Category Archives: computer

Du kender dem godt: De små cookieadvarsler, som ruller frem hver gang, du besøger en ny hjemmeside. 

Sådan har det været seneste tre-fire år, siden de danske myndigheder tolkede EU-reguleringen sådan, at hjemmesider skal orientere brugerne om, at der anvendes cookies – og med advarslen også inkludere en mulighed for, at brugeren accepterer brugen af cookies. 

Men mens der kan være en god logik i en forbrugerbeskyttelse, som holder fokus på, hvad vores data anvendes til rent kommercielt, så har cookie-bestemmelsen det problem, at blot 18 procent af forbrugerne synes, at der er tale om god forbrugerbeskyttelse. I hvert fald ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse.

Noget tyder altså på, at cookie-advarslerne ikke virker. Men hvad gør vi så? Det har Computerworld spurgt Allan Sørensen, digital chef i brancheforeningen Danske Medier, om.

I videoen kan du høre Allan Sørensen fortælle kort om den kommende persondatalov fra EU – og om hvornår vi tidligst kan regne med at se en opdatering. 

Læs også: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Mange teknologi-selskaber arbejder på livet løs på at udvikle nye batteri-teknologier – især med fokus på dels at øge batteriernes kapacitet, dels at minimere den tid, som det tager at oplade batterierne.

Især det sidste er den store akilleshæl ved batterier som energiopbevaring.

Den kinesiske teknologi-gigant Huawei mener imidlertid at have fundet en måde at afhjælpe problemet på.

Selskabet er således klart med to prototyper på en ny batteritype, som kan oplades til halv styrke på blot fem minutter.

Batteriet bygger på samme lithium-ion-metode som almindelige genopladelse batterier, men Huawei har hertil bundet grafit-atomer til anoden, hvilket gør genopladningen langt mere eksplosiv.

Selskabet har allerede gennemført omfattende og langvarige test af den nye batteritype, hedder det.

Ifølge selskabet har den lynhurtige genopladning ingen konsekvens for hverken batteriets levetid eller lagringskapacitet.

Huawei fremviser i to videoer prototyperne.

Det største af de to modeller har en kapacitet på 3.000mAh, der svarer til batteri i en smartphone. Det kan oplades til 48 procent af kapaciteten på fem minutter. Du kan se videoen her.

Det andet batteri har en kapacitet på 600mAh. Det kan oplades til 68 procent af kapaciteten på blot to minutter. Du kan se videoen her.

Også andre producenter arbejder på at forbedre batteri-teknologierne med nye ideer og udvikling af eksisterende teknologier.

Blandt andet har Microsoft og Tesla indledt et udviklingssamarbejde, som du kan læse mere om her: Microsoft og Tesla i samarbejde: Ny metode vil kunne øge batteri-levetid markant.

Det samme gælder Samsung og en række andre selskaber. Udviklingen er ikke mindst drevet af bil-branchen, der har meget stort behov for kraftige batterier med kort opladningstid.

Huawei har endnu ikke meldt noget ud om, hvor langt selskabet er med at sætte batteritypen i kommerciel produktion.

Læs også:

Ny batteri-type taber ikke pusten med tiden: Kan holde en menneske-alder

Nyt materiale viser lovende takter: Kan føre til ekstrem batteri-levetid

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Digitaliseringens akilleshæle: Batteriet

Apple shanghaier lithium-ion top-eksperter fra bil-firma: Skal de mon bygge en iCar?

Samsung fordobler levetiden på dine mobilbatterier

En af landets største fiber-leverandører, Nianet, har ved indgangen til denne måned overtaget aktiviteterne hos konkurrenten Zen Systems.

Dermed kan Nianet se frem til, at man med et slag kan udvide sin årlige omsætning med 60 millioner kroner – eller cirka 20 procent.

Sammen med Nianets eksisterende forretning bringer det den samlede forretningsvolumen op på 350 millioner kroner.

Administrerende direktør i Nianet, Rasmus Helmich, betegner opkøbet som “et klassisk køb af en konkurrent”, der både giver mere volumen i forretningen og nye kompetencer med indbygget mulighed for at skabe forretning, der rækker videre end den rå leverance af fiber-forbindelser.

“Købet af Zen Systems understøtter vores ønsker om at få større volumen i markedet. Desuden kan vi udnytte en masse synergier, hvor kunder hos Zen Systems får adgang til vores fiberløsninger. Og så er Zen Systems en dygtig konkurrent, og det betyder, at vi får nye medarbejdere, der kan tilføre os helt afgørende kompetencer inden for datasikkerhed og it-services,” siger Rasmus Helmich.

De hidtidige ejere af Zen Systems med direktør Sven Møller i spidsen fortsætter som medarbejdere i Nianet, som med opkøbet udvider sin bemanding fra 125 til 150 medarbejdere.

Nianet har i allerede gjort cloud-løsninger, outsourcing og it-drift til en del af sin forretning, da man for halvandet år siden opkøbte firmaet Syskon.

Nianet vandt for nylig et udbud af dataforbindelser til staten på en indkøbsaftale, der de næste fem år frem giver Nianet monopol på at levere fiberforbindelser til statslige institutioner.

Nianet ejes af en stribe danske energiselskaber, og sammen med sine ejere er Nianet dermed en del af et stærkt voksende fibernet i Danmark. Nianet oplyser, at man selv ejer og driver over 8.000 kilometer fiberkabel i et landsdækkende netværk.

Læs også:

Nianet nupper – igen – stor ordre for næsen af TDC: Skal levere statens fibernet

Kritik: Sjællandske fiberforbindelser er alt for dyre

Selv om der efterhånden er gennemført rigtig mange it-projekter, er det stadig utroligt mange it-systemer og -funktioner, der ligger ubrugt hen.

En af forklaringerne er nok, at mange har stort fokus på at udvikle it-løsningen og næsten intet fokus på den efterfølgende implementering i organisationen.

Det er en fejl, da manglende eller forkert anvendelse af systemet kan reducere værdien af investeringen betragtelig. I nogle situationer er implementeringen den svære del og bør have indflydelse på, hvordan systemet udvikles.

Hvis vi lige starter i helikopterperspektivet, så handler traditionel softwareudvikling om at omsætte en specifikation, vision, use cases eller product backlog items til et færdigt produkt. Men for mange virksomheder (dem, som ikke sælger it-produkter) ligger den virkelige værdi ikke i produktet, men derimod i at gøre organisationen mere konkurrencedygtig.

Det vil sige, at det handler om en organisationsforandring (som jeg også har været inde på i en tidligere klumme).

Når vi udvikler it-løsninger, reducerer vi problemet fra en organisationsforandring til et it-projekt (specifikationsdelen), og herefter afleverer vi det tilbage til organisationen (implementeringen).

Alt for ofte bliver den sidste del reduceret til et spørgsmål om, hvilke servere systemet skal driftes på, men det bør ses meget bredere. En effektiv implementering i organisationen er afgørende for, at der overhovedet kommer værdi af projektet.

Forandring handler om mennesker
Forsimplet handler implementeringen om, at kraften bag organisationsforandringen skal være større end modstanden – og modstanden er næsten altid menneskelig.

Traditionelt forsøger man at minimere modstanden gennem kommunikation eller undervisning, men der kan være andre muligheder. Bare det at fortælle at en løsning eller funktionalitet eksisterer, glemmes ofte i projekter, selv om løbende kommunikation om status for projektet og de fordele, organisationen vil opnå, kan minimere modstanden.

I organisationer, hvor man ikke har eksplicit fokus på implementeringen, reduceres kraften bag organisationsforandringen oftest til den uformelle indflydelse, som den eller de personer, der har specificeret og udviklet løsningen, har i organisationen.

Hvis projektgruppen eksempelvis er vellidt hos slutbrugerne, er der større chance for, at projektet bliver en succes, end hvis der ingen eller svage relationer er mellem projektgruppen og slutbrugerne.

I mange projekter vælges deltagere til projektgruppen ud fra deres faglige viden i forhold til specifikationsdelen eller i forhold til den formelle organisationsstruktur. Men i virkeligheden bør man i lige så høj grad overveje, hvem der har relationer i organisationen, der sætter vedkommende i stand til at være ambassadører for projektet og få det kørt helt igennem.

Forandringsledelse
Relationer op i hierarkiet kan også være en afgørende faktor. Hvis projektet og projektgruppen ikke har ledelsens opbakning og fokus, kan det for eksempel være svært at få ressourcer til projektet.

Men at have ledelsens opbakning er forhåbentligt ikke det samme, som at ledelsen eller stabsfunktionen driver projekt.

Ledelsesdrevet organisationsforandring har helt sikkert sin berettigelse i situationer, hvor der skal foretages strukturelle ændringer i organisationen, men det er ikke omkostningsfrit at presse en ændring igennem.

Man kan forsøge at minimere modstanden, men man skal regne med, at modstanden og frustrationen udkrystallisere sig og måske viser sig et helt andet sted.

Heldigvis er ledelsesdrevent organisationsforandring kun en ud af mange strategier: Ledelsesdrevet strategi, Tilvalgsstrategi, Producerende strategi, Udforskende strategi, BPR-strategi, Specialistdrevet strategi, Målingsdrevet strategi, Medarbejderdrevet strategi, Lærende strategi og Socialiseringsstrategi (se Projektlederundersøgelse 2014 fra RUC/Mannaz).

Ifølge undersøgelsen havde 64 procent af alle projekter ikke eksplicit valgt strategi for organisationsforandringen, og af dem, som havde valgt strategi, brugte 56 procent ledelsesdrevet strategi.

Nu er disse tal baseret på alle typer projekter og ikke kun it-projekter, men jeg er bange for, at det blandt it-projekter står mindst lige så sløjt til.

Forandringsstrategier
Nu er det ikke alle strategierne, der er egnede i it-projekter, men for de, der er relevante, har vi faktisk en masse muligheder i softwareudvikling for at understøtte disse, i stedet for at se det som to separate processer.

Det kan for eksempel være:

Læring:
Bruge softwaren og metoder fra softwareudvikling til at udforske fremtiden og til at afprøve, hvordan et fremtidsscenarie vil være i praksis, i stedet for kun at bruge softwareudviklingen til at realisere et givent mål.

Det kan for eksempel være ved at bruge metaforer, finde inspiration i løsninger fra andre domæner, eller lave prototyper i forskellige detaljegrader. Alt sammen mere eksperimenterende tilgange end traditionel specifikationsløsning.

Forankring:
Hvor i organisationen er projektet forankret og drevet – i ledelsen eller hos de medarbejdere, som projektet har indflydelse på.

I stedet for, at projekterne er initieret og drevet af for eksempel en projektleder fra stabsfunktionen, og styregruppen består af afdelingsledere, kunne man sagtens tænke sig, at forandringer drives ude i afdelingerne, eventuelt med support fra stabsfunktioner.

Hermed vil medarbejderne have meget mere kontrol over forandringen og sandsynligvis yde mindre modstand.

Roller og ansvar:
Gør op med det klassiske rollemønster mellem for eksempel ledelse, projektleder, bruger og it-medarbejder

Nogle dele af løsningen behøver måske ikke designes af it-medarbejderen, eller måske kunne der spares tid, og løsningen blev bedre, hvis brugeren og it-medarbejderen pair-programmerede.

Ligeledes kan it-medarbejderen måske se nogle helt nye muligheder på det strategiske område, som ledelsen ikke har blik for.

Kontrol:
Selv om de fleste i øjeblikket snakker om agil og Scrum (med god grund), findes der et hav af udviklingsmodeller med hver deres styrker og svagheder: Lige fra anarkistisk til struktureret softwareudvikling (vandfaldsmodellen).

Afhængig af, hvilken form for kontrol man har brug for, skal man vide helt nøjagtig, hvor man er om en måned, eller man skal vide, at man hele tiden har løst de mest presserende udfordringer – så kan der være fordele i at variere processen til mest optimalt at understøtte det mål, man har, for eksempel ved at se på længden af iterationerne.

Tænk værdi før økonomi
Grunden til, at mange projekter enten bevidst eller ubevidst oftest falder tilbage til den ledelsesdrevne strategi, handler måske om vanetænkning og fokus på økonomisk kontrol.

Mange af de andre strategier kræver, at ledelsen tør arbejde med usikkerheder og miste den traditionelle kontrol, hvor man er sikker på resultat og budget, men hvor man så betaler en stor pris i forhold til nytte værdien.

Så husk nu at tænke implementeringen i organisationen med fra starten, og hold fokus på, hvordan der skabes mest mulig værdi for pengene – i stedet for at dele det op i kontrollerbare deleelementer og glemme det vigtigste: at få løsningen implementeret og høste gevinsten.

Er sikkerheden i iPhone bedre end i Android-telefonerne?

Det er nok en endeløs diskussion, hvor der ikke kan sættes to streger under for et endeligt facit.

Begge platforme har sine fans og supportere, der nok skal forsyne debatten med læssevis af gode argumenter.

Men en ny undersøgelse, der hedder The State of Mobile Application Security 2014-2015, og som kommer fra Checkmarx og AppSec Labs antyder, at iOS er begyndt at få nogen problemer på sikkerhedsfronten, som ellers har været forbeholdt Android-brugerne.

Det er en interessant opdagelse, da der er en bred opfattelse af, at iPhone og iPad er de mest sikre enheder.

Checkmarx og AppSec Labs har valgt at se på sikkerheden i 100 af de meste populære applikationer i de respektive app-butikker.

Applikationerne er blevet testet for sikkerhedsproblemer og sårbarheder.

Det skriver Tripwire.

Apple er skarpere
Som udgangspunkt har Apple en noget skarpere profil i forbindelse med apps.

iOS har bedre styr på, hvad udviklerne foretager sig, og har desuden et stramt sandboxing-miljø.

Men det er ikke nok, at iOS-applikationer kontrolleres for malware, før de frigives til kunderne i Apple App Store.

Det fortæller nemlig intet om problemer med sårbarheder, der er indbygget i koden eller applikationens logik, skriver Tripwire.

Det er netop denne separate problemstilling som Checkmarx og AppSec Labs forsøger at bringe op til debat.

Der er altså ikke fokus på selve styresystemet med på applikationerne, der afvikles på enhederne.

Det er således en sikkerhed, der ligger uden for Googles og Apples egne udviklingsfolk, men dog skal håndhæves i de to app-butikker.

Læs også: Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Og der er en stribe problemer med apps.

De kan være dårligt kodet og derfor ikke opbevare informationer på sikker vis. Der kan være svagheder i krypteringsalgoritmerne, som sender dit password eller login i klartekst.

Apps kan også være designet til at samle informationer, der så kan skubbes ud til tredjepart, der kan bruge oplysningerne til at sende dig reklamer.

Læs også denne vurdering fra DK Cert: Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu

“Måden apps udvikles på til de to platforme er nogenlunde identiske. Det er software, og det handler og det handler om udviklerne. Hvis udviklerne er dygtige, bliver appen god og omvendt. Derfor er sikkerheden også nogenlunde identisk, når det handler om apps til de to,” siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

En kendsgerning som testen også understreger. Der er dog en forskel mellem Apple og Android.

“Når en app spørger til rettigheder på telefonen, eksempelvis adgang til adressebogen, er Android mere åben end Apple. Her skal brugeren have tillid til Apple, der ikke oplyser brugeren i samme omfang.”

Kilde: The State of Mobile Application Security 2014-2015

God kode er ingen garanti
Selv hvis en app er kodet grundigt og kompetent, er der stadig ingen garanti for at de data, der deles med udvikler-firmaet, opbevares på en korrekt måde eller ikke anvendes af partnere, der igen kan opføre sig skødesløst.

Ifølge Checkmarx og AppSec Labs så er der 40 procent af de testede iOS apps, der indeholder sårbarheder, som kan rangeres som enten kritiske eller meget alvorlige.

Android klarede sig ikke ret meget bedre i den sammenligning. Her er det 36 procent, der har de samme problemer.

Læs også: Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Rapporten fortæller dog også, at der er der en underskov af malware til Android, som slet ikke opleves blandt Apple-brugerne.

Apple er generelt bedre til at verificere en app, før den lægges i app-butikken, og ligeledes er iPhone-brugerne bedre til at hente de nyeste versioner af styresystemet end Android-brugerne, der ofte også efterlades uden opdateringer fra producenterne.

Opdatering er som bekendt sikkerhedsregel nummer et.

Sikkerhed i apps
Men hvis man ser på den samlede sikkerhed, så skal man også se på sikkerheden i apps.

Og budskabet fra Checkmarx og AppSec Labs er ret klart.

Udviklere skal skrive kode, der respekterer brugernes sikkerhed og privacy.

Apps skal testes mere for at sikre, at der ikke er sårbarheder, fremfor at de bliver skudt afsted så hurtigt som muligt. Sikkerhed skal med andre ord bygges ind fra starten.

Men hvad siger du? Oplever du apps til Android eller til iOS som værende mest usikker?

Læs også:
App-frygt: Apple fjerner flere apps i sin butik

Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu

Det er fire måneder siden, at Marianne Dahl Steensen tiltrådte som administrerende direktør for Microsoft Danmark, hvor der er store forandringer i vente.

Selskabet er flyttet til et nybygget hovedkvarter, og Marianne Dahl Steensen har indvarslet et markant fokusskifte i hele organisationen og dens måde at gå til kunderne på.

Det kan du læse mere om her: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsoft-organisationen er historisk særdeles tung på viden om især it, mens den nye direktør er blevet rundet af TDC i skiftende chef-stillinger gennem en årrække og kommer fra en stilling i forsikringsbranchen.

Hun er dermed gået fra et teleselskab til et forsikringsselskab til et it-selskab, og derfor er det oplagt at spørge hende:

Marianne Dahl Steensen, på en skala fra 1 til 10 – hvor meget ved du så egentlig om it?

“Jeg vil nok tænke 4,5. Men det er en svær skala, for jeg har jo arbejdet som beslutningstager omkring it altid. Både forsikringsbranchen og telebranchen er jo meget it-tunge. Produktet er it. Det findes jo ikke fysisk, men er et virtuelt produkt.

Så jeg har jo levet med det altid – også med meget gamle mainframe-installationer og gamle Cobol-baserede produkt-kerner, der gør, at man lever med alle de begrænsninger, der er i det – men samtidig også i industrier, hvor hele kunde-interaktionen bliver mere og mere digitaliseret.

Så jeg ved ikke så meget om it, men jeg møder på den anden side ikke mange ledere i Danmark, der ved lige så meget om at bruge it forretningsmæssigt som mig. Så når det handler om at lede det og bruge de muligheder, der er i it, så synes jeg måske lidt, at vi nok er oppe på 8-9-10 stykker.”

Hvad har været den største ledelsesmæssige udfordring ved at tiltræde som CEO i Microsoft Danmark?

“Jeg ser mig selv komme mest fra telebranchen, som i sit udgangspunkt er ‘consumption.’ I gamle dage blev der jo afregnet med minutpris, som blev opgjort nøje efter, hvor meget kunderne brugte.

Så jeg er nok consumption-baseret i min DNA, og det har gjort det lidt svært at komme til et sted, hvor man ikke er consumption-baseret.

Når man leder en transition, er det selvfølgelig rigtigt godt at forstå den verden, som man skal over i, men det er også vigtigt at forstå, hvor man kommer fra.

Og jeg har været nødt til at bruge en del tid på at forstå, hvordan man liiiige kan være ikke-consumption – altså hvordan man kan sælge noget, som ikke bliver brugt. Det har jeg haft lidt svært ved at forstå.

Det er jo det traditionelle Microsoft, og det har været vigtigt for mig at forstå, fordi jeg skal lede folk gennem en transition, og her skal jeg kunne forstå de udfordringer, som de måske har med at komme herover, ikke.”

Læs også: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Hvem er den vigtigste person, som du har mødt, når det handler om at udvikle en ledelsesstil?

“Det er Henrik Poulsen [CEO i TDC 2008-2012, red]. Han kombinerede to ting meget stærkt for mig, nemlig et kundefokus og et finansielt fokus. Det havde indtil da været to adskilte discipliner for mig, hvor jeg typisk tænkte, at vi kunne gøre det og det for kunderne, men det koster jo så så og så meget.

Henrik Poulsen personificerede for mig og lærte mig meget klart, hvordan de to ting går hånd i hånd, og at det for eksempel vil koste dig noget, hvis du ikke leverer kundeværdi.

Det gennemsyrede simpelthen hans ledelsesstil, at det er én disciplin, fordi den finansielle værdi kommer gennem kundeværdi.”

Din forgænger Niels Soelberg var CEO for Microsoft Danmark i tre år, og hans forgænger, Jørgen Bardenfleth, var CEO i otte år. Hvor langt tid bliver du siddende?

“No clue. Jeg ved det ikke. Men jeg vil sige, at den opgave, som jeg har stillet mig for, går til 2020, hvor det er mit mål, at Microsoft i Danmark skal være 80 procent cloud-baseret og have 100 procent consumption, hvilket vil sige, at alle vores solgte produkter skal være i anvendelse.

Det er min opgave: At transformere den her forretning til at være en consumption-baseret cloud-forretning, og den opgave går frem til 2020.”

Beskriv Microsoft med fem ord efter dine første fire måneder i stolen.

“Jeg har altid set på Microsoft som en ikonisk virksomhed. Jeg havde i TDC ansvaret for samarbejdet med Microsoft, og dengang tænkte jeg altid, at det måtte være fedt derude.

Vi fik godt nok ikke ret meget samarbejde ud af det, for det var ret svært at få de to verdner til at hænge sammen på det tidspunkt. Men jeg havde dengang et meget positivt billede af Microsoft, og jeg må sige, at det er blevet forstærket ret kraftigt, efter jeg kom hertil.

Jeg synes virkelig, at det er en virksomhed, som har helt vilde kompetencer. Jeg har mødt helt vildt dygtige mennesker og set så fantastiske produkter.

Det mest imponerende synes jeg, er det her med at transformere sin egen forretning. Vi snakker så meget om disruption i de her år, hvor der kommer startups og disrupter det hele, men vi er jo ligesom gået i gang selv.

Vi kunne godt bare være blevet siddende i vores egen lille verden og have tjent nogle penge, men vi går ind og laver den der transition selv, og det synes jeg er vildt fedt.

Det er noget, som jeg virkelig har savnet tidligere i min karriere, hvor jeg har siddet og set ud på andre, der kunne det her, men hvor man hele tiden har været mere bange for at tabe, end man har haft lyst til at vinde, ikke.

Jeg synes, at det, der kendetegner Microsoft lige nu, er, at vi tør tage alle de risc og smide hele forretningsmodellen op i luften og kannibalisere os selv.

Mange virksomheder topper jo én gang. De har deres storhedstid og så forsvinder de. Microsoft topper to gange, hvis det her lykkes. Det er der ikke mange, der har gjort tidligere, og det er nærmest historisk at være med til.”

Det var vist lidt mere end fem ord….

“Ja, men jeg er jo kvinde, så jeg kan ikke nøjes med fem ord. Ha ha.”

Læs også:

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Store forandringer i Microsoft Danmarks nye hovedkvarter: Sådan bliver hverdagen for de ansatte

Tag med på besøg i Microsoft Danmarks nye lækre hovedkvarter

Læs også:

Store forandringer i Microsoft Danmarks nye hovedkvarter: Sådan bliver hverdagen for de ansatte

Galleri: Tag med på besøg i Microsoft Danmarks nye lækre hovedkvarter

Microsofts Surface-serie har været på noget af en rejse. Det var i de første par omgange en underskudsforretning af den store slags for Microsoft, og Windows RT-systemet, en version af Windows 8, som ikke kunne køre “klassiske” Win32/.net-programmer, var et flop af de helt store.

Men så skete der noget sidste år. Microsoft lancerede Surface Pro 3, som har været en stor succes.

Den havde den rette lethed, den rette skærm, støttebenet var fleksibelt, batteriet var udmærket og tastaturet okay.

I forhold til Surface Pro 2 var Pro 3 en mindre revolution, og det var der, at Microsoft ramte den helt rette opskrift på en tablet, som også kunne være en bærbar.

Og nu er der så en Surface Pro 4.

Og der er på ingen måde tale en radikal forandring af Surface Pro-konceptet, men i stedet en god opdatering, som Microsoft godt kan være bekendt.

Stadig en Surface på godt og ondt
Se Surface Pro 4 som en mere voksen Pro 3: Den har fået en bedre skærmopløsning på vilde fem megapixel (2.736 x 1.824 pixel), mindre kanter omkring skærmen og er blevet lidt lettere.

Ligeledes har Pro 4 fået en Skylake-processor, hvilket løser rigtig mange af de problemer, som Pro 3 har haft.

Pro 3′s problem er blandt andet, at den hurtigt bliver meget varm, hvilket får processoren til at sænke ydeevnen for at holde en ordentlig temperatur.

Med et forbedret kølesystem samt Skylake-processoren har Pro 4 ikke det samme problem. Vi har i hvert fald oplevet en bedre ydeevne, og det er meget sjældent, at computerens blæser overhovedet går i gang.

Derudover følger en ny version af Intels integrerede HD Graphic-GPU med.

Også her ser vi en forbedring i forhold til den foregående model. 

PCworld.com har været i stand til at køre det grafisk meget krævende spil Crysis 2 på en Surface Pro 4, mens vi har testet mindre spil som League of Legends og WoW – mere typiske spil til en tablet/ultrabook. Begge kører uden nogle problemer.

Den gør stadig det, som en Surface-tablet gør godt: Den fungerer 95 procent som en bærbar og 100 procent som en tablet – om end med Windows 10, hvilket både er godt og skidt.

Som tablet
Windows 10 gør det godt som tablet-system – når dette slåes til – men der mangler stadig mange vigtige apps.

Ikke desto mindre er Surface Pro 4 en tablet. Og forventer du ikke at bruge Surface Pro 4 som en tablet, men mest som en bærbar, vil vi på opfordre dig til at købe en anden computer.

Som bærbar
Men den integrerede kickstand og et typecover er Surface Pro 4 også en god bærbar. Windows 10 transformerer sig som bekendt alt efter, hvordan systemet skal bruges, og med et forbedret typecover er der rig mulighed for at bruge Surface Pro 4 som din eneste computer.

Tasterne på typecoveret er blevet mere “bærbar”-agtige og har nu luft imellem sig, hvilket gør det bedre at lettere at skrive på. Det føles om et tastatur på en bærbar.

Ligeledes har trackpadden også fået en overhaling og er nu større og lavet af glas. Det er en trackpad, som gør jobbbet til UG og endda bedre end flere bærbare gør.

Dog er Surface Pro 4 stadig lige så dårlig at skrive med i skødet, som Pro 3 var. Hvis du rejser meget og må sidde med computeren i skødet eller på andre steder, hvor pladsen er trang, så kig efter en anden computer. Måske en Surface Book?

Vi har dog oplevet lidt startvanskeligheder med Surface Pro 4. Skærmdriveren er stoppet med at fungere lidt for mange gange til, at det er en tilfældighed, og vi har også oplevet to Blue Screen OF Deaths samt at touch-skærmen ikke registrerede tryk.

Det er alt sammen noget, som kan løses med software-opdateringer, men ikke desto mindre fejl.

Pris og konklusion
Den testede model her har en i5-6300U-processor, 256GB SSD og 8 GB RAM. Hertil kommer et typecover og en pen, som er blevet bedre end sidste års model.

Og så kommer prisen. Hvis du vil have både Surface Pro 4 og typecover – hvilket vi her på redaktionen på dvil råde dig til for at få det meste ud af en Surface – så løber prisen op.

Prisen bliver 12.200 kroner for den testede model. Du kan virkelig få meget traditionel computer hos andre producenter for de penge – blandt andet kan du få Dells skønne XPS 13 med en i7-processor (ikke Skylake) med 265 GB SSD og 8 GB RAM for samme pris.

Surface Pro 4 er den bedste Surface til dato. Og for dem som måske har en Surface Pro 2 eller som ønsker sig en Windows-tablet, så er det et af de bedste valg på markedet – om end også dyreste.

Har du allerede en Surface Pro 3, behøver du ikke opgradere. Du kan dog med fordel købe det nye typecover, som også passer til Surface Pro 3. Ligeledes passer en Surface Pro 4 til alle de eksisterende accesories til Pro 3 – det er lidt smart.

Læs også: Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Dump:Youtube.

Mange er fuldt ud tilfredse, når moderne forbrugerelektronik bare fungerer.

Andre ønsker også at vide, hvorfor og hvordan, tingene faktisk virker. Og så er der den sidste gruppe, der går mere fysisk til værks.

Folkene fra websiden Fixit hører helt afgjort til i den sidste kategori. Det er en Wiki-baseret side, hvor man kan få tips til reparationer af alverdens elektronik.

Denne gang er det Apples iPad Pro, der er blevet pillet fra hinanden for at vise hvad, der gemmer sig under den skinnende overflade.

Bundkort i midten
Det aflange bundkort til iPad Pro er blevet placeret i midten af enheden mellem de to store batteripakker.

En logisk forklaring er, at det hjælper med at fordele varmen mere jævnt over hele bagpladen. Den A9X-processor, som er i Pro-udgaven er betydelig hurtigere en den, der findes i iPad Air 2, og mere kraft betyder mere varmeudvikling.

Batterikapaciteten løber op i 10307 mAh eller ti timers websurfing med WiFi.

Selv om batterierne er klistret fast, så ser det faktisk ud til, at man kan løsne dem og udskifte dem med nye enheder, hvis det bliver aktuelt.

Dump: Youtube.

Dump: Youtube.

Glas og panel i et
Som på iPad Mini 4 og iPad Air 2 er frontglasset og skærmpanelet svejset sammen til en enhed.

Det gør det nemmere at åbne enheden, og så kan tabletten bygges tyndere.

Omvendt kan det betyde, at et splintret frontglas bliver betydelig dyrere at skifte.

Fixit-folkene peger desuden på, at Apple har været ganske rundhåndet med limen i iPad Pro, hvilket også gør sig gældende med andre Apple-tabletter.

Totalt giver iFixit tre ud af ti point (hvor ti er nemmest at reparere) i forbindelse med reparationsvenligheden, hvilket er en karakter op i forholde til iPad Air 2 og iPad Mini 4

Læs også:
Apples nye iPad Pro: Derfor bliver Microsofts Office nøglen til succes

Her er Apples helt nye gigant-iPad

Apples iPad har nu været på markedet i mere end fem år, og lige siden Steve Jobs præsenterede tablet-computeren i 2010, har der været rygter og skriverier om, at Apple vil komme med et produkt, der kombinerer Mac med iPad.

Det er dog som bekendt aldrig sket, selvom det netop er denne model, Microsoft har valgt med sin Surface Pro, der kombinerer tablet-pc’en med en traditionel bærbar computerworld.

Og der er ikke planer om, at Apple skal forsøge sig med et lignende produkt.

Det skriver det irske Independent her.

Det er Apple-topchef Tim Cook selv, der er kilden til historien. I et interview med Independent udtaler Cook, at tiden ikke er ved at være løbet Mac’en:

“Vi mærker meget stærkt, at kunderne ikke er ude efter en sammensmeltet Mac og iPad.”

“Det skyldes, at det ville betyde – eller vi frygter vil ske – at ingen af oplevelserne ville være så gode, som kunderne ønsker. Så vi vil lave den bedste tablet i verden og den bedste Mac i verden,” forklarer Tim Cook til Independent.

“Og ved at bringe disse to sammen, ville man ikke opnå nogen af delene. Du ville begynde at gå på kompromis på forskellige måder,” siger Apples topchef videre. 

Læs også: Microsofts Surface Pro versus Apples iPad Pro: Hvad vælger du?

Mens der altså ikke er noget, der tyder på, at Apple er på vej med et helt nyt produkt, der kombinerer Mac og iPad, så har begge produkter over de senere år faktisk nærmet sig hinanden mere og mere.

Mac’en har eksempelvis fået et hav af touch-funktioner, der er kommet en Mac App Store, og Mac’ens apps er i dag tæt integreret med de apps, der kører på iPad.

Samtidig er iPad i dag i stand til at køre også tungere applikationer, der tidligere var forbeholdt Mac, og med den nye iPad Pro forsøger Apple også i en hidtil uset grad at integrere det fysiske tastatur i iPad.

Læs også:

Microsofts Surface Pro versus Apples iPad Pro: Hvad vælger du?

Fire grunde til, at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter – er du enig?

Stor test af kontorpakker til iPad: Sådan klarer iWork, Office og Google Apps sig