Category Archives: computer

 Nils Lindhe er direktør for Eurobonus i SAS. Foto: Fra Linkedin.

Interview, Sas Analytics 2015: Dine flyrejser vil ændre sig meget i fremtiden, hvis du flyver med det skandinaviske flyselskab SAS.

Selve rejsen fra lufthavn til lufthavn vil nok være den samme, men du kan godt forvente, at der i kølvandet på dine flyvninger bliver tilknyttet en stribe tjenester og ydelser, som du ikke ser i dag.

SAS er nemlig i fuld gang med at modernisere det bonussystem, der er knyttet til selskabet.

For at opnå større passagerglæde og loyalitet anvender firmaet et nyindkøbt analyseværktøj, der kan samle og filtrere de mange data om passagererne, som allerede ligger i SAS-systemerne.

“Bonussystemet har tidligere handlet for lidt om kunderne og for meget om SAS. Det er vi ved at ændre på nu,” fortæller Nils Lindhe, der er direktørfor Eurobonus i det skandinaviske flyselskab.

“Det har været sådan, at en bonuskunde hos os ofte blev henvist til at bruge sine point på et sæde i en maskine, som vi alligevel ikke kunne fylde op. Den filosofi er ikke hensigtsmæssig i et moderne flyselskab”.

“Her skal kunden være i centrum og have de gode oplevelser. Når vi spørger kunderne om, hvad det mest irriterende ved et flyselskab er, så er det ikke ventetider eller lignende. Det er, når de mister deres bonus-piont,” siger han, da Computerworld sætter ham stævne over en kop kaffe under konferencen Analytics 2015, der holdes af softwarefirmaet Sas – dog med tilføjelsen Institute.

SAS-målsætningen er at ændre de fire niveauer, man kan være bonus-kunde på i dag – medlem, sølv, guld og diamant – til at it-systemet kan vurdere hver enkelt kunde og give tilbud, der passer præcist til ham eller hende i et loyalitetsprogram.

Så I vil altså gå fra fire til 4,2 millioner forskellige løsninger, som svarer til antallet at bonusmedlemmer?

“Ja, det kan man god sige. I praksis vil antallet nok blive lidt mindre, men det er målsætningen, at vi kan giver en personlig betjening via den digitale platform gennem dataanalyse, algoritmer og automatisering. Tidligere har vi haft meget stor fokus på den gruppe, der rejser meget. Nu vil vi også have fat i dem, der rejser mindre.”

Foto: SAS Group / Knut Lövstuhagen

Opfylder du algoritmens betingelser, kan du være heldig og blive opgraderet til business class. Foto: SAS

Kan det betale sig at have fokus på de kunder, der ikke rejser så meget?

“Når folk anvender bonuspoint, vender de tilbage på et senere tidspunkt og bruger flere penge. Jo flere, der vender tilbage, jo mere tjener vi. Samtidig er det et våben mod konkurrenterne. Vi vil fastholde kunder på alle niveauer – ikke kun på business. Strategisk er det derfor vigtigt, at vi kan få de kunder, der veksler mellem forskellige selskaber, til at blive loyale SAS-kunder. “

Hvordan vil I gribe den målsætning an mere konkret?

“Et bonuspoint er en gæld, som vi har til en kunde, og den skal afregnes. Vores fordel er, at vi ved rigtig meget om vores kunder. Vi ved hvem de er, hvor meget de flyver, hvor de befinder sig og om de har mistet bagagen, sidste gang de fløj. Både historiske data og realtidsdata. Ved at sortere i data og tilføje en algoritme kan vi give målrettede tilbud eller andre services.”

Kan du give et konkret eksempel?

Vi har eksempelvis det, som vi kalder for ‘høflighedsopgraderinger’, hvor en kunde eksempelvis modtager en mail 24 timer før, vedkommende skal rejse hjem. Her fortæller vi, at vedkommende er blevet opgraderet til en bedre klasse. Det viser, at vi sætter pris på kunden, og kunden får en følelse af at være prioriteret.”

Og det foregår helt automatisk?

“Ja. Algoritmen har vist 25 forskellige dataværdier, der skal opfyldes for den enkelte kunde. Disse data skal så matches med antallet af tomme sæder på business. Ligeledes skal kundens accept registreres i vores system. Det hele bliver afviklet automatisk. Det er det, vi skal gøre. SAS har været gennem nogle hårde sparerunder, men vi vil stadig levere service til kunderne. Det bliver bare via digitale tjenester.”

Foto: SAS.

Hvad kan Jeres bonus-kunder forvente sig af løsninger om et år?

“SAS har en lang it-historie, og selskabet har været i spidsen på mange områder. Det betyder dog også, at vi har nogle gamle systemer, der ikke er helt up to date, og derfor går tingene nogle gange ikke helt så hurtigt, som vi ønsker på it-fronten. Vi vil rigtig gerne integrere dataanalysen i hele organisationen, men det tager nok lidt mere end et år. Kunderne kan helt klart forvente, at vi lægger mærke til dem individuelt, så de får en personlig service. Vi har en lang tradition for service, og de erfaringer overfører vi til den digitale verden inden for et år.”

Den digitale udvikling får også indflydelse på kabinepersonalet i de kommende måneder.

“Kabinefolkene får snart tablets med informationer om passagererne, så de kan indgå i en direkte dialog for eksempel i forbindelse med bagage, der bliver sendt til en forkert destination, eller en mistet afgang. På den måde møder passageren service direkte fra sit sæde i flyet,” fortæller Nils Lindhe fra SAS.

Tejs Lausten Jensen er direktør for Partnerskabet for brint og brændselsceller (PBB). BPP er en organisation for virksomheder og forskningsinstutioner. Organisationen arbejder for at fremme satsningen på brint gennem et samarbejde mellem erhvervslivet, universiteter og offentlige myndigheder.

Toyota har netop lanceret brintbilen Mirai på det danske marked. Den kører på brint, suger ilt ind til bilens brændselscelle og ud af udstødningen kommer rent vand.

Læs også: Tre dage i Toyotas brintbil – og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Men hvad er det som brint kan? Og hvorfor er det et alternativ til benzin og el?

Det har Computerworld spurgt direktør for Partnerskabet for brint og brændselsceller (PBB), Tejs Lausten Jensen om.

Tejs Lausten-Jensen, hvor langt er vi med brint i Danmark?
“Når vi taler om brint til transport så er vi ret langt. Vi er, så vidt vi ved, det første land i verden som får en national infrastruktur med brint.

Det betyder at man kan køre landet rundt og tanke op når man har behov for det. I første omgang med 6-7 stationer, og så kommer der endnu flere til i 2016. 

Der er samtidig danske virksomheder som er førende på området, som blandt andet H2 Logic.”

Vi har netop kørt i en brintbil, men hvad er det ellers vi kan bruge brint til?
“Brint oftest sammen med brændselsceller i stedet for generatorer og ofte i forbindelse med nødstrømsgeneratorer.

Man kan også få det til ens hjem, men det er ikke udbredt i Danmark på grund af vores store fjernvarmenet. Men i Tyskland og Japan findes der en del installationer. 

Desuden bruges brint også til at stabilisere el-nettet, hvor man bruger el til at lave brinten. Derefter opbevarer man brinten til en dag hvor det ikke blæser eller solen skinner, hvorefter brinten laves til el igen via en brændselscelle.

En rigtig spændende ting som der forskes i lige nu er, at lave forskellige syntetiske brændstoffer baseret på brint og biomasse. De kan anvendes til for eksempel på fly, hvor hverken el eller brint er oplagte som brændsel.”

Hvad er det brint kan, som el ikke kan?
“Kører du små ture rundt i byen, så er el mere effektivt fordi du ikke skal konvertere fra en energiform til en anden – og derfor er ren el er bare mere effektivt.

Men alle de steder hvor du skal opbevare energi eller ikke lige har en ledning, der er brint oplagt fordi du hurtigt kan tanke op, hvor elbiler skal lade i lang tid.

På langt sigt er alle enige om at det er brint og el som kommer til at dominere, spørgsmålet er hvordan balancen endeligt bliver.

Lige nu handler det for os om at få infrastrukturen på plads. Her er vi som sagt godt med i Danmark og Tyskland har lige besluttet at opsætte 470 tankstationer.

Så på sigt, så vil brint være lige så fleksibelt som benzin- og dieselbiler i dag.”

El-biler skal jo til at betale registreringsafgift. Men hvad sker der med brintbiler?
“Brintbiler har været afgiftsfritaget i flere år – og det er netop blevet forlænget frem til 2019. Den fritagelse har vakt opsigt i Europa, derfor ser man også at Toyota har valgt at lancere Mirai i Danmark som et af de få lande i verden.

Det giver os nogle ret gode grundvilkår. Samtidig spiller det også godt sammen med vores store andel af vindmøllestrøm. På en dag som i dag hvor det blæser godt, så er det næsten 75 procent af vores strøm som leveres fra vindmøller.

Udgangspunktet er dog, at kendskabet til brint stadig ikke er stort nok. Men nu sker der noget, blandt andet fordi der er en efterspørgsel i transportsektoren.

Vi har allerede Hyundai, nu Toyota og så i 2016 kommer der også brintbiler fra Honda.”

Læs også: Tre dage i Toyotas brintbil – og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Microsofts seneste Windows-opdatering volder store problemer for mange brugere, der rapporterer om nedbrud, sorte skærme og andre problemer, der er opstået efter, at de har installeret Microsoft-opdateringen med navnet “KB 3097877.”

Opdateringen blev for få dage udsendt som en del af Microsofts såkaldte sikkerheds-bulletin MS15-115, som du kan læse mere om her: Microsoft lapper kritiske huller i Windows og IE.

Den skulle lappe et kritisk hul i OpenType-skriftyperne, og ‘KB 3097877′ sigter mod alle understøttede versioner af Windows undtagen Windows 10.

Siden udsendelsen af opdateringen er det væltet ind med blog-posts og henvendelser i forskellige foraer – heriblandt Microsofts eget support-forum, Technet.

Her melder brugerne blandt andet om, at computerne bliver ramt af sort skærm med blot en curser-pil på, når der tastes Crtl+Alt+Del, der normalt åbner for log-on-skærmen på computeren.

Den sorte skærm betyder således, at brugerne slet ikke kan logge på computeren.

Outlook crasher
På Tech Net beskriver flere brugere ligeledes, at opdateringen får deres Outlook 2010 og Outlook 2013 til at crashe, hvis man i mail-klienten forsøger at åbne HTML-baserede e-mail.

Brugerne skriver, at der ingen problemer var før opdateringen blev installeret, hvilket de tager som et bevis for, at fejlen ligger i den udsendte patch.

Også en længere diskussion Reddit Techsupport behandler mange brugere emnet.

I en anden tråd på TechNet med titlen ‘Windows Sidebar Gadgets stop Working after November 2015 Updates’ klages der over, at KB-opdateringen lukker for sidebaren [sidebar.exe, red] i Windows 7.

Funktionen kører upåklageligt, når KB-opdateringen afinstalleres, hedder det.

“Helt ærligt, gutter. Tester i NOGENSINDE ordentligt før I releaser noget til Office 2013? Dette er den værste version af Outlook nogensinde. Beklager den negative attitude, men sådan ligger landet,” skriver en frustreret bruger.

Flere skriver, at den mest effektive måde til at løse problemet på, er ved at disable patchen helt i Windows Server Update Services og så afvente, at Microsoft får løst problemet.

Har du oplevet sort skærm og Outlook, der crasher i de seneste dage?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Efter en solstorm onsdag 4. november lagde det civile sydsvenske radarsystem ned i cirka 20 minutter, er solstorme igen aktuelle. 

Solstorme kan smadre vores infrastruktur og strømforsyning, hvis de bliver store nok.

Men den virkelige bekymring er naturligvis, hvad en solstorm gøre ved mit wifi og alt min hardware der hjemme?

Steen Garbers Enevoldsen, Fullrates chef for Net Acces, forklarer:

“Helt basalt gør en solstorm nok ikke så meget ved dit wifi. Strålingen hæver støjgulvet for dit wifi, altså hvor kraftigt et signal det skal bruge, for at blive hørt. Men før det bliver voldsomt nok til at påvirke dit wifi-signal mærkbart, vil du have værre problemer.”

De problemer ville blandt andet komme fra forstyrrelser i jordens magnetfelt.

“Når en voldsomt stor partikelmængde fra solen rammer atmosfæren, kan den, under de rette omstændigheder, påvirke de magnetlinjer, som går fra nord til syd. Det kan påvirke elkabler lige som i en elektromotor og skabe overspænding. Vi så det i 1989, hvor elnettet gik ned i en hel provins i Canada, fordi der kom overspændinger i nettet.”

Dit stakkels hardware
I 1859 kortsluttede en ekstremt stærk solstorm, den såkaldte Carrington Event, telegrafkabler og startede brande i både Europa og USA. Kan det samme ske for ledningerne i alt min hardware?

“Det ville ikke kunne ødelægge elektronik. En forskel er, at telegrafkabler er meget lange, og bølgelængden i forhold til kabellængden spiller ind. De var også alle sammen hængt op over jorden. De korte ledninger i et stykke elektronik vil ikke få så høj en spænding, at det bliver et problem, men elnettet ville muligvis godt kunne få det.”

Min computer vil altså overleve en katastrofal solstorm. Altså lige indtil elnettet bliver ramt af overspænding og rister den.

“Der er ikke rigtigt nogle krav til, at computere skal kunne tåle voldsomme overspændinger, så det afhænger meget af strømforsyningssiden, om den klarer sig. Men almindeligt udstyr beregnet til at tilslutte telefonledninger er designet til at tåle ret voldsomme overspændinger.”

Hvis jeg er heldig, er min computer blevet reddet af mit HFI-relæ. Hvis jeg er knap så heldig, er min computer ristet, og jeg har ikke noget strøm. Men routeren til mit wifi kan sagtens have overlevet. Så værre er det vel heller ikke?

“Isoleret er effekten på en enkelt husstand aldrig værre, end hvis et lyn slår ned i elnettet. Men en Carrington-event er et lyn, der slår ned alle steder i landet på en gang. Hvis nu halvdelen af alle landets transformerstationer bryder sammen, har vi et problem.”

Heldigvis er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, understreger Steen Garbers Enevoldsen. En solstorm af en størrelsesorden, som ville smadre min computer, skaber nemlig ikke kun postapokalyptiske tilstande i forstæderne. De skaber også nordlys og de flotteste solnedgange, du kan forestille dig.

“Så man kan trøste sig med, at hvis det går så galt, kan vi nyde nogle meget smukke naturoplevelser.”

Du kan læse om en ufarlig solstorm her

En stribe digitale selvbetjeningsløsninger som for eksempel NemID, momsindberetning og eIndkomst er plaget af ringe brugervenlighed og dårlig vejledning.

Det fremgår af en ny beretning fra Rigsrevisionen.

I alt ni forskellige løsninger er blevet testet.

Ingen af de undersøgte løsninger er ifølge Rigsrevisonen nemme at bruge for ikke-professionelle brugere.

Dermed risikerer virksomhederne at bruge alt for meget tid og alt for mange ressourcer på at finde frem til løsningerne på nettet, logge ind og indtaste de krævede data.

Rigsrevisionen kritiserer samtidig, at der i nogle tilfælde er for dårlig sammenhæng mellem de forskellige løsninger.

“I værste fald risikerer virksomhederne at begå fejl i indberetninger og ansøgninger. Manglende brugervenlighed kan samtidig betyde, at det offentlige skal bruge resurser på support og eventuelle fejl og mangler i indberetninger, ansøgninger mv., som kunne være undgået,” skriver Rigsrevisionen i sin beretning.

Unødvendige museklik
Der er forskel på, hvor og hvordan den dårlige brugervenlighed slår igennem i de enkelte løsninger.

eIndkomst-løsningen, hvor virksomheder skal registrere nye medarbejdere, er den service, som er sværest at finde for brugerne.

Her måtte hver tredje give op undervejs.

Bestilling af NemID er til gengæld den løsning, hvor man skal bruge flest unødvendige museklik.

93 procent bruger mere end tre klik for at komme frem til startsiden.

Efter at man er logget ind på de enkelte løsninger, er der også stor forskel på, hvor nemt det er, at indtaste data.

Ved ansøgninger om alkoholbevilling hos Rigspolitiet, er det hele 82 procent af brugerne, der ikke kan finde ud af at ramme tasterne korrekt i første forsøg.

Ifølge Rigsrevisionen er det et gennemgående problem, at de digitale selvbetjeningsløsninger ikke er gode nok til at vejlede og hjælpe brugerne i forhold til deres behov.

Og revisionen anbefaler derfor de enkelte myndigheder løbende at måle alle led af brugervenligheden i digitale selvbetjeningsløsninger.

Alle fem involverede statslige myndigheder og kommunerne har da også lovet, at de vil bruge resultaterne fra Rigsrevisionens test til at gøre brugervenligheden bedre i deres respektive løsninger.

Digitaliseringsstyrelsen er desuden på vej med en fælles brugertest for digitale løsninger.

Testen bliver obligatorisk fra december.

Læs også:

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Nu taler staten om brugervenlige it-løsninger – men hvorfor sker der først noget nu?

Retssagen mod Uber er blevet overdraget til Statsadvokaten i København. 

Det oplyser Vibeke Thorkil-Jensen, der er advokaturchef hos Københavns Politi til Computerworld. 

Statsadvokaten skal afgøre, om sagen skal sættes i bero frem til efteråret 2016, hvor der falder afgørelse i en sag om Ubers lovlighed ved EU-domstolen. 

“Sagen er sendt videre til Statsadvokaten i København, der er den overordnede anklagemyndighed. Det sker, fordi det skal vurderes, hvorvidt EU-retten kan få betydning for den danske sag,” siger Vibeke Thorkil-Jensen.

Politianmeldt for et år siden
Retssagen mod Uber ser dermed ud til at blive en langtrukken affære. 

For et år siden blev Uber i Danmark politianmeldt af Trafikstyrelsen for brud på taxiloven, og i maj 2015 oplyste Københavns Politi til Computerworld, at der var rejst sigtelse mod Uber.

Læs også: Uber sigtet for brud på den danske taxilov

Herefter har det været anklagemyndighedens opgave af afgøre, om bevisbyrden er så stærk, at der også kan rejses tiltale mod Uber. 

Men en spansk retssag kan betyde, at vi ikke lige foreløbig får svar på det spørgsmål. 

Er Uber en it-virksomhed?
I 2014 fik Uber forbud mod at drive personbefordring i Spanien, men ifølge Wall Street Journal, mener Uber, at det spanske forbud strider mod EU-retten.

Derfor gav en spansk dommer tidligere på året Uber lov til at få sagen prøvet ved EU-domstolen.

EU-domstolen skal i bund og grund tage stilling til, om Uber er en digital tjeneste eller en taxa-virksomhed. 

Uber anser sig selv for at være en digital platform, der forbinder chauffører med passagerer, mens tjenestens konkurrenter mener, at virksomheden er en traditionel taxatjeneste.

Spørgsmålet er helt centralt, fordi EU har magten til af konkurrencehensyn at regulere digitale tjenester uden hensyn til de forskellige medlemslandes lovgivninger.

Mens medlemslandene har betydeligt større frihed til individuelt at regulere taxavirksomheder.

Det betyder med andre ord, at et medlemsland et land som Spanien – og måske også Danmark – kan få svært ved at forbyde Uber på egen hånd, hvis EU-domstolen kommer frem til, at Uber er en digital tjeneste. 

Men er nu Statsadvokaten i Københavns opgave at afgøre, om afgørelsen ved EU-domstolen kan få indflydelse på den danske sag mod Uber.

Hvis det er tilfældet, vil Statsadvokaten formodentligt afvente EU-domstolens afgørelse til næste år.

Læs også: Danske taxachauffører i demonstration: Derfor vil vi have Uber for en dommer

Frustration hos taxabranchen
De lange udsigter til en afgørelse skaber frustration hos taxabranchen.

I følge Trine Wollenberg, der er direktør for Dansk Taxi Råd, er antallet af Uber-chauffører voksende, og det betyder, at hendes medlemmer taber penge.

“Det er dybt frusterende. Ikke mindst for de chauffører og vognmænd, der kører på gaden. Vi kan jo se, at antallet Uber-biler på gaden er voksende, og det rammer de etablerede taxachaufførers mulighed for at tjene en dagsløn. Det er i virkeligheden svært for os at forstå, at det kan tage så lang tid, når det drejer sig om noget, der i vores optik er åbenlyst ulovligt,” siger Trine Wollenberg.

Ud over retssagen mod Uber er der ifølge Vibeke Thorkil-Jensen også en lang række enkeltsager mod Uber-chauffører, der individuelt er blevet anmeldt for at bryde taxiloven.

Jo Bertram, administrerende direktør for Uber i Norden, Storbritannien og Irland, har tidligere oplyst til Computerworld, at tjenesten ønsker at samarbejde konstruktivt med de danske myndigheder. 

Læs også:
Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

Danske taxachauffører i demonstration: Derfor vil vi have Uber for en dommer

At arbejde hjemmefra stammer helt tilbage fra tiden før BYOD-fænomenet (Bring your own device).

Til trods for Yahoo’s ændring til det modsatte, begynder flere firmaer i dag at mindske deres kontorer og giver i stedet deres ansatte mulighed for at arbejde hjemmefra.

Medarbejdere sætter pris på fleksibilitet og på ikke at skulle transportere sig til og fra arbejde. Arbejdsgivere ser også fordele, idet driftsomkostningerne bliver sænket og at de ansatte kan arbejde længere end normalt.

Selv virksomheder, som ikke ser hjemmearbejde som værende en attraktiv arbejdsmetode, benytter sig alligevel nogle gange af det, for eksempel når ansatte er på forretningsrejse, bliver hjemme for at passe syge børn eller blot for at få nogle ekstra timers produktivitet.

I 2014 udførte analysefirmaet Gartner en undersøgelse, som viste, at brug af en stationær computer i virkeligheden ikke var ovre endnu.

Af de adspurgte svarede 40 pocent, at de benyttede sig af en personlig telefon eller computer i sammenhæng med deres arbejde. Den mest almindelige enhed var en stationær computer, formentlig i et hjemmekontor. Denne undersøgelse understreger yderligere, at virksomheder bliver nødt til at tage sikkerheden for deres hjemmearbejdende ansatte alvorligt.

Hvis vi tager et skridt tilbage og ser på helt overordnet på, hvad et hjemmekontor rent faktisk er, så kan det være mange ting.

For nogle er det perfekte hjemmekontor et isoleret rum i hjemmet, muligvis med en stationær computer, ingen børn og den nyeste Apple enhed.

En anden version af det perfekte hjemmekontor kunne være et skrivebord hos det lokale bibliotek eller en behagelig lænestol hos ens yndlings-café. I vores usædvanligt mobile verden kan vores “hjemmekontor” bogstaveligt talt være overalt, så længe det ikke er virksomhedens ejendom.

Alt dette betyder, at “sikkerhed i hjemmekontoret” i virkeligheden handler om at bruge en holistisk tilgang til endpoint-sikkerhed og fjernadgang end at sikre, at medarbejderne har noget mere end bare en WEP til at sikre deres routere i hjemmet.

Her er nogle af de bedste redskaber for at skabe den mest sikre hjemmearbejdsplads, hvor end det nu måtte være:

1. Brug en VPN
Dette er en af de vigtigste! Uanset hvordan en medarbejder får adgang til virksomhedens ressourcer, skal det gøres med en korrekt implementeret VPN-tunnel for at sikre, at data som sendes og modtages forbliver sikkert.

Der tilbydes endda VPN-tjenester på offentlige WiFi-netværk for at sikre mobile sessioner.

Opbygning af en VPN forbindelse under virksomhedens kontrol er ligetil, omkostningseffektivt og i sidste ende også sikrere end at skulle stole på en VPN-forbindelse i offentligheden.

2. Gennemtving antivirus-installation og -opdateringer på medarbejdernes enheder
“Multi-layered”-tilgange til sikkerhed er afgørende for at sikre effektivitet, både inde og uden for virksomhedens netværk.

Det kan samtidig være vanskeligt at bede brugere om at beskytte sig selv eller deres arbejdsgiveres netværk. At sørge for at køre antivirus opdateringer og OS-fejlrettelser kommer som regel ikke som topprioriteten.

Det er derfor en god ide at implementere et system, som automatisk kan køre opdateringer på medarbejdernes enheder uden for virksomhedens netværk. På den måde kan man bedre øge sikkerheden.

3. Undgå opbevaring af data i skyen
Tjenester som tilbyder opbevaring af data i skyen – såsom Dropbox og Google Drive – bliver hele tiden mere nyttige og lettere at anvende. Dette gør det attraktivt for brugeren at uploade deres arbejdsfiler til skyen sammen med farmors æblekageopskrift og billeder fra familiens sidste sommerferie.

Desværre betyder dette også, at når en medarbejder ikke længere arbejde for firmaet, er der ingen mulighed for arbejdsgiveren at sikre sig sig, at virksomhedens data ikke bliver liggende på den tidligere medarbejders computer. Forebyggelse af adgang til disse tjenester, mens medarbejderne er på nettet, giver et lag af beskyttelse og kontrol.

4. Tilbyd platforme, der undgår brugen af flytbare medier og fremme sikkert samarbejde
Hvis brugerne ikke kan uploade deres filer til skyen, vil de blive fristet til at flytte dem over på et USB stik eller andre flytbare medier for at få adgang til filerne, når de er hjemme.

Enheder som disse har dog mange sårbarheder, hvilket gør dem risikable at benytte sig af. Løsningen er at give medarbejdere adgang til “business-klasse” værktøjer til sikker fil-synkronisering, deling af filer og samarbejde i virksomheden.

Dette vil gøre det mindre attraktivt at benytte sig af flytbare medier og opbevaring i skyen.

5. Hvor end det er muligt – sørg for at sikre it-miljøet
Det er selvfølgelig ikke muligt at komme ud til alle brugere og personligt opsætte et access punkt og centralt styre dem, som man kan gøre i et virksomhedsnetværk med optimerede sikkerhedsindstillinger.

Man kan dog kræve, at medarbejderne får opsat en stærk kryptering på deres hjemmeroutere. Selvom dette kan betyde at skulle føre brugeren igennem en lang række skridt for at fuldføre en opsætning – eller tilbyde 4G-hotspots til en billigere pris (som bruger kryptering som standard) – giver det mening at sikre sig en relativ grad af sikkerhed på hjemmenetværket.

6. Sikkerhed begynder med uddannelse
Professionelle inden for sikkerhed og hackere er ikke født med en dyb sikkerheds- og netværksekspertise – så hvorfor skulle vi forvente, at medarbejdere automatisk er kyndige nok til at undgå de nyeste phisingmails eller malware?

Desværre er dette alt for ofte den tankegang, som mange organisationer har, hvor størstedelen er afhængige af firewalls, systemer som forebygger hackere og anti-malwaresoftware til at beskytte deres netværk.

Alt dette overskygger nogle gange virksomhedens største svaghed, brugeren. Selv store organisationer med stærke sikkerhedsforanstaltninger er blevet bragt ned af uvidende brugere, der faldt for sofistikeret “social engineering”, har oplyst deres private login-oplysninger eller har lukket malware ind på netværket.

6½. Hav en politik
Dette er en “½ overvejelse”, fordi det burde være en selvfølge. Nyere forskning viser, at mange virksomheder ikke har en klar politik for personlige enheder, hjemmekontorer eller fjernadgang til virksomhedens netværk og data.

Dette punkt burde i virkeligheden have været nummer 1. Gode, gennemtænkte politiker, som både teknologien og medarbejderne kan leve med, er en hjørnesten i god sikkerhed. For at kunne gennemføre en politik med teknologi, har virksomheden først brug for en underliggende politik.

Gartner Symposium: “Der sker en masse spændende ting med internettet i øjeblikket. Vi er begyndelsen af et afgørende vendepunkt.”

Sådan lød det fra James Kretchmar, CTO for Akamai Technologies i EMEA, tidligere på ugen til Gartners Symposium i Barcelona.

Her kom Akamai med en statusrapport for internettet, der ifølge virksomheden står over for en række afgørende udfordringer.

Det er måske ikke så underligt, at en virksomhed, der arbejder med blandt andet netværksoptimering, har den vurdering, men Akamais budskab er nu ikke bare grebet ud af cyberspace.

Læs også: Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Internettet – arkitekturen, protokollerne, webserverne og netværks-knudepunkterne – har grundlæggende udfordringer med at håndtere brugernes mange forespørgsler.

Det er derfor, at ubehagelige og trælse fænomener som overload, network congestion og langsomme svartider eksisterer.

Akamai fremhævede, at især fire hotte tendenser er med til at presse internettet:

1: Alle de mobile enheder
“Det er ikke nogen overraskelse for nogen, at der sker et skift mod det mobile, men færre forstår, hvad det betyder for brugerne og for arkitekturen,” forklarede James Kretchmar.

“Den gennemsnitlige tid, det tager at loade en webside, er blevet langsommere over de senere år. Det bliver langsommere for brugerne.”

“Siderne bliver tungere. Der er mere JavaScript involveret, der er langt flere billeder i langt højre opløsning, der er mere CSS, og der er mere tredjepartsindhold,” forklarede James Kretchmar.

Læs også: De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

“Men væksten i den mobile data er den primære årsag. Der er en eksponentiel vækst i data på de mobile netværk. Og slutbrugerne forventer, at siderne opfører sig præcis som på desktoppen.”

Akamai-CTO’en pegede på, at der er masser af ting, der kan gøres – og bliver gjort – for at løse minimere problemerne.

Eksempelvis at reducere antallet af forespørgsler fra browseren til serveren og at anvende cache-løsninger og adaptive streaming-teknologier.

2: Video
Fra VM i fodbold i Sydafrika i 2010 til VM i Brasilien i 2014 blev videotrafikken ved de vigtige kampe mere end ottedoblet.

Det afslørede Akamai i præsentationen om internettes udfordringer.

Det er dog slet ingenting imod, hvad Akamai forventer, der vil ske frem mod 2020.

Her mener netværks-virksomheden ikke, at det er urealistisk, at 2,5 milliarder mennesker på samme tid vil se en liveevent i en videokvalitet, der er lidt højere end DVD-kvalitet, men dog endnu ikke i 4K.

“Det vil kunne ødelægge internettet. Vi er nødt til at tage nye teknologier ind i overvejelserne på grund af det, der vil ske i de kommende år,” lød det fra James Kretchmar.

Læs også: Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Nogle af de mulige løsninger, Akamai fremhævede, er Hybrid HTTP/UDP delivery, multicast, intelligent prepositioning og peer assisted delivery.

“Og der skal mere intelligens ind i enhederne i hjemmene. Det vil blive kompliceret at finde ud af, hvilken teknologi der skal anvendes på hvilket tidspunkt.”

3: Sikkerhed
Den tredje tendens, der er med til at presse internettet og webserverne, er de it-kriminelles øgede aktivitet – ikke mindst med DDoS-angreb.

“Det er ikke længere interessant, når et angreb finder sted. Det er bare en del af spillet, at man bliver angrebet hele tiden.”

“Angrebene bliver større og mere sofistikerede, og det er ikke let at beskytte sig,” sagde James Kretchmar.

Ifølge Akamai er stadig flere angreb fokuseret på at stjæle data og finansielle oplysninger – og ofte bruges DDoS-angrebene til at maskere det egentlige formål.

Læs også:Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

James Kretchmar nævnte samtidig Shellshock og Heartbleed som to konkrete sikkerhedshændelser i de senere år, der har udstillet internettets svagheder.

“De afslører fundamentale svagheder i den måde, som internettet er designet på.”

4: Netværk i virksomhederne
Sidste tendens, der er med til at udfordre internettet og udstille svaghederne, er erhvervslivets øgede afhængighed af stabile og hurtige forbindelser.

“Der sker fundamentale forandringer med virksomhedernes netværk,” sagde James Kretchmar til salen i Barcelona.

Han fremhævede blandt andet, at virksomhederne ønsker at anvende iPad-apps direkte på stedet, hvor kunderne er, og at de stigende grad anvender cloud-applikationer.

“Der sker en øget udbredelse, men latency ødelægger performance. Det er et problem i forhold til at anvende disse tredjepartsapplikationer,” mente Akamai-CTO’en.

“Hvordan gør vi enterprise-netværket pålideligt, hurtigt og sikkert på samme måde, som vi har gjort med internettet?” lød hans spørgsmål til tilhørerne.

“Dette er de store udfordringer. Det er komplicerede problemer. Og det her er bare begyndelsen.”

“Realiteten er, at vi er ved et vendepunkt. Der vil ske store forandringer med de fundamentale teknologier og arkitekturer på internettet.”

Læs mere fra Gartners Symposium her:

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Microsoft planlægger indenfor det næste år at åbne flere nye datacentre på europæisk jord. Det sker ifølge Financial Times for at kunne garantere selskabets kunder, at den amerikanske spion-tjeneste NSA ikke kigger med, når kunderne flytter data til Microsofts sky.

Ifølge avisen vil Microsoft åbne nye datacentre i Tyskland, som skal bygges og drives i samarbejde med Deutsche Telekom.

Selskabets store, eurpæiske datacenter ligger i Dublin i Irland.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Til gengæld kan Microsofts kunder se frem til at betale ekstra for at sikre deres data mod spionage.

“Disse nye datacentre giver kunderne adgang til hele Microsofts cloud-kraft i Tyskland. Det vil sikre, at tyske virksomheder bevarer kontrollen med deres data,” lød det fra Microsofts øverste chef Satya Nadella ved en pressekonference i Berlin.

Samtidig har Microsoft annonceret bygning af et nyt datacenter i Storbritannien, der ligesom i Tyskland er planlagt til at blive taget i brug i løbet af 2016.

Se den officielle udmelding fra Microsoft her.

Ifølge selskabet har en række store britisk kunder allerede vist interesse for at lægge deres data i det nye britiske cloud-center.

I Vesteuropa har Microsoft i forvejen datacentre i Irland og Holland.

Microsoft oplyser ikke, om kapaciteten i de nye datacentre vil blive tilgængelige for kunder fra Danmark og resten af Europa.

Skal rette op på Safe Harbour-havari
Microsofts planer ses som en reaktion på dom fra EU-Domstolen i sidste måned, som reelt trak tæppet væk under den såkaldte “Safe Harbour”-aftale mellem EU og USA.

Aftalen har indtil nu reguleret overførsel af data mellem EU og USA, men ifølge domstolen er aftalen ugyldig, fordi den ikke kan sikre EU-borgere mod at deres data bliver overvåget af den amerikanske spion-tjeneste NSA.

EU og USA arbejder lige nu på at få en ny aftale i stand. Microsoft har altså allerede nu valgt at tilbyde sine kunder et alternativ, som angiveligt sikrer kundernes data mod overvågning.

I hjemlandet har Microsoft desuden anlagt sag mod den amerikanske regering for at få rettens ord for, at man ikke er forpligtet til at give amerikanske myndigheder adgang til kundedata, som er lagret udenfor USA.

De forskellige sager er en udløber af whistle-bloweren Edward Snowdens afsløringer af NSA’s masseovervågning af data i både USA og i resten af verden.

Læs også:

Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Databombe fra EU-domstol: Kan forbyde europæiske data-overførsler til USA

Så fik vi endnu en offentlig it-skandale. EFI er lukket ned, og nu har vi været gennem runden med at pege fingre og forklare årsagerne.

Blandt forklaringerne på, at større it-projekter fejler, er klassikere som:

• Kravspecifikationer på flere tusinde sider uden iterationer og delmål.

• Alt for komplekse systemer, der skal tage højde for ethvert brugsscenarie.

• Leverandører, der overkomplicerer projektet for at kunne fakturere flere timer.

Men hvis det er årsagerne, hvor starter vi så med at forbedre løsningerne?

En effektiv måde at dæmme op for fejlene er ved at stille klare krav til leverandøren. Ikke ved at gøre kravspecifikationerne endnu mere detaljerede – tværtimod – delmål, brugerinddragelse og kvalitet bør styre udviklingsprocessen.

1. Opsæt KPI’er til at sikre kvaliteten
Krav til kvaliteten bør gå forud for krav til funktionaliteten.

I stedet for at udtænke smarte features i analysefasen, bør du tænke i konkrete mål. Hvordan kan du ellers vide, om systemet fungerer godt nok?

Et simpelt eksempel kan være en kommunes website.

Kommunen har lagt informationerne ud, men brugerne kan have svært at finde specifik information – spildtid og misinformation giver ikke nogen form for værdi.

Et konkret mål for, om kommunens website er brugbart, vil være at opstille KPI for, hvor mange brugere, der gennemfører et bestemt flow – det kan være at finde prisen på en daginstitutionsplads i kommunen.

KPI’et er her, hvor stor en andel af brugerne, der kan løse opgaven.

Hvis to ud af fem kan finde prisen i dag, bør flowet så ikke logisk forbedres, så mindst tre ud af fem kan løse opgaven?

2. Skriv djævelens advokat ind i udbudsmaterialet
En ulempe ved detaljeret funktionsbeskrivelse, som især offentlige it-projekter bliver ramt af, er, at der ikke stilles krav til, om funktionen fungerer i praksis.

Knappen kan være placeret helt som beskrevet i specifikationerne, men hvis brugerne misforstår betydningen, ikke kan finde knappen eller bliver ledt på afveje, er arbejdet spildt.

De bedste til at vise, om funktionen virker, er brugerne selv. Så sørg for, at udbudsmaterialet indeholder krav om, at leverandøren (eller din egen organisation) bruger en uvildig leverandør til test af løsningen på netop jeres brugere.

Jeg har set eksempler på større website-projekter, hvor udviklingshuset selv testede sit eget arbejde. Da det gik live, var konverteringen 25 procent lavere, end det gamle site, fordi websitet ikke fungerede i praksis hos kunderne. I grunden en skam, når der er blevet investeret et tocifret millionbeløb.

3. Mindre holdning og mere indsigt i brugernes adfærd
Det er ikke ønskerne fra brugerne, der er begrænsningerne. Men de indsamlede ønsker er ofte med til at overkomplicere uden at afspejle det reelle behov.

Derfor er det vigtigt at lade brugerne selv være djævelens advokat undervejs.

Så brug mindre tid på at spørge, hvad brugerne vil have. Brug i stedet mere tid på at undersøge, hvordan de løser opgaverne nu, og om det, der bliver leveret, fungerer i praksis.

Studier viser, at 40-50 procent af udviklingstiden går med at rette fejl eller forbedre funktioner, som ikke fungerer hensigtsmæssigt. Meget af den tid kan spares ved at skaffe indsigt i brugernes adfærd.

Et eksempel: Jeg talte med en virksomhed, der havde lavet et flot digitalt magasin: Det scorede topkarakter i brugernes holdning til det, designet var i skabet, og medarbejderne var begejstrede.

Men det bidrog ikke til forretningen, fordi kunderne ikke kunne finde ud af at købe produkterne i magasinet, som ellers var hele fidusen med det. Det blev opdaget alt for sent.

4. Stil krav til omfang og undgå at starte fra scratch
Alt for ofte ender brugerinddragelse som punkt 387 i kravspecifikationen. Udviklingsprocessen bliver langt mere smidig – og oftest også hurtigere – ved at lade brugerne teste i flere faser og på flere platforme i udviklingsprocessen.

Brugerinddragelsen sker også tit for sent. Inddrager du brugerne midt i udviklingen, er der sandsynligvis allerede begået flere fejl. Fordi:

• Du har ikke defineret projektet korrekt. 
• Du ved reelt ikke, hvad brugeren kan finde ud af.

Ideelt set starter brugerinddragelsen i det øjeblik, ledelsen proklamerer, at I skal have en ny digital løsning.

Syv ud af ti projekter fejler, når brugerne ikke bliver inddraget som fundament for udviklingen. Jo flere beslutninger, der bliver truffet på mavefornemmelser, desto større er risikoen.

Så start med at få brugerne til at løse konkrete opgaver med jeres nuværende løsning – eller på tilsvarende løsninger i udlandet eller andre brancher – for at indsamle værdifuld viden om, hvad der fungerer godt og mindre godt i dag. Og test så undervejs, om det virker efter hensigten.

5. Business-cases er altid en vinder
Med disse ovenstående krav til leverandørerne, har du også opstillet et benchmark på, hvor du kan monitorere arbejdet med at gå fra nulpunkt til noget bedre.

Meningen med at investere i digitale løsninger vil altid være at skabe mere effektive processer. Det omfatter også at forbedre brugervenligheden og den oplevede værdi. Så definér, hvilke processer du vil forbedre og opsæt KPI’er for det.

Med afsæt i disse KPI’er kan du beregne, hvad en stigning på for eksempel 20 procent af brugere, der gennemfører et bestemt flow, betyder for besparelser på den manuelle administration.

På den måde kan du udforme en business-case og måle effekten, når løsningen bliver rullet ud.

Kan fremtiden give færre fejlslagne it-projekter ved stille krav til leverandørerne om kvalitet og brugerinddragelse? Jeg er overbevist om, at det er det bedste sted at starte, men vil meget gerne høre din mening også.