Category Archives: computer

It-selskabet Oracle med alt fra servere til databaser på hylderne har flere gange i de seneste år været i modvind over anklager om, at selskabets software-licenser var noget af en jungle at finde rundt i.

I den seneste bølge af beskyldninger om mudret vande i licens-junglen får it-giganten et rap over nallerne fra it-advokatfirmaet Scott & Scott.

På selskabets Oracle Audit-blog opfordrer advokat Christopher Barnett virksomheder med Oracle-ønsker på serverne om at medregne bekostelige software-auditeringer som følge af uigennemsigtige regler.

“Oracles software-licensering er fuld af fælder. Virksomhederne er nødt til at forstå risici forbundet med disse fælder og træde varsomt,” skriver it-advokat Christopher Barnett på bloggen.

Betal for ubrugte funktioner
Christopher Barnett gennemgår med udgangspunkt i en Business Insider-artikel først, hvordan VMware-kunder kan få sig nogle ubehagelige overraskelser ved software-auditering.

Læs også: VMware: Oracle er en virtualiserings-showstopper

Herefter beskriver it-advokaten, at Oracle også tager sig betalt for særskilt funktionalitet, der kun bliver taget brug ved installation af eksempelvis database-software.

“Ikke desto mindre bliver brugen af noteret i softwarens brugs-log, og denne brugs-log er normalvis blandt de informationer, som Oracles License Management Services efterspørger ved et audit,” lyder det fra Christopher Barnett.

Han anbefaler derfor, at man inden et Oracle-køb gør sig det klokkeklart, hvordan ens it-infrastruktur påvirker Oracles licensberegning.

Læs også: Coop mødt af licens-krav på trecifret millionbeløb

Såfremt ens virksomhed arbejder med en Oracle-partner, foreslår it-advokaten, at virksomheden lægger så meget af licensansvaret som muligt over på partneren, så man kun betaler for det, som man har bedt om.

88 procent klør sig i nakken
Advarslerne fra it-advokatfirmaet bliver bakket op omkring en brugerundersøgelsen blandt Oracle-kunder fra sidste år, som Computerworlds amerikanske søstersite Inforworld har rapporteret om.

Ud fra denne undersøgelsen bliver det konkluderet, at it-gigantens licensregler fører til mistillid og et fjendtlig forhold til kunderne.

Eksempelvis var 44 procent af de adspurgte ‘uenige’ i, at Oracles audit-forespørgsler var nemme at svare på, mens 44 procent var ‘meget uenige’ i dette udsagn.

Oracle har ingen kommentarer
Computerworld har spurgt Oracle, om det nu også kan være rigtigt, at selskabets software-licenser er en jungle at navigere rundt i.

Det har Oracle ingen kommentarer til lige nu.

Selskabet henviser i stedet til en såkaldt uafhængig Oracle-brugergruppe, som finder det mærkværdigt, at der stadig er Oracle-kunder, der har et fjendtligt forhold til Oracle og især it-selskabets licensregler.

Derudover fremhæver it-giganten over for Computerworld flere virksomhedscases fra sin egen hjemmeside med blandt andre Nordea, der storroser Oracles licensservices.

Men heller ikke i denne omgang fik vi et klart svar fra Oracle om, hvorvidt selskabet rent faktisk er på vej med mere simple licensregler, som der ellers har været rygter om.

Læs også:
Advarsel fra dansk it-advokat: Sådan forsøger software-firmaerne at malke dine licenser

Oracle: Her er den reelle grund til at licens-audits kan ramme så tungt

Et af tidens store buzz-words er IoT (Internet-of-Things), altså automatisering og it-ficering af blandt andet vores hjem.

Tankerne om, at alt i boligen taler sammen, virker jo ret besnærende. Tænk, hvis køleskabet automatisk kan tjekke mademballagen og fortælle os, at sidste anvendelsesdato er overskredet.

Eller en RFID-tag i tøjet kan fortælle vaskemaskinen, hvilket program det skal vaskes ved. Lys, lyd, temperaturer, der styres via apps og kontrolleres efter vores adfærd, er andre muligheder. Spændende tider er måske på vej.

Er du – som jeg – tech-interesseret, er det ikke blot fremtidsmusik. Der findes allerede en hel del løsninger til at opnå et ret højt automatiseringsniveau af hjemmet.

Jeg begyndte selv for godt otte år siden at bikse forskellige løsninger sammen på køkkenbordet – nogle mere gennemtænkte end andre, og visse udviklet efter devisen “fordi man kan”.

De bringer måske ikke så meget værdi for andre end mig, men som du kan læse i denne klumme, har familien også opnået brugbare resultater, som selv min kone synes om.

Men først lidt om de tekniske muligheder.

Sådan kommer du i gang
Faktisk kan man komme ret langt, hvis man er rimeligt teknisk velfunderet.

Noget af det første, man skal tage stilling til, er hvilken styringsplatform, der skal anvendes.

Der findes blandt andet færdige hardware- og softwareløsninger som Vera og Homeseer, som begge er ret avancerede platforme.

En anden mulighed er rene softwareløsninger som for eksempel DomotiGa, Domoticz og openHAB.

De kræver alle en vis teknisk indsigt. Nogle fungerer på for eksempel Rasberry PI og pc-hardware, og visse kan tilmed køre på NAS’er fra for eksempel Synology og Qnap.

Elmåleren er også udstyret med en føler.

Temperaturmåling og is-overvågning
Mit første eksperiment var en ret basal temperaturmåling af alle rum i huset, kontrol af varmtvandsbeholderen med mere

Det hele var baseret på 1-wire platformen fra Dallas (Nu Maxim) og BeyondMeasure-softwareplatformen. 1-wire er ret genial, da man (ideelt set) kan nøjes med to ledninger til hver sensor.

BeyondMeasure havde den fordel, at man selv kunne tegne sine regler med elektroniklignende komponenter. Den er desværre end-of-life nu, så jeg bliver nok nødt til at bide i det sure æble og starte forfra. Jeg overvejer OpenHAB.

Alle måledata blev gemt i en Sqlite-database, og jeg kunne tegne diverse grafer og dermed sammenligne temperaturene i huset.

Den bedste ROI var nok, da jeg satte en føler i fryseren og konstaterede, at kompressoren kørte alt for ofte med meget store temperaturforskelle til følge – helt ned til -25 grader viste det sig.

Jeg fik justeret termostaten og sparede en del på elregningen. Som en positiv sideeffekt kunne jeg også følge med i, hvornår børnene tog sig en skub-op is, fordi det fik temperaturen til at stige lidt. Big Father? Tjo, det var da lidt sjovt.

Det behøver ikke være så high-tech
Næste skridt blev opgradering til en nyere platform og indførelse af trådløse enheder.

Teknologier som Z-wave og Zigbee er ret avancerede, men de koster også en hel del.

Derfor faldt jeg for det hollandske produkt RFXcom. RFXcom har en sender/modtager på 433.92MHz, som er kompatibel med størstedelen af de mest udbredte produkter, der anvender denne frekvens.

Produkter som Nexa, Oregon Scientific og Sartano, der herhjemme blandt andet forhandles af Harald Nyborg, fungerer fint med RFXcom. Et sæt med fjernbetjening og tre fjernbetjente stikkontakter koster cirka 130 kroner.

Det er måske ikke high-tech, men det fungerer. Sikkerhed? Nej, men hvad er risikoen?

Sådan er Rune Roed Schølers Smart Home skruet sammen.

Det gennemautomatiserede hjem
I dag er vi kommet mange skridt tættere på et automatiseret hjem end den spæde start for otte år siden.

Blandt andet tænder en stor del af vores lys automatisk, når det er ved at være mørkt, og det slukker, når vi går i seng, medmindre tv’et er tændt. Så slukker lyset først 10 minutter efter, det er slukket, eller hvis der er bevægelse i stuen efterfølgende.

Vi får også push-notifikationer, når postmand Per har været forbi, og et display i stuen viser, om der er post i postkassen eller ej.

Vaskemaskinen og tørretumbleren sender desuden pushbeskeder, når de er færdige, og strømforbruget derfor daler.

Så er der pumpen til vores hobbypool, som styres dels via tid, dels efter om temperaturen i solfangeren er høj nok til, at temperaturen øges.

Og endelig er der printeren, som også bliver overvåget. Den tænder automatisk, så snart et printjob dukker op, og den slukker igen, når køen har været tom i 15 minuter.

På den konto slipper vi for nogle ret opslidende “det var ikke mig, som glemte at slukke printeren”-diskussioner.

Det hele er indkøbt på et lille budget ved at sammenstykke forskellige platforme og produkter, men det kræver en hel del flere hobbytimer, end de fleste kan eller vil investere.

Platformene er også stadig meget regelbaserede og har derfor lidt svært ved at håndtere, at man ikke altid kan forudse, hvordan vi mennesker agerer.

Fruen bifalder – nogenlunde
Hvordan arter WAF-indexet (Wife Acceptance Factor) sig så i forhold til denne prægtige installation?

Heldigvis har jeg igennem årene oparbejdet et vis niveau af overbærenhed fra både min kone og den øvrige familie.

En del af installationerne glæder nok kun mig, må jeg indrømme, men flere funktioner har faktisk vundet indpas i hverdagen hos hele familien (når de virker!).

Showstopperen er klart, hvis der kræves for lange instruktioner. Og jeg kan da også godt selv se, at det er lidt overkill at skulle finde en tablet og starte en applikation for at tænde lyset.

Dér bruger vi ofte blot de fjernbetjeninger, der følger med Sartano-systemet.

Jeg husker dog én situation, hvor vi havde gæster til ud på natten, og alt lys pludselig begyndte at slukke-tænde-slukke-tænde. Der var nogen i stuen, tv’et havde været tændt og var slukket igen, men noget gik stik imod regelopsætningen – og det gav en utilsigtet sideeffekt.

Jeg er sikker på, at jeg hørte et lille suk fra min bedre halvdel. Og dér ligger måske en af de store udfordringer ved hjemmeautomatisering?

Den udfordrende uforudsigelighed
Vi mennesker er jo ikke så forudsigelige, og teknikken kan have svært ved at gennemskue, hvad det lige er, vi vil. Jovist, vi kan sætte en masse “hvis, hvis, så, ellers” op, men det er og bliver regler og ikke menneskelig intelligens.

Samtidigt bliver man utrolig afhængig af, at teknikken skal “arbejde sammen med vi mennesker”. Jeg er holdt op med at tælle antallet af gange, hvor jeg har måttet skælde et vist familiemedlem ud, fordi vedkommende blev ved at åbne postkassen for at se, om der var post.

Så tror systemet jo, at postbuddet har været forbi, hvorefter resten af familien flintrer ud til fortorvet for at tjekke postkassen.

Det bliver spændende at se om IoT kan skabe den sammenhæng, som er nødvendig for at opnå generel udbredelse hos de ikke-tekniske.

For inspiration til den totale overvågning og styring kan jeg anbefale at besøge Bwired.nl. Det er mest for de teknisk velfunderede og måske er det også lidt ekstremt at publicere så meget, men inspirerende er det.

Et af tidens store buzz-words er IoT (Internet-of-Things), altså automatisering og it-ficering af blandt andet vores hjem.

Tankerne om, at alt i boligen taler sammen, virker jo ret besnærende. Tænk, hvis køleskabet automatisk kan tjekke mademballagen og fortælle os, at sidste anvendelsesdato er overskredet.

Eller en RFID-tag i tøjet kan fortælle vaskemaskinen, hvilket program det skal vaskes ved. Lys, lyd, temperaturer, der styres via apps og kontrolleres efter vores adfærd, er andre muligheder. Spændende tider er måske på vej.

Er du – som jeg – tech-interesseret, er det ikke blot fremtidsmusik. Der findes allerede en hel del løsninger til at opnå et ret højt automatiseringsniveau af hjemmet.

Jeg begyndte selv for godt otte år siden at bikse forskellige løsninger sammen på køkkenbordet – nogle mere gennemtænkte end andre, og visse udviklet efter devisen “fordi man kan”.

De bringer måske ikke så meget værdi for andre end mig, men som du kan læse i denne klumme, har familien også opnået brugbare resultater, som selv min kone synes om.

Men først lidt om de tekniske muligheder.

Sådan kommer du i gang
Faktisk kan man komme ret langt, hvis man er rimeligt teknisk velfunderet.

Noget af det første, man skal tage stilling til, er hvilken styringsplatform, der skal anvendes.

Der findes blandt andet færdige hardware- og softwareløsninger som Vera og Homeseer, som begge er ret avancerede platforme.

En anden mulighed er rene softwareløsninger som for eksempel DomotiGa, Domoticz og openHAB.

De kræver alle en vis teknisk indsigt. Nogle fungerer på for eksempel Rasberry PI og pc-hardware, og visse kan tilmed køre på NAS’er fra for eksempel Synology og Qnap.

Elmåleren er også udstyret med en føler.

Temperaturmåling og is-overvågning
Mit første eksperiment var en ret basal temperaturmåling af alle rum i huset, kontrol af varmtvandsbeholderen med mere

Det hele var baseret på 1-wire platformen fra Dallas (Nu Maxim) og BeyondMeasure-softwareplatformen. 1-wire er ret genial, da man (ideelt set) kan nøjes med to ledninger til hver sensor.

BeyondMeasure havde den fordel, at man selv kunne tegne sine regler med elektroniklignende komponenter. Den er desværre end-of-life nu, så jeg bliver nok nødt til at bide i det sure æble og starte forfra. Jeg overvejer OpenHAB.

Alle måledata blev gemt i en Sqlite-database, og jeg kunne tegne diverse grafer og dermed sammenligne temperaturene i huset.

Den bedste ROI var nok, da jeg satte en føler i fryseren og konstaterede, at kompressoren kørte alt for ofte med meget store temperaturforskelle til følge – helt ned til -25 grader viste det sig.

Jeg fik justeret termostaten og sparede en del på elregningen. Som en positiv sideeffekt kunne jeg også følge med i, hvornår børnene tog sig en skub-op is, fordi det fik temperaturen til at stige lidt. Big Father? Tjo, det var da lidt sjovt.

Det behøver ikke være så high-tech
Næste skridt blev opgradering til en nyere platform og indførelse af trådløse enheder.

Teknologier som Z-wave og Zigbee er ret avancerede, men de koster også en hel del.

Derfor faldt jeg for det hollandske produkt RFXcom. RFXcom har en sender/modtager på 433.92MHz, som er kompatibel med størstedelen af de mest udbredte produkter, der anvender denne frekvens.

Produkter som Nexa, Oregon Scientific og Sartano, der herhjemme blandt andet forhandles af Harald Nyborg, fungerer fint med RFXcom. Et sæt med fjernbetjening og tre fjernbetjente stikkontakter koster cirka 130 kroner.

Det er måske ikke high-tech, men det fungerer. Sikkerhed? Nej, men hvad er risikoen?

Sådan er Rune Roed Schølers Smart Home skruet sammen.

Det gennemautomatiserede hjem
I dag er vi kommet mange skridt tættere på et automatiseret hjem end den spæde start for otte år siden.

Blandt andet tænder en stor del af vores lys automatisk, når det er ved at være mørkt, og det slukker, når vi går i seng, medmindre tv’et er tændt. Så slukker lyset først 10 minutter efter, det er slukket, eller hvis der er bevægelse i stuen efterfølgende.

Vi får også push-notifikationer, når postmand Per har været forbi, og et display i stuen viser, om der er post i postkassen eller ej.

Vaskemaskinen og tørretumbleren sender desuden pushbeskeder, når de er færdige, og strømforbruget derfor daler.

Så er der pumpen til vores hobbypool, som styres dels via tid, dels efter om temperaturen i solfangeren er høj nok til, at temperaturen øges.

Og endelig er der printeren, som også bliver overvåget. Den tænder automatisk, så snart et printjob dukker op, og den slukker igen, når køen har været tom i 15 minuter.

På den konto slipper vi for nogle ret opslidende “det var ikke mig, som glemte at slukke printeren”-diskussioner.

Det hele er indkøbt på et lille budget ved at sammenstykke forskellige platforme og produkter, men det kræver en hel del flere hobbytimer, end de fleste kan eller vil investere.

Platformene er også stadig meget regelbaserede og har derfor lidt svært ved at håndtere, at man ikke altid kan forudse, hvordan vi mennesker agerer.

Fruen bifalder – nogenlunde
Hvordan arter WAF-indexet (Wife Acceptance Factor) sig så i forhold til denne prægtige installation?

Heldigvis har jeg igennem årene oparbejdet et vis niveau af overbærenhed fra både min kone og den øvrige familie.

En del af installationerne glæder nok kun mig, må jeg indrømme, men flere funktioner har faktisk vundet indpas i hverdagen hos hele familien (når de virker!).

Showstopperen er klart, hvis der kræves for lange instruktioner. Og jeg kan da også godt selv se, at det er lidt overkill at skulle finde en tablet og starte en applikation for at tænde lyset.

Dér bruger vi ofte blot de fjernbetjeninger, der følger med Sartano-systemet.

Jeg husker dog én situation, hvor vi havde gæster til ud på natten, og alt lys pludselig begyndte at slukke-tænde-slukke-tænde. Der var nogen i stuen, tv’et havde været tændt og var slukket igen, men noget gik stik imod regelopsætningen – og det gav en utilsigtet sideeffekt.

Jeg er sikker på, at jeg hørte et lille suk fra min bedre halvdel. Og dér ligger måske en af de store udfordringer ved hjemmeautomatisering?

Den udfordrende uforudsigelighed
Vi mennesker er jo ikke så forudsigelige, og teknikken kan have svært ved at gennemskue, hvad det lige er, vi vil. Jovist, vi kan sætte en masse “hvis, hvis, så, ellers” op, men det er og bliver regler og ikke menneskelig intelligens.

Samtidigt bliver man utrolig afhængig af, at teknikken skal “arbejde sammen med vi mennesker”. Jeg er holdt op med at tælle antallet af gange, hvor jeg har måttet skælde et vist familiemedlem ud, fordi vedkommende blev ved at åbne postkassen for at se, om der var post.

Så tror systemet jo, at postbuddet har været forbi, hvorefter resten af familien flintrer ud til fortorvet for at tjekke postkassen.

Det bliver spændende at se om IoT kan skabe den sammenhæng, som er nødvendig for at opnå generel udbredelse hos de ikke-tekniske.

For inspiration til den totale overvågning og styring kan jeg anbefale at besøge Bwired.nl. Det er mest for de teknisk velfunderede og måske er det også lidt ekstremt at publicere så meget, men inspirerende er det.

Uret bygges af de ønskede enheder. Klik for stort foto. Foto: Blocks.

Blocks er det meget sigende navn til et helt nyt smart watch.

Navnet fortæller nemlig præcis, hvad det handler om: Et ur hvor du selv vælger de funktioner, som uret skal udstyres med ved at klikke blokke med teknologi sammen.

Blocks består et en hovedenhed i form af selve urkassen, der så kan kombineres med en række forskellige moduler/blokke, der tilføjer uret forskellige egenskaber.

Der er eksempelvis et GPS-modul, et EKG-modul, et kamera eller et modul, der rummer ekstra strøm eller lagerplads.

Modulerne kommer i form at led, der klikkes sammen i urkæden, fæstnes til urkassen og tilføjer de ønskede funktioner.

klar om otte måneder
Det er ikke første gang, at byg-selv-ideen rammer it-industrien.

Se eksempelvis: Google-projekt: Byg din egen smartphone

Men det er første gang, at det modulære koncept anvendes i forbindelse med et smart watch.

Uret er ikke sat til salg endnu, men ligger på folkefinansieringssiden Kickstarter.

Det ønskede beløb er dog allerede indsamlet flere gange, selv om der stadig er over en måned tilbage af indsamlingen. Derfor skal produktet altså sættes på skinner.

Selve urkassen er (nok) forsynet med en Snapdragon 400-prosessor, Bluetooth, WiFi, bevægelsessensor og en mikrofon til talegenkendelse.

Operativsystemet er baseret på Android Lollipop, og de forskellige enheder eller blocks er kompatible med både Abdroid og iOS-baserede telefoner.

Det er planen at Windows Phone også skal inkluderes i den pakke.

Hvis tidsplanen holder, så er uret klar til at blive solgt om otte måneder.

Du kan læse mere om projektet her.

Læs også:
Nu kører spilklassikeren Doom på Apple Watch

Nu har vi set det med: Verdens vildeste sokker er proppet med it

I dag kommer Apple Watch til Danmark. Her er fire grunde til at købe det – og fire grunde til at lade være

Uret bygges af de ønskede enheder. Klik for stort foto. Foto: Blocks.

Blocks er det meget sigende navn til et helt nyt smart watch.

Navnet fortæller nemlig præcis, hvad det handler om: Et ur hvor du selv vælger de funktioner, som uret skal udstyres med ved at klikke blokke med teknologi sammen.

Blocks består et en hovedenhed i form af selve urkassen, der så kan kombineres med en række forskellige moduler/blokke, der tilføjer uret forskellige egenskaber.

Der er eksempelvis et GPS-modul, et EKG-modul, et kamera eller et modul, der rummer ekstra strøm eller lagerplads.

Modulerne kommer i form at led, der klikkes sammen i urkæden, fæstnes til urkassen og tilføjer de ønskede funktioner.

klar om otte måneder
Det er ikke første gang, at byg-selv-ideen rammer it-industrien.

Se eksempelvis: Google-projekt: Byg din egen smartphone

Men det er første gang, at det modulære koncept anvendes i forbindelse med et smart watch.

Uret er ikke sat til salg endnu, men ligger på folkefinansieringssiden Kickstarter.

Det ønskede beløb er dog allerede indsamlet flere gange, selv om der stadig er over en måned tilbage af indsamlingen. Derfor skal produktet altså sættes på skinner.

Selve urkassen er (nok) forsynet med en Snapdragon 400-prosessor, Bluetooth, WiFi, bevægelsessensor og en mikrofon til talegenkendelse.

Operativsystemet er baseret på Android Lollipop, og de forskellige enheder eller blocks er kompatible med både Abdroid og iOS-baserede telefoner.

Det er planen at Windows Phone også skal inkluderes i den pakke.

Hvis tidsplanen holder, så er uret klar til at blive solgt om otte måneder.

Du kan læse mere om projektet her.

Læs også:
Nu kører spilklassikeren Doom på Apple Watch

Nu har vi set det med: Verdens vildeste sokker er proppet med it

I dag kommer Apple Watch til Danmark. Her er fire grunde til at købe det – og fire grunde til at lade være

Der er gået mindre end en uge, siden musiktjenesten Aurous blev lanceret.

En tjeneste, der allerede beskrives som Popcorntime for musik, en pirattjeneste for musik-streaming og som en lyssky variant af Spotify.

Og det har musikbranchens store selskaber lagt mærke til.

Advokaterne fra Universal Music Group, Sony Music Entertainment og Warner Music Group har således allerede stævnet appens skaber, der hedder Andrew Sampson.

Det skriver Billboard.

Et skrigende eksempel på pirateri
Pladeselskaberne kalder Aurous for et solidt brud på ophavsretten, og de har derfor indgivet en stævning ved U.S. District Court of Southern Florida.

“Denne tjeneste er et skrigende eksempel på en forretningsmodel, der bygger på tyveri af copyright-beskyttet materiale i stor stil, skriver Recording Industry Association of America (RIAA), der er pladeindustriens brancheorganisation i en pressebesked.

RIAA hiver for alvor skræmmekampagnen frem og sammenligner Aurous med tjenester som Limewire og Grooveshark.

To eksempler på musikdelingstjenester, der tidligere har fået pladeselskabernes vrede at føle.

Læs også: Kæmpe pirat-tjeneste sænket i amerikansk retssal

I stævningen hævder pladefirmaerne blandt andet at Aurous henter sit musikbibliotek fra illegale kilder.

En påstand, der ifølge Andrew Sampson ikke er korrekt.

Han siger derimod at musikmaterialet hentes fra helt legale kilder som Soundcloud og Youtube.

De to parter skal nu finde et kompromis eller i gang med en retssag, hvor det amerikanske retssystem skal finde ud af, om Andrew Sampson skal frikendes eller om han skal betale en bunke penge til musikindustrien.

Læs også:
Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website

Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Der er gået mindre end en uge, siden musiktjenesten Aurous blev lanceret.

En tjeneste, der allerede beskrives som Popcorntime for musik, en pirattjeneste for musik-streaming og som en lyssky variant af Spotify.

Og det har musikbranchens store selskaber lagt mærke til.

Advokaterne fra Universal Music Group, Sony Music Entertainment og Warner Music Group har således allerede stævnet appens skaber, der hedder Andrew Sampson.

Det skriver Billboard.

Et skrigende eksempel på pirateri
Pladeselskaberne kalder Aurous for et solidt brud på ophavsretten, og de har derfor indgivet en stævning ved U.S. District Court of Southern Florida.

“Denne tjeneste er et skrigende eksempel på en forretningsmodel, der bygger på tyveri af copyright-beskyttet materiale i stor stil, skriver Recording Industry Association of America (RIAA), der er pladeindustriens brancheorganisation i en pressebesked.

RIAA hiver for alvor skræmmekampagnen frem og sammenligner Aurous med tjenester som Limewire og Grooveshark.

To eksempler på musikdelingstjenester, der tidligere har fået pladeselskabernes vrede at føle.

Læs også: Kæmpe pirat-tjeneste sænket i amerikansk retssal

I stævningen hævder pladefirmaerne blandt andet at Aurous henter sit musikbibliotek fra illegale kilder.

En påstand, der ifølge Andrew Sampson ikke er korrekt.

Han siger derimod at musikmaterialet hentes fra helt legale kilder som Soundcloud og Youtube.

De to parter skal nu finde et kompromis eller i gang med en retssag, hvor det amerikanske retssystem skal finde ud af, om Andrew Sampson skal frikendes eller om han skal betale en bunke penge til musikindustrien.

Læs også:
Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website

Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

I lighed med alle andre brancher foregår der også på it-fronten gigant-opkøb.

Senest i denne uge har vi set Dells opkøb af storage-selskabet EMC for 440 milliarder kroner, som er en af de økonomisk tungeste overtagelser af en it-virksomhed nogensinde.

Men det er ikke det største. Så langt fra.

For tilbage i de glade dotcom-dage,købte den daværende amerikanske internet-konge AOL medieselskabet Time Warner for 1.285 milliarder kroner.

Den handel skulle senere vise at være noget overilet, da det siden er gået støt nedad bakke for AOL.

For fem måneder siden blev AOL selv solgt til teleselskabet Verizon for omkring 30 milliarder kroner.

Læs også: AOL: “Vi har et stort fucking problem”

Her er de 10 største
AOL’s handel for 15 år siden er med stor margen det største it-opkøb nogensinde.

Dells nylige opkøb af storage-giganten EMC klemmer sig dog snildt ind på en andenplads, som du kan se i den nedenstående liste over de 10 største it-opkøb nogensinde.

1. AOL køber Time Warner for 1.285 milliarder kroner i 2000

2. Dell køber EMC for 440 milliarder kroner i 2015

3. HP køber Compaq i 2002 for 205 milliarder kroner

4. Facebook køber Whatsapp for 100 milliarder kroner i 2014

5. Symantec køber Veritas for 85 milliarder kroner i 2005

6. HP køber EDS i 2008 for 67 milliarder kroner

7. Google køber Motorola for 65 milliarder kroner i 2011

8. HP køber Autonomy for 60 milliarder kroner i 2011

9. Oracle køber Peoplesoft i 2004 for 58 milliarder kroner

10. Microsoft køber Skype for 44 milliarder kroner i 2011

Læs også:
Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

HP-topboss angriber Dell efter EMC-opkøb: De gode opfindelser bliver tabt på gulvet

Gerhard Fasol har boet i Japan siden 1991, og i dag sidder han i bestyrelsen hos flere japanske internetvirksomheder og er administrerende direktør for konsulentvirksomheden Eurotechnology, der blandt andet rådgiver japanske myndigheder og europæiske virksomheder, som ønsker at etablere sig på det japanske marked. 

Når jeg ser tilbage på 80′erne og 90′erne, husker jeg Japan som en innovations-stormagt. Dengang spillede vi Mario på vores Nintendo-konsoller, alle havde en Sony Walkman, og det virkede som om, at der stod en Toyota Corolla i hver indkørsel.

Japan var kort sagt ved at overtage verden. Eller det troede vi.

For i dag ser det helt anderledes ud. Nu bliver verden spist op af software fra Silicon Valley, mens den japanske lean-produktion er blevet overtaget af lavtlønnet arbejdskraft på de kinesiske Foxconn-fabrikkerne, der laver vores iPhones og iPads.

I dag er tidligere tiders elektronikgiganter som Sony, Sharp, Nintendo og Panasonic nærmest kun en skygge af sig selv.

Ja, det virker unægteligt som om, at Japan har mistet sin “mojo”. Hvordan kunne det ske?

Det har jeg længe spurgt mig selv om og for at få svar på spørgsmålet, tager jeg kontakt til Dr. Gerhard Fasol.

Han er en østrigskfødt fysiker og strategi-konsulent, der blandt andet har en fortid som forsker for den japanske elektronikgigant Hitachi.

Han forklarer, at det ikke kun er den japanske elektronikindustri, der er ramt. Det er stort set hele den Japanske økonomi.

“Japan er den eneste store økonomi, der ikke vokser. I næsten 20 år har Japans økonomi stået stille. Det er sket det, at Japans økonomi i mange år voksede og voksede og på et tidspunkt i starten af 90′erne indhentede Japan de vestlige lande. Men da det skete, stoppede den japanske økonomi også med at vokse,” forklarer han.

Gerhard Fasol har boet i Japan siden 1991. Det vil sige, at han flyttede til Japan lige omkring det tidspunkt, da den japanske økonomi ramte muren og stoppede sin vækst.

I dag sidder han i bestyrelsen hos flere japanske internetvirksomheder og er administrerende direktør for Eurotechnology. Selskabet rådgiver blandt andet japanske myndigheder samt europæiske virksomheder, der ønsker at gøre entre på det japanske marked.

Ifølge Fasol er der ikke noget enkeltstående forklaring på årsagen til opbremsningen i den japanske økonomi.

Han forklarer, at det er et sammensurium af forskellige årsager til at Japan har mistet sin førerposition inden for især forbrugerelektronik og har oplevet en stagnerende økonomi.

Men hvis vi vil komme tættere på en forklaring, må vi skrue tiden tilbage. Helt tilbage til 1633.

Det lukkede land
I 1633 gennemførte Japan den såkaldte Sakoku-politik, der helt bogstaveligt gjorde Japan til et lukket land.

I de efterfølgende 200 år var der dødsstraf for at forlade Japan, og samtidig fik udlændinge kun lov til at rejse ind i landet under ganske særlige omstændigheder.

Angiveligt gik det daværende japanske styrer så langt som til at kræve, at der blev boret huller i alle skibe og både. Det betød, at det for japanerne var næsten umuligt at nå fremmede kyster. 

I dag ser vi også en tendens til isolationisme i Japan. Landet har kun en meget begrænset indvandring, og på ledelsesgangene i det japanske erhvervsliv ser vi kun meget få udenlandske ledere, forklarer Gerhard Fasol. 

Til sammenligning vurderes det, at mellem 60 og 70 procent af alle de universitetsuddannede ingeniørere i Silicon Valley er født uden for USA, mens 60 procent af de 25 største amerikanske it-virksomheder har mindst én 1. eller 2. generationsindvandrer blandt sine stiftere.

Samtidig har Japan oplevet en helt ekstraordinær demografisk udvikling. Fødselstallet i Japan er raslet ned gennem de seneste årtier, og der bliver nu født så få japanere, at landet oplever en markant negativ befolkningsvækst.

Gerhard Fasol er en af de få udlændinge med bestyrelsesposter i japanske virksomheder. Han oplever, at der i toppen af japansk erhvervsliv findes “en intellektuel indavl”.

Her er cheferne for de store selskaber stort set alle japanske mænd på over 65 år, og de taler kun i meget ringe omfang engelsk.

Mange af de aldrende chefer mangler føling med den teknologiske udvikling og de præferencer, som forbrugerne udenfor Japan har udviklet gennem de seneste årtier, forklarer Gerhard Fasol.

Japan har ellers haft en enestående mulighed for at indtage en førerposition, når det gælder mobilteknologien. Her har Japan i mange år været på forkant med den teknologiske udvikling, og mobilt internet og mobilbetalinger har været udbredt i Japan i lang tid, før vi tog det til os i vesten.

“Men de japanske virksomheder har ikke haft held til at udbrede teknologien globalt,” siger Gerhad Fasol.

Foto: Creative Commons, CC BY-SA 3.0

Han forklarer, at japanerne har døbt dette fænomen “Galapagos-effekten”.

Navnet er inspireret af Charles Darwins-opdagelser på Galapagos-ørerne, hvis dyre- og planteliv har udviklet sig isoleret fra resten af verden.

På samme måde har teknologien i Japan udviklet sig isoleret og ikke vist sig være overførbar til resten af verden. Det var derfor ikke et japansk firma, der udbredte det mobile internet til hele verden. Det var derimod Apples iPhone og mobiltelefoner med Googles Android-software. 

De japanske elektronikgiganter havde deres storhedstid i en periode, hvor meget elektronik stadigvæk var mekanisk, og cheferne i virksomhederne indså for sent betydningen af god software og brugerflade. 

“Mange af de japanske virksomheder var ikke gode til software og forstod ikke, hvor vigtig det var. Eksempelvis var Sonys Walkman næsten udelukkende mekanisk. Den havde ingen software indbygget, intet økosystem og ingen api,” forklarer Gerhard Fasol.

Asiatiske samfund mangler kreativitet
Men kan der også være en anden forklaring på Japans problemer?

Det spørger jeg den danske forfatter og iværksætter Lars Tvede om. Han har skrevet bogen Det Kreative Samfund og har givet en TED-Talk om kreativitet.

Jeg fanger ham på en telefonforbindelse fra Schweiz, hvor han bor til dagligt. Lars Tvede mener, at asiatiske virksomheder traditionelt har en svag innovationsevne. 

Hans vurdering, at det også kan være forklaringen på problemerne i den japanske elektronikindustri.

“I min bog Det Kreative Samfund viser jeg, at 97 procent af al innovation de sidste 3.000 år kommer fra Vesten. Vi ser, at asiatiske virksomheder typisk er gode til at tage ideer som fundamentalt set stammer fra Vesten og forbedre dem,” siger han.

Derfor er det heller ikke overraskende, at den japanske elektronikindustri pludselig tabte pusten efter årtier med eksplosiv fremgang, mener Lars Tvede.

I virkeligheden er det en tendens, som han ofte mener at kunne spore blandt asiatiske virksomheder.

De udkonkurrerer vestlige virksomheder ved at forfine og bygge videre på vestlige teknologiske fremskridt.

Men på et tidspunkt bliver der skabt endnu et nybrud fra en eller flere vestlige virksomheder, der betyder, at de asiatiske virksomheder går i stå. Derefter starter processen forfra.

“Tag for eksempel Alibaba. Det er en af de største internettjenester i Kina, men ret beset er tjenesten jo bare en kopi af Amazon. That is what it is. Jeg har svært ved at forestille mig, at en ide som Uber kunne blive skabt i Asien. Ideen om at man ikke bare laver en bedre version af noget eksisterende, men i stedet laver en fundamental nytænkning, der kan erstatte en hel branche er meget provokerende og udtryk for en meget vestlig tankegang,” siger han.

Lars Tvede understreger, at han ikke mener, at det skyldes genetiske forskelle. Det skyldes en særligt kulturelt-betinget kreativitet, der kendetegner den vestlige kultur, men som har haft svære vilkår i mere autoritære samfund.

Han tese er, at den vestlige kreativitet blev grundlagt allerede i middelalderen, hvor en del af Vesteuropa var opdelt i tusindvis af små bystater.

Det sikrede en decentralisering af magten og forhindrede tyranni, fordi folk blot kunne stemme med fødderne og udvandre til andre bystater. Dertil kom, at der var gunstige muligheder for samhandel på grund af de europæiske flodsystemer og adgangen til meget sejlbare farvande som Middelhavet og Nordsøen. 

Det modsatte var tilfældet i Asien, hvor store autoritære empirerier herskede og lukkede sig om sig selv.

Japan er en verdens helt store bil-nationer og langt fremme, når det gælder elbiler. Men øjeblikkets mest hypede biler er Teslas elbiler, der er produceret i Sillicon Valley. Her er det Teslas seneste model, Model X.

Japanerne er bekymrede
Den japanske krise og tilbagegangen for de prestigefyldte store japanske elektronikgiganter, bekymrer også japanerne.

Det fortæller Marie Højlund Roesgaard, der er lektor i japanstudier ved Københavns Universitet og som ofte selv rejser i Japan.

“Japanerne er bekymrede og ikke særligt optimistiske for fremtiden,” forklarer Marie Højlund Roesgaard.

Men det skyldes mest af alt truslen fra nabolandet og den gamle ærkefjende Kina.

“De føler lige nu, at de befinder sig i en brydningstid, hvor de kan se, at koreanerne og ikke mindst kineserne kommer stormende frem. Det reagerer japanerne er meget voldsomt på. Især fordi de sammenligner situationen i dag med den ekstreme højvækstperiode, som de oplevede i 80′erne,” forklarer hun.

Derfor kommer Japan tilbage
Hun mener dog, at folk ofte er for hurtige til at dømme Japan færdig, og hun køber ikke helt præmissen om Japans fald fra tinderne.

Marie Højlund Roesgaard mener, at Japan har gode muligheder for at lave et comeback indenfor robotteknologi og især grøn teknologi, der for alvor er kommet fokus på efter jordskælvet i 2011 og den efterfølgende atomulykke på Fukushima-kraftværket. 

“Der er i stigende grad en erkendelse af, at atomkraft ikke er en god løsning i længden. Derfor er alternative og vedvarende energikilder og oplagring af energi et område, hvor japanske virksomheder i øjeblikket tramper afsted for at finde nye løsninger,” siger hun

Hun fortæller, at udover solceller og vindmøller, så bliver der i Japan også forsket i geotermiske energikilder, der kan udnytte energien i den japanske undergrund og så sent som sidste år åbnede Japan sit første nye geotermiske kraftværk i 15 år.

Men også inden for elbiler og de såkaldte hybrid-biler, der er biler med en kombination af el-motorer og traditionelle forbrændningsmotorer, har Japan i mange år været langt fremme.

Spørgsmålet er dog om Japan ikke endnu engang risikerer at blive løbet over ende af selskaber fra Silicon Valley.

I øjeblikket stormer amerikanske Tesla frem med sine biler og virksomhedens to modeller, Model S og Model X, er måske de mest omtalte biler i verden i øjeblikket. Samtidig er Google langt fremme i udviklingen af selskørende bil og det menes ligeledes, at verdens mest værdifulde selskab, Apple, arbejder på en bil, der ventes at blive lanceret allerede i 2019 eller 2020.

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

CW-læserne frygter ikke at blive spist: “Disruption truer kun de andre”

Et skuffende regnskab i softwarefirmaet Tia Technology har ifølge finans.dk udløst et juridisk slagsmål mellem de kapitalfonde EQT og GRO Capital (tidl. Dansk Kapitalanlæg).

I 2014 lagde EQT ifølge finans.dk op mod en halv milliard på bordet, da man købte Tia Technology. Men i det første regnskab efter overtagelsen måtte Tia Technology lægge ryg til et dramatisk fald i driftsresultatet. På bundlinien betyder det, at overskuddet efter skat faldt fra 30 til 5 millioner kroner.

Den væsentligste forklaring på nedturen er en voldsom stigning i såkaldt eksterne omkostninger, som steg fra 29 til 52 millioner kroner. Men regnskabet giver ikke noget forklaring på, hvad der har udløst den store ekstraregning.

Det betyder, at EQT nu pludselig står med et dyrt betalt selskab, der har svært ved at leve op til de gyldne løfter om vækst og overskud.

Ifølge finans.dk mener kapitalfonden EQT, at de tidligere ejere forud for handelen har tilbageholdt vigtig viden om tilstandene i Tia Technology.

Derfor har EQT nu anlagt en voldgiftssag mod de tidligere ejere i GRO Capital, fordi man mener, at prisen for Tia Technology har været sat for højt i forhold til de reelle resultater i selskabet.

EQT kræver ifølge finans.dk et tocifret millionbeløb tilbagebetalt fra GRO Capital.

GRO Capital ønsker ikke at kommentere sagen over for finans.dk.

Hos EQT ønsker partner Jannik Kruse Petersen ikke at kommentere sagen over for Computerworld. Det samme gælder Tia Technologys direktør Jakob Schou Meding.

Tia Technology vandt i 2014 Computerworlds top 100 i kategorien “branchesoftware”.

Læs også:

Softwarehus skovler penge ind på forsikringsløsninger

Softwarefirma: Vores kunder er for konservative