Category Archives: computer

Arbejder du med it eller teknologi? Så har Computerworld brug for din hjælp til at svare på et kort spørgeskema om teknologi, konkurrence og innovation.

Undersøgelsen tager cirka syv minutter at gennemføre.

Som tak for hjælpen deltager du i konkurrencen som en superhurtig Netgear AC3200 – Nighthawk X6 wifi-router til en værdi af 2.000 kroner.

Du deltager i undersøgelsen her

Baggrunden for undersøgelsen er at data, mobil og nye forretningsmodeller betyder, at en række veletablerede brancher og virksomheder har oplevet stigende konkurrence fra hidtil uventede brancher.

Den hastige udvikling kaldes ofte for disruption.

Men hvor udbredt er fænomenet – og hvad betyder det for dig? Det har Computerworld brug for din hjælp til at blive klogere på.

Undersøgelsen består derfor af en række udsagn, som vi gerne vil høre, om du er enig eller uenig i.

Ønsker du at deltage i konkurrencen om en Netgear Nighthawk X6 Wifi Router til en værdi af 2.000 kroner kan du sidst i spørgeskemaet angive din e-mail. 

Deltag i undersøgelsen her

I takt med den stigende professionalisering af hacker-markedet er hackerne efterhånden blevet så dygtige og udstyret med så avancerede værktøjer, at de kan bryde ind i hvad som helst. Hvis de altså vil.

Mens værktøjerne og metoderne bliver mere og mere avancerede i den øverste hacker-liga, bliver automatiseringen mere og mere udbredt i den nederste del – altså der, hvor man udsender spam-mails og halv-dumme phishing-mail.

Sikkerhedsselskabet Proofpoint har netop udsendt en halvårs-rapport, der kaster lys over de mest udbredte hacker-metoder lige nu.

Phishing
Proofpoint kan måle sig til en stigning inden for phishing-forsøg af den klassiske slags, hvor afsenderne forsøger at narre modtageren til at klikke på en attachement i en tilsendt e-mail, som så inficerer computeren.

Proofpoint-chef Kevin Epstein siger, at “mennesker har meget kort hukommelse,” og at det derfor er muligt at vende tilbage til denne metode efter en periode på otte-ni år, hvor aktiviteterne på dette område har været lave – ganske enkelt fordi de fleste brugere har været klar over, at de ikke skal klikke på mystiske filer.

Ifølge sikkerhedsselskabet er internet-brugerne i dag primært fokuserede på ikke at klikke på ukendte URL’er.

Ifølge selskabet består de fleste inficerede attachements af en falsk Microsoft Word-fil.

Læs også:

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Hackerne kommer – og du kan næsten intet gøre.

Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Stor mangel: Danske virksomheder kommer snart til at mangle denne type it-folk

KMD køber sikkerhedsfirmaet Neupart – her er planen

Målrettet mod udvalgte personer
De pågældende attachements bliver dog ikke sendt til alle, og det er en helt ny udvikling, lyder det fra it-sikkerhedsselskabet.

Højt på listen står brugernes arbejdsmail-adresser, da det her er eksempelvis er muligt at få de inficerede mails og filer til at ligne en firma-relateret henvendelse, som brugerne er mere tilbøjelige til at klikke på.

Ifølge Proofpoint er også timingen vigtigt. Således bliver der sendt klart flest phishing-mails ud tirsdag klokken 10.00, som hackerne har fundet ud af ofte er ugens travleste tidspunkt, hvor medarbejderne derfor er mere tilbøjelige til at klikke på de ting, der kommer ind.

Hackernes robotter søger ofte efter navne og mail-adresser på økonomifolk og finansdirektører på firmaers websites.

Sikkerhedsfirmaet anbefaler derfor, at virksomheder overvejer, om det nu også er nødvendigt at have mailadresser og telefonnumre på finansfolk liggende på deres websites.

Alternativt kan man vælge ikke at indeksere ‘Om XX”-sitet eller at ændre teksten om de enkelte medarbejdere fra at være tekst-baseret til at være grafik-baseret.

Proofpiont kan desuden se, at hackerne i stor stil er begyndt at kravle rundt på professionele sociale foraer som LinkedIn.

Sociale medier
En fremtrædende tendens blandt hackerne er stærkt fokus på de sociale medier, hvor både firmaer og privatpersoner gavmildt deler ud af alverdens nyttige oplysninger om deres vaner, adresser og meget andet.

For hackerne er omdrejningspunktet store begivenheder – som eksempelvis store sports-begivenheder – der kan samle tusindvis af brugere på bestemte sociale sites.

Hackere har således ifølge selskabet forsøgt at plante malware via sociale medie-sites, der er koblet direkte til store begivenheder som Super Bowl, Valetines Day og lignende.

Ifølge selskabet kan den type angreb både skade en organisations brand, ligesom det kan blive en genvej for malware direkte ind på organisationernes egne websites.

Stærkt forhøjet effektivitet
Er der en ting, som går igen, så er det, at hacker-angrebene bliver stærkt specialiserede og målrettede.

Volumen falder, og man ser ikke mange angreb, hvor der bliver skudt med spredehagl til højre og venstre.

I stedet går hackerne efter udvalgte og specialiserede mål, hvilket blot understreger, at hacker-verdenen har gennemgået en professionalisering gennem de seneste år.

Ifølge Proofpoint-chef Kevin Epstein er hackerne kort og godt blevet bedre til at ‘follow the money.’

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre.

Carsten Weis, direktør og ejer i it-forhandleren Kompetera.

Den københavnske hardware-forhandler er beviset på, at der findes plads til at bygge en forretning op ved siden af – eller nedenunder – giganter som Atea og Dustin.

Fem år efter en genstart af sit firma kan direktør og hovedaktionær, Carsten Weis, glæde sig over en omsætning på 137 millioner kroner og sidst, men ikke mindst et komfortabelt overskud på 5,2 millioner kroner.

Undervejs er bemandingen hos Kompetera steget fra de oprindelige otte mand til i dag 22 ansatte.

Den udvikling giver firmaet en top-placering i Computerworlds Top 100 2015 i kategorien for it-forhandlere.

Men lige så nydeligt den kombinerede hardware- og konsulentforretning har udviklet sig, lige så ukompliceret er Carsten Weis opskrift på successen.

“Vi er gradvis blevet bedre og bedre til det vi gør, hvor vi har bygget hardwaredelen og konsulentdelen sammen til en forretning. Sidst er der så kommet lidt cloud oveni. Så det er lidt det samme, som det har været hele tiden. Bare med nye forretningsområder bygget på,” siger Carsten Weis.

Hardware er enten-eller
Indenfor hardwaresalg kommer man dog ikke sovende til resultaterne , understreger han.

“Hardware kræver, at man er på hele tiden, så man ved, hvad der sker på markedet. Der er nogen, som er inde i markedet det ene kvartal og ude det næste. Det kan man ikke. Det er enten eller. Vi følger med i, hvad der sker hos producenterne. Hvornår der kommer nye produkter og kampagner. Det parrer vi så med vores konsulentforretning for at se, om der nogle ting, vi kan gøre lidt smartere.”

Netop kombinationen af det rå hardwaresalg og konsulentydelser giver ifølge Kompetera-direktøren det mix, som tiltrækker kunderne. Og det er ikke altid at kunden har ret.

“Vi profilerer os på, at vi tør sige kunderne lidt i mod og foreslå noget andet end det, de lige kender og har hørt om. For nylig havde vi en kunde, der skulle have noget storage. Han havde hidtil brugt IBM og Dell, og det troede han, at han skulle fortsætte med. Men da vi havde analyseret lidt på det, fortalte vi ham så om Nimble, Og inden en uge havde han købt det som vi anbefalede.”

Professionel bestyrelse
Endnu et skridt som ifølge Carsten Weis har skubbet på successen er, at Kompetera fik den branchekendte Claus Hansen fra Alfa People og Rene Hansen fra brandingfirmaet Vangsgaard ind i bestyrelsen.

“Der har vi på en gang fået en med brancheerfaring og en, der kan se på vores forretning med andre øjne, og sammen har vi lavet nogle retningslinier, som vi bliver holdt op på,” fortæller Carsten Weis.

Et andet træk er, at Kompetera ikke har så mange offentlige kunder tilbage. Besværet med at byde ind på SKI’s rammeaftaler står ifølge Carsten Weis ikke mål med den forretningsmæssige gevinst.

“Kravene fra SKI er ikke til at have med at gøre, og efter at vores SKI-aftale udløb for nogle år siden, har vi ikke så mange offentlige kunder mere.,” siger han.

I stedet er det private virksomheder i alle størrelser og faconer, der driver udviklingen hos Kompetera.

Krisen gav en hård start
Hos Kompetera gør man en dyd i ud af at være selvfinansierende.

Det er også en forklaringerne på, at forretningen kom op og stå selvom selskabet nærmest på klokkeslæt startede op, netop da finanskrisen satte ind.

“Det var et meget barsk tidspunkt at starte op. Men på den anden side: Når vi startede der, kunne det kun gå fremad. Det var hårdt, det er der ingen tvivl om. Men der var ikke så meget, vi kunne gøre ved det, så det var bare om at klø på. Vi har altid sat tæring efter næring. Vi er nødt til at tjene pengene, før vi kan bruge dem. Det har nogle gange været lidt surt. Men vi er kommet godt efter det,” slutter Carsten Weis.

Læs alle Computerworlds artikler om Danmarks bedste it-virksomheder her (opdateres løbende)

“Jeg må dog allerede nu sige, at jeg har svært ved at se, at EFI bliver det bærende element i inddrivelsen i de kommende år,” siger skatteministeren.

Først skulle det stå klar i 2007.

Så blev det udskudt til 2009, men først i 2013 blev der tændt for strømmen.

De tre forsinkelser har ligefrem givet Skats meget udskældte it-system, der opkræver forældet skattegæld hos borgerne, kælenavnet 7-9-13.

Problemerne er dog fortsat efter 2013, og nu er de så slemme, at systemet lukkes ned.

Skat besluttede tirsdag at standse alle automatiserede inddrivelsesskridt via det digitale inddrivelsessystem EFI.

Fejl i inddrivelserne
Det sker på baggrund af, at Skatteministeriet har modtaget en endelig og verificeret delrapport fra Kammeradvokaten omkring legalitetsproblemerne i it-systemet, der skal inddrive gæld fra skyldnere.

Med andre ord er der fejl i inddrivelserne.

På denne baggrund konkluderer Kammeradvokaten, at Skat er forpligtet til straks at indstille al automatisk inddrivelse foretaget af EFI, hvilket Skat har altså gjort.

“Hverken Skat eller jeg som skatteminister kan leve med, at inddrivelsen foregår på et ulovligt grundlag, og derfor er det en nødvendig beslutning at suspendere den automatiserede inddrivelse via EFI,” skriver skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

“Jeg har netop sikret mig, at det analysearbejde, der nu har været i gang siden december sidste år, er færdigt inden udgangen af september. Vi skal inden for få uger have en holdbar fremtidig plan for inddrivelse af gæld til det offentlige.”

Svær fremtid for EFI
Der er sat en undersøgelse i gang, der skal sætte fokus på om fejlene i it-systemet kan rettes.

Herefter skal der så tages endelig stilling til EFI-systemets fremtid, der dog tegner alt andet end lys. 

“Jeg må dog allerede nu sige, at jeg har svært ved at se, at EFI bliver det bærende element i inddrivelsen i de kommende år,” siger skatteministeren.

Læs også:

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Fejl i dansk it-system koster en halv milliard kroner

Vil gerne ses i hjælpen
Graver vi et spadestik dybere, fortæller adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen, der også er ekstern lektor på IT-Universitetet i København, at der er en dobbelthed på spil den konkrete sag med flygtninge.

Dobbeltheden handler om på den ene side at ville hjælpe helt oprigtigt, og på den anden side at sende et politisk signal om ens eget ståsted. 

“I lighed med tidligere tiders demonstrationer vil man gerne bakke op om en sag, men man vil også gerne blive set, mens man bakker sagen op,” fortæller psykologen.

Han peger på, at der nok er et bredt spektrum af folk, der bakker op omkring flygtningene.

Følgeligt kan der også være mange grunde til at opdatere om deres holdninger til flygtningene, hvor flere har skrevet, at de har hjulpet til på vejene.

“Udover at fortælle om sin hjælpsomhed med at give flygtninge et lift eller andet, så sender man et politisk signal, der skal få andre til at agere, simpelthen få dem opad stolen og bidrage til sagen,” siger Anders Colding-Jørgensen til Computerworld.

“Det er da muligt, at nogle, lidt mere beregnende, profilerer deres virksomhed eller deres egen godhed her, men i sidste ende er det handlingerne, der tæller. Og der er i hvert fald ikke noget grimt i at søge likes og anerkendelse – det er bare menneskeligt,” fortsætter han. 

Nettet er dårligt til debat
Og så er der også de Facebook-danskere, der gerne ser, at flygtningene kommer så langt væk fra Danmarks grænser som muligt.

Det virtuelle møde mellem flygtninge-hjælperne og flygtningemodstanderne skaber uundværligt en heftig debat på et socialt medie som Facebook, hvor tonen er hård og kontant.

Det forklarer adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen med, at holdningsprægede udsagn hurtigt kan komme til at virke meget stærke på skrift.

Her kan eksempelvis retoriske virkemidler som ironi og satire let misforstås, hvis man ikke lige husker den helt rigtige smiley til sine udsagn.

“Det tekstbaserede internet kan ikke andet end at skabe en problematisk debatkultur, det har online-diskussioner gennem de seneste 20 år vist med al tydelighed. I politiske debatter som flygtningedebatten bliver folk endda ikke nødvendigvis meget klogere, fordi man for det meste står hårdt fast på sine egne synspunkter,” vurderer Anders Colding-Jørgensen.

At vi med sociale medier lever i en virkelighed, hvor vi kun bliver bekræftede i vores egne udsagn af folk, der minder om os selv, køber psykologen dog ikke helt.

“Før nettet levede vi i meget stærkere filterbobler. Nu får vi i det mindste input fra flere kilder. Hvis en af mine venner er uenig med Inger Støjberg, får vi jo også ofte Inger Støjbergs oprindelige udsagn med. På den måde har vi aldrig nogensinde fået så mange forskellige holdninger direkte ind i hovedet som nu,” runder han af. 

Læs også: Jeg drukner i alt det vrøvl, I lukker ud

Besøgende på Postdanmark.dk fik har gået forgæves i to dage.

Fra otte-tiden mandag morgen har hjemmesiden været ramt af problemer, og mandag aften blev siden pillet ned.

Vi har ikke fundet årsagen
Chef for it i PostNord Danmark, Herman Petersson, fortæller, at problemet begyndte hen over weekenden, hvor man fik længere svartider på hjemmesiden.

“Vi har performance-issues på hjemmesiden, som blev værre i løbet af mandagen, selv om vi arbejdede på sagen hele dagen. Så mandag aften besluttede at tage siden ned. Vi leder efter årsagen, men vi har ikke fundet den endnu.”

Sådan så advarslen ud, da Thomas W. Olsen forsøgte at loade en cachet version af postdanmark.dk. Screenshot: Thomas W. Olsen

Blokeret af antivirus
Årsagen til de lange svartider er altså ikke fundet endnu, men måske leder Post Danmark ikke det rigtige sted.

Mandag forsøgte en af Computerworlds læsere uden held at komme ind på postdanmark.dk.

“Jeg er jo lidt stædig, så jeg prøvede også at loade en cachet version fra Googles cache, og så fik jeg en antivirusadvarsel fra F-secure,” forklarer læseren, Thomas W. Olsen.

It-chefen har ikke hørt om virusadvarsel
Herman Petersson har imidlertid ikke hørt om virus-advarsler.

“Jeg har ikke været bekendt med antivirus-advarsler. Det er lidt overraskende for mig,” siger han.

Læs også: Her halter it-sikkerheden hos danske forsyningsselskaber

Hjemmesiden er ikke tilgængelig
Postdanmark.dk er mandag blevet afløst af en hvid side med en besked om, at hjemmesiden ikke er tilgængelig, ligesom der er links til flere af Post Danmarks onlinefunktioner.

Anden gang på to uger
For 14 dage siden var det e-posthuset, postens e-butik og track&trace funktionen på pakker, som led under en server med synkroniseringsproblemer. Det kan du læse mere om her.

Med YouSee i det ene ringhjørne og Stofa i det andet er der i øjeblikket hård kamp om at nuppe titlen som den mest fremadskuende og innovative spiller på markedet for tv- og bredbånd i Danmark.

Stofa annoncerede MitTv for få uger siden som et bud på mere fleksible tv-løsninger til kunderne, der nu får mulighed for at betale per kanal per måned. Læs mere om det her.

Samtidig har både YouSee og Stofa nu besluttet at åbne op for, at kunderne på kabel-nettet kan nøjes med at købe bredbånd uden samtidig også at være tvunget til at betale for en tv-pakke.

“Jeg tror, at det er vigtigt ikke at tvinge forbrugerne til et eller andet produkt. Det har historisk vist sig at være en god forretning at tilbyde forbrugerne det, de efterspørger,” siger Ole Fruekilde Madsen, der er administrerende direktør i Stofa, til Computerworld.

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: Her er tre konsekvenser

Syd Energi købte Stofa for 1,9 milliarder kroner tilbage i 2012, og af regnskabet for første halvår 2015 fremgår det, at det kniber med at tjene penge på Stofa.

“Derudover gør særligt det hårdt pressede marked for tv og bredbånd, at Stofa ikke når omsætningsmålene for halvåret,” skriver Stofa, der dog samtidig melder sig klar til kampen om fremtidens tv-kunder.

“Vi er kommet på den anden side af integrationen af Stofa, og vi har fokuseret rigtig meget på, hvad det er for nogle produkter, forbrugerne har brug for,” forklarer Ole Fruekilde Madsen.

Det vil Stofa fokusere på nu
“Vi kommer til at tilbyde Stofa MitTv, som er ultimativt frit-valg. Det ser jeg meget frem til, at vi får lanceret. Man får som kunde adgang til alle tv-kanaler, og så kan man se tre minutter af dem og så selv vælge, om man vil taste en kode for at se dem i 30 dage. Det er ikke set før på det danske tv-marked.”

Læs også: Hård kamp om bredbånds- og tv-kunderne gør ondt på Stofa

MitTv leveres med udgangspunkt i Stofas egne smart-tv-løsninger og settop-bokse.

Samtidig tager de danske forbrugere dog i højere grad end nogensinde de internationale streming-tjenester til sig, så spørgsmålet er derfor, hvordan traditionelle tv-kanaler og dermed også en løsning som Stofas MitTv kan sikre relevansen fremadrettet?

“Som forbruger tror jeg ikke, at det er afgørende, om man ser sin underholdning streamet via internettet, igennem kabel, eller hvad det er. Jeg tror, at man som forbruger ønsker at få adgang til relevant indhold, betale for det, man ser, og se det, når man vil se det,” siger Stofa-direktøren til Computerworld. 

“Vi skal passe på ikke at gøre forbrugerne teknologifokuserede – vi skal mere kigge på, hvilket forbrug de har, og hvilket behov de skal have dækket. Det er det, vi skal løse,” mener Ole Fruekilde. 

“Der vil hele tiden være konkurrence i det marked, og det er også med til at holde os skarpe.”

“Vi skal kigge på, hvordan vi kan sikre, at vi har det relevante indhold, og hvordan vi sammen med programselskaberne kan lave nogle løsninger, så man som forbruger kun betaler for det, man ser,” forklarer Ole Fruekilde Madsen.

Han tilføjer, at eksempelvis Netflix på mange måder også minder om en tv-kanal og derfor har visse begrænsninger i forhold til den mængde indhold, kunderne tilbydes.

Læs også: Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Ole Fruekilde Madsen forklarer derfor også, at Stofa vil fortsætte med at levere tv-pakker, fordi der er en rigtig stor gruppe af kunder, som er tilfreds med det koncept.

Samtidig er der så også kunder, der ønsker kun at betale for de tv-kanaler, de ser, og endnu en gruppe, der bare skal bruge noget internet og så selv vil finde ud af resten.

Det er netop muligheden for det frie valg, som Stofa nu er blevet så varm en fortaler for.

Sådan bliver tv-forbrugsafregningen i fremtiden
Men hvad er det, der gør, at både Stofa og YouSee nu begynder at tale så meget om, at man ikke skal tvinge forbrugeren til noget?

“Jeg kan ikke svare på, hvad YouSees tanker har været. Men jeg har siddet et år i Stofa nu, og det første halve år skulle der styr på grundforretningen, og da der var det her i forsommeren, kunne vi så starte de her initiativer omkring produktudvikling,” siger Ole Fruekilde Madsen.

“Tanken om forbrugsafregnet tv har vi ikke set det sidste til. I dag er standarden, at du betaler for en måned. Det, tror jeg, er for lang en periode. Det bliver en uge på et tidspunkt, så bliver det en dag – og når vi kigger rigtig langt frem, er vi nede og betale for det enkelte program.”

“Men det vil ikke være det eneste produkt på hylderne. Jeg tror, at tv-pakkerne i mange år frem vil have et liv. Der vil stadig været et segment af kunder, der har det behov – men det vil selvfølgelig være faldende.”

“Det er et paradigmeskift i tv-markedet, og den, der er hurtigst til at adoptere den forandring og lære at agere i den, er også den, der bliver vinderen. Hvis man forsøger at stoppe den, så har man tabt.”

Læs også: Hård kamp om bredbånds- og tv-kunderne gør ondt på Stofa

Det bringer os tilbage til den aktuelle situation for Stofa, der kæmper med omsætningen på det hårdt pressede danske marked for tv- og bredbånd.

“Det er en ny virkelighed, som vi skal forholde os til.”
Det pressede marked, som I skriver om i jeres seneste regnskab, forsvinder vel ikke, så hvad er jeres plan for de kommende måneder?

“Det pressede marked forsvinder bestemt ikke. Det er en ny virkelighed, som vi skal forholde os til. Jeg kan ikke sige, hvad der kommer til at ske med forbrugsmønstret, når Stofa MitTv bliver lanceret.”

“Det er vores ønske og håb, at vi ved at lancere forbrugsafregnet tv kommer til at se, at vores omsætning retter sig igen. Om den retter sig tilbage til det oprindelige niveau, ved jeg ikke,” siger Ole Fruekilde Madsen.

Stofa har 480.000 tv-, bredbånds- og telefonikunder. YouSee har næsten 1,2 millioner kabel-tv-kunder og cirka 440.000 bredbåndskunder.

SE-koncernen, som Stofa er en del af, leverer blandt andet el, energieffektivisering og bredbånd/kabel-tv.

I 2014 lød underskuddet i koncernen på 101 millioner, mens det i 2013 var et minus på 43 millioner og i 2012 et minus på 59 millioner kroner. 

Læs også:

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: Her er tre konsekvenser

Stofa i direkte angreb på Yousee: Kopierer opsigtsvækkende bredbånds-tilbud – men lancerer det før YouSee

Hård kamp om bredbånds- og tv-kunderne gør ondt på Stofa

Stofa i direkte angreb mod YouSee – kopierer opsigtsvækkende bredbånds-tilbud – men lancerer det før YouSee

YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Fremtidens tv-løsninger på vej – men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Google er træt af dig, hvis du altså bruger Adblock Plus eller andre addons, som fjerner reklamer fra internettet.

Langt størstedelen af Googles indtjening kommer fra reklamer vist på hjemmesider via Googles Adsense, så Google tjener ingen penge, når du går ind på gratis hjemmesider og ikke kan se de viste reklamer.

Adblock Plus fjerner blandt andet nogle reklamer før og under YouTube-film, og det er Google ikke glad for.

Det ser endda ud til, at Google har formået at tage en form for hævn.

Du skal den fulde reklame
Når YouTube viser dig en lang reklame på flere minutter, har du normalt mulighed for at fjerne den efter fem sekunder, men bruger du Adblock Plus eller andre lignende add ons, så fjerner Google nu “skip”-knappen, så du skal se alle tre minutter – hvis altså ikke du fjerner Adblock Plus eller whitelister YouTube.

Dette sker kun via Chrome browseren, som til gengæld er en af de mest populære blandt internettets mange milliarder af brugere.

Adblock Plus og flere af de andre programmer er altså blevet mindre brugbar, hvis du altså er Youtube-fan. 

Mange hjemmesider mærker tydeligt den store flugt fra reklamer, som sker i disse år.

Adblock Plus og lignende programmer er blevet populære og selv Apple lover en form for adblocking i den kommende iOS 9-version af Safari.

Bruger du Adblock Plus eller andre typer programmer? Og hvorfor? Er det ikke at sammenligne med at downloade ulovlige film på nettet, når du læser ting på sites, som tjener alle sine penge via reklamer, som blokeres? Giv din mening til kende.

Læs også: Google afviser blankt EU-kritik i stor monopolsag: Siger nej til Vestager

Danskerne har efterhånden vænnet sig til, at dankortet brager ned et par gange om året.

Noget tyder dog på, at brageriet er kommet for at blive – og det er blevet værre.

I de seneste uger er der sket hele tre nedbrud, hvoraf to har fundet sted i den netop overståede weekend.

25. august var dankortet i tovene i op mod to timer på grund af en hardwarefejl hos Nets’ dataleverandør, IBM.

Lørdag 5. september var den så gal igen. Denne gang ligeledes i to timers tid om aften – formentlig på grund af problemer med en database ligeledes hos IBM.

Nedbruddet søndag 6. september var knap så stort, da det periodevist “kun” ramte op mod 10 procent af dankort-brugerne i det ganske land på grund af netværksproblemer hos én ekstern leverandør.

Læs også: Det gør ondt i mit hjerte, når Dankortet fejler

Hvad sker der?
Susanne Brønnum, du er dansk landechef hos Nets. Hvornår får I sat en stopper for nedbruddene?

“Jeg vil ønske, at det allerede er sket. Vi gør alt, hvad vi kan for at sørge for en stabil drift, og generelt har vi en årlig oppetid på 99,95 procent. Men vi er meget bevidste om, at det har virkelig store konsekvenser for danskerne og butikkerne, når uheldet så er ude.”

Dankortet har været nede flere gange i den seneste måned. Er det, hvad danskerne fremover kan forvente af oppetiden på dankortet?

“Nej, det skal ingen vænne sig til.”

Hvorfor sker alle disse dankort-nedbrud lige oven i hinanden?

“Godt spørgsmål. Vi har oplevet forskellige fejl, der er uafhængige af hinanden. Det er utroligt uheldigt, selv om danskerne ikke kan bruge den forklaring til noget.”

Butikkerne skal lære om nødsystem
Hvad har Nets konkret gjort for at stramme op på oppetiderne?

“Vi tager driften utroligt seriøst, og vi har strammet op på vores interne processer og procedurer. Derudover har vi sat ekstra overvågningsteam på vores systemer og har ekstra tilkaldevagter, hvis noget lignende skulle ske, så vi hurtigere kan få rettet op på et nedbrud.”

“Flere af fejlene skyldes hardware-nedbrud, og der har vi skiftet de fejlramte komponenter ud og er begyndt at analysere, hvordan disse hardware-fejl kan opstå. Slutteligt skal vi være bedre til at kommunikere omkring nedbrud via sociale medier til danskerne og til butikkerne om at bruge deres nødssystem.”

Hvor meget koster det for butikkerne at bruge disse nødsystemer, der giver mulighed for dankort-betalinger i offline-tilstand flere timer under et nedbrud?

“Det er gratis og integreret i deres nuværende systemer. De skal trykke på nogle knapper, og så kan de få gang i offline-systemet. Men vi skal hos Nets være klart bedre til at informere butikkerne om mulighederne for nødsystemet.”

Har talt med store bogstaver
Nu skyldes flere af fejlene nedbrud hos jeres dataleverandør IBM. Hvordan holder I styr på jeres leverandører?

“Vi har daglig kontakt på ledelsesniveau med vores direkte leverandører om disse ting.”

Har I også talt med store bogstaver over for IBM?

“Ja, men det har jeg ikke lyst til at uddybe. Det er en sag mellem IBM og os.”

Får disse nedbrud økonomiske konsekvenser for IBM?

“Det er også en sag mellem IBM og os.”

Er kapitalfondene ligeglade? 
Umiddelbart er nedbruddene ikke stoppet, efter Nets i foråret 2014 blev købt af de amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt danske ATP. Er de ligeglade med, at der står en række aktører med Apple, Google og andre, der gerne vil overtage danskernes betaling? 

“Nej, driften ligger vores ejere meget på sinde. På alle ledelsesmøder i Nets er driften det første punkt på dagsordenen, fordi vi ved, at hvis vi fejler på driften, får det store konsekvenser ude i samfundet.”

“Hvor længe vil dankortet med dertilhørende nedetider overleve i sin nuværende form?

“Jeg kan ikke opstille garantier om, at vi ikke går ned igen en dag, men vi har som sagt strammet op på en hel række ting ovenpå nedbruddene, så jeg kan sagtens se dankortet overleve lang tid endnu.”

Læs også:
Få overblikket: Her begår Nets alvorlige fejl med it-sikkerheden