Category Archives: computer

He rer de 45 malware-udgaver. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

I denne test har sikkerhedsfolkene testet 16 forskellige programmer fra marts til september for at finde ud af, hvor gode de er til at finde og fjerne malware fra din computer.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, og programmerne er blevet afviklet på en pc med Windows 8.1 64-bit.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller haft mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 16 meget benyttede programmer i hele verden.

Da test af antivirusprogrammer/malwareprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere, om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om, hvem der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Kilde: AV-Comparatives.

Her er vinderne
Der er udvalgt 35 forskellige malware-typer til testen. Du kan se udvalget af malware på illustrationen til højre.

Programmerne er blevet bedømt med en score for hver enkel malware.

Karakteren er givet for, hvor godt programmet har opdaget og fjernet den ondsindede kode.

Den bedste sammenlagte karakter fik russiske Kaspersky med 93 point ud af 100.

Flere programmer som Bitdefender og Avast ligger dog lige i hælene på de russiske sikkerhedsfolk. Begge programmer med en score på 89 ud af 100.

Du kan se alle programmernes score og kriterierne for de 35 udvalgte malware-typer i testmaterialet fra AV-Comparatives, som du kan læse her (PDF).

Læs også:

Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Stortest: Her er de 10 bedste antivirusprogrammer til det lille firma

Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Her er verdens mest populære antivirus-program

He rer de 45 malware-udgaver. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

I denne test har sikkerhedsfolkene testet 16 forskellige programmer fra marts til september for at finde ud af, hvor gode de er til at finde og fjerne malware fra din computer.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, og programmerne er blevet afviklet på en pc med Windows 8.1 64-bit.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller haft mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 16 meget benyttede programmer i hele verden.

Da test af antivirusprogrammer/malwareprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere, om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om, hvem der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Kilde: AV-Comparatives.

Her er vinderne
Der er udvalgt 35 forskellige malware-typer til testen. Du kan se udvalget af malware på illustrationen til højre.

Programmerne er blevet bedømt med en score for hver enkel malware.

Karakteren er givet for, hvor godt programmet har opdaget og fjernet den ondsindede kode.

Den bedste sammenlagte karakter fik russiske Kaspersky med 93 point ud af 100.

Flere programmer som Bitdefender og Avast ligger dog lige i hælene på de russiske sikkerhedsfolk. Begge programmer med en score på 89 ud af 100.

Du kan se alle programmernes score og kriterierne for de 35 udvalgte malware-typer i testmaterialet fra AV-Comparatives, som du kan læse her (PDF).

Læs også:

Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Stortest: Her er de 10 bedste antivirusprogrammer til det lille firma

Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Her er verdens mest populære antivirus-program

64,2 procent af Computerworlds læsere er er enige eller helt enige i udsagnet: “Min nuværende erfaring og mine evner stiller mig endnu stærkere i lyset af den hurtige teknologiske udvikling”. 

“Vi frygter ikke disruption.”

Omtrent sådan lyder reaktionen fra Computerworlds læsere i en ny læserundersøgelse.

I undersøgelsen, der er besvaret af 695 læsere, svarer 64,2 procent, at de er enige eller helt enige i, at deres erfaring og evner ruster dem endnu bedre til fremtidens arbejdsmarked, der vil være præget af en hurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viser desuden, at blot 3,3 procent af læserne mener, at det er “meget sandsynligt”, at deres stilling bliver overflødiggjort i løbet af de næste 10 år, mens 20,3 procent mener, at der er en sandsynlighed for det.

Umuligt at forudse
Gennem de seneste år har vi dog set, at ny teknologi og nye forretningskoncepter i løbet af kort tid har været i stand til at vende op og ned på eksisterende brancher. 

Hvis du tvivler på det, kan du bare spørge i taxabranchen, hotelbranchen eller hos Blockbuster og Nokia. 

Det er umuligt at forudse, hvilken branche, der er den næste, som står for skud. 

Derfor er et flertal af Computerworlds læsere også bevidste om, at det kan ramme deres arbejdsgiver

Således svarer 68,4 procent af de adspurgte, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres branche i fremtiden vil møde trusler fra kanter, hvor de ikke tidligere havde forventet, at konkurrencen ville komme fra.

Til gengæld har et flertal af læserne også tillid til at ledelsen på deres arbejdsplads kan håndtere truslerne.

Her er 55 procent af de adspurgte enige eller helt enige i, at ledelsen på deres arbejdsplads kan forudse og imødegå trusler, der skabes af den hurtige teknologiske udvikling.

Nyt nyhedsbrev: Computerworld Digital Disruption – tilmeld dig her.

Læs også:

Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

Brug af offentlige data i mobil-apps og på andre it-platforme har længe været udset som en guldgrube for staten

I flere år har staten således arbejdet på at få virksomheder til bygge applikationer ved at bruge disse offentlige tilgængelige data, der kan tælle alt fra trafikdata over befolkningsprognoser til politirapporter.

Vejen mod det store økonomiske potentiale i brugen af de offentlige data har dog været bumpet på trods af, at blandt andet EU har peget på store milliardmuligheder i de offentlige data.

Derfor har Erhvervsstyrelsen i denne uge skudt en konkurrence i gang med det formål at lokke små og mellemstore virksomheder til de fyldte fade med offentlige data.

“Vi har data – men vi er ikke nødvendigvis de rigtige til at definere løsningen. Derfor spørger vi bredt ud – vi crowdsourcer løsninger på problemet i den her situation, hvor vi forventer at få nogle bud, som er både kreative og innovative,” forklarer styrelsens vicedirektør Anders Hoffmann i en pressemeddelelse.

Der mangler en fiskestang
Erhvervsstyrelsen henviser blandt andet til en rapport fra 2013, som konkluderer, at kombinerer en virksomhed sine egne data med de offentlige ditto, så øger det chancen for at styrke virksomhedens produktudvikling og markedsføring.

Derfor har det også været en streg i regningen, at mange virksomheder har svært ved at finde spændende, offentlige data.

“Billedligt talt ligger de enorme mængder data i frit tilgængelige containere, men vi mangler de værktøjer, der skal til for at fiske data op. Det er en udfordring for særligt de små og mellemstore virksomheder, et problem som Erhvervsstyrelsen nu efterlyser hjælp til at løse,” lyder det fra Anders Hoffmann.

Han peger på, at eksempelvis kan offentlige data bruges i en app til håndværkere, som skal have hjælp til at finde rundt i BBR-registret og i kommunens lokalplaner.

Deltag her
Helt praktisk har Erhvervsstyrelsen oprettet en hjemmeside i den såkaldte Challenges-konkurrence, hvor du læse mere om reglerne, se tilgængelige datasæt og ikke mindst tilmelde dig.

Som deltager skal du have et CVR-nummer og bruge mindst ét sæt offentlige data i din løsning. Samtidig skal du som deltager også kunne redegøre for forretningspotentialet i din ide.

Konkurrencen åbner den 19. oktober og løber frem til 16. november klokken 12, hvorefter de fem bedste idémagere får lov til at pitche deres koncepter foran en jury, som endnu ikke er udpeget.

Personen/virksomheden med den bedste og mest gennemarbejdede idé vinder de 100.000 kroner.

Læs også:

Syv it-folk opsiger jobbet: Går efter data-guldet

Carpe (diem) – de offentlige data

Nye digitale vinde blæser over Christiansborg.

For omkring Folketinget officielle åbning i denne uge  har Computerworld været i kontakt med flere it-politikere for at høre, om lovgivningen skal simplificeres og dermed gøres mere it-venlig. 

Læs også: Skatteminister efter EFI-skandalen: Juristerne skal gøre loven mere it-venlig

Ordførere fra begge sider af Folketingssalen ønsker, ja, flere kræver sågar, at den danske lovgivning bliver kigget efter i sømmene for at gøre den mere digitaliseringsparat uden alt for meget kludetæppe-væveri i lovteksten.

Med Skat som skræmmeeksemplet på, hvor galt det kan gå ved at ‘sætte strøm til en kompleks lovgivning’, vil det være en kæmpe fordel, hvis lovgivningen kunne forsimples, så den passer til vores it-baserede virkelighed, lyder det fra politikerne.

S og R: På tide med it-venlig lovgivning
It-ordfører fra Socialdemokraterne, Karin Gaardsted, udtrykker ønsket om en mere it-venlig lovgivning på følgende måde:

“Det er på tide at gennemgå lovgivningen for at gøre platformen for en langt større og langt bedre digitalisering mulig. Det betyder, at man også i lovene tager udgangspunkt i det, som it kan bidrage med,” udtaler Socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted til Computerworld.

“Jeg vil gerne understrege betydningen af, at der netop bør være tale om grundlæggende ændringer og ikke bare knopskydninger. It skal have mulighed for at være basisredskabet og ikke blot et ekstra redskab, som er ‘kommet til senere’,” fortsætter hun.

Grundtonen er enslydende hos Socialdemokraternes tidligere regeringspartner Radikale Venstre.

Her peger partiets it-ordfører Ida Auken også på en lang række fordele i en simpel og dermed mere it-venlig lovgivning uden for mange særtilfælde.

“Min eneste bekymring vil være, at man skal passe på, at man ikke skaber et nyt stort bureaukratisk monster ved at beslutte, at nu skal al lovgivning revideres med det for øje,” lyder det fra Ida Auken.

Hun understreger, at forandringen kommer til at ske i bidder, og derfor kan man lige så godt tage de første mundfulde nu.

Fint nok, men pas nu på…
Hos Venstre på højrefløjen ønsker it-ordfører Torsten Schack Pedersen også lov-ændringer.

“It er næppe en døgnflue, og alting bliver mere og mere digitalt. Så det er helt oplagt at kigge på at simplificere lovgivningen, så det passer med vores digitale virkelighed,” lyder meldingen fra Venstres it-ordfører.

Samtidig advarer Torsten Schack Pedersen mod, at en alt for it-venlig lovgivning kan gå udover retssikkerheden.

“Vi skal ikke reducere kompleks lovgivning til fire linjers tekst, for vi lever trods alt i et retssamfund,” siger han.

Venstres it-ordfører understreger også, at det ikke bør være it-systemernes beskaffenhed, der kommer til at definere lovgivningen. 

Den udmelding møder møder opbakning hos Enhedslistens it-ansvarlige politiker, Rune Lund.

“Loven skal ikke ændres efter den tilstedeværende software. Det bør være softwaren, der retter sig efter lovene. Men det er sundt at se det hele foroven, og hvis der i den sammenhæng også skal lovændringer til, er det bestemt noget, der skal kigges på,” siger Rune Lund til Computerworld.

Udsagnene om mere it-venlig lovgivning med mere effektive systemer hos Skat og i andre myndigheder bakker Dansk Folkepartis it-ordfører Jan Rytkjær Callesen op omkring.

Han nævner samtidig, at offentlige selvbetjeningssystemer og tiltag som digital post rettet mod borgere og virksomheder meget gerne må blive mere blive mere brugervenlige i samme hug.

Det kræver en sand revolution
Alternativets it-ordfører René Gade med en fortid som blandt andet account director hos digitalbureauet Creuna er ikke bange for at tale om, at der skal en decideret digital revolution til for at få moderniseret lovgivningen.

Første skridt til slagmarken bliver ifølge René Gade at på få et decideret it- og digitaliseringsudvalg på Christiansborg, som der i dag ikke findes med henvisning til, at it gennemsyrer flere ressortområder.

“Vi bliver altså nødt til at tage digitaliseringen seriøst og udpege et samlende punkt i form af et udvalg, hvor vi kan indhente de rigtige kompetencer og viden til det høje ambitionsniveau, vi skal have i Danmark,” siger René Gade.

Hans vision er, at Danmark bygger agile, centrale systemer, som kommuner og regioner kan udvikle og tilpasse deres systemer til mod borgere og virksomheder.

“Potentialet er kæmpestort, for vi kan spare meget, meget store beløb ved at gøre lovgivningen mere simpel og dermed også mere digitaliseringsvenlig. Men det er altså en revolution i lovgivningen og holdningsmæssigt i den offentlige sektor, der skal til. Det kræver tillid og agilitet,” siger Alternativets it-ordfører.

Computerworld har været i kontakt med it-ordførerne fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, Alternativet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre med en samlet mandatskare på 149 ud af 179.

Det har desværre ikke været muligt at indhente en kommentar fra it-politikerne hos SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Læs også: 

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Kom med bag kulissen: Sådan prøver TDC og Microsoft på at ændre lovgivningen

Velkommen til den nye regering: Her er fem it-opgaver, som regeringen (snarest) bør se på

Microsofts nye bærbare, kaldet Surface Book, stjal måske meget af opmærksomheden ved lanceringen forleden dag.

Men de to nye telefoner Lumia 950 og Lumia 950XL med Windows 10 er mindst lige så interessante, og med en lanceringsdato i november er de heller ikke langt væk.

Eksisterende ejere af Windows-telefoner, der er parate til Windows 10, skal dog regne med at vente til udgangen af 2015.

Som svar på et spørgsmål på den officielle Facebook-side for Microsoft Lumia-telefoner, angiver Microsoft, at opdateringerne vil starte i december 2015. Men ikke hvornår i december.

For at kunne opdatere din Windows-telefon skal du have version 8.10.14219.341 ellere senere (også kendt som Lumia Denim) og have 8 gigabyte ledig på telefonen.

Telefonerne, som ser ud til at få Windows 10 først, er Lumia 430, Lumia 435, Lumia 532, Lumia 535, Lumia 540, Lumia 635 (1 GB RAM), Lumia 640, Lumia 640 XL, Lumia 735, Lumia 830, og Lumia 930.

Listen er dog ikke endelig og flere kan nå at blive tilføjet inden december-udrulningen.

Continuum lokker i version 10 
Når Windows 10 er en spændende opdatering for nuværende Windows-telefon-ejere, skylder det ikke mindst Continuum-funktionen.

Continuum for Phones er Microsofts løsning på, hvad al den processorkraft, som der kan presses ind i en telefon nu til dags, skal bruges til.

Sammen med en docking station – Microsoft sælger selv en til omkring 800 kroner – kan du tilslutte din Lumia 950/950XL-telefon, så den kan køre et næsten identisk Windows-miljø, som du gør det på en Windows 10-computer. 

Understøttelsen af Continuum hos de ældre telefoner er dog lidt usikker, da Microsoft tidligere har sagt, at det i sidste ende kommer an på telefonens hardware.

Mere info: Du kan læse mere om, hvorfor mobiltelefoner, som kan fungere som desktop-computere, er rigtig interessante – se analysen her

Morten Bentzen overtager direktørposten i Telia i Danmark efter Søren Abildgaard, der i stedet har fået en toppost i hovedkoncernen i Sverige.

Som vi kunne fortælle tidligere på dagen, stopper Søren Abildgaard som administrerende direktør i Telia i Danmark.

Han er i stedet udnævnt til chief commercial officer i Telias svenske hovedkoncern, TeliaSonera. Læs om det her.

Dermed bliver der plads i den danske direktørstol til Morten Bentzen, der hidtil har været direktør for Telias erhvervsforretning.

Han har endnu kun haft ganske kort tid til at vænne sig til tanken om at skulle være direktør i Telia, fortæller han til Computerworld. 

“Jeg skrev under på min kontrakt i fredags, så det er det tempo, tingene sker med.”

“Jeg har ikke haft meget tid til at sætte mig ned og tænke over tingene, men jeg har jo været med i rigtig mange år. Jeg har siddet med i direktionen i alle de fem år, hvor Søren har været direktør,” siger Morten Bentzen. 

Læs også: Telias administrerende direktør stopper – afløseren er udnævnt

Den nye Telia-direktør varsler derfor heller ikke de store forandringer, men vil derimod holde fast i den linje, Telia har kørt efter under Søren Abildgaard:  

“Den måde, vi har håndteret det på – ønsket om at have tilfredse kunder og ordentligheden – kommer fra både Søren og jeg.”

“Så på den måde kommer der ikke til at være de store forandringer for vores kunder.” 

“Men vi er jo på en rejse i Telia: På erhverv har det været de ekstra value added-services, ICT-services, ligesom value også gælder på consumersiden og så selvfølgelig tv-retningen, som vi selvfølgelig også fortsætter med,” siger Morten Bentzen.

Tager over efter kollapset fusion
Du overtager styringen med Telia i Danmark få uger efter, at jeres fusionsplaner med Telenor faldt til jorden. Hvilke udfordringer giver det dig og Telia?

“Det er klart, at vi arbejdede rigtig hårdt på de her fusionsplaner sammen med Telenor, og så skal man selvfølgelig sadle om. Vi skal i en anden retning.”

“På den anden side har det også vist mig, hvor meget vores organisation egentlig kan.”

“Vi har nogle fantastiske medarbejdere, der har drevet Telia som en selvstændig virksomhed under hele det her projekt.”

“De har skabt en masse resultater – og samtidig har de lagt en masse ressourcer i at prøve at skabe denne her fusionerede enhed.”

“Hvis jeg kan få lov til at bruge alle de ressourcer til at tænke fremad i markedet, er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal klare os godt.”

Vil først og fremmest holde balancen
Hvad bliver det første, du tager fat på som ny administrerende direktør i Telia Danmark – hvad ligger øverst i bunken?

“Jeg har ikke nogen bunke endnu, for som sagt så startede det hele for meget kort tid siden.”

“For mig handler det nu mest af alt om at give den tryghed i, at vi fortsætter den positive bølge, vi har redet på rigtig længe.”

“Når man surfer og er oppe på bølgen, skal man sørge for at balancere, og det er virkelig mit håb, at jeg sammen med alle medarbejderne kan blive ved med det,” siger Morten Bentzen til Computerworld. 

Læs også:

Telias administrerende direktør stopper – afløseren er udnævnt

Indkøb af it-udstyr i Region Sjælland for 132 millioner kroner er i strid med reglerne aldrig blevet “behørigt konkurrenceudsat”.

Det fremgår af en undersøgelse, som konsulentfirmaet Rambøll har gennemført for regionen.

Rambøll-undersøgelsen blev sat i værk i juni i år i forlængelse af den såkaldte bestikkelsessag, hvor 13 medarbejdere i regionen og de to it-firmaer Atea og 3A-it blev sigtet og for nogles vedkommende varetægtsfængslet.

En it-chef hos Region Sjælland er siden blevet bortvist fra sit job, og samme skæbne er overgået en højtplaceret chef hos Rigspolititet.

De sigtede er mistænkt for at have givet og modtaget blandt andet rejser og hotelophold til gengæld for fortrolige prisoplysninger i forbindelse med et konkret udbud af en stor indkøbsaftale.

Rambøll har undersøgt 160 fakturaer, som regionen har betalt i perioden fra 2013, til sagen eksploderede i juni i år.

Gennemgangen viser, at der er købt it-varer for 132 millioner kroner, som ikke har været “behørigt konkurrenceudsat” – dvs. sendt i udbud – sådan som reglerne ellers foreskriver.

Det svarer til to tredjedel af de undersøgte indkøb.

“Der er i fokusperioden identificeret indkøb som med overvejende sandsynlighed kan kategoriseres som »ikke-behørig konkurrenceudsættelse« for cirka 132,2 millioner kroner svarende til cirka 67 procent af det samlede beløb for de gennemgåede fakturaer,” hedder det analysen.

Ud af de 160 undersøgte fakturaer stammer de 20 største fra Atea, som i flere år har været den absolut største it-leverandør til Region Sjælland.

Rambøll har desuden fundet yderligere indkøb for 43 millioner kroner, hvor det er usikkert om udbudsreglerne er fulgt. Og kun cirka ti procent af de undersøgte indkøb er ifølge Rambøll-rapporten foregået helt efter bogen.

Rapporten nævner ikke den særlige konto 2840, som angiveligt har været benytte til at kanalisere penge fra Atea til højtstående medarbejdere i Region Sjælland.

Regionen vil nu sætte et eksternt revisionsfirma til at kulegrave samtlige it-indkøb fra 2013 og frem til i dag.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Region Sjælland.

Læs også:

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Morten Bentzen er ny administrerende direktør i Telia i Danmark. 

Søren Abildgaard er udnævnt til Chief Commercial Officer i Telias moderselskab, TeliaSonera.

Søren Abildgaard stopper som administrerende direktør i Telia i Danmark. 

Han er blevet udnævnt til chief commercial officer i Telias svenske hovedkoncern, TeliaSonera.

Afløseren på posten i Danmark er allerede udnævnt:

“Ny CEO i Telia Danmark bliver fra i dag den nuværende country head of enterprise Morten Bentzen,” meddeler Telia.

“Morten Bentzen har siden januar 2011 været en del af Telia Danmarks direktion som ansvarlig for erhvervsforretningen – først for mobility og siden 1. april 2014, hvor mobil- og bredbåndsforretningerne blev lagt sammen, for hele erhvervsområdet i Telia Danmark.”

Læs vores interview med Morten Bentzen her.

Derfor blev det Morten Bentzen
Robert Andersson, executive vice president og head of region Europe i TeliaSonera, udtaler om den nye direktør for Telia i Danmark:

“Morten Bentzen har stor erfaring og overbevisende resultater bag sig og har således gjort sig fortjent til den respekt og tillid, han nyder i organisationen – både i Danmark og i hovedkontoret i Sverige.”

“Morten har solide strategiske kompetencer og er en stærk og entydig leder, som altid går forrest, når det er hårdest. Han var derfor det naturlige valg af ny CEO i Danmark,” udtaler Robert Andersson videre.

Læs vores interview med Morten Bentzen her.

Søren Abildgaard har stået i spidsen for den danske forretning i de seneste fem år, men skal nu være chief commercial officer for TeliaSonera Group samt ‘acting head’ i en ny enhed i selskabet, der består af det gamle group commercial og group technology i TeliaSonera, lyder det i en pressemeddelelse.

Få uger efter kollapset fusion

Direktør-udskiftningen i Telia i Danmark kommer blot få uger efter, at Telias og Telenors stort anlagte fusion kollapsede på grund af særlige krav fra EU’s side. 

Søren Abildgaard var ellers blevet udnævnt til en af tre topchefer, der skulle være med til at bringe den nye danske telegigant til verden, men den mission endte altså som bekendt med ikke at blive realiseret. 

Kort efter meddelelsen om den droppede fusion fortalte Søren Abildgaard, at der var blevet arbejdet benhårdt på fusionen til det sidste. 

“Kommissionen vil ikke tillade det på de her vilkår, og vi er fra Telias side – det er det eneste, jeg kan snakke om – ikke interesserede i at inkludere frasalg af flere assets,” lød det om den droppede fusion fra den danske Telia-direktør.

Computerworld spurgte i den forbindelse også Søren Abildgaard, hvad hans planer nu var:

“Jeg fortsætter som administrerende direktør,” sagde Søren Abildgaard for få uger siden.

Alt tyder dog på, at den nye titel er en klar forfremmelse i TeliaSonera-koncernen – også selvom fusionen med Telenor altså aldrig blev til noget.

Mange direktør-udskiftninger
Direktør-udskiftingen i Telia kommer, efter at også ærkerivalen TDC for nylig skiftede direktør.

Efter otte år i TDC og tre år som administrerende direktør i selskabet måtte Carsten Dilling overlade topposten til Pernille Erenbjerg – læs om det her.

Også Telenor har i år skiftet administrerende direktør. 

Telenor Danmark fik ny direktør i juni, Jesper Hansen, der overtog CEO-posten efter Marek Slacik, der i stedet blev markedsdirektør i Telenor Sverige.

Dermed er 3′s administrerende direktør, Morten Christiansen, fortsat den suverænt længst siddende direktør blandt de fire store danske teleselskaber.

Han har nu været direktør i 3 i 10 år. 

Læs også:

Efter direktør-udskiftning i Telia: Sådan skal Telia kæmpe videre i Danmark

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til noget nyt”

Ny administrerende direktør i Telenor Danmark har en klar plan – men en usikker fremtid

Den danske it-virksomhed Tradeshift blev stiftet tilbage i 2010, og nu bliver selskabet vurderet af det internationale medie Business Insider til at være blandt én ud af 12 kommende it-giganter i Europa.

Det samme gælder for Trustpilot, som blev stiftet tilbage i 2007.

Business insider har udpeget 12 såkaldte ‘enhjørninger’ i Europa, der bliver de næste it-iværksætter-virksomheder, som runder det magiske omsætningshjørne på én milliard dollar.

Det svarer til, at danske Tradeshift og Trustpilot i lighed med eksempelvis svenske iZettle og Soundcloud inden for en overskuelig årrække runder en omsætning svarende til knap 6,7 milliarder kroner.

Via sin LinkedIN-profil skriver Tradeshift-medstifter og -direktør Christian Lanng, at han er beæret over at blive nævnt i dette felt af europæiske it-virksomheder med en kommende milliardomsætning.

Investeringer for halvanden milliard
Business Insider beskriver ganske kort, hvad de 12 it-enhjørninger arbejder med, og hvor meget virksomhederne har modtaget i investeringer.

Læs også: Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Af oversigten fremgår det, at Tradeshift har modtaget godt 850 millioner investeringskroner, mens investorerne har investeret godt 770 millioner kroner i Trustpilot.

Læs også: Guldregn over Trustpilot: Får en halv milliard kroner til udvikling

Udover de to danske selskaber består Business Insider-listen af europæiske it-enhjørninger af Foodpanda, Huddle, iZettle, Kreditech, Sigfox, Soundcloud, Takeaway.com, TheHut.com, Truecaller og Worldremit.

Computerworld har tidligere beskrevet historierne bag flere danske og internationale it-iværksættere, hvilket du kan læse mere om her. 

Læs også:
Unge iværksættere stormer frem: “Men hvor fanden skal en 18-årig vide fra, om han må trække printerpapir fra”