Category Archives: computer

Sidste år blev københavnerne begavet med et storslået initiativ fra Mercedes.

Under navnet Car2Go dumpede de 200 stykker smart-cars i Københavns centrum med et enkelt og meget attraktivt løfte:

“Find den nærmeste bil på din smartphone, kør så længe du har lyst, og parkér den, hvor du vil, når du er færdig. De står over det hele og koster kun det halve af en taxatur.

Den sang burde være let at kapre kunder med.”

Det viste sig bare at være sværere end som så.

De mest simple grundregler om brugervenlighed blev konsekvent overtrådt på den skinnende fine hjemmeside, og vi var mange topmotiverede brugere, der faldt fra undervejs, ganske enkelt fordi vi ikke kunne få skidtet til at virke.

Hvad gjorde Mercedes så ved det?

Jo, de intensiverede kampagnen ved at møde op i virksomheder, i storcentre og mange andre steder med mange mennesker for at møde folk og hjælpe dem med at melde sig til.

Det var sikkert succesfuldt. Men hjemmesiden gjorde de ikke noget ved. Og det forstår jeg ganske enkelt ikke.

BMW gentager succesen
For kort tid siden åbnede konkurrenten BMW så for et lignende, og endnu mere moderne, initiativ. De kastede hele 400 biler på gaden, de er elektriske, de er supersmarte, og man kan oven i købet bruge sit rejsekort til at åbne bilerne.

Målgruppen for deres markedsføring er klar – de annoncerer lystigt i busser og på togstationer for at få folk til at tage den nye tjeneste til sig.  

Jeg benyttede selv lejligheden til at melde mig til fra 5A – Københavns mest farverige busrute, hvor en nem webadresse gjorde sig til på en flot plakat. “Meld dig til med det samme, og spar en masse penge”, sagde den.

Hvad gør man så? Man tager sin smartphone og går i gang. Hvad får man så? Man får et website designet til en desktop. Hvad gør man så? Man ifører sig briller og zoomer ind for at komme i gang.

Og så taster man fødselsdag og adresse. Man finder et laaangt nummer på sit rejsekort og taster det ind.

Og så skal man finde kørekortet frem og taste udstedelsesdato, udløbsdato, kørekortnummer og hvad ved jeg.

Og selv om 5A snørkler sig langsomt gennem trafikken, så nåede jeg næsten frem undervejs – men så var det også overstået, for siden gik ganske enkelt i stå. “Næste-” knappen virker ikke på telefonen, og længere var den historie så ikke.

Tjek dog, om det virker

Kære Mercedes. Kære BMW.

Danskere forventer, at interfaces virker.

Danskere bruger deres smartphones, også i bussen. Ifølge statistikken er det såmænd også sådan i resten af Europa. Og internettet er jo fremragende til at tiltrække nye kunder, især når man gør det rigtigt.

Så hvordan kan I bruge formuer på reklamer med webadresser uden så meget som at tjekke, at jeres løsninger virker?

Det triste ved historien er naturligvis, at de to bilproducenter ikke er alene.

Offentlige og private virksomheder over hele verden bruger formuer på at annoncere deres netløsninger – uden at bruge bare en brøkdel af investeringen på at sikre, at skidtet faktisk virker.

Jeg forstår det ikke.

Læs også:

Vi har prøvet en dele-elbil – se her hvordan det gik

est af BMW i8: 362 hestekræfter, 3,1 millioner og ét kæmpe smil

Hos elbilfabrikanten har direktør Elon Musk og kompagni store ambitioner, når det gælder produktion af de nødvendige batterier til fremtidens elbiler.

På selskabets gigantiske batterifabrik Tesla Gigafactory 1 i den amerikanske Nevada-ørken skal selskabet i 2017 producere flere lithium-ion-batterier om året end samtlige batterifabrikanter i verden.

Når fabrikken i 2020 når sin fulde produktionskapacitet, skal Tesla-samlebåndene således årligt spytte lithium-ion-batterier ud til omkring en halv million Tesla-biler.

Det skriver Computerworlds svenske søstermagasin IDG.se.

Se det hele foroven
Tesla forventer, at storproduktionen af batterier vil kunne skære markant i batteripriserne.

Op til 30 procent af omkostningerne menes at kunne skæres af produktionsprisen for Teslas batterier, når det foregår under taget på elbil-producentens gigantiske batterifabrik.

Hvor stort Teslas fabrikshaller bliver, kan du danne dig et indtryk af i efterfølgende video, som Youtube-brugeren Black66 har produceret med hjælp fra en drone.

Læs også: 
Microsoft og Tesla i samarbejde: Ny metode vil kunne øge batteri-levetid markant

Her er Teslas Model X – men det mest interessante er stadig softwaren

I weekenden kunne programmeringsholdet Lambdabamserne fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) sætte en tyk streg under sin dominans udi programmeringens ædle kunst.

Det skete ved DM i Programmering 2015, hvor bamseholdet blev kåret som danmarksmestre for femte gang i træk, selvom det denne gang holdt hårdere end normalt.

Det kan du læse mere om her: De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

Sejren kom i hus, efter Lambdabamserne i lighed med sine kombattanter i København, Aarhus og i Aalborg skulle løse 10 matematiske programmeringsopgaver på fem timer.

Lambdabamserne lykkedes med løsningen af seks opgaver inden for tidsgrænsen.

Prøv opgaverne her
På nordisk plan måtte de danske mestre dog se sig distanceret klart af det svenske Omogen Heap-hold fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stocholm, som klarede ni opgaver på de tilladte fem timer.

Hvis du har fem timers tid i overskud henover efterårsferien, kan du selv prøve kræfter med opgavesættet, som omkring 351 nordiske hold svedte over i Weekenden.

Du kan finde opgavesættet her, hvor der også er vejledende løsninger til de enkelte opgaver.

Herfra skal der lyde et pøj pøj med at overgå de danske mestre fra DIKU og de nordiske mestre fra Stockholm.

Læs også: 
Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

Sidste år blev københavnerne begavet med et storslået initiativ fra Mercedes.

Under navnet Car2Go dumpede de 200 stykker smart-cars i Københavns centrum med et enkelt og meget attraktivt løfte:

“Find den nærmeste bil på din smartphone, kør så længe du har lyst, og parkér den, hvor du vil, når du er færdig. De står over det hele og koster kun det halve af en taxatur.

Den sang burde være let at kapre kunder med.”

Det viste sig bare at være sværere end som så.

De mest simple grundregler om brugervenlighed blev konsekvent overtrådt på den skinnende fine hjemmeside, og vi var mange topmotiverede brugere, der faldt fra undervejs, ganske enkelt fordi vi ikke kunne få skidtet til at virke.

Hvad gjorde Mercedes så ved det?

Jo, de intensiverede kampagnen ved at møde op i virksomheder, i storcentre og mange andre steder med mange mennesker for at møde folk og hjælpe dem med at melde sig til.

Det var sikkert succesfuldt. Men hjemmesiden gjorde de ikke noget ved. Og det forstår jeg ganske enkelt ikke.

BMW gentager succesen
For kort tid siden åbnede konkurrenten BMW så for et lignende, og endnu mere moderne, initiativ. De kastede hele 400 biler på gaden, de er elektriske, de er supersmarte, og man kan oven i købet bruge sit rejsekort til at åbne bilerne.

Målgruppen for deres markedsføring er klar – de annoncerer lystigt i busser og på togstationer for at få folk til at tage den nye tjeneste til sig.  

Jeg benyttede selv lejligheden til at melde mig til fra 5A – Københavns mest farverige busrute, hvor en nem webadresse gjorde sig til på en flot plakat. “Meld dig til med det samme, og spar en masse penge”, sagde den.

Hvad gør man så? Man tager sin smartphone og går i gang. Hvad får man så? Man får et website designet til en desktop. Hvad gør man så? Man ifører sig briller og zoomer ind for at komme i gang.

Og så taster man fødselsdag og adresse. Man finder et laaangt nummer på sit rejsekort og taster det ind.

Og så skal man finde kørekortet frem og taste udstedelsesdato, udløbsdato, kørekortnummer og hvad ved jeg.

Og selv om 5A snørkler sig langsomt gennem trafikken, så nåede jeg næsten frem undervejs – men så var det også overstået, for siden gik ganske enkelt i stå. “Næste-” knappen virker ikke på telefonen, og længere var den historie så ikke.

Tjek dog, om det virker

Kære Mercedes. Kære BMW.

Danskere forventer, at interfaces virker.

Danskere bruger deres smartphones, også i bussen. Ifølge statistikken er det såmænd også sådan i resten af Europa. Og internettet er jo fremragende til at tiltrække nye kunder, især når man gør det rigtigt.

Så hvordan kan I bruge formuer på reklamer med webadresser uden så meget som at tjekke, at jeres løsninger virker?

Det triste ved historien er naturligvis, at de to bilproducenter ikke er alene.

Offentlige og private virksomheder over hele verden bruger formuer på at annoncere deres netløsninger – uden at bruge bare en brøkdel af investeringen på at sikre, at skidtet faktisk virker.

Jeg forstår det ikke.

Læs også:

Vi har prøvet en dele-elbil – se her hvordan det gik

est af BMW i8: 362 hestekræfter, 3,1 millioner og ét kæmpe smil

Danmarks frækkeste mødested er blevet lidt for frækt. Datingsiden Scor.dk er nemlig på kant med både markedsføringsloven og persondataloven.

Scor.dk sender mails som denne ud til folk, som er sprunget fra inden de færdiggjorde datingsites tilmeldingsformular.

Du kan stadig være med
Scor.dk sender nemlig uopfordrede mails til personer, som har været ved at udfylde en tilmelding til hjemmesiden, men aldrig gennemførte oprettelsen. En praksis som har vækket Forbrugerombudsmandens interesse.

I mails med overskrifter som “Du kan stadig være med!” og “Det koster ikke noget at prøve lykken” opfordrer Scor.dk til at komme tilbage og udfylde tilmeldingen for at oprette en profil.

På kant med markedsføringsloven
Det går direkte imod markedsføringslovens paragraf seks, som fastslår, at folk selv skal bede om elektroniske reklamer, før en virksomhed må sende dem.

“En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.”

Eller som fuldmægtig hos forbrugerombudsmanden Linda Tørngren udtrykker det:

“Hvis man vil sende mails med markedsføring, skal der gives samtykke forud for henvendelsen.”

Læs også: Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Et es i ærmet
Scor.dk har dog et es i ærmet.

For alle som har indtastet deres e-mailadresse på hjemmesiden giver nemlig Scor.dk lov til at sende uopfordrede markedsføringsmails.

Det kan man læse i de brugerbetingelser, som Scor.dk henviser til nederst på tilmeldingsformularens første side.

” § 1: For at oprette en profil på Scor.dk skal du være fyldt 18 år og have en gyldig e-mail adresse. Ved at indtaste din e-mail kan du aktivere din konto og evt. få tilsendt ny adgangskode. Samtidigt accepterer du ved indtastning af din e-mail adresse, at Scor.dk må fremsende nyhedsbreve til dig med relevant indhold. E-mail nyhedsbreve kan indeholde annoncer.”

Men det er heller ikke nok til at Scor.dk må sende alle de mails de lyster.

For hvis en virksomhed skal have lov til at sende markedsføring via e-mails, kræver det, at modtagerne aktivt giver lov til det.

“Modtageren skal være klar over, at man giver samtykke, og umiddelbart lyder det ikke som om, man er tilstrækkeligt informeret. At indtaste sine oplysninger er ikke det samme som aktivt at give tilladelse,” vurderer Linda Tørngren fra Forbrugerombudsmanden.

På baggrund af Computerworld’s henvendelse ser Forbrugerombudsmanden nu nærmere på, om sagen skal tages op til behandling.

Hvad med persondataloven?
Men Scor.dk er ikke kun i en gråzone, når de sender uopfordrede e-mails.

Scor.dk kan nemlig kun sende de e-mails, fordi Scor.dk gemmer e-mailadresser fra folk, som springer fra, før de har udfyldt hele datingsidens tilmeldingsformular. Og det er som udgangspunkt ikke tilladt.

“Umiddelbart vil jeg mene, at de skal slette det hele,” lyder vurderingen fra jurist i Datatilsynet Birgit Kleis.

Den vurdering baserer hun på persondatalovens paragraf seks, som fastslår, at den slags data kun må opbevares, hvis “den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,” eller det er nødvendigt for, “at den dataansvarlige… …kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.”

Og Scor.dk kan godt få lejlighed til at forsvare den interesse.

“Hvis nogen klager over det her, vil vi sende en høring til Scor.dk og høre, hvad deres interesse er i at beholde de mailadresser. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på reglerne i persondataloven og spørge ind til, om de mener at have hjemmel til at behandle oplysningerne,” afslutter Birgit Kleis fra Datatilsynet.

I weekenden kunne programmeringsholdet Lambdabamserne fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) sætte en tyk streg under sin dominans udi programmeringens ædle kunst.

Det skete ved DM i Programmering 2015, hvor bamseholdet blev kåret som danmarksmestre for femte gang i træk, selvom det denne gang holdt hårdere end normalt.

Det kan du læse mere om her: De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

Sejren kom i hus, efter Lambdabamserne i lighed med sine kombattanter i København, Aarhus og i Aalborg skulle løse 10 matematiske programmeringsopgaver på fem timer.

Lambdabamserne lykkedes med løsningen af seks opgaver inden for tidsgrænsen.

Prøv opgaverne her
På nordisk plan måtte de danske mestre dog se sig distanceret klart af det svenske Omogen Heap-hold fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stocholm, som klarede ni opgaver på de tilladte fem timer.

Hvis du har fem timers tid i overskud henover efterårsferien, kan du selv prøve kræfter med opgavesættet, som omkring 351 nordiske hold svedte over i Weekenden.

Du kan finde opgavesættet her, hvor der også er vejledende løsninger til de enkelte opgaver.

Herfra skal der lyde et pøj pøj med at overgå de danske mestre fra DIKU og de nordiske mestre fra Stockholm.

Læs også: 
Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

Danmarks frækkeste mødested er blevet lidt for frækt. Datingsiden Scor.dk er nemlig på kant med både markedsføringsloven og persondataloven.

Scor.dk sender mails som denne ud til folk, som er sprunget fra inden de færdiggjorde datingsites tilmeldingsformular.

Du kan stadig være med
Scor.dk sender nemlig uopfordrede mails til personer, som har været ved at udfylde en tilmelding til hjemmesiden, men aldrig gennemførte oprettelsen. En praksis som har vækket Forbrugerombudsmandens interesse.

I mails med overskrifter som “Du kan stadig være med!” og “Det koster ikke noget at prøve lykken” opfordrer Scor.dk til at komme tilbage og udfylde tilmeldingen for at oprette en profil.

På kant med markedsføringsloven
Det går direkte imod markedsføringslovens paragraf seks, som fastslår, at folk selv skal bede om elektroniske reklamer, før en virksomhed må sende dem.

“En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.”

Eller som fuldmægtig hos forbrugerombudsmanden Linda Tørngren udtrykker det:

“Hvis man vil sende mails med markedsføring, skal der gives samtykke forud for henvendelsen.”

Læs også: Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Et es i ærmet
Scor.dk har dog et es i ærmet.

For alle som har indtastet deres e-mailadresse på hjemmesiden giver nemlig Scor.dk lov til at sende uopfordrede markedsføringsmails.

Det kan man læse i de brugerbetingelser, som Scor.dk henviser til nederst på tilmeldingsformularens første side.

” § 1: For at oprette en profil på Scor.dk skal du være fyldt 18 år og have en gyldig e-mail adresse. Ved at indtaste din e-mail kan du aktivere din konto og evt. få tilsendt ny adgangskode. Samtidigt accepterer du ved indtastning af din e-mail adresse, at Scor.dk må fremsende nyhedsbreve til dig med relevant indhold. E-mail nyhedsbreve kan indeholde annoncer.”

Men det er heller ikke nok til at Scor.dk må sende alle de mails de lyster.

For hvis en virksomhed skal have lov til at sende markedsføring via e-mails, kræver det, at modtagerne aktivt giver lov til det.

“Modtageren skal være klar over, at man giver samtykke, og umiddelbart lyder det ikke som om, man er tilstrækkeligt informeret. At indtaste sine oplysninger er ikke det samme som aktivt at give tilladelse,” vurderer Linda Tørngren fra Forbrugerombudsmanden.

På baggrund af Computerworld’s henvendelse ser Forbrugerombudsmanden nu nærmere på, om sagen skal tages op til behandling.

Hvad med persondataloven?
Men Scor.dk er ikke kun i en gråzone, når de sender uopfordrede e-mails.

Scor.dk kan nemlig kun sende de e-mails, fordi Scor.dk gemmer e-mailadresser fra folk, som springer fra, før de har udfyldt hele datingsidens tilmeldingsformular. Og det er som udgangspunkt ikke tilladt.

“Umiddelbart vil jeg mene, at de skal slette det hele,” lyder vurderingen fra jurist i Datatilsynet Birgit Kleis.

Den vurdering baserer hun på persondatalovens paragraf seks, som fastslår, at den slags data kun må opbevares, hvis “den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,” eller det er nødvendigt for, “at den dataansvarlige… …kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.”

Og Scor.dk kan godt få lejlighed til at forsvare den interesse.

“Hvis nogen klager over det her, vil vi sende en høring til Scor.dk og høre, hvad deres interesse er i at beholde de mailadresser. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på reglerne i persondataloven og spørge ind til, om de mener at have hjemmel til at behandle oplysningerne,” afslutter Birgit Kleis fra Datatilsynet.

IBM Danmark har i dag udnævnt Henrik Bodskov til ny administrerende direktør blot et halvt år efter, at selskabet ellers havde placeret Lars Clausen i direktørstolen.

I IBM’s pressemeddelelse i anledning af udnævnelsen af Henrik Bodskov til direktør angiver selskabet ingen forklaringer på, hvorfor der skal skiftes ud på direktørposten allerede nu.

I stedet bruger den internationale it-mastodont meddelelsen på at forklare, at Henrik Bodskov tiltræder, mens selskabet er på vej ind i en ny æra, som bliver kaldt for Cognitiv Business, som du kan læse mere om her.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra IBM Danmark om baggrunden for, at Henrik Bodskov bliver selskabets nye administrerende direktør.

“Jeg kan ikke sige mere, end der står i pressemeddelelsen. For man laver jo sådan nogle aftaler, når man skilles, og de aftaler må vi overholde,” siger IBM Danmarks kommunikationschef Benedicte Strøm til Computerworld. 

En rigtig IBM’er
52-årige Henrik Bodskov kommer fra IBM’s egne rækker, hvor han siden 2011 har været en del af IBM Danmarks øverste ledelsesteam.

Han kom til IBM via selskabets opkøb af PwC Consulting i 2002. Indtil da havde han siden 1998 været ansat i PwC Consulting, hvor han blev partner i 1999.

Henrik Bodskov har en kandidatgrad i Strategy, Analytics og Management fra CBS (Copenhagen Business School) og et diplom i ledelse af it- og service-virksomheder fra SIMI (Scandinavian International Management Institute).

Henrik Bodskovs arbejdssted vil være på IBM Danmarks hovedkontor i Holte, hvor han vil erstatte Lars Clausen, skriver IBM i sin pressemeddelelse.

I følge kommunikationschef Benedikte Strøm vil den nyudnævnte direktør ikke tale med pressen, før han har været rundt i firmaet og præsentere sig selv. Det tyder på, at udnævnelsen er sket under et vist tidspres.

Læs også: 
IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal IBM se ud i fremtiden

I fredags gik flere af Googles online-programmer i sort i op mod tre timer.

Nedbruddet ramte tilsyneladende Google Drive, Google Docs og selskabets Sheets- og Slides-services.

I løbet af ingen tid ramte nyheden om nedbruddet også det sociale medie Twitter, hvor Google senere var ude at kvidre om, at Google Docs var brudt sammen.

Det skriver The Wall Street Journal. 

“Det ser ud til, at der er noget galt med Docs – men fortvivl ej, vi er på sagen, så du kan redigere i løbet af ingen tid,” lød det i tweetet fra Google Docs.

Fejlramt kodeudrulning
Googles nye hovedselskab, Alphabet, var ikke ligefrem rundhåndet med informationer om nedbruddet.

Senere meldte Google sig på banen i en mail til The Wall Street Journal, hvor selskabet forklarede sammenbruddet på følgende måde:

“Vores foreløbige diagnose lyder på, at dette (nedbrud, red) skyldtes en kode-udrulning, som opførte sig anderledes, end den gjorde under vores tests”.

Flere Twitter-brugere udtrykte glæde over nedbruddet, da der deres weekend dermed startede noget tidligere, end de havde forventet.

Tidligere har Google været ramt af nedbrud, som har vist, hvor meget selskabet egentlig betyder for den samlede trafikmængder på nettet.

Det skete eksempelvis i 2013, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Ups: Office 2016 får splinternyt Mac-styresystem til at crashe