Category Archives: computer

Microsofts Edge-browser, der blev sendt på markedet tidligere i år sammen med Windows 10, er selskabets bud på, hvordan en moderne browser skal se ud og fungere – særligt med udgangspunkt i hastigheden og sikkerheden.

Det er det sidste, Microsoft har fokus på med et afgørende nyt tiltag.

Med lanceringen af Edge valgte Microsoft blandt andet at sige farvel til understøttelsen af ActiveX og Browser Helper Object (BHO).

Microsofts Edge-team skriver i et blogindlæg, at det har hjulpet med gøre browsing i Windows hurtigere, mere sikkert og mere stabilt, og også har banet vejen for bedre interoperabilitet med andre browsere.

“Disse forbedringer er dog i risikozonen, hvis uønskede udvidelser i form af DLL (Dynamic-Link Library) indsættes i browseren,” skriver Microsoft, der kan oplyse, at den seneste Windows 10-opdatering giver en øget beskyttelse imod det potentielle DLL-problem.

Derfor blokeres bestemt indhold
Selskabet forklarer, at webbrowsere ofte udsættes for, at it-kriminelle forsøger at omdirigere og udskifte de annoncer, der kører på forskellige websider og i browseren for eksempelvis at kunne opnå økonomiske gevinster – og at det blandt andet sker ved hjælp DLL injection.

“Dette er en hyppig årsag til, hvorfor nogle brugere ender op med at få værktøjslinjer installeret eller tredjepartsindhold indsat på sider uden deres intention eller samtykke.”

“Disse uønskede tilføjelser kan forringe ydelsen, stabiliteten og sikkerheden i browseren, og således blive et problem for brugeren.”

“En blokering af uautoriseret DLL injection gør det sværere og dyrere for angriberne at ramme browseren,” skriver Microsoft om de nye funktioner i browseren.

Konkret vil Edge nu blokere DLL injections medmindre, der er tale om Windows-komponenter eller godkendte drivere.

“Mens kravet om godkendte DLLs ikke er en mirakelkur – sådan noget findes ikke inden for browser-sikkerhed – så øger det den sofistikering og udgift, der kræves for at rette angreb mod Microsoft Edge-brugere.”

Selvom Microsoft leverer Edge-browseren sammen med Windows 10, har styresystemets massive succes endnu ikke betydet, at Edge også klarer sig tilsvarende godt.

Edge-markedsandelen er endnu minimal i forhold til de øvrige browsere på markedet – heriblandt Microsofts gamle Internet Explorer, som Edge ellers skal erstatte – læs mere om det her.

Læs også:

Edge kæmper en benhård kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion

Windows 10 stormer frem – men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Derfor gav Edge-browser problemer hos danske netbanker: Pop-up-bøvl spændte ben for browseren

Sådan ser en traktor ud i 1956. Model T25 fra Volvo med 31 heste. Foto: Erik Christensen fra Wikipedia.

Sådan ser en moderne traktor ud i 2015.  Se stort galleri med traktoren og dens interiør her: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.

Det er næppe en tilfældighed, at mange drengebørn kan sige traktor, før de siger mor og far.

Fascinationen for store maskiner ligger i blodet, og mens mange uden kedeldragt og gummistøvler snakker om Internet of things-løsninger, så har landbruget valgt at gøre noget ved det.

I denne branche findes masser af smarte it-løsninger, der har vendt op og ned på de arbejdsrutiner, som har været gældende siden 1950′erne, hvor motordrevne maskiner for alvor fandt sin plads i de danske lader.

Langt fremme i bussen
Landbrug er nok ikke den første branche, der springer frem på nethinden i forbindelse med internet of things-løsninger, der fungerer i praksis.

Men det burde det nok være.

Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.

Her er it nemlig integreret på en måde, der er ret bemærkelsesværdig.

Computerworld har sat maskineproducenten John Deere stævne for at blive sat ind i den udvikling, som landbrugets maskiner har gennemgået frem til dag.

“En af de ting, der er mest populær blandt landmændene, er helt sikkert gps-funktioner, der sørger for, at en traktor selv kan navigere. Første gang, en landmand møder funktionen, er han ofte skeptisk. Når der er gået en uge, så er han solgt,” fortæller Frederik Midtgaard med et smil.

Han er maskineekspert i John Deere og selv uddannet landmand.

Og der er tænkt over detaljerne.

“Vi arbejder med en fejlmargin på to centimeter, mens den gps du bruger i bilen, måske kan regne ti meter forkert, uden det gør noget. Da traktoren selv navigerer rundt på marken, kan softwaren regne 20 minutter frem i tiden, hvilket betyder, at man ikke lige taber forbindelsen,” fortæller han.

Via en standard kaldet for ISO Bus, kan landbrugsmaskinerne også kommunikere med hinanden, når de kobles sammen.

“Det er eksempelvis oplysninger om højde, bredde, kapacitet og andet, der skal være med i traktorens beregninger for at den selv kan køre. Standarden er dog ikke helt indarbejdet hos de forskellige producenter, men det skal nok komme.”

I dag kontrolleres navigationen via GPS. Landmanden behøver ikke styre maskinen, det klarer it-systemerne selv.

Tidligere var det nødvendigt at se ud af vinduet. I dag kan du nøjes med at se på denne ti-tommer skærm. Et klik og maskinen er helt selvkørende.

Hvad kræves der af input for, at en maskine selv kan navigere?

“Den skal kende koordinaterne på området og positionen. Landmanden kan også ‘optage’ en sekvens, der kan gentages, eksempelvis hvornår ploven løftes, drejemønster og hvornår den sænkes igen. Herefter gentages ‘optagelsen’ ud fra nye koordinater, så den bliver ens hver gang. Man kan også ‘optage’ en rute gennem terrænet, der skal køres flere gange. På den måde er traktoren faktisk en helt selvkørende enhed.”

Hvad laver landmanden så imens?

“Han holder øje, men kan samtidig læne sig tilbage og drikke kaffe,” siger han med et smil.

“Det handler selvfølgelig om effektivitet, og når en maskine selv kan regne sig frem til, hvordan den arbejder mest optimalt, så er det meget svært at hamle om med på den gammeldags maner.”

Data i bunkevis
En moderne traktor indsamler et hav af data, hvilket betyder, at der kan optimeres både på de store områder, men også på masser af detaljer.

Frederik Midtgaard kommer med et helt konkret eksempel:

“Hvis du får information om et højt brændstofforbrug i kombination med, at hjulene drejer hurtigt rundt, så skal du nok arbejde med din gearing for at blive mere effektiv.”

Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.

Foto: John Deere.

Via et webinterface kan du holde øje med dine maskiner og og følge med i et hav af data fra sensorer som brændstof, køretimer eller hvor meget af marken, der er høstet.

Det er også muligt at følge med online på alle sine marker og maskiner.

Og meget af det, der kendetegner landbruget er, at systemerne er problemløsende og ikke bare glimmer.

“Et helt konkret problem er, når en majetærsker skal overføre sin last af korn til en vogn på en traktor. Det har vi løst ved, at chaufføren i majetærskeren via et radiosignal helt kan overtage styringen af traktorerne, der kommer for at hente høsten og kører den i laden. Derved opstår der ikke misforståelser og spild.”

Sensorer på alt det elektroniske
Sensorer er en af nøglebestanddelene i IoT-løsninger og således også på landbrugsmaskinerne, hvor de benyttes til at foretage registrering og måling af alt fra brændstof til udformning af rapporter og kontakt til mekanikerne på værkstedet.

“Du kender måske målingerne fra din bils instrumentbræt. I vores verden er det bare sat mere i system. Du kan eksempelvis opsætte systemet til at sende alarmer til traktorføreren, til gårdens computer eller maskinstationen og til din mekaniker. På den måde bliver vedligeholdelsen integreret direkte i maskinens drift.”

Ligeledes sendes data fra maskinerne via et modem til en onlineløsning, hvor informationerne samles og analyseres, så landmanden får det store overblik over, hvor langt han er med markarbejdet, og om maskinerne er kampklar.

“Du ved altid, hvor dine maskiner er, hvad de foretager sig, og hvordan de klarer sig. Du kan også beskytte dit udstyr ved at opsætte et virtuelt hegn omkring dine maskiner og overvåge maskintimerne, brændstofforbrug, motorbelastning samt maskinudnyttelse for at optimere maskinens overordnede ydeevne,” fortæller Frederik Midtgaard.

Via browseren kan man således følge alt markarbejdet og maskinerne.

Fra skærmen på skrivebordet kan en landmand ligeledes definere og bestemme sin traktorførers arbejdsrutiner på marken eller hvor meget gødning, der skal fordeles over et bestemt område.

Traktoren adlyder så webbefalingen, mens den fortsætter sit arbejde og føreren drikker kaffe.

Hvordan lærer en landmand alle de funktioner?

“Det er ret enkelt a la plug and play. Men det er da en ny verden for mange, ikke mindst de lidt ældre landmænd. Effektiviseringspotentialet driver dog indlæringskurven hurtigt frem,” fortæller den forhenværende landmand og nu teknologimand til Computerworld.

Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.

Bagdøren for hackere og andre står pivåben i den firmware, som embeddede løsninger i din telefon, din pc eller lignende anvender. Det gælder i routere, DSL-modemmer, VoIP-telefoner, IP-kameraer og andre embeddede enheder.

Det viser en stor sikkerhedstest af firmware – altså de små softwareprogrammer, som de embeddede løsninger styres af – som den franske sikkerhedsorganisation Eurecom samt universitetet i tyske Bochum har udarbejdet.

De to organisationer har bygget en løsning, der automatisk kan udpakke firmware og køre løsningerne i et emuleret miljø, hvor de sammenholdes med de embeddede web-servere, som hoster deres interfaces.

Testen omfatter 1.925 Linux-baserede stykker firmware-images til embeddede enheder fra 54 producenter. Det lykkedes dog kun at starte webs-serverne i 246 tilfælde.

Resultatet er slående: Organisationerne fandt 225 alvorlige sårbarheder i 46 af de testede stykker firmware.

Resultatet blev underbygget af flere tjek-forsøg, hvor organisationerne testede sikkerhedsniveauet med ændret vinkel – blandt andet med en statisk analyse med et open source-værktøj, der blev holdt op mod PHP-kode.

Tusindvis af sårbarheder
Denne alternative test resulterede i opdagelsen af yderligere 9.046 sårbarheder i 145 stykker firmware.

Ifølge organisationerne er fremgangsmåden, som de har anvendt, enkel og ligetil, og samtlige de opdagede sårbarheder ville være nemme at finde med helt almindelige standard-sikkerheds-tjek.

Så hvorfor er de ikke blevet opdaget og lappet af producenterne?

Ifølge organisationerne er svaret ligetil: Enten har de slet ikke testet, eller også er deres test-metoder af meget dårlig kvalitet.

Sikkerheds-udfordringerne i firmwaren er højaktuel i denne tid, hvor vi for fuld fart er på vej ind i en tid, hvor alverdens sensorer, maskiner og apparater bliver koblet sammen via ‘Internet of Things.’

Med den ventede knopskydning af internettet til milliarder af meget forskellige slut-enheder følger også, at mange af de bittesmå it-systemer vil blive udviklet som en slags ‘køb-og-smid-væk’ – ganske som det er tilfældet med den køkkenmaskine eller den vandhane, som net-opkoblingen sidder i.

Det betyder, at mange af enhederne ikke vil blive opdateret løbende – hvis de altså overhovedet er udstyret med tilstrækkelig sikkerhed fra fødslen.

Det kan du læse mere om her: Sikkerhedsmareridt venter: Dine piv-åbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes.

Windows 10 er allerede blevet et tiltrængt OS-hit for Microsoft hos forbrugerne.

Mange sad klar ved opdaterings-knappen, allerede da styresystemet blev frigivet i juli, og siden er Windows 10-installationerne vokset støt i antal måned for måned.

Erhvervsbrugerne har dog vanen tro været noget mere tilbageholdende med at sætte gang i de helt store opgraderings-projekter.

Dels har mange stadig velfungerende Windows 7-miljøer, dels opgraderer man ikke bare for at opgradere, da den type projekter hurtigt kan blive både tidskrævende og omkostningstunge.

Men meget tyder på, at 2016 bliver året, hvor det helt store Windows 10-ryk kommer til at præge virksomhedskunderne.

Her er opgraderings-planen
En ny Forrester-undersøgelse viser således, at 49 procent af it-beslutningstagerne i virksomhederne forventer, at der skal skiftes til Windows 10 i 2016.

Det skriver blandt andre britiske Business Insider og V3.

Til sammenligning lå Windows 8 blot på 26 procent, da Forrester i sin tid foretog samme undersøgelse på samme tidspunkt efter lanceringen af den Windows-version.

Samtidig svarer 38 procent af de virksomheds-ansatte ifølge Forrester, at de ønsker Windows 10 på deres næste arbejdsmaskine, mens ni procent allerede har dette styresystem på deres primære arbejdsmaskine.

Læs også: It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

V3 skriver, at Forrester har udtalt, at it-lederne i denne type undersøgelser har det med at være lidt for optimistiske i forhold til opgraderings-planerne, men at forskellen mellem Windows 10 og Windows 8 uanset hvad er bemærkelsesværdig.

Derfor vil de gerne Windows 10
Blandt de Windows 10-funktioner, som virksomhederne særligt ønsker at kunne udnytte, er bedre autentificerings-metoder, brugervenligheden og den nye Start-menu.

Forresters anbefaling lyder ifølge V3, at man som virksomhed sætter gang i pilottests af Windows 10 i starten af 2016, hvis man ikke allerede er i gang.

Og at man bør lægge udgifterne til selve Windows 10-opgraderingen i virksomheden ind i næste års budget.

Afstemning: Hvonår opgraderer din arbejdsplads?

De mange Windows-versioner
Det er i øvrigt netop i disse dage 30 år siden, at den første Windows-udgave blev sendt på markedet – læs hele historien om Windows og de mange versioner, der har været igennem tiderne, her.

Det er langt fra alle Windows-versioner, der har været lige populære.

I nyere tid må især Windows XP og Windows 7 fremhæves som en stor succes for Microsoft, mens eksempelvis Vista befinder sig i den mindre heldige del af skalaen.

Læs også: Windows fylder 30 år: Her er historien om verdenshistoriens vigtigste styresystem

Windows 8 har også været en kompliceret sag for Microsoft.

Selvom dette styresystem på mange måder var meget fremadskuende og innovativt med en ny brugergrænseflade og hele touch-understøttelsen, så blev det aldrig rigtig godt.

Især virksomhederne valgte derfor i overvejende grad at holde fast i det velfungerende Windows 7 frem for at opgradere til Windows 8.

Windows 10 er et mere helstøbt og velfungerende styresystem, og derfor er det heller ikke overraskende, at vi nu også ser virksomhederne begynde at tage hul på opgraderingerne.

Windows 7 begynder som bekendt også at have en del år på bagen, og den forlængede support ophører helt, når vi træder ind i 2020.

Læs også:

Windows fylder 30 år: Her er historien om verdenshistoriens vigtigste styresystem

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Holder påstanden? En Mac kræver langt mindre support end en Windows-maskine

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA har for nyligt hævdet, at flere hundrede store, tunge amerikanske virksomheder er blevet hacket af kinesiske cyberspioner.

Disse ubudne gæster er sponsoreret af den kinesiske stat, lyder det fra flere forskellige amerikanske myndigheder.

I går fik præsident Barack Obama og andre amerikanske lovgivere så en række råd fra den USA-Kinesisk Økonomiske og Sikkerhedsmæssige Kommission (USCC), der blev stablet på benene af Kongressen i 2000.

Lad os hacke tilbage
I den årlige rapport fra USCC lyder det, at Kongressen bør kigge på, om hackede amerikanske virksomheder i modsætning til i dag skal have lov til at deltage i kontraspionage med henblik på at få slettet eller ændret stjålne data.

Kongressen bør ifølge USCC også undersøge, om den amerikanske regering skal gengælde angreb og cyberspionage på de ramte virksomheders vegne, efter selskaberne i USA ifølge rapporten taber store milliardbeløb i form af blandt andet opsnappede forretningshemmeligheder.

“En politik-diskussion om offensive operationer og cyber-gengældelsesangreb er kun lige startet,” lyder en af konklusionerne i rapporten.

De vinder mest på angreb
Kinas øverst leder Xi Jingping var for nyligt i USA, hvor han pointerede, at Kina ikke har stået bag nogle cyberangreb eller spionage mod USA.

Læs også: Kinas præsident i USA: Kina har aldrig hacket nogen som helst

Den udmelding giver USCC ikke meget for i sin rapport, hvor det flere gange bliver understreget, at Kina går efter amerikanske forretningshemmeligheder som en klar strategi.

“Den kinesiske regering tror tilsyneladende, at der er mere at vinde end at tabe ved dens cyberspionage og angrebskampagner. Indtil videre har den opsamlet værdifuld teknologi, forretningshemmeligheder og efterretninger,” skriver USCC.

“Omkostningerne (for kineserne, red.) har været minimale sammenlignet med fordelene. Derfor formodes det også, at de vil fortsætte og faktisk udvides, mens det kinesiske kommunistparti tester grænserne for en forebyggende respons.”

Cyberangreb er helt nyt i Kina
Ifølge Kinas regerings officielle hjemmeside er cyberangreb noget, der først for nyligt er kommet på radaren.

Det kan du læse mere om her: Kina opruster til cyberkrig: Bliver værre end atombomben

De kinesiske udsagn om at gøre klar til cyberkrig svarer meget dårligt til til USA’s årelange beskyldinger om kinesisk cyberspionage.

Læs også:
Kina og USA i sensationelt samarbejde med at pågribe top-hackere

Deleøkonomien får meget omtale, men det er kun et fåtal af danskerne, der bruger tjenesterne.

Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Radius Kommunikation og Epinion på vegne af internetvirksomheden Eniro.

I undersøgelsen er 2.048 repræsentativt udvalgte danskere blevet spurgt, og her svarer seks procent af de adspurgte, at de har benyttet sig af AirBnb, fem procent har benyttet sig af GoMore, mens kun en procent har benyttet sig af den meget omtalte transport-app Uber.

I alt svarer 88 procent, at de aldrig har benyttet sig af nogen af de nævnte tjenester.

Ingen overraskelse
Tallene kommer ikke som en overraskelse for brancheorganisationen Dansk Erhverv, der følger deleøkonomiens udvikling meget nøje. 

Ifølge Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv, er det også Dansk Erhvervs oplevelse, at introduktionen af deleøkonomien lider under en vis træghed.

“Det er vores opfattelse, at udbredelsen af deleøkonomien stadigvæk er ganske begrænset, men vores forventning er, at deleøkonomien kommer til at vokse i de kommende år,” siger han.

Geert Laier Christensen sammenligner udviklingen på deleøkonomiområdet med udviklingen på e-handelsområdet.

Der gik også adskillige år, før e-handlen for alvor kom ud af starthullerne, men i dag har den udviklet sig til en boomende forretning.

“Der går ofte et stykke tid, før forbrugerne har vænnet sig til denne helt nye type tjenester og føler sig trygge ved dem. Men når de gør det, kan det pludselig accelere meget hurtigt. På nogle områder kan vi meget vel komme til at se, at der opstår en ketchup-effekt,” siger han.

Geert Laier Christensen vurderer, at unge tiltrækkes deleøkonomiske tjester som Uber, fordi de ofte er billigere end den etablerede branche. 

Den opfattelse deles også af Jesper Bove Nielsen, forfatter til bogen Den Nye Deleøkonomi. 

Han vurderer, at udbredelsen af deleøkonomien vokser ganske hastigt, selvom niveauet stadigvæk er lavt. 

“For et år siden viste en anden undersøgelse, at det kun var tre procent af danskerne, der havde prøvet deleøkonomien. Det vil sige, at udbredelsen ser ud til at være vokset ganske meget på bare et enkelt år. Derfor tror jeg også, at det udelukkende er et spørgsmål om tid, før deleøkonomien får sit store brede gennembrud,” siger han.

I modsætning til de etablerede virksomheder har de nye deleøkonomiske virksomheder ifølge Jesper Bove Nielsen den fordel, at de har vist sig at have en stor grad af viralitet, hvor brugerne ofte forvandles til ambassadører for tjenester, som de anbefaler til venner og bekendt. 

“Jeg oplever det også i min egen omgangskreds, hvor folk tager en Uber til en fest og bagefter sidder og anbefaler til alle de andre gæster til festen, fordi de har haft en god oplevelse og fået en god service,” siger han. 

Netop Uber understøtter aktivt denne effekt ved at give eksisterende brugere en rabat på op til 100 kroner på deres næste tur, hvis de har hvervet en ny bruger. 

Jesper Bove Nielsen vurderer ligesom Geert Laier Christensen, at deleøkonomien vil udvikle sig på samme måde som e-handelsmarkedet. 

“Jo flere positive oplevelser vi får, jo mere hooked bliver vi. Det var det samme der skete, da vi begyndte at handle på nettet. Først købte vi en bog, bagefter købte vi et par sko og tilsidst begyndte vi at lave bankforretninger og købe tøj på nettet, selvom mange i første omgang hævdede, at de ikke kunne drømme om at købe tøj uden at have prøvet det først,” siger han.

Læs også: 
Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø 

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Post Danmark om trussel fra Uber: Sådan vil vi modstå konkurrencen 

Det har været lidt en zig-zag-kurs for Apple: Først kom iPad, så den lille iPad Mini – og nu den store iPad Pro.

Men vi klager ikke. For lige som med telefoner og bærbare computere så findes der ikke nogen rigtig størrelse – der findes bare størrelsen der passer dig og den opgave som du skal have løst.

iPad Pro er sat i verden til at løse to opgaver.

Fin løsning til hjemmet 
Den ene er som underholdningscenter i hjemme. Og det løser den rigtigt, rigtigt godt. Skærmen på 12,9 tommer er krystalklar, farverne flotte og opløsningen på hele 2.732 × 2.048 pixels.

Den største forbedring er dog lyden hvor iPad Pro er udstyret med hele fire højtalere. De afspiller både stemmer, eksplosioner og biljagter bedre end nogen anden tablet vi har prøvet – og er så smarte, at hvis du roterer iPadden, så følger skifter stereolyden med så den matcher den nye måde iPadden vender på.

Lidt liret, men der er som sædvanligt tænkt over tingene.

Mest af alt en laptop light
Den anden opgave iPad Pro skal løse er som arbejdsenhed. Her er de såkaldte 2-i-1-enheder med Windows 8.1 og 10 blevet tyndere, lettere og bedre over de sidste par år. Ironisk nok inspireret af iPaddens succes som tvang PC-producenterne til at lette enden og skabe bedre og flottere computere.

Det er et erhvervsmarked som Apple gerne vil have en del af med iPad Pro. Apple har derfor gjort to ting.

Den ene er at opdatere iOS så man nu kan dele skærmen op. I den ene side kan du for eksempel have Word og i den anden side din browser. Det er ikke helt som en normal computer, men det er en væsentlig forbedring i forhold til før.

Til Pro kan du desuden købe et såkaldt Smart Keyboard som er en del af coveret, som dækker skærmen. Den danske udgave er endnu ikke ude, men vi fik lov til at prøve et amerikansk keyboard hos Apple. Og mens det er nemt at have med og lysår bedre end at skrive på skærmen, så er det langt fra så behageligt at skrive på som et rigtigt keyboard. Og, ud fra vores korte test, ikke så nemt at skrive på som keyboardet, som passer til Surface Pro 4.

Du må desuden undvære en trackpad, men kan i stedet købe Apples Pencil til 829 kroner.

Det springende punkt er selvfølgelig om en iPad Pro kan erstatte din bærbare computer. Her er vores umiddelbare dom et nej.

iPad Pro er i vores øjne en laptop light. En fin, flot og dyr maskine som du kan tage med på kortere ture hvor der skal fyres et par mails af. Eller bare tage på skødet derhjemme i sofaen hvor den flotte skærm rigtigt kan imponere.

Men det første indtryk skal selvfølgelig udfordres. Så vi tester løs – og så snart vi får muligheden for at arbejde i længere tid med at dansk keyboard vender vi tilbage med en grundigere test af iPad Pro.

Se også vores korte introvideo for et grundigere kig på iPad Pro: