Category Archives: computer

Snart kan det være slut med at vente i dagevis på varer, som du har bestilt på internettet.

For Uber ser ud til at være på vej med en helt ny tjeneste, der skal levere pakker på en ny og formodentlig også betydeligt hurtigere måde.

Det skriver den amerikanske teknologiblog Re/Code.

Uber ser således ud til at ville udnytte sin unikke infrastruktur – bestående af et hav af chauffører og en velfungerende app med millioner af brugere – til andet end blot persontransport. 

Har eksperimenteret længe
Gennem længere tid har Uber eksperimenteret med denne form for tjenester, og i Barcelona og en række amerikanske byer kan du eksempelvis allerede i dag få leveret take-away-mad med tilbud som Uber har døbt UberEats. 

Ifølge Re/Code vil Uber i løbet af efteråret være klar til at  offentliggøre en række nye partnerskaber med større amerikanske detailkæder samt virksomheder i modebranchen, som Uber vil samarbejde med om leveringer.

Leveringstjenesten vil i første omgang blive lanceret i New York og San Francisco, hvor Uber blandt andet vil samarbejde med eksklusive varehuse og luksus-brands.

Men Uber arbejder angiveligt også på løsninger, der kan integreres i populære webshopløsninger som eksempelvis Shopify, hvilket vil gøre muligt for helt almindelige erhvervsdrivende at bruge tjenesten.

Forretningsdivision bag leveringstjenesterne går ifølge Re/Code under det interne navn UberEverything, hvilket således også kan antyde, at Uber mener at tjenesten kan anvendes til noget nær alle slags formål.

Uber blev stiftet i 2009 af den amerikanske iværksætter Travis Kalanick, og i dag menes virksomheden at have en værdi på lige knap 51 milliarder dollar, hvilket svarer til knap 340 milliarder kroner. Det betyder at Uber i dag er verdens mest værdifulde iværksætter-virksomhed.

Læs også:
Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi: Vi giver dig svar på syv centrale spørgsmål

Den store japanske bilproducent Toyota indgår i tæt samarbejde med de amerikanske teknologi-universiteter MIT (Massachussets Institute of Technology) og Stanford.

Målet: At udvikle nye robot- og selvtænkende teknologier til fremtidens biler, der i vid udstrækning ifølge Toyota skal kunne køre via kunstig intelligens.

Toyota – der smider i alt et par milliarder kroner i projekt-kasserne – understreger dog, at man ikke i første omgang skal forvente en førerløs bil med Toyota-mærket på kølerhjelmen.

I modsætning til eksempelvis Google vil Toyota nemlig altid sikre sig, at der sidder en fører bag rattet, hedder det.

Det kalder selskabet for ‘human centric’-systemer, som skal understøttes og suppleres med avanceret teknologi.

Målet er eksempelvis udvikling af avancerede, intelligente sikkerhedssystemer, som eksempelvis automatisk kan tændes for at hjælpe chaufføren, hvis bilen kører i områder med dårligt vejr eller hvis køreforholdene på anden måde forværres – for eksempel hvis vejen pludselig bliver dårlig.

Ligeledes kigger selskabet på teknologier til automatisk opkobling med relevante enheder.

Det betyder, at bilen eksempelvis automatisk skal kunne kommunikere med køleskabet hjemme i huset, så føreren automatisk får besked om, at der mangler mælk eller andet, når han nærmer sig et supermarked.

Toyota forestiller sig også, at fremtidens bil eksempelvis skal kunne registrere, hvis føreren er opkørt, stresset, nedtrykt eller lignende, og så automatisk finde frem til passende musik, som kan afspilles i kabinen.

Selv om Toyota umiddelbart ikke har planer om førerløser biler, er netop de automatiske biler en væsentlig del af de visioner, som Stanford og MIT arbejder med.

I dag er det muligt for de teknologiske systemer at styre en bil automatisk ved lave hastigheder.

Udfordringen for teknologifirmaerne er at få gjort de intelligente systemer klar til at kunne styre bilerne automatisk ved høje hastigheder – og især ved høje hastigheder under vanskelige forhold til sne, tæt trafik, tåge eller lignende.

I bilbranchen er netop udviklingen af førerløse og automatiske biler lige nu et af de helt hotte emner. Også Uber, Ford, Audi og Mercedes Benz er i gang med at udvikle intelligente systemer, der inden for en overskuelig årrække skal kunne føre en bil uden en chaufførs medvirken.

De automatiske biler har den store fordel, at de via deres sensorer og lignende vil blive i stand til at køre ekstremt tæt på andre biler og genstande i trafikken uden, at parterne ramler sammen.

Det vil på sigt gøre det muligt at pakke vejene meget tættere end i dag, hvilket vil kunne gøre det muligt at mindske køer og lignende.

Samsung: “Vores processor er den bedste i verden!”

Bruger: “Men… min telefon har ikke brug for så kraftig en processor? Kan du ikke i stedet give mig et bedre batteri?”

Samsung: “Jo, den har! Masser af processerkraft! Og her er en 2K-skærm!”

Bruger: “Men der er jo næsten ingen materiale, som kan vises på den skærm?… og hvad med mit batteri?”

Samsung: “Tsk, ikke vores problem! Se! Nu buer vores skærme på kanten! Bare fordi vi kan!”

Bruger: “Samsung… vi er nødt til at sætte os ned og tale om det her.”

Sony: “Hej Samsung! Vores telefon er bare bedre end diiiii-iii-in! Vores har bare 4K-skærm!”

Samsung: “Hvad! Det tæller ikke! Nu skal jeg satme vise dig…!”

LG: “Hov hvad med mig? Se min telefon!”

Bruger: “Stop!”

Foto: Sony

Hvis Sony og Samsung – og alle de andre smartphone-producenter – havde en Facebook-samtale kørende, ville den nok lyde nogenlunde sådan.

Det er ved at løbe løbsk blandt Android-telefoner.

Vi er nået til et punkt, hvor telefonerne på markedet ligner hinanden så meget på features, funktioner og hardware, at det er ekstremerne, der distancerer telefonerne fra hinanden.

I den nyeste Samsung-telefon, Samsung Galaxy S6, finder du den vildeste processor nogensinde set i en smartphone.

Den æder alle andre processor-kerner til morgenmad, hoster dem op og tygger drøv på den. Det er et monster.

Men hvornår har du sidst oplevet, at din oplevelse på en flagskibstelefon er blevet holdt tilbage på grund af processoren?

Hvornår har du oplevet, at din telefon pludselig ikke kan mere, fordi dens processor ikke kan følge med?

Det kan du stadig opleve på mid- eller low-end telefoner, men ikke på flagskibstelefoner – og det har du ikke kunne længe.

Det samme gælder på telefonernes skærme.

Det er længe siden, at de dyre toptelefoner har haft dårlige skærme med lav opløsning. Full HD (1.920 x 1.080 pixels) er optimalt for langt, langt de fleste.

De giver et flot skærmbillede, hvor de enkelte pixels ikke stjæler opmærksomhed, men som samarbejder om et større billede – bogstaveligt talt.

Hvorfor i Apollos navn skal vi så blive ved med at se skærme med flere pixels? Det svarer til at købe industriovn til en studerenes køkken.

Du har ikke brug for det
Nogle vil argumentere for, at man altså sagtens kan se forskel på en FullHD-skærm og en “2K”-skærm – og du kan i hvert fald på en FullHD og en 4K-skærm (!)

Kan man det? Hvis vi skal til at tage denne diskussion igen, så lad os begynde ved de store skærme.

Ifølge denne ofte citerede kilde, så skal du maksimalt sidde en meter fra et 55 tommer 4K-fjernsyn før at du for alvor kan se en mærkbar forskel i forhold til et 1080p-skærm.

Formindsker du den tankegang, skal du altså have enten en utrolig stor smartphone eller have næsen presset mod skærmen, for at du for alvor kan se forskel.

En iPhone 6+ har en PPI (pixel per inch/tomme) på 401, hvilket er højt.

Den nye Z5 Premium har 805 – og en iPhone 6+ har allerede en perfekt skarp skærm.

Vil du kunne se forskel? Ja da. Men kun ved ganske særlige tilfælde, hvor du rent faktisk ser materiale, som er 4K.

Der er få steder, hvor du kan det – særligt på smartphones. YouTube kan for eksempel kun tillade 1.440p-visning til specifikke telefoner som LG G4 og Samsung S6.

Vi grinede allerede, da Samsung og LG begyndte at lancere telefoner med 2.560 x 1.440 pixels-telefoner, og nu kommer Sony altså med en, der er større.

S6 er en telefon fyldt med kraftig hardware, som den almene bruger på intet tidspunkt for brug for. Ros skal dog rettes mod telefonen, ligesom til Z-serien fra Sony, for det er gode telefoner. Specielt kamera er meget godt på S6 og Sonys Z-serie har altid haft rigtig godt batteri. Foto: Samsung.

Få steder med mening
Jeg kan godt forstå, at Sony gør det.

Vi har et marked, hvor alle producenter er pressede, og der reelt set kun et to muligheder for at distancere sig fra konkurrenterne, da produkterne ligner hinanden så meget: Enten på pris eller på specifikationer.

Firmaer som OnePlus One og Huawei har stor succes med “billige” flagskibstelefoner, som giver lige præcis det, som brugeren vil have, til en billigere penge.

Sony har sammen med Z5 Premium også lanceret to andre Z5-telefoner – Z5 Compact og Z5 – som er mere “almindelige” hvilket vil sige uden den store 4K-skærm.

De telefoner har du langt større grund til at overveje.

Det eneste sted, hvor det reelt giver mening med en 4K-skærm på en smartphone er, hvis du filmer meget 4K-materiale med selvsamme telefon.

Men der er endnu ikke en smartphone, som ikke bliver overophedet i den grad, når filming af 4K begynder.

Da vi testede Z3 Compact, kunne vi kun filme i 6 minutter, og så slukkede telefonen, og Panasonics vilde kameratelefon, CM1, bliver alt for varm, når man sætter den høje opløsning til, når der skal filmes.

Hvad vi reelt set har brug for
Hvad vi reelt set har brug for, giver Sony allerede i høj grad i de mere “normale”

De fleste brugere har brug for en telefon i god kvalitet.

Det behøver ikke være i dyrt aluminium eller anden form for metal, men som minimum plastik, som ikke føles som håret på en Playmobil-figur.

De fleste brugere har brug for en skærm og hardware, som giver en god brugeroplevelse.

Hver bruger er selvfølgelig forskellig, ligesom hver version af Android kræver forskellige hardware, men vi begynder nu at se processorer, som giver alt, alt for meget kraft til lomme-computeren, uden at der reelt er grund til det.

Det handler jo ikke om, at der ikke skal komme hurtigere processorer i vores nye smartphone. Det handler til gengæld om, at producenterne skal vurdere formålet med, hvor stærk processor eller hvor stor skærm, som presses ned i telefonen.

En stærkere processor skal ikke ske på beskostning af hverken batteri eller prisen – Sidstnævnte er allerede blevet alt for høj på alt for mange telefoner.

Det kan ændre sig nu her, når Microsoft blandt andet kommer med Continuum for Phones, så telefonen kan agere som en fuldt fungerende computer, men du har ikke brug for en Octo-core af Samsungs største for at spille Angry Birds. Heller ikke den nye 2′er.

Ligeledes har du ikke brug for en 4K-skærm.

Du har formodentligt heller ikke brug for en 1.440 x 2.560 pixel skærm.

På en Full HD-skærm af god kvalitet kan du ikke distancere de enkelte pixels, med mindre du sætter hovedet helt ind til skærmen, og hvis du endelig kan, gør det så noget?

Vi lever jo ikke længere i en verden med VGA-skærme længere.

Og så har vi brug for et bedre batteri. Hvis Samsung eller de andre kan præstere at møde op med en processor, som kræver markant mindre strøm frem for at kunne yde mere, så klapper jeg i mine små, tykke hænder.

Se det ville være en nyhed at skrive om.

Hvad synes du? Er 4K på en smartphone en god ide, og tager vi fejl her på Computerworld? Giv endelig din mening til kende.

Læs også: IFA: Pressekonferencens ædle kunst – tag med ind bag kulisserne

Mozillas Bogzilla, der bruges af webudviklere verden over til at registrere bugs, rummer kritiske informationer om forskelige sårbarheder, der endnu ikke er blevet lappet.

Nu er Bugzilla blevet angrebet, og følsomme sikkerheds-informationer er havnet i de forkerte hænder.

Det meddeler sikkerhedschef hos Mozilla, Richard Barnes, i et blogindlæg

“Mens de fleste informationer i Bugzilla er offentlige, så begrænser Bugzilla adgangen til følsomme sikkerheds-informationer, så kun bestemte brugere med særlige privilegier kan få adgang.”

“Det er i den samme ånd af åbenhed, at vi nu meddeler, at nogen har været i stand til at stjæle sikkerheds-informationer fra Bugzilla,” lyder det fra Richard Barnes, der samtidig må informere:

“Vi tror, at de bugte den information til at angribe Firefox-brugere.”

Fik adgang til Bugzilla-konto
I blogindlægget fremgår det, at Mozilla har undersøgt angrebet nærmere og allerede har igangsat nye tiltag i forhold til truslerne.

“Den konto, som angriberen brød ind på, blev lukket ned kort tid efter, at Mozilla opdagede, at den var blevet kompromitteret. Vi tror, at angriberen anvendte information fra Bugzilla til at udnytte den sårbarhed, som vi lappede den 6. august.”

“V har ikke indikationer på, at andre informationer, som angriberen har fået fat i, er blevet brugt imod Firefox-brugere.”

Richard Barens fra Mozilla skriver, at den Firefox-version, der blev frigivet den 27. august, lappede alle sårbarheder, som angriberen kan have fået kendtskab til via Bugzilla.

“Vi opdaterer Bugzillas sikkerhedspraksisser for at reducere risikoen for fremtidige angreb af denne type. Som et øjeblikkeligt første skridt, er alle brugere med adgang til følsomme sikkerheds-informationer blevet bedt om at ændre deres adgangskoder og anvende to-faktor-autentificering.”

Læs også:

Microsoft til brugere, der søger efter Firefox eller Chrome: Tag Edge i stedet

Microsofts nye Edge-browser har haft en noget sværere fødsel end Windows 10.

Her i Danmark har der blandt andet været problemer med at anvende Edge på en række forskellige websider, og det er langt fra alle Windows 10-brugere, der vælger at anvende Edge, selvom browseren kommer sammen med det nye Microsoft-styresystem.

Det kan du læse meget mere om her.

Nu ser det imidlertid ud til, at Microsoft håber at kunne friste lidt flere Windows 10-brugere til at bruge den nye browser.

Det sker ved, at brugerne, når de søger efter eksempelvis ‘Chrome’ eller ‘Firefox’ i Microsofts Bing-søgemaskine, mødes med teksten:

“Microsoft anbefaler Microsoft Edge til Windows 10.”

Det skriver Venturebeat, der også bringer screenshots af Microsofts besked – der er meget tydelig i toppen af skærmbilledet i Bing-søgemaskinen.

Bing-brugerne præsenteres også for et direkte link til Edge-hjemmesiden, så de kan lære mere om de mange nye funktioner i Edge, før de downloader browseren.

Mens browser-taktikken fra Microsofts side måske er relativ uskyldig, er det interessant i et historisk perspektiv, at selskabet nu igen pusher sin browser ud til Windows-brugerne og lader browser og styresystem gå hånd i hånd.

Den taktik har Microsoft som bekendt tidligere fået på puklen for i blandt andet EU, da Internet Explorer-browseren var dominerende på markedet.

Det er dog også værd at bemærke, at Google ofte også er ivrig for at pushe Chrome-browseren til brugerne af Google-søgemaskinen, så på den måde er Microsofts taktik for Edge ikke unik. 

Du kan selv vælge browser og søgemaskine
Venturebeat skriver, at Edge-reklamen kun dukker op i Bing første gang, man søger efter Firefox eller Chrome fra en Windows 10 maskine.

En talsperson fra Microsoft forklarer til mediet, at Edge er designet eksklusivt til Windows 10 med funktioner som Cortana og web-noter – og at alt sammen er udviklet for at hjælpe brugerne.

“Når det er sagt, kan du i Windows 10 let vælge den standard-browser og -søgemaskine, som du ønsker,” udtaler Microsoft videre til Venturebeat.

Læs også:

Windows 10 stormer frem – men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Derfor gav Edge-browser problemer hos danske netbanker: Pop-up-bøvl spændte ben for browseren

Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider

Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu

Når det gælder innovation og iværksætteri, er metoden lean startup én af de mest successfulde i verden.

Metoden blev udviklet for seks år siden i Silicon Valley af Eric Ries og Steve Blank, og kendte firmaer som for eksempel Dropbox, Netflix og Spotify har alle brugt en lean startup-tilgang.

Lean startup går i al sin enkelthed ud på at skabe små forbedringer, tage små riscisi og skabe små forbedringer til at starte med, i stedet for at bruge en masse energi og ressourcer på at lancere det helt perfekte produkt fra begyndelsen.

Det sker ud fra mantraet: “THINK BIG. Act small. Fail cheap and fast”.

Udviklingsprocessen i et stort og veletableret firma med mange års brug af forskellige metoder og værktøjer i baggagen er oftest en hel del anderledes, end den man ser brugt i mindre startup-virksomheder.

Når det kommer til innovation og udvikling af et helt nyt produkt, har vi gjort os en hel del erfaringer – og bestemt også på den hårde måde.

I dag bruger vi lean startup-metoden, og vi har lært vigtigheden af at fejle – og at gøre det hurtigt.

Fail fast!

Som software-startup har man begrænsede ressourcer, og det er derfor yderst vigtigt, at man kun bruger tid og penge på at udvikle netop dét, som kunderne efterspørger.

Det er i sig selv naturligvis svært, idet man i starten ingen kunder har, som man kan spørge til råds.

I følge lean startup-metoden bør man derfor kun inkludere et minimum af features, som man forventer skaber værdi for kunden, i det første produkt som man lancerer.

Det giver udviklingsteamet noget at arbejde videre med i form af feedback fra kunden, og man undgår at bruge tid og penge på at udvikle features, som ingen alligevel finder værdifulde.

Produktcyklus
Vi lancerer som oftest nye features baseret på mindst mulig kompleksitet, og som regel gør vi det i første omgang til en udvalgt skare af vores kunder.

Kundefeedback er ekstremt vigtigt for os, og det samme er de oplysninger og data, som vi løbende opsamler i vores logfiler.

Vi tager naturligvis ved lære af alle de informationer, vi indsamler, og efterfølgende tilpasser vi den nye feature, inden vi lancerer den til flere kunder.

Læren er, at vi kun udvikler præcis det, som kunderne oplever som værdiskabende for deres forretning.

Vores produktcyklus er kort, vi lærer hurtigt, og vi finder hurtigt ud af, om vi er på vej i den rigtige retning.

Forretningsværdien er alfa omega
Om det tager én uge eller seks uger at udvikle en feature, er ikke altafgørende.

Det vigtigste er, at forretningsværdien for kunden bliver identificeret og kommer i centrum.

Vi arbejder med en vision og roadmap for de kommende 3 måneder, og vi er meget opmærksomme på, at denne vision ikke må være ødelæggende for vores evne til at forandre baseret på erfaringer undervejs.

Kanban – et rigtig godt værktøj
I enhver aigil udviklingsmetode gælder det om at fjerne de udfordringer, som opstår undervejs hurtigst muligt.

Det er vigtigt, at udfordringerne er synlige, og at de forskellige issues bliver håndteret hurtigst muligt.

Vi supplerer vores stand-ups og retrospectives med anvendelsen af Kanban, som er et fremragende redskab til visuelt at vise processen og samtidig skabe overblik.

Undgå spildtid
Hvis du vil undgå spildtid i din virksomhed og hos din kunde, så bør du atomatisere alle manuelle processer. Så enkelt kan det siges.

Det er vigtigt, at udrulningen af dit software er så nemt som muligt.

Det giver glade kunder, og mulighed for hurtigt og effektivt at bygge videre på dit produkt.

Hvis du vil vide mere om emnet, har senior developer Martin Larsen skrevet en fin blog om sine personlige oplevelser med Queue-its brug af lean startup metoden.

Om få dage afholder Apple sit næste store event, hvor der blandt andet ventes nye iPhones og en ny udgave af Apple TV.

Der er dog også andre spændende ting i vente i den kommende tid fra Apples side – ikke mindst nye versioner af Mac OS X og iOS.

Apple kommer i forbindelse med iOS 9 blandt andet en ny udgave af appen Noter, ligesom der introduceret en helt ny app, News, der minder en del om eksempelvis Flipboard.

Læs også: Apples nye Mac-styresystem næsten klar: Det kan du vente dig

For det arbejdende folk er det dog nok mere interessant, at man med iOS 9 får mulighed for, at to apps kan køre ved siden af hinanden på iPad, som vi kender det fra en traditionel computer.  

Samtidig introceres der en række nye multitasking-funktioenr med iOS 9, så specielt iPad bliver endnu mere velegnet til at klare arbejdsopgaverne.

Det drejer sig eksempelvis om den nye funktion ‘slide over’:

“Nu kan du åbne endnu en app uden at forlade den app, du befinder dig i. Så du kan hurtigt surfe på internettet, svare på en SMS eller skrive en note for derefter at trække appen væk og fortsætte i den app, du brugte før,” lyder beskrivelsen hos Apple.

Få styr på iOS-opdateringerne
Samtidig lover Apple, at det nu bliver endnu lettere at taste hurtigt ind på iPad:

“Stram din tekst op i løbet af nul komma fem med den helt nye genvejsmenu, praktiske redigeringsværktøjer og en smart ny funktion til markering af tekst med Multi-Touch-bevægelser. Og når du bruger et trådløst tastatur til din iPad, får du endnu flere tastaturgenveje.”

Gartner-rådgiver Andrew Garver skriver i et blogindlæg, at iOS 9 i det hele taget tegner til at blive et spændende bekendtskab for erhvervsbrugerne – og ikke mindst de it-medarbejdere, der har ansvaret for at sikre, at der er styr på alle de mobile enheder i organisationen.

Han hæfter sig blandt andet ved, at det nu bliver lettere at sikre fra centralt hold, at enhederne ikke ikke opdateres til en ny iOS-version, før der er sagt ok til det fra it-organisationens side.

“Dette er en stor ting – det giver virksomheder med en ren DEP-model (Apples Device Enrollment Program, red.) luft, når det næste iOS frigives officielt,” skriver Andrew Garver.

Lettere at levere de rette apps
Han peger også på en anden ny funktion, der kommer med iOS 9: Muligheden for at distribuere offentlige apps, uden at App Store er involveret.

Det giver mulighed for at sikre, at det er en app, som it-organisationen har kontrollen med (eksempelvis i forhold til at kryptere data), og at den bliver leveret via virksomhedens egen app store – selvom det altså er en offentlig app.

Endelig fremhæver Gartner-rådgiveren, at det nu bliver langt lettere at konvertere ‘unmanaged apps’ til ‘managed apps’ – altså apps, som it-organisationen har kontrollen med.

“Tidligere var brugerne nødt til at slette den version, der ikke var styret, og herefter installere den styrede version fra virksomhedens app store. Ikke en fantastisk brugeroplevelse,” lyder det fra Andrew Garver.

Gartner-rådgiveren tilføjer, at der er mange flere vigtige nyheder for virksomhederne i iOS 9, end de tre han skriver om.

Se video om iOS 9
Du kan selv se nærmere på iOS 9 og de mere forbrugerrettede funktioner i videoen herunder:

Læs også:

iOS-brugerne kan snart blokere for annoncer: Her er de mulige konsekvenser

It-advokat Heidi Steen Jensen
Copyright Horten Advokatpartnerselskab

Hvis dine private oplysninger ryger ud i det offentlige rum, fordi en virksomhed ikke passer ordentligt på dem, kan det blive en ærgelig omgang.

Mere end 30 millioner kunder hos utroskabs-sitet Ashley Madison har fået deres emailadresser offentliggjort, og det er hverken første eller sidste gang, at en stor virksomhed ikke kan beskytte sine kunders privatliv.

Men hvad kan du gøre, hvis dine private oplysninger pludselig flagrer rundt på internettet?

Heidi Steen Jensen er certificeret it-advokat og partner i advokatfirmaet Horten Advokatpartnerselskab.

Hun forklarer, at der er stor forskel på, om en udenlandsk eller en dansk virksomhed ikke passer på dine private oplysninger.

“De sager, vi har haft her i Danmark, er jo forløbet pænt og ordentligt. Hvis et læk sker i Danmark vil Datatilsynet se på det, og der vil kunne være en sag ved domstolene. Der har jo været situationer hvor virksomheder er blevet hacket og har gjort hvad de kunne for at sikre sig bedre fremover. I de situationer kan man få en bøde, hvis sikkerheden ikke har været høj nok. Men man får ikke få en bøde, hvis sikkerheden har været høj nok.”

Læs også: To nye sikkerhedsheriffer: Der skal strammes op om danskernes ret til privatliv

I sager, hvor eksempelvis kreditkortoplysninger bliver stjålet fra et firmas kundedatabase, vil det ikke være relevant at søge erstatning, da bankerne dækker et tab, så længe du ikke selv er skyld i det. 

Bankerne vil så rette krav imod firmaet, hvis de mener, at der er mulighed for at hente pengene hjem.

Penge er ikke alt
Men som det står lysende klart efter lækagen af Ashley Madisons kundearkiv, er det ikke kun økonomiske tab, man kan komme ud for, når databaser bliver hacket.

Over 30 millioner mennesker verden over er blot et opslag i de lækkede kontooplysninger fra en ubehagelig konfrontation med kæresten eller ægtefællen.

Er du havnet i sådan en situation, er mulighederne anderledes.

Hvis uheldet er ude, og den udkårne tager sit gode tøj og går eller du på anden måde lider under et datalæk, kan du nemlig sagsøge det ramte firma. Men det er ikke nogen god forretning i Danmark.

“Hvis du ikke har lidt økonomisk tab, kan du gå efter tort-godtgørelse, hvis retten mener, at det er på sin plads. Men det er små beløb i Danmark. Det vil være måske 25.000-100.00 kroner, alt efter hvad du har været ude for. Men du skal jo betale en advokat først,” fortæller Heidi Steen Jensen.

I tilfældet med de lækkede data fra utroskabssitet Ashley Madison mener hun dog ikke, at man skal gøre sig de store forhåbninger ved en dansk domstol:

“Jeg tror, at domstolene kunne finde på at sige, at det var man nok selv lidt ude om.”

Læg sag an i udlandet
Hvis du sidder tilbage blandt sine flyttekasser i din nye singlebolig, er der dog et sidste skud i bøssen.

Hvis en udenlandsk virksomhed har været uforsigtig med dine data, kan du nemlig sagsøge den i dens hjemland.

I tilfældet Ashley Madison er der dog heller ikke så nemt som det lyder.

Ifølge canadisk lov skal den tabende part nemlig dække en del af modpartens retsomkostninger, og hvis du er udlænding kan der modparten kræve, at du lægger et depositum på op til 70 procent af deres forventede omkostninger før sagen overhovedet kan gå i gang.

Så i det lange løb er det nok billigere at holde fingrene og sine data for sig selv.

Interessevaretagelse. Politikerpåvirkning. Lobbyisme.

Kært barn har som bekendt mange navne.

Og når den globale it-gigant Microsoft og den hjemlige telemastodont TDC sender sine lobbyister i nærkamp med politikere og embedsmænd sker det med selskabernes kommercielle interesser for øje.

I hvert fald langt henad vejen.

Det fortæller Anders Thomsen, som er direktør for politik og strategi hos Microsoft Danmark, hvor han organisatorisk indgår i et Microsoft-team med blandt andre jurister og PR-folk.

“Som udgangspunkt og til syvende og sidst varetager jeg Microsofts interesser, men vi er jo også interesserede i Danmarks interesser. Her er det ikke nødvendigvis modstridende interesser, der er på spil,” forklarer Anders Thomsen til Computerworld.

Troværdighed er adgangsbillet
Han fortæller, at hans daglige arbejde på de indre linjer består i at holde sig ajour med Microsofts produkter og politik, mens han udadtil holder fingeren på pulsen angående tendenser i EU og i det danske folketing.

“Vores viden vil vi gerne bruge til at påvirke samfundet. Det gør vi med fakta og en respektfuld dialog med folk som politikere og embedsmænd, hvor min kerneopgave er at sørge for, at vi kan sælge vores produkter og modgå lovgivning, der hindrer vores salg,” siger Anders Thomsen.

Microsofts direktør for politik og strategi erkender, at det at komme fra en stor, rig virksomhed som Microsoft er en døråbner i det politiske liv.

Han kender derfor også alt til de skræmmebilleder, der bliver malet af lobbyister fra globale, pengetunge virksomheder, som står i svagt oplyste korridorer og indgår studehandler med toneangivende politikere. 

Det er dog ikke et billede, han genkender fra sin egen dagligdag. 

“Jeg mødes jo netop med folk, der arbejder for samfundets interesser, og min opgave er så at finde fællesnævnere med dem. Der er intet skjult omkring vores holdninger til en sag,” siger Anders Thomsen og fortsætter:

“Man er jo desuden en dårlig Microsoft-lobbyist, hvis man ikke kan erkende, at vi også kan tage fejl. Derfor er det udover at tale også vigtigt at lytte og vælge sine kampe med omhu. For min personlige troværdighed er ekstrem vigtig, hvis nogen skal lytte til mig igen en anden dag.”

Microsoft og databeskyttelsen
Han anslår, at han årligt har 30 personlige møder med spindoktorer, embedsmænd og politikere fra den politiske sfære i Danmark.

Den slags møder tager oftest en times tid, hvor der over en kop kaffe eller to bliver talt om konkrete emner, som Microsoft mener at kunne byde ind på med konstruktive forslag.

“Jeg mener ikke, at jeg manipulerer ved den slags møder. Derimod pakker jeg vores pointer ind en relevant historie – gerne med cases og konsekvenser fra virksomheder,” siger Anders Thomsen.

Selv om han sjældent selv er nede og tale med EU-folk, eksemplificerer han sit udsagn med en ganske varm politisk kartoffel i EU’s udarbejdelse af det længe ventede databeskyttelsesdirektiv.

For i det langstrakte forløb har Anders Thomsens kolleger med fast bopæl i Bruxelles arbejdet stenhårdt på, at politikerne nåede frem til en aftale, der sikrer, at Microsoft fremover kan sælge sine produkter på områder som cloud-, big data-, og Internet of Things (IoT).

“Vi har blandt andet fokuseret meget på, at indsamlingen af data i hele Internet of Things-bølgen ikke bliver det vigtigste, men derimod hvordan vi fremadrettet bruger disse data, som igen har direkte indflydelse på vores cloud-forretning.”

På det personlige plan peger han på, at arbejdet med at påvirke lovgiverne ved både at fremme og modgå regulering, når og hvis det er i Microsofts interesse, er “meget interessant”.

“Jeg synes, det er skægt at være med til at pleje en virksomheds interesser og sætte det ind i en samfundsmæssig sammenhæng i en branche i rivende udvikling,” siger Microsofts danske direktør for politik og strategi til Computerworld.

Et helvedes hyr med netneutralitet
Knap så skægt var det for Microsoft, da et par europæiske telegiganter med Orange Frankrig i spidsen for en lille håndfuld år siden begyndte at blokere for IP-telefonitjenesten Skype, som Microsoft netop havde købt for 44 milliarder kroner.

Årsagen til blokeringen var, at teleselskaberne beskyttede deres nedadgående telefonsamtale-forretning, som var (og er) under pres fra IP-telefoni-selskaber som Skype.

Blandt andet den oplevelse resulterede i, at EU begyndte at granske spørgsmålet om netneutralitet nærmere, hvilket for nyligt mundede ud i en forordning, der officielt ser dagens lys inden for en måneds tid.

Det danske teleselskab TDC stod med på sidelinjen, da der ikke i Danmark var eksempler på blokeringer.

TDC havde således givet sine indspark til debatten via de store tele-brancheorganisationer GSMA og ETNO, som skulle forhandle en aftale igennem med EU på blandt andet området for netværksstyring. 

TDC-lobbyisten Allan Bartroff erindrer, at hele debatten startede med en enorm slagside for den europæiske telebranche, hvor især den ‘grønne’ del af EU Parlamentet med blandt andet danske SF i folden slog på, at bits skulle være frie og lige efter amerikansk forbillede.

“Nogle ‘aktivister’ havde fået nogle politikere i EU-Parlamentet til at tro, at alle de europæiske teleselskaber kunne åbne og lukke for nettet og services som Skype, som det passede os. Det var faktisk noget af et hyr at forklare politikerne, at netværksstyring er nødvendigt for at prioritere visse data,” siger Allan Bartroff.

Passer med kommercielle interesser
Han nævner, at netværksstyring eksempelvis er vigtigt, hvis et hospital benytter telemedicin, eller kunder benytter tjenester som netop føromtalte Skype, hvor der kræves en stabil strøm af data.

Nogle tjenesters data bør således kunne prioriteres over trafik fra blandt andet brugere, der sidder og downloader store filer. Derved kan teleselskaberne også sælge premium-services til eksempelvis hospitalernes telemedicin-løsninger.

Allan Bartroff fortæller, at den kommende EU-forordning om netneutralitet lige på området for netværksstyring er blevet ganske godt afbalanceret.

Resultatet er kommet efter, at de store telebrancheorganisationer havde haft samtaler med embedsmænd i Kommissionen, EU-politikerne i parlamentet og så Ministerrrådet, hvor det i TDC’s tilfælde drejer sig om samtaler med folk i den danske Erhvervsstyrelsen.

“Mange EU-borgere vil omkring netværksstyring slet ikke mærke nogen forskel på tiden før og efter forordningen. Men den passer ind i vores operationelle hensyn og kommercielle interesser, og den passer med brugernes oplevelser,” vurderer Allan Bartroff.

En flyrejse til millioner af kroner
Udover at agere indsparker til de store europæiske telebrancheorganisationer og den hjemlige Erhvervsstyrelse rejser Allan Bartroff også selv til Bruxelles et par gange om året for at tale TDC’s sag.

Blandt andet tog han flyet til Belgien for en håndfuld år siden angående den danske stats påstand om, at TDC havde forsyningspligt til maritime nød- og sikkerhedstjenester på Grønland.

“Den regulering kostede TDC 50 millioner kroner om året, og vi mente ikke, at det ikke var korrekt,” forklarer Allan Bartroff, der fik sat møder op med EU-embedsmænd for at forhøre sig, om den danske regulering nu også kunne være i tråd med EU-lovgivningen.

EU var på TDC’s side i sagen, der startede i i 2010 og endte i 2013, efter en masse korrespondance mellem EU og den danske regering.

TDC fik medhold i sin klage, og sparer derved cirka 50 millioner kroner om året.

Samtidig har TDC indledt en retssag mod den danske stat, for at teleselskabet kan få godtgjort op mod 150 millioner kroner, som det har kostet TDC siden 2010 at finansiere disse tjenester i Grønland.

“Vi har finansieret forbindelserne i længere tid, men en eventuel kompensation er først gældende, når man går indsigelser,” forklarer Allan Bartroff.

Dermed kan man roligt konstatere, at Allan Batroffs flybillet til Bruxelles i 2010 har tjent sig hjem igen. 

Læs også: 
Se listen: Så vildt presses EU-politikere af it-firmaernes EU-folk