Category Archives: computer

Anders W. Eriknauer, managing partner i Nordic M&A, opstiller fem forskellige typer af investeringscases, som kapitalfonde vælger at investere deres penge i:
Early stage – Venture – Growth – Mature – Restructuring.

Den lidt ældre del af Computerworlds læsere husker sikkert filmen “Pretty Woman”, hvor Richard Gere forklarer Julia Roberts, at han tjener sine mange penge ved købe store selskaber for hensynsløst at skære dem i småstykker, tømme pengekassen, fyre en stor del af de ansatte og sælge det hele igen.

Et tilsvarende billede klæber også til de mange kapitalfonde, som fra tid til anden investerer i større eller mindre virksomheder – blandt andet i it-branchen.

Men selvom man kan finde eksempler på opkøb fra kapitalfonde, der er blevet fulgt op med fyringsrunder, så er virkeligheden noget mere nuanceret.

Ligesom almindelige virksomheder skal en kapitalfond tjene penge til sine ejere. Men i langt de fleste tilfælde tjener kapitalfonde deres penge på at skabe vækst i de virksomheder, som de investerer i.

Det fortæller managing partner i corporate finance-virksomheden Nordic M&A, Anders W. Eriknauer, som gennem tiden har hjulpet mange it- og techvirksomheder og kapitalfonde med at finde hinanden.

Senest har Nordic M&A rådgivet ejerne af softwarefirmaet Siteimprove, som kort før jul solgte godt en fjerdedel af deres aktier til den amerikanske fond Summit Partners. Prisen lød på 375 millioner kroner.

Læs også: Kapitalfond køber sig ind i Siteimprove for 375 millioner kroner – satser på global vækst

“Siteimprove er et godt eksempel på en virksomhed, der er i kraftig vækst, samtidig med at man stadig udvikler på sit produkt til et meget stort og globalt marked. Det kræver tit både kapital og erfaring fra en international partner,” siger Anders W. Eriknauer, som også rådgav ejerne af hostingvirksomheden Scannet A/S, der kort før jul blev solgt til den britiske kapitalfond HgCapital.

Læs også: Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Et tredje aktuelt eksempel er Netcompany som også for nylig solgte aktiemajoriteten til den nordiske fond FSN Capital.

Læs også:Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Hvor kommer kapitalfondenes penge fra?
En kapitalfond er i realiteten en investeringsforening, hvor en kreds af banker, pensionsselskaber, andre finansielle virksomheder eller private investorer putter penge i en fond og hyrer et team til at forvalte pengene i fonden.

Anders W. Eriknauer fortæller, at kapitalfondene de seneste år har specialiseret sig. Mange fonde stiller penge til rådighed for investeringer, som typisk er målrettet mod en bestemt branche eller en bestemt type virksomheder.

Derfor er der stor forskel på de investeringsstrategier, som fondene lægger for dagen. Nogle fonde har en meget snæver tilgang til, hvilke virksomheder, de vil putte penge i, mens andre har en bredere tilgang.

“Så når man kontakter en kapitalfond, skal man være meget omhyggelig med at finde ud af, hvad deres investeringsstrategi er. De forskellige fonde fokuserer forskelligt i forhold til, hvilket stadie en virksomhed befinder sig i,” siger Anders W. Eriknauer.

Ti investeringer pr. fond
“En grov tommelfingerregel er, at en fond laver ti investeringer, Så hvis de har en milliard vil den typiske investering ligge på 100 millioner kroner pr styk. Det giver et fingerpeg om den case, man ønsker at præsentere for fonden vil have interesse,” siger han.

“Den typiske kapitalfond har ofte en levetid på ti år, og tidshorisonten for en investering er typisk fire til maksimalt seks år. Det vil sige, at indenfor de ti år skal de have foretaget alle investeringer i fonden og komme ud af alle investeringer igen,” fortæller han.

“Derfor har de ofte forholdsvis travlt med at brænde deres penge af i de første to-tre år, ligesom de på et tidspunkt får forholdsvis travlt med at komme ud af deres investeringer, så de kan lukke fonden ned og betale penge og afkast tilbage til de investorer, som står bagved.”

Hvad skal vi sætte vores penge i?
Anders W. Eriknauer opdeler investeringsmodne virksomheder i fem hovedgrupper.

Early stage – den klassiske startup:
Det er en virksomhed, hvor ejeren har fået en god ide, udviklet et produkt og måske også fået de første kunder.

“Den type virksomheder får typisk investeringer fra et meget veludviklet netværk af formuende privatpersoner, der er begyndt at investere deres penge. Et eksempel er sådan en som Lars Seier eller en Preben Damgaard. Men der er også mere etablerede institutionelle spillere som Vækstfonden eller en fond som Sunstone Capital, der i 2011 investerede i det danske Podio.”

Venture – udviklingsmodne firmaer:
Det er stadig meget tidligt i en virksomheds udvikling, men det er dog lidt mere etablerede virksomheder

“Der har du sådan nogen som Via Venture, som jeg dog vil betegne som multi-stage-fond , der også investerer i mere modne virksomheder,” siger Andres W. Eriknauer.

Growth – Vækstvirksomheder:
Vækstvirksomheder er et område, hvor mange kapitalfonde ifølge Anders W. Eriknauer i dag opererer. Og det er også der, hvor de aktuelle eksempler med Siteimprove, Scannet og Netcompany placerer sig.

“Vil man have taletid hos store internationale vækstinvestorer skal din virksomhed vise vækstrater på minimum 30 procent årligt. Det er den bedste målestok for at din virksomhed har et produkt eller en service, der efterspørges. Og grundig forberedelse af din case er helt afgørende. Hvis du lykkes med at få taletid hos disse fonde får du til gengæld adgang til et helt unikt internationalt netværk,” fortæller Anders W. Eriknauer, som peger på kapitalfonden Advents køb af KMD som et andet eksempel på en vækstcase.

“KMD stod i forvejen ekstremt stærkt på det danske marked, men samtidig var man på vej ind på privatmarkedet og internationale markeder med opkøb i Sverige og Norge,” siger Anders W. Eriknauer.

“De fonde, der interesserer sig for at investere i vækstscenarier har som regel en filosofi om, at de ikke låner penge til deres investeringer. Det er tit bedre for virksomheden at være fri af gæld. Så skal man ikke bruge kræfter på, om man kan betale renter og afdrag til en bank. Uden gæld er man derimod fri til at investere i produkter, kunder eller salg.”

Mature – Den stabile og modne virksomhed:
Det er typisk virksomheder, der er i en stabil fase. De opererer ofte i en afgrænset industri med stabil afsætning af deres produkter.

“Det er her du finder kapitalfonde som Polaris og Axcel, der er mere klassiske buy-out kapitalfonde, som ofte investerer sammen med ledelsen i virksomheden og i lidt større virksomheder.”

Restructuring – Effektivisering og fokusering:
Er typisk en case, hvor man investerer i en virksomhed, der er løbet ind i problemer, og hvor nogle ting er gået op i hat og briller.

“Der er fondens opgave at få virksomheden på ret køl igen. Det er sådan en Richard Gere-case, hvor man kan være nødt til at bryde virksomheden op, eller refokusere forretningen,” siger Anders W. Eriknauer.

“TDC er et eksempel, hvor man efter at være overtaget af en kapitalfond frasolgte en række udenlandske aktiviteter. Det var en re-fokuseringsøvelse, som de gennemførte på det tidspunkt, hvor de trak sig tilbage til deres skandinaviske kernemarked.”

Det kræver planlægning og omtanke, når så stor en spiller på it-markedet som KMD ser sig om efter et nyt forretningsområde.

Med opkøbet af Edlund, som leverer specialiseret software til administration af livforsikringer og pension, har KMD bevæget sig ind på hidtil ukendt land.

Men der er gode grunde til, at KMD valgte at udvide butikken i retning af den finansielle sektor, forklarer administrerende direktør for KMD, Eva Berneke.

For den finansielle sektor har brug for folk med kedelige spidskompetencer.

“I virkeligheden har vi i et stykke tid arbejdet på at finde ud af, hvilket område i det private erhvervsliv der passer til KMD. Vi har jo selv nogle ekspertiser omkring sikre data, store transaktionsmængder og høj sikkerhed omkring persondata og at overholde til enhver tid gældende lovgivning. Det kan jo lyde kedeligt for nogle, men for den finansielle sektor er det i højsædet,” siger KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, til Computerworld.

Derfor har KMD koncentreret sig om at opkøbe firmaer, som allerede er etablerede på den finansielle sektors it-marked, uddyber Eva Berneke.

“Den finansielle sektor passer kompetencemæssigt til det, vi foretager os. Det har været en guideline, når vi gennemfører opkøb. Derfor købte vi Banqsoft, der jo også er i Norge og Sverige, og derfor har vi fokuseret på Edlund.”

Gamle ekspertiser skal lønne sig på det nye marked
Hos Edlund ser administrerende direktør Thomas Jøhnk frem til, at KMD’s muskler vil lade softwareudvikleren tilbyde sine kunder helt at overtage deres it-afdelinger. Og det er han ikke ene om.

For Eva Berneke ser det som en naturlig forlængelse af KMD’s historie i kommunerne.

“Det er den historik, vi kommer fra i det offentlige, hvor vi leverer et bredt spektrum af it-løsninger og vi kan se at der er mulighed for det i den finansielle sektor, hvor de gerne vil have nogen til at integrere alle systemerne og passe det. Vi regner med at se et større behov for det i den finansielle sektor.”

Det marked kommer både til at ligge i Danmark og i resten af Norden.

Edlund har i flere år barslet med at blive store i udlandet, og de planer fortsætter efter opkøbet, fortæller Eva Berneke.

“Vi skal have noget kommerciel muskel i Sverige og Norge, så vi ansætter nogle lokale folk, som har erfaring med pensionsbranchen og kender markedet og de nationale lovgivninger. De skal så sættes sammen med dem, der kender den danske løsning.”

En af dem kan passende være Edlunds direktør, Thomas Jøhnk, som snart bliver arbejdende bestyrelsesmedlem.

Han skal nemlig afløses på direktørposten af en ny og mere internationalt erfaren person, som skal stå for Edlunds nordiske fremstød.

Det kan du læse mere om her: Edlund-direktør fratræder som direktør efter salg til KMD: Derfor sælger Edlund hele butikken

For tiden behøver Thomas Jøhnk dog ikke at skifte visitkortet ud. For der står ikke en ny direktør klar i kullisen.

“Det skal vi først til at kigge på nu, for handelen skulle i hus først. Heldigvis skal Thomas ikke nogen steder, så det er dejligt, at han kan fortsætte,” lyder det fra Eva Berneke.

Læs også: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Det kræver planlægning og omtanke, når så stor en spiller på it-markedet som KMD ser sig om efter et nyt forretningsområde.

Med opkøbet af Edlund, som leverer specialiseret software til administration af livforsikringer og pension, har KMD bevæget sig ind på hidtil ukendt land.

Men der er gode grunde til, at KMD valgte at udvide butikken i retning af den finansielle sektor, forklarer administrerende direktør for KMD, Eva Berneke.

For den finansielle sektor har brug for folk med kedelige spidskompetencer.

“I virkeligheden har vi i et stykke tid arbejdet på at finde ud af, hvilket område i det private erhvervsliv der passer til KMD. Vi har jo selv nogle ekspertiser omkring sikre data, store transaktionsmængder og høj sikkerhed omkring persondata og at overholde til enhver tid gældende lovgivning. Det kan jo lyde kedeligt for nogle, men for den finansielle sektor er det i højsædet,” siger KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, til Computerworld.

Derfor har KMD koncentreret sig om at opkøbe firmaer, som allerede er etablerede på den finansielle sektors it-marked, uddyber Eva Berneke.

“Den finansielle sektor passer kompetencemæssigt til det, vi foretager os. Det har været en guideline, når vi gennemfører opkøb. Derfor købte vi Banqsoft, der jo også er i Norge og Sverige, og derfor har vi fokuseret på Edlund.”

Gamle ekspertiser skal lønne sig på det nye marked
Hos Edlund ser administrerende direktør Thomas Jøhnk frem til, at KMD’s muskler vil lade softwareudvikleren tilbyde sine kunder helt at overtage deres it-afdelinger. Og det er han ikke ene om.

For Eva Berneke ser det som en naturlig forlængelse af KMD’s historie i kommunerne.

“Det er den historik, vi kommer fra i det offentlige, hvor vi leverer et bredt spektrum af it-løsninger og vi kan se at der er mulighed for det i den finansielle sektor, hvor de gerne vil have nogen til at integrere alle systemerne og passe det. Vi regner med at se et større behov for det i den finansielle sektor.”

Det marked kommer både til at ligge i Danmark og i resten af Norden.

Edlund har i flere år barslet med at blive store i udlandet, og de planer fortsætter efter opkøbet, fortæller Eva Berneke.

“Vi skal have noget kommerciel muskel i Sverige og Norge, så vi ansætter nogle lokale folk, som har erfaring med pensionsbranchen og kender markedet og de nationale lovgivninger. De skal så sættes sammen med dem, der kender den danske løsning.”

En af dem kan passende være Edlunds direktør, Thomas Jøhnk, som snart bliver arbejdende bestyrelsesmedlem.

Han skal nemlig afløses på direktørposten af en ny og mere internationalt erfaren person, som skal stå for Edlunds nordiske fremstød.

Det kan du læse mere om her: Edlund-direktør fratræder som direktør efter salg til KMD: Derfor sælger Edlund hele butikken

For tiden behøver Thomas Jøhnk dog ikke at skifte visitkortet ud. For der står ikke en ny direktør klar i kullisen.

“Det skal vi først til at kigge på nu, for handelen skulle i hus først. Heldigvis skal Thomas ikke nogen steder, så det er dejligt, at han kan fortsætte,” lyder det fra Eva Berneke.

Læs også: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

En ny global netværksgigant er en realitet om ganske få dage. 

Sidste forår blev det annonceret, at finske Nokia ville købe franske Alcatel-Lucent for op mod 110 milliarder kroner.

Nu meddeler Nokia i en pressemeddelelse, at købet er gået igennem, og at Nokia i første omgang vil komme til at eje næsten 80 procent af aktierne i Alcatel-Lucent.

“Vi er glade for, at købet er lykkes, og at Alcatel-Lucents investorer deler vores tro på fremtiden i det samlede selskab. Vi vil rykke hurtigt for at samle de to selskaber og udføre vores integrerings-planer,” udtaler Rajeev Suri, der er administrerende direktør i Nokia.

Har store planer
Det fremgår også, at resultatet af opkøbet vil kunne mærkes hos kunderne allerede om ganske få dage:

“Fra den 14. januar 2016 vil Nokia og Alcatel-Lucent tilbyde en samlet end-to-end portefølje med omfanget og skalaen til at møde behovene hos vores globale kunder.”

“Vi vil have R&D og innovation uden sidestykke, hvilket vi vil bruge til at lede verden i skabelsen af næste generations teknologi og services,” skriver Nokia videre.

Alcatel-Lucent er selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006.

Det er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Med Nokias køb af Alcatel-Lucent skabes en ny global netværksgigant, og det vil få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked, har Forrester tidligere udtalt.

Nokias køb af Alcatel-Lucent er i øvrigt langt fra den eneste opsigtsvækkende handel i netværksindustrien i øjeblikket – se alle de andre aktiviteter i denne overbliks-artikel.

Læs også:

Her er de vigtigste opkøb i netværks-industrien i 2015 – får betydning for hele industrien

Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent

Nokia-boss melder klart ud: Derfor kommer vi til at bestemme over Alcatel-Lucent

En ny global netværksgigant er en realitet om ganske få dage. 

Sidste forår blev det annonceret, at finske Nokia ville købe franske Alcatel-Lucent for op mod 110 milliarder kroner.

Nu meddeler Nokia i en pressemeddelelse, at købet er gået igennem, og at Nokia i første omgang vil komme til at eje næsten 80 procent af aktierne i Alcatel-Lucent.

“Vi er glade for, at købet er lykkes, og at Alcatel-Lucents investorer deler vores tro på fremtiden i det samlede selskab. Vi vil rykke hurtigt for at samle de to selskaber og udføre vores integrerings-planer,” udtaler Rajeev Suri, der er administrerende direktør i Nokia.

Har store planer
Det fremgår også, at resultatet af opkøbet vil kunne mærkes hos kunderne allerede om ganske få dage:

“Fra den 14. januar 2016 vil Nokia og Alcatel-Lucent tilbyde en samlet end-to-end portefølje med omfanget og skalaen til at møde behovene hos vores globale kunder.”

“Vi vil have R&D og innovation uden sidestykke, hvilket vi vil bruge til at lede verden i skabelsen af næste generations teknologi og services,” skriver Nokia videre.

Alcatel-Lucent er selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006.

Det er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Med Nokias køb af Alcatel-Lucent skabes en ny global netværksgigant, og det vil få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked, har Forrester tidligere udtalt.

Nokias køb af Alcatel-Lucent er i øvrigt langt fra den eneste opsigtsvækkende handel i netværksindustrien i øjeblikket – se alle de andre aktiviteter i denne overbliks-artikel.

Læs også:

Her er de vigtigste opkøb i netværks-industrien i 2015 – får betydning for hele industrien

Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent

Nokia-boss melder klart ud: Derfor kommer vi til at bestemme over Alcatel-Lucent

Bruger-anmeldelser af alt fra smartphones til høretelefoner, e-bøger og en ny sweater til vinterkulden spiller en stadig mere central rolle for forbugernes køb på nettet.

Før man trykker “køb”, kan man nenlig med fordel tjekke, hvad andre brugere mener om produktet.

Man skulle måske tro, at producenten kan juble, hvis produktet er bedømt med en samlet score på fem stjerner ud af fem mulige – men det er faktisk ikke tilfældet.

I stedet er den perfekte karakter set fra producentens stol en karakter på 4,2 til 4,5.

Det skriver Techcrunch med udgangspunkt i en undersøgelse fra det amerikanske Northwestern University i Chicago på vegne af PowerReviews, hvor 40 produktkategorier indgår.

Det viser sig, at en samlet karakter fra de andre brugere/kunder på 4,2 til 4,5 ud af fem mulige er den optimale, fordi det resultat har den største indflydelse på, om den potentielle kunde rent faktisk vælger at købe varen.

Vi tror ikke på den perfekte karakter
Forklaringen på, at en ren topkarakter ikke er den bedste (hvis målet er at få forbrugeren til at købe), er, at fem stjerner ud af fem mulige vækker forbrugerens mistanke: Er der på den ene eller den anden måde fusk med i spillet?

Techcrunch skriver videre om undersøgelsen, at forbrugerne godt er klar over, at der sjældent er noget, der er helt perfekt, og derfor forventer man også at se eksempler på negative anmeldelser – medmindre altså det ikke er det sandfærdige billede, man bliver præsenteret for.

Denne skepsis er i øvrigt ikke opstået uden grund, for vi har i de senere år set flere eksempler på fusk med online produktanmeldelser, hvor producenter blandt andet har betalt sig til falske – og naturligvis positive – produktanmeldelser.

Sidste efterår besluttede Amazon af samme grund at sagsøge op mod 1114 personer, der havde skrevet falske anmeldelser mod en betaling på ned til blot fem dollars per anmeldelse. Læs mere om det her.

Læs også:

Falske online-anmeldelser et kæmpe problem – men nu sagsøges svindlerne

Bruger-anmeldelser af alt fra smartphones til høretelefoner, e-bøger og en ny sweater til vinterkulden spiller en stadig mere central rolle for forbugernes køb på nettet.

Før man trykker “køb”, kan man nenlig med fordel tjekke, hvad andre brugere mener om produktet.

Man skulle måske tro, at producenten kan juble, hvis produktet er bedømt med en samlet score på fem stjerner ud af fem mulige – men det er faktisk ikke tilfældet.

I stedet er den perfekte karakter set fra producentens stol en karakter på 4,2 til 4,5.

Det skriver Techcrunch med udgangspunkt i en undersøgelse fra det amerikanske Northwestern University i Chicago på vegne af PowerReviews, hvor 40 produktkategorier indgår.

Det viser sig, at en samlet karakter fra de andre brugere/kunder på 4,2 til 4,5 ud af fem mulige er den optimale, fordi det resultat har den største indflydelse på, om den potentielle kunde rent faktisk vælger at købe varen.

Vi tror ikke på den perfekte karakter
Forklaringen på, at en ren topkarakter ikke er den bedste (hvis målet er at få forbrugeren til at købe), er, at fem stjerner ud af fem mulige vækker forbrugerens mistanke: Er der på den ene eller den anden måde fusk med i spillet?

Techcrunch skriver videre om undersøgelsen, at forbrugerne godt er klar over, at der sjældent er noget, der er helt perfekt, og derfor forventer man også at se eksempler på negative anmeldelser – medmindre altså det ikke er det sandfærdige billede, man bliver præsenteret for.

Denne skepsis er i øvrigt ikke opstået uden grund, for vi har i de senere år set flere eksempler på fusk med online produktanmeldelser, hvor producenter blandt andet har betalt sig til falske – og naturligvis positive – produktanmeldelser.

Sidste efterår besluttede Amazon af samme grund at sagsøge op mod 1114 personer, der havde skrevet falske anmeldelser mod en betaling på ned til blot fem dollars per anmeldelse. Læs mere om det her.

Læs også:

Falske online-anmeldelser et kæmpe problem – men nu sagsøges svindlerne

Softwarevirksomheden Edlund er blevet købt af KMD.

Selskabet har forrygende vækst for tiden, og når selskabet overhovedet går med til et salg, er det ikke fordi, der er brug for en redningsplanke.

Det handler i stedet om at forberede sig på fremtiden, før den banker på døren.

“Vi har ikke behov for at sælge, så vi skulle overbevises om, at KMD var den rigtige. Men jeg har også en erkendelse af, at der ikke var garanti for, at det ville gå godt om tre eller fem år med mig og min far som ejere. Jeg tror, at det ville gå godt, men det er jo klogt at sælge, mens det kører godt,” siger Thomas Jøhnk, inden han uddyber:

“Vi har i en årrække erkendt, at det, der skal drive os videre, ikke er det samme, som det krævede at skabe virksomheden.”

Og det, som fremtiden kræver, er blandt andet en direktør, som kan skaffe vækst på de udenlandske markeder for Edlund. Og det er ikke Thomas Jøhnk.

“Jeg er ikke nødvendigvis den bedste til at drive os til udlandet. Indtil videre er jeg stadig direktør, men vi har aftalt, at vi skal finde en ny direktør, som kender branchen og forstår, at det skal være attraktivt for medarbejderne at være hos Edlund og som har evner til at få os til udlandet.”

Men Selvom Edlund får nye ejere og ny direktør, betyder det ikke, at den stiftende familie trækker sig helt ud.

Når den nye direktør er fundet, fortsætter Thomas Jøhnk nemlig som arbejdende bestyrelsesmedlem.

Han ejer 47 procent af Edlund, som han stiftede med sin far, Erling Edlund Andersen.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget KMD betaler for Edlund, men selskabet omsatte i fjor for knap 300 millioner kroner og har forrygende vækst, så beløbet skal tælles i trecifrede millioner.

Det betyder, at Thomas Jøhnk kommer til at lande en betydelig sum på salget.

Han vil dog ikke ind på, præcis hvor meget han kan sætte i banken.

“Men jeg klarer mig. Det er der ingen tvivl om,” siger han til Computerworld.

Skal du måske fejre salget med en ny bil?

“Jeg skal ikke have en ny bil, for jeg har en fin Tesla allerede.”

Thomas Jøhnk vil meget hellere tale om Edlunds fremtid. Og den ser lys ud efter opkøbet af KMD, mener han. Opkøbet kommer efter en periode med ganske markante vækstrater, som du kan læse mere om her: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: “It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os”

Edlund har længe haft planer om at udvide til resten af Norden, og med KMD mener Thomas Jøhnk at have fundet den helt rigtige partner til det projekt.

Vil være kundernes it-afdeling
Noget af det, der gør KMD til den rigtige køber for Edlunds kunder, er de ekstra muskler, som KMD kan lægge bag Edlund.

Med dem kan Edlund nemlig opfylde et behov, som flere af virksomhedens kunder har givet udtryk for: At slippe for at drive en it-afdeling.

“Der er nogle af vores kunder, som konkret efterspørger en leverandør, som tager det fulde ansvar for alt, der har med it at gøre. Rigtigt mange har købt noget fra os og noget fra andre, og så har de en kæmpe integrationsopgave,” forklarer Thomas Jøhnk.

Med KMD bag sig er det nu en mulighed for Edlund at overtage de opgaver for kunderne.

“Vi vil gerne kunne tilbyde en langt bredere palette, hvor vi kan overtage hele it-afdelingen og levere en garanteret pris på en garanteret ydelse. Og det er noget af det, som KMD også gerne vil gøre.”

Læs også: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: “It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os”

Thomas Jøhnk ser det som en naturlig udvikling på markedet, hvor virksomheder koncentrerer sig om den centrale del af deres forretning og lader andre klare det besværlige udenoms arbejde.

Læs også: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Benyttelsen af DASK stod åben for enhver, idet Regnecentralen udlejede DASK for en fast pris á 400 kr i timen (1959-priser). Kilde: Teknsik Museum.

3. januar 2016 døde Peter Naur på Herlev Hospital efter kort tids sygdom.

Læs mere her: Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

Peter Naur efterlader sig en stribe markante fodspor på den vej, han som den første er gået ud af for at bygge det it-Danmark, som vi kender i dag.

Tre af de største bedrifter, der hviler på skuldrene af Peter Naur, er således meget markante skillelinjer i digitaliseringens tegn:

Opbygning af Regnecentralen
De første danske EDB-skridt blev trådt på kontorgangene i Regnecentralen, der var det første danske it-firma. Det blev stiftet i 1955 med støtte fra Marshallplanen på 900.000 kroner.

Efter et ophold på det engelske universitet Cambridge, hvor Peter Naur arbejdede med Electronic Delay Storage Automatic Calculator (EDSAC), der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer, blev han ansat som en del af det team, der skulle gøre Danmark til et it-land.

Det var blandt andet den indsigt i programmering, han havde med fra Cambridge, der skulle drive projektet frem. Virksomheden prægede da også både dansk og international it-udvikling og bidrog væsentligt til programmeludvikling.

Peter Naur har selv beskrevet Regnecentralen som et enestående sted, med et enormt kreativt miljø, med Niels Ivar Bech som direktør og motivator.

Læs Computerworlds store interview: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

De entreprenante ansatte havde allerede fra starten af DASK-tiden en mission om at udvikle et fælles programmerings-sprog, som Peter Naur kom til at stå i spidsen for, og som mange år senere skulle indbringe ham it-verdenens fornemmeste pris, Turing-prisen.

DASK står i dag på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Blandt Peter Naurs meritter var også opfindelsen af ordet ‘datalogi’ (læren om data), som blev forkyndt for folket i en række radioforelæsninger i årene 1966 og 1967. Foto: DIKU

Revolution i programmering
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Der skulle udarbejdes en rapport, og det blev Peter Naur, der blev sat i spidsen for det arbejde, der endte med programmeringssproget ALGOrithmic Language 1960 eller bare Algol 60.

Et sprog, der satte nye standarder og siden gav anledning til andre sprog som eksempelvis Pascal.

Programmeringssprog er kendetegnet ved en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog.

Arbejdet førte til en massiv erkendelse og i 2005 den største hædersbevisning, der uddeles i datalogiens verden, i form af Turing-prisen.

Argumentet for at tildele prisen til Peter Naur var, at han havde skabt “fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming.”

Da DIKU fejrede 40 års jubilæum i 2010 var Peter Naur inviteret på talerstolen med en historisk- og teknisk introduktion til Gier/Algol.

Etablering af DIKU
Den tredje hjørnesten i hans livslange arbejde for it-branchen var etableringen af Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), der blev etableret i 1970 som en udløber af Institut for Matematiske Fag.

I 1969 tilbød Københavns Universitet ham således Danmarks første professorat i datalogi. Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Selv har han kaldt sig for “en håbløs institutleder“, men instituttet fik dog en flyvende start med kraftig vækst i såvel antal studerende som ansatte.

Siden har det haft sine op- og nedture, men dets eksistensberettigelse i dag taler for sig selv med omkring 800 studerende og 80 ansatte og en stadigt stigende efterspørgsel på dygtige dataloger i samfundet.

Peter Naur har i øvrigt bibeholdt en kontorplads på DIKU, som han flittigt har frekventeret frem til sin død den 3. januar 2016.

Kendte du Peter Naur? Giv dit besyv med om dit bedste møde med ham i debatfeltet herunder.

Læs også:
Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?