Category Archives: computer

Det kom som et chok. Da han forlod mig. Den dag han blev væk. Den dag han sendte brevet til mig … I brevet der stod, at han var blevet kontaktet af en anden virksomhed med et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Med andre ord var det ikke mig, men ham.

Han undlod at nævne, at hele processen angiveligt var initieret af en headhunter – og det af en alternativ en af slagsen skulle det senere vise sig.

Confession
En lille måned efter modtog jeg en LinkedIn besked fra headhunteren med overskriften “Confession” efterfulgt af følgende uskarpe tekst:

Hi Kristian, Hi Kristian
My name is Heino, I help companies locate and hire awesome senior talent globally

I have to confess that I was the recruiter that headhunted “XX”.

[...]

r
Heino

Så ikke nok med, at han havde overtalt en af de absolut bedste folk i mit team til flytte hen, hvor græsset altid er grønnere, OG hans mail flød med banale forstyrrende fejl; han tilbød nu at headhunte dygtige folk til dig. Argumentet var, at han nu havde bevist, at han kunne gøre det. Hvorfor så ikke også gøre det for mig?

Der blev jeg sur.

Altså, han napper en af mine bedste folk for derefter at tilbyde at finde nogle gode folk på min tidligere medarbejders niveau. Modigt, frækt, dumt eller måske bare skørt?

Løgn og latin
Men der er mere.

Jeg troede, det var en joke eller en eller anden form for spam. Jeg scannede mailen igennem for forsøg på at få fat i mit kontonummer eller andre ting. Men ingenting.

Efter et kig på headhunterens hjemmeside kunne jeg konstatere, at firmaet i hvert fald eksisterede med momsnummer og det hele.

Dog var hjemmesiden præget af samme sjuskede tilgang som mailen til mig, så jeg besluttede at invitere min tidligere medarbejder til en kop øl på en irsk pub for at høre nærmere.

Det viste sig, at headhunteren Heino (blot et navn jeg har fundet på for ikke at røbe hans identitet – han hedder rigtigt Anthony) ganske vist havde kontaktet min medarbejder. Min medarbejder havde dog allerede på dette tidspunkt skrevet under på den nye kontrakt og var derfor ikke interesseret.

Det valgte Anthony så at se som en invitation at sende mig en mail, hvor han pralede med, at han var ansvarlig for at headhunte min medarbejder.

Hvis det ikke var for øllens fladhed, var jeg skummet helt over på dette tidpunkt. Han havde begået en dobbelt-sviner.

Jeg skrev fluks en LinkedIn post for at høre mine forretningskontakters mening om det hele. Og jeg havde forventet en massiv opbakning og en shitstorm mod headhunteren …

Men både opbakningen og shitstormen udeblev, så jeg stod tilbage med en flad fornemmelse. Måske var han værd at give et kald alligevel for at hyre nogle kompetente folk ind i virksomheden?

Så det gjorde jeg.

Han svarede ikke. Virksomheden var i mellemtiden gået konkurs.

Michael Holm stiftede i 1985 software-virksomheden Systematic.

Virksomheden har i dag 500 ansatte og en klippestabil økonomi med et overskud efter skat på 18,6 millioner kroner i årsregnskabet 13/14.

Læs også: Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Computerworld har bedt Michael Holm give et par gode råd til danske it-iværksættere, der gerne vil opnå den samme succes.

“Det bliver hurtigt sådan noget gammelmandssnak, og sådan vil jeg nødig lyde,” siger Michael Holm, der dog alligevel drister sig til at komme med tre konkrete råd med baggrund i egne erfaringer:

1) Lyt ikke til alle kloge-Ågerne
“En gang imellem skal man som startup bare putte fingrene i ørene og så lade være med at lytte til alle de rådgivere.”

“Det er en industri i sig selv at rådgive iværksættere, og jeg kan godt blive lidt træt af at høre på alle de Kloge-Åger, som snakker uden at have prøvet noget som helst selv.”

I stedet mener Michael Holm, at man skal fokusere på noget helt andet som it-værksætter.

2) Du skal brænde for det
“Hvis ikke man som iværksætter brænder 100 procent for det, man gør, og er klar til at satse alt for det, så skal man ikke være iværksætter.”

“Man skal satse hele lortet – og så skal man bare tro på det. Hvis ikke du selv tror på det, får du heller ikke andre til at tro på det. Hvis ikke du tror på dig selv, så er du ikke iværksætter.”

“Når du starter op, kræver det rigtig mange timers arbejde de første par år, til du får fat. Så du skal bare blive ved. Du skal bare knokle på.”

3) Husk både salg og udvikling
Systematic-stifteren har også et andet godt råd til danske it-iværksættere: “Sats lige så meget på salget som på udviklingen,” lyder det.

“Det er nok der, vi har den største fejl i Danmark; at vi er for lidt kommercielle salgsmæssigt og markedsføringsmæssigt.”

“Det er sindssygt vigtigt, at man få startet sit budskab lige så hurtigt, man kan. Det kan ikke hjælpe noget, at man udvikler alt muligt fint, hvis man ikke gør en dyt for at sælge det.”

“Salget er lige så vigtigt som det andet. Det er ligeså vigtigt at finde en, der kan sælge, som at finde en, der kan udvikle. Og det skal gøres fra starten af.”

“Og så er det jo nemt at sige – men stadig pissevigtigt: Du skal sætte det rigtige hold. Sørg for at finde nogen, der tænker anderledes end dig selv, så du får den dynamik, der ligger i, at man kan udfordre hinanden.”

Læs også:

Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Michael Holm stiftede i 1985 software-virksomheden Systematic.

Virksomheden har i dag 500 ansatte og en klippestabil økonomi med et overskud efter skat på 18,6 millioner kroner i årsregnskabet 13/14.

Læs også: Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Computerworld har bedt Michael Holm give et par gode råd til danske it-iværksættere, der gerne vil opnå den samme succes.

“Det bliver hurtigt sådan noget gammelmandssnak, og sådan vil jeg nødig lyde,” siger Michael Holm, der dog alligevel drister sig til at komme med tre konkrete råd med baggrund i egne erfaringer:

1) Lyt ikke til alle kloge-Ågerne
“En gang imellem skal man som startup bare putte fingrene i ørene og så lade være med at lytte til alle de rådgivere.”

“Det er en industri i sig selv at rådgive iværksættere, og jeg kan godt blive lidt træt af at høre på alle de Kloge-Åger, som snakker uden at have prøvet noget som helst selv.”

I stedet mener Michael Holm, at man skal fokusere på noget helt andet som it-værksætter.

2) Du skal brænde for det
“Hvis ikke man som iværksætter brænder 100 procent for det, man gør, og er klar til at satse alt for det, så skal man ikke være iværksætter.”

“Man skal satse hele lortet – og så skal man bare tro på det. Hvis ikke du selv tror på det, får du heller ikke andre til at tro på det. Hvis ikke du tror på dig selv, så er du ikke iværksætter.”

“Når du starter op, kræver det rigtig mange timers arbejde de første par år, til du får fat. Så du skal bare blive ved. Du skal bare knokle på.”

3) Husk både salg og udvikling
Systematic-stifteren har også et andet godt råd til danske it-iværksættere: “Sats lige så meget på salget som på udviklingen,” lyder det.

“Det er nok der, vi har den største fejl i Danmark; at vi er for lidt kommercielle salgsmæssigt og markedsføringsmæssigt.”

“Det er sindssygt vigtigt, at man få startet sit budskab lige så hurtigt, man kan. Det kan ikke hjælpe noget, at man udvikler alt muligt fint, hvis man ikke gør en dyt for at sælge det.”

“Salget er lige så vigtigt som det andet. Det er ligeså vigtigt at finde en, der kan sælge, som at finde en, der kan udvikle. Og det skal gøres fra starten af.”

“Og så er det jo nemt at sige – men stadig pissevigtigt: Du skal sætte det rigtige hold. Sørg for at finde nogen, der tænker anderledes end dig selv, så du får den dynamik, der ligger i, at man kan udfordre hinanden.”

Læs også:

Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Knud Erik Skouby, professor, Center for Communication, Media and Information Technologies på Aalborg Universitet.

Med udbredelsen af 5G vil machine-to-machine-kommunikation og internet of things få antallet at enheder med netadgang til at eksplodere.

Mens milliardvis af enheder bliver tilkoblet nettet, er der samtidig tre mega-trends, som ligger og lurer bag 5G: Det er alt på mobil, alt koblet på nettet og alt virtualiseret.

Ovenstående elementer skal støbe det kommende netværk, der får helt nye krav til sikkerheden.

I dag er det kommunikationen mellem mennesker, der fylder over halvdelen af båndbredden.

Når 5G for alvor kommer på plads fra 2020, kan vi forvente, at 90 procent at båndbredden bliver benyttet til andet end menneskelig kommunikation, der altså vil falde til omkring 10 procent af det samlede forbrug.

Målet er at være klar med en global standard og vision for 5G ved udgangen af 2020. De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

Kaffemaskiner og biler
Knud Erik Skouby, der er professor på Center for Communication, Media and Information Technologies ved Aalborg Universitet, peger på, at internet of things – hvor trådløse forbindelser og sensorer bliver standard i stort set alle maskiner og komponenter – skaber helt ny krav til mobilnetværket.

“Hele udviklingen mod internet of things, hvor alt er forbundet – vores tøj, vores vaskemaskiner, kaffemaskiner, biler, huse – skal der bruges frekvenser og intelligens til at kunne håndtere,” har han tidligere sagt til Comuterworld.

Et 5G-netværk vil være et fiber-lignende netværk, der er trådløst, og så vil hastigheden være enorm.

Hastigheden i sig selv er ikke det interessante, men den giver muligheder for at udveksle data i et enormt omfang. Det vil betyde, at industrier vil få helt nye muligheder. Det kan være bilindustrien eller shippingbranchen, der kan følge alt gods i realtid eller tv-streaming i realtids-3D.

Det kan også komme til at betyde, at vi kommer til at se nogle vertikale net til eksempelvis bil- eller health care-branchen og ikke bare one size fits all-netværk, som vi har i dag.

Det medfører, at der også opstår nogle helt nye sikkerhedsproblematikker, som vi skal begynde at tage hånd om allerede nu, fortæller Huaweis danske sikkerhedschef, Kim Larsen til Computerworld.

Den kinesiske virksomhed er en af de store interessenter i udviklingen af 5G-standarderne. 

“En teknologi, der snakkes meget om i forbindelse med 5G, er netopkoblede – og selvkørende biler. Her kan det blive katastrofalt, hvis der er nogen, der kan hacke sig ind og overtage styringen af din bil eller lukke bilerne ned via et DDoS-angreb,” siger han.

Ifølge Kim Larsen kræver udviklingen og fremtiden, at vi her i Europa én gang for alle får defineret nogle standarder inden for it-sikkerhed og et endnu større samarbejde og tillid på tværs af leverandører og myndigheder.

Standarderne for selve 5G-platformen er langt fra på plads endnu. Er det ikke lidt tidligt at snakke om sikkerhed, før vi har nogle konkrete retningslinjer for 5G?

“Nej, der er slet ikke for tidligt at snakke sikkerhed. Sikkerheden skal tages med fra starten af projektet, og den skal integreres som noget helt fundamentalt i 5G. Hvis sikkerhed bliver en tillægsløsning, så bliver det ikke en god løsning,” siger han.

Kan du give nogle bud på, hvordan vi sikrer 5G i praksis?

“Vi kan allerede nu forudse, at sikkerhedsproblemerne bliver langt større under 5G. Lokale regler er fint nok, men vi skal have internationale sikkerhedsstandarder med udgangspunkt i EU for et 5G-drevet samfund. Der er også behov for samarbejder mellem applikationsudviklere, net-udviklere og komponent/hardware-udviklere for at få sikkerhed i alle led. “

Men for, at de samarbejdet ikke skal gå i smadder, skal de styres, så ansvaret kan placeres. Hvem skal gøre det?

“Det gør man i internationale fora eksempelvis for teleudbydere eller på universiteterne. Der er allerede mange store aktører, som er klar over, at de skal sætte standarderne.”

Men det er vel også problemet med udvikling af standarder. Aktørerne forsøger at mele deres egen kage for at tjene flest penge uden hensyntagen til eksempelvis sikkerhed?

“Det er naturligvie et økonomisk element. Men når myndigheder og store virksomheder sætter sig sammen, så kommer der også resultater. Det samlende internationale sikkerhedsforum mangler vi i 5G-sammenhæng, og det efterspørger jeg.”

Huaweis danske sikkerhedschef hedder Kim Larsen Foto: Huawei.

De samme hacker-metoder som for ti år siden
Det bliver altså nødvendigt at gentænke it-sikkerhed.

Det ,vi kender i dag, med one size fits all, kan slet ikke bruges i et 5G-netværk.

Og der er samtidig en historisk lektie at lære.

“Jeg har en fortid i politiet, og de it-kriminelles metoder, som vi bekæmpede for ti år siden, er faktisk de samme, som vi ser i dag. Hvis vi ikke gør noget, så vil 5G bare gøre det endnu lettere for de it-kriminelle at skabe ulovlige forretninger fordi de kan angribe langt, langt flere mål med de samme redskaber.”

Selv om planen for 5G’s standarder hedder 2020, er der ingen, der ved hvornår, den bliver hverdag.

De fleste store aktører forventer, at teknologien er klar i 2020, men herefter er det svært at spå om tidsperspektivet.

Det bliver markedet eller politikerne, der skal tage beslutninger om udrulningshastigheden.

I de store byer vil det nok komme hurtigere end i de områder, hvor der er langt mellem folk fordi infrastrukturarbejdet for 5G er omfattende.

5G-netværk er en helt ny type netværk, der kræver en helt ny infrastruktur, så der skal graves en masse kabler ned og foretages en masse andre forberedelser.

Ligeledes skal mastedækningen være langt mere massiv, end den er i dag.

Så selve forberedelserne med at bygge en ny infrastruktur er en kæmpe opgave og derfor også en stor udfordring.

Ud over teknisk sikkerhed, nedgravning af kabler og opsætning af master er der endnu et forhold, der skal tages stilling til – nemlig privacy.

Big data og registrering af alle ting og enheder vil sætte vores privatliv på en alvorlig prøve.

Privacy er dog langt hen ad vejen et politisk spørgsmål, som regeringerne skal tage stilling til.

Læs også:
5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

Knud Erik Skouby, professor, Center for Communication, Media and Information Technologies på Aalborg Universitet.

Med udbredelsen af 5G vil machine-to-machine-kommunikation og internet of things få antallet at enheder med netadgang til at eksplodere.

Mens milliardvis af enheder bliver tilkoblet nettet, er der samtidig tre mega-trends, som ligger og lurer bag 5G: Det er alt på mobil, alt koblet på nettet og alt virtualiseret.

Ovenstående elementer skal støbe det kommende netværk, der får helt nye krav til sikkerheden.

I dag er det kommunikationen mellem mennesker, der fylder over halvdelen af båndbredden.

Når 5G for alvor kommer på plads fra 2020, kan vi forvente, at 90 procent at båndbredden bliver benyttet til andet end menneskelig kommunikation, der altså vil falde til omkring 10 procent af det samlede forbrug.

Målet er at være klar med en global standard og vision for 5G ved udgangen af 2020. De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

Kaffemaskiner og biler
Knud Erik Skouby, der er professor på Center for Communication, Media and Information Technologies ved Aalborg Universitet, peger på, at internet of things – hvor trådløse forbindelser og sensorer bliver standard i stort set alle maskiner og komponenter – skaber helt ny krav til mobilnetværket.

“Hele udviklingen mod internet of things, hvor alt er forbundet – vores tøj, vores vaskemaskiner, kaffemaskiner, biler, huse – skal der bruges frekvenser og intelligens til at kunne håndtere,” har han tidligere sagt til Comuterworld.

Et 5G-netværk vil være et fiber-lignende netværk, der er trådløst, og så vil hastigheden være enorm.

Hastigheden i sig selv er ikke det interessante, men den giver muligheder for at udveksle data i et enormt omfang. Det vil betyde, at industrier vil få helt nye muligheder. Det kan være bilindustrien eller shippingbranchen, der kan følge alt gods i realtid eller tv-streaming i realtids-3D.

Det kan også komme til at betyde, at vi kommer til at se nogle vertikale net til eksempelvis bil- eller health care-branchen og ikke bare one size fits all-netværk, som vi har i dag.

Det medfører, at der også opstår nogle helt nye sikkerhedsproblematikker, som vi skal begynde at tage hånd om allerede nu, fortæller Huaweis danske sikkerhedschef, Kim Larsen til Computerworld.

Den kinesiske virksomhed er en af de store interessenter i udviklingen af 5G-standarderne. 

“En teknologi, der snakkes meget om i forbindelse med 5G, er netopkoblede – og selvkørende biler. Her kan det blive katastrofalt, hvis der er nogen, der kan hacke sig ind og overtage styringen af din bil eller lukke bilerne ned via et DDoS-angreb,” siger han.

Ifølge Kim Larsen kræver udviklingen og fremtiden, at vi her i Europa én gang for alle får defineret nogle standarder inden for it-sikkerhed og et endnu større samarbejde og tillid på tværs af leverandører og myndigheder.

Standarderne for selve 5G-platformen er langt fra på plads endnu. Er det ikke lidt tidligt at snakke om sikkerhed, før vi har nogle konkrete retningslinjer for 5G?

“Nej, der er slet ikke for tidligt at snakke sikkerhed. Sikkerheden skal tages med fra starten af projektet, og den skal integreres som noget helt fundamentalt i 5G. Hvis sikkerhed bliver en tillægsløsning, så bliver det ikke en god løsning,” siger han.

Kan du give nogle bud på, hvordan vi sikrer 5G i praksis?

“Vi kan allerede nu forudse, at sikkerhedsproblemerne bliver langt større under 5G. Lokale regler er fint nok, men vi skal have internationale sikkerhedsstandarder med udgangspunkt i EU for et 5G-drevet samfund. Der er også behov for samarbejder mellem applikationsudviklere, net-udviklere og komponent/hardware-udviklere for at få sikkerhed i alle led. “

Men for, at de samarbejdet ikke skal gå i smadder, skal de styres, så ansvaret kan placeres. Hvem skal gøre det?

“Det gør man i internationale fora eksempelvis for teleudbydere eller på universiteterne. Der er allerede mange store aktører, som er klar over, at de skal sætte standarderne.”

Men det er vel også problemet med udvikling af standarder. Aktørerne forsøger at mele deres egen kage for at tjene flest penge uden hensyntagen til eksempelvis sikkerhed?

“Det er naturligvie et økonomisk element. Men når myndigheder og store virksomheder sætter sig sammen, så kommer der også resultater. Det samlende internationale sikkerhedsforum mangler vi i 5G-sammenhæng, og det efterspørger jeg.”

Huaweis danske sikkerhedschef hedder Kim Larsen Foto: Huawei.

De samme hacker-metoder som for ti år siden
Det bliver altså nødvendigt at gentænke it-sikkerhed.

Det ,vi kender i dag, med one size fits all, kan slet ikke bruges i et 5G-netværk.

Og der er samtidig en historisk lektie at lære.

“Jeg har en fortid i politiet, og de it-kriminelles metoder, som vi bekæmpede for ti år siden, er faktisk de samme, som vi ser i dag. Hvis vi ikke gør noget, så vil 5G bare gøre det endnu lettere for de it-kriminelle at skabe ulovlige forretninger fordi de kan angribe langt, langt flere mål med de samme redskaber.”

Selv om planen for 5G’s standarder hedder 2020, er der ingen, der ved hvornår, den bliver hverdag.

De fleste store aktører forventer, at teknologien er klar i 2020, men herefter er det svært at spå om tidsperspektivet.

Det bliver markedet eller politikerne, der skal tage beslutninger om udrulningshastigheden.

I de store byer vil det nok komme hurtigere end i de områder, hvor der er langt mellem folk fordi infrastrukturarbejdet for 5G er omfattende.

5G-netværk er en helt ny type netværk, der kræver en helt ny infrastruktur, så der skal graves en masse kabler ned og foretages en masse andre forberedelser.

Ligeledes skal mastedækningen være langt mere massiv, end den er i dag.

Så selve forberedelserne med at bygge en ny infrastruktur er en kæmpe opgave og derfor også en stor udfordring.

Ud over teknisk sikkerhed, nedgravning af kabler og opsætning af master er der endnu et forhold, der skal tages stilling til – nemlig privacy.

Big data og registrering af alle ting og enheder vil sætte vores privatliv på en alvorlig prøve.

Privacy er dog langt hen ad vejen et politisk spørgsmål, som regeringerne skal tage stilling til.

Læs også:
5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

Jysk Energi dropper nu at grave yderligere fiberforbindelser ned til borgere i og omkring Holstebro, Struer og Lemvig.

Elselskabet har ellers allerede etablere fiber hos omkring 7.000 husstande i området, men nu stopper gravearbejdet, meddeler selskabet ifølge Dagbladet Holstebro Struer.

“Det er for dyrt at grave fiber ned i forhold til, hvad vi kan tjene på det. Derfor har vi sammen med vores bestyrelse besluttet at sætte det på hold,” udtaler direktør i Jysk Energi, Lars Naur.

Nødvendigt med støtte-kroner
Forklaringen er ifølge Dagbladet Holstebro Struer, at Jysk Energi kan konstatere, at der andre steder i landet er offentligt tilskud til at grave fiber ned i tyndt befolkede områder.

Den form for støtte er nødvendig, hvis fiber-forretningen skal kunne hænge sammen. 

“Når vi kan se, at man senest i Ringkøbing-Skjern Kommune får 70 millioner kroner i støtte til at grave fiber ned, så er det uansvarligt, at vi bruger vores egenkapital på det,” forklarer Lars Naur om støttekronerne, der kommer fra EU og deles ud via Finansloven.

Regnestykket hos Jysk Energi ser således ud, at elselskabet i år spenderer over 40 millioner kroner på at etablere fiber-internet til cirka 2.000 husstande – hvilket giver en udgift på 20.000 kroner i gennemsnit per husstand.

Hvis Jysk Energi skal grave mere fiber ned, kræver det nogle andre vilkår, forklarer direktøren.

“Vi opfordrer nu kommunerne til at lave projekter for udrulning af internet, hvor de søger om offentlig støtte. Hvis det lykkes, så vil vi gerne være med,” siger Lars Naur til Dagbladet Holstebro Struer.

Læs også:

Stor dansk fiber-fusion på vej: Vil sætte fart på fiber-udrulningen

Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Jysk Energi dropper nu at grave yderligere fiberforbindelser ned til borgere i og omkring Holstebro, Struer og Lemvig.

Elselskabet har ellers allerede etablere fiber hos omkring 7.000 husstande i området, men nu stopper gravearbejdet, meddeler selskabet ifølge Dagbladet Holstebro Struer.

“Det er for dyrt at grave fiber ned i forhold til, hvad vi kan tjene på det. Derfor har vi sammen med vores bestyrelse besluttet at sætte det på hold,” udtaler direktør i Jysk Energi, Lars Naur.

Nødvendigt med støtte-kroner
Forklaringen er ifølge Dagbladet Holstebro Struer, at Jysk Energi kan konstatere, at der andre steder i landet er offentligt tilskud til at grave fiber ned i tyndt befolkede områder.

Den form for støtte er nødvendig, hvis fiber-forretningen skal kunne hænge sammen. 

“Når vi kan se, at man senest i Ringkøbing-Skjern Kommune får 70 millioner kroner i støtte til at grave fiber ned, så er det uansvarligt, at vi bruger vores egenkapital på det,” forklarer Lars Naur om støttekronerne, der kommer fra EU og deles ud via Finansloven.

Regnestykket hos Jysk Energi ser således ud, at elselskabet i år spenderer over 40 millioner kroner på at etablere fiber-internet til cirka 2.000 husstande – hvilket giver en udgift på 20.000 kroner i gennemsnit per husstand.

Hvis Jysk Energi skal grave mere fiber ned, kræver det nogle andre vilkår, forklarer direktøren.

“Vi opfordrer nu kommunerne til at lave projekter for udrulning af internet, hvor de søger om offentlig støtte. Hvis det lykkes, så vil vi gerne være med,” siger Lars Naur til Dagbladet Holstebro Struer.

Læs også:

Stor dansk fiber-fusion på vej: Vil sætte fart på fiber-udrulningen

Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Det flyvende politi kommer ikke, for det er her allerede.

I et halvt år har politiet afprøvet droners muligheder for at hjælpe i politiets arbejde.

Indtil videre har dronerne to forskellige hovedopgaver, fortæller vicepolitikommissær Benny Ernst Øchkenholt fra Nationalt Beredskabscenter.

“Vi afprøver i to politikredse med en drone hver i Nordjylland og Nordsjælland, og Kriminalteknisk Center har også droner til gerningssteder.”

Inspire 1 dronen fra kinesiske DJI undersøger gerningssteder uden at forurene dem med fodaftryuk og dna. Foto: DJI

Droner undersøger gerningssteder
Hos nationalt Kriminalteknisk Center(NKC), bruges droner til at undersøge gerningssteder. Og det er der rigtig god grund til forklarer Benny Ernst Øchkenholt

“På et gerningssted, især i terræn, sætter betjenten fodspor og afsætter dna og forurener gerningsstedet. Med en drone kan du få et overblik uden at forurene gerningsstedet. Så kan vi se, hvor vi skal gå ind for ikke at forstyrre gerningsstedet og eventuelle spor.”

Nationalt Kriminalteknisk Center bruger Inspire 1 dronen fra kinesiske DJI. Inspire 1 har et indbygget 4K videokamera, som også kan tage stillbilleder. Den høje billedkvalitet er vigtig, fordi billederne også skal kunne bruges som bevismateriale ved en senere retssag. Skulle det blive nødvendigt kan den endda bruge sonar til at manøvrere indendørs, hvor gps-signaler ikke kan nå frem til den.

Huginn X1 fra danske Skywatch hjælper polititet i eftersøgninger. Foto: Skywatch

Droner leder efter forsvundne personer
Men der er forskel på droner. Nogle er egnet til eftersøgninger, og andre til at indsamle bevismateriale. I Nordjylland afprøver Politiet derfor en Huginn X1 drone fra danske Skywatch. 

I modsætning til Inspire 1′s 4K kamera har Hugin X1 to indbyggede kameraer, et HD kamera (720-1080P) og et FLIR Quark2 termisk kamera.  Og den kan være et ganske selvkørende værktøj, fortæller politikommissær Søren Jensen fra Nordjyllands Politi.

“Vores drone er konstrueret til humanitære organisationer og militært brug, så den kan man gøre meget med. Vi har et almindeligt kamera og et termisk kamera på den, som vi kan bruge i eftersøgninger, fordi vi jo gerne leder efter en temperaturforskel imellem omgivelserne og den person, som er bortkommet.”

Huginn X1 dronen har hidtil mest været brugt i eftersøgning af bortkomne personer. I sådanne situationer kan dronen hurtigt give et overblik over et større område. Dronen er dog ikke lige så grundig som en gennemgang af området med hunde og betjente.

“Selvfølgelig er det jo ikke perfekt. For eksempel kan det varmesøgende kamera ikke altid finde personer i en tæt bevokset skov, hvor træerne dækker over varmesporet, men det kender vi også fra helikoptere,” forklarer Søren Jensen.

Sådan fungerer det
Når Nordjyllands Politi sætter deres drone ind i en eftersøgning, kører to af de fem droneuddannede betjente i styrken ud med dronen. Og sender den op ved det område, som skal gennemsøges.  Og derfra er det hele næsten automatiseret.

“Man skal egentlig bare folde vingerne ud og trykke på to knapper. Den kan være operationsklar på under 30 sekunder.  Man kan styre den med et joystick eller på noget, der ligner en iPad. Så kan du udpege waypoints på et kort og indstille en flyvehøjde, og så flyver dronen den rute.”

Normalt vil den ene af de to betjente flyve drone, mens den anden holder øje med billederne fra kameraerne.

Billederne gemmes efterfølgende på hukommelseskort som lægges i sagsmapperne på de enkelte sager, hvor dronen er blevet brugt. Så en indsatsleder for en større aktion skal altså hen og se dronepiloterne over skuldrene for at vide, hvad dronen kan se.

Men hvis politiet vil kaste flere penge i projektet, kan det blive meget mere avanceret.

“Vi kan tilkøbe udstyr, så vi kan sende optagelserne ind til vores kommandocentral. Det ville være en stor fordel ved større uheld. Lige nu er det jo kun folkene ude på stedet, som kan se optagelserne mens de sker,” uddyber Søren Jensen.

Tøjrede droner bliver ved og ved og ved…
Politiets brug af droner er underlagt de samme regler som civilt brug, og derfor kan det være svært at bruge droner i byområder. For ifølge loven, må droner ikke flyve i områder, hvor de kan falde ned i hovedet på almindelige borgere.

“Vi har jo samme begrænsninger som alle andre med love og regler. Vi må ikke flyve over større menneskemængder så i større byer er der begrænsninger,” forklarer Benny ernst Øchkenholt fra Nationalt Beredskabscenter.

Men hvor der er vilje, er der vej, kan man forstå på Benny Ernst Øchkenholt. Eksempelvis kan man bruge tøjrede droner til opgaver i byområder.

“Hvis du kan afspærre et tilpas stort område, må du jo godt bruge en drone inden for det område. Vi overvejer tøjrede droner, som kan sættes op ude i periferien af en stor menneskemængde. Der er nogle mindre stramme regler for dem.  Man sender dronen op fra en bil og så kan den være oppe, så længe den får strøm. Så dronen kan jo hænge i rigtigt lang tid.”

Svenskerne har også droner i luften
Også hos Sveriges politistyrker skal der bruges droner for at få det store overblik fra luften. 

Derfor indgår svensk politi snart en kontrakt med elektronikvirksomheden Saab, som skal levere de flyvende hjælpere. 

Det skriver Computerworlds svenske søsterside idg.se.

Dronerne i Sverige anskaffes som en del af et projekt, der i slutningen af 2016 skal foreslå en model for brug af droner i det svenske politi.
 
Blandt andet skal det helst ikke være dyrere end de eksisterende helikoptere, som har en del udgifter forbundet med drift og vedligeholdelse.

“De her systemer er heller ikke billige, men vi håber, at det bliver omkostningseffektivt og at det vil gøre vores arbejde lettere,” udtalte Per Engström fra det svenske politi til idg.se, da projektet begyndte sidste år.

Svensk politi vil i nogenlunde lighed med politiet i Danmark blandt andet bruge dronerne til eftersøgninger af forsvundne personer, overvågning af demonstranter og som en del af kystbevogtningen.  

Du kan også læse om, hvad erhvervslivet kan bruge droner til her.

Det svenske projekt starter i det små, og indtil videre er der planer om at uddanne tre politifolk som dronepiloter til et endnu ukendt antal politidroner i det svenske luftrum. 

De tre kommende piloter skal undervises af det svenske forsvar. De er samtidig spydspidsen i et toårigt projekt, hvor det svenske politi vil afprøve, om droner skal blive en permanent del af værktøjskassen.

Læs også: 
Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner

Det flyvende politi kommer ikke, for det er her allerede.

I et halvt år har politiet afprøvet droners muligheder for at hjælpe i politiets arbejde.

Indtil videre har dronerne to forskellige hovedopgaver, fortæller vicepolitikommissær Benny Ernst Øchkenholt fra Nationalt Beredskabscenter.

“Vi afprøver i to politikredse med en drone hver i Nordjylland og Nordsjælland, og Kriminalteknisk Center har også droner til gerningssteder.”

Inspire 1 dronen fra kinesiske DJI undersøger gerningssteder uden at forurene dem med fodaftryuk og dna. Foto: DJI

Droner undersøger gerningssteder
Hos nationalt Kriminalteknisk Center(NKC), bruges droner til at undersøge gerningssteder. Og det er der rigtig god grund til forklarer Benny Ernst Øchkenholt

“På et gerningssted, især i terræn, sætter betjenten fodspor og afsætter dna og forurener gerningsstedet. Med en drone kan du få et overblik uden at forurene gerningsstedet. Så kan vi se, hvor vi skal gå ind for ikke at forstyrre gerningsstedet og eventuelle spor.”

Nationalt Kriminalteknisk Center bruger Inspire 1 dronen fra kinesiske DJI. Inspire 1 har et indbygget 4K videokamera, som også kan tage stillbilleder. Den høje billedkvalitet er vigtig, fordi billederne også skal kunne bruges som bevismateriale ved en senere retssag. Skulle det blive nødvendigt kan den endda bruge sonar til at manøvrere indendørs, hvor gps-signaler ikke kan nå frem til den.

Huginn X1 fra danske Skywatch hjælper polititet i eftersøgninger. Foto: Skywatch

Droner leder efter forsvundne personer
Men der er forskel på droner. Nogle er egnet til eftersøgninger, og andre til at indsamle bevismateriale. I Nordjylland afprøver Politiet derfor en Huginn X1 drone fra danske Skywatch. 

I modsætning til Inspire 1′s 4K kamera har Hugin X1 to indbyggede kameraer, et HD kamera (720-1080P) og et FLIR Quark2 termisk kamera.  Og den kan være et ganske selvkørende værktøj, fortæller politikommissær Søren Jensen fra Nordjyllands Politi.

“Vores drone er konstrueret til humanitære organisationer og militært brug, så den kan man gøre meget med. Vi har et almindeligt kamera og et termisk kamera på den, som vi kan bruge i eftersøgninger, fordi vi jo gerne leder efter en temperaturforskel imellem omgivelserne og den person, som er bortkommet.”

Huginn X1 dronen har hidtil mest været brugt i eftersøgning af bortkomne personer. I sådanne situationer kan dronen hurtigt give et overblik over et større område. Dronen er dog ikke lige så grundig som en gennemgang af området med hunde og betjente.

“Selvfølgelig er det jo ikke perfekt. For eksempel kan det varmesøgende kamera ikke altid finde personer i en tæt bevokset skov, hvor træerne dækker over varmesporet, men det kender vi også fra helikoptere,” forklarer Søren Jensen.

Sådan fungerer det
Når Nordjyllands Politi sætter deres drone ind i en eftersøgning, kører to af de fem droneuddannede betjente i styrken ud med dronen. Og sender den op ved det område, som skal gennemsøges.  Og derfra er det hele næsten automatiseret.

“Man skal egentlig bare folde vingerne ud og trykke på to knapper. Den kan være operationsklar på under 30 sekunder.  Man kan styre den med et joystick eller på noget, der ligner en iPad. Så kan du udpege waypoints på et kort og indstille en flyvehøjde, og så flyver dronen den rute.”

Normalt vil den ene af de to betjente flyve drone, mens den anden holder øje med billederne fra kameraerne.

Billederne gemmes efterfølgende på hukommelseskort som lægges i sagsmapperne på de enkelte sager, hvor dronen er blevet brugt. Så en indsatsleder for en større aktion skal altså hen og se dronepiloterne over skuldrene for at vide, hvad dronen kan se.

Men hvis politiet vil kaste flere penge i projektet, kan det blive meget mere avanceret.

“Vi kan tilkøbe udstyr, så vi kan sende optagelserne ind til vores kommandocentral. Det ville være en stor fordel ved større uheld. Lige nu er det jo kun folkene ude på stedet, som kan se optagelserne mens de sker,” uddyber Søren Jensen.

Tøjrede droner bliver ved og ved og ved…
Politiets brug af droner er underlagt de samme regler som civilt brug, og derfor kan det være svært at bruge droner i byområder. For ifølge loven, må droner ikke flyve i områder, hvor de kan falde ned i hovedet på almindelige borgere.

“Vi har jo samme begrænsninger som alle andre med love og regler. Vi må ikke flyve over større menneskemængder så i større byer er der begrænsninger,” forklarer Benny ernst Øchkenholt fra Nationalt Beredskabscenter.

Men hvor der er vilje, er der vej, kan man forstå på Benny Ernst Øchkenholt. Eksempelvis kan man bruge tøjrede droner til opgaver i byområder.

“Hvis du kan afspærre et tilpas stort område, må du jo godt bruge en drone inden for det område. Vi overvejer tøjrede droner, som kan sættes op ude i periferien af en stor menneskemængde. Der er nogle mindre stramme regler for dem.  Man sender dronen op fra en bil og så kan den være oppe, så længe den får strøm. Så dronen kan jo hænge i rigtigt lang tid.”

Svenskerne har også droner i luften
Også hos Sveriges politistyrker skal der bruges droner for at få det store overblik fra luften. 

Derfor indgår svensk politi snart en kontrakt med elektronikvirksomheden Saab, som skal levere de flyvende hjælpere. 

Det skriver Computerworlds svenske søsterside idg.se.

Dronerne i Sverige anskaffes som en del af et projekt, der i slutningen af 2016 skal foreslå en model for brug af droner i det svenske politi.
 
Blandt andet skal det helst ikke være dyrere end de eksisterende helikoptere, som har en del udgifter forbundet med drift og vedligeholdelse.

“De her systemer er heller ikke billige, men vi håber, at det bliver omkostningseffektivt og at det vil gøre vores arbejde lettere,” udtalte Per Engström fra det svenske politi til idg.se, da projektet begyndte sidste år.

Svensk politi vil i nogenlunde lighed med politiet i Danmark blandt andet bruge dronerne til eftersøgninger af forsvundne personer, overvågning af demonstranter og som en del af kystbevogtningen.  

Du kan også læse om, hvad erhvervslivet kan bruge droner til her.

Det svenske projekt starter i det små, og indtil videre er der planer om at uddanne tre politifolk som dronepiloter til et endnu ukendt antal politidroner i det svenske luftrum. 

De tre kommende piloter skal undervises af det svenske forsvar. De er samtidig spydspidsen i et toårigt projekt, hvor det svenske politi vil afprøve, om droner skal blive en permanent del af værktøjskassen.

Læs også: 
Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner

Mange danske it-folk med arvinger på hjemmefronten har i den forgangne uge holdt efterårsferie.

Derfor har de fleste nok kun stiftet bekendtskab med den digitale verden, når selfien fra sommerhuset eller London-turen skulle sikres.

Selvom du måske har været i Zoologisk Have, på Bahamas eller plukket spændende svampe fra skovbunden, skal du naturligvis ikke snydes for sidste uges tophistorier fra it-verdenen.

Her er artiklerne
Du kan her se vores udpluk af efterårsferiens vigtigste og mest fascinerende historier fra den danske og udenlandske tech-verden:

1. IBM Danmark har fået ny administrerende direktør efter mystisk vagtskifte

2. Surface Book kan blive en våd klud i ansigtet på pc-producenterne

3. Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

4. Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

5. Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

6. Historien om hvordan Japan begik harakiri som elektronik-stormagt

7. Staten helt blank på gevinsterne ved at give gratis data væk

8. De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

9. Apple risikerer ekstraregning på 5,6 milliarder kroner for patentbrud

10. Her er udviklernes hade- og favoritteknologier

Læs også: 
“Jeg synes ærligt talt, vi skulle stille os ned på Lesbos og alle de steder, hvor flygtningene kommer og spørge dem, om de har set en computer før”