Category Archives: computer

I næste uge er det et år siden, at den amerikanske transport-app Uber blev introduceret i Danmark.

Men selv om tjenesten er blevet politianmeldt og sigtet for brud på taxaloven, ser Uber ud til at have fået et solidt tag i de københavnske taxakunder.

Derfor begynder den københavnske taxabranche også at mærke konsekvensen fra den skærpede konkurrencesituation.

Det fortæller Søren H. Nicolaissen, der er formand for brancheorganisationen Taxiførere i Danmark.

“Det er klart, at det kan mærkes, at man pumper hundredevis af biler ud på et marked, som det storkøbenhavnske, der kun er gearet til et par tusind vogne,” siger han.

Søren H. Nicolaissen har ikke noget klart bud på, hvor store markedsandele Uber har opnået i København. 

Men udenlandske erfaringer viser, at Uber er i stand til at gøre et ganske solidt indhug i taxabranchen.

Ifølge det amerikanske magasin Fortune har taxachaufførerne i San Francisco eksempelvis oplevet, at antallet af ture er faldet med 65 procent i perioden 2012 til 2014, hvor Uber og en række lignende apps gik ind på markedet. 

Uber-chauffører overvåges
De københavnske taxachauffører overvåger Uber-chaufførernes aktiviteter nøje og registrerer og politianmelder de Uber-chauffører, som de identificerer via Ubers app eller observerer på de københavnske gader.

Derfor har de også et ret klart billede af, hvor mange Uber-chauffører, der er aktive på de københavnske gader og stræder.

“Vi ved med sikkerhed, at der er 317 biler, som kører for Uber. Men det er kun dem, som vi har registreret og med sikkerhed kender til. Det er vores vurdering, at der i alt er 500-600 chauffører i København, og hver måned kommer der 60 til 65 nye til,” siger han.

Iføge Søren H. Nicolaissen er der til sammenligning knap 2.000 taxabevillinger i hovedstadsområdet.

“Det betyder, at markedet simpelthen er ved at blive oversvømmet med biler og konsekvensen er, at der til sidst ikke er nogen chauffører, der kan leve af det,” siger han.

Især populær i weekenden
Taxichaufførerne får i dag deres omsætning fra en lang række forskellige typer ture.

På hverdage er der eksempelvis mange ture fra virksomhedskunder samt sygetransport-ture, mens der især om natten i weekenden er mange privatkunder, der skal fragtes rundt i byen.

Og det ser ud til, at Uber især er populær blandt de københavnske privatkunder.

“Det er særligt de chauffører, der kører på weekend-nætter, som mærker konkurrencen. De oplever en meget markant nedgang i omsætningen,” siger Søren H. Nicolaisen.

Den udlægning bekræftes af Trine Wollenberg, der er direktør i Dansk Taxi Råd, som er en interesseorganisation for de danske taxi-vognmænd.

Dansk Taxi Råd ikke har præcise tal på, hvor stor en del af markedet som Uber sidder på, men Trine Wollenberg forklarer, at chaufførerne især oplever konkurrencen i særlige områder og på særlige tidspunkter. 

“Når vi kigger på den samlede omsætning på taxamarkedet, kan vi ikke umiddelbart måle, at Uber påvirker den. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det påvirker omsætningen, når du i et område sætter så mange biler på gaden. Vi ved, at især de chauffører, der kører i København i weekenden mærker, at de mister omsætning,” siger hun.

Tidligere på året fortalte Thomas Petersen, direktør for det københavnske taxaselskab Amager-Øbro, til Computerworld, at selskabet efter Ubers ankomst har registreret at antallet af taxa-bestillinger via apps er blevet halveret.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Uber. 

Læs også:
Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag 

Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

I næste uge er det et år siden, at den amerikanske transport-app Uber blev introduceret i Danmark.

Men selv om tjenesten er blevet politianmeldt og sigtet for brud på taxaloven, ser Uber ud til at have fået et solidt tag i de københavnske taxakunder.

Derfor begynder den københavnske taxabranche også at mærke konsekvensen fra den skærpede konkurrencesituation.

Det fortæller Søren H. Nicolaissen, der er formand for brancheorganisationen Taxiførere i Danmark.

“Det er klart, at det kan mærkes, at man pumper hundredevis af biler ud på et marked, som det storkøbenhavnske, der kun er gearet til et par tusind vogne,” siger han.

Søren H. Nicolaissen har ikke noget klart bud på, hvor store markedsandele Uber har opnået i København. 

Men udenlandske erfaringer viser, at Uber er i stand til at gøre et ganske solidt indhug i taxabranchen.

Ifølge det amerikanske magasin Fortune har taxachaufførerne i San Francisco eksempelvis oplevet, at antallet af ture er faldet med 65 procent i perioden 2012 til 2014, hvor Uber og en række lignende apps gik ind på markedet. 

Uber-chauffører overvåges
De københavnske taxachauffører overvåger Uber-chaufførernes aktiviteter nøje og registrerer og politianmelder de Uber-chauffører, som de identificerer via Ubers app eller observerer på de københavnske gader.

Derfor har de også et ret klart billede af, hvor mange Uber-chauffører, der er aktive på de københavnske gader og stræder.

“Vi ved med sikkerhed, at der er 317 biler, som kører for Uber. Men det er kun dem, som vi har registreret og med sikkerhed kender til. Det er vores vurdering, at der i alt er 500-600 chauffører i København, og hver måned kommer der 60 til 65 nye til,” siger han.

Iføge Søren H. Nicolaissen er der til sammenligning knap 2.000 taxabevillinger i hovedstadsområdet.

“Det betyder, at markedet simpelthen er ved at blive oversvømmet med biler og konsekvensen er, at der til sidst ikke er nogen chauffører, der kan leve af det,” siger han.

Især populær i weekenden
Taxichaufførerne får i dag deres omsætning fra en lang række forskellige typer ture.

På hverdage er der eksempelvis mange ture fra virksomhedskunder samt sygetransport-ture, mens der især om natten i weekenden er mange privatkunder, der skal fragtes rundt i byen.

Og det ser ud til, at Uber især er populær blandt de københavnske privatkunder.

“Det er særligt de chauffører, der kører på weekend-nætter, som mærker konkurrencen. De oplever en meget markant nedgang i omsætningen,” siger Søren H. Nicolaisen.

Den udlægning bekræftes af Trine Wollenberg, der er direktør i Dansk Taxi Råd, som er en interesseorganisation for de danske taxi-vognmænd.

Dansk Taxi Råd ikke har præcise tal på, hvor stor en del af markedet som Uber sidder på, men Trine Wollenberg forklarer, at chaufførerne især oplever konkurrencen i særlige områder og på særlige tidspunkter. 

“Når vi kigger på den samlede omsætning på taxamarkedet, kan vi ikke umiddelbart måle, at Uber påvirker den. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det påvirker omsætningen, når du i et område sætter så mange biler på gaden. Vi ved, at især de chauffører, der kører i København i weekenden mærker, at de mister omsætning,” siger hun.

Tidligere på året fortalte Thomas Petersen, direktør for det københavnske taxaselskab Amager-Øbro, til Computerworld, at selskabet efter Ubers ankomst har registreret at antallet af taxa-bestillinger via apps er blevet halveret.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Uber. 

Læs også:
Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag 

Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

I næste uge er det et år siden, at den amerikanske transport-app Uber blev introduceret i Danmark.

Men selv om tjenesten er blevet politianmeldt og sigtet for brud på taxaloven, ser Uber ud til at have fået et solidt tag i de københavnske taxakunder.

Derfor begynder den københavnske taxabranche også at mærke konsekvensen fra den skærpede konkurrencesituation.

Det fortæller Søren H. Nicolaissen, der er formand for brancheorganisationen Taxiførere i Danmark.

“Det er klart, at det kan mærkes, at man pumper hundredevis af biler ud på et marked, som det storkøbenhavnske, der kun er gearet til et par tusind vogne,” siger han.

Søren H. Nicolaissen har ikke noget klart bud på, hvor store markedsandele Uber har opnået i København. 

Men udenlandske erfaringer viser, at Uber er i stand til at gøre et ganske solidt indhug i taxabranchen.

Ifølge det amerikanske magasin Fortune har taxachaufførerne i San Francisco eksempelvis oplevet, at antallet af ture er faldet med 65 procent i perioden 2012 til 2014, hvor Uber og en række lignende apps gik ind på markedet. 

Uber-chauffører overvåges
De københavnske taxachauffører overvåger Uber-chaufførernes aktiviteter nøje og registrerer og politianmelder de Uber-chauffører, som de identificerer via Ubers app eller observerer på de københavnske gader.

Derfor har de også et ret klart billede af, hvor mange Uber-chauffører, der er aktive på de københavnske gader og stræder.

“Vi ved med sikkerhed, at der er 317 biler, som kører for Uber. Men det er kun dem, som vi har registreret og med sikkerhed kender til. Det er vores vurdering, at der i alt er 500-600 chauffører i København, og hver måned kommer der 60 til 65 nye til,” siger han.

Iføge Søren H. Nicolaissen er der til sammenligning knap 2.000 taxabevillinger i hovedstadsområdet.

“Det betyder, at markedet simpelthen er ved at blive oversvømmet med biler og konsekvensen er, at der til sidst ikke er nogen chauffører, der kan leve af det,” siger han.

Især populær i weekenden
Taxichaufførerne får i dag deres omsætning fra en lang række forskellige typer ture.

På hverdage er der eksempelvis mange ture fra virksomhedskunder samt sygetransport-ture, mens der især om natten i weekenden er mange privatkunder, der skal fragtes rundt i byen.

Og det ser ud til, at Uber især er populær blandt de københavnske privatkunder.

“Det er særligt de chauffører, der kører på weekend-nætter, som mærker konkurrencen. De oplever en meget markant nedgang i omsætningen,” siger Søren H. Nicolaisen.

Den udlægning bekræftes af Trine Wollenberg, der er direktør i Dansk Taxi Råd, som er en interesseorganisation for de danske taxi-vognmænd.

Dansk Taxi Råd ikke har præcise tal på, hvor stor en del af markedet som Uber sidder på, men Trine Wollenberg forklarer, at chaufførerne især oplever konkurrencen i særlige områder og på særlige tidspunkter. 

“Når vi kigger på den samlede omsætning på taxamarkedet, kan vi ikke umiddelbart måle, at Uber påvirker den. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det påvirker omsætningen, når du i et område sætter så mange biler på gaden. Vi ved, at især de chauffører, der kører i København i weekenden mærker, at de mister omsætning,” siger hun.

Tidligere på året fortalte Thomas Petersen, direktør for det københavnske taxaselskab Amager-Øbro, til Computerworld, at selskabet efter Ubers ankomst har registreret at antallet af taxa-bestillinger via apps er blevet halveret.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Uber. 

Læs også:
Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag 

Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

Ville Edward Snowden føle sig tryg, hvis Sverige tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udlevering til USA?

Dette spørgsmål fik whistlebloweren for nylig stillet i et interview (Politiken, 8. november 2015) med den svenske journalist Lena Sundström, der besøgte ham i Moskva-eksilet.

»Det afhænger af omstændighederne. Men symbolsk ville det være vigtigt,« svarede Snowden.

Nu er Sverige i disse år i langt højere end Danmark kendt for at yde beskyttelse til forfulgte udlændinge, men jeg håber og tror, at Edward Snowden ville føle sig tryg, hvis Danmark tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udsigten til en meget langvarig fængselsstraf i USA.

Og symbolsk ville det være meget vigtigt, hvis whistlebloweren Edward Snowden kunne få beskyttelse i et nordisk land med en århundredlang demokratisk tradition og ikke i et russisk autokrati med yderst tvivlsomt forhold til centrale frihedsbegreber som ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed.

Det var baggrunden for, at Enhedslisten sammen med Alternativet i foråret 2014 fremsatte et beslutningsforslag om at give opholdstilladelse til Edward Snowden, der med sine handlinger har gjort demokratiet en kæmpetjeneste ved at kaste lys over USA’s illegitime overvågning af millioner af mennesker over hele verden.

Og da EU-parlamentet i oktober 2015 opfordrede medlemslandene til at droppe eventuelle anklager mod Snowden og tilbyde ham opholdstilladelse, besluttede Enhedslisten og Alternativet at genfremsætte forslaget fra 2014.

Flertallet lukker øjnene for Snowdens enorme betydning
Det meget store flertal i Folketinget, der i 2014 nedstemte vores forslag, lukkede øjnene for Edward Snowdens enorme positive betydning for debatten om overvågningen – formentlig ud fra en misforstået loyalitet over for Danmarks NATO-partner USA og de danske efterretningstjenesters samarbejdspartere i NSA og CIA.

Danmark bør lade hensynet til borgernes ret til at beskytte private oplysninger veje tungere end hensynet til USA. For en gangs skyld bør Danmark tage et selvstændigt skridt og markere, at vi støtter ytringsfrihed og transparens, og at vi aktivt bekæmper uretmæssig og overdreven masseovervågning af borgerne.

Og at demokratier beskytter dem, der råber højt om statens overgreb.

Danmark må have muligheden 
Modstandere af en dansk opholdstilladelse til Edward Snowden har hævdet, at Danmark under alle omstændigheder vil være forpligtet til at udlevere Snowden til USA, hvis han satte sine ben i Danmark.

Men Danmark må – uanset EU, NATO og indgåede udleveringsaftaler – have en sådan grad af national suverænitet, at vi kan garantere et menneske immunitet mod udlevering, hvis et flertal i Folketinget vælger at sætte hensynet til at beskytte ytringsfriheden og åbenheden over hensynet til USA’s hemmeligholdelsen af lyssky forhold omkring USA’s globale efterretningsvirksomhed og krigsførelse.

Hvis det strider mod indgåede udleveringsaftaler med USA, må vi jo tage en konflikt på det. Vi er i Enhedslisten ikke i tvivl om, hvilke hensyn vi sætter højest.

Ikke asyl men beskyttelse
Under debatten om vores beslutningsforslag i 2014 blev det fremført af blandt andre Venstre, at “asylsager skal behandles af de relevante myndigheder”, og at Edward Snowden “som alle andre” har mulighed for at søge asyl i Danmark.

Men i det nuværende regeringsparti Venstre ved man jo udmærket, at Edward Snowden ikke bare sådan dukker op i Sandholmlejren og søger asyl.

Snowden-sagen er ikke nogen almindelig asylsag, men en højpolitiseret sag om masseovervågning, efterretningsvirksomhed og ytringsfrihed.

Vi er enige med Venstre i, at det er udlændingemyndighederne, der afgør asylsager, og derfor er vores fælles beslutningsforslag da også renset for ordet “asyl”.

Vi mener, at Folketinget ud fra en politisk stillingtagen til de store tjenester, Edward Snowden har gjort demokratiet og åbenheden, og den meget langvarige fængselsstraf, der hænger over hans hoved i hans hjemland, verdens stærkeste supermagt USA, bør beslutte, at han skal have lov at bo i Danmark og beskyttes mod udlevering til USA og mod strafforfølgning som følge af, at han har røbet nogle NSA’s hemmeligheder uden i øvrigt påviseligt at have bragt menneskeliv i fare.

Om Danmark så – med vores viden om den efterretnings- og agentvirksomhed, der udgår fra USA’s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København – i praksis vil være et sikkert sted for Edward Snowden at opholde sig, eller om han her i højere grad end i Putins Rusland risikerer kidnapning og en enkeltbillet med hætte over hovedet i et CIA-fly hjem til en lukket, militær retssag, må jo være op til ham selv og hans rådgivere at vurdere.

Et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati
Men at en opholdstilladelse i nordiske demokratier som Danmark eller Sverige, hvor ytringsfrihed og retssikkerhed sættes højt, vil være bedre i pagt med de idealer og budskaber, som Edward Snowden selv står for, er hævet over enhver tvivl.

Og det er derfor, at Snowden i interviewet med Lena Sundström selv giver udtryk for, at en opholdstilladelse i et land som Sverige ville være symbolsk vigtig.

Det samme må gælde, hvis et flertal i det danske folketing benyttede sig af den snarlige lejlighed til også i praksis at stå ved den kritik af unødig masseovervågning, som mange politikere fremfører ved festlige lejligheder, og vedtog Enhedslistens og Alternativets beslutningsforslag.

Men betydningen ville ikke kun være symbolsk.

En dansk opholdstilladelse til Snowden ville også give ham et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati.

Dét perspektiv har han ikke i Rusland, hvor frihedsrettighederne har trange kår og hans tilstedeværelse må siges ikke at være i pagt med de idealer og budskaber, der ligger på de handlinger, der oprindeligt gjorde ham verdenskendt.

Ville Edward Snowden føle sig tryg, hvis Sverige tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udlevering til USA?

Dette spørgsmål fik whistlebloweren for nylig stillet i et interview (Politiken, 8. november 2015) med den svenske journalist Lena Sundström, der besøgte ham i Moskva-eksilet.

»Det afhænger af omstændighederne. Men symbolsk ville det være vigtigt,« svarede Snowden.

Nu er Sverige i disse år i langt højere end Danmark kendt for at yde beskyttelse til forfulgte udlændinge, men jeg håber og tror, at Edward Snowden ville føle sig tryg, hvis Danmark tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udsigten til en meget langvarig fængselsstraf i USA.

Og symbolsk ville det være meget vigtigt, hvis whistlebloweren Edward Snowden kunne få beskyttelse i et nordisk land med en århundredlang demokratisk tradition og ikke i et russisk autokrati med yderst tvivlsomt forhold til centrale frihedsbegreber som ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed.

Det var baggrunden for, at Enhedslisten sammen med Alternativet i foråret 2014 fremsatte et beslutningsforslag om at give opholdstilladelse til Edward Snowden, der med sine handlinger har gjort demokratiet en kæmpetjeneste ved at kaste lys over USA’s illegitime overvågning af millioner af mennesker over hele verden.

Og da EU-parlamentet i oktober 2015 opfordrede medlemslandene til at droppe eventuelle anklager mod Snowden og tilbyde ham opholdstilladelse, besluttede Enhedslisten og Alternativet at genfremsætte forslaget fra 2014.

Flertallet lukker øjnene for Snowdens enorme betydning
Det meget store flertal i Folketinget, der i 2014 nedstemte vores forslag, lukkede øjnene for Edward Snowdens enorme positive betydning for debatten om overvågningen – formentlig ud fra en misforstået loyalitet over for Danmarks NATO-partner USA og de danske efterretningstjenesters samarbejdspartere i NSA og CIA.

Danmark bør lade hensynet til borgernes ret til at beskytte private oplysninger veje tungere end hensynet til USA. For en gangs skyld bør Danmark tage et selvstændigt skridt og markere, at vi støtter ytringsfrihed og transparens, og at vi aktivt bekæmper uretmæssig og overdreven masseovervågning af borgerne.

Og at demokratier beskytter dem, der råber højt om statens overgreb.

Danmark må have muligheden 
Modstandere af en dansk opholdstilladelse til Edward Snowden har hævdet, at Danmark under alle omstændigheder vil være forpligtet til at udlevere Snowden til USA, hvis han satte sine ben i Danmark.

Men Danmark må – uanset EU, NATO og indgåede udleveringsaftaler – have en sådan grad af national suverænitet, at vi kan garantere et menneske immunitet mod udlevering, hvis et flertal i Folketinget vælger at sætte hensynet til at beskytte ytringsfriheden og åbenheden over hensynet til USA’s hemmeligholdelsen af lyssky forhold omkring USA’s globale efterretningsvirksomhed og krigsførelse.

Hvis det strider mod indgåede udleveringsaftaler med USA, må vi jo tage en konflikt på det. Vi er i Enhedslisten ikke i tvivl om, hvilke hensyn vi sætter højest.

Ikke asyl men beskyttelse
Under debatten om vores beslutningsforslag i 2014 blev det fremført af blandt andre Venstre, at “asylsager skal behandles af de relevante myndigheder”, og at Edward Snowden “som alle andre” har mulighed for at søge asyl i Danmark.

Men i det nuværende regeringsparti Venstre ved man jo udmærket, at Edward Snowden ikke bare sådan dukker op i Sandholmlejren og søger asyl.

Snowden-sagen er ikke nogen almindelig asylsag, men en højpolitiseret sag om masseovervågning, efterretningsvirksomhed og ytringsfrihed.

Vi er enige med Venstre i, at det er udlændingemyndighederne, der afgør asylsager, og derfor er vores fælles beslutningsforslag da også renset for ordet “asyl”.

Vi mener, at Folketinget ud fra en politisk stillingtagen til de store tjenester, Edward Snowden har gjort demokratiet og åbenheden, og den meget langvarige fængselsstraf, der hænger over hans hoved i hans hjemland, verdens stærkeste supermagt USA, bør beslutte, at han skal have lov at bo i Danmark og beskyttes mod udlevering til USA og mod strafforfølgning som følge af, at han har røbet nogle NSA’s hemmeligheder uden i øvrigt påviseligt at have bragt menneskeliv i fare.

Om Danmark så – med vores viden om den efterretnings- og agentvirksomhed, der udgår fra USA’s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København – i praksis vil være et sikkert sted for Edward Snowden at opholde sig, eller om han her i højere grad end i Putins Rusland risikerer kidnapning og en enkeltbillet med hætte over hovedet i et CIA-fly hjem til en lukket, militær retssag, må jo være op til ham selv og hans rådgivere at vurdere.

Et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati
Men at en opholdstilladelse i nordiske demokratier som Danmark eller Sverige, hvor ytringsfrihed og retssikkerhed sættes højt, vil være bedre i pagt med de idealer og budskaber, som Edward Snowden selv står for, er hævet over enhver tvivl.

Og det er derfor, at Snowden i interviewet med Lena Sundström selv giver udtryk for, at en opholdstilladelse i et land som Sverige ville være symbolsk vigtig.

Det samme må gælde, hvis et flertal i det danske folketing benyttede sig af den snarlige lejlighed til også i praksis at stå ved den kritik af unødig masseovervågning, som mange politikere fremfører ved festlige lejligheder, og vedtog Enhedslistens og Alternativets beslutningsforslag.

Men betydningen ville ikke kun være symbolsk.

En dansk opholdstilladelse til Snowden ville også give ham et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati.

Dét perspektiv har han ikke i Rusland, hvor frihedsrettighederne har trange kår og hans tilstedeværelse må siges ikke at være i pagt med de idealer og budskaber, der ligger på de handlinger, der oprindeligt gjorde ham verdenskendt.

Ville Edward Snowden føle sig tryg, hvis Sverige tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udlevering til USA?

Dette spørgsmål fik whistlebloweren for nylig stillet i et interview (Politiken, 8. november 2015) med den svenske journalist Lena Sundström, der besøgte ham i Moskva-eksilet.

»Det afhænger af omstændighederne. Men symbolsk ville det være vigtigt,« svarede Snowden.

Nu er Sverige i disse år i langt højere end Danmark kendt for at yde beskyttelse til forfulgte udlændinge, men jeg håber og tror, at Edward Snowden ville føle sig tryg, hvis Danmark tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udsigten til en meget langvarig fængselsstraf i USA.

Og symbolsk ville det være meget vigtigt, hvis whistlebloweren Edward Snowden kunne få beskyttelse i et nordisk land med en århundredlang demokratisk tradition og ikke i et russisk autokrati med yderst tvivlsomt forhold til centrale frihedsbegreber som ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed.

Det var baggrunden for, at Enhedslisten sammen med Alternativet i foråret 2014 fremsatte et beslutningsforslag om at give opholdstilladelse til Edward Snowden, der med sine handlinger har gjort demokratiet en kæmpetjeneste ved at kaste lys over USA’s illegitime overvågning af millioner af mennesker over hele verden.

Og da EU-parlamentet i oktober 2015 opfordrede medlemslandene til at droppe eventuelle anklager mod Snowden og tilbyde ham opholdstilladelse, besluttede Enhedslisten og Alternativet at genfremsætte forslaget fra 2014.

Flertallet lukker øjnene for Snowdens enorme betydning
Det meget store flertal i Folketinget, der i 2014 nedstemte vores forslag, lukkede øjnene for Edward Snowdens enorme positive betydning for debatten om overvågningen – formentlig ud fra en misforstået loyalitet over for Danmarks NATO-partner USA og de danske efterretningstjenesters samarbejdspartere i NSA og CIA.

Danmark bør lade hensynet til borgernes ret til at beskytte private oplysninger veje tungere end hensynet til USA. For en gangs skyld bør Danmark tage et selvstændigt skridt og markere, at vi støtter ytringsfrihed og transparens, og at vi aktivt bekæmper uretmæssig og overdreven masseovervågning af borgerne.

Og at demokratier beskytter dem, der råber højt om statens overgreb.

Danmark må have muligheden 
Modstandere af en dansk opholdstilladelse til Edward Snowden har hævdet, at Danmark under alle omstændigheder vil være forpligtet til at udlevere Snowden til USA, hvis han satte sine ben i Danmark.

Men Danmark må – uanset EU, NATO og indgåede udleveringsaftaler – have en sådan grad af national suverænitet, at vi kan garantere et menneske immunitet mod udlevering, hvis et flertal i Folketinget vælger at sætte hensynet til at beskytte ytringsfriheden og åbenheden over hensynet til USA’s hemmeligholdelsen af lyssky forhold omkring USA’s globale efterretningsvirksomhed og krigsførelse.

Hvis det strider mod indgåede udleveringsaftaler med USA, må vi jo tage en konflikt på det. Vi er i Enhedslisten ikke i tvivl om, hvilke hensyn vi sætter højest.

Ikke asyl men beskyttelse
Under debatten om vores beslutningsforslag i 2014 blev det fremført af blandt andre Venstre, at “asylsager skal behandles af de relevante myndigheder”, og at Edward Snowden “som alle andre” har mulighed for at søge asyl i Danmark.

Men i det nuværende regeringsparti Venstre ved man jo udmærket, at Edward Snowden ikke bare sådan dukker op i Sandholmlejren og søger asyl.

Snowden-sagen er ikke nogen almindelig asylsag, men en højpolitiseret sag om masseovervågning, efterretningsvirksomhed og ytringsfrihed.

Vi er enige med Venstre i, at det er udlændingemyndighederne, der afgør asylsager, og derfor er vores fælles beslutningsforslag da også renset for ordet “asyl”.

Vi mener, at Folketinget ud fra en politisk stillingtagen til de store tjenester, Edward Snowden har gjort demokratiet og åbenheden, og den meget langvarige fængselsstraf, der hænger over hans hoved i hans hjemland, verdens stærkeste supermagt USA, bør beslutte, at han skal have lov at bo i Danmark og beskyttes mod udlevering til USA og mod strafforfølgning som følge af, at han har røbet nogle NSA’s hemmeligheder uden i øvrigt påviseligt at have bragt menneskeliv i fare.

Om Danmark så – med vores viden om den efterretnings- og agentvirksomhed, der udgår fra USA’s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København – i praksis vil være et sikkert sted for Edward Snowden at opholde sig, eller om han her i højere grad end i Putins Rusland risikerer kidnapning og en enkeltbillet med hætte over hovedet i et CIA-fly hjem til en lukket, militær retssag, må jo være op til ham selv og hans rådgivere at vurdere.

Et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati
Men at en opholdstilladelse i nordiske demokratier som Danmark eller Sverige, hvor ytringsfrihed og retssikkerhed sættes højt, vil være bedre i pagt med de idealer og budskaber, som Edward Snowden selv står for, er hævet over enhver tvivl.

Og det er derfor, at Snowden i interviewet med Lena Sundström selv giver udtryk for, at en opholdstilladelse i et land som Sverige ville være symbolsk vigtig.

Det samme må gælde, hvis et flertal i det danske folketing benyttede sig af den snarlige lejlighed til også i praksis at stå ved den kritik af unødig masseovervågning, som mange politikere fremfører ved festlige lejligheder, og vedtog Enhedslistens og Alternativets beslutningsforslag.

Men betydningen ville ikke kun være symbolsk.

En dansk opholdstilladelse til Snowden ville også give ham et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati.

Dét perspektiv har han ikke i Rusland, hvor frihedsrettighederne har trange kår og hans tilstedeværelse må siges ikke at være i pagt med de idealer og budskaber, der ligger på de handlinger, der oprindeligt gjorde ham verdenskendt.

Johann Jungwirth har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika og chef for Mac Systems Engineering hos Apple. Nu skal han fremtidssikre Volkswagen. Foto: Volkswagen

Volkswagen opruster kraftigt i kampen om fremtidens bilmarked, og henter nu chefen for Apples Mac Systems Engineering afdeling, Johann Jungwirth ind som leder af den nye afdeling for digitaliserings strategi. 

Her skal han referere direkte til Volkswagens CEO, Matthias Müller, lyder det i en pressemeddelelse fra Volkswagen.

Den selvkørende Mercedes F015. Foto: Mercedes Benz

Selvkørende biler og hemmelige projekter
Johann Jungwirth er absolut ingen hr. hvem som helst i bilindustrien.

Hans afdeling hos Apple arbejdede blandt andet tæt sammen med den såkaldte Special Projects Group, ligesom han tidligere har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika.

Her havde Johann Jungwirth blandt andet ansvar for udviklingen af selvkørende biler, som Mercedes Benz konceptbil F015 og elektriske køretøjer.

Du kan komme med på tur i en (næsten) selvkørende bil her

Frygten for Apple
Det er en udbredt opfattelse i bilbranchen, at Johann Jungwirth var stærkt involveret i Apples udvikling af en selvkørende bil, det såkaldte Projekt Titan, skriver New York Times.

Projektet har skabt frygt for, at Apple vil gøre ved bilmarkedet, hvad iPhone gjorde ved telefonmarkedet

Volkswagen erkender da også blankt, at firmaet har skabt Joahnn Jungwirth’s nye afdeling for ikke at blive forældede.

“Med den nye stilling og udnævnelsen af Jungwirth styrker Volkswagen kraftigt sin position inden for digitalisering, som er it meget vigtigt område i bilindustriens fremtid,” hedder det i pressemeddelelsen.

Johann Jungwirth har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika og chef for Mac Systems Engineering hos Apple. Nu skal han fremtidssikre Volkswagen. Foto: Volkswagen

Volkswagen opruster kraftigt i kampen om fremtidens bilmarked, og henter nu chefen for Apples Mac Systems Engineering afdeling, Johann Jungwirth ind som leder af den nye afdeling for digitaliserings strategi. 

Her skal han referere direkte til Volkswagens CEO, Matthias Müller, lyder det i en pressemeddelelse fra Volkswagen.

Den selvkørende Mercedes F015. Foto: Mercedes Benz

Selvkørende biler og hemmelige projekter
Johann Jungwirth er absolut ingen hr. hvem som helst i bilindustrien.

Hans afdeling hos Apple arbejdede blandt andet tæt sammen med den såkaldte Special Projects Group, ligesom han tidligere har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika.

Her havde Johann Jungwirth blandt andet ansvar for udviklingen af selvkørende biler, som Mercedes Benz konceptbil F015 og elektriske køretøjer.

Du kan komme med på tur i en (næsten) selvkørende bil her

Frygten for Apple
Det er en udbredt opfattelse i bilbranchen, at Johann Jungwirth var stærkt involveret i Apples udvikling af en selvkørende bil, det såkaldte Projekt Titan, skriver New York Times.

Projektet har skabt frygt for, at Apple vil gøre ved bilmarkedet, hvad iPhone gjorde ved telefonmarkedet

Volkswagen erkender da også blankt, at firmaet har skabt Joahnn Jungwirth’s nye afdeling for ikke at blive forældede.

“Med den nye stilling og udnævnelsen af Jungwirth styrker Volkswagen kraftigt sin position inden for digitalisering, som er it meget vigtigt område i bilindustriens fremtid,” hedder det i pressemeddelelsen.

Johann Jungwirth har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika og chef for Mac Systems Engineering hos Apple. Nu skal han fremtidssikre Volkswagen. Foto: Volkswagen

Volkswagen opruster kraftigt i kampen om fremtidens bilmarked, og henter nu chefen for Apples Mac Systems Engineering afdeling, Johann Jungwirth ind som leder af den nye afdeling for digitaliserings strategi. 

Her skal han referere direkte til Volkswagens CEO, Matthias Müller, lyder det i en pressemeddelelse fra Volkswagen.

Den selvkørende Mercedes F015. Foto: Mercedes Benz

Selvkørende biler og hemmelige projekter
Johann Jungwirth er absolut ingen hr. hvem som helst i bilindustrien.

Hans afdeling hos Apple arbejdede blandt andet tæt sammen med den såkaldte Special Projects Group, ligesom han tidligere har været CEO for Mercedes Benz Research & Development i Nordamerika.

Her havde Johann Jungwirth blandt andet ansvar for udviklingen af selvkørende biler, som Mercedes Benz konceptbil F015 og elektriske køretøjer.

Du kan komme med på tur i en (næsten) selvkørende bil her

Frygten for Apple
Det er en udbredt opfattelse i bilbranchen, at Johann Jungwirth var stærkt involveret i Apples udvikling af en selvkørende bil, det såkaldte Projekt Titan, skriver New York Times.

Projektet har skabt frygt for, at Apple vil gøre ved bilmarkedet, hvad iPhone gjorde ved telefonmarkedet

Volkswagen erkender da også blankt, at firmaet har skabt Joahnn Jungwirth’s nye afdeling for ikke at blive forældede.

“Med den nye stilling og udnævnelsen af Jungwirth styrker Volkswagen kraftigt sin position inden for digitalisering, som er it meget vigtigt område i bilindustriens fremtid,” hedder det i pressemeddelelsen.

Uanset om du tror på klimaforandringer eller ej, så kommer der et tidspunkt, hvor vi løber tør for olie.

Og uanset om det sker om 50, 100 eller 200 år, er det også rent politisk uholdbart at være så energimæssigt afhængig af mellemøsten og få andre områder her på kloden.

Så vi skal finde en anden måde at få vores energi på.

Det er i og for sig ikke noget nyt. Allerede i 1958 drømte Ford om et alternativ til benzinbilen. Det blev til den knapt så kendte Ford Nucleon, som skulle drives af sit eget lille atomkraftværk.

Det blev dog aldrig til mere end en prototype – uden reaktoren. Heldigt, for én ting er at holde i kø på Køge Bugt-motorvejen på grund af et uheld, noget andet er, når uheldet gør Sydsjælland ubeboeligt i 1.000 år.

Men jagten på et alternativ er stadig i fuld gang, for vi skal skifte før eller siden – og om 30 år er det ret sikkert, at lyden af en brummende benzin-V8′er er noget, du finder i veteranklubber.

Derfor har vi herhjemme hybridbiler, som blander benzin og batteriteknologi. Der er rene el-biler som Tesla, Nissan Leaf og BMW i3.

Artiklen fortsætter under videoen…

Ikke så forskellig fra elbil
Og så er der brint-biler, som egentligt ikke er så forskellige fra elbiler. Hvor elbiler skal lades op, har brint-bilen dybest set sit eget kraftværk med, som løbende generer el til bilens elmotor.

Dermed kombinerer brintbilen elbilens egenskaber som godt bundtræk og lydløs kørsel med brints forureningsfri egenskaber. Når brintbilen er færdig med brinten, er restproduktet rent, ugiftigt vand. Toyota hævder, at vandet kan drikkes, men det smager fælt af plastisk. Så vi sprang den del af testen over.

Toyota Mirai genrererer cirka fem liter vand pr. 100 kørte kilometer. Heraf fordamper det meste under kørsel eller dryppes ud, når bilen slukkes, men du kan også trykke på en H2O-knap inde i bilen, hvorefter vandet i bedste James Bond-stil droppes bag bilen.

Som med elbiler er konceptet dog altid lidt paradoksalt, hvis det betyder, at strømmen til elproduktionen er baseret på kul eller andre fossile brændstoffer. Og den elektrolyse, som adskiller ilt og brint, kræver meget strøm – strøm, som dog i de syv danske brintstationer er genereret af vindmøller. På den måde belaster brintbilens drivmiddel ikke naturen – her er ingen udstødning, ingen partikler og ingen CO2.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Lars Jacobsen

Lang til nærmeste brintstation
Et plus ved brintbilen i forhold til elbiler – men også en ulempe – er dog selve brinten.

Hvor du med en elbil skal vente i lang tid på, at batteriet lades op, kan du med en brintbil blot fylde op og køre videre. I vores test tog det 4-5 minutter at tanke bilen op, altså cirka det samme som en benzin- eller dieselbil.

Bagsiden af medaljen er dog, at mens strøm kan findes næsten overalt i Danmark, er der langt mellem brint-stationerne. H2 Logic, som driver brintstationer i Danmark, har lige nu syv stationer, yderligere en på vej og fire planlagt i 2016. Ifølge H2 Logic vil de i alt 12 stationer betyde, at cirka halvdelen af befolkningen vil have under 15 kilometer til en brintstation.

Stationerne er dog primært koncentreret omkring de store byer, og bor du mellem Esbjerg og Herning eller mellem Holstebro og Aalborg, bør du se dig om efter et alternativ.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Lars Jacobsen

Et par dage i en Toyota Mirai
Men hvordan kører den så, sådan en Toyota Mirai, som Computerworld har lånt af Toyota Danmark.

Og svaret er, at den kører fint.

Selv om bilen er den første brint-produktionsbil fra Toyota, er der langt fra tale om en prototype. Mirai, som passende betyder fremtid på japansk, er en helt almindelig bil. Bortset fra brinttanken, brændselscellen og elmotoren.

Men det tænker du ikke nærmere over, når du sætter bilen i (automat)gear og trykker let på speederen.

I det hele taget føles Mirai som en godt udstyret mellemklassebil med en fornuftig motor. Toyota angiver selv, at motorkraften svarer til 154 hestekræfter, og det føles også sådan.

Godt nok er vi langt fra Teslas over 500 el-heste, men den 1.860 kilo tunge Mirai når 100 kilometer i timen på respektable 9,6 sekunder. Samtidig betyder el-motoren, at kræfterne er til stede hele tiden – og ikke bare, som med benzinmotorer, når motoren snurrer med det optimale antal omdrejninger.

Vægten kan dog mærkes i sving, og kontruktionen er klart fokuseret mere på komfort end på sportslige egenskaber. Men for de fleste bilkøbere, som kommer fra en mindre benzinmotor, vil bilen føles frisk og responsiv.

Artiklen fortsætter under billedet…

Fremtidens bil, fortidens betjening
Inde i kabinen, som kun findes i ét udstyrniveau med indstillelige lædersæder, ratvarme, radarbaseret cruise-control og navigationspakke glider du afsted i stilhed – for Toyota Mirai, som samles på Toyota-luksusmærket Lexus’ Motomachi-fabrik i Japan, er ekstra lyddæmpet og udstyret med tykt vinduesglas.

Det er ikke til at sætte en finger på. Men det er også, hvad man kan forvente af en bil til 480.000 uden afgift (brintbiler er, i modsætning til elbiler, fritaget for afgift frem til 2019).

Men hvor brint-delen er spændende og innovativ, føles betjeningen, knapperne og infoskærmene gammeldags. Som om at nytænkningen slap op her.

Toyota har af en eller anden grund valgt at dele betjeningen op i tre. Øverst, lige under forruden, har du hastigheden, gearindikator, information om bilens systemer og så en hel skærm med ikoner, som du sjældent eller aldrig ser på.

Artiklen fortsætter under billedet

Tre forskellige informationsskærme med tilhørende knapper er virkeligheden i Mirai, som har flyttet speedometeret og infoskærme op under forruden. Det, sammen med små knapper, virker ikke helt brugervenligt.

Skærmen driller på mange biler
Under dette panel er der en central skærm med underholdnings- og navigationssystemet. Den skærm er touchbaseret, men den er ikke særlig følsom og har en lav opløsning.

Det er ikke kun Toyota, der er plaget af den slags touchskærme anno 2005, men det stikker bare ud på en helt ny bil, som skulle være et bud på fremtidens transport.

Nederst, i midterkonsollen, finder du i øvrigt den sidste infoskærm. Den er ikke touchbaseret, men i stedet er den omgivet af små knapper, som styrer sædevarme, forrudevarme og lignende.

Små ting driller
For at gøre det totalt forvirrende er der også en række knapper, som styrer funktionerne på den øverste info oppe ved forruden – blandt andet tractioncontrol og en særlig Eco-mode, som sparer brint.

De små knapper er nemme at komme til at aktivere ved en fejl – og værre endnu: Du roder med dem i midterkonsollen, kigger op ved forruden for at se, om du har ramt rigtigt, kigger ned igen bare for at konstatere, at der er lys i dem, uanset om de er aktiveret eller ej.

Det lyder som måske som en lille ting, men det kan virkelig undre, at man kan bruge milliarder på at udvikle nye bilmodeller, sensorer og muligheder – og så beslutte sig for ikke at følge op inde i kabinen. BMW i3 lider i øvrigt at samme fragtmenterede instrumentering, mens ingeniørerne med BMW i8 har taget sig sammen.

Toyota, BMW og alle de andre bilfabrikanter, som spiser os af med gamle skærme og oplevelser i kabinen, kan jo bare lade sig inspirere at Teslas store og velfungerende 17-tommer infoskærm.

Det kan altså lade sig gøre.

Artiklen fortsætter under billedet…

Brinten (den smalle bar øverst til venstre) omdannes via en kemisk proces til el og vand. Vandet fordamper under bilen, mens el bruges til at lade bilens batteri op.

Toyota fortjener ros
Men lad nu det ligge. For Toyota fortjener alt mulig ros for at bringe Mirai på markedet. Ikke bare som koncept, men som en bil, du kan købe eller lease i dag.

Toyota har arbejdet på brændselscellen i Mirai siden 1992 og må have brugt milliarder på at komme frem til den færdige og køreklare bil, som den holder der på Computerworlds parkeringsplads.

I det lys er det næsten filantropi, når Toyata regner med at indgå leasingaftaler med blot 25 danske Mirai-kunder i 2015/2016 til 8.000 kroner pr. måned – og blot 2.000 Mirai’er ruller af samlebåndet i Japan i hele 2016. Skulle udviklingsomkostningerne lægges på hver bil solgt over de næste par år, ville prisen være astronomisk.

Lige nu er prisen høj – og ikke for alvor konkurrencedygtig med benzin- og dieselbiler.

Men er der en ting, som vi ved fra de seneste 40 års udvikling af teknologi, så er det, at prisen altid falder, når først udbredelsen kommer i gang.

Det venter vi spændt på.

Læs også: Test af BMW i8: 362 hestekræfter, 3,1 millioner og ét kæmpe smil