Category Archives: computer

De danske virksomheder og offentlige institutioner har for længst taget cloud-løsninger som Microsofts Office 365 og Salesforce til sig.

Selv om Europa fortsat er noget bagud med cloud i forhold til USA, er der fuld fart på udviklingen.

Det skyldes først og fremmest, at it-giganter som Microsoft, IBM, Amazon, Apple og Google investerer massivt i at opbygge europæiske cloud-datacentre og i at udvikle nye løsninger.

Men der eksisterer også en hel underskov af større og mindre lokale cloud-leverandører, der har stadig mere at byde på.  

Velkommen til næste fase
Vi har bevæget os videre fra den spæde start på cloud-markedet, hvor det handlede om eksempelvis at køre mail-løsningen fra skyen over til, at det nu også handler om, at tungere forretningssystemer og hele infrastrukturen skal leveres som en service.

Der er dog fortsat mange virksomheder, der vælger at satse på en kombination af lokale installationer og cloud-løsninger, og markedet for hybride cloud-løsninger er da også et område, der fortsat udviklier sig. Det fremgår eksempelvis af Gartners seneste hype cycle – se den her.

I takt med at cloud-investeringerne intensiveres, og stadig mere kritiske applikationer og løsninger leveres som services, rejser der sig dog også stadig flere spørgsmål om, hvordan kontrakterne skal se ud, før man kan være tilfreds som kunde.

Mulighederne med cloud er efterhånden ubegrænsede, men man tager fejl, hvis man dermed tror, at arbejdet med at sikre it-driften og -udviklingen i virksomheden bliver mindre.

Det skifter bare karakter for dig som it-ansvarlig.

Download gratis whitepaper
Computerworld har skrevet en stribe artikler, der fokuserer på nogle af udfordringerne og hjælper dig med at håndtere dem.

Du kan læse artiklerne ved at downloade et gratis whitepaper herunder.

Download whitepaper her.

Læs blandt andet om:

- Danmark humper langt efter Europa i cloud-brug
- Slet ikke slut med boomet: Cloud-markedet vokser hastigt
- Fra traditionel software til cloud: Derfor er skiftet så svært
- Så dyrt er det at holde liv i egen software
- Her er eksperternes 10 gode råd om cloud-aftaler
- Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

Download whitepaper her.

Jeg havde skoldkopper som fem-årig, mit BMI er 26, og jeg har fået penicillin for nylig.

Jeg tænker at mine og mange andres sundhedsdata kan doneres til forskningsformål, så også data – på samme måde som blod og organer – kan være med til at redde liv, helbrede eller bare gøre livet bedre for dem, der har brug for det.

I min optik er datadonation præcis det samme som organdonation og bloddonation.

Organdonation hjælper godt nok kun efter min død, men datadonation (og bloddonation) kan hjælpe allerede i dag og i morgen. Det er en rar tanke.

Love og regler er ikke kun til gavn
I Danmark og i EU har vi en række love og regler, som beskytter mig – borgeren – imod, at mine data bliver misbrugt. Det er jeg glad for.

Desværre bliver de samme love og regler brugt som begrundelse for, at stort set ingen data kan deles.

Jeg er fortaler for at åbne for muligheden, så jeg og andre kan dele flere data. Anonymt selvfølgelig, for mit navn og min identitet er ikke det interessante her.

Men alle data om mit liv, min sundhedstilstand, mine sygdomsforløb, medicinering, hospitalsindlæggelser og meget mere er.

Alle de data, som forskere, sundhedspersonale og andre kan bruge til at helbrede og redde andres liv. Alle de data, som jeg kan give og dermed direkte være med til at hjælpe andre. Igen – det er en rar tanke.

I en nylig undersøgelse udarbejdet af Dansk Erhverv svarer hele 75 procent af danskerne, at de gerne vil dele deres personlige sundhedsdata, hvis det for eksempel bruges til sundshedsforskning.

Sygdomsforløb kan forbedres
I disse år taler vi meget om at klassificere sygdomme og behandlinger i forløb. Jo mere viden vi har om hver enkelt sygdom og effekterne af behandling, des hurtigere, mere effektivt kan vi behandle. Og endda med bedre resultater oven i.

Alle involverede – borgere (patienter), sundhedspersonale, pårørende med flere. – vil have gavn af bedre viden og flere data til at understøtte indsatsen.

Datadonation vil give langt flere data til rådighed med det samme, så vi kontinuerligt kan opdateret og forbedre behandlingen. Allerede i morgen og ikke først om mange år efter langvarige forskningsforløb baseret på de begrænsede data, der i dag er til rådighed.

Livsnødvendige sammenligninger kræver data
En vigtig del af et sygdoms- og behandlingsforløb er muligheden for at anvende it-løsninger, muliggøre opsamling og præsentation af data, og bruge alarm- og adviseringsfunktioner.

Går forløbet godt? Er måledata som forventet? Er der komplikationer? Hvad er næste fase for patienten?

Svar på disse og mange andre spørgsmål kan vi give patienten, sundhedspersonalet og de pårørende, hvis vi har data fra andre patientforløb, som vi kan sammenligne med. En sammenligning, som skal ske nu og her, og som derfor kræver adgang til data fra forskning, tilsvarende sygdomsforløb fra andre patienter med mere.

Uden adgang til data fra mine og mange andre patienters forløb kan vi ikke foretage de livsnødvendige sammenligninger på tværs af patienter og dermed hurtigt reagere, hvis noget ikke forløber som planlagt. Vi kan reagere med det samme og ikke først ved næste kontrolbesøg hos lægen.

Hvordan kan det så gøres i praksis?
Alle mine sundhedsdata er allerede registreret i en lang række it-systemer. Mange data er samlet på www.sundhed.dk eller i andre sammenhænge.

Jeg kan givetvis supplere med flere data, hvis jeg vil. Daglige, ugentlige eller månedlige målinger af blodtryk, hjerterytme, vægt, temperatur, puls og meget mere. Og ikke bare når jeg er syg, men også i rask tilstand.

Mine data må også gerne deles med private aktører. For eksempel Kræftens Bekæmpelse og andre, der efter aftale med relevante myndigheder kan få adgang til at bruge sundhedsdata til endnu bedre forskning.

Der er ikke mangel på data, men der er mangel på lovgivning og praksis, der gør det muligt at sige ja til at dele data.

It-systemerne og dataindsamlingen kan sagtens indrettes på en måde, hvor data deles anonymt. Den del er jeg ikke bekymret for.

Jeg er mere bekymret for, om der kan skabes nok interesse for og opbakning til ideen fra politikere, interesseorganisationer og befolkningen i det hele taget. Lige nu. står knap 900.000 nulevende danskere i donorregisteret. Der er godt 200.000 bloddonorer. Vi har alle taget stilling, og vi er med til at gøre en forskel!

Jeg er for!
Datadonation vil give os alle mulighed for at dele vigtige og nyttige data lige så ofte, som de kan bruges.

Vi kan dele vores data igen og igen, uden at det går noget fra os selv.

Vi har kun én lever og ét hjerte, vi kan donere for at hjælpe andre. Og det først, når vi er døde og ikke længere skal bruge vores organer.

Vores data kan vi donere uendeligt mange gange og stadig leve videre. Mens vi hjælper andre. Det er da en rar tanke!

Sonys nye Xperia Z5 serie må siges at være til de meget seriøse instagrammere.

Den nye Xperia Z5 Premium lægger ud med en 5,5 tommers 4K skærm, der ser ud til at levere et imponerende billede.

Og Xperia Z5 serien er helt klart til de billedglade mobilentusiaster. Skal Sonys CEO Kazuo Hirai tages på ordet, har de tre modeller i Z5 serien Sonys bedste smartphone kamera med evnen til at autofokusere på 0,03 sekund og en ny og forbedret 23 megapixel imagesensor.

Sådan ser Sonys nye flagsskib Xperia Z5 Premium ud.

Flotte men uprøvede funktioner
Kazuo Hirai kan næsten ikke få armene ned, når han taler om de nye telefoner.

“Vi har spurgt kunderne, hvad de vil have,” siger han, og det er tydeligt, at Sonys kunder ikke er de samme som dem, der skal købe Acers nye Predator-spiltelefon.

Læs også: Acer: Fremtiden er Skylake, pc-phones, gamer-telefoner og computere som du selv kan stable

Sonys kunder vil nemlig hellere have taget deres fingeraftryk end sprænge ting i luften.

Z5 serien har nemlig en fingeraftrykslæser i sin powerknap, som fungerer som oplåsningsnøgle for telefonerne.

Det er en fin feature, som det af gode grunde ikke er muligt at teste på de udstillede modeller på IFA. På samme måde må man læne sig op ad sin erfaringsbaserede skepsis, når Hirai lover op til to dages batteri-levetid ved normalt brug af musik og streamingtjenester.

Hvornår og hvor meget?
De to versioner uden 4K skærm, Z5 og Z5 Compact kommer i handlen i oktober og Z5 Premium bliver frigivet i tide til julehandlen i november. Der er indtil videre ikke oplyst en pris på telefonerne.

Den lille danske producent af avanceret udstyr til radiokommunikation Procom er blevet solgt til den amerikanske gigant Amphenol, der har 55.000 medarbejdere verden over og som er noteret på fondbørsen i New York.

Procom beskæftiger omkring 170 medarbejdere, hvoraf de 130 holder til huse i selskabets hovedkvarter i Frederikssund, mens resten sidder i afdelinger i Storbritannien, USA, Sverige, Frankrig og Tyskland.

Fremover vil Procom komme til at udgøre omdrejningspunktet for en helt ny division i Amphenol under navnet Amphenol Private Network, der får Procom-topchef, Peter Thrane Borregaard, i spidsen.

Han købte sig ind som medejer i Procom i 2008, hvor selskabets stiftere, John Svendsen og Jens Volmer Jørgensen, afgav kontrollen.

Peter Borregaard har indtil salget til Amphenol via selskabet Borregaard Business Group ejet 42 procent af holdingsselskabet Mocorp, der ejer Procom.

De resterende 58 procent af selskabet er blevet delt mellem venturefonden Via Venture Partners, medstifter Jens Volmer Jørgensens holding-selskab, Katrik Holding samt en række småaktionærer med Via Venture Partners som den største aktionær.

De scorer nu alle en ganske pæn fortjeneste på handlen.

Prisen ukendt
Peter Borregaard vil ikke fortælle, hvad Amphenol betaler for Procom, men erklærer sig ‘godt tilfreds’ – også på det personlige plan, hvor han ‘absolut ikke skal klage.’

“Procom er blevet solgt til en pris, der er tilfredsstillende nok til, at ejerne ville sælge så hurtigt,” siger han til Computerworld.

- Procom leverer avanceret udstyr til radiokommunikation til blandt andet beredskab, søfart, militær og teleindustrien.

- Produkterne omfatter en række forskellige antenner, basestationer, responders, elektroniske filtre, koblere, combinere og forskellige former for avanceret måleudstyr.

- Mere end 90 procent af selskabets omsætning hentes uden for Danmark.

- Procom har omkring 170 medarbejdere, hvoraf de 130 arbejder i Danmark, mens resten er i USA, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Sverige.

Det sker med henvisning til hovedejeren, venturefonden Via Venture Partners, der vælger at sælge selskabet efter at have været ejer i en for kapitalfonde meget kort periode på blot halvandet år.

Normalt opererer fondene med en tidshorisont på typisk fem-syv år, hvor de får trimmet og justeret virksomhederne til videresalg, hvorefter de tager gevinsten hjem med en såkaldt ‘exit.’

Selv meddeler Via Venture Partners, at Procom trods den korte periode fra investering til exit har været en ‘meget succesfuld investering.”

Stigende omsætning
I løbet af de halvandet år, hvor Via Venture Partner har været hovedaktionær, er Procoms omsætning vokset fra 115 millioner kroner til 160 millioner kroner- blandt andet på grund af opkøbet af britiske Skymasts Antenna i fjor.

Peter Thrane Borregaard fortæller, at hele Procoms vækst bygger på en målrettet indsats, der blev sat i værk i 2008 med fokuseret arbejde på udvikling, produktselektering og salg.

Procom er inde i en ekspansionsfase, der meget vel på sigt ville kunne have forøget selskabets værdi yderligere i den kommende tid, så gevinsten ved et senere salg potentielt ville have været større.

Alligevel har ejerne altså valgt at sælge selskabet nu.

“Vi har aldrig været i tvivl om, at vi skulle videre på et tidspunkt, men man er jo altid i tvivl om, hvorvidt tidspunktet er det rigtige. Det synes vi, at det er nu,” siger Peter Thrane Borregaard om overvejelserne.

‘Fantastisk match’
Ifølge ham har hele Procoms ledelse fra begyndelsen af processen været ‘meget begejstret’ for udsigten til at blive overtaget af Amphenol.

“Det er et helt fantastisk match. Med de kompetencer, der er i Amphenol, får vi en helt unik mulighed for at videre-udvikle vores løsninger,” siger Peter Thrane Borregaard.

Procoms ledelse har ifølge ham været i dialog med Amphenol i et års tid, og Peter Thrane Borregaard fortæller, at især den sidste periode op til handlens indgåelse var en hård proces.

“Procom er jo en lille virksomhed, hvor vi er afhængige af, at dagligdagen kører, så derfor var vi ganske få, der gennemførte den nødvendige due diligence. Det var en hård proces,” siger han.

For direktøren er handlen både glædelig og vemodig.

“Der er jo en vemodighed over, at man ikke længere selv sidder med fingeren 100 procent på beslutningsknappen. Men samtidig er jeg også meget stolt over, at det er lykkedes at bringe virksomheden ind i et setup med så fantastisk en fremtid,” siger han.

Ifølge ham har det i den forudgående dialog med Amphenols folk været afgørende at sikre, at Procom ikke bliver udraderet – heller ikke kulturelt.

“Vi har virkeligt fantastiske medarbejdere, og når man sidder som ejer og direktør, så føler man et stort ansvar for at sikre, at værdierne bliver videreført, og at det hele bliver leveret ordentligt videre, og at det kan køre godt videre,” siger Peter Thrane Borregaard.

“Det er noget, som man udleder af strategier og planer. Men også af den kemi, der er mellem køber og sælger, og den er god,” siger han.

Store vækstplaner
Procoms resultater har i de senere år ligget ret stabilt med et driftsresultat i omegnen af 20 millioner kroner.

Forude venter nu ganske ambitiøse vækstplaner for Procom. Ambitionen er en fordobling af både omsætning og indtjening inden for de kommende fem år som en direkte følge af det nye ejerskab.

“Vi får via Amphenol dels adgang til markeder og kunder på nye markeder, dels får vi nu adgang til nye produkter, som vi kan tilbyde vores kunder i det meget store distributions- og salgsnet, som vi i Procom har bygget op siden 1980,” siger Peter Thrane Borregaard.

Ikke mindst vil Procom via Amphenol få adgang til det meget store nord-amerikanske marked, hvor det danske selskab via et datterselskab i nogle år uden det store held har forsøgt at trænge igennem.

“Men det tror vi, at der bliver basis for nu,” siger Peter Thrane Borregaard.

Han lander selv en ganske pæn milliongevinst på handlen, men har ingen planer om at trække sig ud af selskabet og dagligdagen i hovedkvarteret i Frederikssund.

“Nej, for dælen. Det har jeg slet ingen planer om. Jeg har jo arbejdet så intenst med det her i relativt mange år og holder af det og synes, at det er så spændende. Og nu venter der endda en fantastisk fremtid for selskabet. Så jeg har ingen intentioner om at trække mig,” siger Peter Thrane Borregaard.

Læs også interview med Simon Engelsfeldt, direktør i Serious Games Interactive: Dansk it-direktør efter vild shitstorm over spil: “Det er ren pøbelvælde på sociale medier.”

Det danske spil-firma Serious Games Interactive er havnet i en sand negativ mediestorm på både sociale og traditionelle medier.

Denne såkaldte shitstorm er udløst, efter selskabet har uploadet et af sine spil til online-spilplatformen Steam.

Kritikken drejer sig om spillet ‘Playing History 2 – Slave Trade’, der er et undervisningsspil, som handler om slavehandlen mellem Afrika, Europa og USA i 1600-tallet.

Især en passage i spillet rettet mod børn og unge, hvor spillerne skal stable sorte slaver i et skibs lastrum i en form for gameplay, der kendes fra det hyperpopulære spil Tetris, er faldet kritikkerne for brystet.

“Ufølsomme røvhuller”
Spillet fra september 2013 blev i sidste uge uploadet til spilplatformen Steam.

Og så brød helvede ellers løs i online-nyhedsmedier lige fra USA over Europa til Asien, mens flere Twitter-brugere også har raset løs i de seneste par dage.

“At få børn til at spille Slave Tetris er IKKE okay. Skrækkelig umenneskelighed er ikke et spil,” skriver Twitter-brugeren Lisa Hendrix

“Skaberne af dette spil er tydeligvis ufølsomme røvhuller uden respekt eller medfølelse for brune menneskers historie,” lyder det fra en anden Twitter-bruger.

Prisvindende spil
I kølvandet på kritikken har spilskaberne fra Serious Games Interactive været ude på Twitter og forsøgt at gyde olie på vandene ved blandt andet at nævne, at spillet på ingen måder er skabt ud fra en racistisk ståsted.

Det danske spilfirmas direktør Simon Egenfeldt har samtidig tweetet om, at slaverne om bord på slaveskibene netop blev stablet som klodserne i Tetris.

Han fremhæver, at spillet derved skal vække afsky og forståelse for de forfærdelige forhold, som de afrikanske slaver måtte gennemgå på skibene.

Samtidig med forsvaret har spil-direktøren nævnt, at Serious Games Interactive har været nomineret til computerspillenes Bett-pris for bedste undervisningsspil i Europa og vundet andre priser med sit slavespil.

Læs også interview med Simon Engelsfeldt, direktør i Serious Games Interactive: Dansk it-direktør efter vild shitstorm over spil: “Det er ren pøbelvælde på sociale medier.”

Den kendsgerning har tændt yderlige ild under bålet og skabt en online-debat om en kulturkløft mellem USA og Europa på tværs af Atlanterhavet, hvor de omdiskuterede slaveskibe sejlede for flere hundrede år siden.

Fjerner Tetris-delen
Debatten kører også på bloggen Thinkprogress, hvor Simon Egenfeldt har udtalt, at Tetris-delen i spillet vil blive fjernet.

Han nævner her, at han ikke har kendskab til, at spillet bliver brugt i USA, og at Serious Games Interactive udover slavespillet også har udviklet spil om pesten, vikingerne, moderne slaveri og et spil om usle løn- og arbejdsforhold i de såkaldte sweatshops.

Serious Games Interactive har tidligere udviklet spil for en masse humantitære organisationer som Danida UNICEF og Amnesty International.

Computerworld har indtil videre forgæves forsøgt at få en kommentar om spillet og kritikken fra Serious Games Interactive.

[b]Læs også interview med Simon Engelsfeldt, direktør i Serious Games Interactive: Dansk it-direktør efter vild shitstorm over spil: “Det er ren pøbelvælde på sociale medier.”
[/b]
Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi

I slutningen af sidste uge blev energiselskabet NRGi udsat for angreb rettet mod energiselskabets it-systemer.

Konsekvensen var, at de udefrakommende personer sendte telefonsystemet, hjemmesiden og firmaets app til tælling, og der er stadig driftsproblemer hos NRGi.

På hjemmesiden kan man blandt andet læse: “På grund af driftsmæssige problemer er det desværre ikke muligt at logge på Mit NRGi-selvbetjening.”

Og:

“Da en række interne systemer også er berørt, er det i øjeblikket ikke muligt at få svar på mail sendt til NRGi, mens det heller ikke er alle telefoniske henvendelser, vi kan hjælpe med.”

Angrebet har dog ikke haft de store konsekvenser for firmaets kunder, siger direktøren.

“Vi har endnu ikke det fulde overblik, men jeg hæfter mig dog ved, at vores elkunder heldigvis ikke har mærket meget til angrebet,” lyder det Søren Sørensen, administrerende direktør.

Angrebet blev opdaget af it-afdelingens overvågningssystemer, og der trådte en redningsplan i kraft, der betød, at it-systemerne blev lukket ned, og adgangen til internettet lukket.

Sådan kom hackerne ind
Søren Sørensen, hvordan kom hackerne ind i jeres systemer?

“Vi er i gang med at analysere angrebet, så det kan vi ikke sige endnu. Der er dog ingen tvivl om, at uvedkommende har formået at trænge igennem vores sikkerhedsnet og få adgang til vores systemer. Omvendt har vores systemer også formået at opfange signaler fra hackerne og afværge angrebet,” forklarer direktøren i NRGi.

Så du kan ikke fortælle, om det er via phishing, en sårbarhed i software eller lignende, at der er skabt hul i Jeres it?

“Udefrakommende har forsøgt at gøre noget, man ikke skal gøre. Hvordan det er sket, det ved vi ikke endnu.”

Hvis dette kan ske, så er jeres sikkerhed vel ikke god nok?

“Jeg mener, at sikkerheden har været god nok. Da vi opdagede angrebet, havde vi øjeblikkeligt fuld fokus på at begrænse skaden og lukke systemerne ned for at gå over til nødprocedurerne. Det er gået fornuftigt, og vores beredskabsplan har fungeret efter hensigten. Nu skal vi så se på, om der er noget, vi skal have justeret.”

Har NRGi overholdt alle sikkerhedskrav og -regler for et forsyningsselskab?

“Ja, det har vi. Vi har en hel række systemer, der skal fange eller undgå disse angreb. Men nu skal vi, se om der er steder, der kan strammes op – både med hensyn til det tekniske og i vores handlingsplan,” siger Søren Sørensen.

Hvor vil jeres sikkerhedsfokus ligge i fremtiden?

“Der er to elementer i den strategi. Vi skal gøre alt for at undgå, at der kan skabes adgang til vores systemer. Hvis skaden sker, skal vi have en solid beredskabsplan.”

Læs også: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Gælder hele sektoren
Energiforsyningen er et følsomt område.

“Hændelsen hos NRGi er et eksempel på den forandring, der også berører energisektoren. Vi går fra it-systemer, der har været bag fysisk lås og slå til systemer, der er cyberbaserede. Derfor arbejder vi som branche benhårdt på at øge viden og kompetencer til håndtering af it-sikkerhed,” lyder det fra Jørgen Christensen, der er forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi

Han peger blandt andet på, at sikkerheden skal øges i de interne systemer, der kan opdage og inddæmme angreb, hvilket også skete i NRGi.

NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 medarbejdere og omkring 210.000 andelshavere.

Læs også:
Hackere angriber hundredetusindevis af jailbreakede iPhones: 225.000 Apple-konti hacket

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Bankernes EDB-central er godt i gang med at storhyre nye folk til forretningen i Roskilde på Sjælland.

13 ud af de 20 nye folk, der starter i virksomheden i denne uge, er nyuddannede kandidater typisk med en cand.it- eller diplomingeniør-uddannelse bag sig.

Ikke nok med, at de skal ud og møde omkring 600 nye kolleger.

De bliver også kastet på skolebænken i mainframe-udvikling i det første halve års tid i deres nye jobs, hvor de skal stifte bekendtskab med klassiske mainframe-værktøjer som COBOL og DB2.

Projektleder John Schaiffel hos BEC fortæller, at skolebænken skyldes, at hovedparten af de nyansatte kandidater også fremadrettet kommer til at arbejde med mainframeudvikling, da det er den finansielle sektors it-mæssige omdrejningspunkt.

Og så kan de jo lige så godt prøve kræfter med det store jern fra starten af.

“Vi har ingen planer om at trække stikket til vores mainframes. Vi bruger decentrale løsninger, hvor det giver mening, men så langt øjet rækker, vil kernen fortsat ligge omkring mainframen,” forklarer John Schaiffel indledningvis.

De unge vil udfordres
BEC har gennem tiden flyttet flere applikationer fra sine mainframes over til andre, decentrale systemer.

Det er dog ikke altid, at disse flytninger har mundet ud i de største succesoplevelser. 

“Når vi taler om beregningsintensivitet på store datamængder og gennemførsel af tidskritiske transaktioner, så performer mainframen rigtig godt, og det betyder blandt andet højere stabilitet,” siger John Schaiffel.

På den baggrund har bank-centralen med finansielle systemer på serverne fundet ud af, at det er nemmere at flytte sine folk til mainframen, end at flytte mainframen til andre systemer.

“Vi viser de unge, at COBOL-udvikling er et værktøj som en hammer, der bare skal virke. Vi viser dem samspillet og udviklingen med andre systemer. Det matcher åbenbart deres store appetit for at lære nyt,” fortæller John Schaiffel og fortsætter:

“Basisværktøjer som COBOL-sproget og DB2 har grundlæggende ikke forandret sig synderligt, men der kommer jo hele tiden nye software-opgraderinger til. Når man har kunder som for eksempel Nationalbanken, så skal det jo bare virke,” siger han.

John Schaiffel vurderer, at mainframen trods sine mange dødsdomme gennem årene i dag fortsat bruges af langt de fleste store, finansielle virksomheder og tunge produktionsvirksomheder.

Særskilt hos BEC vurderer han, at cirka 80 til 85 procent af al programkode ligger på mainframe. 

“Hos os lærer de nye kandidater mainframen at kende, mens de også får vores kultur og arbejdsgange ind samtidig, når de arbejder forskellige steder i virksomheden,” lyder det det fra BEC-projektlederen.

De vil have mere
I år er det anden gang, at BEC arbejder med et såkaldt graduate-program, efter virksomheden sidste år havde 12 nyuddannede og nyansatte medarbejdere på sit mainframe-skoleskema.

Før kaldte BEC det for sit “lærlingehold”, når de unge it-folk i virksomheden med ansvaret for flere forskellige bankers it-systemer skulle kastes ud i eksempelvis mainframe-udvikling.

“I jobsamtalerne forbereder vi de nyansatte på, at de kommer til at arbejde med mainframes, og det tager de som ofte rigtig godt imod. Efter 14 dage kommer der typisk nogen, som gerne vil have mere intens undervisning. De er meget interesserede i at lære nyt,” siger John Schaiffel.

Han nævner, at omkring 10 ud af 12 personer fra det foregående graduate-hold i dag arbejder med mainframes, og den andel ser han også gælde for de 13 nye folk på graduate-programmet.

I alt har BEC haft 90 folk til samtaler til graduate-holdet, hvoraf 13 er udvalgt til at skulle prøver kræfter med det store jern hos BEC.

Hvis du selv sulter efter at lære at programmere til en mainframe, er der andre muligheder end at blive ansat hos BEC eller en af de andre finans-/produkt-virksomheder.

Blandt andet DTU i Kongens Lyngby nord for København tilbyder også kurser i mainframe-udvikling som eksempelvis High Performance Application Development for Enterprise Mainframes.

Her har et par håndfulde studerende i det seneste år gennemført og bestået armlægningen med det store jern.

Læs også: 
IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Bankernes EDB-central er godt i gang med at storhyre nye folk til forretningen i Roskilde på Sjælland.

13 ud af de 20 nye folk, der starter i virksomheden i denne uge, er nyuddannede kandidater typisk med en cand.it- eller diplomingeniør-uddannelse bag sig.

Ikke nok med, at de skal ud og møde omkring 600 nye kolleger.

De bliver også kastet på skolebænken i mainframe-udvikling i det første halve års tid i deres nye jobs, hvor de skal stifte bekendtskab med klassiske mainframe-værktøjer som COBOL og DB2.

Projektleder John Schaiffel hos BEC fortæller, at skolebænken skyldes, at hovedparten af de nyansatte kandidater også fremadrettet kommer til at arbejde med mainframeudvikling, da det er den finansielle sektors it-mæssige omdrejningspunkt.

Og så kan de jo lige så godt prøve kræfter med det store jern fra starten af.

“Vi har ingen planer om at trække stikket til vores mainframes. Vi bruger decentrale løsninger, hvor det giver mening, men så langt øjet rækker, vil kernen fortsat ligge omkring mainframen,” forklarer John Schaiffel indledningvis.

De unge vil udfordres
BEC har gennem tiden flyttet flere applikationer fra sine mainframes over til andre, decentrale systemer.

Det er dog ikke altid, at disse flytninger har mundet ud i de største succesoplevelser. 

“Når vi taler om beregningsintensivitet på store datamængder og gennemførsel af tidskritiske transaktioner, så performer mainframen rigtig godt, og det betyder blandt andet højere stabilitet,” siger John Schaiffel.

På den baggrund har bank-centralen med finansielle systemer på serverne fundet ud af, at det er nemmere at flytte sine folk til mainframen, end at flytte mainframen til andre systemer.

“Vi viser de unge, at COBOL-udvikling er et værktøj som en hammer, der bare skal virke. Vi viser dem samspillet og udviklingen med andre systemer. Det matcher åbenbart deres store appetit for at lære nyt,” fortæller John Schaiffel og fortsætter:

“Basisværktøjer som COBOL-sproget og DB2 har grundlæggende ikke forandret sig synderligt, men der kommer jo hele tiden nye software-opgraderinger til. Når man har kunder som for eksempel Nationalbanken, så skal det jo bare virke,” siger han.

John Schaiffel vurderer, at mainframen trods sine mange dødsdomme gennem årene i dag fortsat bruges af langt de fleste store, finansielle virksomheder og tunge produktionsvirksomheder.

Særskilt hos BEC vurderer han, at cirka 80 til 85 procent af al programkode ligger på mainframe. 

“Hos os lærer de nye kandidater mainframen at kende, mens de også får vores kultur og arbejdsgange ind samtidig, når de arbejder forskellige steder i virksomheden,” lyder det det fra BEC-projektlederen.

De vil have mere
I år er det anden gang, at BEC arbejder med et såkaldt graduate-program, efter virksomheden sidste år havde 12 nyuddannede og nyansatte medarbejdere på sit mainframe-skoleskema.

Før kaldte BEC det for sit “lærlingehold”, når de unge it-folk i virksomheden med ansvaret for flere forskellige bankers it-systemer skulle kastes ud i eksempelvis mainframe-udvikling.

“I jobsamtalerne forbereder vi de nyansatte på, at de kommer til at arbejde med mainframes, og det tager de som ofte rigtig godt imod. Efter 14 dage kommer der typisk nogen, som gerne vil have mere intens undervisning. De er meget interesserede i at lære nyt,” siger John Schaiffel.

Han nævner, at omkring 10 ud af 12 personer fra det foregående graduate-hold i dag arbejder med mainframes, og den andel ser han også gælde for de 13 nye folk på graduate-programmet.

I alt har BEC haft 90 folk til samtaler til graduate-holdet, hvoraf 13 er udvalgt til at skulle prøver kræfter med det store jern hos BEC.

Hvis du selv sulter efter at lære at programmere til en mainframe, er der andre muligheder end at blive ansat hos BEC eller en af de andre finans-/produkt-virksomheder.

Blandt andet DTU i Kongens Lyngby nord for København tilbyder også kurser i mainframe-udvikling som eksempelvis High Performance Application Development for Enterprise Mainframes.

Her har et par håndfulde studerende i det seneste år gennemført og bestået armlægningen med det store jern.

Læs også: 
IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Læs også:

Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpe-nedbrud

754 brugere af Rejsekortet har fornylig oplevet, at private oplysninger som deres rejsekortnummer, navn og adresse samt cifre fra deres kreditkort er blevet sendt til andre brugere af rejsekortet, skriver Politiken.

Ifølge direktør Bjørn Wahlsten blev selskabet først opmærksom på, at der var noget galt, da der begyndte at komme henvendelser fra brugere, som kunne oplyse, at de havde modtaget brev med fremmede navne og adresser på.

Ifølge direktøren skyldes fejlen, at Rejsekortets it-leverandør, IBM, uden Rejsekortets vidende har gennemført en opdatering af et server-system, som har ført til fejlene.

“Nu skal vi have en redegørelse fra vores leverandører, så vi kan undersøge, hvordan pokker det her overhovedet kunne lade sig gøre,” siger direktøren til Politiken.

Tidligere bøvl efter opdateringer
Der har tidligere været knas med Rejsekortet efter opdateringer af systemet.

Det skete blandt andet i oktober i fjor, hvor en række kunder pludselig blev opkrævet for store beløb efter en stor system-opdatering, hvor it-platformen blev flyttet fra Version 4 til Version 5.

Det kan du læse mere om her: Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering.

Dengang lovede Bjørn Wahlsten ligeledes at ‘diskutere’ problemet med it-leverandøren Thales, som han ville have en forklaring fra.

Tidligere har Rejsekortet været ramt af et kæmpenedbrud efter en software-opdatering. Det skete i februar i fjor, hvor hele systemet gik ned, da en medarbejder kom til at installere en forkert opdatering, så ingen brugere i en periode kunne anvende systemet.

Det kan du læse mere om her: Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpenedbrud.

Franske Thales har i øvrigt betalt mere end en milliard kroner i bod for at have været mere end seks år forsinket med løsningen.

Det kan du læse mere om her: Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Rejsekortet gemmer alle oplysninger om ind- og udtjekning i fem år.

Alle oplysninger gemmes i en stor database, der indeholder data om mere end 100 millioner rejser.

Efter fem år fjernes de personlige dele af oplysningerne, mens andre dele gemmes med henblik på forskelligt analysearbejde.

Knap 900 personer har normalt adgang til de personlige oplysninger om den enkelte rejsendes ind- og udtjekninger med Rejsekort. Også Skat og politiet har normalt mulighed for at få adgang.

Læs også:

Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpe-nedbrud

Hvis du har ejet en iPhone, har du kun haft få valg, hvis du ville købe et smartwatch.

Reelt set stod valget mellem enten Apples eget Apple Watch eller et Pebble-ur.

Men det ændres nu.

Google har ændret sit Android Wear-system, så det fungerer sammen med iOS og ikke kun Android-telefoner.

Det betyder, at Android-ure, som ofte ligner ure i større grad en et Apple Watch, nu kan modtage dine notifikationer fra det ellers konkurrerende iOS-system.

I første omgang gælder det officielt kun nyere Android Wear-produkter som Huawei Watch, Asus ZenWatch 2 og LG Watch Urbane, men flere medier fortæller, at det også virker på blandt andet Moto 360. Kommende Android Wear-produkter vil alle kunne virke til iOS.

Android Wear flopper totalt: Kan vi allerede nu erklære smartwatch-kategorien for død?

Jamen hvad kan det så?
Apple er meget striks med, hvad du kan og ikke kan via et smartwatch, når det ikke er Apples eget.

Efter at du har installeret appen fra App Store og har forbundet din telefon med ur, så er der en række funktioner, som du får adgang til.

Du vil ikke kunne det samme, som du kan med et Android Wear-ur og en Android-telefon, ligesom du heller ikke vil kunne det samme, som du kan med en iPhone og et Apple Watch.

Dine notifikationer fra din iPhone bliver vist på uret.

Du får Google Now kort på uret.

Der er en række forskellige urskiver.

Der er enkelte, native apps.

Fitness-tracking via Google Fit.

Du kan få mange notifikationer igennem specifikke Google-apps såsom Google Calender og Gmail.

Du kan ikke besvare beskeder fra uret, ej heller kan du installere yderligere apps på uret, da iOS ikke tillader alternative app-butikker.

Men nu kan du have et rundt smartwatch til din iPhone.

Læs også: Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale