Category Archives: computer

Nulfejlskultur og store it-fiaskoer.

Det er et umage par, der går hånd i hånd.

Sådan fremstiller direktør Adam Lebech fra Dansk Industris it-brancheforening ITEK situationen for Skat, efter Skat har udført et større blodbad på direktørgangen og slagtet det store EFI-projekt, der blev skudt i gang helt tilbage i 2005.

Det var for øvrigt dengang, Nokia var mobilkongen og Microsoft endnu ikke havde lanceret Windows Vista.

At den slags projekter kan løbe så længe, er ifølge Adam Lebech et udslag af, at Skat – og andre offentlige myndigheder for den sags skyld – endnu har meget at lære af de bedste private virksomheder.

For ude i toppen af det private erhvervsliv går man nemlig i gang med it-udviklingsopgaver uden først at have skrevet en 50.000 sider lang kravspecifikation.

“Skat skal lære at fejle hurtigt. Hvis man i det sekund, hvor man erkendte, at EFI-projektet ikke kunne levere, havde droppet det, så ville vi stå meget bedre i dag. Det gør de bedste virksomheder i Danmark, og det gør de bedste software-virksomheder i hele verden,” siger Adam Lebech til Computerworld.

Læs også: Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter

Leverer systemet værdi?
At Skat i lighed med andre statslige virksomheder kaster sig ud i store projekter med dertilhørende kravspecifikationer, skyldes ifølge Adam Lebech at man er bange for at fejle.

Og så fejler man, hvorpå den næste kravspecifikation bliver endnu længere, fordi der findes en cover your ass-kultur, hvor det for alt i verden gælder om ikke at fejle.

“Sommetider kan man få den ide, at det offentlige går mere op i, at man får det, som man har skrevet i kravspecifikationen, end systemet reelt leverer værdi. Det offentlige skal holde op med at stille folk til ansvar hele tiden, for det giver ikke et bedre udviklingsmiljø,” lyder det fra Adam Lebech.

“Selvfølgelig skal ansvarlige medarbejdere og leverandører i visse tilfælde stilles til ansvar, men det skal ikke være en automatreaktion, der gør folk handlingslammede i det lange løb,” tilføjer han.

Udover at være direktør for ITEK har Adam Lebech selv en fortid som embedsmand, da han haft ledende stillinger i Finansministeriet, i Økonomi- og Indenrigsministeriet samt i IT- og Telestyrelsen. 

Læs også:
Skatteminister: Næsten alle Skats it-systemer skal udskiftes

Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Næsten alle Skats 200 it-systemer skal udskiftes over de kommende år, fastslår skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Skat skal over de kommende 15-20 år have udskiftes langt størstedelen af sine omkring 200 it-systemer.

Sådan lyder det fredag fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), som bebuder stor oprydning i Skat efter den seneste tids store skandaler – blandt andet på it-siden, hvor det dyre EFI-system har vist sig uanvendeligt.

Det kan du læse mere om her: Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Problemet begrænser sig imidlertid ikke kun til inddrivelsessystemet EFI, lyder det fra ministeren.

“Skats it-systemer er så forældede, så komplekse og så dårligt dokumenterede, at Skat over de næste 15-20 år står foran at skulle udskifte størstedelen af sine 200 it-systemer. Vi skal simpelthen give Skat en ny digital dna. Og dermed tager vi de første skridt til at bygge et helt nyt skattevæsen,” lyder det fra Karsten Lauritzen.

Det skal blandt andet ske med etableringen af en helt ny enhed i Skat, der får navnet ‘ImplementeringsCenter for Inddrivelse.’

Det skal stå i spidsen for udviklingen af EFI’s afløser, som skal udvikles langt mere organisk end EFI-systemet, ligesom gruppen får til opgave at udarbejde forslag til lov-ændringer, så skattelovgivningen kommer til at passe til den nye teknologiske virkelighed.

Ifølge skatteministeren deles de seneste mange års skiftende regeringers om ansvaret for den kritiske situation i Skat.

“Derfor har vi også et fælles politisk ansvar for at begrave stridsøksen om Skats organisation og i stedet blive enige om nogle fælles rammer, der kan få Skat tilbage på sporet,” siger ministeren.

Han understreger, at Skats ‘svære og grundlæggende’ udfordringer ikke forsvinder på kort tid.
“Jeg må ærligt sige, at de ikke forsvinder efter i dag,” siger han.

Læs også:

Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Avis: Skats it-direktør fyret på grund af EFI-ballade

Fem vilde tal om Skats gigantiske it-havari: Vidste du det om EFI?

Computerworld-læsere: Derfor plages det offentlige stadig af ekstremt dyre it-skandaler

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

EFI skal udfases gradvist og afløses helt af et nyt it-system i 2019.

Inden da skal det skandaleombruste system koste hoveder i Skat, og Kammeradvokaten skal undersøge leverandørerne, som er de samme leverandører, som står forrest i køen, når afløseren til EFI skal i udbud.

Det er konklusionen i det oplæg, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har fremlagt på et pressemøde i dag.

De sædvanlige mistænkte
Et nyt inddrivelsessystem er ikke nogen lille opgave, og listen over it-virksomheder i Danmark, som kan levere den vare er ganske lig listen over virksomheder, der har leveret skandalesystemerne Debitormotor og EFI.

“Det er jo et dilemma, når man står i sådan en situation som den her,” lyder det fra Karsten Lauritzen, da Computerworld spørger til det absurde i at lade de selvsamme virksomheder som skal undersøges af Kammeradvokaten byde på en erstatning for EFI.

Skatteminsteren har dog en idé til, hvordan man kunne gribe dilemmaet an.

“Man kan jo forsøge at skabe noget mere ejerskab ved for eksempel at bygge små projekter og bygge oven på dem.”

Mindre er bedre
En af de eksperter, som ved mest om offentlige it-projekter, er Erik Bonnerup, manden bag den såkaldte Bonnerup rapport fra 2001.

Han har længe anbefalet, at offentlige it-projekter blev gennemført i små funktionelle etaper, frem for som de mastodontiske og altomfattende systemer, som har voldt så store problemer for Skat.

“Vi foreslog jo allerede i vores rapport i 2001, at man opdeler den slags i mindre etaper. 80 porcent af det sådan et system skal kunne kan klares med 20 porcent af det arbejde, der ligger i et kæmpesystem,” lyder det fra Erik Bonnerup.

Han stiller sig dog stadig uforstående overfor, hvordan EFI overhovedet blev udarbejdet, som det gjorde.

“Det undrer mig meget, at man ikke læste vores rapport, inden man gik igang med et kæmpesystem som EFI.”

Læs også: Skats syge it-system skal kureres, men hvad fejler det egentlig?

Computerworld mener: Der ruller hoveder, så blodet sprøjet i Skat i dag. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) går til stålet med fyringen af en række topfolk i Skat og hård kritik af Skats it.

Han kalder Skats it-systemer “så forældede, så komplekse og så dårligt dokumenterede, at Skat over de næste 15-20 år står foran at skulle udskifte størstedelen af sine 200 it-systemer.”

Nu skal der ansættes 350 nye medarbejdere i Skat, som manuelt skal erstatte EFI, mens Skat vil i gang med at udvikle (endnu) et nyt it-system – i første omgang det såkaldte ‘SMI’ (Skats Midlertidige Inddrivelsessystem), som med tiden skal erstattes af et helt ny-udviklet inddrivelsessystem, som Skat selv vil udvikle.

Skat har desuden ‘hjemsendt’ it-chef Jan Topp Rasmussen – altså suspenderet på ubestemt tid- da han ifølge hans chefer har “arbejdet med styring, udviklingen og implementeringen af EFI.’

Også flere andre topfolk i Skat er blevet ‘hjemsendt’ i det, der mest af alt må ses som et politisk statement i en tid, hvor der hurtigt bliver rejst krav om ansvars-placering.

Vi kender ikke den nøjagtige begrundelse, som Skat har givet Jan Topp Rasmussen, men vi ved, at han blev ansat som it-chef i Skat i januar 2013 – samme år, som EFI efter flere års forsinkelser og fordyrelser blev sat i kraft (hvilket aldrig skulle være sket, lyder det nu fra skatteminister Karsten Lauritzen.)

Det er altid rart med en syndebuk, for så kan alle andre gå fri.

Det ændrer imidlertid ikke på, at én mand trods formelt ansvar ikke kan være ansvarlig for det kuldsejlede projekt, der lige fra begyndelsen for snart 10 år siden har voldt problemer.

Netop udpegningen af syndebukke er med til at understrege et af det offentliges store kultur-problemer, der i høj grad står i vejen for effektiv it-udvikling: Nemlig en nul-fejls-kultur, der gør, at ingen tør tage chancer, og ingen tør aflive it-projekter af frygt for, at det kan skade dem selv.

Det kan du læse mere om her: Offentlige topchefer står i vejen for it-udvikling: Derfor tør de ikke tage it-chancer

Mange problemer i lang tid
Skat har længe været plaget af store problemer med dels opkrævning, dels svindel med de såkaldte udbytte-refusioner , som samlet gennem de senere år har kostet det danske samfund milliarder af kroner i glippede skatte-indtægter.

Det er ganske vidst, at en væsentlig del af problemet skyldes Skats piv-dårlige inddrivelsessystem, EFI (‘Et Fælles Indrivelsessystem’), som trods ekstremt lang (og dyr) udviklingstid aldrig har fungeret ordentligt.

Problemerne kan imidlertid ikke henledes til en enkelt it-medarbejder i Skat – heller ikke selv om han har en del af det formelle ansvar.

Problemet med Skat-systemet stikker langt dybere – faktisk så dybt, at man kan tale om et strukturelt problem i den måde, som det offentlige håndterer sine it-projekter på.

Det underbygges af den lange række af offentlige it-skandaler, der med jævne mellemrum har præget dagsordenen i de seneste mange år:

Her har problemet dybest set været det samme: Uklare kravspecifikationer, ekstrem kompleksitet, problemer med projektledelse i det enorme projekt, for dårlig styring, for dårlig dokumentation.

Det skriger til himlen efter en helt ny måde at angribe de store og nødvendige it-udviklingsprojekter på det i offentlige.

Den gamle præmiehingst
Skat var i slutningen 2000′erne en præmie-hingst på it-siden med daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i spidsen.

Dengang blev Skat udset til at være blandt lokomotiverne i digitaliseringen af det offentlige og en af de organisationerne, der for alvor skulle vise de øvrige, hvordan geden skulle barberes.

Ideen med den digitaliserede inddrivelse og udnyttelsen af digitale hestekræfter i det komplekse skatte-system var – og er – helt rigtigt set.

Nu prøver Skat så igen: Denne gang med en helt ny metode, hvor Skat i et nyt center – ‘ImplementeringsCenter for Inddrivelse’ – skal udvikle et nyt inddrivelsessystem, der skal være klar i 2019.

Gruppen skal desuden komme med forslag til forenkling af lovgivningen på området.

Det er en helt ny tilgang, hvor Skat vil forsøge at angribe området mere holistisk – i modsætning til den klassiske metode, hvor den offentlige institution sender enorme krav-specifikationer på 40.000-50.000 sider i udbud, som ingen kan overskue, og hvor risikoen for havari derfor er meget stor.

Skat har i øvrigt gang i andre udviklings-projekter, der er tilrettelagt over samme skabelon.

Det kan du læse mere om her: Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system – vil selv udvikle det

Ganske vist mener kritiske røster på Christiansborg, at det offentlige skal holde sig langt væk fra at udvikle egne it-systemer. Men er det nu også så dum en ide? Det vil tiden vise.

Computerworld har fornylig fortalt om de store forskellige på it-udvikling i det offentlige og det private: Det private erhvervsliv arbejder efter ‘fail fast’-metoden, hvor man afprøver ideer og afliver dem, hvis de ikke fungerer. Det offentlige er omvendt præget af en nulfejls-kultur, hvor der – som vi har set i dag – skal rulle hoveder, hvis noget går galt.

Det kan du læse mere om her: Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter

Den tilgang må og skal ændres, hvis det offentlige skal have ordentligt fat.

Er det noget, der omsider vil ske nu?

Læs også:

Offentlige topchefer står i vejen for it-udvikling: Derfor tør de ikke tage it-chancer

Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Computerworld-læsere: Derfor plages det offentlige stadig af ekstremt dyre it-skandaler

LA: Derfor skal staten holde sig langt væk fra at udvikle egne it-systemer

Skatteminister Karsten Lauritzen.

Fusk med udbytteskat og det havarerede inddrivelsessystem EFI.

Alt det og meget mere, skal der nu gøres op med i Skat.

Det fremgår af den handlingsplan for Skats fremtid, som skatteminister Karsten Lauritzen her til middag har præsenteret for offentligheden.

Ministeren har sikret sig bred politisk opbakning til redningsplanen, som blandt andet betyder, at Skat får lov til at ansætte 400 nye medarbejdere, som skal sætte fart på inddrivelsesområdet og styrke kontrollen med refusion af udbytteskat.

Som en del af planen varsler ministeren, at der skal laves en helt ny it-strategi i Skat, ligesom it-området skal reorganiseres. Desuden får Skat nu hjælp fra et særligt it-board, som skal sammensættes af danske og internationale it-eksperter, som skal rådgive Skats it-direktør.

Desuden vil ministeren gradvis lukke ned for det skandaleramte inddrivelsessystem EFI i en såkaldt “kontrolleret nedlukning”. Som erstatning skal Skatteministeriet selv stå i spidsen for udvikling af et nyt it-båret inddrivelsessystem, som skal stå klar til brug i 2019.

Udviklingsarbejdet kommer til at foregå i et nyoprettet ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI), som formentlig kommer til at arbejde efter samme principper som ministeriet bruger til udvikling af et system til administration ejendomsvurderinger.

Parallelt med udvikling af et nyt it-system skal ICI komme forslag til en forenkling af lovgivningen inddrivelseslovgivningen

Læs også: Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system – vil selv udvikle det

Samtidig med lanceringen af handlingsplanen er i alt fem chefer i Skat blevet sendt hjem, mens Skat undersøger om de kan drages til ansvar for det nuværende kaos.

Læs også: Skats it-direktør fyret på grund af EFI-ballade

Skatteminister Karsten Lauritzen siger i forbindelse med handlingsplanen:

“Skats it-systemer er så forældede, så komplekse og så dårligt dokumenterede, at Skat over de næste 15-20 år står foran at skulle udskifte størstedelen af sine 200 it-systemer. Vi skal simpelthen give Skat en ny digital dna. Og dermed tager vi de første skridt til at bygge et helt nyt skattevæsen.”

Ministeren siger desuden, at ansvaret for skandalerne i Skat deles af skiftende regeringer.

“Derfor har vi også et fælles politisk ansvar for at (…) blive enige om nogle fælles rammer, der kan få Skat tilbage på sporet. Derfor er jeg også glad for, at et bredt flertal blandt Folketingets partier bakker op om det mål.”

Karsten Lauritzen siger samtidig, at Skats egen undersøgelse af EFI-projektet har afsløret “alvorlige svigt” i dele af Skat, som altså får personalemæssige konsekvenser for de ansvarlige chefer.

“Visse ledere tæt på systemet gav et indtryk af, at EFI var køreklart, selv om det reelt ikke var tilfældet. Det er naturligvis meget alvorligt. Skats direktør har orienteret mig om, at der i denne sag også er draget en række personalemæssige konsekvenser,” siger skatteministeren.

“EFI har været et smertensbarn gennem rigtig mange år. Det er desværre svært at komme i tanke om et it-projekt, der er slået mere fejl. Og med den viden, vi har i dag, skulle systemet aldrig have været sat i drift. EFI-systemet er så fejlbehæftet og ineffektivt, at der overordnet set ikke er anden mulighed end at lukke det ned.”

Læs også:

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Nordamerika har uddelt de allersidste tilgængelige IPv4-adresser, og bøtten er nu endegyldigt tom.

Det sker efter mange års advarsler om, at kassen med tilgængelige IPv4-adresser var ved at være tom, og at virksomheder, organisationer og andre omgående burde skifte til den afløsende protokol, IPv6.

Den gamle IPv4-internetprotokol stammer helt tilbage fra 1981.

Den har maksimalt plads til 4,3 milliarder unikke internet-adresser, mens afløseren IPv6, der blev lanceret i 1999, har nok adresser til at kunne håndtere internettet i flere generationer.

Der findes stadig tilgængelige IPv4-adresser rundt omkring, men den amerikanske internet-organisation ARIN, har ikke flere på lager.

Det betyder, at der alene vil kunne uddeles flere IPv4-adresser i USA og Canada, hvis ARIN bliver tildelt flere adresser fra den globale internet-organisation, Internet Assigned Numbers Authority, eller hvis nogle allerede anvendte adresser bliver returneret.

Desuden er der opstået et nyt marked for handel med gamle IPv4-adresser, nemlig det såkaldte transfer-marked. Her bliver ‘brugte’ IPv4-adresser handlet for omkring 75 kroner stykket.

Ved at afslutte puljer
Også andre af verdens internet-organisationer er ved at afslutte deres puljer af IPv4-adresser.

Det gælder således organisationen Ripe NCC (Réseaux IP Européens Network Coordination Centre), der håndterer IP-adresser i Europa, Mellemøsten og dele af Asien.

Ripe NCC fik tildelt sin sidste pulje af IPv4-adresser i 2012. Ripe NCC ligger for tiden inde med 16,5 millioner ledige IPv4-adresser, der er de sidste af slagsen, som vil blive uddelt i organisationens dækningsområde.

Alle internet-organisationerne opfordrer leverandører, organisationer og virksomheder til at sørge for at skifte til IPv6-protokollen – ikke mindst hvis de vil med på det spirende Internet of Things, hvor milliarder af sensorer, apparater og andet skal kobles på nettet.

Det vil forøge efterspørgslen efter IP-adresser ganske betydeligt og sætte betydeligt pres på uddelingen af de pågældende protokoller.

Læs også:

Slut med IPv4-adresser: Nu uddeles de allersidste

10 gratis værktøjer til router- og IP-administration

Fredag kommer Apple Watch til salg herhjemme, og der er givetvis en del danskere, som spørger sig selv:

“Skal jeg købe det, eller skal jeg lade være?”

Her på Computerworld-redaktionen er vi to personer, der har haft uret på vores håndled gennem næsten et halvt år.

Begge er glade for uret. Men ikke desto mindre er det umuligt for os at svare entydigt på, om du skal købe et Apple Watch.

Det afhænger af dine præferencer og din levevis. 

Derfor giver vi dig i stedet fire gode grunde til at købe uret. Og fire gode grunde til, at du skal lade være. 

Inden du køber det, bør du dog være opmærksom på, at Apple Watch udelukkende virker med en iPhone 5 eller nyere.

Derfor bør du købe et Apple Watch:
1. Du bruger din smartphone mindre
I dag omgiver vi os med dimser, der suger tid fra os, og her på redaktionen er vi næppe de eneste, der oplever, at et hurtig kig på mobilen ender med, at vi kigger ned i skærmen i flere minutter. 

Når telefonen brummer i lommen, giver Apple Watch dig mulighed for hurtigt at tjekke notifikationen, afvise opkaldet eller besvare sms-beskeden. 

For få uger fortalte en kammerat, at han overvejede at købe et Apple Watch. Men han tilføjede lettere frygtsommeligt: “Jeg tror desværre, at det bliver endnu en tidsrøver.” 

Men nej, Apple Watch tager ikke tid fra dig.

Du kommer ikke til at spille spil, læse lange artikler eller fortabe dig i din Facebook Timeline på et Apple Watch. Det er hverken uret eller dit håndled bygget til. 

Tværtimod vil Apple Watch formodentligt betyde, at du kommer til spare tid, fordi du bruger din telefon lidt mindre i dagligdagen. 

2. Batteriet er ikke et problem – tværtimod
Meldingen om at et Apple Watch skal oplades dagligt har fået mange til at forholde sig skeptisk til uret. 

Men batteritiden bør ikke give grund til at større bekymring, for i praksis er det intet problem.

Du sætter uret på opladeren, når du går i seng og tager det på, når du står op.

Har du den store udgave af uret på 42 mm vil du sjældent opleve, at batteritiden når under 50 procent, og med den lille udgave på 38 mm vil batteriet sjældent ryge under 35 procent. 

Du skal dog være opmærksom på at fitness-funktionen, hvor pulsmåleren er tændt hele tiden, kan gøre et relativt stort indhug i batteritiden.

Det gælder især, hvis du ejer den mindste udgave af uret på 38 mm. Det skal dog ganske store træningsmængder til, før du vil opleve, at uret løber tør for batteri i utide.

3. Fordi du gerne vil have et ur 
Jep, så simpelt er det: Du skal købe et Apple Watch, hvis du i forvejen er teknologi-interesseret, iPhone-bruger og står og mangler et ur.

For Apple Watch er først og fremmest et ur, og ur-funktionaliteten er formodentligt den, som du kommer til at bruge mest.

Det er i hvert fald den oplevelse, som vi har her på redaktionen. Men derudover tilbyder Apple Watch en masse anden funktonalitet, der gør det til mere end blot et almindeligt ur. 

4. Du kan få hjælp til et sundere liv 
Du skal leve sundere. Det er et af Apples mål med Apple Watch. 

Det skal urets indbyggede aktvititetsensor hjælpe med. Den registrerer, hvor meget brugeren bevæger sig, motionerer og står op i løbet af dagen, og uret fastætter desuden et dagligt mål, som du skal opnå. 

Men virker det så? Det gør det på denne skribent. Jeg når ikke altid mine mål, men jeg gør rent faktisk indsats for at nå dem, og jeg har flere gange været en tur op og ned af vejen en sen aftentime for at nå dagens mål. 

Det er næppe alle, som denne form gamefication virker hos. Men har du motivationen, så kan Apple Watch få dig til at leve en smule sundere end du gjorde før.

Derfor skal du IKKE købe et Apple Watch:
1. Du kan ikke noget, som du ikke kan med din iPhone
Med Apple Watch kan du måle din puls. Men derudover kan du groft sagt ikke noget med det, som du ikke kan med din iPhone.

Derfor bliver samtaler med folk, der spørger til uret, ofte noget a la: “Du kan se dine SMS”, “Du kan holde øje med din kalender” og “Du får besked når nogen ringer” … “Ja jeg ved, at det kan du også på din telefon…det her er bare lidt anderledes”. 

Så notifikationer, aktivitetsmåling, apps og tid er alt sammen noget, som du også kan se med på iPhone.

Spørgsmålet er derfor om, du mener, at det er en særlig enhed til knap 3.100 kroner værd?

2. Næste generation kommer “snart”
Selv hvis du har lyst til at investere i et Apple Watch, bør du være opmærksom på, at der formodenligt kommer en ny udgave af Apple Watch til foråret.

Apples produkter følger som regel cyklus, der betyder, at de bliver opdateret efter et år.

Såfremt Apple følger samme fremgangsmåde, så vil der komme en ny udgave og bedre udgave Apple Watch om blot seks-syv måneder.

Anden generation af både iPhone og iPad bød på betydeligt forbedringer, og derfor kan du med fordel vente et halvt år, før du investerer i et Apple Watch.

3. Det har ingen gps
Apple Watch har ingen indbygget gps, og derfor vil det for hardcore-løbere næppe kunne erstatte deres traditionelle løbe-ur med gps.

Det er dog muligt at kalibrere urets skridtæller på en måde, der ifølge Apple kan gøre uret i stand til at opmåle din distance relativt præcist. Alternativt gør Apple Watch brug af din iPhones gps. Hvis du altså medbringer telefonen.

Og det er kun i teorien. For i vores test overdrev Apple Watch konstant vores distance med 20 procent. Så fem  kilometers løbetur (ifølge to GPS-ure) bliver på vores ure altid til seks kilometer. 

Så løber du skal du holde fast i dit GPS-ur. 

4. Du har allerede et ur
Apple Watch er i bund og grund bare et ur med ekstra digitale funktioner.

Hvis du har et ur, som du er glad for, bør du overveje om de ekstra digitale funktioner er grund nok til at skifte det ud.

Ikke mindst hvis dit ur både har været beskosteligt og har en affektionsværdi knyttet til sig.

Har du selv et smartwatch? Så del meget gerne dine erfaringer i kommentarfeltet herunde.

(- og har du ikke tænkt dig at købe et smartwatch så er det helt fair, men vi vil gerne høre fra dig som faktisk har købt et ur)

Læs også:
Hos disse danske butikker kan du købe Apple Watch

Efter seks uger med Apple Watch: Her er vores endelige dom

Læs principal architect Kamala Subramaniams forklaring på ACS her: Microsoft showcases the Azure Cloud Switch (ACS)

Det ville have været aldeles utænkeligt for nogle år siden, men ikke længere: Microsoft er kar med et Linux-baseret styresystem, som selskabet har udviklet fra bunden.

Systemet hedder Azure Cloud Switch – eller blot ‘ACS’ – og er udviklet specielt til brug i datacentre.

Microsoft har selv udviklet systemet, da selskabet ikke har været i stand til at finde et styresystem blandt de mange i markedet, som lever op til selskabets ret specifikke krav på dette område.

Ifølge chef-arkitekt i Microsofts Azure Networking, Kamala Subramaniam, bygges traditionel switch-software typisk med ret bred appeal, så den kan anvendes af flere kunder, i flere forskellige scenarier og med en række forskellige features.

Specifikt system
Men Microsoft har haft brug for et stærkt målrettet styresystem med en række specifikke fokus-områder inden for selskabets Datacenter Networks, hvor løsningen skal anvendes til at “løse, test og afhjælpe bugs i netværks-enheder hurtigere end det kan lade sig gøre nu,” hedder det.

Med ACS bliver det ifølge Microsoft desuden muligt at skalere op og ned langt bedre, end det er tilfældet i dag.

“Sammen med den åbne, standardiserede SAI-interface kan vi med ACS udnytte ny hardware hurtigere [...] samtidig med, at vi kan køre på flere forskellige platforme,” skriver Kamala Subramaniam.

Microsoft har i de senere år gradvist sluttet fred med nærmest alle selskabets tidligere hoved-fjender.

Fornylig indgik selskabets eksempelvis en tæt samarbejdsaftale med VMware, hvilket du kan læse mere om her:

Har sluttet fred
Det er ikke mange år siden, at Microsoft var den direkte modsætning til open source og med sin proprietære og stærkt pengegivende tilgang til software-udbredelse var et hade-objekt blandt open source-folket.

Det var dengang, hvor Microsofts daværende topchef, Steve Ballmer, kaldte Linux en ‘kræft-sygdom, der sætter sig på al intellektuel ejendom, som det berører,’ og hvor fronterne var trukket hårdt op.

Microsoft har gradvist nærmet sig open source-tankegangen i de senere år – fra de første spæde bidrag til Linux-kernen til de seneste engang aldeles utænkelige beskeder om, at Microsoft i dag simpelthen elsker Linux.

Microsoft har også gjort .Net-frameworket til open source, mens Linux-løsninger fra Oracle, IBM, Cloudera Hadoop og Core OS i dag kører helt sidestillet i Microsofts store cloud-service, Azure.

Det nye åbne Microsoft
I det seneste år har stort set alle Microsofts produktmæssige og strategiske beslutninger været centreret om cloud’en.

Det betyder, at Microsoft er i fuld gang med at fjerne sig fra sit mangeårige fokus på Windows som selskabets kerne-produkt, og åbnet armene for software, som ikke er udviklet af Microsoft selv, ligesom selskabets løsninger i stigende omfang tilbydes til brugere på konkurrerende platforme.

Du kan læse mere om Microsofts store strategi-skifte her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

En af de hedeste drømme i den europæiske union er at sikre et frit indre marked, hvilket naturligvis også gælder for det digitale indre marked.

Derfor har EU i går åbnet for en offentlig høring omkring geoblocking og andre geografisk baserede restriktioner, der kan forhindre europæere i at sælge eller købe varer og tjenesteydelser i EU-landene.

“Høringen dækker eksempelvis kunder, som er blevet opkrævet forskellige priser eller tilbudt en række forskellige varer, der afhænger af, hvor de bor,” lyder det i høringsoplægget fra EU-Kommissionen.

Du kan selv finde høringsmaterialet på EU’s hjemmeside.

Skal løbes i gang
Her kan private såvel som virksomheder komme med deres indspark til blandt andet geoblocking-spørgsmålet, hvor svarene forventes at blive medtaget i den kommende strategiplan for det digitale indre marked, der ser dagens lys i næste måned.

EU-Kommissionen har tidligere på året ridset sine planer op for det digitale indre marked, hvor den tidligere estiske premierminister, Andrus Ansip, er udpeget som såkaldt superkommissær for at få det til at ske. 

Læs også: EU’s nye digitale oprydder: Han skal indføre det fælles digitale marked

Trods mange ihærdige forsøg på at løbe det digitale indre marked i gang, er det endnu ikke rigtigt lykkes, men det skal der altså laves om på.

60 milliarder til Danmark
For der er mange penge i de grænseoverskridende handler, vurderer EU.

EU-Kommissionen har tidligere udmeldt på, at digitaliseringen skal udgøre fire procent af den samlede forventelige vækst på fem til syv procent i bruttonationalproduktet (BNP) i de kommende år.

Målt på det danske BNP vil det i kroner og ører betyde en vækst på op mod 60 milliarder kroner i den danske andedam.

Udover høringen om geoblocking har EU også i dag søsat en høring, der er noget mere omfattende, da den omhandler de regulatoriske krav til online-platforme herunder miljøkrav og datakrav i vores nuværende cloud-æra.

Denne anden høring kan du også finde på EU’s hjemmeside, hvor der er åbent for indspark fra borgere, virksomheder og interessegrupper.

Læs også: 
Den store plan: It bliver hele Europas redningskrans

Der findes som bekendt milliarder og atter milliarder linier af kildekode til alverdens it-systemer, men ikke al kode er skrevet lige godt.

Software-udviklere har ofte ret fastlagte holdninger til, hvad der gør en rå kode ‘god’ eller ‘dårlig,’ og det er langt fra altid, at de er enige.

Nogle ting er de imidlertid ret enige om, beretter Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, der har gennemgået flere store udvikler-foraer for holdninger til ‘god’ og ‘dårlig’ kode.

1: Skal være nem at læse
Den måske vigtigste egenskab for ‘god’ kode er, at den skal være nem at læse, og dette er langt de fleste software-udviklere rørende enige i.

En letlæselig kode gør det nemt for andre udviklere at forstå, hvad koden handler om, og hvad meningen med den er.

“Efter min mening har udvikleren ikke været dygtig nok, hvis jeg ikke kan forstå hans hensigt i løbet af maksimalt fem minutter,” lyder det således fra en senior-udvikler – Luke Burnham – som Computerworlds amerikanske søstermedie har talt med.

“Computeren er ligeglad med variable navne eller mellemrum mellem linier, men det gør mennesker. Kode bliver skrevet én gang, men bliver læst hundredevis af gange,” siger han.

En anden softwareudvikler peger på, at ‘god’ kode betyder, at den skal være skrevet i en konsistens stil med ordentlige mellemrum, ordentligt indrykning og et godt flow samt med betegnelser, der ‘giver mening.’

Godt med gode kommentarer
Masser af kommentarer og forklaringer hører også til enhver god kode. Grunden er simpel: Gode kommentarer gør det nemmere hurtigt at forstå koden, og hvad hensigten med den er.

En udvikler understreger, at forklaringerne i kommentarfelterne ikke skal handle om, hvad en funktion eller kodesekvens gør, men hvorfor den gør det.

“Kommentarerne til god kode skal gøre det klart for andre, hvad der egentlig foregår i udviklerens hoved, mens han skriver koden,” skriver han.

Forklaringerne gælder i øvrigt over udvikleren selv, da ingen udvikler kan huske intentioner og planer til al den kode, som han har skrevet i tidernes løb.

Ordentlige kommentarer kan derfor være nyttige for udvikleren selv, hvis koden skal modificeres engang i fremtiden.

Den skal være simpel
God kildekode er enkel – også selv om den samlet ofte vil være i stand til at udføre komplekse opgaver.

Dermed vil gode udviklere være i stand til at løse opgaven uden at over-komplicere tingene, hedder det.

“Hvert stykke kode bør udføre én opgave, som til gengæld skal udføres perfekt. Dernæst skal det næste stykke kode udføre den næste opgave. De bedste løsninger er ofte de mest enkle,” lyder det fra en udvikler.

Desuden er der bred enighed om, at der er en sammenhæng mellem kode-kompleksitet og antallet af bugs.

Den skal være fleksibel
Der vil ofte være behov for, at funktionaliteten i et stykke kode justeres, udbygges eller genbruges andre steder, som tiden går, og behovene ændrer sig.

Derfor er det vigtigt, at koden er skrevet på en måde, så den er fleksibel.

Det er selvfølgelig umuligt at forudsige, hvad fremtidens behov bliver, men det kan godt lade sig gøre, at skrive koden, så den kan udbygges og justeres med så få ændringer som muligt.

Som en udvikler skriver, er det ultimative tegn på, at din kode er godt skrevet, hvis “den helt nye medarbejder får besked på at modificere den kode, som du skrev for seks måneder siden, og aldrig nogen sinde henvender sig til dig for at stille dig et spørgsmål.”

Den er nem at vedligeholde
Det er mere end sandsynligt, at din kode vil indeholde bugs – også selv om den er fantastisk godt skrevet – for det gør langt størstedelen af den kode, der bliver skrevet.

Og det betyder jo, at der skal rettes i koden, så bug’en kan fjernes.

Der er bred enighed blandt udviklerne om, at det er grundlæggende for ‘god’ kode, at den skal være nem at rette i.

“Al kode skal vedligeholdes, og den opgave skal være så nem som muligt,” lyder det fra en udvikler.

En anden skriver: “Den store forskel mellem kode, der bare fungerer og kode, der er fantastisk, er vedligeholdelses-venligheden ['maintainability'].”

Den skal fungere
Det er jo et ret oplagt kriterium for en god kode, men vi tager den ikke desto mindre med her.

For det er grundlæggende for enhver ‘god’ kode, at den skal fungere efter hensigten og løse alle de ønskede opgaver, som den er skrevet til.

Har vi glemt noget? Hvad synes du er et fællestræk for al god kode? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Verdens måske allerbedste og mest indflydelsesrige programmører

12 tastaturer som udviklere og kodefolk holder meget af