Category Archives: computer

Jon S. Von Tetzchner kommer fra Opera-browseren, men er nu frontfigur på Vivaldi. Foto: Vivaldi.

Den norske browser Vivaldi rykker stadig nærmene den endelige udgave.

Beta-udgaven kom i starten af november, og udviklerholdet arbejder hårdt på den endelige version, fortæller Jon S. Von Tetzchner.

Han har tidligere været en del af Opera-browseren, men står nu i spidsen for Vivaldi-projektet.

Han vil ikke sætte dato på den endelige udgave, men “den kommer snart”.

Vivaldi skal nok betegnes som et software-produkt til superbrugeren, der vil mere med sin browser end blot benytte de meget enkle omgivelser, som konkurrenterne tilbyder.

I Vivaldi kan du nemlig selv sætte tingene op, som du godt kan lide dem.

Vil du have dine faneblade nederst eller i venstre side, så gør du det. Eller vil du have adresselinjen et andet sted, så gør du det.

Det er altså fleksibiliteten, der skal tiltrække nye brugere, når den endelige version står klar på web-hylderne.

Ligeledes har Vivaldi-folkene valgt at se bort fra at indsamle browser-data om dig.

“Vi har taget en bevidst beslutning. Vi vil ikke have informationer om brugerne, og vi indsamler derfor ikke data. Den eneste information vi får, er hvilken type hardware browseren, kører på, og hvor folk er,” fortæller Jon S. Von Tetzchner i et interview med Tek.no.

Læs også: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

Sådan ser Vivaldi sig selv. Blandt de øvrige browsere. Illu: Vivaldi.

Bygget af Chrome og brugerønsker
De foreløbige udgaver af Vivaldis technical previews er blevet hentet mere end to millioner gange.

Det er da også ideen, at brugerne skal vende tilbage med nye funktioner og rettelser til udviklerholdet, der består af 30 faste medarbejdere og 150 frivillige, der retter fejl i koden og andre bugs eller udarbejder oversættelser.

Fundamentet til Vivaldi er bygget på Google Chrome, men funktionerne er altså tilpasset efter brugernes ønsker.

Jon S. Von Tetzchner beretter, at der er kommet flere tusinde ønsker eller rettelser af detaljer fra testerne, som bliver implementeret i den endelige udgave.

“Det, vi gerne vil, er at finde på nye ting, der gør det sjovere at surfe.”

Det norske udviklerhold skal tjene penge på søgninger og betalte bogmærker, men brugeren kan altid stemme disse løsninger hjem til fordel for egne valg.

Foreløbig har selskabet en velfungerende beta-version i omløb med et par funktioner, eksempelvis mail-funktionen, der dog stadig hænger lidt.

Du kan læse mere om browseren eller hente en udgave på firmaets webside.

Læs også:
Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Edge kæmper en benhård kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion

Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider

BI og analytics har længe været en af CIO’ernes vigtigste prioriteringer, og selvom nye investeringer presser sig på, vil det også i 2016 være nummer et på listen.

Det viser en Gartner-undersøgelse blandt 2.944 CIO’er fra 84 forskellige lande. De knap 3.000 CIO’er råder samlet set over et it-budget på 250 milliarder dollars.

Respondenterne er blevet bedt om at pege på, hvilke områder de vil prioritere at bruge penge i 2016.

Læs også: It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling

I 2014 kom BI/analytics ind på førstepladsen, da 50 procent af CIO’erne havde dette område i top tre over deres investeringsprioriteringer.

I 2016 er det faldet til 39 procent, men BI/analytics ligger dog stadig på førstepladsen.

Her er listen
Her er CIO’ernes prioriteringer for investeringer i 2016 ifølge Gartner:

1: BI/analytics (39 procent)
2: Infrastruktur og datacenter (27 procent)
3: Cloud (25 procent)
4: ERP (21 procent)
5: Digitalisering og digital marketing (21 procent)
6: Mobile løsninger (20 procent)
7: Sikkerhed (15 procent)
8: Netværk, tale- og data-kommunikation (10 procent)
9: Legacy-modernisering (10 procent)
10: Industri-specifikke applikationer (9 procent)
11: CRM (9 procent)

Mens eksempelvis de mobile løsninger og CRM prioriteres lavere af CIO’erne i 2016 end i de foregående år, så er der også områder, som de nu prioriterer højere end tidligere.

Det drejer sig ikke mindst om digitalisering og digital marketing og legacy-modernisering.

Her er de største udfordringer
Når CIO’erne fra EMEA-regionen bliver spurgt, hvad deres største udfordringer er i øjeblikket, lyder svaret, at det manglen på de rette folk og pressede budgetter.

59 procent af CIO’erne i EMEA mener, at vi har en decideret “talent-krise.”

Det er dog kun 17 procent af respondenterne, der ligefrem mener, at manglen på de rette kompetencer forhindrer dem i at nå deres mål. 

Undersøgelsen viser også, at flere og flere CIO’er er begyndt at arbejde med såkaldt bimodal it, hvor man splitter it-organisationen op i to afdelinger.

Det gør man for at bedre at kunne arbejde i forskellige hastigheder og klare både den traditionelle drift og de mere agile og innovative it-satsninger.

I EMEA er det ifølge Gartner 39 procent af CIO’erne, der nu er i gang med bimodal it, og yderligere 27 procent planlægger at bevæge sig ad den vej i løbet af de kommende tre år.

Kun 13 procent afviser ligefrem denne model, mens 21 procent af CIO’erne er usikre på, om det er vejen frem.

Læs også:

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling

Få styr på det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne – og undgå alvorlige problemer

Kommunikationssystemet, der binder lærere, elever og forældre sammen er blevet forældet, og det skal derfor skiftes ud for at styrke den digitale folkeskole.

Kritikken af det eksisterende Intra er, at det i sin nuværende form ikke lever op til de præmisser, som findes for effektiv kommunikation mellem skole og hjem.

Løsningen er med andre ord forældet.

KL har nu sendt master-planen videre til Kombit, der skal sætte ord på detaljerne.

To-benet løsning
Afløseren består faktisk af to systemer eller måske mere præcist to søjler, der kan udveksle data med hinanden.

Der kan blive tale om yderligere søjler i fremtiden, men i øjeblikket arbejder man med en to-sporet plan.

Den ene søjle skal tage hånd om kommunikationen mellem skole og hjem, eller de opgaver som Intra i dag tager sig af.

Det system kaldes foreløbig for Samarbejdsplatformen.

Desuden skal løsningen forsynet med en Læringsplatform i en selvstændig løsning.

Læringsplatformen skal understøtte den digitale læring, der skal sikre at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder med.

De to løsninger beskrives under fællesbetegnelsen Brugerportalsinitiativet, og der er udsprunget af en fællesaftale fra 2014 mellem regeringen og KL .

“Brugerportalsinitiativet skal bringe folkeskolen videre via etableringen af tidssvarende digitale platforme, som kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen,” kan man læse som begrundelsen for projektet på KL’s webside.

Lige nu arbejdes der på et udbud, der kan skabe rammerne på papiret for de konkrete it-løsninger til undervisningsverdenen.

Planen for det kommende Intra, der kaldes for Samarbejdsplatformen, er ved at blive lagt. På papiret ser den næste udgave således ud. Kilde: Kombit.

Det nye Intra
For Samarbejdsplatformen og Intra-afløseren er der opstillet en række kernefunktioner og krav, der skal være fundament for udbuddet.

Der er et krav om understøttelse af det arbejde, der foregår i læringsplatformen i form af dataudveksling. Dette inkluderer mulighed for løbende kommunikation og samarbejde i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning på læringsforløb.

Der skal være adgang til kommunikation og samarbejde mellem brugere, der består af elever, forældre, pædagogisk personale og ledelse ud over det, der sker i læringsforløbene.

Der skal også være mulighed for en “Lukket” og “åben” kommunikation, hvor lukket kommunikation dækker over eksempelvis til- og framelding, sygemelding og åben kommunikation dækker over eksempelvis mail og chat.

Det sidste nøglekrav er understøttelse af lokal, kommunal og national videndeling og erfaringsudveksling.

Disse fire funktionsønsker er nu blevet overladt til Kombit, der skal udarbejde de endelige krav og specifikationer på fremtidens Skoleintra.

Dansk opfinder har fået fiks ide: Sådan kan du fjerne irriterende mobiler fra klasselokalet

Regeringens nye bredbåndsudspil skal sikre danskerne bedre bredbånds- og mobildækning.

For at opfylde den målsætning er der opstillet en række krav og afsat en pose penge.

Du kan læse om planen her: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Men ifølge Knud Erik Skouby, der er professor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, har regeringen grebet tingene forkert an.

“Først vil jeg dog gerne rose udspillet, for det er helt nødvendigt at gøre noget, når man fra politisk hånd har valgt at digitalisere mange centrale funktioner i vores samfund,” lyder det fra professoren.

“Og det er fint, at der er afsat penge til formålet.”

Læs også: Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Lav dog en plan først!
Men det bliver desværre ikke kun til ros til regeringen.

“Men ingen ved, om det er det rigtige beløb, eller hvordan pengene skal fordeles,” fortsætter han.

“Efter min mening burde man have gjort det omvendt. Først undersøgt tingene og lavet en plan for derefter at afsætte de nødvendige midler.”

Han peger på, at der vil skabes masser af unødige problemer med den valgte fremgangsmåde.

“Hvem skal have penge? Skal man søge? Hvordan har regeringen tænkt sig at løse opgaven?,” siger han til Computerworld.

Udspillet er altså for flagrende, men dog udført i velvilje, i følge professoren på Institut for Elektroniske Systemer.

“Det er jo langt fra en ny problemstilling. Vi har snakket om problemet i årevis, så man burde have forberedt sig bedre,” siger han.

Læs også:

Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked.

Microsofts position på smartphone-markedet er ikke noget at skrive hjem om.

Grundlæggende er Microsofts store udfordring, at Windows-platformen har svært ved at få klemt sig ind på et marked, hvor Android og iOS er så dominerende.

Samtidig har selskabet svært ved at matche app-butikkernes enorme indhold hos de konkurrerende platforme.

Det er et ofte hørt argument for ikke at skifte til en Windows Phone, at der mangler den og den app. 

Mange app-udviklere foretager en beregning af, hvor de potentielt får mest ud af at bruge deres kode-kræfter, og der vil Windows Phone næsten altid ende ud som det sidste valg på grund af den beskedne udbredelse.

Microsoft: Se alle vores apps
App-udvalget til Windows-smartphones er dog blevet bedre med årene, og det er det, Microsoft nu forsøger at bevise med en ny app, AppComparison.

Der retter sig mod Android-brugerne og skal få dem til at overveje at skifte til Microsofts platform ved at aflive frygten for manglen på apps.

AppComparison, der kan hentes via Googles Play Store, har denne beskrivelse:

“Overvejer du at skifte din Android ud med en Windows Phone? AppComparison identificerer dine favorit Android-apps og matcher dem med apps, der er tilgængelige i Microsoft Store. Appen introducerer også nogle af de mest populære Windows Phone-applikationer.”

Så lidt fylder Windows
Microsoft har hårdt brug for medvind på smartphone-markedet.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner berette, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forvejen hårdt pressede Microsoft-styresystem. Læs mere her.

I årets tredje kvartal fik Android en markedsandel på 84,7 procent, mens Apples markedsandel lå på 13,1 procent.

Mens der blev solgt flere iPhones og flere Android-modeller, og begge platformes markedsandel steg, så går det den modsatte vej for Windows.

Læs også:

Total Windows-nedtur: Markant dyk i antallet af solgte Windows-smartphones

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

ComputerViews: Normalt er parolen om, at de frie markedskræfter skal råde, et centralt standpunkt for borgerlige partier.

Den slags budskaber gælder dog som bekendt kun, indtil situationen nødvendiggør andre virkemidler.

Det er det, der er forklaringen på, at Danmarks Venstre-regering nu har udsendt et vækstudspil, hvor de konkrete bredbånds- og mobiltiltag bunder i erkendelsen af, at markedet ikke selv har kunnet klare opgaven:

“Regeringen har fokus på, at mobildækningen og udrulningen af bredbånd styrkes de steder, hvor det ikke er rentabelt for kommercielle virksomheder at udrulle inden for den nærmeste fremtid,” står der i planen.

300 millioner til bredbåndspulje
Hovedpunkterne på mobil- og bredbåndsområdet i regeringens nye plan lyder:

En ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner, nye krav om dækning til teleselskaberne ved frekvensauktioner, en bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur og et fradrag til privatpersoner på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen.

Planen indeholder 100 konkrete forslag, der skal understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling.

Heriblandt er altså bredbåndspuljen med ialt 300 millioner kroner:

“Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning,” lyder det fra regeringen.

Markedet kan ikke selv klar det
Her få timer efter offentliggørelsen af planen, er det svært at vurdere, om det er disse tiltag, der vil kunne sikre danskerne en bedre mobil- og bredbåndsforbindelse.

Det ligger imidlertid klart, at troen på, at en dansk telebranche vil kunne klare opgaven uden politisk indblanding ikke rigtig eksisterer – heller ikke hos en Venstre-regering.

Læs også: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Nu har telemarkedet i Danmark som bekendt længe været kendetegnet ved en sjov blanding af frie markedskræfter og politisk indblanding.

Det nye udspil fra regeringen er imidlertid et meget klart bevis på, at vi – heller ikke i år 2015 – kan regne med, at man alle steder i landet kan få adgang til en rimelig bredbånds- og mobildækning.

“Der er i dag stadig husstande og virksomheder, for hvem det ikke er muligt at få gode mobil- og bredbåndsforbindelser, og det er særligt lokale områder uden for byerne, der ikke har en ordentlig dækning,” lyder det blandt andet i regeringens udspil.

De sidste huller skal lukkes
Danmark ligger generelt rigtig godt placeret i internationale bredbånds- og mobil-rapporter. Faktisk kan man argumentere for, at vi tilhører verdenseliten på det område – se bare her. 

Men der er stadig huller i dækningen, og der er stadig områder, hvor hastighederne bare ikke er høje og stabile nok. 

Den manglende dækning i visse områder skyldes ikke, at teleleverandørerne ikke kender til hullerne.

Det skyldes, at hullerne ikke kan lukkes, medmindre nogen er villig til at dække den omkostning, der er forbundet med det.

For borgerne i lokalområdet kan ikke dække omkostningen på egen hånd, og teleleverandørerne har ikke råd til at sætte gang i etablerings-projekter, der ikke kan løbe rundt.

Dermed er vi kommet dertil, hvor vi er nu: Regeringen griber ind med blandt andet ekstra støttekroner. 

Læs også: Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

300 millioner kroner er en pæn portion penge, men spørgsmålet er, hvor meget det vil kunne rykke i det store billede?

Det er det for tidligt at spå om – ligesom det også er svært at afgøre, om det egentlig bliver de danske forbrugere og virksomheder eller den danske telebranche, der vinder mest på de nye politiske tiltag? (Optimisten vil naturligvis svare, at det bliver begge parter). 

Muligheden for et fradrag til privatpersoner på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen er også et markant politisk tiltag, men hvorvidt det vil have en nævneværdig effekt på markedsudviklingen og dermed bredbåndslandskabet er det også svært at svare på på nuværende tidspunkt. 

Uanset hvad er det positivt for de danskere, der har problemerne, at der gøres noget for at sikre dem den nødvendige bredbånds- og mobildækning.

Det er en forudsætning for, at der kan være vækst og fremgang i hele Danmark. 

Det danske telemarked kan ikke klare (hele) opgaven på egen hånd. Ikke engang en borgerlig regering tror på det.

Læs også:

Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Det danske firma Magenta med Morten Kjærsgaard i spidsen har bygget en varslingstjeneste til de norske skoler.

I Akershus fylkeskommune, der er de regionale forvaltningsenheder i Norge, ville man gerne have en varslingsløsning til eleverne på skoler og uddannelses-institutioner.

Den opgave blev stillet til it-rådgiver og projektleder Bjørn Venn, der skulle sørge for, at systemet kom på plads.

For cirka to år siden tog han derfor kontakt til det danske udviklingshus Magenta.

Det blev startskuddel til it-systemet, Bcome Safe, der udnytter elevernes eksisterende hardware og ikke varsler via højttalere i klasseværelserne, som ellers er den normale metode.

Systemet har kostet fem millioner at udvikle, og begrundelsen for it-systemet var ganske enkel.

“Vi har valgt at se bort fra højttalere, fordi de er kendt for at skræmme gerningsmanden. Det havde været det rene galskab, at bruge 30 millioner på et talesystem,” siger Bjørn Venn.

Det skriver Computerworlds norske søsterside.

Bruger elevernes udstyr
BComeSafe er et varslings- og krisehåndteringssystem, som nu skal implementeres i alle skolerne i Akershus Fylkeskommune.

Teknologien skal give eleverne og lærerne en mulighed for at varsle alvorlige hændelser, eksempelvis trusler eller brand, via eget it-udstyr son telefoner eller bærbare computere.

Afslutningen på projektets første fase er netop sket på systemet, der udelukkende er baseret på åben kildekode.

“99 procent af løsningen er færdig, og den er leveret til tiden og til budgettet,” sagde Bjørn Venn Computerworld i Norge.

Danskerne er også tilfredse.

“Det har været kompliceret at udvikle, men vi har klaret det inden for tidsrammen. Vi tror på, at det er en fremtidsrettet løsning med internationalt potentiale. Nu ser vi ser frem til at følge integreringen af systemet på skolerne,” siger Morten Kjærsgaard, der er direktør i Magenta.

Løsningen er taget i brug på en enkelt skole, der har været testpilot på projektet. De resterende skoler i Akershus vil implementere i starten af det nye år.

Sort skærm
Eleverne kan hente systemets applikation og således installere varslingssystemet på pc, tablet eller mobil.

Varslinger sker med et tryk på en alarmknap i applikationen, der så kontakter skolens krise-team. Herefter kan der skabes kontakt til eksempelvis politiet eller andre myndigheder.

Systemet viser et kort over skolen og hvor personen, der udløste alarmen befinder sig.

Hvis der er en truende person i nærheden er det muligt, at slå skærmen i sort, men stadig fortsætte dialogen, uden at den truende person kan se, at der sker en kommunikation.

Læs også:
Ny funktion fra dansk politi: Kontroller selv om bilen er stjålet

Terrorberedskabet lider under politiets elendige digitale værktøjskasse

Bedre bredbånd og bedre mobildækning.

Det er en del af ambitionen med regeringens netop offentliggjorte udspil, der skal sikre vækst og udvikling i hele Danmark. På mobil- og bredbåndsområdet lyder regeringens mål:

“Bedre bredbånds- og mobildækning, når kommunerne hurtigere kan tillade opsætning af mobilmaster, når der stilles krav om dækning til teleselskaberne, samt når der etableres en bredbåndspulje på 300 millioner kroner, og eksisterende infrastruktur udnyttes til bredbånd.”

Vækst og udvikling i hele Danmark (PDF) indeholder 100 konkrete forslag, der skal understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling.

300 millioner til bredbånd
Her lyder et af de konkrete initiativer, at der oprettes en bredbåndspulje med ialt 300 millioner kroner:

“Etablering af en statslig bredbåndspulje, bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur til bredbånd og ambitiøse dækningskrav i kommende frekvensauktioner.”

Læs også: Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Det fremgår, at der etableres en forsøgsordning med en bredbåndspulje, hvor der er reserveret fire gange 75 millioner kroner.

“Der udmøntes i første omgang to gange 75 millioner kroner i 2016 og 2017, hvorefter forsøget evalueres med henblik på at afgøre, om den resterende del af den statslige bredbåndspulje skal realiseres,” står der i regeringsudspillet.

“Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning.”

Få fradrag for dit nye bredbånd
Som Computerworld også skrev for nogle uger siden, er der i forbindelse med den grønne boligjobordning sat penge af til bredbåndstilskud, og dette fremhæves også i regeringens nye udspil: 

“Som led i aftalen om ny grøn BoligJobordning for 2016 og 2017 er det allerede aftalt, at BoligJobordningen fremadrettet kan anvendes til udrulning af bredbånd.”

Læs også: Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

“Det sker i form af et fradrag til privatpersoner på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen.”

Samtidig skal det ifølge regeringsplanen gøres billigere at udrulle bredbånd ved, at bredbåndsudbydere kan få adgang til eksisterende tomrør med videre med overskudskapacitet. 

Krav ved mobilauktioner
Regeringens vækstudspil indeholder også planer for mobil-området.

Der står blandt andet, at regeringen vil “fastsætte ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner for at forbedre dækningen med mobil tale og mobilt bredbånd i de dårligst stillede områder, så borgere og virksomheder også i tyndt befolkede områder oplever et markant løft i dækningen.”

“Endvidere vil regeringen som opfølgning på aftalen om vækstplan for digitalisering fremlægge lovforslag, der skal give teleselskaberne mulighed for realkreditbelåning af digital infrastruktur.”

“Regeringen ønsker dermed ad forskellige veje at understøtte udrulningen af bredbånd til gavn for borgerne og virksomheder i hele Danmark,” står der i regeringens nye udspil.

Regeringen oplyser, at der til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi er afsat cirka ni milliarder kroner i perioden 2015-2019 inklusiv de skatteelementer, der er aftalt som en del af finansloven. 

Læs også:

Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

It-afdelinger og it-chefer er nødt til at begynde at gøre sig klar til omfattende forandringer, som vil rulle ind over dem i flere store bølger i de kommende år.

Det vil blive nødvendigt at gentænke både it-systemer, it-arkitekturer, processer og bemandingen og medarbejdernes kompetencer, og det kan blive en stor mundfuld for alle afdelingerne.

Grund: Inden for de kommende år vil den automatiserings-bølge, som vi for tiden er begyndt at se konturerne af, for alvor få fat.

Det vil forandre hele den rolle, som it-afdelingerne i dag spiller i virksomhederne, ligesom forhold til både leverandører og slutbrugere vil forandre sig ganske markant.

Sådan lyder det fra analysehuset McKinsey Global Institute, der ser en snarlig fremtid med masser af automatiserede it-løsninger, som i det store og hele kan passe sig selv og selv udføre en lang række opgaver, som i dag bliver håndterer af personer.

Automatiseringen bunder i en kraftfuld cocktail af avancerede analysemuligheder, ‘Internet of Things’ samt hastigt udviklende muligheder for selvlærende it-systemer – ‘machine learning’ – som for alvor er begyndt at udfolde sig.

Du kan læse mere om disse intelligente og avancerede it-systemer her: Microsoft: Nu kommer de intelligente it-systemer, hvor alting smelter sammen

Ifølge McKinsey Global Institute står næsten halvdelen – 45 procent – af de handlinger, som i dag udføres ‘i hånden’, til at blive overtaget af automatiserede systemer i de kommende år.

Du kan læse rapporten om ‘workplace automation’ fra McKinsey her.

Det betyder, at it-afdelingerne og CIO’erne er nødt til at ændre hele deres approach til opgaverne – hvilket nødvendigvis vil føre til ændrede kompetence-behov i medarbejderstaben.

Nødvendig disruption
CIO’erne er kort og godt nødt til være en del af den nødvendige disruption, som vil finde sted i virksomhederne og som vil forandre alt.

“Det er CIO’erne mere end nogensinde før nødt til at forstå,” lyder det fra Michael Chui, chef for McKinsy Global Institute, som Computerworlds amerikanske søstermagasin har talt med.

Netop automatisering og effektivisering ved hjælp af (ny) it har jo været blandt CIO’ernes kerneopgaver i mange år, hvilket vi jo for eksempel så, da ERP i løbet af ganske få år helt overtog en række håndholdte opgave-funktioner i virksomhedernes bogholderier.

I dag handler det imidlertid om cloud, som står i centrum for den store transformation, som erhvervslivet i disse år gennemgår.

Her samles data på en måde, der er meget fleksibel for CIO’erne, som kke længere behøver tænke på drift af hardware, men blot kan nøjes med at købe – eller opsige – cloud-tjenester efter umiddelbar behov.

Hertil kommer data fra de mange sensorer og apparater, som er ved at blive koblet på internettet i ‘Internet of Things’ samt de mere og mere avancerede analyseværktøjer, der gør det muligt at kværne mening ud af data på nye måder.

Flere analytikere taler faktisk om, at den store it-transformation, som vi ser nu, er den blot tredje store, industrielle revolution i verdenshistorien (den første var indførelsen af motorkraft, den anden indførelsen af samlebånd.)

Og som det var tilfældet med de to første revolutioner, gælder det også her om at komme med, hvis ikke man skal sættes bag af dansen i løbet af ganske få år.

Udvikling er i fuld gang
Ifølge McKinsey-folkene vil forandringerne i de kommende år især kommende buldrende ind over finans-sektoren, rejsebranchen og detailhandelen, hvor vi allerede er begyndt at se resultaterne af udviklingen – eksempelvis med selvbetjenings-automater i lufthavnene, automatiske remindere om at ændre passwords til virksomhedsløsninger samt automatiske robot-løsninger inden for kundeservice.

Du kan læse mere om algoritmernes nye betydning her: Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Alle de store it-virksomheder har i dag kig på denne udvikling, som de kæmper for at komme på omgangshøjde med via både udvikling, interne forandringer og opkøb.

Eksempelvis købte IBM i sidste måned det store meteorologi-firma Weather Company for 13 milliarder kroner. Selskabet opererer med avanceret data-analyse som led i udarbejdelsen af vejrudsigter.

IBM vil anvende disse algoritmer i en række af selskabets egne erhvervs-løsninger til eksempelvis detail-handelen, energi-sektoren og logistik-branchen, som i en vis udstrækning er vejr-følsomme.

Her skal vejrdata kunne indgå i en samlet data-behandling, som også tæller data fra sensorer i biler, butikker, lagre og meget andet, så de enkelte industrier kan anvende den mest lønsomme og effektive metode under de skiftende omstændigheder.

Du kan læse mere om IBM’s planer her.

CIO’ens og it-afdelingens rolle i fremtiden bliver at håndtere og designe disse processer samt at sammensætte den til hver en tid mest gunstige portefølje af (cloud-baserede) løsninger.

Selve monitoreringen kan relativt nemt automatiseres, men CIO’en kommer til at spille en vigtig rolle, når det handler om at hjælpe virksomheden på vej over mod denne ny it-virkelighed – både når det gælder nuværende og fremtidige kunder, leverandører, medarbejdere og alle andre interessenter i virksomheden.

Ifølge Michael Chui er det således nødvendigt, at CIO’erne får indflydelse på forretningen tidligt i forløbet og dernæst kommer til at stå i spidsen for hele automatiserings-bølgen i virksomheden.

Læs også:

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

IBM: Disse syv teknologi-trends kan du ikke komme uden om

Mød Danmarks fem bedste CIO’er – når innovationen er brændstoffet

Chr. Hansens vej mod dyb data-udnyttelse: Kostede kun 1.000 dollar i investering

Dansk top-CIO: Sådan har vi selv digitaliseret vores vigtigste forretningsområde