Category Archives: computer

Som led i sin fortsatte effektiviseringsindsats har it-selskabet KMD outsourcet sin danske infrastrukturafdeling til det indiske outsourcing-firma Tech Mahindra.

Det oplyser KMD’s pressechef Christoffer Hellmann til Computerworld.

“Vi har haft et ønske om at opgradere vores infrastrukturplatform til et større cloud-setup. Det er en forholdsvis stor investering, og vi er kommet frem til, at det gør vi bedst i samarbejde med en ekstern partner fremfor at løse det internt,” siger han.

Det indiske outsourcingfirma Tech Mahindra, der nu er overtager afdelingen, er en mangeårig samarbejdspartner for KMD. 

Ifølge Christoffer Hellmann skal Tech Mahindra stå for den underliggende drift, mens applikationsudvikling og kundekontakten fortsat bliver varetaget af KMD.

“Vi kunne i princippet godt have løst opgaven selv, men vi er kort sagt kommet frem til, at vi får mere for pengene ved at samarbejde med en teknisk aktør af Tech Mahindras størrelse. Selskabet har så store muskler, at det kan opnå nogle skalafordele, som vi ikke selv kan,” siger han.

Så sent som i 2014 indgik KMD et fornyet samarbejde med Tech Mahindra, som branchekilder ifølge Børsen anslog havde en værdi på cirka 250 millioner kroner.

Medarbejdere og data bliver i Danmark
KMD oplyser til Computerworld, at alle data forbliver hos KMD og ikke blive flyttet til udlandet.

Der er i alt 60 ansatte i den afdeling, der nu bliver overflyttet til Tech Mahindra. Alle medarbejderne følger med til Tech Mahindra. De vil stadigvæk have deres arbejdsplads i Danmark.

Som led i en effektiveringsindsats afskedigede KMD 120 ansatte i forbindelse med en større fyringsrunde for et år siden, men ifølge Christoffer Hellmann er der ikke blevet foretaget afskedigelser i forbindelse med outsourcingen af infrastrukturafdelingen til Tech Mahindra.

De 60 KMD-medarbejdere har første arbejdsdag hos Tech Mahindra 1. oktober.

KMD afviser med henvisning til kontraktuelle forhold at svare på, om virksomheden kan garantere, at de pågældende medarbejdere fortsat vil være ansatte hos Tech Mahindra om et år. 

Selskabet oplyser dog i en mail til Computerworld, at “der er en række punkter i aftalen, som forpligter Tech Mahindra ift medarbejdernes ansættelse.”

Kontrakten mellem KMD og Tech Mahindra løber i fire år med mulighed for forlængelse. 

Læs også: 
KMD hiver den store tegnebog frem og køber softwarehus

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Hver uge kommer der et hav af technyheder, som vi ikke altid når at se på. Specielt i denne uge, hvor Europas store computermesse, IFA, løber af stablen.

Derfor samler vi nu op, så du kan få et indblik i de nyheder, der er kommet.

Zik 3

Parrot Zik 3.0 – trådløs på alle måder
Franske Parrot lever af at lave lidt af hvert.

Ud over droner og systemer til biler, så laver Parrot også Zik-serien af trådløse headset. Og nu er Zik 3 blevet lanceret.

Det smarte ved Zik 3 er, at du nu ikke engang behøver tilslutte et stik for at oplade headsettet.

Der er indbygget trådløs opladning, lige som der selvfølgelig er bluetooth, som kan forbindes med din telefon.

Du behøver altså ikke at tilslutte nogen form for stik til og fra headsettet. Batterilevetiden er desuden på cirka 18 timer, skriver Parrot.

Pris og tilgængelighed er endnu ukendt, men forvent en pris under 2.500 kroner.

Samsung Gear S2 – lækkert smartwatch fra Samsung
Vi har tidligere banket Samsung i vore anmeldelser for at lave smartwatches, som enten lignede noget, som var løgn, eller som kørte et system med for mange mangler.

Men Samsung Gear S2 ser meget spændende ud, hvis du overvejer et nyt smartwatch. Det er i hvert fald et af de smartwatches, som uden tvivl er bedst designet.

Uret kører stadig Tizen, Samsungs eget system, men ser ud til at fungere langt bedre end tidligere.

Desuden er uret for en gang skyld mulig at bruge med andre Android-enheder end blot Samsungs egne.

Pris og tilgængelighed er endnu ukendt ud over, at der kommer en Wi-Fi-version i oktober.

Samsung Gear S2

Ideapad MIIX 700

Ideapad MIIX 700 – en Surface-klon
Microsofts Surface-serie er begyndt at blive en succes for det Redmondske selskab. Så meget at Lenovo har lavet en Surface-klon, som er så Surface’sk, at det umuligt kan være et tilfælde.

Ideapad MIIX 700 er en flad tablet, med skrånene kanter og en kickstand på bagsiden med samme system, som hængslen på en Lenovo Yoga Pro 3.

Til den kan der sættes et tastatur-cover a la Type Cover fra Surface-serien. Lenovos er blot lidt tykkere, men potentielt også bedre at skrive på.

Ideapad MIIX 700 har både en Skylake-processor i m-serien, potentielt 8 gigabyte ram og mulighed for Intels RealSense 3D-kamera, så du kan bruge Windows Hello.

Ideapad MIIX 700 udkommer globalt i november til en amerikansk pris på 700 dollars.

Asus GX700 er en tynd bærbar med vandkøler
Asus har længe lavet nogle ganske udmærkede gamer-bærbare med sloganet “Republic of Gamers”, men den nyeste model slår måske alle rekorder for, hvad der er ekstremt.

Imens der endnu ikke er mange detaljer endnu for Asus’ GX700-system, så er det en gamer-bærbar, som kan benyttes som en bærbar på farten – med en 4K-skærm på 17-tommer – sammen med et Nvidia grafikkort.

Sammen med computeren følger der så en ekstern køleradiator med, som sættes til computeren, som var det en dockingstation.

Det skulle forventeligt køle computeren mere ned, hvilket betyder at grafikkort og processer kan give det mere af den livsnødvenlige gamer-juice, som gamere længes efter.

Pris og tilgængelighed er endnu ukendt, men Alienware laver allerede et lignende system, hvor du med en bærbar kan tilslutte et eksternt grafikkort.

Asus GX700

Huawei Mate S er en billig, men lækker iPhone-klon
Huawei kan ikke beskyldes for at være originale, selvom det kinesiske firma nok vil sige det modsatte. I hvert fald ikke hvis vi snakker om Mate S.

Det er Huaweis nye flagskibsmodel, som blandt andet kommer i en version, som har en funktion, der både virker som og hedder det samme som Apples nye Force Touch, som du finder på Apple Watch.

Telefonen er en 5,5-tommer AMOLED Full HD-telefon med Huaweis egen Kirin-processor.

Telefonen er prissat til 5.199 kroner i Danmark med en lanceringsdato i november.

Læs også: Samsung vil brygge din kaffe, trække dine gardiner fra og tænde din radio.

Microsoft og de amerikanske myndigheder tørner i disse dage sammen i amerikanske retssager.

Konflikten handler om de data, som Microsoft opbevarer og håndterer i selskabets store datacenter i Irland, der er centrum for selskabets europæiske cloud-forretning.

Datacenteret rummer således mails, billeder, dokumenter og data i milliardvis fra selskabets europæiske brugere: Fra Hotmail, Azure, Office 365 og meget andet.

Vil have Microsoft til at udlevere data
Nu vil de amerikanske myndigheder have Microsoft til at udlevere data fra det irske datacenter i forbindelse med efterforskningen af en sag.

Men det nægter Microsoft. Selskabet mener, at en udlevering af de pågældende data vil få brugerne til at miste troen på, at deres data er sikkert opbevaret i selskabets cloud-tjenester.

Det er vigtigt, da Microsoft har sat hele sin fremtid ind på cloud-forretningen som den helt store dynamo og trækaksel for selskabet i de kommende mange år.

Microsoft argumenterer med, at kunder uden for USA ‘vil blive bekymrede,’ hvis andre statsmagter kan få adgang til deres data via Microsoft.

Desuden mener Microsoft, at det vil kunne danne præcedens for andre magter end USA, hvis selskabet tvinges til at udlevere data til de amerikanske myndigheder.

Det vil nemlig kunne komme til at betyde, at andre lande ligeledes vil kunne få adgang til data i datacentre i USA, som drives af ikke-amerikanske virksomheder, mener Microsoft.

Læs også: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Masser af opbakning
Microsoft får masser af opbakning i sagen fra både andre teknologifirmaer som Apple og AT&T og andre samt fra bruger-organisationer, og Microsoft har appelleret til den amerikanske kongres om at ændre amerikansk lovgivning på området.

“Kongressen skal og bør tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår myndigheder skal kunne tvinge udbydere som Microsoft til levere kunde-mails, som er lagret i andre lande,” har Microsoft blandt andet skrevet til konressen.

“Vi håber, at den amerikanske regeringen og kongressen vil samarbejde med andre regeringer om at reformere lovene fremfor blot at fortolke dem,” lyder det fra selskabet.

Microsoft har tidligere tabt sagen i lavere rets-instanser i USA.

Blandt andet sagde en domstol i New York i april i fjor nej til at afvise en kendelse fra politiet, der ville indsamle data fra en bestem webbaseret mail-konto, som Microsoft hostede i Dublin.

Computerworld besøgte for et års tids siden Microsofts højsikrede datacenter i Dublin, hvor vi for første gang nogensinde som skrivende reportere oplevede at få forbud mod at medbringe kuglepen og blok.

Du kan læse historien her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Microsoft indledte fornylig en kampagne, der skal være med til at højne kundernes tillid til selskabet.

Det skete i erkendelsen af, at sikkerheds-bekymringerne er blandt de tungeste barrierer, når it-cheferne begynder at overveje at rykke dele af deres it-infrastruktur ud i skyen.

De er kort godt bekymrede over, om de kan stole på, at deres data er sikre og i skjul for fremmede øjne.

Og det er de, lover Microsoft, der igen og igen bedyrer, at man kan stole på, at Microsoft ikke ‘misbruger dine data.’

Det kan du læse mere om her: Microsoft: I kan stole på os – vi overvåger ikke og snuser ikke rundt.

En undtagelse er selvfølgelig, hvis der er tale om kriminalitet, lyder det i selskabets fire såkaldte ‘commitments’:

Microsoft har derfor formuleret en række såkaldte ‘commitments’ om sikkerhed, som selskabet fremover vil arbejde efter:

- At opbevare alle data på en sikker måde.

- At sørge for at data altid er private og under brugerens kontrol.

- At håndtere data i henhold til loven.

- Ikke at crawle data med henblik på at optimere annoncering og lignende

En stribe danske it-konsulent- og rådgivingsfirmaer, som Computerworld har set nærmere på, har masser af vækst i øjeblikket. Læs mere om det her.

Vores analyse af de syv selskabers forrige og seneste årsregnskab har vist, at omsætningen på et enkelt år er øget med 11 procent, mens det samlede resultat før skat er skudt i vejret med hele 48 procent.

Læs også: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Interessant nok er antallet af ansatte i samme periode kun øget med fire procent hos de syv selskaber: Accenture, Capgemini Sogeti, Devoteam Consulting, PA Consulting, Netcompany IT and Business Consulting, Visma Consulting og Rambøll Management Consulting.

Lønomkostningerne i fokus
I forbindelse med Computerworlds Top 100 har selskaberne også oplyst deres lønomkostninger, så her ser vi lidt nærmere på, hvor der spenderes flest penge i forhold til det antal ansatte, der er registreret i de seneste to årsregnskaber.

Det er ikke sjældent, at man hører udtrykket “dyre konsulenter”, og som udregningerne herunder viser er der da også flere af virksomhederne, hvor lønomkostningen per medarbejder hører til i den høje ende.

Ikke mindst når man husker på, at det registrerede antal ansatte i virksomhederne inkluderer alt fra direktører til sekretærer og it-supportere.

Nedenstående er imidlertid gennemsnitstal, hvor den samlede lønomkostning er divideret med antal medarbejdere.

Det siger derfor ikke noget om det generelle lønniveau i virksomhederne, da der i princippet kan være få personer, der hiver en ekstrem høj hyre hjem og dermed trækker gennemsnittet op.

Men det siger noget om udgifterne til løn i forhold til antallet af medarbejdere – et ikke uvæsentligt parameter i en tid, hvor der er rift om de rette it-folk, men også et vedblivende behov for at holde udgifterne i en stram snor.

Her bruges der mest og mindst på løn
De højeste lønudgifter finder vi hos PA Consulting, hvor der i 2014 var registreret 174 ansatte og samlede lønomkostninger på 162 millioner kroner.

Det betyder, at lønomkostningen per ansat var 931.034 kroner i det seneste regnskab.

I samme ende af skalaen finder vi Accenture, hvor lønomkostningen per ansat i det seneste regnskab lå på 867.521 kroner, mens Devoteam Consulting lå på 818.181 kroner per ansat.

Læs også: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

I den modsatte ende finder vi Rambøll Management Consulting, hvor de 297 ansatte i det seneste årsregnskab fører til samlede lønomkostninger på 163 millioner kroner.

Det betyder, at lønomokstningen per ansat lå på 548.821 kroner.

Netcompany IT and Business Consulting, der i det seneste regnskab havde registreret 468 ansatte, hører også til de virksomheder, der har de laveste lønudgifter.

Med en lønomkostning på 330 millioner kroner var virksomhedens lønomkostning per ansat 705.128 kroner.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at lønomkostningen per medarbejder er steget hos seks af syv virksomheder fra forrige til seneste årsregnskab.

Kun hos Rambøll Management Consulting er lønomkostningen per ansat faldet en smule.

Her er tallene: Så meget betales der i løn
Accenture
Antal ansatte 12/13: 477.
Samlede lønomkostninger: 408 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 855.345 kroner.

Antal ansatte 13/14: 468.
Samlede lønomkostninger: 406 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 867.521 kroner.

Capgemini Sogeti:
Antal ansatte 13: 273.
Samlede lønomkostninger: 145 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 531.135 kroner.

Antal ansatte 14: 267.
Samlede lønomkostninger: 185 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 692.883 kroner.

Devoteam Consulting:
Antal ansatte 13: 106.
Samlede lønomkostninger: 79 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 745.283 kroner.

Antal ansatte 14: 88.
Samlede lønomkostninger: 72 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 818.181 kroner.

PA Consulting:
Antal ansatte 13: 193.
Samlede lønomkostninger: 172 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 891.191 kroner.

Antal ansatte 14: 174.
Samlede lønomkostninger: 162 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 931.034 kroner.

Netcompany IT and Business Consulting:
Antal ansatte 13: 366.
Samlede lønomkostninger: 253 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 691.256 kroner.

Antal ansatte 14: 468.
Samlede lønomkostninger: 330 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 705.128 kroner.

Visma Consulting:
Antal ansatte 13: 116.
Samlede lønomkostninger: 81 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 698.275 kroner.

Antal ansatte 14: 125.
Samlede lønomkostninger: 95 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 760.000 kroner.

Rambøll Management Consulting:
Antal ansatte 13: 279.
Samlede lønomkostninger: 158 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 566.308 kroner.

Antal ansatte 14: 297.
Samlede lønomkostninger: 163 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 548.821 kroner.

Læs også:

Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Sådan ser printet mad ud, når det kommer ud af XYZ-printeren.

Mad-maskiner,’ der kan spytte færdigretter ud ved tryk på en knap, er en klassiker i alverdens science fiction-romaner.

Nu kommer virkeligheden (igen) et skridt nærmere fantasien.

Allerede til næste år er taiwanske XYZ Printing nemlig klar til at sende sin mad-printer ud i butikkerne, hvor den vil kunne erhverves for 1.800 dollar – omkring 12.000 kroner.

I første omgang vil mad-printeren blive sat til salg i Asien, mens den i løbet af 2016 vil nå til europæiske og amerikanske butikker, hedder det.

Mad-printeren virker som markedets øvrige 3D-printere ved at ‘bygge’ et print op via forskellige lag af materiale.

Forskellen er, at det printede materiale i madprinteren er en dej, som i lag lægges på et stykke bagepapir og dernæst bages i ovnen.

Tre dej-bøtter
Den taiwanske printer kan rumme op til tre bøtter med forskellig dej, som kan anvendes til eksempelvis at printe en færdig pizza, der er klar til ovnen (med henholdvis dej, tomatsovs og ost).

Printeren bliver leveret med cirka 15 ‘opskrifter,’ som allerede er installeret i dens hukommelse, men en bruger kan nemt tilføje flere via den indbyggede USB-port.

XYZ Printing sigter i første omgang efter kommercielle købere til printeren – altså restauranter, kantiner eller lignende.

Senere vil selskabet på baggrund af efterspørgslen overveje, om der kan være grundlag for at gå efter private brugere.

Du kan se en video af printeren i aktion herunder.

Læs også:

Her er fremtidens mad: Lad os printe en lækker frokost

Gigantisk 3D-printer bygger 10 huse på en dag

Så vild er dansk 3D-teknologi: Simulerer mælk og yoghurt

Så vilde ting kan man printe i dag

Computeren på DTU har 16.000 kerner og 92 terabyte hukommelse. Foto: Nicolai Devantier.

Supercomputeren på DTU regner, til du segner.

Men de enorme datamængder, som systemet regner på, betyder, at det er lettere at flytte sit forskningsarbejde efter regnekraften end at flytte data til den lokale maskine.

Sundhedsdata, der er gemt på en supercomputers harddiske i Oslo, flyttes altså ikke til DTU, hvis en forsker skal bruge dem.

Beregningen flyttes i stedet til Norge via skyen.

“Datamængderne og databaserne er simpelthen så store, at det vil tage oceaner af tid at kopiere data og flytte dem til den computer, der skal foretage den relevante udregning,” fortæller Peter Løngreen, chefkonsulent, DTU Systembiologi.

“Derfor flytter vi i stedet beregningsjobbet til den placering, som data har, via en sky. På den måde kan man regne på data i eksempelvis Tyskland og Sverige eller svenskerne kan regne på danske sundhedsdata uden at flytte data.”

Biologiske data fylder 60 procent
Hvert halve år fordobles mængden af elektroniske data om levende organismers biologi, hvilket er DTU-maskinens primære regneområde.

Man beskriver organismernes mindste bestanddele som celler, gener og proteiner – i alt fra bakterier og gærsvampe til mennesker.

Forskerne kan således bruge computeren til at foretage beregninger på en defineret patientgruppe fra Danmark som et led i forskningen efter ny medicin.

“Vi regner med, at i 2020 vil 60 procent af alle data indeholde informationer af biologisk karakter. Det skyldes blandt andet de mange registreringer fra fitness-gadgets og naturligvis fra forskningsverdenen,” siger Peter Løngreen.

Nummer 163
Man skal scrolle lidt ned af listen over de 500 største supercomputere i verden, før man støder på Danmarks – i øjeblikket – hurtigste maskine.

Læs også: Ny liste: Her er verdens – og Danmarks – vildeste computer

Men på en plads som nummer 163 dukker Computerome op.

Navnet dækker over hardware-komponenter, som teknikere har samlet til en af Danmarks kraftigste computere i et stille hjørne på den nordligste del af DTU Risø, der er smukt placeret ved Roskilde fjord.

Den er bygget i to containere, hvor en er udstyret med computerens mere end 16.000 kerner og 92 terabyte hukommelse, mens den anden container er optaget af storage-systemets 7,5 petabyte lagerplads.

Det giver en kapacitet på cirka 0,5 petaflops.

Formålet med at fylde containerne med isenkram fra blandt andet HP og EMC er at bringe Danmark helt i front, når det gælder forskning og bearbejdning af enorme mængder biologiske data inden for life science, pharma- og på sundhedsområdet.

Et helt konkret mål er, at den enkelte patient i langt højere grad bliver behandlet med udgangspunkt i patientens gener og arvemateriale.

Cloud-løsning til flyttearbejde
Data er som udgangspunktet meget uensartede og i store mængder, når det drejer sig om mennesker eller kommercielle formål.

Desuden er de meget sensitive, så computeren skal være optimeret netop til denne mangfoldighed, og man skal helst ikke flytte sine data for meget ud og ind af den.

Derfor bygger udviklingsholdet på DTU en cloud-løsning, hvor brugerne af computeren kan låne eller købe regnekraft til projekterne.

“Løsningen bliver en cloud-service, hvor både private virksomheder og forskere kan tilgå maskinen. Det giver god mening, at vi deler regnekraften med alle interesserede. Mange firmaer har ikke råd til at købe et kæmpe computer til nogle få opgaver.”

Ligeledes opbygger man i øjeblikket store såkaldte high-performance computing-centre og kobler dem sammen i netværk som det europæiske ELIXIR. På den måde kan mange forskere gøre brug af hinandens data samt analysere sig frem til nye og større sammenhænge indenfor sundhed.

Et lille år efter maskinen blev sat i drift, har man allerede kørt over 100.000 jobs på den danske computer.

Læs også:
Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Ny liste: Her er verdens – og Danmarks – vildeste computer

Nyt forsknings-gennembrud kan give billigere fiber-netværk

Acers pressemøder kan ikke helt konkurrere med deres Predator gaming-computere.

Sony: Alle elsker applaus…
Hos Sony er der ingen, der kan snige sig ind, før showet går i gang.

Men her er det også meget sjovere at gå ind til tiden. 

Om man er fan eller ej, kan det varmt anbefales at dukke op til begyndelsen af en af Sonys pressekonferencer.

Når man er nået forbi de to lag af adgangskontrol, unge damer først og herrer i jakkesæt bag dem (for ja, sådan er det altså også endnu) kommer overraskelsen.

Flankeret af dusinvis af klappende, ja måske endda enkelte hujende Sony-medarbejdere, defilerer pressen ind i Sonys hal til IFA 2015 for at høre, hvad de japanske genier har brygget på i deres laboratorier verden over.

Sony er et stort firma, og hallen afspejler forretningens størrelse.

Klemt inde blandt polske, argentinske og australske journalister tager det næsten halvandet minut at nå frem til en stoleplads.

Indrømmet, det kunne være gjort hurtigere, men applausen indgyder en vis lad ynde og aristokratisk adstadighed i sjælen.

Hvis ikke man besidder en god mængde dansk beskedenhed, kommer man let til at stoppe op og øve sit kongelige baghåndsvink på uskyldige Sony-medarbejdere og it-journalister.

Hvis Kazuo Hirai, Sonys CEO, en dag vil afprøve, hvor langt han kan nå med sin entusiastiske stil, kan han sælge sand i Sahara.

Med sleepsense vil Samsung hjælpe dig med at holde styr på søvnen. I det hele taget er det home automation i fokus for Samsung på dette års IFA-messe.

De danske kommuner har en målsætning om, at 80 procent af de omkring 4,3 millioner borgere over 15 år skal flyttes fra de analoge kanaler til de digitale selvbetjeningsløsninger inden årets udgang.

En ny måling viser, at vi er på vej mod målstregen, men dog ikke tættere på end, at der stadig mangler omkring syv procent svarende til 300.000 borgere, for at komme helt i mål. 

Den viden er kommet frem, efter Kommunernes Landsforening (KL) i foråret har indsamlet data, som samtidig viser, at der fortsat er en stigning i anvendelsen af de digitale løsninger.

Kommunerne modtager således i dag samlet set 73 procent af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger på de 28 kommunale områder, omfattet af lov om obligatorisk digital selvbetjening 2015.

Kommunerne er altså på rette spor, men de resterende 300.000 borgere skal lokkes til tasterne inden nytårsaften.

KL erkender da også i sin undersøgelse, at kommunerne ikke kan hvile på laurbærbladene.

Grafen viser udviklingen af borgernes selvbetjeningsgrad på de lovbestemte områder for digital selvbetjening. Kilde: KL.

Stor spredning i digitaliseringen
Selv om den samlede volumen for digital selvbetjening er høj, er der stor forskel fra område til område.

Rapporten fra KL viser, at det er de store og ‘lette’ områder, som borgerne har taget til sig. Eksempelvis flytning har en selvbetjeningsgrad på 88 procent.

Læs også: Statens store it-plan får en gyser-afgørelse i slutningen af 2015

Anderledes ser det ud på de ‘tungere’ områder, som er indført senest. 

På det sociale og det tekniske område er der generelt lavere selvbetjeningsgrader, men også med stor spredning på mellem 15 og 94 procent tilslutning.

Det er særligt områder med socialt udsatte borgere eller komplicerede ansøgningsforløb, som er vanskelige at digitalisere for kommunerne.

Et eksempel er hjælpemiddelområdet, hvor selvbetjeningsgraden for ansøgning om kropsbårne hjælpemidler er på 15 procent.

Større krav til brugere og leverandører
For at få en højere grad af digitalisering har KL et par forslag.

Et af dem er at tvinge løsninger igennem, eksempelvis ved at kræve borgerne bestiller et sundhedskort digitalt.

Men også bedre it-systemer og større krav til brugervenlighed hos leverandøren nævnes som trin på vejen mod de 80 procent.

Læs også:

Det offentlige Danmark skruer heftigt op for cloud: Derfor hælder offentlige it-chefer mere og mere til cloud

It-bøvl får Skat til at udskyde vigtig deadline for tusindvis af danske virksomheder