Category Archives: computer

“Vi har arbejdet hårdt på det her, til beslutningen kom i går [torsdag, Red].”

Sådan beskriver administrerende direktør i Telia Danmark, Søren Abildgaard, forløbet forud for dagens overraskende melding om, at den stort anlagte fusion af Telia og Telenor helt droppes.

“Det er jo en styrekomite, der kommer med den beslutning, så jeg har sammen med Telenor arbejdet hårdt på, at det her skulle ske frem til i går, hvor meddelelsen kom,” siger han til Computerworld.

Læs også: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Søren Abildgaard gentager den forklaring på den dramatiske beslutning, som TeliaSonera-koncernens CFO kom med her til morgen – læs den artikel her:

“Kommissionen vil ikke tillade det på de her vilkår, og vi er fra Telias side – det er det eneste, jeg kan snakke om – ikke interesserede i at inkludere frasalg af flere assets,” lyder det fra den danske Telia-direktør.

De her krav fra EU’s side må vel have overrasket jer, for normalt har man vel klappet den slags ting af på forhånd?

“Det er jo en iterativ proces, og alle markeder er forskellige, så der er ikke lige en standard-kogebog eller opskrift på, hvordan man gør.”

“Men det, der måske kommer lidt bag på os, er, at de har ændret præcedens en smule i Kommissionen. Vi har ikke i de fusioner, vi har set i Tyskland, Østrig og Irland, set, at der har været så skrappe krav, som dem vi har set i Danmark, så det er kommet bag på os.”

Søren Abildgaard har selv været en af de tre topledere, der var udnævnt til at lede fusionen af de to selskaber, men nu er han tilbage som helt traditionel administrerende direktør i Telia Danmark.

“Ja, jeg fortsætter som administrerende direktør, og vi fortsætter med det setup, vi har haft – vi har hele tiden konkurreret, for det er jo et lovkrav. Det vil vi selvfølgelig fortsætte med.”

Klar til nye fusioner og opkøb
Han tilføjer samtidig, at Telia nu befinder sig i en ny situation, efter at fusionen med Telenor er droppet.

“Der er jo mange veje til Rom, og vi skal nu finde ud af, hvilken vej, vi tager. Fusionen har vi arbejdet benhårdt på indtil i går. Når vi så finder ud af, at det kan vi ikke, så må vi finde på nye veje.”

“Vi har sådan set siden 2011 kunnet vokse basen år for år, og vi har det højeste ARPU-niveau, og så skal vi være dygtigere til at tage en større del af værdikæden derude,” siger Søren Abildgaard.

Læs også: Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Inkluderer de strategiske muligheder, I nu skal ud og afsøge, også en ny fusion med andre?

“Vi vil være åbne overfor alle forretningsmuligheder. Det er bare et spørgsmål om matematik.”

“Den her er så skrinlagt, men man kan sagtens forestille sig, at vi købte et selskab, som tilførte noget i værdikæden. Det må tiden vise.”

“Men vi har jo en forretning, der er cash flow-positiv, så vi har ikke nogen krise. Vi taber bestemt ikke penge – vi genererer penge. Vi vil gerne generere mere, og det her var en god måde at gøre det på, hvor vi også fik mulighed for at investere mere.”

“Men man skal ikke lade sig slå ud. Når det ikke lykkes, må vi jo prøve noget andet, og det er det, vi gør nu.”

“Det er ren matematik”
Hvor kom beslutningen om at droppe fusionen helt præcis fra

“Det er jo en styrekomites beslutning om at trække ansøgningen tilbage. Det er det, vi har gjort.”

Styrekomiteen har bestået af både folk fra TeliaSonera og fra Telenor, som så i sidste ende vurderede, at det ikke gav mening at fortsætte forsøget med at opnå en fusion.

“Det, vi kan vurdere – og det er selvfølgelig kun Telia-delen, for jeg har ikke indsigt i Telenor – er, at det for vores vedkommende ikke længere kunne betale sig, og så er det jo ren matematik, at det ikke er god forretning at gøre det.”

“Vi er sat i verden for at passe på shareholder-value, og så længe, at det er tilfældet, må vi tage den vej, der viser det,” siger Søren Abildgaard.

Han oplyser, at Telia-medarbejderne er orienteret om situationen med den droppede fusion torsdag klokken 10.

Læs også:

BREAKING: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Læs også:

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede

[b]Droppet Telia/Telenor-fusion vil ramme TDC hårdt – men er en kæmpefordel for 3[/b]

Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager og hendes folk har gransket den mulige Telia-Telenor-fusion i dybden siden 8. april og har nu vendt tomlen nedad.

Afslaget for de nordiske telegiganters fusion i Danmark skyldes ifølge en en kortfattet pressemeddelelse fra Margrethe Vestager, at fusionen ikke vil sikre en fri og lige konkurrence.

“EU’s fusionskontrol skal sikre, at en virksomhedsomlægning ikke fører til mindre innovation, højere priser og begrænsede valg for kunderne, samt ikke begrænser konkurrencen i det indre marked,” indleder den danske konkurrencekommissær sin udtalelse.

“I den konkrete sag, der er baseret på kommissionens dybdegående analyse, er vi overbeviste om, at de betydelige konkurrenceproblemer krævede en lige så væsentlig kur. Det betød oprettelsen af en fjerde mobiloperatør,” forklarer Margrethe Vestager.

Læs også: 

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede

[b]Droppet Telia/Telenor-fusion vil ramme TDC hårdt – men er en kæmpefordel for 3[/b]

Telia og Telenors beslutning om at droppe den planlagte fusion mellem de to selskaber skaber røre i andedammen og ryster posen på det danske telemarked godt og grundigt.

Læs nyheden her: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

For der er stadig brug for, at antallet af store telespillere bliver nedbragt fra de nuværende fire – TDC, Telenor, Telia og 3 – til tre.

Det mener Morten Imsgard, der er aktieanalytiker hos Sydbank med speciale i teleselskaber

“Der må ske noget andet i Danmark, og lige nu ser jeg to muligheder: Der kan ske en anden form for konsolidering, eller en aktør kan vælge at trække sig,” siger han.

Det er dog ikke kun Telia og Telenor, der får travlt på ledelsesgangene, Det bliver der også hos TDC og 3.

Stort tilbageslag
Hvad kommer dette til at betyde helt konkret?

“Det er et stort tilbageslag for konkurrence-situationen på det danske marked. Det hele bliver nul-stillet, og vi får tre aktører, der vil konkurrere på prisen og så TDC, der forsøger, at sætte en helt anden dagsorden, hvor der er fokus på indhold, tjenester og kvalitet,” siger Morten Imsgard.

“For TDC er dette en rigtig dårlig nyhed. TDC havde set frem til en stærk konkurrent, der også ville kæmpe på kvalitet og ikke på prisen. Den mulighed forsvinder nu ud i det blå.”

Så den manglende fusion mellem Telia og Telenor får også kæmpe-konsekvenser for TDC’s strategi?

“Ja, den bliver vanskeligere at fører ud i livet. TDC bliver nu ene om at være bannerfører for at overbevise kunderne om, at der er andet end prisen, der er vigtigt, og at kvalitet koster. Det har indtil nu vist sig at være meget svært, selv med produkter som Telmore Play, der nøgternt set er interessant for rigtig mange danskere, men ikke den store salgs-succes for TDC,” siger Morten Imsgard.

Han peger på, at Telia og Telenor nu har et kæmpe behov for at tiltrække nye kunder, hvilket på den korte bane kun kan gøres ved at sænke priserne.

“De danske forbrugere kan således få lavere priser på den korte bane. Men det er en ødelæggende strategi for telebranchen, der udhuler sit eget marked med denne politik. Der vil ikke være penge til udvikling af eksempelvis netværket, hvis priserne bliver ved med at gå ned.”

Giver en ny mulighed for 3
På den anden side er der grund til glæde hos teleudbyderen 3.

Der har tidligere været snak om, at 3 ville købe Telenor. Er det stadig en løsning?

“Det er min analyse, at 3 vil forsøge at foretage en konsolidering. At fusionen mellem Telia og Telenor ikke går igennem, er ikke et endegyldigt nej til fusioner i Danmark. Der bør være en ny mulighed hos EU-Kommissionen.”

Og der er grund til optimisme hos 3.

“I dag må de juble hos 3. Virksomheden stod til at blive kørt ud på et sidespor i Danmark, men nu får det en ny chance. Faktisk har 3 vist, at selskabet er meget interesseret i at indgå i konsolideringer på europæisk plan. Det tror jeg også gerne, at 3 vil i Danmark.”

En løsning mellem 3 og Telenor vil således blive prøvet, men Morten Imsgard mener ikke, at det bliver en nem løsning.

“Det bliver selvfølgelig svært, men nu har vi fået afprøvet Telia og Telenor-modellen, og den viste sig ikke at holde. Det må betyde, at der skal skabes plads til en ny løsning.”

Hårde EU-krav
Du følger telemarkedet meget tæt. Blev du overrasket over udmeldingen?

“Ja, det gjorde jeg. Telia og Telenor har ikke noget godt alternativ til en sammenlægning, og derfor er det min overbevisning, at de to parter er klar til at strække sig langt,” siger han og fortsætter:

“Resultatet må være et udtryk for, at EU-kommissionen har presset hårdt på og opstillet nogle krav, hvor parterne ikke kunne se en ny forretning. De må være blevet presset med nogle meget hårde krav, for at de nu smider håndklædet i ringen,” lyder hans analyse.

Læs også:
Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Musikken til din fest skal afspejle, hvem der er på besøg, og hvad I godt kan lide at høre, når I er sammen. Det er målet bag Prizm. En lille maskine, som var en løs tanke for to år siden, og bliver lanceret til salg i oktober

Hvad kan den?
Prizm er en lille pyramideformet maskine, som scanner playlister på cloud-musiktjenester for dig og alle andre i rummet, som har den tilhørende app på deres smartphone eller andre smart-devices.

Appen fungerer også som fjernbetjening, hvor brugerne eksempelvist kan justere indstillinger for humør og persongenkendelse.

Læs også: Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner

Prizm er bygget ud fra devisen, at alle har højtalere allerede, så den kan tilsluttes til dit system via TOSLINK, Bluetooth eller 3.5mm jack.

Ud fra hver enkelt persons præferencer afspiller den så musik, som passer til den fælles smag baseret på information om, hvad striben af brugere kan lide at høre på det tidspunkt af døgnet og i hinandens selskab -selvfølgelig i et lydniveau tilrettelagt af en sensor, der måler baggrundsstøjen i lokalet.

Det hele sker på baggrund af dine tryk på kun to knapper. Et hjerte for musik som du godt kan lide og et kryds for musik, som du ikke vil høre lige nu.

Motoren bag det hele er en algoritme, som tager ved lære af brugernes adfærd og spiller ny musik baseret på deres præferencer.

For eksempel begynder Prizm straks spille musik, der går direkte i mellemgulvet, når din kæreste går ind ad døren, hvis du konsekvent har hørt Barry White, hver gang din udkårne har været på besøg.

Brugerne forbedrede udviklingen
Oprindeligt var Prizm en flad blå æske med mange knapper, men betatestere ville hellere have en simpel løsning med to knapper, så man integrerede mange af knappernes funktioner i algoritmen bag processen i stedet.

“Oprindeligt havde vi en knap, som gjorde, at et nummer aldrig blev spillet igen. Men folk var bange for at bruge den. Det var for stor en beslutning helt at afvise et nummer. Da vi lagde den funktion ind i algoritmen bag knappen, som springer et nummer over i stedet, begyndte det at fungere meget bedre,” fortæller Pierre Gochgarian.

Musik uden smartphone
Når først Prizm har fået adgang til dine konti hos musikstreaming-tjenesterne, behøves din telefon som sådan ikke længere. Prizm opretter selv kontakt til dine playlister og registrerer hvilke andre telefoner med Prizm appen, der er til stede.

Fremtidens musikafspiller skal kende dig
At Prizm kan lære, hvad brugeren vil høre hvornår og med hvem, er hele pointen bag en device, som ellers bare var endnu en måde at høre musik fra dine streamingtjenester på.

Men i en IoT baseret verden hvor alt tilpasser sig til den enkelte bruger, skal din musik selvfølgelig også være optimeret til den specifikke situation og bruger.

Det er pointen i det oplæg, som Pierre Gochgarian holdt om fremtiden for lyd som en del af IFA TecWatch, et forum for iværksættere og forskere, som løb under hele dette års IFA.

I dag kan Pierre Gochgarian kalde sig co-founder og CEO i Ubithings. Det firma han og vennerne har stiftet for at sælge Prizm. Men det lå ikke i kortene for et par år siden.

Under IFA holdt Pierre Gochgarian et oplæg om fremtidens lyd som en del af TecWatch. Foto: Joachim Selliken

Netværk, nætværk, netværk
For to et halvt år siden sad Pierre Gochgararian og hans venner og brokkede sig over Spotify.

Hvorfor kan man ikke bare høre musik fra alle dem, der er til festen, uden at skifte fra den ene telefon til den anden, klagede de til hinanden.

Et halvt år senere sagde de alle sammen deres stillinger op og arbejdede fuldtid på Prizm.

De fire mænd indså hurtigt, at de ikke kunne komme i mål med deres idé uden hjælp udefra.

“Det har hjulpet os meget, at vi ikke har kæmpe egoer. Som startup skal man indrømme, at man må lære af andre, der har været i samme båd.”

Pierre Gochgarian og hans tre venner diskuterede de problemer og udfordringer, som de mødte i udviklingprocessen med andre iværksættere til middage arrangeret af iværksætternetværket Hardware Club, som siden selv er vokset til en selvstændig virksomhed, som faciliterer kontakt imellem lovende iværksættere og de virksomheder og investorer, som de har brug for.

Det er nemlig de færreste, der har overblik nok til forhandle produktion hjem i Kina uden at ryste på hånden eller ramme grueligt forkert.

“Vi havde aldrig selv kunnet finde den rigtige samarbejdspartner til at masseproducere vores opfindelse. Teleselskabet Orange har et program, der hjælper startups, og det hjalp os med at finde en fabrik, som vi kunne stole på leverede det, vi ville have.”

Læs også: Ny softwarevirksomhed? Lean startup-metoden er vejen til succes

Fra Kickstarter til venture kapitalister
Pengene til masseproduktionen kom ikke af sig selv.

I oktober 2014 indledte Prizm en kickstarter-kampagne og indsamlede 161.000 dollar på lidt over en måned.

Pengene gjorde det muligt for holdet at arbejde i fred med betatest af Prizm, og de hjalp også på andre områder.

“Vi fik en masse opmærksomhed på den konto. Blandt andet skrev Forbes en artikel om os. Kampagnen beviste over for mulige store investorer, at der var opbakning til Prizm på markedet, og så betød det også, at jeg ikke længere behøvede at passe et andet arbejde hver weekend for at betale huslejen, og vi kunne holde op med at leve af pasta med ketchup,” griner Pierre Gochgarian.

Efter Kickstarter-kampagnen blev flere risikovillige investorer, de såkaldte venture kapitalister, interesserede i at hælde penge i Prizm, og virksomheden har udvidet med seks ansatte, blandt andet en marketingsansvarlig.

Store planer
Selv om han anser ydmyghed for en af iværksætterens vigtigste dyder, har Pierre Gochgarian store ambitioner for Prizm.

“Denne teknologi vil blive standarden for musik i fremtiden. Vi producerer 5.000 enheder i første bølge, men om fem år har vi solgt mindst en million.”

TeliaSonera og Telenor har højst overraskende meddelt, at parterne trækker deres ansøgning om den påtænkte fusion i Danmark. Læs nyheden her. 

Selv om det har været kendt, at fusionen blev mødt af strenge krav fra EU’s side, er beslutningen om at droppe fusionen helt dog alligevel et meget dramatisk skridt. 

TeliaSoneras CFO, Christian Luiga, uddybede for kort tid siden i en telefonkonference, hvad der er gået galt: 

“Vi har virkelig gjort vores bedste for at få det til at ske,” indledte han.  

“Vi er selvfølgelig ekstremt skuffede, men vil også gerne citere Kommisssionen, der siger, at ‘begge parter har haft de bedste intentioner i forsøget på at få lukket denne aftale.’”

Læs også: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Prøvede helt frem til det sidste
Det kom frem, at det ikke har været planen at droppe fusionen før her til allersidst, hvor alle muligheder for at nå til enighed var prøvet af. 

“Vi har virkelig arbejdet hårdt til den sidste dag for at finde en måde at få styr på det på,” lød det fra Christian Luiga. 

“Kort fortalt er vi kommet med adskillige tilbud. Vi havde en lang og dyb dialog med kommissionen. I sidste ende kunne vi ikke møde kommissionens forventninger, og hvis vi var gået længere, ville det have bragt os længere ud end det punkt, hvor en passende økonomisk værdi ville være tilbage for virksomheden.”  
 
“Nu er vi på en måde tilbage ved start, men vi vil selvfølgelig ikke stoppe der. Vi vil se på vores strategiske muligheder på det danske marked,” sagde TeliaSonera CFO’en.

Han henviste til, at den danske Telia-forretningen stadig kører med positiv drift. Nu skal styrkes yderligere. 

Christian Luiga fortalte desuden, at TeliaSonera og Telenor under godkendelsesprocessen er kommet med en række konkrete tilbud og forslag til EU, herunder at sælge en ejerandel i selskabernes netværk.

I sidste ende var de forskellige forslag dog ikke tilstrækkeligt for EU, og TeliaSonera forklarede, at selskabet ikke kunne strække sig længere, hvis der stadig skulle være en økonomisk værdi i at fusionere. 

Læs også:

BREAKING: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia og Telenor meddeler, at de har trukket ansøgningen om en sammenlægning af de danske forretninger tilbage.

Det sker, efter de to selskaber ellers i december meddelte, at de ville slå forretningerne sammen til et selskab, hvor de to selskaber hver skulle eje 50 procent.

Det kan du læse mere om her: Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark.

Telia og Telenor meddeler, at det ikke har været muligt at nå til enighed med EU-Kommissionen om ‘acceptable betingelser’ for det sammenlagte selskab.

Mange forhandlinger med EU
De to selskabers planer har imidlertid ikke vundet genklang i EU, hvor EU-kommisær Margrethe Vestager (R) i et stykke tid har raslet med sablen og stillet en række krav til de to teleselskaber.

Det er blandt andet sket efter, at det konkurrerende teleselskab 3 har udtryk bekymring over konkurrencesituationen på det danske marked, hvis fusionen gik igennem. Det ville efterlade 3 som den klart mindste spiller, der skulle udfordre to giganter, nemlig TDC og Telia/Telenor.

3 har blandt andet forlangt, at myndighederne skulle kompensere med at tvangsoverflytte kunder til selskabet for at modstå de to store rivaler.

Det kan du læse mere om her: 3 vil have danske konkurrenters kunder efter fusion: ‘Ellers kan vi ikke konkurrere’

At der har været grundige forhandlinger og overvejelser i EU understreges af, at deadline for den endelige beslutning gennem processen er blevet udskudt tre gange.

Den nuværende deadline ligger 30. september, hvor EU havde lovet, at der ville ligge en afgørelse, hvilket altså nu ikke bliver nødvendigt.

Tilbudt at sælge dele
Det har tidligere været fremme, at Telenor og Telia undervejs i drøftelserne har tilbudt EU at sælge dele forretningen fra i Danmark for at hjælpe fusionen på vej.

Det har angiveligt drejet sig om salg af op til 40 procent af netværksenheden til en tredjepart, som dermed ville få adgang til de to selskabers netværksteknologi.

Det har længe ligget i kortene, at der skal fjernes et af de fire store teleselskaber i Danmark, TDC, Telenor, Telia og 3, på grund af de pressede situation på det danske telemarked, hvor konkurrencen er særdeles intens.

Læs Telias forklaring: Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Det har da også været årsagen til, at de to selskaber i december barslede med planerne.

“Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning. Ved at slå Telenors og TeliaSoneras aktiver og kundebaser i Danmark sammen skaber vi en robust operatør,” lød det dengang fra Kjell-Morten Johnsen, chef for Telenor i Europa.

De to selskaber ville sammen kunne have fået en fælles kundebase på 3,5 millioner kroner, en omsætning på mere end ni milliarder kroner og en markedsandel på 40 procent af det danske mobilmarked.

Det ville for alvor have kunnet udfordre TDC, hvilket du kan læse mere om her: Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

Topledelse allerede udnævnt
Telia og Telenor var ellers langt i planerne og havde således allerede udnævnt en fælles ledelse af selskabet med nordmanden Hilde Tonne fra Telenors top i spidsen som administrerende direktør, Telias CEO Søren Abildgaard som viceadministrerende direktør og CFO Dennis Kilian som finansdirektør.

TeliaSonera og Telenor meddeler, at de fortsat vil ‘vurdere strategiske muligheder’ i det danske marked.

Det kan tolkes i retning af, at selskaberne fortsat mener, at situationen på det danske marked er uholdbar, og at der fortsat er et selskab for meget på markedet.

3′s administrerende direktør, Morten Christiansen, har således tidligere meddelt, at selskabet er interesseret i at købe op på det danske marked.

Ganske vist er både Telia og Telenor meget større end 3, men selskabet er alligevel interesseret.

“Målt på kunder er de større end os, men målt på økonomi og driftsresultat og overskud er vi meget større. Vi vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der,” sagde Morten Christiansen til Computerworld for et år siden.

Det kan du læse her: 3-direktør om krig mod Telenor, TDC og Telia: Vi vil gerne købe op

Læs mere på Computerworld senere.

Det har vakt opstandelse, at det offentlige ser ud til at være på vej med endnu en stor og hundedyr it-skandale.

Denne gang er det Skats ineffektive såkaldte inddrivelsessystem, EFI, den er gal med.

Systemet skulle erstatte 850 medarbejdere i Skat, men systemet virker ikke, og skatteminister Karsten Lauritzen (V) har besluttet sig for at lukke det ned.

Computerworld reagerede onsdag med det oplagte spørgsmål om, hvorfor strømmen af offentlige it-skandaler bliver ved med at vokse, og hvorfor det offentlige tilsyneladende ikke er i stand til at tage ved lære af tidligere (nærmest identiske) brølere.

Det kan du læse mere om her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.

Det har fået en række Computerworld-læsere til at reagere.

Flere nævner, at de offentlige systemer er så komplekse, at de offentlige kunder ikke magter dem.

De er ikke dygtige og vidende nok om it til at kunne beskrive de ønskede løsninger korrekt, mener flere.

De offentlige chefer kaldes for ‘inkompetente’ – men også en del af et usundt system, hvor mange først og fremmest får travlt med at tørre ansvaret af sig, hvis noget går galt.

Det betyder, at kunderne i det offentlige dybest set er ligeglade, når it-leverandørerne begår fejl, fordi de i givet fald alene fokuserer på at tørre ansvaret af sig, mener Computerworld-debattør Flemming_Hansen.

Og it-leverandørerne er kun glade, fordi fejlslagne systemer betyder, at de tjener flere penge på enten at løse problemerne eller på at drive det gamle system videre – eller begge dele.

Flemming_Hansen kalder således det offentlige for et ‘uansvarligt fakturerings-isbjerg.’

Kan faktureres igen og igen
“Det bedste er, at hvis der begåes fejl – så [er] kunden fakturebar igen og igen – og igen…[...]..For kunden er ikke uddannet – og har næsten en adfærd, som en idiot. Koste hvad det vil – af med ansvaret – og ind med lønchecken og resultatkontrakten i ny løn. Virker det ikke – skal jeg ikke fyres. Vi laver det bare igen,” skriver han.

På den måde bliver det offentlige hurtigt til en ‘gammel 170-årig død-senil idiot, som næsten skider penge ud over det hele,’ mener Flemming_Hansen.

“For leverandørene kommer det så til at handle om, hvordan man hælder mest afføringsmiddel i den her nar, som ikke er til at arbejde sammen med (fatter næsten ikke, hvad man siger til ham … ikke uddannet eller bange – eller en grønskolling),” mener Flemming_Hansen.

Nogenlunde samme holdning har Hans Hansen.

“Der er overalt i det offentlige tale om, at de ansvarshavende procesindehavere ikke er specialuddannede i it, men at de har alle mulige andre kompetencer. Det kvalificerer dem imidlertid ikke,” skriver han.

Også leverandørerne af de it-systemer, som skal erstattes, spiller en væsentlig rolle, mener debattøren Mads Krogh Nielsen.

Leverandører kaster grus i maskinen
De ‘gamle’ leverandører – som ifølge Mads Krogh Nielsen ofte er KMD eller CSC – skal nemlig typisk levere snitflader og datakilder, som det nyudviklede system skal opbygges på.

“Desværre har dataleverandørerne et stærkt incitament til at komplicere denne proces – hvis ikke det nye system kommer i spil til tiden, bliver det som minimum forsinket – og så triller pengene tilbage til leverandøren, for så skal det eksisterende system anvendes i en udvidet overgangsperiode – selvfølgelig med dataleverandørens prissætning af, hvad denne ekstraomkostning bør koste,” skriver han.

Systemudviklingen gribes forkert an
Flere af Computerworlds debattører nævner desuden problemer med styringen af udviklings-processerne – som igen bunder i udbuds-systemet, hvor de offentlige kunder tvinges til at aflevere ekstremt omfattende kravspecifikationer.

“Man griber systemudviklingen forkert an. Man mister overblikket, dels på grund af it’s exceptionelle hurtige udvikling, der forudsætter stigende behov for iterativ systemudvikling, og dels fordi beslutninger naturligvis bør varetages af personer med den krævede viden,” mener Hans Hansen.

Han påpeger, at ‘iterativ styring er et nøgleord.’

Computerworld-debattør Preben KH er i samme boldgade.

“De underlige regler, det offentlige har, med at det skal udbud, når de nu skal have lavet noget, er jo, som vi snart har set rigtigt mange gange, en dårlig ide, for de kan jo alligevel ikke lave det, så det virker, som det skal,” skriver han.

Udbuds-systemet er et problem
Flere af Computerworlds debattører peger også på det offentliges udbuds-system som en kilde til mange af problemerne med de offentlige it-systemer, der blandt andet tæller havarier for sammenlagt flere milliarder kroner i Amanda, Digitial Tinglysning, PolSag, DeMars og senest ProAsk, der måtte lukkes ned.

Et af problemerne med udbuds-systemet er, at kunderne tvinges til at aflevere ekstremt omfattende kravspecifikationer på nogle gange 40.000-50.000 sider, som skal beskrive hele den ønskede løsning – der imidlertid jo ændrer sig undervejs i kraft af ændrede ønsker, ændret lovgivning og lignende.

Samtidig har det offentlige det med at tænke i gigant-systemer, der skal bygges i gigantiske udviklings-projekter med gigantisk mange mennesker, som koster gigantisk mange penge.

“I virkeligheden burde opdragsgivere i højere grad beskrive, hvilke udfordringer, de ønsker løst og så lade leverandørerne komme med løsningerne,” skriver CW-debattør Darko Loncar.

Den holdning deler flere af debattørerne.

“Nu er det teknisk muligt at lave det vanvittigt komplekst, og så bliver det mere komplekst, end de fleste udviklere kan overskue – hvilket selvfølgelig ikke gør kravspecifikationer i flere ringbind mere fordøjelige. Hverken udviklere eller opdragsstillere kan jo overskue, hvad der står i den slags,” skriver Ditlev V. Petersen.

Dømt til at gå galt
Morten Hansen peger på, at det næsten er dømt til at gå galt, når Skat sigter efter at samle al inddrivelse i et enkelt system.

“At skrive en kravspec på mere end 40.000 sider og have tre underleverandører – fra starten – burde tænde flere advarselslamper,” skriver han.

“Det drejer sig om at udvikle på den rigtige måde. Starte i det små og bygge systemet op i små iterationer. EFI kunne være bygget ved at tage en enkelt indsats ad gangen og gjort den færdig. Staten har det med at aflevere et stort kravsdokument til leverandøren og derefter vende tilbage et par år efter og forvente et klart system,” skriver Tim Gundmann.

Læs hele debatten her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.

Skat leder med lys og lygte efter de fejl i EFI, som fører til de ulovlige opkrævelser, der har fået skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at lukke helt for automatisk inddrivelse af gæld.

Det kan du læse mere om her:

I mellemtiden mangler pengene i de offentlige kasser, og gældssagerne kommer støt nærmere på deres forældelsesfrist.

Hos Skat ligger sagerne nemlig stille, indtil der er vished om, at alt er lovligt igen.

“Vi har sat det i bero indtil videre og begynder først, når vi kan gøre det på et lovligt grundlag. Det gør vi, så snart vi er sikre,” fortæller Jens Sørensen, direktør for inddrivelse i Skat.

To problemer
Skat har to store problemer, så længe der ikke er styr på sagerne:

For det første ved Skat ikke, hvor fejlene ligger, og hvad der skal gøres fremadrettet, om der skal rettes i EFI eller måske udvikles et helt nyt system.

For det andet mangler de offentlige kasser de penge, som EFI skulle indkræve.

De seneste to år har forældet gæld kostet de offentlige kasser mere end 3,5 milliarder kroner, og Skat er ganske bevidst, om at uret tikker.

Direktør for inddrivelse i SKAT, Jens Sørensen.
Foto: SKAT

“Det, at vi har sat lønindeholdelsen i bero, betyder, at der er en periode, hvor vi ikke får så mange penge i kassen. Bundlinjen bliver jo påvirket af, om vi får sat processen i gang. Hvornår det sker, kan jeg ikke give et bud på.”

Læs også: Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Fremtiden er måske uden EFI
Hvornår Skat både kan overholde loven og hente penge hjem til de mange offentlige kasser, som EFI skal betjene, afhænger blandt andet af en intern undersøgelse, som Skat har iværksat. Men det er ikke sikkert, at det bliver med EFI.

“EFI er jo ikke kommet til at virke efter hensigten. Vi har igangsat en undersøgelse af fejlene og undersøger også både datagrundlaget og EFI. På den baggrund ser vi, hvad der skal ske fremadrettet. Om vi skal bruge EFI, eller om vi skal supplere med manuelle tiltag.”

Netop de manuelle tiltag kan dog blive påvirket af, at Skat har skåret kraftigt ned på antallet af medarbejdere i de seneste år – ikke mindst fordi EFI skulle frigøre 850 årsværk.

Læs også: Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Tidlige fejl kan redde Skat
Jens Sørensen mener dog ikke, at Skat har sparet for meget for tidligt på medarbejderstaben. Blandt andet fordi det tidligt stod klart, at der var problemer med EFI.

“Da vi satte EFI i gang, var vi meget opmærksomme på ikke bare at skulle høste hele den planlagte besparelse fra begyndelsen. Derfor satte vi det trinvist i gang. Havde vi fulgt planen og sat EFI i gang på én gang, skulle vi have skåret meget mere ned.”

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

ComputerViews: Det var et lidt specielt syn, da en Microsoft-chef onsdag aften dansk tid optrådte på scenen til Apples store event.

Anledningen var den meget omtalte iPad Pro, der i høj grad retter sig mod erhvervslivet.

Læs også: Her er Apples nye gigant-iPad

Når Microsoft stod på scenen for at fremvise sine Office-løsninger til iPad Pro, skyldes det to ting:

Apple har brug for Microsoft. Microsoft har brug for Apple.

Office udnytter Apples nye split screen-funktion.

Det nye Microsoft
Microsoft – der ellers også har travlt med at styrke Office-applikationerne til Windows 10 – tager den nye iPad Pro meget seriøst som en stor forretningsmulighed.

Det ligger fint i tråd med selskabets nye strategi under topchef Satya Nadella, der er noget af en kontrast til det gamle Microsoft, der havde det med at fedtspille noget med løsningerne til ikke mindst Apples iPad og iPhone.

Læs også: Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer softwaren

Det skete ikke mindst med udgangspunkt i håbet om, at ehvervskunderne så i stedet ville vælge Windows Phones og Windows-tablets, hvor Office-løsningerne i højere grad blev prioriteret af Microsoft. 

Med den nye strategi går Microsoft all-in med de løsninger, der leveres til eksempelvis en konkurrerende platform som iPad/iOS – samtidig med at selskabet selvfølgelig stadig giver den fuld gas med Office til Windows 10.

Det klæder Microsoft med denne todelte forretningsstrategi – og det er en gylden mulighed for Apple med iPad Pro.

Aldrig har der været bedre muligheder for virksomhederne
Set lidt fra oven har it-afdelingerne aldrig haft bedre muligheder for at udstyre medarbejderne med både elegante, effektive og klippestabile mobile løsninger.

Det nye iOS 9 er udråbt til den hidtil mest erhvervsvenlige version af Apples mobile styresystem, Microsofts Windows 10 leverer også varen – ikke mindst sammen med Surface – og med kombinationen af iPad Pro og Office-løsningerne fra Microsoft er der virkelig fantastiske muligheder på den mobile front i virksomhederne.

Læs også: Derfor bliver iOS 9 til iPhone og iPad noget helt særligt for virksomhederne

For mens iPad Pro i sig selv tegner til at blive et spændende produkt for virksomhederne, så er det med Microsofts populære kontor-software, at der for alvor kan sættes gang i helt konkrete initiativer i mange virksomheder.

Her er Office til iPad Pro
Vi fik kun et hurtigt kig på mulighederne med Office-løsningerne til iPad Pro til Apples event, men Microsoft uddyber nu også selv mulighederne med Office til iPad Pro og iOS 9.

“Vi har udviklet et antal nye funktioner til Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Outlook og Translator for at drage nytte af disse forbedringer (fra Apples side, red.),” skriver Microsoft.

Selskabet ridser op, at det blandt andet drejer sig om nye muligheder for multitasking, understøttelse af den nye Apple Pencil, intelligente søgninger, understøttelse af trådløse tastaturer og opdateringer til Outlook og Translator til Apple Watch.

Som vi også så i præsentationen til Apples event, bliver netop mulighedere for at multitaske langt bedre med iOS 9 med funktioner som ‘slide over’ og ‘split view’, og på den store iPad Pro-skærm kommer disse funktioner virkelig til deres ret.

Microsoft beskriver, hvordan man eksempelvis let kan skrive en hurtig note i OneNote uden at forlade emailen, kopiere tal fra Excel over til PowerPoint “eller øve en PowerPoint-præsentation, mens du ser baggrundsinformation i Word.”

“Kør Outlook side om side med Word, Excel og PowerPoint. Tap på en Word-, Excel- eller PowerPoint-fil, der er vedhæftet en email, og Outlook vil automatisk åbne den relevante app med filen klar til at blive redigeret,” skriver Microsoft blandt andet.

Apple Pencil
Det mest interessante ved Microsofts satsning på at levere de bedst mulige løsninger til iPad Pro er måske understøttelsen af den nye Apple Pencil – en avanceret udgave af den klassiske stylus.

De nye værktøjer inkluderer forskellige typer af virtuelle kuglepenne, overstregningspenne og muligheden for let at vælge tykkelse og farver via de særlige sensorer i Apple Pencil.

“Ved hjælp af Apple Pencil kan du markere på dokumenter præcis, som du ville gøre det med pen og papir, hvilket gør processen med samarbejde naturlig og intuitiv,” skriver Microsoft.

Med bedre understøttelse af trådløse tastaturer til iPad bliver det nu også lettere at trykke på Command-tasten for at se og vælge relevante genveje i de forskellige Office-apps, lyder det desuden fra Microsoft.

Masser af muskler i iPad Pro
iPad Pro er ikke bare den største og mest erhvervsrettede iPad til dato, det er også lidt af en kraftkarl, Apple har designet – hvilket gør den brugbar til også tungere 3D-applikationer.

I den forbindelse hev Apple også en Adobe-chef ind på scenen for at visse mulighederne med Adobes grafiske softwareløsninger i en iPad Pro-udgave.

iPad Pro kommer med en ny A9X-processor, der ifølge Apple kan overgå mange af de bærbare computere, der sendes på markedet.

Den nye iPad har en skærm på 12,9 tommer – hvad der svarer til to iPad Airs ved siden af hinanden.

Alt i alt har Apple designet et produkt, som mange virksomheder som udgangspunkt vil finde interessant.

At Apple samtidig har spottet nødvendigheden af at få selskaber som Microsoft og Adobe med på iPad Pro-vognen, kan for alvor bane vejen for en succes med produktet i erhvervslivet.

Se video-demo af Office på iPad Pro

Læs også:

Her er Apples nye gigant-iPad