Category Archives: computer

Der er en enorm sikkerheds-risiko forbundet med Internet of Things, hvor alverdnes enheder – døre, biler, termostater, lygtemaster, køkkenapparater og så videre – bliver koblet sammen via internettet.

Producenterne af langt størstedelen af de små sensorer skænker nemlig ikke it-sikkerheden mange tanker.

I stedet er bruger-venlighed, anvendelighed og ‘time-to-markedet’ allervigtigst for producenterne, hvilket vi har skrevet om tidligere: Producenter af næste teknologi-bølge blæser på sikkerhed – kan blive en alvorlig trussel mod dig.

Samtidig har det stærkt professionaliserede og automatiserede hacker-miljø blikket fæstnet direkte mod de sjældent opdaterede sensor, som dermed står til at blive en hurtig vej ind i vigtige it-systemer i virksomheder og det offentlige.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan næsten intet gøre.

Ingen vej uden om
Det stiller krav til, at CIO’er og andre begynder at gentænke hele den måde, som virksomheden i dag indtænker it-sikkerhed på.

Med ‘Internet of Things’ vil volumen først og fremmest vokse ganske voldsomt for alle virksomheder. Det gælder både i styk-antal devices, som virksomheder skal håndtere og i mængden af indsamlede data, der skal håndteres.

De to ting lagt sammen betyder, at data vil blive meget usammenhængende, når de indgår til virksomheden. Iit-sikkerhedsprocedurerne står dermed til at blive meget mere komplekse og omfattende, end det er tilfældet i dag.

Det er en stor udfordring for mange it-sikkerhedschefer.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har indsamlet syv gode råd til, hvordan man kommer på omgangshøjde med Internet of Things, når det gælder it-sikkerhedsstrategier:

Få formuleret en strategi

Det lyder jo meget enkelt, men mange virksomheder har (endnu) ikke fået indarbejdet Internet of Things i deres it-sikkerhedsstrategier. De kredser i stedet ofte om banale nedbrud, restoring og beredskabsplaner om recovery og lignende.

En ny strategi bør fokusere på, hvordan alle virksomhedens data og datakilder skal håndteres sikkerheds-mæssigt: Hvordan de håndteres og registreres til daglig, hvordan de bliver beskyttet og hvordan nød-beredskabet fungerer.

Virksomheden kan næppe komme til at eje og kontrollere alle de kommende data-kilder, men det er vigtigt, at virksomheden altid ved, hvem der opbevarer hvilke data, hvilke politiker de involverede parter har, og at ansvars-fordelingen er klar og detaljeret.

Vurder risikoen
Få udarbejdet en detaljeret risiko-analyse over alle aktiver.

Hvilke trusler er der? Hvor kommer de fra? Hvor ‘tunge’ er de?

Det kræver, at du først og fremmest har et klart overblik over de data, som du skal håndtere, og at du er klar over, hvordan de spiller sammen. Her kan det være en god ide at få udarbejdet et decideret applikations- og datakatalog, der giver et klart overblik over data-sammenhængen i organisationen.

Dernæst bør du kigge på data-flow mellem dine interne applikationer samt mellem dine interne applikationer og de eksterne applikationer, som du kan forestille dig at komme til at bruge.

Måske kan det lade sig gøre at begrænse mængden af følsomme data og at indføre bedre data-hygiejne forskellige steder.

Få styr på den menneskelige faktor
Man siger, at den største trussel i enhver organisation er medarbejderne.

For uanset hvor teknisk sikker, en applikation eller et it-miljø måtte være, vil der altid være en eller anden medarbejder, der tager for let på det hele og kommer til at lække vitale oplysninger via eksempelvis mail, telefon eller lignende.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for ret hurtigt at indtænke medarbejdernes hverdag og få opdateret virksomhedens retningslinier – og selvfølgelig sørge for at tænke på, hvordan de skal formidles til medarbejderne på en måde, der gør, at de faktisk forstår og anvender dem.

Overvej indkøbs-procedurer
Alle virksomheder har regler og retningslinier, som underleverandører skal overholde, hvis de skal sælge noget til den pågældende virksomhed.

Det gælder for eksempel basal it-sikkerhed, som alle virksomheder vil forlange skal være på plads, når de køber ny software.

Med ‘Internet of Things’ på trapperne bør du overveje at udvide rækkeviden af indkøbs-politikerne til at dække også aktiver fra netværk, ligesom du bør kræve, at alle software-leverandører omgående adresserer alle opdagede sårbarheder i deres produkter.

Fjern data-siloerne
Mange virksomheder har indrettet sig med sikkerhedsmæssige ‘siloer,’ hvor bestemte data beskyttes uafhængigt af andre data med bestemte sikkerhedsløsninger.

Det er imidlertid vitalt, at man som virksomhed tænker i sammenhæng og får konsolideret alle data ind i et sammenhængende miljø, hvor man kan få et samlet, sikkerhedsmæssigt overblik.

Desuden har man ved at konsolidere data bedre mulighed for at sikre, at de indsamlede ikke forsvinder under for radaren, når de først er blevet lagret, hvilket ofte sker.

Har du flere bud på, hvordan man håndterer sikkerheden i ‘Internet of Things?’ Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Det er især i Danmark, at TDC har alvorlige udfordringer i øjeblikket, mens det går bedre med selskabets forretninger i Norge og Sverige.

Det fremgår af TDC’s netop udsendte regnskab for årets tredje kvartal (PDF)

Her kan man blandt andet læse, at TDC’s driftsresultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark er faldet med hele 12 procent.

Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med, og denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Det fremgår blandt andet, at indtjeningen per erhvervskunde, den såkaldte ARPU, er faldet med 15 procent over det seneste år, hvilket viser, at TDC er hårdt ramt af, at priskrigen også raser på erhvervsmarkedet.

Den samlede omsætning er faldet med 6,6 procent i Danmark, og også hvad det angår, er erhvervsforretningen det største problem med en tilbagegang på 10,6 procent i kvartalet.

“Utilfredsstillende”
TDC fik i tredje kvartal en omsætning på lige knap 5,9 milliarder kroner, og et EBITDA-resultat på 2,5 milliarder.

Begge dele er en forbedring, men det skyldes udelukkende de positive tendenser i Norge og Sverige.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

I regnskabet betegner koncernchef Pernille Erenbjerg da også især EBITDA-tilbagegangen på hele 12 procent som “utilfredsstillende.”

“På det danske marked må vi konstatere et utilfredsstillende fald i EBITDA på 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år med fortsat hård konkurrence på både privat- og erhvervsmarkedet.”

“Imidlertid har både privat- og erhvervsforretningen formået at reducere churn og har øget antallet af mobilkunder med i alt 13.000 i 3. kvartal,” udtaler Pernille Erenbjerg desuden i en pressemeddelelse.

“Vi skal fokusere endnu mere på vores eksisterende kunder og samtidig forenkle både produkter og processer, så vi bliver i stand til at tilbyde avancerede løsninger på en mere enkel måde,” fortsætter Pernille Erenbjerg.

Hun peger blandt andet på, at TDC Erhverv har sat fokus på at tilbyde bedre løsninger til mindre og mellemstore virksomheder.

Her er TDC’s udfordring
Det var på forhånd ventet, at erhvervsforretningen ville vise en markant tilbagegang i TDC’s kvartalregnskab.

Mandag forklarede aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, hvad TDC’s grundlæggende problem er:

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“Tiden synes at være fordi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarede Morten Imsgard til Computerworld.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

“Det er et spørgsmål om, at specielt mindre erhvervsdrivende vil have simple teleløsninger og dermed langt lavere priser, fordi de kan spejle det i, hvad man kan få som privatkunde,” forklarer han.

“For de store virksomheders vedkommende er det mere et spørgsmål om, at der er benhård konkurrence i Danmark om at vinde de store kontrakter, og fokus i de forhandlinger synes stort set alene at være på prisen. Der har nogle af konkurrenterne bare været villige til at underbyde TDC.”

Selvom TDC i kvartalsregnskabet er præget af alvorlige udfordringer på det danske marked, kan Danmarks største teleselskab samtidig glæde sig over fremgang i Norge og Sverige.

Blandt andet er indtjeningen før skat, renter og afskrivninger steget med otte procent i norske Get sammenlignet med samme periode sidste år.

TDC fastholder samlet set forventningerne til resultatet i 2015.

Læs også:

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt

Over vandoverfladen er det internet, som vi alle kender. Under overfladen en gråzone mens tjenesterne i den dybe ende kun kan tilgås via eksempelvis Tor. Kilde Dubex.

Sådan fordeler Tor-brugerne sig. Grafik: Geographies of Tor af Stefano.desabbata. Kilde: wikipedia.

Wikipedia har også en stor gennemgang af Tor-netværket, der anvendes på følgende måder i januar 2015: Kilde: Wikipedia.

Under den del af internettet, som du kender, findes en verden af skjulte websider og tjenester, hvor man kan handle i fuld anonymitet.

Her er et slaraffenland for plattenslagere, politiske aktivister, pornografisk indhold og it-kriminelle, der dynger dig til med alskens ondsindede koder, fortæller Keld Norman, sikkerheds specialist i Dubex.

Han bevæger sig hjemmevant rundt blandt de it-kriminelle på nettet, men repræsenterer dog den etablerede sikkerhedsbranche.

Der er herfra hacker-angrebene udspringer, og grunden til at du skal betale for sikkerhedsprogrammer på din maskine for at udndgå ransomware og andet utøj.

Det mørke net er den del af nettet, men det er ikke indekseret af søgemaskinerne og dukker således ikke bare op i din Google-søgning. 

Du skal altså vide, hvad du søger efter, og indholdet er derfor også noget anderledes end det, du normalt møder.

Der er to hovedområder i denne lukkede verden: Et politisk/privacy-orienteret område og et it-kriminelt område.

På den ene side finder du således indhold, der beskytter privatlivets fred fra masseovervågning, indhold i forbindelse med politiske aktiviteter, eksempelvis i forbindelse med det arabiske forår samt whistleblowing-aktiviteter ala Edward Snowden.

På den anden side holder den lovløse del af underverdenen til.

Det handler for en stor del om digital kriminalitet og hacking, samt salg af våben, stoffer og bestilling af ulovlige tjenester til den fysiske verden.

Det sidste store hjørne af det sorte internet består af fildeling. Det kan være pornografisk materiale, ulovlig software eller film.

Den hemmelige browser
Denne del af nettet besøger du ikke med din almindelige browser.

Du skal i stedet have fat noget helt speciel software, der kan lænke dig samen med det hemmelige materiale.

Det kan være anonymiserings-software med navne som Tribler og Invisible Internet Project.

Det mest populære er dog Tor-netværket (The Onion Router), der anvender en effektiv teknik til anonym kommunikation over et datanetværk. Kommunikation mellem computere og servere er krypteret og bliver kastet tilfældigt rundt, hvilket gør den nærmest umulig at følge.

Under denne software er der bygget en skjult og anonymiseret del af nettet – nogle eksperter mener denne del fylder langt mere ende det almindelige net – hvor man kan agere, uden at andre kan se det.

Tor-projektet er oprindelig startet af det amerikanske militær, men i dag anvendes netværket af mange forskellige grupper med den fælles interesse, at kommunikationen skal holdes hemmelig for regeringer, politi eller virksomheder. Tor-softwaren er ikke usårligt overfor politiet, men meget velbygget.

Der er omkring to millioner daglige brugere af Tor-netværket. I Danmark er der cirka 7.000 brugere. Der er mere statistik her.

Læs også: Silk Road-ejer dømt skyldig: Stærke beviser mod gigantisk narkoside på “det mørke net”

Tor-netværket giver også mulighed for at bygge websider, som kun kan tilgås, hvis man bruger Tor, hvilket åbner for et utal af hjemmesider med ulovligt indhold.

Et af de mest kendte eksempler i offentligheden er nok Silk Road, hvor det var muligt at sælge og købe stoffer.

Læs mere her: Narko-website åbner igen med ny krypteringsfunktion

Brugergrænsefladen i et hacker-program. CTB Locker er en type ransomware, som begyndte at angribe pc-brugere i 2014. Den er næsten identisk med eksempelvis Cryptowall og cryptolocker. Her kan du se et dump fra programmets brugergrænseflade. Til højre er et overblik over de nyeste opdateringer til programmet. Kilde Dubex.

Programmet er ligefrem udstyret med et chat-felt, så du kan kan komme i kontakt med de sorte udviklere og få gode råd til den kriminelle aktivitet.

Ransomware som en service.

200 til 500 hardcore kriminelle
I denne underverden sidder en række top-kodefolk, der udvikler de hacker-værktøjer, som sælges til de mindre fisk, der så går efter dig og mig.

En lille eksklusiv gruppe it-udviklere med en enorm magt.

“Der er kun et sted mellem 200 og 500 hardcore-kodere, der udvikler hacker-værktøjerne, men de sælges videre til masserne. Vi ved nogenlunde, hvor disse personer kommer fra, men de går på fri fod, fordi samarbejdet på tværs af grænserne er så dårligt,” har Troels Ørting Jørgensen sagt til Computerworld.

Han er tidligere chef for EU’s cybercrime-enhed Europol, nu sikkerhedschef i den britiske storbank Barclays.

Et at de områder, der virkelig har bragt underverdenen frem i offentlighedens søgelys, er den massive strøm af ransomware, der i det sidste års tid har plaget både Danmark og resten af verden.

Læs også: Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Ulovlige angreb, der sælges helt på linje med alle de varer, du ellers kan købe på nettet.

Det er tale om tjenester, der ligner helt traditionelle samarbejdsaftaler eller affiliate-programmer.

Via Tor-nettet finder du frem til tjenesten, som du kan købe ved at indsætte den nødvendige betaling i Bitcoin. Ud over selve grundtjenesten, der kan udsætte ofrene for et ransomware-angreb, kan du så tilkøbe ekstraydelser.

“Det kan eksempelvis være hjælp til opsætning, mail-kartoteker eller du får oversat indholdet på de sider, der skal vises til virksomhederne i forbindelse med et ransomware-angreb til det ønskede sprog. Man betaler for de enkelte tjenester, som man betaler for ekstraudstyr til sin bil,” siger Keld Norman, fra firmaet Dubex.

Han fremviser et konkret eksempel på en brugervenlig version af CTB Locker, der er en type ransomware, som begyndte at angribe pc-brugere i 2014.

“Brugerfladen er ganske enkel, og programmet har endda en chat-funktion, så man kan få support,” fortæller han.

Et helt typisk eksempel på hvordan de mindre dygtige fisk kan købe en hacker-ydelse af de store kanoner.

Topfolkene modtager på denne måde en fast betaling med en mikroskopisk risiko for at blive opdaget.

Angriberne, der køber sig til at bruge CTB Locker, kan ikke være sikre på, hvor mange de får til at betale løsepenge, men deres risiko er ligeledes minimal.

Der er naturligvis bygget bagdøre ind programmerne, hvis der opstår problemer med de små fisk, eller hvis de ikke betaler til tiden. Så kan top-hackerne hacke hackerne og sende deres forretning i gulvet.

Denne måde at distribuere hacker-løsninger på virker. Det er effektive folk, der har gode resultater af deres ulovlige arbejde.

Kim Aarenstrup, chef for Nationalt Center for Cyber Crime vurderer, at 90 procent af virksomhederne har været ramt at it-kriminalitet i en eller anden form.

“De 90 procent er en kvalitativ vurdering. Det kan være både flere eller færre. Vi er ved at opbygge mere pålidelig statistik omkring antallet af cybercrime anmeldelser til politiet, men der er betydelige mørketal, fordi mange, både private og virksomheder, ikke anmelder det, når de er blevet hacket. Enten fordi de ikke ved det, eller fordi de ikke ønsker at fortælle nogen om det,” siger han til Dansk Industri.

Læs også: Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Bitcoin falder og stiger i kurs.

En million konti med en krone på
Den sidste brik, der skal til for at samle hele puslespillet til at gå op i en højere enhed, er en valuta. Et betalingsmiddel, der ikke kan spores, til at afregne med.

Her er Bitcoin sammen med en række lignedes digitale afregningsenheder med til at hjælpe de kriminelle med adgang til penge i den underjordiske internet-verden.

Her kan du se en liste over de såkaldte cryptocurrencies.

Bitcoin er peer-to-peer, så brugere kan indgå transaktioner udenom bankerne. Som udgangspunkt er pengetransaktionerne offentlige og foregår alene mellem to parter ved udveksling af beskeder underskrevet med digitale signaturer.

For at gøre Bitcoin sværere at spore, kan man forvanske deres oprindelse ved at sende dem til en adresse, som modtager fra mange mennesker.

Derefter blandes de modtagne Bitcoin tilfældigt og distribueres igen.

Da man ikke nødvendigvis kan knytte adressen, som har modtaget Bitcoin, sammen med ejeren af adressen medfører, at Bitcoin kan anvendes til kriminalitet.

“Da valutaen er virtuel, er det nemt at maskere beløb. For ikke at vække opmærksomhed kan store summer spredes ud på mange konti eksempelvis med en Bitcoin på en million konti. Men i sikkerhedsverdenen arbejder vi hårdt på metoder, hvor Bitcoin og identiteter kan kobles sammen,” fortæller Keld Norman.

“I mellemtiden foregår udvekslingen mellem en virtuel valuta og kroner og øre gennem hvidvaskning – eksempelvis via kasino-sider.”

Læs også:
Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware

Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Den 14. august i år meddelte TDC ganske overraskende, at Carsten Dilling var færdig som koncernchef, og at Pernille Erenbjerg i stedet overtog styringen med Danmarks største teleselskab.

Det er nu to og en halv måned siden.

Tirsdag morgen skal Pernille Erenbjerg så præsentere det første TDC-kvartalsregnskab, hvor hun er øverst ansvarlig for biksen.

Selvom vi ikke kender de præcise tal endnu, er der næppe den store tvivl om, at TDC’s erhvervsforretning er et af de ømme punkter også i dette regnskab fra telegiganten.

Læs også: Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Allerede da Pernille Erenbjerg blev udnævnt til ny koncernchef, lå det klart, at erhvervsforretningen var et af de områder, hun skulle have et ekstra stærkt fokus på.

Læs analysen af TDC’s største udfordringer her.

Virksomhederne vil have lave priser
Aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, forventer ikke, at Pernille Erenbjerg vil kunne overraske med fremgang i erhvervsforretningen, når det nye kvartalsregnskab offentliggøres tirsdag.

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“Tiden synes at være fordi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarer Morten Imsgard til Computerworld.

“Det er et spørgsmål om, at specielt mindre erhvervsdrivende vil have simple teleløsninger og dermed langt lavere priser, fordi de kan spejle det i, hvad man kan få som privatkunde,” forklarer han.

“For de store virksomheders vedkommende er det mere et spørgsmål om, at der er benhård konkurrence i Danmark om at vinde de store kontrakter, og fokus i de forhandlinger synes stort set alene at være på prisen. Der har nogle af konkurrenterne bare været villige til at underbyde TDC.”

Vil helst tale om andet end prisen
Har TDC’s mission ellers ikke netop været at prøve at få drejet fokus over på service og total-løsninger?

“Jo, og det er et eller andet sted det samme fokus, de har i privatmarkedet: Man vil gerne dreje konkurrencen væk fra kun at handle om pris – det skal også handle om, hvad der er af indhold i abonnementerne, hvilke servicetjenester, der er tilknyttet, og om kundeservice.”

“Kunderne skal overbevises om, at hvis man vil have det bedste, skal man også betale en pris, der er højere end den laveste i markedet,” forklarer Morten Imsgard fra Sydbank.

“Men TDC er det eneste selskab med den dagsorden, også i erhvervsmarkedet, og så kan det ikke lade sig gøre. Det kan kun lade sig gøre, hvis branchen i flok forsøger at signalere, at man konkurrerer på serviceløsninger, ikke på prisen.”

“Så længe de andre konkurrerer på prisen, så har TDC bare ikke en chance,” siger Morten Imsgard.

Læs også: Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Sydbank-analytikeren forventer, at et kraftigt indtjenningsfald i erhvervsdivisionen vil tynge TDC-koncernens samlede resultatet i tredje kvartal.

Han vurderer, at TDC konkret vil have en en samlet omsætningstilbagegang på 10,7 procent i tredje kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år.

“Når jeg spejder ind i 2016, står der også betydelig tilbagegang på menuen i erhvervsdivisionen,” siger Morten Imsgard desuden. 

Computerworld dækker TDC’s regnskab tirsdag og forventer også at kunne bringe et interview med Pernille Erenbjerg.

Læs også:

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt

Den 14. august i år meddelte TDC ganske overraskende, at Carsten Dilling var færdig som koncernchef, og at Pernille Erenbjerg i stedet overtog styringen med Danmarks største teleselskab.

Det er nu to og en halv måned siden.

Tirsdag morgen skal Pernille Erenbjerg så præsentere det første TDC-kvartalsregnskab, hvor hun er øverst ansvarlig for biksen.

Selvom vi ikke kender de præcise tal endnu, er der næppe den store tvivl om, at TDC’s erhvervsforretning er et af de ømme punkter også i dette regnskab fra telegiganten.

Læs også: Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Allerede da Pernille Erenbjerg blev udnævnt til ny koncernchef, lå det klart, at erhvervsforretningen var et af de områder, hun skulle have et ekstra stærkt fokus på.

Læs analysen af TDC’s største udfordringer her.

Virksomhederne vil have lave priser
Aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, forventer ikke, at Pernille Erenbjerg vil kunne overraske med fremgang i erhvervsforretningen, når det nye kvartalsregnskab offentliggøres tirsdag.

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“Tiden synes at være fordi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarer Morten Imsgard til Computerworld.

“Det er et spørgsmål om, at specielt mindre erhvervsdrivende vil have simple teleløsninger og dermed langt lavere priser, fordi de kan spejle det i, hvad man kan få som privatkunde,” forklarer han.

“For de store virksomheders vedkommende er det mere et spørgsmål om, at der er benhård konkurrence i Danmark om at vinde de store kontrakter, og fokus i de forhandlinger synes stort set alene at være på prisen. Der har nogle af konkurrenterne bare været villige til at underbyde TDC.”

Vil helst tale om andet end prisen
Har TDC’s mission ellers ikke netop været at prøve at få drejet fokus over på service og total-løsninger?

“Jo, og det er et eller andet sted det samme fokus, de har i privatmarkedet: Man vil gerne dreje konkurrencen væk fra kun at handle om pris – det skal også handle om, hvad der er af indhold i abonnementerne, hvilke servicetjenester, der er tilknyttet, og om kundeservice.”

“Kunderne skal overbevises om, at hvis man vil have det bedste, skal man også betale en pris, der er højere end den laveste i markedet,” forklarer Morten Imsgard fra Sydbank.

“Men TDC er det eneste selskab med den dagsorden, også i erhvervsmarkedet, og så kan det ikke lade sig gøre. Det kan kun lade sig gøre, hvis branchen i flok forsøger at signalere, at man konkurrerer på serviceløsninger, ikke på prisen.”

“Så længe de andre konkurrerer på prisen, så har TDC bare ikke en chance,” siger Morten Imsgard.

Læs også: Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Sydbank-analytikeren forventer, at et kraftigt indtjenningsfald i erhvervsdivisionen vil tynge TDC-koncernens samlede resultatet i tredje kvartal.

Han vurderer, at TDC konkret vil have en en samlet omsætningstilbagegang på 10,7 procent i tredje kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år.

“Når jeg spejder ind i 2016, står der også betydelig tilbagegang på menuen i erhvervsdivisionen,” siger Morten Imsgard desuden. 

Computerworld dækker TDC’s regnskab tirsdag og forventer også at kunne bringe et interview med Pernille Erenbjerg.

Læs også:

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt

ComputerViews: Hewlett-Packard blev søndag formelt opdelt i to selvstændige selskaber, HP Inc. (pc- og printerforretning) og HP Enterprise (hardware, software og services til erhvervslivet), der nu fremadrettet skal forsøge at tage markedets it-udvikling ved hornene med større agilitet, handlekraft og strammere styring.

Opsplitningen i to selskaber er det foreløbige punktum i en mere end fire år lang kæmpe-nedtur for HP, der engang var verdens måske mægtigste og største it-selskab.

I dag kæmper selskaber for at indrette sig efter de nye markedsvilkår på samme måde, som det er tilfældet for andre af it-branchens store og tunge mastodonter som Microsoft (helt nyt fokus og kæmpetransformation mod cloud), IBM (nyt fokus og massive nedskæringer), Dell (ny ejer, afnotering fra børsen, nyt fokus) og CSC (skal splittes op i to.)

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.

Selskabets omsætning er faldet støt i hele 16. kvartaler i træk, hvilket på alle måder har været en uholdbar situation for det store selskab, som da også har været gennem en klassisk downsizing af medarbejderstaben, der er blevet reduceret med hele 55.000 mand verden over.

HP gennemførte allerede i august den tekniske side af opsplitningen efter en total nedlukning af store dele af virksomheden i tre dage.

Her opdelte HP 750 it-systemer, der i alt håndterer 95 procent af selskabets processer.

Det kan du læse mere om her: HP lukket i tre dage: Nu er selskabet reelt splittet op

Skandale på skandale
HP’s lange nedtur er ikke kommet ud af det blå.

For ikke mange globale selskaber af HP’s størrelse har været ramt af så mange skandaler, mystiske dispostioner og ballade i selskabets øverste lag.

Faktisk har der været så mange, at det er bemærkelsesværdigt, at HP alligevel har klaret sig og trods faldende nøgletal alligevel fortsat spiller en væsentlig rolle i nutidens it-industri.

Carly Fiorina

Lad os sammen med Computerworlds amerikanske nyhedsbureau tage et kig tilbage på de striben af opsigtsvækkende HP-skandaler, som er en del af selskabets historie.

2002: Opkøbet af Compaq
Hewlett-Packards opkøb af Compaq var med en pris på enorme 205 milliarder kroner blandt de allerstørste nogensinde.

I spidsen for opkøbet – der skulle ruste HP til kamp mod det dengang fremadstormende Dell – stod daværende CEO, Carly Fioriona, som fik gennemtrumfet sin vilje, selv om blandt andre Walter Hewlett – søn af selskabets stifter – var meget imod det.

Fusionen trak enorme veksler på HP’s organisation, der totalt mistede sit fokus på markedet for servere, storage og services, hvor hovedkonkurrenten var IBM.

Carly Fiorina blev fyret på gråt papir i 2005 som en direkte konsekvens af det fejlslagne opkøb, der slet ikke kom til at betyde det skub fremad, som Fiorina havde håbet.

Carly Fioriona er for tiden kandidat til at blive republikanernes kandidat til det kommende præsidentvalg i USA.

2006: Spion-skandale
Med Carly Fiorinas fyring kom Patricia Dunn til som ny bestyrelsesformand.

Hun røg imidlertid ud allerede året efter som direkte konsekvens af en stor spion-skandale i selskabets absolutte top – nemlig i bestyrelsen.

Patricia Dunn hyrede som formand for bestyrelsen nemlig angiveligt et detektiv-bureau til blandt andet at overvåge de øvrige bestyrelsesmedlemmers kommunikation.

Det skete i et forsøg på at afsløre en mulig læk i bestyrelsen.

I den sidste ende slap HP-toppen for juridisk efterspil i sagen, som alligevel var uheldig for HP i en tid, hvor fokus burde ligge på forretnings-udvikling og kurs-ændring for selskabet.

Patricia Dunn døde som blot 58-årig i 2011 af kræft.

Mark Hurd.

2008: Opkøb af EDS
Med kraftig vækst på it-servicemarkedet besluttede HP sig i 2008 for at købe en stor service-leverandør. Valget faldt på EDS, som HP købte for 83,7 milliarder kroner.

Men HP fik aldrig den ønskede værdi ud af det store opkøb. For i årene efter skiftede markedet væk fra de store kæmpe-outsourcing-aftaler, som EDS-købet var beregnet til, til mindre kontrakter.

Services-forretningen – der stod for opkøbet – nedskrev i årene efter opkøbet for mange milliarder kroner.

Mark Hurds sex-skandale
Efter Carly Fiorina blev Mark Hurd ansat som topchef og senere bestyrelsesformand i HP.

Mark Hurd gennemførte markante nedskæringer, som kritikere mener ramte HP’s innovations-kraft og udviklings-bestræbelser.

Mark Hurd fik imidlertid meget ros fra investorer og andre og var anerkendt for sine ledelsesmæssige og strategiske kompetencer.

Han måtte forlade stillingen som direkte konsekvens af en sex-relateret skandale af en kaliber, som it-branchens absolutte toplag hverken før eller senere har set.

Hovedpersonen var den tidligere tv-starlet Jodie Fisher, som Mark Hurd ifølge HP havde et ‘tæt personligt forhold’ til. Hendes marketing-firma havde HP som kunde, og Mark Hurd kanaliserede angiveligt store beløb over til hende, uden at hun leverede opgave-løsninger til selskabet.

Mark Hurd blev på et for selskabets kritisk tidspunkt fyret på grund af ‘påfaldende mangel på dømmekraft’ samt selskabets regler for god forretnings-førelse.

Det kan du læse mere om her: HP-topchef Mark Hurd træder tilbage efter sex-sag.

Han blev i øvrigt umiddelbart efter exit’en ansat af Oracles Larry Ellison og har siden fungeret som succesrig topchef for Oracle.

Leo Apotheker.

2010: Leo Apotheker
Mark Hurd blev efterfulgt af den tidligere topchef for den tyske softwarekæmpe SAP, Leo Apotheker.

Ansættelsen af softwaremanden Apotheker viste sig at være en gigantisk fejltagelse for selskabets bestyrelse, og Leo Apotheker røg ud igen efter blot 11 måneder på posten.

Her nåede han imidlertid at anrette stor skade og forvirre den undrende omverden igen og igen med en række modsatrettede og ejendommelige dispositioner om blandt andet HP’s fremtid som pc-producent.

Som en analytiker har sagt det om Leo Apothekers indtræden i den komplekse HP-forrenting: “Leo Apotheker havde en hammer, og for ham blev alting til søm.”

Leo Apotheker er i dag blandt andet bestyrelsesformand for danske KMD.

Du kan læse et interview med ham om hans rolle i KMD her: KMD’s nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an.

2011: Autonomy-skandalen
HP købte i 2011 det britiske softwareselskab Autonomy for 60 milliarder kroner i en handel, som avisen New York Times har kåret til ‘den værste virksomheds-handel nogen sinde.’

Ideen var at få fodfæste på softwaremarkedet som Leo Apotheker for alvor ønskede, men prisen var høj, og HP nedskrev da også det store opkøb markant allerede året efter i erkendelsen af, at selskabet langt fra indeholdte den forventede værdi.

HP har i foråret 2015 sagsøgt den daværende Autonomy-ledelse med krav om erstatning på 35 milliarder kroner for bevidst at have maskeret de faktiske nøgletal.

I branchen mener nogle dog, at HP slet og ret var lige lovlig hurtig ved havelågen og underskrev kontrakten uden at have en klar ide om, hvad selskabet egentlig købte.

Pc-forvirring: Ja eller nej? Øh
Samtidig med købet af Autonomy meddelte Leo Apotheker, at HP – en af verdens største pc-selskaber – overvejede at sælge hele pc-divisionen og altså dermed gå i kølvandet på IBM, der nogle år forinden solgte sin pc-division til kinesiske Lenovo.

Meg Whitman

Udmeldingen skabte vild forvirring. For var det kun en overvejelse? Og hvorfor luftede topchefen den i offentligheden?

Samtidig aflivede Leo Apotheker HP’s eget styresystem, webOS (som byggede på opkøbet af Palm), som der ellers var store forventninger til.

Forvirringen var total, og både medarbejdere, organisation og markedet var i fuld gang med at miste troen på, at HP var fornuftigt på vej et sted hen.

Du kan læse mere om forvirringen her: HP helt bimmelim: Sejler rundt i øst og vest

Masser af topchefer – uro på direktionsgangen
Efter Leo Apothekers pludselige exit blev den tidligere eBay-boss Meg Whitman ansat som den tredje HP-CEO på blot 13 måneder.

Hun indledte med at meddele, at HP alligevel ville beholde sin pc-division.

Meg Whitman har siden siddet stabilt i førersædet, hvor hun har formået at skabe ro omkring HP.

Hvad med cloud?
I dag taler alle de store erhvervsrettede it-selskaber i verden om cloud’en som et bærende element under den fremtidige forretning. Men ikke HP.

Selskabet meddelte fornylig, at det som led i opsplitningen til to selskaber helt vil lukke cloud-tjenesten Helion.

Helion-projektet skal dermed lukkes blot halvandet år efter, at HP investerede halvanden milliard kroner i platformen, der skulle munde ud i 20 store datacentre over hele verden.

I stedet vil HP nu satse på at udvikle en platform til private eller hybride cloud-løsninger, der skal leveres til kunderne via Microsofts Azure-platform eller Amazons’ platform.

Om det er den rigtige vej, vil kun tiden vise.

Hvilken fremtid venter nu HP? Giv dit bud med i debatfeltet herunder.

ComputerViews: Hewlett-Packard blev søndag formelt opdelt i to selvstændige selskaber, HP Inc. (pc- og printerforretning) og HP Enterprise (hardware, software og services til erhvervslivet), der nu fremadrettet skal forsøge at tage markedets it-udvikling ved hornene med større agilitet, handlekraft og strammere styring.

Opsplitningen i to selskaber er det foreløbige punktum i en mere end fire år lang kæmpe-nedtur for HP, der engang var verdens måske mægtigste og største it-selskab.

I dag kæmper selskaber for at indrette sig efter de nye markedsvilkår på samme måde, som det er tilfældet for andre af it-branchens store og tunge mastodonter som Microsoft (helt nyt fokus og kæmpetransformation mod cloud), IBM (nyt fokus og massive nedskæringer), Dell (ny ejer, afnotering fra børsen, nyt fokus) og CSC (skal splittes op i to.)

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.

Selskabets omsætning er faldet støt i hele 16. kvartaler i træk, hvilket på alle måder har været en uholdbar situation for det store selskab, som da også har været gennem en klassisk downsizing af medarbejderstaben, der er blevet reduceret med hele 55.000 mand verden over.

HP gennemførte allerede i august den tekniske side af opsplitningen efter en total nedlukning af store dele af virksomheden i tre dage.

Her opdelte HP 750 it-systemer, der i alt håndterer 95 procent af selskabets processer.

Det kan du læse mere om her: HP lukket i tre dage: Nu er selskabet reelt splittet op

Skandale på skandale
HP’s lange nedtur er ikke kommet ud af det blå.

For ikke mange globale selskaber af HP’s størrelse har været ramt af så mange skandaler, mystiske dispostioner og ballade i selskabets øverste lag.

Faktisk har der været så mange, at det er bemærkelsesværdigt, at HP alligevel har klaret sig og trods faldende nøgletal alligevel fortsat spiller en væsentlig rolle i nutidens it-industri.

Carly Fiorina

Lad os sammen med Computerworlds amerikanske nyhedsbureau tage et kig tilbage på de striben af opsigtsvækkende HP-skandaler, som er en del af selskabets historie.

2002: Opkøbet af Compaq
Hewlett-Packards opkøb af Compaq var med en pris på enorme 205 milliarder kroner blandt de allerstørste nogensinde.

I spidsen for opkøbet – der skulle ruste HP til kamp mod det dengang fremadstormende Dell – stod daværende CEO, Carly Fioriona, som fik gennemtrumfet sin vilje, selv om blandt andre Walter Hewlett – søn af selskabets stifter – var meget imod det.

Fusionen trak enorme veksler på HP’s organisation, der totalt mistede sit fokus på markedet for servere, storage og services, hvor hovedkonkurrenten var IBM.

Carly Fiorina blev fyret på gråt papir i 2005 som en direkte konsekvens af det fejlslagne opkøb, der slet ikke kom til at betyde det skub fremad, som Fiorina havde håbet.

Carly Fioriona er for tiden kandidat til at blive republikanernes kandidat til det kommende præsidentvalg i USA.

2006: Spion-skandale
Med Carly Fiorinas fyring kom Patricia Dunn til som ny bestyrelsesformand.

Hun røg imidlertid ud allerede året efter som direkte konsekvens af en stor spion-skandale i selskabets absolutte top – nemlig i bestyrelsen.

Patricia Dunn hyrede som formand for bestyrelsen nemlig angiveligt et detektiv-bureau til blandt andet at overvåge de øvrige bestyrelsesmedlemmers kommunikation.

Det skete i et forsøg på at afsløre en mulig læk i bestyrelsen.

I den sidste ende slap HP-toppen for juridisk efterspil i sagen, som alligevel var uheldig for HP i en tid, hvor fokus burde ligge på forretnings-udvikling og kurs-ændring for selskabet.

Patricia Dunn døde som blot 58-årig i 2011 af kræft.

Mark Hurd.

2008: Opkøb af EDS
Med kraftig vækst på it-servicemarkedet besluttede HP sig i 2008 for at købe en stor service-leverandør. Valget faldt på EDS, som HP købte for 83,7 milliarder kroner.

Men HP fik aldrig den ønskede værdi ud af det store opkøb. For i årene efter skiftede markedet væk fra de store kæmpe-outsourcing-aftaler, som EDS-købet var beregnet til, til mindre kontrakter.

Services-forretningen – der stod for opkøbet – nedskrev i årene efter opkøbet for mange milliarder kroner.

Mark Hurds sex-skandale
Efter Carly Fiorina blev Mark Hurd ansat som topchef og senere bestyrelsesformand i HP.

Mark Hurd gennemførte markante nedskæringer, som kritikere mener ramte HP’s innovations-kraft og udviklings-bestræbelser.

Mark Hurd fik imidlertid meget ros fra investorer og andre og var anerkendt for sine ledelsesmæssige og strategiske kompetencer.

Han måtte forlade stillingen som direkte konsekvens af en sex-relateret skandale af en kaliber, som it-branchens absolutte toplag hverken før eller senere har set.

Hovedpersonen var den tidligere tv-starlet Jodie Fisher, som Mark Hurd ifølge HP havde et ‘tæt personligt forhold’ til. Hendes marketing-firma havde HP som kunde, og Mark Hurd kanaliserede angiveligt store beløb over til hende, uden at hun leverede opgave-løsninger til selskabet.

Mark Hurd blev på et for selskabets kritisk tidspunkt fyret på grund af ‘påfaldende mangel på dømmekraft’ samt selskabets regler for god forretnings-førelse.

Det kan du læse mere om her: HP-topchef Mark Hurd træder tilbage efter sex-sag.

Han blev i øvrigt umiddelbart efter exit’en ansat af Oracles Larry Ellison og har siden fungeret som succesrig topchef for Oracle.

Leo Apotheker.

2010: Leo Apotheker
Mark Hurd blev efterfulgt af den tidligere topchef for den tyske softwarekæmpe SAP, Leo Apotheker.

Ansættelsen af softwaremanden Apotheker viste sig at være en gigantisk fejltagelse for selskabets bestyrelse, og Leo Apotheker røg ud igen efter blot 11 måneder på posten.

Her nåede han imidlertid at anrette stor skade og forvirre den undrende omverden igen og igen med en række modsatrettede og ejendommelige dispositioner om blandt andet HP’s fremtid som pc-producent.

Som en analytiker har sagt det om Leo Apothekers indtræden i den komplekse HP-forrenting: “Leo Apotheker havde en hammer, og for ham blev alting til søm.”

Leo Apotheker er i dag blandt andet bestyrelsesformand for danske KMD.

Du kan læse et interview med ham om hans rolle i KMD her: KMD’s nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an.

2011: Autonomy-skandalen
HP købte i 2011 det britiske softwareselskab Autonomy for 60 milliarder kroner i en handel, som avisen New York Times har kåret til ‘den værste virksomheds-handel nogen sinde.’

Ideen var at få fodfæste på softwaremarkedet som Leo Apotheker for alvor ønskede, men prisen var høj, og HP nedskrev da også det store opkøb markant allerede året efter i erkendelsen af, at selskabet langt fra indeholdte den forventede værdi.

HP har i foråret 2015 sagsøgt den daværende Autonomy-ledelse med krav om erstatning på 35 milliarder kroner for bevidst at have maskeret de faktiske nøgletal.

I branchen mener nogle dog, at HP slet og ret var lige lovlig hurtig ved havelågen og underskrev kontrakten uden at have en klar ide om, hvad selskabet egentlig købte.

Pc-forvirring: Ja eller nej? Øh
Samtidig med købet af Autonomy meddelte Leo Apotheker, at HP – en af verdens største pc-selskaber – overvejede at sælge hele pc-divisionen og altså dermed gå i kølvandet på IBM, der nogle år forinden solgte sin pc-division til kinesiske Lenovo.

Meg Whitman

Udmeldingen skabte vild forvirring. For var det kun en overvejelse? Og hvorfor luftede topchefen den i offentligheden?

Samtidig aflivede Leo Apotheker HP’s eget styresystem, webOS (som byggede på opkøbet af Palm), som der ellers var store forventninger til.

Forvirringen var total, og både medarbejdere, organisation og markedet var i fuld gang med at miste troen på, at HP var fornuftigt på vej et sted hen.

Du kan læse mere om forvirringen her: HP helt bimmelim: Sejler rundt i øst og vest

Masser af topchefer – uro på direktionsgangen
Efter Leo Apothekers pludselige exit blev den tidligere eBay-boss Meg Whitman ansat som den tredje HP-CEO på blot 13 måneder.

Hun indledte med at meddele, at HP alligevel ville beholde sin pc-division.

Meg Whitman har siden siddet stabilt i førersædet, hvor hun har formået at skabe ro omkring HP.

Hvad med cloud?
I dag taler alle de store erhvervsrettede it-selskaber i verden om cloud’en som et bærende element under den fremtidige forretning. Men ikke HP.

Selskabet meddelte fornylig, at det som led i opsplitningen til to selskaber helt vil lukke cloud-tjenesten Helion.

Helion-projektet skal dermed lukkes blot halvandet år efter, at HP investerede halvanden milliard kroner i platformen, der skulle munde ud i 20 store datacentre over hele verden.

I stedet vil HP nu satse på at udvikle en platform til private eller hybride cloud-løsninger, der skal leveres til kunderne via Microsofts Azure-platform eller Amazons’ platform.

Om det er den rigtige vej, vil kun tiden vise.

Hvilken fremtid venter nu HP? Giv dit bud med i debatfeltet herunder.

Der er overordnet set fremgang at spore i den danske telebranche.

Det viser rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen 2014 (PDF), som Energistyrelsen har udarbejdet.

Energistyrelsens rapport er baseret på økonomiske nøgletal fra en lang række danske virksomheder, der er “udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark,” herunder altså mange andre end store teleoperatører som TDC, Telia, Telenor og 3. 

Ifølge rapporten omsatte den samlede danske telebranche i 2014 for 37,7 milliarder kroner, mens omsætningen året før lød på 37,3 milliarder.

I perioden 2007 til 2013 har omsætningen bevæget sig i den forkerte retning, og set i det lys er den beskedne omsætningsfremgang lidt af en overraskelse.

Samtidig er det interessant, at telebranchens samlede resultat (EBIT) er steget 3,2 procent fra 4,8 milliarder kroner i 2013 til fem milliarder sidste år.

Stadig færre ansatte
Rapporten viser dog også, at der bliver stadig færre ansatte i den danske telebranche.

I perioden 2013 til 2014 er beskæftigelsen faldet fra cirka 13.600 til 13.000 fuldtidsansatte.

“Fra 2008 til 2014 er beskæftigelsen i alt reduceret med lidt over 4.000 ansatte, svarende til et fald på næsten 25 procent,” skriver Energistyrelsen.

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at omsætningsfremgangen også dækker over, at nogle områder går markant tilbage, mens andre går frem.

Mens der er vækst i eksempelvis tv-ydelserne, så er der sket et fald på 5,8 procent i omsætningen inden for mobiltelefoni og mobildata.

Hvad med investeringerne?
En vigtigt punkt i rapporten er også teleselskabernes samlede investeringer i blandt andet mobilnet i Danmark, da det fortæller noget om, hvorvidt forbedringerne af den danske, digitale infrastruktur også kan fastholdes fremover.

Her er der tale om en mindre fremgang, der dog også sker på baggrund af, at investeringerne har været faldende i en årrække.

“I 2014 var de samlede investeringer imidlertid på godt 6,2 milliarder kroner, hvilket er knapt to procent mere end året før. 2014 er således første år med en mindre stigning efter en lang periode med uafbrudte fald,” skriver Energistyrelsen.

Selvom der altså kan peges på både positive og negative tendenser i den danske telebranche, er der overordnet set tale om fremgang efter nogle ganske hårde år for branchen.

Der er dog stadig tale om et ganske presset marked, hvilket også er grunden til, at Telenors koncernchef for nylig har meddelt, at Telenor “ikke behøver at være i Danmark” – en melding, der reelt er et til salg-skilt fra Telenors side.

Læs mere om det her.

Læs også:

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Der er overordnet set fremgang at spore i den danske telebranche.

Det viser rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen 2014 (PDF), som Energistyrelsen har udarbejdet.

Energistyrelsens rapport er baseret på økonomiske nøgletal fra en lang række danske virksomheder, der er “udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark,” herunder altså mange andre end store teleoperatører som TDC, Telia, Telenor og 3. 

Ifølge rapporten omsatte den samlede danske telebranche i 2014 for 37,7 milliarder kroner, mens omsætningen året før lød på 37,3 milliarder.

I perioden 2007 til 2013 har omsætningen bevæget sig i den forkerte retning, og set i det lys er den beskedne omsætningsfremgang lidt af en overraskelse.

Samtidig er det interessant, at telebranchens samlede resultat (EBIT) er steget 3,2 procent fra 4,8 milliarder kroner i 2013 til fem milliarder sidste år.

Stadig færre ansatte
Rapporten viser dog også, at der bliver stadig færre ansatte i den danske telebranche.

I perioden 2013 til 2014 er beskæftigelsen faldet fra cirka 13.600 til 13.000 fuldtidsansatte.

“Fra 2008 til 2014 er beskæftigelsen i alt reduceret med lidt over 4.000 ansatte, svarende til et fald på næsten 25 procent,” skriver Energistyrelsen.

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at omsætningsfremgangen også dækker over, at nogle områder går markant tilbage, mens andre går frem.

Mens der er vækst i eksempelvis tv-ydelserne, så er der sket et fald på 5,8 procent i omsætningen inden for mobiltelefoni og mobildata.

Hvad med investeringerne?
En vigtigt punkt i rapporten er også teleselskabernes samlede investeringer i blandt andet mobilnet i Danmark, da det fortæller noget om, hvorvidt forbedringerne af den danske, digitale infrastruktur også kan fastholdes fremover.

Her er der tale om en mindre fremgang, der dog også sker på baggrund af, at investeringerne har været faldende i en årrække.

“I 2014 var de samlede investeringer imidlertid på godt 6,2 milliarder kroner, hvilket er knapt to procent mere end året før. 2014 er således første år med en mindre stigning efter en lang periode med uafbrudte fald,” skriver Energistyrelsen.

Selvom der altså kan peges på både positive og negative tendenser i den danske telebranche, er der overordnet set tale om fremgang efter nogle ganske hårde år for branchen.

Der er dog stadig tale om et ganske presset marked, hvilket også er grunden til, at Telenors koncernchef for nylig har meddelt, at Telenor “ikke behøver at være i Danmark” – en melding, der reelt er et til salg-skilt fra Telenors side.

Læs mere om det her.

Læs også:

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse