Category Archives: computer

Efter en forrygende udvikling i Apples markedsværdi belønnes selskabets topchef, Tim Cook, nu med en ganske pæn bonus.

Han modtager nemlig 560.000 Apple-aktier, hvilket svarer til det maksimale antal i den bonus-aftale, som han for et år siden indgik med selskabets bestyrelse.

Den godt halve million Apple-aktier er omkring 400 millioner kroner værd.

Tim Cooks bonus bliver afregnet efter ‘total shareholder return’ (TSR), som sammenholder aktiekursens udvikling samt udbytte.

Her har Apple i de seneste to år konstant ligget blandt de tre bedste på listen over de TSR for de 500 største amerikanske virksomheder, som er listet i det såkaldte S&P 500-indeks.

Lå Apple længere nede på denne liste over TSR, ville Tim Cook få udbetalt tilsvarende lavere antal aktier i løn. Eksempelvis ville han 280.000 aktier, hvis Apple lå i den nederste tredjedel på denne liste over TSR.

De kommende udbetalinger af storportioner af aktier for Tim Cook ligger i august 2016, hvor han har mulighed for at score yderligere 700.000 aktier og i august 2021, hvor han ligeledes kan score 700.000 aktier, såfremt han stadig er topchef i selskabet på det tidspunkt.

Hertil kommer yderligere seks portioner mellem 2016 og 2021.

Tim Cook ejer for tiden 1,2 millioner Apple-aktier, der med dagens aktiekurs er omkring 875 millioner kroner værd.

Også Microsofts topchef, Satya Nadella, har modtaget en pæn portion aktier som led i sin aflønning, nemlig 266.000 Microsoft-aktier med en værdi på omkring 78 millioner kroner.

En væsentlig del af Satya Nadellas aflønning er aktier, og udbetalingerne er afhængige af, at han bliver siddende som topchef i en årrække.

Således vil han mellem 2019 og 2021 få udbetalet mellem 450.000 og 2,7 millioner aktier afhængigt af, hvordan Microsoft performer.

Nadella ejer i dag 1,3 millioner Microsoft-aktier med en samlet værdi på omkring 365 millioner kroner.

Hvis du er interesseret i Windows Phones – nærmere bestemt Lumia-telefoner – så glæd dig til oktober.

Flere rygter fortæller, at der kommer nye produkter fra Microsoft til oktober – heriblandt en ny Surface Pro-computer.

Men også et par nye Lumia-telefoner vil blive vist frem, og der er nu blevet lækket billeder af de to telefoner, som står til navnet 950 og 950XL.

Det er Evleaks, som har lækket billederne. Evleaks har en god samling af leaks i baggrunden, som har vist sig at være rigtige efter lækket, så der er grund til at tro på billederne.

Ligeledes er der også lækket specifikationer på de to nye telefoner:

950:

• Matte White eller black polycarbonate materiale
• 5.2-tommer  WQHD (1440×2560) OLED skærm
• Snapdragon 808, 64-bit Hexa core
• Iris-scanner til Windows Hello
• 3GB RAM
• 32GB lagerplads med plads til microSD
• 20MP PureView bagkamera
• 5MP Wide-angle frontkamera
• 3000 mAh udskifteligt batteri
• Qi trådløs opladning med flip cover
• USB Type-C

950 XL:

• Matte White eller black polycarbonate materiale
• 5.7-tommer WQHD (1440×2560) OLED skærm
• Snapdragon 810, 64-bit Octa core
• Iris-scanner til Windows Hello
• 3GB RAM
• 32GB lagerplads med plads til microSD
• 20MP PureView bagkamera med triple LED flash
• Aluminum knapper i siden
• 5MP Wide-angle frontkamera
• 3300 mAh udskifteligt batteri
• Qi trådløs opladning integreret
• USB Type-C

Der er selvfølgelig stadig en chance for, at det ikke er det endelige design.

Billederne har i hvert fald givet grobund for kritik af designet, da mange mener, at det er for kedeligt og uinspirerende, hvis det skal være til en flagskibstelefon.

Telefonerne minder meget om 640, hvilket er en glimrende og godt bygget telefon – til prisen – som koster 1.300 kroner.

Mon ikke vi lærer mere om det i oktober.

Læs også: Ny spion-fri og topsikker telefon er klar til september

Det er kun lige akkurat en uge siden, at TDC annoncerede, at YouSee-kunderne snart vil kunne købe bredbånd uden samtidig også at skulle vælge en tv-pakke fra YouSee.

Læs mere om det her. 

Det opsigtsvækkende tiltag fra TDC’s side fik dog ikke lov til at stå alene på markedet ret længe, for her mandag morgen har ærkerivalen Stofa lanceret et stort set identisk tilbud:

“Tidligere har det ikke været teknisk muligt at adskille tv og bredbånd i kabelnettet, men Stofa er nu klar med en løsning, der betyder at godt 100.000 forbrugere, der i dag har eller kan få Stofa kabeltv, om ganske kort tid kan vælge, om de både ønsker Stofas tv- og bredbåndsløsninger, eller om de foretrækker at nøjes med bredbånd.”

Der er dog den lille krølle på Stofa-halen, at Stofa er klar med sit tilbud allerede i løbet af fjerde kvartal i år, mens YouSee først åbner op for bredbånd uden tv fra slutningen af første kvartal 2016.

Stofa skriver, at det nye initiativ er kommer i forlængelse af selskabets annoncering af det forbrugsafregnede tv-produkt Stofa MitTv, hvor seerne betaler for tv-kanalerne enkeltvis og per måned – læs mere om det her:

Læs også: Fremtidens tv-løsninger på vej – men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

“Og initiativet skal tages som et udtryk for, at Stofa har lyttet til de af vores kunder, der ønsker at gøre brug af Stofas hurtige og stabile bredbånd, men som ikke synes de har brug for Stofas tv-løsning,” skriver Stofa videre.

Her kommer bredbånd uden tv
Stofa oplyser, at muligheden for bredbånd uden tv i kabelnettet i første omgang vil kunne købes i hovedparten af Stofas egne kabelnet, herunder i Billund, Faaborg, Næstved, Rødby, Skælskør, Slagelse, Sorø og Sønderborg.

Derudover vil det også blive muligt i Antenneforeningen Aarhus, Løkken Antennelaug og Vorbasse Antenneforening.

“Antallet af foreninger, hvorigennem Stofa kan tilbyde bredbånd uden tv, forventes at stige stødt i løbet af det kommende år, efterhånden som teknikken opgraderes i de enkelte anlæg og aftalerne med foreningerne falder på plads.”

Hverken YouSee eller Stofa har afsløret priserne for de nye bredbånds-produkter, hvor kunderne har mulighed for helt at droppe tv-pakkerne.

Det er derfor endnu også for tidligt at spå om, hvorvidt de rene bredbånds-produkter bliver en succes, idet det alt andet lige må antages, at de rene bredbånds-produkter skal være en del billigere end bredbånd & tv, for at det kan blive den store succes.

Læs også:

YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Fremtidens tv-løsninger på vej – men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Google er et af de mest aktive selskaber på lobby-fronten i EU.

For mens monopol-sagen mellem EU og Google spidser til – senest med søgegigantens svar til EU – fremgår det af en oversigt hos non-profit-organisationen Transparency International EU, at Google har særdeles mange møder med EU’s topfolk.

Udover brancheforeningen BusinessEurope med 44 møder med top-folk fra EU-Kommissionen er der ingen selskaber, der slår Google i antallet af møder.

Google har siden december 2014 haft 32 møder med EU-toppen, mens eksempelvis industrigiganten General Electric “kun” har haft 29-møder, mens NGO-mastodonten Greenpeace er oppe på 25 møder.

Samtidig fremgår det også af oversigten, at Google har ansat ni lobbyister i og omkring EU, mens selskabet har otte adgangskort til EU-Parlamentet.

Ifølge oversigten fra Transparency International EU med bekæmpelse af korruption som sin hovedmission bruger Google 3,5 millioner euro svarende til 26 millioner kroner om året på at lobbye for virksomheden.

It-branche med mange lobbyister
Computerworld har med data fra Transparency International EU samlet en lille buket af de it- og teleselskaber, der har haft flest møder med topfolkene i EU-kommissionen.

Denne oversigt kan du se under artiklen.

Her fremgår det, at udover Google er it-giganterne Microsoft og IBM samt de store teleselskaber som Orange, Vodafone, Deutsche Telekom og Telefonica også flittige gæster på EU-kontorerne.

De seks selskaber bruger tilsammen godt 11 millioner euro (82 millioner kroner) på at påvirke politikerne i Bruxelles med deres budskaber, hvoraf Microsoft alene står for et lobby-budget på 4,5 millioner euro (33,5 millioner kroner).

Lobbyisme er en investering 
Lektor Kenneth Lynggaard fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet forklarer til Computerworld, at it-selskabernes satsninger på lobbyister har to ret klare formål:

“Enten forsøger de at få en dagsorden igennem, ellers forsøger de at bremse noget. Lobbyisterne handler oftest ud fra økonomiske interesse for selskabet, og de bruger mange penge på lobbyisme, fordi de mener, at investeringen kommer hjem igen,” lyder det fra RUC-lektoren.

Kennet Lynggaard peger på, at EU’s forhold til lobbyisme er ret unikt på grund af de mange folk i og omkring Bruxelles, der forsøger at påvirke beslutningstagerne.

Ikke nødvendigvis usundt
Han mener, at man ikke kan finde en lignende samspil mellem virksomheder og politikere i hele verden bortset fra Washington.

“Lobbyisme er ikke nødvendigvis usundt for demokratiet, fordi it-selskaberne jo i mange sager kan give deres feedback i form af ekspertise, som EU’s politikere rent faktisk kan bruge til noget,” lyder det fra Kennet Lynggard.

RUC-lektoren peger samtidig på, at med EU’s lobby-register er der trods alt mere åbenhed om lobbyismen end eksempelvis det danske folketing.

Her er spillere som blandt andre arbejdsmarkedets parter med til at påvirke folketings-politikere uden det fremgår af noget register.

Læs også: 

Google afviser blankt EU-kritik i stor monopolsag: Siger nej til Vestager

Det nedturs-ramte hardware-selskab Acer byder enhver mulig køber hjerteligt velkommen.

Sådan lyder det fra selskabets grundlægger og æresformand, Stan Shih, som svar på spørgsmålet om, hvorvidt Acer efterhånden er åben for at blive overtaget af en nye ejer.

Samtidig advarer han mulige interesserede bejlere om, at de i givet fald vil overtage det, som han kalder for en ‘tom skal.’

Acer er i de senere år blevet presset godt og grundigt af faldende priser og skarpe konkurrenter.

Selskabet er ganske vist stadig den femte-største pc-leverandør i verden og solgte i seneste kvartal 4,5 millioner pc’er, hvilket svarer til en markedsandel på 6,7 procent.

I samme kvartal i fjor sad Acer på 7,6 procent af det globale marked, hvilket meget godt illustrerer selskabet sproblem: Andelen skrumper, mens rivalerne vokser.

Den øverste liga af pc-markedet består af Dell, HP og Lenovo, der hver har mere end 14 procent af markedet. I ligaen under finder vi Acer, Asus og Apple.

Acers indtjening falder også. Resultatet for årets første seks måneder er 18 procent lavere end i samme periode i fjor, ligesom aktiekursen er faldet støt i det seneste år.

Acer er sammen med de øvrige pc-produkter mærket af de støt faldende priser på pc-markedet, der er præget af, at forbrugerne også bruger penge på smartphones og tablet-computere.

Samtidig er der heftig priskrig på markedet.

De offentlige topchefer mangler i stor udstrækning risiko-villighed, når det gælder it-projekter, og det hæmmer den offentlige it-udvikling.

Sådan lyder en af konklusionerne i den årlige Rambøll rapport “IT i Praksis,” som netop er udkommet.

Faktisk har de offentlige topledere – kommunaldirektører, direktører for styrelser, departmenter og lignende – aldrig været mindre risikovillige, hedder det i rapporten.

Ifølge målingerne er blot 15 procent af de offentlige myndigheder i dag præget af en form for risikovillighed i it-udviklingen.

Markant fald
Det er et markant fald i forhold til sidste år, hvor næsten en tredjedel af de adspurgte offentlige myndigheders topchefer var villige til at løbe en risiko.

Den store forsigtighed er alvorlig, mener Rambøll-direktør Eivind Jørgensen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Det skyldes, at netop digitalisering og it i disse år for alvor er begyndt at fremstå som disruptive værktøjer – altså værktøjer, der grundlæggende kan forandre processer, leverancemodeller og produkter til noget helt nyt og bedre end det gamle.

“I det private eroderer forretningsmodellerne på grund af den digitale påvirkning, og det ser vi også i den offentlige sektor. Man er nødt til at gå ind og forholde sig til, at digitale modeller kræver noget andet og mere end det gamle,” siger Eivind Jørgensen.

Men det kræver mod og viljen til at løbe en risiko.

“Man kan ikke planlægge sig til storhed, og der er altid en risiko forbundet med at være innovativ, også selv om man kan anvende risiko-minimerende metoder,” siger Eivind Jørgensen.

Rambøll-undersøgelsen viser, at de offentlige topchefer i høj grad forstår, at it og digitalisering er drivkraften under udviklingen af produkter, ydelser og organisationer.

“Vi kan se, at de samme offentlige topledere faktisk mener, at it har en stor strategisk betydning i deres organisation, og det hænger jo ikke særligt godt sammen med, at de ikke tør løbe en risiko. Det er ganske bekymrende, at risikovilligheden falder så meget,” siger Eivind Jørgensen.

Ingen rod på bagsmækken
Hvordan kan det så være, at de offentlige topchefer er sådan nogle Forsigtig-Per’ere?

Eivind Jørgensen peger på, at de offentlige myndigheder generelt er præget af en nulfejls-kultur, hvor chefer og andre belønnes for det sikre, og hvor det gælder om hverken at under- eller overperforme.

“De arbejder jo i et politisk system og er både underlagt en offentlighedslov, som gør, at alle kan kigge dem over skulderen, samt en bestyrelse, der er sammensat ud fra politisk uenighed. Det er jo helt anderledes rammebetingelser end i det private erhvervsliv,” siger Eivind Jørgensen.

“Alligevel er det vigtigt, at vi kommer i gang med at fremme en større risikovillighed i det offentlige – i hvert fald hvis vi vil have succes med det digitale samfund,” siger Eivind Jørgensen.

I det private erhvervsliv buldrer det til gengæld derudad. Her er netop innovation, risikovillighed og viljen til hele tiden at udfordre eksisterende processer blandt nogle af de meget efterspurgte evner i mange virksomheder.

Det gælder eksempelvis i Falck, hvor Årets CIO 2015, Torben Ruberg, netop fokuserer på at udfordre egen forretning hele tiden.

Det kan du læse mere om her: Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Hvor ville de offentlige topchefer med fordel kunne tænke i disruptive baner? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

De næste teknologi-bomber på vej: Verden venter i spænding

Kan film og spil forenes? Den stringente fortælling med det interaktives uforudsigelighed. Det spørgsmål har teoretikere såvel som producenter og fans stillet sig selv og hinanden mere eller mindre så længe, som begge medier har sameksisteret.Computerspil har altid været inspireret af filmens verden, og i visse tilfælde den anden vej også. Men trods ihærdige forsøg på at sammenkoble de to fortælleformer, er der langt mellem de fornuftige indslag. Ofte er historien for tam eller også er spilleren, når det kommer til stykket, uden reel indflydelse på slagets gang.

Det er med andre ord sjældent, at vi ser filmspil, der formår at forene det tætte narrativ, hvor begivenhederne falder som perler på en snor, med det frie valg. Ikke desto mindre forsøger folk ihærdigt, og gudskelov for det. I skellet mellem de to findes nemlig historier, der er værd at tage del i.

Sonys længe ventede PlayStation 4-satsning, Until Dawn, er en af disse. Halvt film, halvt spil og glimrende weekendunderholdning til den uhyggelige side. Et gyserspil efter bedste teenage slasher-forskrift, hvor du får lov at afgøre, hvem der skal leve, og hvem der må lade livet.

Until Dawn er et såkaldt filmspil, der forsøger at kæde den stringente fortælling sammen med det frie valg.

Until Dawn handler om en venneflok, der beslutter sig for at spendere weekenden i en afsidesliggende skovhytte nær et forladt skiresort. Uden at afsløre for meget ender det selvfølgelig galt, og to fra flokken forsvinder sporløst. Året efter vender selvsamme mere eller mindre traumatiserede venneflok tilbage til skovhytten i en naiv tro på, at det kan gøre dem bedre til mode. Det viser sig selvfølgelig en dum idé, og snart må de alle kæmpe for deres liv.

Hvem der vil de højrøstede teenagere til livs, og hvorfor, er den bærende fortælling i Until Dawn, og omend helt traditionel for genren er den ganske godt fortalt. Der holdes et generelt højt spændingsniveau, blandt andet takket være hyppigt skiftende indikationer af, hvem der er gerningsmanden.

Derudover går der sport i at se, hvor mange af spillets hovedpersoner, man kan holde i live (eller dræbe hvis man er til den sadistiske side). Until Dawn er fortalt meget stringent, men der skal hele tiden foretages valg, der får gennemgribende konsekvenser for scenernes udfald.

Skal Sam undersøge skriget fra det tilstødende lokale alene, hente hjælp eller forholde sig passiv? Skal Jessica fortie, at han har set Emily kysse med Mike, selvom han godt ved, at Emily dater Matt, eller råbe op til alt og alle om deres kissemissen?

Næsten alle valg, spilleren træffer, forplanter sig i historien og får en konsekvens, hvis ikke nu så på et senere tidspunkt. I den forstand er Until Dawn en succes og en af de få filmspil, hvor valgene er mere end små bump på vejen.

Når ikke de kæmper for deres liv, har spillets unge hovedrolleindehavere travlt med diverse teenage-fnidder-fnadder.

Figurgalleriet er stereotypt, men vellykket taget genrekonventionerne i betragtning. Vi taler blondiner med stort b og kåde teenagedrenge uden andet end sex på hjernen. Det er okay, for Until Dawn forsøger ikke at være højpandet fiktion. Dialogen er bevidst tåbelig og selvfølgelig træffer hovedpersonerne alle de forkerte beslutninger, ellers var der jo ikke noget spil.

Som reelt gyserspil er Until Dawn en mere blandet fornøjelse. Udviklerne insisterer nemlig hårdnakket på at forskrække spilleren efter værste trold i æske-forskrift. Nuvel, i starten er det meget sjovt, at der bliver råbt “bøh” lige op i ansigtet på dig, men ikke når det sker en gang i minuttet eller noget der ligner.

Derudover udvikler spillet sig, lidt uhensigtsmæssigt, fra stemningsfuldt gys til regulær voldsporno, som forsøgte det at imitere Saw snarere end Fredag den 13. Om man er til den slags, er selvfølgelig en smagssag, men den side af spillet kommet pludseligt og overraskende.

Det ændrer dog ikke ved, at Until Dawn er et vellykket gyserspil, der fint træder grænselandet mellem film og spil. Spillet kender sit forlæg og eksekverer nøje herefter. Det er ikke verdens mest originale spil, men det er uhyggeligt, højrøstet og frem for alt underholdende. Hvad mere kan man forlange?

Læs også: Anmeldelse: I Zombi lever du kun én gang

Appen er dejlig nem at benytte, for der er ikke andre funktioner end “tilslut” og ændre lyd- og lysstyrke. Foto: App Store iOS.

LED-pærer er ved at blive populære blandt andet på grund af deres lave forbrug af el, men det amerikanske firma Sengled bygger sine pærer lidt anderledes.

De kan nemlig spille musik i stereolyd fordelt på to pærer. Og det virker overraskende godt.

Pærerne kan styres via en app på din smartphone, hvor du kan styre lysstyrke, tænde/slukke lyset, og styre lydstyrken fra de to JBL-højtalere, som pærerne er udstyrede med.

Opsætning
Pærerne sættes i din lampe, hvis du da kan finde en, som de passer i.

Pærerne er nemlig meget store, hvilket godt kan give lidt problemer.

På min matrikel kunne jeg kun finde to lamper ud af syv med den samme fatning, som kunne bruge pærerne, alene fordi lampeskærme, glas eller andel gøjl kan være i vejen.

Lykkes det dig at finde et par lamper, som de passer i, så er det faktisk det.

Efter at du har parret op med dem i din bluetooth-menu, så bliver du spurgt, om du ikke vil hente den tilhørende app (i hvert fald på en iPhone).

Appen er utrolig enkel. Den tillader, at du tænder, slukker og ændre lysstyrken på dine lamper, og ændre lydstyrken. Det virker godt.

Desværre skal du manuelt ind i bluetooth-menuen hver eneste gang, at du vil tænde dit lys, hvis du ikke har brugt appen længe. Den parrer ikke automatisk  – i hvert fald ikke under vores to ugers test – hvilket havde gjort det langt lettere, at tænde lyset.

Appen findes både til iOS og Android.

Pærerne er nemme at sætte op, kan lyse med det samme, og med appen kommer resten hurtigt. Desværre virker det ikke til, at du kan parre dine enheder, så telefon og pærer automatisk sættes sammen, når de er tæt på hinanden. Foto: Morten Sahl Madsen

Lyd- og lyskvalitet
Lyskvaliteten i pærerne er gode.

Det er spots, så lyset er retningsbestemt, hvilket for eksempel er godt til læselamper. Knap så godt til hjørnelampen.

Lydkvaliteten er bedre end ventet fra små højtalere inden i elpærer.

Du skal ikke erstatte dine Sonos-højtalere eller andre dedikerede højtalersystemer, men som et par ekstra højtalere til køkkenet, børneværelset, soveværelset og så videre, er lyden overraskende god.  

Det kræver dog, at du sætter dem nogenlunde tæt på hinanden.

Lyden er i stereo, hvilket giver lidt ekstra, men sætter du dem i hvert sit hjørne, så giver det en underlig forskydning.

De eneste minusser?

Pærerne er gigantiske, og lyden er som forventet uden skyggen af bas, men dog stadig god nok til, at man har lyst til at bruge dem.

Specielt størrelsen på pærerne kan betyde, at det faktisk kan være svært at finde lamper, hvor de kan passe i, selv om de begge benytter traditionelle fatninger.

Dertil kommer bluetooth-forbindelsen, som skal forbindes irriterende ofte.

Det ændrer dog ikke på, at det er en smart løsning, hvis du ikke gider have store højtalere til at stå fremme, men bare skal have lyd til lidt radio.

Og så er det en smart feature, at du kan skrue ned for lysstyrken via appen.

Så kan lysstyrken passe til det Barry White-nummer, som du sætter på i de sene aftentimer.

Læs også: Test: Elendig app suger kraften ud af intelligent lys fra Philips

60-årige Erling Jensen har efter 10 år valgt at vinke farvel til jobbet
som administrerende direktør i it-firmaet JN Data, der holder til huse i Silkeborg.

JN Datas godt 500 medarbejdere leverer it-drift til Nykredit, Jyske Bank og en lang række mindre pengeinstitutter gennem BEC og SDC, som i løbet af Erling Jensen tid som direktør er blevet en del af kundekredsen, som har konsolideret deres it-drift i stadig større enheder. det har også ført til, at selskabets omsætning er vokset voldsomt, så den i 2014 rundede 1,7 milliarder kroner.

Direktørskiftet sker på et tidspunkt, hvor JN Data står i et vadested.

Skal man fortsat nøjes med at levere it-drift til sine ejere, hvor Nykredit er den absolut største spiller? Eller skal man kaste sig ud i at konkurrere med driftsudbydere som KMD, NNIT og CSC om en bredere kundekreds?

Ny strategiperiode
Så sent som i maj ændrede JN Data opbygningen af sin forretning med oprettelse af en ny forretningsenhed, der netop er rettet mod at skaffe nye kunder udenfor den traditionelle portefølje.

“Vi står overfor en ny strategiperiode, og der har Erling Jensen sagt, at han nu gerne vil prøve noget andet,” lyder det fra JN Datas bestyrelsesformand, Leif Flemming Larsen, der også er bankdirektør i
Jyske Bank.

Bestyrelsesformanden afviser, at Erling Jensen er blevet fyret, og understreger, at hans exit sker på eget initiativ.

“Men det er en anden måde, vi skal arbejde på i fremtiden. Under Erling Jensen har vi med succes lagt vores forskellige driftsområder sammen. Men under den nye strategi er det helt sikkert en anden opgave, vi står overfor. Der har Erling så følt, at han gerne ville prøve noget andet,” lyder det fra Leif Flemming Larsen.

Er det en mere kommerciel og aggressiv strategi I nu lægger op til?

“Det kan du godt sige. Vi har indtil nu haft en slags socialistisk fordelingsøkonomi, hvor alle kunder betaler de samme enhedspriser. Men det er ikke alle, der aftager det samme ydelser. Så vores økonomiafregninger skal gøres mere kommercielle, så det bliver mere gennemskueligt for kunderne.”

“Vi skal beslutte, om vi skal udnytte det apparat, vi har, til at tage andre kunder ind og på den måde gå i konkurrence med udbydere som KMD, NNIT og CSC. I dag er vores strategi, at det gør vi ikke. Men det er endnu for tidligt at sige, om vi vælger at gå den vej,” slutter det fra Leif Flemming Larsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erling Jensen.

Læs også:

Finanssektorens vilde it-boom slet ikke slut endnu: Ny bølge af digitale investeringer venter

Job i massevis: Danske it-folk har trodset krisen

Inden for ganske få år vil mange danske virksomheder begynde at opleve stor mangel på kompetent arbejdskraft inden for data-analyse.

Sådan lyder det fra Rambøll Management Consulting, der netop har offentliggjort den seneste og 20. udgave af selskabets store rapport “IT i praksis,” der tager pulsen på it-brugen i dansk erhvervsliv.

Ifølge rapporten forventer de danske virksomheder for alvor at skrue op for deres fokus på avanceret dataanalyse inden for de kommende par år.

De står med andre ord på trapperne til at lancere store dataanalyse-baserede projekter, som skal være med til at redefinere forretningsmodeller, organisationer og andre ting.

Men der er et problem: Virksomhederne mangler nemlig kompetencer indenfor avanceret data-analyse, og det kan hurtigt blive en flaskehals, vurderer Rambøll Management Consulting.

“To tredjedele af virksomhederne har ikke adgang til de nødvendige kompetencer, når det gælder færdigheder inden for matematik, databehandling og visualisering, som er nødvendige for at få det fulde udbytte,” siger Rambøll-direktør, Eivind Jørgensen, der står bag rapporten.

“Det er ikke en prangende situation i forhold til kompetencer, og det bør faktisk være et slags wake up-call til de danske virksomheder,” siger han.

Data fra sociale medier
Behovet underbygges af, at de danske topchefer ifølge undersøgelsen for alvor er begyndt at have kig på de sociale medier som både indgangs-kanal til kunder og brugere samt som leverandør af data-grundlag til kunde- og bruger-analyse.

Ifølge undersøgelsen henter 13 procent af de største danske virksomheder i dag data fra de sociale medier. Men langt flere forventer snart at gå i gang.

Således forventer næsten halvdelen af virksomhederne, at de om to år vil hente data fra de sociale medier.

“Sociale medier er på vej til at blive helt centrale for virksomhederne, og det er noget, der fylder rigtigt meget. De ser de sociale medier som en strategisk platform i forhold til kommunikation til omverdenen,” siger Eivind Jørgensen.

Styrken i de sociale medier er da også mange for virksomheden: Her kan komme i direkte og personlig kontakt med folk, man kan få ‘gratis’ viral eksponering, og man kan – ikke mindst – lære meget om kundernes vaner, købe-mønstre, vidensniveau, kontakter og meget andet.

Det er blandt andet noget, som giver muligheder indenfor CRM, hvor de nye CRM-systemer bliver bygget til at kigge ud og indsnuse data fra netop de sociale medier.

Det kan du læse mere om her: Derfor kommer dit CRM-system til at spille en afgørende rolle for din fremtid.

Det er normalt ikke it-afdelingen, der har fokus på sociale medier i virksomheden, men i stedet typisk marketing-afdelingen eller lignende.

Alligevel står it-afdelingen til at spille en væsentlig rolle i det snart voksende fokus på de sociale medier.

Det er nemlig it-folkene, der skal vide noget om eksempelvis it-sikkerhed, infrastruktur – og altså den vigtige data-analyse, hvordan man gør, hvad man skal bruge data til, hvad man er på jagt efter og hvordan det kan påvirke forretningen.

I dag er det høj grad sådan, at it-cheferne fuldstændigt overser den stærkt spirende interesse for de sociale medier blandt virksomhedernes topchefer, hvilket kan være medvirkende årsag til, at virksomhederne i dag ikke har særligt meget fokus på at udvikle kompetencer på området.

“Vi mangler specialister både herhjemme og i udlanget, og det er så alvorligt, at specialist-mangelen kan bremse hele data-eventyret,” siger Mikael Munck, der er næstformand i branche-organisationen Dansk IT.

Han mener, at det går alt for langsomt med udklækningen af nye specialister fra uddannelserne, hvor det typisk tager fem-syv år at få uddannet en specialist.

Dansk IT ønsker øget optag på it-uddannelser – også selv om det ikke løser problemet nu og her, da efterspørgslen kan have ændret sig flere gange, når de netop optagne bliver færdige med deres uddannelser om fem-syv år.

Mikael Munck og Dansk IT peger derfor på, at den danske it-branche også må gribe i egen barm og komme i gang med at satse på efteruddannelse og opgradering af kompetencer i de folk, som i dag allerede arbejder med it, men hvis kompetencer måske er ved at blive uddaterede.

“Vi er simpelthen nødt til at efteruddanne og opgradere de folk, der i dag er tilgængelige Og så er der brug for rekruttering af flere udenlandske specialister,” siger Mikael Munck.

Der mangler for tiden omkring 3.000 it-specialister alene i Danmark, hvor der især er mangel på ‘tunge’ folk som software-civilingeniører og dataloger.

Optaget er stigende. Du kan læse mere om sommerens optag på it-uddannelserne her: Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk og afviser kvalificerede folk på it-studierne.

Også brancheorganisationen IT-Branchen er bekymret over manglen på it-kompetencer i dansk erhvervsliv, der skriger efter flere it-hjerner og nye folk.

Organisationen er ikke mindst bekymret over det faldende antal it-studerende i Danmark.

Tal viser således, at antallet af studerende på de danske it-uddannelser er faldet med 594 personer – eller 10 procent – i forhold til sidste år.

Læs også:

Flere unge søger ind som dataloger og ingeniører – men det er langtfra nok.

Derfor kommer dit CRM-system til at spille en afgørende rolle for din fremtid