Category Archives: computer

Mens Microsofts to nye smartphone-flagskibe, Lumia 950 og 950 XL, kan købes i Danmark om få dage, har telefonerne allerede været i handlen i USA i nogen tid.

Det er primært via teleselskabet AT&T, at de to Lumia-produkter sælges, mens en anden amerikansk telegigant, Verizon, har valgt ikke at forhandle de nye telefoner.

Hot Hardware skriver, at en kunde klagede over, at Verizon Wireless ikke ville forhandle de nye Lumia-telefoner.

Nu er Verizons svar kommet retur:

“Fordi der har været begrænset kunde-efterspørgsel på Windows 10.smartphones, har Verizon valgt ikke at føre Nokia Lumia 10 hos sine forhandlere,” lyder det blandt andet fra teleselskabet.

I svaret fremgår det dog også, at Lumia 950 og 950 XL som det ser ud nu, slet ikke kan køre på Verizons net, og at det skyldes, at Microsoft ikke har certificeret telefonerne til det.

Det bunder formentlig i Microsofts aftale med AT&T og er nok også en afgørende del af forklaringen på, hvorfor Verizon nu slet ikke forhandler Lumia 950 og 950 XL.

Microsofts umulige kamp
Microsoft har ellers hårdt brug for at få gang i salget af Windows-smartphones.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner oplyse, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forvejen hårdt pressede Microsoft-styresystem. Læs mere her.

I årets tredje kvartal fik Android en markedsandel på 84,7 procent, mens Apples markedsandel lå på 13,1 procent.

Det er muligt at forudbestille Lumia 950 og 950 XL hos en række forhandlere i Danmark, men telefonerne afsendes først fra den 3. december.

Læs også:

Total Windows-nedtur: Markant dyk i antallet af solgte Windows-smartphones

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Mens it-firmaer og deres brancheorganisationer skriger på arbejdskraft, står det mere end skidt til, når det handler om at efteruddanne de medarbejdere, man allerede har ansat.

Ifølge en rapport fra fagforeningerne Samdata/HK, IDA og Prosa må de fleste it-folk selv sørge for at skaffe sig efteruddannelse og opdatere deres viden.

Samtidig er det de færreste, der ender med at få papir på, hvad de har lært.

Rapporten bygger på svar fra 4.370 medlemmer af de tre fagforeninger, og den viser, at tre ud af fire it-folk – 77 procent – i løbet af det seneste år har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse.

Kun 44 procent fortæller, at efteruddannelsen er kommet i stand på initiativ fra deres arbejdsgiver.

To ud af tre klarer sig på egen hånd
Mere end halvdelen af de adspurgte – 52 procent – fortæller, at uddannelsen foregår som selvstudie.

Det svarer til, at to ud af tre it-folk, som begynder på et kursusforløb, reelt er overladt til selv at pløje sig igennem lærebøgerne.

Samtidig fortæller hver fjerde, at efteruddannelsen foregår som såkaldt sidemandsoplæring, hvor det er en kollega, der giver sin viden videre.

I den anden ende af skalaen er det kun en ud af seks it-folk, som i løbet af et år gennemfører en uddannelse eller et kursus, som ender med en certificering eller som udløser ECTS-point i det officielle uddannelsessystem.

Formand for Samdata/HK, Thomas Bisballe Jensen, hæfter sig især ved, at mindre end halvdelen af de it-professionelle kommer på efteruddannelse på arbejdsgiverens initiativ.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at komme op ad stolen for at vedligeholde it-medarbejdernes kompetencer.

“Jeg er nervøs for, at firmaerne i forlængelse af krisen tænker markant mere kortsigtet,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Usundt
Han tvivler også på, at det store antal selvstuderende er sundt for branchen. Han opfordrer både arbejdsgivere og politikere til at tage et større ansvar for at sikre mere efteruddannelse.

“Det er helt vildt, hvor meget tid folk bruger på selvstudier uden for arbejdstiden. Det er selvfølgelige godt, at medarbejderne er engagerede og tager et stort ansvar, men jeg er bekymret for, om det i længden er en holdbar model,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Han peger på, at svarene i rapporten også viser, at mange afholder sig fra at sætte sig på skolebænken, fordi der ikke er nogen kolleger, der kan overtage ens arbejdsopgaver, mens man er væk.

“Det bliver et kollegialt problem, at bruge arbejdstid på efteruddannelse, fordi der ikke er andre til at passe de arbejdsopgaver, man har ansvaret for i det daglige. Og så er det nemmere at gøre det i sin fritid,” siger han.

I ingeniørernes fagforening, IDA, siger formand for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at resultaterne i rapporten er udtryk for, at virksomhederne ikke ser it-efteruddannelse som en investering på linie med nye bygninger eller maskiner.

“It er et område, hvor fornyelsen er voldsom, og hvis dit produkt indeholder meget it, er det livstruende for en virksomhed, hvis man glemmer behovet for efteruddannelse. Det er et skjult effektivitetsdræn for virksomheder, der ikke sørger for, at deres medarbejdere er lige så skrappe til digitalhåndtering som andre,” siger Morten Thiessen.

Læs også:

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen

Mens it-firmaer og deres brancheorganisationer skriger på arbejdskraft, står det mere end skidt til, når det handler om at efteruddanne de medarbejdere, man allerede har ansat.

Ifølge en rapport fra fagforeningerne Samdata/HK, IDA og Prosa må de fleste it-folk selv sørge for at skaffe sig efteruddannelse og opdatere deres viden.

Samtidig er det de færreste, der ender med at få papir på, hvad de har lært.

Rapporten bygger på svar fra 4.370 medlemmer af de tre fagforeninger, og den viser, at tre ud af fire it-folk – 77 procent – i løbet af det seneste år har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse.

Kun 44 procent fortæller, at efteruddannelsen er kommet i stand på initiativ fra deres arbejdsgiver.

To ud af tre klarer sig på egen hånd
Mere end halvdelen af de adspurgte – 52 procent – fortæller, at uddannelsen foregår som selvstudie.

Det svarer til, at to ud af tre it-folk, som begynder på et kursusforløb, reelt er overladt til selv at pløje sig igennem lærebøgerne.

Samtidig fortæller hver fjerde, at efteruddannelsen foregår som såkaldt sidemandsoplæring, hvor det er en kollega, der giver sin viden videre.

I den anden ende af skalaen er det kun en ud af seks it-folk, som i løbet af et år gennemfører en uddannelse eller et kursus, som ender med en certificering eller som udløser ECTS-point i det officielle uddannelsessystem.

Formand for Samdata/HK, Thomas Bisballe Jensen, hæfter sig især ved, at mindre end halvdelen af de it-professionelle kommer på efteruddannelse på arbejdsgiverens initiativ.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at komme op ad stolen for at vedligeholde it-medarbejdernes kompetencer.

“Jeg er nervøs for, at firmaerne i forlængelse af krisen tænker markant mere kortsigtet,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Usundt
Han tvivler også på, at det store antal selvstuderende er sundt for branchen. Han opfordrer både arbejdsgivere og politikere til at tage et større ansvar for at sikre mere efteruddannelse.

“Det er helt vildt, hvor meget tid folk bruger på selvstudier uden for arbejdstiden. Det er selvfølgelige godt, at medarbejderne er engagerede og tager et stort ansvar, men jeg er bekymret for, om det i længden er en holdbar model,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Han peger på, at svarene i rapporten også viser, at mange afholder sig fra at sætte sig på skolebænken, fordi der ikke er nogen kolleger, der kan overtage ens arbejdsopgaver, mens man er væk.

“Det bliver et kollegialt problem, at bruge arbejdstid på efteruddannelse, fordi der ikke er andre til at passe de arbejdsopgaver, man har ansvaret for i det daglige. Og så er det nemmere at gøre det i sin fritid,” siger han.

I ingeniørernes fagforening, IDA, siger formand for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at resultaterne i rapporten er udtryk for, at virksomhederne ikke ser it-efteruddannelse som en investering på linie med nye bygninger eller maskiner.

“It er et område, hvor fornyelsen er voldsom, og hvis dit produkt indeholder meget it, er det livstruende for en virksomhed, hvis man glemmer behovet for efteruddannelse. Det er et skjult effektivitetsdræn for virksomheder, der ikke sørger for, at deres medarbejdere er lige så skrappe til digitalhåndtering som andre,” siger Morten Thiessen.

Læs også:

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen

Som Computerworld kunne fortælle mandag morgen, åbner Telenor i dag som det første danske teleselskab for Voice over LTE, også kaldes VoLTE, hvor samtalen afvikles over 4G-dataforbindelsen.

VoLTE betyder blandt andet, at selve lydkvaliteten ved samtaler får et nøk i vejret – læs mere om alle fordelene her.

VoLTE bliver fremtidens måde at tale i telefon på, og samtidig muliggør det også WiFi Calling, så du kan få bedre mobildækning indendørs, fordi der kan skiftes automatisk imellem 4G-nettet og det lokale WiFi-netværk.

Det er dog ikke kun Telenor, der nu er klar til at åbne for VoLTE, selvom det altså bliver der, de første kunder får muligheden for 4G-samtaler.

Her er planerne hos TDC, 3 og Telia
Hos TDC lyder meldingen: “Vi er allerede klar med et fuld funktionelt VoLTE med overgang til 2G og 3G.”

TDC tilføjer dog samtidig:

“Vi tester i øjeblikket devices og håber, at mobilproducenterne er klar til at understøtte vores net i løbet af første kvartal 2016.”

“De smartphones, som kører VoLTE på vores net i øjeblikket, benytter en software, der ikke er bredt eller kommerciel tilgængelig.”

Læs også: Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark

Teleselskabet 3 oplyser til Computerworld, at selskabet “sigter mod at gå i luften med VoLTE i starten af Q3 2016.”

Hos Telia, der deler netværk med Telenor, er meldingen, at platformen, der muliggør VoLTE, IMS (IP Multimedia Subsystem), stadig testes hos hovedkoncernen TeliaSonera – og Telia oplyser altså ikke en konkret tidsplan for en kommerciel lancering.

Kun for bestemte smartphones
Selvom Telenor i dag åbner for VoLTE, betyder det ikke, at alle kunder fra starten kan udnytte de nye muligheder.

Det skyldes, at hardwareproducenterne skal rulle en softwareopdatering ud på smartphonen, før VoLTE kan anvendes på det specifikke netværk.

Telenors VoLTE kan i første omgang derfor kun benyttes af kunder, der har en Samsung Galaxy S6 eller S6 Edge.

Læs også:

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

Tablet-computere og telefoner er fristende fyldt med spændende spil og fjollede apps, der allesammen er spændende nok til at fange børn og unge ind i timevis. 

Så hvordan – og hvorfor – skal børn interessere sig for programmering i 2015?

Det har vi spurgt formand og medstifter Martin Exner fra Coding Pirates om.

Den frivllige Coding Pirates-forening er på få år gået fra en til 26 afdelinger hvor børn kan lære at kode spil og programmere – og flere af afdelingerne har fyldte ventelister. 

Ifølge Martin Exner handler behovet for kendskab til programmering om muligheden for at være kreativ på de mange nye enheder som omgiver os.

En opgave, som han understreger også ligger i folkeskolen – men som oftest kun løses af lokale ildsjæle. 

Se hele interviewet med Martin Exner i toppen af artiklen – og hør også, hvordan du selv kan finde nemme og gode værktøjer hvis dine børn skal snuse til programmering.

Læs også reportagen: 113 børn kodede 25 spil på 24 timer: “Vi har sovet 40 minutter i alt”

Den danske it-sikkerhedsekspert Peter Kruse har siden han var 14 år arbejdet med malware og vira, og han har de seneste knap 20 år også tjent penge på den interesse som professionel it-sikkerhedsmedarbejder.

Alligevel oplevede han i weekenden den tort at få at vide, han var blevet fået franarret sine kreditkortoplysninger, hvorefter der blev hævet 250 dollar (1,763 kroner) i USA.

“Jeg stod i en kø her i Danmark og fik at vide, at mit kreditkort er blevet afvist. Jeg kontakter så efterfølgende Nets og min bank, som kan oplyse, at der er hævet penge i Miami søndag morgen,” forklarer Peter Kruse til Computerworld og fortsætter:

“Da jeg selv har købt ind i Føtex i Skanderborg lørdag eftermiddag, kan det jo ikke lade sig gøre, hvilket åbenbart har udløst en alarm, som spærrer mit kort, efter nogen har forsøgt at hæve på det fem gange.”

To muligheder for snyd
At nogen overhovedet kan komme af sted med at hæve penge i en pengeautomat på Peter Kruses Visa/Dankort, forklarer han selv på følgende måde:

“Enten har mit kort været i en rigget kreditkortterminal, hvor der har været malware – ellers også har det været i en kreditkort-skimmer, hvor nogen samtidig har afluret min pinkode,” fortæller han.

Riggede kreditkortterminaler har for nyligt været den rygende pistol i en omfattende sag om kreditkortsvindel hos den verdensomspændende hotelkæde Hilton.

Det kan du læse mere om her: Tusindvis af danskere blev ramt – nu erkender Hilton: Vores kreditkort-system blev inficeret af malware

“Jeg har faktisk været gæst hos Hilton to gange i det seneste års tid, og jeg tænkte først, at det måtte være her, at nogen har fået mine oplysninger,” lyder det fra Peter Kruse.

Udover en rigget kreditkortterminal vurderer Peter Kruse, at fuskeriet også kunne være startet med, at han har stukket sit kreditkort ind i en hæveautomat med en såkaldt skimmer påmonteret der, hvor man stikker sit kort ind i maskinen.

“Jeg rejser jo meget, og har i tidernes løb opdaget tre skimmere i New York, i Tyskland og en i Mexico, som kan afsløres ved, at man rusker lidt i ‘munden’ på automaten. Sidder den løs, så find en anden automat,” forklarer han.

“Jeg kan ikke udelukke, at jeg denne gang alligevel har været offer for en skimmer og samtidig uforsigtig med ikke at dække min pinkode til med den anden hånd. Jeg er ellers ret paranoid med den slags ting, og kan det ske for mig, så kan det ske for alle,” fastslår Peter Kruse.

Har fået såret stoltheden
Om Peter Kruse er blevet snydt på den ene eller den måde, finder han nok aldrig ud af, erkender han.

“Som sikkerhedsekspert er det jo særligt irriterende, at sådan noget her kan ske for mig. Men lige som jeg opfordrer virksomheder til at være åbne om hackerangreb, så må jeg også selv være åben, når ulykken rammer mig,” siger han.

Sikkerhedseksperten fra CSIS Security Group understreger samtidig, at han ellers flere gange har fået spærret sit kort, hvis han har en mavefornemmelse om, at der kan have været snyd i luften i forbindelse med et køb.

“Jeg er jo som sagt lidt paranoid. Og hver gang du overdrager dit kreditkort til en anden ved en betaling, kan din stregkode skimmes, og ekspedienten eller taxachaufføreren eller en tredje kan aflure din trecifrede CVV2-kode. Derefter kan der handles med dine oplysninger på nettet.”

Peter Kruse understreger derfor, at når du slipper dit kort, handler det om tillid til den, du overdraget kortet til.

“Hvis nogen er forsvundet om i et baglokale med mit kort, har jeg fået det spærret efterfølgende. I denne her sag har jeg ingen mistanke om, hvor afluringen af mine oplysninger kan være sket. Jeg har bare været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,” vurderer han.

På grund af selvrisikoen på kortet kommer han ikke til at miste penge på grund af fuskeriet mod ham.

“Nu skal jeg til at gøre indsigelser mod de hævninger, der har været i USA, og så får jeg de 250 dollar tilbage. Faktisk har hele forløbet med Nets og min bank været ret smidigt, men det har da gjort ondt på min stolthed,” runder it-sikkerhedseksperten af.

Læs også: 
Nets om sikkerhedsfunktion til betalingskort: Den virker ikke hver gang

Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

I sidste uge mødtes Israels viceudenrigsminister Tzipi Hotovely med Googles chef for offentlighedspolitik Jennifer Oztzistzki samt Youtubes administrerende direktør Susan Wojcicki.

Formålet med mødet var blandt andet, at Israels viceudenrigsminister gerne vil have censureret videoer uploadet fra de palæstinensiske områder, når disse videoer anses af den israelske regering for at være provokerende eller tilskynde til vold.

Det skriver Betanews.

Vil overvåge videoer
Flere Youtube-videoer fra de palæstinensiske bosættelsesområder anses dermed som en kilde til trusler mod Israel.

Især hvis disse videoer indeholder noget, som den israelske regering ikke ønsker skal publiceres.

Betanews citerer den israelske avis Maariv for, at den israelske viceudenrigsminister vil arbejde sammen med Google om at skabe teknologi, der kan overvåge og bremse for ‘voldsopildnende’ videoer.

Google: Israel retter sit budskab
Efter historien om Googles og Israels påståede samarbejde om at censurere palæstinensiske videoer har været i flere medier, har Google taget til genmæle.

Indledningsvist skriver Google ifølge Betanews, at søgegiganten mødes med mange politikere i flere forskellige lande for at forklare selskabets politik, når det kommer til kontroversielle emner eller ønsker om censur.

“Det israelske udenrigsministerium har rettet sin originale meddelelse, der fejlagtigt omtalte, at der er indgået en aftale med Google om at etablere ‘en mekanisme til at overvåge online-materiale’,” forklarer en talsmand fra Google til Betanews og henviser til det israelske udenrigsministeriums hjemmeside.

Søgegiganten understreger, at anmeldelser på Youtube kommer fra videositets brugere, og videoer gennemset inden for et døgn, hvorefter videoer med indhold i strid med Googles politik, bliver fjernet hurtigt.

Læs også:
Anonymous går nu målrettet efter Israel

Ørkenvandring slut: Israel er nu åbent land for følsomme skydata

Den danske it-rigmand Michael Moesgaard Andersen er på udkig efter en køber af en del af it-selskabet Configit, som han købte sig ind i i 2008, skriver Børsen.

Ifølge avisen har Configit hyret den schweiziske investeringsbank UBS til at håndtere et helt eller delvist salg af selskabet.

Configit har kontorer i England, USA, Tyskland, Indien og Kina, og det er da også i udlandet at 95 procent af omsætningen genereres. I Danmark tæller kunderne Lego, Grundfos, Oticon og Danfoss.

Avisen skriver, at selskabet allerede har afvist et tilbud på omkring en halv milliard kroner.

“Der har gennem de seneste par år været mange forespørgsler på Configit, og nu er tiden inde til at få en partner,” siger Michael Moesgaard til avisen.

Configits nøgletal viser, at selskabet i 2014 omsatte for godt 25 millioner kroner, samt at det landede et overskud på seks millioner kroner efter skat.

At salgsprisen alligevel ligger på mere end en halv milliard kroner skyldes, at selskabet har haft meget kraftig vækst i de senere år, og at denne vækst ser ud til at fortsætte.

Michael Moesgaard Andersen købte sig ind i Configit i 2008 med nogle af de penge, som han tjente på at sælge CBB til Sonofon i 2004, hvilket du kan læse mere om her.

Configits store gennembrud kom i fjor, da selskabet scorede bilproducenten Jaguar Land Rover som referencekunde.

Den historie kan du læse her: Dansk software-succes: Bilfabrik var tre dage på vores kontor før vi fik ordren.

Configit blev stiftet i 2000 med udgangspunkt i forskningsresultater fra danske universiteter af Henrik Reif Andersen (der i dag er CEO i selskabet), Anders Steen Rasmussen, Jesper Møller, Henrik Hulgaard og Jacob Lichtenberg, der alle kom fra forsker- og undervisningsstillinger på blandt andet DTU og IT-Universitet.

De arbejder alle i selskabet i dag.

Configits software bruges blandt andet til at håndtere variation, når produkter skal masseproduceres. Softwaren følger samtidig produkter fra vugge til grav, det vil sige fra den tidlige designfase gennem produktionsfasen over salgsfasen og til slut i produktets vedligeholdelsesfase.

Et af de områder, hvor selskabets nyudviklede platform for CLM (Configuration Lifecycle Management) bruges, er altså i den fremtidige produktion af Jaguar og Land Rover og faktisk også af Case New-Holland landbrugsmaskiner. Også i forbindelse med salg af en lang række komplekst industrielt udstyr anvendes Configits software ved udarbejdelse af tilbud og order.

Ubegrænset storage på nettet til fem dollars om året.

Sådan lyder et aktuelt tilbud hos den amerikanske cloud-gigant Amazon, der dermed tænder op for en ny priskrig på markedet for online-storage.

De fem dollar er 92 procent mindre end den normale pris for et årsabonnement hos Amazon – den lyder på 59,99 dollar, omkring 423 kroner.

For fem dollar – omkring 35 kroner – kan man opbevare billeder, videoer, dokumenter og andre filer på Amazons Cloud Drive uden begrænsninger.

“Der er ingen begrænsning for, hvor mange filer du kan uploade, og vi vil aldrig ændre opløsningen på dine billeder,” lyder det blandt andet hos Amazon.

Hvad gør konkurrenterne?
Det fremgår ikke, hvor længe det aktuelle tilbud løber, og om det kun er i forbindelse med ‘Cyber Monday’ eller i en længere periode.

Uanset hvad kan det meget vel varsle en ny priskrig på markedet.

Det er kun få uger siden, at Microsoft noget overraskende meddelte, at man som Office 365-abonnent nu ikke længere får ubegrænset lagerplads i OneDrive, og samtidig fik OneDrives gratis-brugere deres lagerplads beskåret fra 15 GB til 5 Gb. Læs mere om det her.

Microsofts tiltag går noget imod den generelle trend på markedet, der i flere år har handlet om mere cloud-storage for lavere priser.

Markedet for online storage-løsninger er tæt besat med spillere efterhånden, hvor nogle af de mest benyttede er Dropbox, Google Drive, Microsofts OneDrive, Apple iCloud, Box, Mozy og altså Amazon Cloud Drive.

Hos Google får brugerne i dag 15 GB gratis online storage, mens man for 1,99 dollars om måneden får 100 GB. Google største pakke koster 9,99 dollars om måneden, og for den pris får man 1 TB.

Hos Dropbox får man 2 GB gratis, mens det koster 9,99 euro om måneden for 1 TB og 12 euro om måneden for for ubegrænset lagerplads.

Amazons nye tilbud med ubegrænset storage for blot fem dollars om året er således et meget aggressivt tilbud, og det er slet ikke utænkeligt, at flere af konkurrenterne allerede nu er igang med at planlægge deres modsvar.

Læs også:

Snart har vi alle ubegrænset storage – men hvad bliver prisen

Microsoft skruer kraftigt ned for lagerplads i OneDrive

Dropbox efter massiv konkurrence: Sådan kaprer vi danske brugere

En af årets helt store erhvervsskandaler har været afsløringen af, at Volkswagen har installeret snyde-software i op mod 11 millioner diesel-biler for at få dem til at se miljølækre ud.

Læs også: VW risikerer bøde på 118 milliarder kroner efter software-fusk

Da skandalen brød ud i lys lue for godt to måneder siden, kostede den jobbet for Volkswagens daværende administrerende direktør, Martin Winterkorn.

Nu kan den tyske avis Bild am Sonntag med rødder i boulevardpressen så afsløre uden at fortælle om sine kilder, at Volkswagen-ledelsen kendte til installationen af den famøse snyde-software allerede for et år siden.

VW har ingen kommentarer
Dermed har hele fuskeriet med de falsk lave NOx-udslip været kendt og anerkendt af selvsamme VW-ledelse, der virkede overrasket og undskyldte gentagende gange, da miljøskandalen brød ud i september.

VW har ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt den daværende ledelse kendte til miljøskandalen længe før, at offentligheden fik nys om de falske NOx-tal.

Hele problemstillingen omkring snyde-softwaren kommer fra, at Volkswagen har installeret software til måling af blandt andet NOx-udslip til naturen.

Ved visse hastigheder – som blev brugt til officielle tests – lignede Volkswagen-bilerne således de rene miljødydsmønstre, mens forskellen mellem det målte og det reelle niveau af udslip var meget større.

Trak bil af markedet
Bild am Sonntag kan fortælle, at den forhenværende direktør Martin Winterkorn således i foråret trak Polo TDI BlueMotion-bilen fra markedet, fordi forskellen mellem det målte og det reelle udslip var for stort.

Den officielle årsag for at trække modellen var manglende salg, uden at nogen af TDI BlueMotion-ejerne blev informeret om, at NOx-udslippet var 18 procent over det ellers annoncerede niveau.

Ingen af de avisens anonyme kilder angiveligt tæt på VW-toppen siger dog direkte, at Martin Winterkorn direkte kendte til denne store forskel.

Volkswagen fastholder ifølge Reuters, at bilmodellen røg af markedet på grund af manglende efterspørgsel, og at selskabet er i gang med at teste alle modeller lanceret siden 2012 for at finde de reelle udslips-tal.

Læs også:
Volkswagen hyrer Apple-udviklingschef: Ekspert i selvkørende biler