs også: Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan klarede de sig i 2015

I alt blev der ifølge analysefirmaet på et enkelt år omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner.

“Der bliver stadig brugt flere penge på infrastruktur-hardware og software end på cloud services, men afstanden indsnævres hurtigt.”

Synergy Research Group skriver, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

“På tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret ‘early adopter-fasen’, og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde.”

“Cloud-teknologierne genererer nu massive omsætninger og høje vækstrater, der vil fortsætte langt ind i fremtioden, hvilket gør det til en spændende tid for it-leverandører og serviceleverandører, der fokuserer på cloud,” lyder det fra analysefirmaet.

Figuren her fra Synergy Research Group viser, hvordan væksten er i de forskellige cloud-kategorier, og hvilke leverandører der er de største.

Så indbringende er cloud
Et af de softwareselskaber, der satser massivt på cloud, Microsoft, har tidligere løftet lidt af sløret for, hvor fornuftig Office 365-forretningsmodellen er.

Selskabets finansdirektør forklarede, at en Office 365-bruger over hele levetiden rundt regnet indbringer Microsoft 1,8 gange det beløb, som en klassisk Office-kunde ville indbringe.

Det vil med andre ord sige, at Microsoft i det lange løb øger omsætningen med 80 procent ved at få kunderne til at skifte til den store Office 365-pakke, der inkluderer både Exchange, SharePoint og Skype for Business i skyen.

En ekspert udtalte dog efterfølgende, at 1,8-regnestykket kan være lavt sat.

“Hvad med 6x eller 20x?” lød det ud fra pointen om, at kunderne førhen ventede med at investere i ny software, til Microsoft rent faktisk havde noget nyt at byde på, hvor de nu betaler løbende.

Læs også: Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Der er dog også betydelige gevinster at hente i cloud-modellen for kunderne.  

Med cloud-modellen udrulles de nye funktioner løbende, så man som kunde hele tiden får adgang til det nyeste, og modellen er også mere fleksibel i den forstand, at man kan skalere op og ned i antallet af brugere i takt med virksomhedens udvikling.

Samtidig skal man huske, at den gamle model, hvor man selv drifter it-løsningerne, også medfører både udgifter og et vist tidsforbrug i it-afdelingen.

Af samme grund bliver cloud computing mere og mere udbredt på globalt plan og også lokalt her i Danmark, hvor 37 procent af virksomhederne i dag bruger cloud computing i større eller mindre omfang.

Læs også:

Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan klarede de sig i 2015

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt

Hvor skal man begynde, når man skal beskrive Just Cause 3? Spillet er et virvar af kaos, smukke landskaber, vilde gadgets, og så er det propfyldt med actionsekvenser og eksplosioner i et antal, der må få selv Michael Bay til at tabe pusten.

Du indtager rollen som Rico Rodriguez. Hemmelig agent med speciale i at vælte diktaturer, men så sandelig også ekspertise ud i kaos. Efter at have befriet Panau i Just Cause 2 går turen til hjemstavnen Medici; en smuk øgruppe med masser af skøn natur og dejlige byer i bedste middelhavsstil, styret af den magtsyge diktator og general Sebastiano Di Ravello.

Medici skal vindes tilbage, og demokrati skal indføres atter igen, således at borgerne ikke skal være underlagt Di Ravello og dennes planer om at overtage verdensherredømmet. Dette gøres ved hjælp af dit personlige arsenal, der under normale omstændigheder ville være forbeholdt militæret, men for enhver Just Cause-spiller er akkurat så almindeligt som en Smith & Wesson i amerikanske middelklassehjem. Med andre ord; Medicis bliver befriet på bedste Rambo-manér.

Alt er overdrevet i Just Cause 3, inklusive selvfølgelig General Di Ravello, der er en stereotypisk diktator-nar, som lider af den vilde magtsyge. Allerede i løbet af de første fem minutter får man stiftet bekendtskab med Di Ravellos styrker, mens man bevæbnet med en bazooka rider på vingerne af en flyvemaskine.

Just Cause 3′s achilleshæl er paradoksalt nok sin åbne verden, der er en af de største, vi har set i det forgangne år, men også en af de mest kedelige.

Derfra går det stok over sten, hvor Just Cause 3 leverer det ene adrenalinpumpende øjeblik efter det andet. Når de lokale landsbyer på Medici skal befries, er du som regel ene mand mod en mindre hær. Det er dog intet problem, for du er nærmest et overmenneske. Det er opskriften på actionsekvenser, som de færreste film overhovedet kan gengive, og underholdningen er absolut i top.

Når det virkelig går løs er Just Cause 3 en sand fornøjelse, og det er sjældent, jeg har taget mig selv i at udbryde et “WOW!”, mens jeg hamrer en lastbil ind i en eksplosionsfarlig bunke af tønder (og det gør jeg ellers ofte som spilanmelder). Eller når jeg sender en fjendtlig soldat op i atmosfæren, som helt magtesløst er bundet fast til en propan-tank. Eksplosionerne er små æstetiske mesterværker i sig selv, og ødelæggelse føles som en symfoni af kaos, der rammer som torden. Just Cause 3 byder på de sindssygeste øjeblikke.

MEN, og det er et stort “men”, på trods af fart over feltet bliver Just Cause 3 nemt ensformigt, især når man ikke er på mission. Så får man lov bare at rende rundt i en GTA-lignende verden, dog langt mere kedelig på trods af at være større, og passe sig selv. Det er på mange måder ærgerligt, at der er lagt så mange kræfter i at bygge en stor verden, når alt det sjove er forbeholdt de stringent fortalte hovedmissioner.

Er du en af dem, der elsker GTA-serien for friheden til at skabe kaos, vil du føle dig hjemme i Just Cause 3. Vil du have et stramt spil med masser af fængende gameplay, skal du kigge andetsteds.

Er man til den kreative side, kan man få megen morskab ud af bare at tumle rundt i Just Cause og lave kaos. Omdanne en fredelig landevej til et inferno af eksplosioner. Tæppebombe en landsby med missiler, alt imens man svæver overmenneskeligt over den i sin faldskærm. Og meget mere.

Just Cause 3 er i den forstand ikke som andre action-spil på markedet. Det er et af de sjældne tilfælde, hvor spillet leverer en række gadgets og siger; “tag de her ting, og gør, hvad du har lyst til”. Kan man værdsætte spillet for lige nøjagtig det, er der timer af underholdning i Just Cause 3. Hører man til dem, der gerne vil have hele pakken, bør man holde sig til GTA eller de andre åbne verdener, vi så så mange af i 2015.

Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny

I omkring to år har landets største detailvirksomhed Coop Danmark indtil videre forberedt sig til EU’s kommende persondataforordning, som med al sandsynlighed træder i kraft i 2018.

EU-forordningen betyder blandt andet, at virksomheder med adresse i Europa bliver tvunget til at melde om persondata som følge af sjusk eller hackerangreb, samt kan se frem til en bøde på op mod fire procent af sin globale omsætning, hvis der er mistet persondata.

Det kan du læse mere om her: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

Jurist Jacob Voetmann fra Coop Legal fortæller, at han i efteråret selv blev ansat hos supermarkedskæden med blandt andet Irma, Fakta, Kvickly og Superbrugen i porteføljen for at sætte endnu mere fokus på fremtidens persondata-udfordring.

“Vi er i gang med at få en masse processer på plads, og vi kommer også til at investere et indtil videre ukendt millionbeløb i at opgradere dele af det tekniske setup. Vores 1,5 millioner medlemmer har jo betroet os at passe på deres data, og dem vil vi selvfølgelig gøre alt for at passe på,” forklarer Jacob Voetmann til Computerworld.

Billigst at være klar
Coop-juristen fremhæver, at detailkæden er på forkant med udviklingen, da både virksomhedens jurister og teknikere længe har vist, at forordningen ville komme.

“Vi begyndte på opstramningen allerede inden EU-teksten lå klar. For når der eksempelvis skal godkendes budgetter til arbejdet med persondata, er det jo en stor fordel at være tidligt ude i en så stor organisation som vores,” fortæller Jacob Voetmann.

Og ved at være tidligt ude af startblokken omkring fastsættelse af procedurer ved eventuelle persondata-tab mener han, at virksomheder står bedre rustet, når EU-forordningen er klar om føje år.

“Det ser faktisk ud til, at det er en fordel at anmelde tab, da bøderne ved persondata-tab blandt andet bliver fastsat efter, hvor god man er til anmelde tab til de berørte kunder og til myndighederne. Derfor har vi stor fokus på netop dette område,” forklarer han.

“Selvfølgelig kan det være pinligt at skulle ud og forklare om tab og sårbarheder, men vi vurderer, at det også vil være billigere for os at være klar med processerne så hurtigt som muligt, hvis vi skulle blive hacket eller på anden vis blive kompromitteret,” fortsætter Jacob Voetmann.

Sporene skræmmer
En af de sager, som blandt andet har Coops store interesse, er den amerikanske detailkæde Targets store datatab i slutningen af 2013.

Her mistede Target persondata på op mod 110 millioner kunder i form af blandt andet navne, adresser og kreditkortoplysninger, hvilket satte gang i det helt store udsalg af netop kreditoplysninger på nettets forbryder-sites.

Det kan du læse mere om her: Hackerangreb rammer en tredjedel af befolkningen.

“Target-sagen viser, at det økonomiske tab kan være rigtig stort, men det langsigtede tab i form af ens renommé er meget større, og der skal vi i sagens natur gerne undgå at havne,” understreger Jacob Voetmann.

Han håber derfor også, at telebranchens mere eller mindre heldige erfaringer med at have meldepligt til Erhvervsstyrelsen ved persondatatab kan bruges fremadrettet, når EU-reglerne falder endeligt på plads.

“Der skulle jo gerne være lighed for loven, så vi som et stort brand står med det samme vilkår som eksempelvis mindre marketingbureauer, der kunne tænkes at være mindre opmærksomme på lovgivningen,” lyder det fra Coop-juristen.

I den henseende peger han på, at et af de store spørgsmål bliver, om myndighederne har ressourcer nok til at håndhæve loven, så den rent faktisk også kommer til at omfatte alle virksomheder.

“Der er ingen tvivl om, at det europæiske datatilsyn vil få en langt vigtigere og større rolle end i dag, når forordningen træder i kraft,” fortæller Jacob Voetmann.

Sådan forbereder netbutikkerne sig
Udover store danske virksomheder som Coop står danske netbutikker i alle størrelser med de samme udfordringer for at passe på kundernes data.

FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) har fulgt lovarbejdet i EU-regi tæt, og FDIH’s kommunikationschef Henrik Theil fortæller til Computerworld, at foreningens omkring 1.000 medlemmer har en del spørgsmål, inden EU-forordningen træder i kraft i 2018.

“Sådan helt firkantet sagt, er der jo ikke noget voldsomt nyt i, at man skal passe på sine kunders data. Nu er det bare sådan, at der kommer håndfaste sanktioner, hvis man ikke gør det,” indleder Henrik Theil.

Han peger på, at især indhentning af kundernes samtykke for brug af data i den ene eller den anden sammenhæng er en knast, der eventuelt skal høvles over flere gange.

Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt er uklarhed om, hvordan forordningen vil definere, at generelle data (læs: big data) bliver til personfølsomme data eksempelvis via databehandling, og hvornår og om de data kan bruges. 

“Vi kan potentielt ende i en situation, hvor butikkerne har meget svært ved at håndtere samtykkekravet, hvis butikkerne eksempelvis vil bruge kundernes data på en anden måde, end det de i første omgang har fået samtykke på. Det bliver lidt vel bøvlet at skulle indhente nyt samtykke hver gang,” forklarer Henrik Theil.

Dansk lovtekst på trapperne
Derfor har FDIH på vegne af sine medlemmer afsat ressourcer af til lobbyarbejde hos Justitsministeriet, som er den danske myndighed, der er ansvarlig for at få skrevet forordningen ind i den danske lovgivning.

Det forventes, at udkastet til den danske lovtekst ligger klar allerede inden april i år.

“Vi skal helst undgå at havne i samme situation med cookie-lovgivningen, hvor intentionerne egentlig var gode, men hvor man får lagt sig lidt for fast til nogle regler, der ikke giver den store mening i praksis,” lyder det fra Henrik Theil.

Han fortæller i den sammenhæng, at FDIH derfor nu vil have analyseret lovteksten til bunds.

Herefter vil foreningens medlemmer i form af godt 2.000 netbutikker i alle størrelser blive inviteret til seminarer og oplysningsmøder om, hvad de skal være opmærksomme på fremadrettet, når de håndterer kundernes data.

Udover FDIH’s og andre foreningers kommende seminarer og orienteringsmøder afholder Computerworld også en større konference om datasikkerhed i slutningen af måneden, som du kan læse mere om her.

Læs også: 
Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Motorola bliver udfaset til fordel for ejeren Lenovos eget Vibe-brand. Det fortæller Motorolas COO, Rick Osterloh til CNET.

Et år efter Lenovo købte Motorola Mobility fra Google, dropper firmaet nu helt Motorola-navnet.

Hello Moto
I stedet skal kælenavnet Moto bruges på Lenovos såkaldte ‘top of the line-’telefoner, som vil beholde det klassiske M logo, skriver CNET.

Udfasningen kommer måske ikke som den største overraskelse for mobilentusiaster.

Det er nemlig snart tre år siden, man sidst kunne købe en ny mobiltelefon med Motorola på coveret. I stedet har Motorola udgivet mobiler under Moto brandet, der dog stadig har det ikoniske  “flagermusevinge M”.

Man var rimeligt smart, hvis man havde den sprit nye Motorola DynaTAC 8000X

Og sådan ser en Moto ud i dag.

En nyskabende kraft
Motorola begyndte tilværelsen i 1928 under navnet Galvin Manufactoring Corporation og fik først sit “rigtige” navn i 1947.

Under Anden Verdenskrig udviklede det senere Motorola blandt andet den ikoniske SCR-536, som mindre teknisk orienterede mennesker måske kender som den første walkie talkie.

Forbindelsen til den amerikanske stat holdt ved, og Motorola leverede blandt andet radioudstyr til det amerikanske rumprogram.

I 1984 Blev Motorola for alvor kendt blandt almindelige mennesker med lanceringen af verdens første mobiltelefon til privat brug, Motorola DynaTAC 8000X.

Siden er det gået op og ned for den gamle telekæmpe, og i 2011 købte Google Motorola for 70 milliarder kroner, blot for at skrælle firmaet for patenter og sælge det videre til kinesiske Lenovo for “sølle” 16 milliarder i 2014.

Men selvom Lenovo endegyldigt har sagt farvel til Motorola, kan nostalgikere altså stadig i fremtiden sige “Hello Moto.”

Læs også: Kinesisk selskab køber Motorola til spotpris

Tag 200 USB-nøgler.

Læg dem tilfældige steder i tæt trafikerede områder, og observer så, om disse USB-nøgler med potentielt farlig malware bliver stukket i computere.

Sådan har den amerikanske it-industriorganisation CompTIA tænkt, inden den plantede 200 USB-nøgler i amerikanske storbyer som Chicago, San Francisco, Washinton D.C. og Cleveland.

Resultat: Knap 20 procent af USB-nøglerne blev samlet op og derefter proppet i en computer.

Også selv om der var en reel, overhængende sikkerhedsfare for, at de fremmede USB-nøgler kunne inficere de nysgerrige sjæles computerudstyr med alskens dårligdomme.

Herefter fortsatte flere med at åbne tekstdokumenter på USB-nøglerne, klikke på ejendommelige links og i det hele taget se stort på alle gængse sikkerhedstips i omgangen med de fremmede USB-nøgler, der i værste fald kunne have kompromitteret deres maskiner til ukendelighed.

Det skriver Computerworlds amerikanske modermagasin om et socialt eksperiment, der er blevet udført i USA i slutningen af 2015 på vegne af CompTIA.

Flere øjenåbnere i undersøgelsen
Sideløbende med USB-forsøget har CompTIA også undersøgt 1.200 folks generelle sikkerheds-opførsel, og resultaterne kan nok få et øjenbryn eller to til at løfte sig på en sikkerhedsansvarlig i erhvervslivet.

For 94 procent kobler sig jævnligt på offentlige WiFI-netværk, selvom disse udgør en sikkerhedsrisiko i form af phishing-angreb.

Det kan du læse mere om her: Beskyt dig bedre: Sådan undgår du at blive ramt af WiFi-phishing

At 69 procent udfører arbejdsrelaterede opgaver på de offentlige WiFI-opkoblinger gør ikke ligefrem sagen bedre.

CompTIA-undersøgelsen viste også, at godt en tredjedel af de 1.200 undersøgte personer genbruger deres arbejds-password til privatbrug, mens to ud af tre personer benytter deres arbejdstelefon til private gøremål.

Begge dele er ikke ligefrem en adfærd, der øger sikkerheden hos deres arbejdsgivere, ligesom det heller ikke er superbetryggende, at 37 procent kun skifter deres password en gang om året.

Du er det svageste led
På grund af den noget sløsede omgang med god sikkerhedsskik kan det måske heller ikke overraske, at CompTIA-undersøgelsen viste, at 27 procent af alle teenagere har fået hacket deres personlige informationer.

Denne procentsats ligger på 19 procent for folk, der er ansat i en virksomhed.

Flere sikkerhedsfolk har ellers gennem året påpeget igen og igen, at slutbrugerne udgør en af de allerstørste sikkerhedsrisici mod virksomhedens netværk og dertilhørende fortrolige oplysninger.

Sikkerhedsfolkenes gode råd er derfor, at virksomhederne skal satse benhårdt på at få sine medarbejdere uddannet i de mest basale sikkerhedsforanstaltninger, som altid starter med den sunde fornuft.

Det kan du læse mere om her: Fejl 40 er blandt de værste sikkerheds-mareridt

Læs også:
Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

På bare et år: Seks ud af 10 danske virksomheder ramt af it-kriminalitet

Læs også: Her er Volvos nye selvkørende bil-koncept: Vil være klar på vejene i 2017

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

ComputerViews: Bil-branchens store spillere strømmer ind på teknologi-området med så stor hast, at det kan minde om et kapløb.

Ingen af de store bil-firmaer vil risikere at blive kørt bag af dansen i det store udviklings-spring, som bil-branchen står på kanten af, og som vil indvarsle selvkørende, intelligente og selvlærende biler i løbet af de kommende år.

Det er noget, der kræver massive investeringer i it-teknologi: Sensorer, processorer, hukommelsesenheder og styresystemer og anden software af en meget kraftig kaliber, som vil gøre bilerne i stand til at forudsige og håndtere alle de komplekse og tilfældige handlinger, der opstår i samspillet med mange andre objekter med hver deres dagsorden og mål.

Mange af de store bil-firmaer deltager i disse dage på CES-messen i Las Vegas, der tidligere har været forbeholdt elektronik- og it-branchen.

Således har Toyota netop investeret syv milliarder kroner i et udviklingscenter i Silicon Valley, Renualt Nissan har netop meddelt, at selskabet vil have 10 selvkørende biler på gaden i 2020, Volvo vil være klar i 2017, Mercedes er på vej, Hyundai har afsat 12 milliarder kroner, Apple vil have en elbil på gaden i 2019, Samsung har indgået aftale med General Motors og så videre.

Stor betydning
Bil-industriens indtog i it-markedet vil få betydning for hele it-branchen i de kommende år.

De relativt få bil-producenter i verden – godt 200 alt medregnet, hvoraf under 50 er rigtigt store – deles om et gigantisk marked, der ifølge Ibisworld er på 61.774.200.000.000 kroner om året – altså 61,7 billioner kroner.

Det betyder, at bil-producenterne hver især har meget at miste, hvis de mister grebet. Men også, at de har meget at vinde, hvis de formår at sætte dagsorden.

Derfor er de klar til at til investere, hvad det koster for at komme med på den it-bølge, der pludselig er blevet et af de væsentligste konkurrence-parametre for industrien.

Og det vil sætte ekstra skub i udviklingen af teknologier, som ganske vist er på vej, men som ikke (endnu) har gennemgået de store, disruptive udviklingsspring.

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Det underbygges af, at mange af teknologi-firmaerne er ivrige efter at få samarbejder op at stå med bilbranchen: Dels for at få fingre i dette enormt store, spirende marked, dels for at få adgang til knowhow og udviklings-kompetencer, som de vil kunne udnytte i egne produkter.

Således har Gartner vurderet, at bilbranchen i 2016 vil købe processorer til biler for 220 milliarder kroner, mens markedet for software til biler ifølge ABI Research ligger på 3,4 milliarder kroner om året.

Og beløbene står til at vokse markant i de kommende år.

Gennembrud for Internet of Things
Hertil kommer, at bilbranchens fokus på bestemte områder vil gavne hele udviklings-området i branchen.

Det gælder eksempelvis bilbranchens udvikling af ekstremt hårdføre og pålidelige sensorer til biler, som skal kunne køre over hele verden.

Det betyder, at de skal kunne holde til rystelser, meget voldsomme temperatur-udsving og hastigt skiftende forhold (fugtigt, tørt, varmt, koldt, støvet, vådt…) i 10-15 år uden at gå i stykker.

Udviklingen af disse hårdføre sensorer er allerede godt på vej, men det bliver bil-industrien, der kommer til at stå for det helt store gennembrud, som resten af teknologi-branchen også vil kunne få gavn og glæde af.

Læs også: Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Kunstig intelligens
De store softwarehuse arbejder for tiden på højtryk på at udvikle intelligente og sammenhængende systemer, der kan samle og bearbejde enormt mange indløbne data fra mange forskellige kilder i realtid – ikke mindst med fokus på at kunne udføre ‘machine learning’ og ‘predictive analytics.’

Altså at systemet skal kunne analysere sig frem til ting, der efter al sandsynlighed vil ske om et øjeblik samt løbende kunne forbedre resultaterne ved at inddrage tidligere resultater.

Microsoft løftede sløret for sine ambitioner i foråret 2015, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af en helt ny type systemer.

Disse tanker deles af stort set alle de store it-spillere i markeder.

Tyske SAP satser eksempelvis på det realtids-baserede analysesystem SAP Hana som en grundpille under selskabets fremtidsplaner, mens Oracle har In-Memory Applications, Facebook har ‘M,’ og IBM det såkaldte Cognitive Business Solutions, som du kan læse mere om her: IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi.

Også Google er med, hvilket du kan læse mere om her: Et skridt nærmere kunstig intelligens: Alle får nu adgang til Googles motor til kunstig intelligens.

Det er samme ideer, som bil-industrien nu sætter sejl efter.

For de selvkørende biler skal styres af it-systemer, der netop skal kunne forudsige konsekvenser af handlinger, kunne agere i realtid på baggrund af mange data og være i stand til at blive bedre i takt med, at erfaringerne hober sig op.

Toyota kalder det for systemer, der skal kunne reagere korrekt på “tilfældige og uforudsete, komplekse situationer.”

En meget stor del af de meget store beløb, som bil-firmaerne nu investerer, vil derfor gå til udvikling af kunstig intelligens og intelligent software.

Og det kommer til at gå stærkt.

For bilbranchens spillere har i modsætning til mange af de øvrige eksperimenter på området konkrete mål og konkrete funktioner, som de udvikler hen imod – endda i hård konkurrence med de øvrige spillere, der har nøjagtigt samme mål.

Det vil øge udviklingshastigheden markant.

Med bilbranchens indtog på it-området vil vi derfor allerede i løbet af de kommende ganske få år se markante spring inden for udviklingen af kunstig intelligens og hårdfør sensor-hardware, som vil få afsmittende effekt på andre dele af it-branchen – og altså dermed de it-løsninger, som vi alle anvender i dagligdagen.

Hvor hurtigt tror du, at det kommer til at gå? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Tag et kig på listen over 10 aktuelle it-stillinger fra Computerworlds søsterside it-jobbank.dk.

1. MEAN Backend Web Developer for a massive management system
Hos Gan Integrity Solutions I København søger de efter en udvikler der kan stå for at udvikle deres server-side, med øje for hastighed og skalerbarhed. Desuden skal du også have noget erfaring indenfor front-end. – link til annoncen 

2. Java front-end udviklere til spændende projekter
Hos konsulenthuset Capgemini Sogeti i København, søger de blandt mange stillinger, front-end udviklere med ekspertise indenfor Java og Javascript, for de spændende projekter de skal lave for deres kunder. link til annoncen – Oversigt over andre opslåede stillinger fra Capgemini Sogeti.

3. Er SQL-miljøer din hjemmebane?
Hos Rigspolitiets domicil i Hvidovre, søger de lige nu en SQL ekspert, med henblik på at være en del af et hold på 26 andre i deres databaseadministration. Du skal brænde for SQL, it-verdenen og hvis du anser dig selv som en nørd, er det kun et plus – link til annoncen

4. Software engineer
Hos iværksætter virksomheden CloudScrape I København søger de 2 software udviklere med kompetencer indenfor Java og NodeJS. De er ikke ude efter en med ninja- eller guruskills. De har brug for kickass softwareingeniører/udvikler, der ønsker at gøre en forskel i en ung opstarts virksomhed. – link til annoncen

5. Senior leverance- & servicekonsulent til miljøfagsystem
Hos Geokon i Rødovre søger de person som har interesse for miljøet og kan bidrage til procesforbedringer i arbejdsmetoder hos kommunerne. Er du en god formidler og nyder du at være ude hos kunder, så tag et kig her.  - link til annoncen – Oversigt over andre opslåede stillinger fra Geokon.

6. Digital Customer Journey Analyst
Hos Telenor i København søger de blandt andet en online analytiker som forstår sig på hvordan mennesker begår sig online. Du kommer til at være en del af et team som sammen med teams i Ukraine, Ungarn og Kina danner grundlag for fremtidens Telenors online univers i samtlige lande. link til annoncen – Oversigt over andre opslåede stillinger fra Telenor.

7. BI-udvikler/Dataanalytiker
Hos PensionDanmark i København søger de en profil med erfaring med MS SQL Server og T-SQL samt SSIS. Du bliver en del af teamet Data Warehouse og analyse i direktørområdet Økonomisk Styring. – link til annoncen

8. Account Manager til Dustin
Hos Dustin i Aarhus søger de nu en sælger som brænder for opsøgende salg via telefonen. Du bliver ansvarlig for din egen kundeportefølje bestående af danske SMB-kunder. Dustin er i øvrigt blevet kåret til Årets forhandler 5 år i træk og har en masse firma aktiviteter såsom skiferier, vin- og øl smagning mv. link til annoncen

9. Teamleder til IT Servicedesk
Hos Statens IT på Frederiksberg søger de nu en engageret teamleder til en af deres 2 Servicedesk teams.
Har du lyst og evner til at lede og udvikle et team af dygtige Servicedesk medarbejdere i en dynamisk og professionel it-servicefunktion, så er dette job nok noget for dig - link til annoncen

10. Microsoft C5 og NAV Konsulent
Hos Logodan i Silkeborg søger en dygtig C5 konsulent og ligeledes en dygtig NAV konsulent, der sammen med resten af deres team, kan vedligeholde og udvikle brancheløsninger samt diverse standardsystemer. – link til annoncen

Det er det Gartner-ejede CloudHarmony, der står bag opgørelsen, og det er specifikt cloud-produkterne i kategorien infrastructure as service, der er er i fokus.

Eksempler på IaaS er Amazon Web Services og Microsofts Azure.

ClouadHarmony registrerede i 2015 56 nedbrud hos Amazon fordelt på selskabet fire hovedprodukter i cloud-kategorien.

Det resulterede i en samlet nedetid på to og en halv time – hvilket er det bedste resultat blandt de største leverandører.

Til sammenligning havde IBM Softlayer ifølge artiklen hos Networkworld en nedetid på 17 timer i 2015.

Googles Cloud Platform landede på en nedetid på 11 timer og 34 minutter, mens Microsofts Azure havde problemer i i alt 10 timer og 49 minutter i 2015, hvis man skal tro CloudHarmonys opgørelse.

De tidsangivelser dækker over, at Google havde i alt 167 nedbrud sidste år, mens Microsofts Azure var ramt af i alt 71 nedbrud.

Kun til fingerpeg
Networkworld skriver, at CloudHarmonys opgørelse kun giver et vigtigt fingerpeg om, hvordan det står til med oppe- og nedetiden hos de forskellige leverandører. Det er således ikke en 100 procent korrekt opgørelse, da undersøgelses-metoden har visse begrænsninger – den kan nok betegnes som en grundig stikprøvekontrol.

Azure hårdt ramt i Europa
En ting er derfor også de globale resultater, noget andet er, at der kan være regionale forskelle i, hvordan leverandørerne klarer sig.

Microsoft var eksempelvis flere gange i 2015 ramt af nedbrud på Azure i Europa – både to gange i december og i foråret havde kunderne problemer med at cloud-løsningerne fra Microsoft i vores del af verden.

Men selvom den slags situationer naturligvis skaber store frustrationer hos mange brugere, kan cloud-leverandørerne generelt siges at have mindst ligeså godt styr på driften – hvis ikke bedre – end de fleste lokale datacentre i virksomhederne.

Det nye er derfor, at man som bruger/kunde ikke kan gøre noget, når nedbruddet rammer. I stedet må man afvente, at leverandøren løser problemet.

I øvrigt klarede selskaber som Amazon, Microsoft og Google sig fornuftigt i 2015, når man sammenligner med cloud-leverandørerne generelt.

For det var ikke bare IBM, der havde mere nedetid, også Rackspace og Digital Ocean klarede sig dårligere ifølge CloudHarmony.

Værst klarede CenturyLink sig – her var den samlede nedetid på over 31 timer.

Joyent var den leverandør, der klarede sig bedst – her var nedetiden på blot 34 minutter i 2015.

Læs også:

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Office 365 og Azure igen ramt af problemer: Kunderne undrer sig højlydt

Java er det førende udviklingssprog i virksomhedernes backend og forbrugernes smartphones.

Derfor har programmeringssproget fra Oracle endnu engang kapret førstepladsen over de mest fremgangsrige programmeringssprog i 2015 foran sidste års populæreste sprog, C.

Det fremgår af det såkaldte TIOBE-index, som er en forkortelse af ‘The Importance Of Being Earnest’ (vigtigheden af at være seriøs, red.).

I indekset bliver forskellige programmeringssprog målt mod hinanden på søgeaktivteten i blandt andet Google, Bing og Yahoos søgemaskiner.

Læs også: Test-dig-selv: Er du skrappere end Danmarks bedste programmører?

Virksomheden bag indekset, TIOBE Software, understreger, at selskabets indeks ikke er en oversigt over de bedste eller de mest benyttede sprog, men de mest eftersøgte på nettet.

Gamle travere i toppen
For 10 år siden lå Java også nummer 1 i søgekonkurrencen, og alle i top 5 er programmeringssprog, der har været ekstremt populære i de seneste årti.

Samtidig indikerer TIOBE Software, at fremtiden ser lys ud for Java, da sproget har udviklet sig til at integrere moderne features som Lambda-udtryk.

Årets højdespringere på listen er Visual Basic .NET, Swift, Pascal og Groovy, mens Objective-C og PL/SQL må notere sig den største nedgang.

Du kan se hele top 20-listen og læse TIOBES egne fortolkninger af udviklingen inden for søgningen efter programmeringssprog her (klik for større billede):

Kilde: Tiobe.com

Læs også: 
Kan man lære at programmere på en time?

I fodsporene på it-Danmarks grundlægger: Her er Peter Naurs tre mesterværker