Category Archives: computer

IBM sætter nu alle sejl og målretter yderligere ressourcer til Watson-teknologien, der mere end noget andet tegner billedet af fremtidens IBM, efter at selskabet i de senere år har været i gang med en meget omfattende transformation.

Konkret er tale om en helt ny forretningsenhed, IBM Cognitive Business Solutions, bestående af 2.000 IBM-konsulenter og selskabets supercomputer Watson.

Enheden skal drive selskabets nye storsatsning på kunstig intelligens og kognitive systemer – også kendt som cognitive computing.

Læs også: IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Det kan beskrives som systemer, der kan tillære sig ny viden, og som vi mennesker kan kommunikere med på en naturlig måde.

Det mest kendte IBM-produkt i denne kategori er supercomputeren Watson, der er navngivet efter IBM’s stifter, Thomas J. Watson.

“Vi har knækket koden”
Computerworld har spurgt innovationschef i IBM Danmark, Anders Quitzau, hvorfor IBM satser så stort på netop cognitive computing og kunstig intelligens og især på Watson som produkt?

“Udgangspunktet er den store mængde ustrukturerede data, som vi har i dag, og som sådan set har været har været mere eller mindre usynlig for den computer-teknologi, man har haft.”

“Vi mener, at vi har knækket koden, og at vi nu er i stand til at sætte computere til at hjælpe os med at finde og fortolke informationer og til at give os et beslutningsgrundlag, der er langt bedre end det, man har haft før.”

“Stort set inden for alle industrier, hvor vi har snakket med CxO’er, er det mellem 80 og 100 procent af dem, der siger, at de i løbet af få år vil investere i de cognitive teknologier,” siger Anders Quitzau fra IBM Danmark. 

“Vi har allerede en vækst med business analytics, der er tocifret – og Watson er den del, der vokser hurtigst,” fortæller han om IBM’s globale satsning på cognitive computing.

“En ny tidsalder”
Anders Quitzau og IBM mener selv, at cognitive computing dag er meget mere end hype – og at der er tale om helt reelle løsninger og produkter, virksomhederne kan tage i brug.

“Det er en ny tidsalder. Det er fremtiden og den nye måde at lave computere på.”

“Allerede i dag er vi jo ude i 20 forskellige brancher. Vi har hundredvis af kunde-engagements på verdensplan, så der er områder, hvor det kører i dag – sundhed, forsikring, bank og retail for eksempel.”

“Vi kan se, at det er teknologi, der giver nogle helt konkrete resultater.”

Kan du nævne et konkret eksempel?

“Det kan eksempelvis være virtuel rådgivning af kunder inden for forsikring. Vi har eksempler på virksomheder, der bruger det i dag og som også har set, at de har et langt større salg.”

“Man kan håndtere kunden på en personlig og fagligt højt kvalificeret måde, som gør, at kunden rent faktisk køber.”

Et andet eksempel er ifølge Anders Quitzau på sundhedsområdet, hvor kræftdiagnoser, kræftbehandling og diabetes er nogle af de steder, hvor Watson er i anvendelse i dag.

Hvad med begrænsningerne?
Hvor går begrænsningerne – hvor er det, at man stadig er nødt til at lade mennesker klare opgaverne?

“Forskellen mellem kunstig intelligens og cognitive computing er, at kunstig intelligens tænker for os, mens cognitive mere handler om at forbedre vores evne til at tænke og at give os indsigt.”

“I sidste ende er det mennesker, der træffer beslutningerne.”

“Men det er et godt spørgsmål. Vi er jo først lige startet, og i realiteten er teknologien først blevet udvikling til almindelig brug inden for de seneste fem år. Det er ikke til at svare på, hvor det ender,” siger Anders Quitzau.

Innovationschefen tilføjer, at menneskelige relationer og empati kan være nogle af de områder, hvor maskinerne har begrænsninger.

“Men vi arbejder på, at få Watson til at arbejde så intuitivt og menneskeligt som muligt – eksempelvis ved, at den svarer tilbage på samme måde og i samme stil, som vi selv stiller spørgsmålene til Watson.”

“Vi har også lanceret, at man kan bruge cognitive teknologier til at finde ud af, hvilket humør man er i ved at afkode sprogbrug og og så videre.”

Anders Quitzau fortæller, at der allerede i dag er konsulenter i den danske IBM-forretning, der er uddannet i Watson, og at der nu vil komme et yderligere fokus på det nye forretningsområde i IBM Danmark.

Læs også:

IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

Her er IBM’s nye super-teknologi: Sådan vil den ramme dig

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Mange danske virksomheder, offentlige institutioner og private har i det seneste år været ofre for ransomware, hvor it-kriminelle krypterer filerne på maskinen og kræver løsepenge for at frigive dem igen.

Læs eksempelvis: Arbejdsskadestyrelsen på vej i fuld drift efter krav om løsepenge: “Vi har ikke betalt en krone”

Et af de mest benyttede ransomware-redskab hedder Angler.

En af hackergrupperne, der netop har anvendt Angler, har benyttet et særligt netværk kaldet Limestone Networks til at ramme ofrene med.

Det fortæller it-virksomheden Cisco, der også beretter, at en sammenslutning af sikkerhedsfolk nu har lukket det netværk ned.

“Vores sikkerheds-team kunne se, at næsten hvert andet angreb med Angler fandt sted via et bestemt netværk kaldet Limestone Networks. Sammen med en række andre aktører var vi i stand til at lukke adgangen til alle inficerede netværk og sørge for, at nye potentielle ofre ikke blev truet af angrebene,” fortæller Christian Heinel, teknisk chef for Cisco Security i Nordeuropa.

Angler angriber gennem sårbarheder i eksempelvis Flash, Java og Silverlight, og derfor er det afgørende, at man som bruger sørger for at opdatere disse programmer.

Ifølge Cisco stod netværket for op til 50 procent af al Angler-aktivitet og ramte op til 90.000 brugere dagligt.

Pengestrøm
Det nu lukkede angrebsnetværk på Limestone Networks udgjorde en betydelig international pengestrøm for hackere, der har benyttet både falsk annoncering, det såkaldte malvertising, og afpresningssoftware.

“Vores analyse af netværksaktiviteten viste, at en enkelt server stod for halvdelen af al aktivitet og genererede 200 millioner kroner årligt fra ransomware-angreb alene,” siger Christian Heinel.

Beløbene bliver for størstedelens vedkommende betalt i Bitcoins via anonyme netværk som TOR og I2P.

Efter optrevlingen af angrebsnetværket har Cisco observeret et fald i Angler-angreb.

Det er langt fra første gang at netværk og botnet lukkes ned.

Læs mere her: Stort botnet (måske) skudt i sænk: Derfor er Beebone-botnettet en udspekuleret sag

Ofte dukker de dog hurtigt op til overfladen igen.

Adobe Flash er en af de primære årsager til problemer med Angler. Kilde: Cisco.

Flash er en bandit
Sårbarheder i Adobe Flash er det helt store problem, når ondsindet kode som Angler skaffer sig vej til din maskine.

Konkret har Cisco i første halvår 2015 registreret en 66 procent stigning i antallet af sårbarheder i Adobe Flash til i alt 62 sårbarheder, der har resulteret i kode-eksekvering på brugernes maskiner.

Læs også: Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag

Derfor har mange brugere svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne.

Det er netop denne mangel på de nyeste opdateringer hos brugerne, som de it-kriminelle forsøger at udnytte med et værktøj som Angler.

Samme sikkerheds-problemstilling gør sig i øvrigt gældende med blandt andet Java og andre populære teknologier, vurderer Cisco.

Du kan finde en teknisk analyse omkring Limestone Networks her.

Læs også:
På bare et år: Seks ud af 10 danske virksomheder ramt af it-kriminalitet

Pas på: Mere end 250 danske websider spreder ransomware

Arbejdsskadestyrelsen på vej i fuld drift efter krav om løsepenge: “Vi har ikke betalt en krone”

En intern undersøgelse i HP Danmark har ført til, at to medarbejdere i selskabets afdeling for salg til offentlige kunder er sendt hjem og er suspenderet fra deres jobs.

Sagen er ifølge Computerworlds oplysninger en udløber af den store bestikkelsessag i Region Sjælland, som de to hjemsendte har haft ansvaret for som henholdsvis salgschef og account manager.

En række kilder bekræfter over for Computerworld, at de to ikke længere møder på arbejde.

“Der er to, HP-medarbejdere, der har fået besked om, at de ikke skal møde op på adressen,” siger en kilde, som udtaler sig på betingelse af anonymitet.

I august kom det frem, at medarbejdere i Region Sjælland, der er mistænkt for bestikkelse i sagen om firmaerne Atea og 3A-it, i flere tilfælde har været på rejser til blandt andet Las Vegas inviteret af HP.

Brud på guidelines
Efterfølgende har HP’s egen undersøgelse af sagen afsløret brud på HP’s guidelines for samarbejde med kunder.

Ifølge Computerworlds oplysninger er der tale om misbrug af forholdsvis beskedne beløb på HP’s interne konti for repræsentation, og der er indtil videre ikke tegn på, at HP-medarbejdere aktivt har været involveret i bestikkelse.

Alligevel har HP valgt at slå hårdt ned og har altså suspenderet de to medarbejdere, som af en kilde betegnes som “gamle, hæderkronede navne i branchen”.

“HP har jo nogle meget skrappe regler, hvor selv bagateller ikke tolereres. Min vurdering er, at de er røget ud i det her som ofre for nogle uheldige omstændigheder,” siger en kilde til Computerworld.

Den interne HP-undersøgelse har været styret fra it-gigantens internationale organisation og har således været ude af HP Danmarks hænder.

HP Danmarks administrerende direktør Morten Illum ønsker ikke at kommentere sagen.

Læs også:

Nu bliver HP trukket ind i dansk bestikkelsessag

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Det findes efterhånden flere forskellige mini-pc’er rettet mod it-gør-det-selv-folket, men nu er der en ekstra fleksibel enhed, der henvender sig til de allermest ivrige selvbyggere, på vej.

Læs også: Seks fede mini-computere, som (næsten) kan være i din lomme

Maskinen har fået det spøjse navn Snickerdoodle, og den er lagt ud på folke-finansieringssiden Crowdsupply.

Snickerdoodle er en Linux-baseret maskine, der ifølge udviklerholdet er bedre egnet end konkurrenter a la Raspberry Pi til at bygge de mere komplekse projekter som droner og robotter

Påstanden begrundes med de teknologier, der anvendes i Snickerdoodle.

Enheden kommer med en såkaldt FPGA-kreds (field-programmable gate array), der gør, at I/O-pindene kan om-konfigureres af brugeren, hvilket giver stor fleksibilitet.

FPGA-løsningen er kombineret med en ARM-processor med to kerner af typen Cortex-A9 på 667 MHz, 512 megabyte hukommelse, 802.11n Wi-Fi og Bluetooth 4.0.

16 gigabyte flash-hukommelse er ligeledes på plads, og så er der support for microSD-kort samt en micro-USB-port.

Størrelsen er på 50,8 mm x 88,9 mm, hvilket er nogenlunde det samme som Raspberyy Pi 2.

Mange anvendelsesmuligheder
Udviklerne peger på, at kortet egner sig godt til eksempelvis autonome robotter og droner.

Men også til vejrstationer, trådløse sikkerhedssystemer eller 3D-printere.

Prismæssigt ligger kortet med 55 doller, 365 kroner, en smule over Raspberry Pi 2.

I øjeblikket er der indsamlet 19.000 af det ønskede mål på 55.000 dollar, men der er stadig 43 dage tilbage af indsamlingen. 

Du kan læse meget mere om specifikationerne her.

Læs også:
Raspberry Pi får sin helt egen touch-skærm

Ny Raspberry Pi 2 på markedet: Bedre processor og dobbelt ram

Raspberry Pi får nu et helt officielt kabinet

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Dell er angiveligt i fuld gang med forhandlinger med storage-giganten EMC, som meget vel kan munde ud i, at Dell overtager hele eller en væsentlig del af EMC.

Rygterne er blevet bragt til torvs af den særdeles velrenommerede avis, Wall Street Journal, der citerer unavngivne kilder.

Det understreges, at det langt fra er sikkert, at forhandlingerne vil munde ud i en aftale, men at der ikke desto mindre forhandles om en hel eller delvis fusion af de to selskaber.

En af de største handler nogensinde
Fører forhandlingerne til en fusion, vil der blive tale om en af de absolut største handler i it-branchens relativt korte historie.

EMC har i dag en markedsværdi i omegnen af 330 milliarder kroner.

En fusion vil således en ekstremt magtfuld it-spiller, i det Dell i forvejen har en stærk position på flere markeder.

Dell har i årevis arbejdet på en meget stor kursændring væk fra det pressede pc-marked og over mod det stærkt lukrative marked for it-services til virksomheder.

Det kan du læse mere om i denne reportage fra Dells hjemby, Austin.

Selskabet blev afnoteret fra børsen i 2013, efter det lykkedes for selskabets stifter, Michael Dell, at overtage kontrollen med selskabet for 134 milliarder kroner trods en del modstand.

Det kan du læse mere om her: Derfor er Dell tvunget til at sælge sig selv.

Michael Dell er kendt for at være risikovillig og handlekraftig.

Hovedformålet med tilbagekøbet af Dell i 2013 siden, var netop ifølge ham igen at blive manøvredygtig og handlekraftigt, hvilket var umuligt som børsnoteret virksomhed, hvor der skal tages mange hensyn til aktionærer og investorer.

EMC består i dag af en række meget store selskaber, som EMC kalder for en ‘sammenslutning af virksomheder.’

De tæller EMC Information Infrastructure (storage), RSA (sikkerhed), Pivotal (cloud) og VMware (virtualisering).

VMware er ganske vist børsnoteret, men EMC ejer 80 procent af selskabet.

EMC har tidligere begrundet opdelingen med, at det skaber en sammenhængskraft uden at det rammer innovationskraft og manøvredygtighed på de enkelte områder.

Andre kigger også på fusioner
Den mulige fusion er langt fra den eneste mulige sammenlægning af de store it-selskaber i verden, i det der for tiden finder en meget stor konsolidering sted i markedet.

Det sker, fordi de forskellige it-selskaber – HP, IBM, Cisco, Oracle og andre – lige nu stræber efter partnere, der kan komplementere dem i et stadig mere og mere kompleks marked, hvor alle væsentlige spillere gerne skal være stærke inden for både netværk, it-services, storage og virtualisering.

EMC har længe arbejdet på at lade sig sælge.

Således kom det for et års tid siden frem, at EMC og HP havde forhandlet om en fusion i et års tid. Forhandlingerne førte imidlertid aldrig til noget konkret.

Det kan du læse mere om her: Rygterne ulmer: Er verdens største storagefirma ved at blive solgt?

En hel stribe ældre Huawei-routere – heraf mange solgt i Danmark – er fyldt med alvorlige sikkerheds-huller. Men ingen af dem vil blive lappet, lyder det fra selskabet.

Kinesiske Huawei har ingen planer om at udsende patches til 12 af selskabets 3G-router-modeller, som gennem en årrække er blevet solgt i 21 forskellige lande, herunder Danmark.

De 12 forskellige modeller er fyldt med farlige sikkerheds-huller, som blandt andet gør det muligt for en hacker at ændre DNS-indstillingerne, oploade ny firmware uden at logge ind, anvende routerne til at gennemføre et DoS-angreb, monitorere brugen eller omdirigere folk til inficerede websites.

Det er ret basale sikkerheds-brister, som man sjældent ser, da patches til netop disse typer basale angrebsformer hører til i den fundamentale værktøjskasse.

Tiden er løbet ud
Men de pågældende routere er blevet så gamle, at de ikke længere er med i Huaweis opdaterings-cyklus.

Det betyder, at routerne i dag kører med firmware, som senest blev opdateret i slutningen af februar 2013.

Ifølge sikkerhedsmanden Pierre Kims blog drejer det som følgende router-modeller:

- E960, WLA1GCPU

- E968, WLA1GCYU

- B970, WLA1GAPU

- B932, WLB1TIPU

- B933, WLB1TIPU

- B220, WLA1GCYU

- B260, WLA1GCYU

- B270, WLA1GCYU

- B972, WLA1GCYU

- B200-20, WLB3TILU

- B200-30, WLB3TILU

- B200-40, WLB3TILU

- B200-50, WLB3TILU

- ? , WLA1GCPU

Sikkerhedsmanden har endda fundet eksempler på, at de pågældende 3G-routere lagrer administrator-navn og password i cleartext i en cookie, ligesom han har opdaget, at det er muligt at få udleveret password uden at gyldig tilladelse.

Routerne er ifølge ham “overordnet dårligt designet og indeholder massevis af sårbarheder.”

Har kendt til huller i månedsvis
Huawei blev gjort opmærksom på de alvorlige sikkerheds-huller i august, men meddelte ret hurtigt Pierre Kim, at selskabet ingen planer havde om at lappe dem.

Han siger til Computerworlds amerikanske søstermedie, at en opdatering af routerne under alle omstændigheder ville være meget vanskelig, da firmware til routerne normalt distribueres af de mange forskellige ISP’er, som Huawei samarbejder med.

De pågældende routere er blevet solgt i Argentina, Armenien, Østrig, Brasilien, Chile, Kroatien, Danmark, Ecuador, Estland, Tyskland, Guatemala, Jamaica, Kenya, Mali, Mexico, Niger, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Tunesien.

Allerede halvanden måned efter en noget pludselig exit fra jobbet som direktør for Dell i Danmark, har Adam Vieth fundet nye græsgange.

Han skal nu slå sine folder hos sin tidligere konkurrent HP, hvor han med titlen som general manager siden månedsskiftet har haft ansvaret for salget af pc’er til især erhvervskunder.

Adam Vieth fortæller, at han fik de første følere fra HP allerede i juni måned.

“Jeg blev kontaktet af HP’s europæiske kontor i midten af juni, og så har dialogen udviklet sig derfra,” siger Adam Vieth, som trak stikket efter at have arbejdet for Dell i 15 år – heraf senest i to år som selskabets administrerende direktør i Danmark.

Tilbage i august sagde han til Computerworld, at hans farvel til Dell var sket “helt udramatisk”, og at han gerne ville “prøve noget nyt”. Han ønsker i dag ikke at kommentere sin exit fra Dell yderligere.

I HP bliver Adam Vieths nye chef Thomas Persson, som har det øverste ansvar for HP’s pc- og print-forretning i Danmark.

Salget af pc’er og devices til privatkunder styres i høj grad fra det skandinaviske kontor i Stockholm, og Adam Vieth kommer derfor først og fremmes til at koncentrere sig om produkter og services rettet mod B2B-markedet, fortæller Thomas Persson.

En anden ting, der nok kommer til at fylde meget for den nye HP-chef, bliver den opsplitning af selskabet, som træder i kraft allerede 1. november.

Løsninger inden for server-storage, cloud, software og services fortsætter under navnet HP Enterprise, mens pc’er sammen med printere udskilles i HP Inc.

Læs også:

Dell uden dansk direktør: Aner ikke hvor afløseren skal findes

HP vil af med hver 10. medarbejder: Danske ansattes fremtid svæver i det uvisse

Illu: HDMI Licensing.

Du går næppe helt galt i byen, hvis du forventer, at dit nye HDMI-kabel understøtter 4K, for det er faktisk tilfældet med langt de fleste kabler.

Men der er forskel på kvaliteten, og det kan være svært at orientere sig og finde lige præcis den kvalitet, man er på jagt efter.

Det forsøger HDMI Licensing, der ejer rettighederne til formatet, nu at gøre lettere.

Læs også: Trådløs HDMI-løsning på vej fra dansk firma: “Vi havde slet ikke forventet så megen global interesse”

Premium HDMI
Overskueligheden skal ske gennem en certificeringsordning, hvor kabler, der opfylder en række testkriterier for 4K/UltraHD-opløsningen, vil blive markeret som Premium HDMI-kabler.

Du kan se mærkatet her til højre.

Jeff Park, der er teknologimand i HDMI licensing, forklarer det på denne måde:

“Med den hurtige udvikling af indhold til 4K/UltraHD-skærmene er det kritisk for alle komponenter i et HDMI-koblet system, at de er i stand til at levere den forventede oplevelse. Derfor har vi startet dette program, der skal give kunderne sikkerhed for kvaliteten.”

For at kablerne kan få klistret mærkatet med Premium HDMI på, skal det have en stabil båndbredde på mindst 18 gigabyte per sekund.

Ligeledes testes der for, hvor godt kablet er skærmet, så der ikke opstår forstyrrelser fra eksempelvis trådløse netværk.

Ifølge HDMI Licensing skal HDMI 2.0-specifikationerne støttes fuldt ud.

Dette specifikationssæt blev introduceret tidligere i år.

Læs også:

Nu kommer afløseren til dit HDMI-kabel

Pas på: Dit hundedyre 4K-fjernsyn kan få meget svært ved at vise 4K-film

Spar masser af penge på HDMI-kablet

Fire år og 30.000 kroner har det kostet Mikkel Schulz at få fibernet.

Efter at have talt med en perlerække af teleselskaber, som alle sammen fortalte ham, at han ikke kunne få fibernet på sin adresse i Gartnervænget i Hillerød, gik han endelig linen ud i august.

Åbner eget firma
Mikkel Schulz har nemlig oprettet et cvr-nummer, så han kan få fibernet derhjemme. Det var efter fire års jagt på fibernet den eneste mulighed, han havde tilbage.

“I august kontakter jeg flere udbydere med den præmis, at jeg kan registrere et cvr-nummer, hvis det er nødvendigt. Jeg kontakter TDC først, og svaret var kort og kontant: ‘Der er ikke planlagt noget gravearbejde i dit område,’” fortæller Mikkel Schulz.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Han har tidligere uden held forsøgt at samle en gruppe naboer, som kunne gå sammen om en henvendelse til TDC og betale for anlægsudgifterne til en fiberforbindelse til vejen.

Men Mikkel Schulz indstiller ikke jagten, og efter at have forsøgt sig hos både YouSee, DanskNet, GigaBit, Verdo, Waoo og Fibia finder han endelig, hvad han leder efter hos Bolig:Net.

Mener du det alvorligt?
Bolig:Net vil gerne oprette en erhvervsforbindelse for Mikkel Schulz, men firmaet er ikke helt sikker på, om Mikkel Schulz har forstået, hvad det er, han beder om.

“Bolig:Net virkede forundrede over, at jeg ville betale mig til ordentligt internet på den måde. De ringede endda til mig og spurgte, om jeg var klar over, hvad jeg kastede mig ud i.”

Bolig:Net har ikke selv et fibernet i området og må leje sig ind på TDC’s fibernet i Hillerød.

TDC vil gerne grave et rør med et fiberkabel ned i Gartnervænget, så længe Bolig:net betaler for det. Prisen for det arbejde betaler Mikkel Schulz.

Det ender med at Mikkel Schulz betaler 30.000 kroner for at få etableret det fibernet, som han har jagtet i årevis.

Men hvordan kom Mikkel Schulz til det punkt?

Et langt forløb
Det hele begyndte, da Mikkel Schulz og hans hustru flyttede til Hillerød.

“Nu har vi boet her i fire år, og da vi lige var flyttet ind, kontaktede jeg TDC om at få fiber, men TDC kunne ikke engang levere en pris på nedgravning af fiberkabler. Uanset pris var svaret bare et blankt nej.”

I samme omgang kontaktede Mikkel Schulz også en lang række andre internetudbydere, men uden held. Ingen kunne levere fibernet til ham.

“En af udfordringerne for dem var, at der ikke var nogle tomme rør i vejen, som de kunne trække fiberkablet i. Jeg kan ikke forstå, at man ikke har lagt dem, for vejen har været gravet op flere gange, når der har været kloakarbejde, eller man har lagt luftledninger ned.”

Det gravearbejde stod elselskabet Verdo for, og det leverer ikke internet i Hillerød, fik Mikkel Schulz at vide, da han ringede til Verdo i håbet om, at gravearbejdet kunne indebære et fiberkabel til ham.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Et nyt håb
For halvandet år siden troede Mikkel Schulz dog endelig, at hans håb om fibernet skulle blive til virkelighed. TDC gravede fiber ned på en vej, som krydser Gartnervænget, hvor Mikkel Schulz selv bor.

“TDC begyndte at grave fiber ned 100 meter fra min hoveddør, og så ringede jeg selvfølgelig med det samme.”

Svaret fra TDC var dog en smule forvirrende.

“TDC svarede, at der ikke var planlagt noget gravearbejde i mit område, selvom jeg jo kunne se det med mine egne øjne. Så  fik jeg at vide, at det var til erhverv, og det kunne private ikke få. TDC ville ikke engang fortælle, hvad det skulle koste at lægge en splejsedåse ned, så der kunne løbe et kabel ned ad Gartnervænget. Men det gør TDC jo så nu,” lyder det lidt forbløffet fra Mikkel Schulz.

Håber på at gøre en forskel
Mikkel Schulz håber, at hans utraditionelle løsning kan betyde en mulighed for fibernet til naboerne på Gartnervænget, nu hvor TDC altså har et rør med plads til flere fibernetforbindelser gravet ned i vejen.

“TDC burde jo kunne tilbyde privatforbindelser til de andre, og det håber jeg, at TDC gør. For så er der nogen, som får noget ud af det.”

Computerworld har i forbindelse med denne artikel ringet til TDC’s salgsafdelinger for fibernet til private og til erhvervskunder for at høre, om det nye rør til fibernetkabler i Gartnervænget har ændret mulighederne for områdets beboere.

Læs også: Nederlag til TDC i Østre Landsret: Rivaler kan forlange at TDC graver fibernet ned for sig

Konkret spurgte Computerworld om mulighederne for at få fibernet lagt ind på nabogrunden.

Svaret er, ganske som tidligere, afhængigt af, om der er tale om en privatkunde eller en erhvervskunde.

Således er svaret et klart nej, med mindre der er tale om en erhvervsløsning. Sådan en kan TDC nemlig tilbyde til nabogrunden for 1695 kroner om måneden ganske uden betaling for oprettelse.

I 2018 udløber bindingsperioden på Mikkel Schulz’ erhvervsfiberforbindelse. Til den tid kan han med lidt held få et godt tilbud på fiber som privatkunde. Nu er kablerne der i hvert fald.