Category Archives: computer

I næste måned ventes Apple at udgive den næste version af sit mobilestyresystem, iOS 9, og dermed bliuver det muligt at blokere for annoncer på hjemmesider. 

iOS-enheder står for knap 40 procent af alle besøg på danske hjemmesider, og derfor kan funktionen sende chokbølger gennem en medieverden, der stadigvæk bliver mere og mere afhængig af internet-annoncering. 

Hjemmesider er proppet med annoncer
I dag er de fleste nyhedsmediers hjemmesider fyldt til randen med annoncer, der er med til at gøre siderne langsomme og kan medvirke til at dræne enhedernes batteri. 

Men som almindelige internetbrugere ser vi kun toppen af isbjerget.

For bag annoncerne gemmer der sig stribevis af javascripts, der samler informationerne om de besøgende og sørger for, at de får vist relevante annoncer. 

Men også dette kan iPhone og iPad-brugere blokere med iOS 9.  

Denne type blokeringer bliver mulig, fordi Apple åbner for, at brugerne kan installere såkaldte “content blockers”. 

“Content blockers” kan blokere for uønsket indhold i browseren og skal installeres som en særskilt app, der hentes i App Store. Lidt på samme måde som brugerne i dag kan installere ekstra tastaturer.

Markant hurtigere
Den amerikanske tech-blog The Next Web har testet en content-blocker-app ved navn Crystal, der forventes at blive udgivet i App Store, når iOS 9 bliver frigivet.

I The Next Webs test bliver load-tiderne reduceret med helt op til 10 sekunder på flere hjemmesider.

Effekten er så markant, at det ikke er svært at forestille, at denne type apps har potentiale til at opnå en stor udbredelse.

Danske Medier: Kan betyde mere brugerbetaling
Allan Sørensen, der er digital chef for brancheorganisationen Danske Medier, oplyser til Computerworld, at organisationen er bevidst om de udfordringer, som de nye “content blockers” i iOS 9 kan udgøre for medierne. 

“Det er klart, at det kommer til udgøre en udfordring for annoncefinansierede medier, hvis det i fremtiden bliver både let og populært at blokere for annoncer,” siger han. 

Såfremt at denne type annonce-blokering bliver udbredt, vil det ifølge Allan Sørensen betyde, at medierne bliver nødt til at gentænke dele af deres forretningsmodeller.

“Det kan betyde, at vi vil komme til at se mere brugerbetaling for indhold, og det kan også betyde, at medierne vil gøre brug af mere sponseret indhold,” siger Allan Sørensen. 

Men når content blockers har potentiale til at blive så stort et problem for mediebranchen, skyldes det så ikke, at medierne gennem lang tid har prioriteret kortsigtet profitmaksimering højere end den gode brugeroplevelse? 

“Det er klart, at mængden af annoncer er steget markant efterhånden, som der er kommet en større efterspørgsel på digitale annoncer, men jeg mener, at de danske medier har stor fokus på brugeroplevelsen. Tager vi de danske nyhedsmedier over en bred kam og tager vi samtidig hastigheden på brugernes internetforbindelser i betragtning, så er det min opfattelse, at brugerne oplever de danske nyhedsmedier som forholdsvis hurtige,” siger han. 

Allan Sørensen fortæller, at Danske Medier i øjeblikket har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på en vejledning for, hvordan medierne skal forholde sig til de nye udfordringer, som blokering af annoncer i iOS 9 byder på. 

Danske Medier ønsker blandt andet at blive bedre til at forklare brugerne, at annoncer er afgørende for, at medierne fortsat kan levere gratis nyheder til brugerne.

Læs også: 
Prøv Apples nye styresystemer: Her er iOS 9 og OS X El Capitan

Apple klar med nyheder: Nu skal konkurrenterne indhentes

Adam Vieth er fortid i Dell – men hvem bliver afløseren?

Den overraskende afsked med Adam Vieth på posten som Dells administrerende direktør i Danmark betyder, at den amerikanske it-producent nu for tredje gang på mindre end fem år skifter ud på posten som topchef for den danske forretning.

Den seneste direktør-exit skete noget usædvanligt midt i en måned – læs mere om det her.

Selv på direktør-niveau sker udskiftninger – ligesom for almindelige lønmodtagere – normalt ved et månedsskifte.

Det indikerer, at Dell af den ene eller de anden grund har haft travlt med at skille sig af med den erfarne direktør.

Læs også Dansk Dell-direktør færdig efter blot to år – har forladt virksomheden

Afviser fyring
Begge parter afviser dog, at der er tale om en regulær fyring.

Til gengæld fortæller Adam Vieth, at han allerede har et nyt job på hånden. Det kan være forklaringen på hastværket i forbindelse med Vieth exit, som angiveligt blev meldt ud internt i Dell Danmark for ti dage siden.

At tingene er gået stærkt og at Dell derfor nu står med en ledelseskabale, der skal gå op, illustreres også af, at Dell indtil videre har konstitueret salgsdirektør Lars Baun som foreløbig øverste chef for den danske organisation.

I mellemtiden er der “sat en proces i gang for at finde den rette person til posten fremover”, som det hedder i en udtalelse fra Dell.

Store omvæltninger
Dell har som koncern været gennem voldsomme forandringer gennem de sidste fem år.

I USA er firmaet blevet afnoteret fra børsen. Det er sket for at skabe ro til at gennemføre den omstilling fra hardware salg til en meget bredere strategi med satsning på samlede løsninger, der omfatter software, services og ikke mindst cloud.

Omvæltningerne i Dell-koncernen har også smittet kraftigt af på hverdagen den lokale danske organisation, hvor Adam Vieth nåede at sidde på direktørposten i to år.

Før ham var det Nicolai Moresco, der fra 2011 stod som dansk direktør. Moresco havde dog først og fremmest ansvaret for Dells consumer- og SMB-forretning, mens ansvaret for store private og offentlige kunder lå hos den nordmanden Marc Jacobs.

De to kom til, efter Stig Jørgensen tilbage i 2011 trak sig i kølvandet på en uheldig tv-optræden i DR-programmet Kontant.

Dells omsætnign i Danmark faldt sidste år med knap fem procent til 363 millioner kroner. Selskabet har desuden de seneste to år reduceret bemandingen med mere end 60 ansatte.

Læs også:

Dansk Dell-direktør færdig efter blot to år – har forladt virksomheden

Michael Dells nye plan: Her er Dells fire vigtigste mål

Adam Vieth.

Dells øverste chef i Danmark, Adam Vieth, har efter blot to år på posten meget pludseligt valgt at forlade sin stilling.

Adam Vieth fortæller til Computerworld, at hans exit skete “helt udramatisk” for 10 dage siden.

“Jeg er erblevet enig med Dell om, at jeg efter 15 år gerne vil prøve noget nyt. Det kan nogen gange være sundt for en selv, men også for en virksomhed, at der kommer nyt blod og nye tanker og ideer til,” siger en fåmælt Adam Vieth.

Han afviser samtidig, at han er blevet fyret.

“Det er sket som en såkaldt mutual agreement, det vil sige en fælles aftale,” siger han.

Adam Vieth fortæller, at han allerede har et nyt job i kikkerten. Han ønsker dog endnu ikke sætte navn på sin nye arbejdsgiver.

“Jeg kan endnu ikke sige, hvor jeg fortsætter. Det kan jeg melde ud om en lille måneds tid. Men det er indenfor it-sektoren, og jobbet er relateret til det job, jeg har haft indtil i dag,” siger Adam Vieth til Computerworld.

Hos Dell har man endnu ikke fundet Adam Vieths afløser. Indtil videre er salgsdirektør Lars Baun konstitueret som administrerende direktør, mens man leder efter en ny dansk topchef.

“Dell har gennem de seneste år været igennem en gennemgribende udvikling og transformation, og Adam har gjort en stor indsats i denne forbindelse. Vi takker Adam for hans store og mangeårige engagement i Dell og ønsker ham det bedste fremover,” hedder det i en officiel kommentar fra Sam Forsbom, der er executive director og general manager for Dells Northern Group Commercial Business.

Læs også:

Ny direktør for Dell i Danmark: Sådan skal Dell banke alle rivalerne

Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Microsofts udrulning af Windows 10 går i den rigtige retning.

Over 75 millioner computere verden over har fået det nye styresystem, fortæller Yusuf Mehdi, Microsofts globale VP for marketing, på Twitter.

Windows 10 blev lanceret den 27. juli, og i den tid er Windows 10 blevet installeret i 192 forskellige lande verden over.

Det er næsten samtlige lande på kloden med få undtagelser. (Nordkorea har vel stadig sit eget system?).

Inden en computer opgraderes til Windows 10, bliver den gennemgået af Microsofts software for at sikre, at den kan opgraderes uden problemer.

Det har givet nogle lidt interessante informationsbidder. Blandt andet fortæller Yusuf Mehdi, at Windows 10 er blevet installeret på enheder, som blev produceret helt tilbage i 2007 – altså 8-9 år gamle computere.

Du kan læse vores anmeldelse af Windows 10 her: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Cortana fortæller jokes som aldrig før
Ligeledes er Windows 10 blevet installeret på over 90.000 unikke PC- eller tablet-modeller, og der er allerede blevet streamet spil, hvad der svarer til 112 år, igennem Xbox-appen fra en Xbox One.

Også Cortana bliver brugt i stor stil.

Imens vi her i Danmnark endnu ikke kan snakke til vores computere – i hvert fald ikke til Cortana – så kan britterne, amerikanerne, spanierne og franskmænd bruge Microsofts digitale assistent. Og spørger man Cortana, om hun kender en joke, så fortæller hun også en.

Det har hun gjort over en halv million gange.

Ligeledes ser det ud til, at der er kommet lidt mere vind i sejlene i Windows Store, som i Windows 8/8.1 ikke havde hverken det store udbud eller den store interesse fra brugerne.

I hvert fald har Windows Store i Windows 10 set en seksfoldig stigning i antal downloads siden lanceringsdatoen.

Læs også:

Efter næsten fire uger: Så meget fylder Windows 10 på markedet

Windows 10 stormer frem – men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Android 6.0, Marshmallow er navnet, kunne meget vel gå hen og blive en sand gave til Android-brugere, som synes, at stand by-tiden på telefonen er for lav.

I hvert fald har den tyske techblog Computerbase udarbejdet en sammenligning mellem en Nexus 5-telefon med Android 6.0 og en tilsvarende Nexus 5-telefon med Lollipop (5.1.1).

Den tyske side har testet de to telefoner ved siden af hinanden i stand by-tilstand.

Testen viser, at standby-tiden for Nexus 5-telefonen med Marshmallow er tre gange så lang som Nexus a la Lollipop.

Efter 24 timer i stand by havde Nexus 5 med Marshmallow mistet 4,5 procent strøm, mens telefonnen med Lollipop havde mistet næsten 12 procent.

Det samme passede efter 48 timer (24 procent på Lollipop og cirka ni procent på Marshmallow), hvilket ifølge Computerbase giver en stand by tid på Nexus 5 Lollipop på godt 200 timer.

Selvsamme telefon med Android Marshmallow vil holde i hele 533 timer. Det er 2,7 gange så lang tid.

Stadig kun en test… men hvilket potentiale
Tallene og testen her er udarbejdet ud fra en stadig ufærdig version af Android 6.0.

Der er potentiale for at effekten kan blive endnu større, i den færdige software.

Dog skal det også siges, at bare fordi en telefon med den “rene” version af Android – også kaldet Stock Android – så betyder det ikke, at din Samsung S6 kan det samme.

Samsung S6 og andre telefoner fra producenterne har en stor mængde hardware, som kan tage en stor del af batteriet.

Ligeledes skal det siges, at testen ikke viser et billede af en telefon i almindelig brug, hvor du modtager mails, sender snapchats, og andre typer beskeder.

Android Marshmallow udkommer til efteråret.

Læs også: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Brian Egested, afdelingschef i Alm. Brand Forsikrings svindelafdeling. Foto: Alm. Brand.

I gennem de sidste tre år har Alm. Brand Forsikring bygget et it-system, der anvender big data og dataanalyse i forbindelse med at opdage og efterforske forsikringssnyd.

Det har været et stort arbejde at få fintunet it-systemet, men nu begynder forsikringsselskabet at høste frugterne af den målrettede indsats. Seleskabet vurderer, at der bliver opdaget svindel for omkring 50 millioner kroner om året.

“Tidligere var vi afhængige af, at medarbejderne i de forskellige afdelinger havde en mistanke om svindel, og at de så indberettede det til os. Det er det arbejde, vi nu har sat i system og digitaliseret,” fortæller Brian Egested, der er afdelingschef i Alm. Brand Forsikrings svindelafdeling.

Hvor stort et problem er svindel med forsikringer i Danmark?

“Der er samlet set svindel for omkring en milliard kroner om året.”

Styr på data
Datadisciplin er det fundament, som firmaets svindel-analyseprogram bygger på.

“Det betyder rigtig meget, at vi få gode data på de skader, der bliver indberettet. Ellers har vi et problem i efterforskningen. Det er noget vi har fokus på og uddannet vores medarbejdere omkring,” fortæller han.

Skadedata bliver indsamlet af svindelafdelingen og analyseret ud fra en stribe regler, hvorefter de tildeles en score mellem nul og 1.000.

“Jo nærmere værdien er på 1.000, jo højere lyder alarmklokkerne.”

It-systemet bliver fodret med den viden og de erfaringer, som selskabet har opbygget gennem mange år, og mulighederne for at sammenligne data på kryds og tværs giver nu helt nye muligheder i efterforskningsarbejdet.

Et eksempel er sager, der er opstået i forbindelse med storm- og oversvømmelsesepisoder.

“Her kan vi inddrage vejrdata for at se, om en kunde overdriver skadesomfanget. Den funktion er på vej ind i it-systemet.”

It-systemet leder også efter systematikker. Det kan være et stort antal sager inden for eksempelvis tyveri af dyre biler. På den måde kan systemet sætte fokus på tendenser omkring kriminalitet.

Ligeledes kan systemet analysere netværk og se, om det er de samme personer, der går igen i forskellige sammenhænge. På den måde kan også man leder efter organiseret svindel.

“Denne type organiseret svindel blev tidligere opdaget ved tilfældigheder.”

Er der data I ikke vil bruge til efterforskningen eller vil fodre systemet med?

“Vi overholder selvfølgelig reglerne, men undersøger også nye muligheder, det kan eksempelvis være at bruge oplysninger fra RKI i forbindelse med svindel. Der er også metoder, som vi ikke anvender, selv om de er lovlige. Det handler om, at vi helst ikke vil have en ‘dårlig’ sag. Ligeledes er langt, langt hovedparten af vores kunde helt ærlige, og dem skal vi ikke genere.”

Billedanalyse giver pote
Er der andre teknologier, som I eksperimenterer med?

“Tekstanalyse som man eksempelvis anvender for at undgå eksamenssnyd på uddannelsesinstitutionerne. Det kan blive det næste. Så kan vi eksempelvis se, om folk kopierer deres symptomer fra et leksikon på nettet. Det virker ikke så godt endnu, men vi arbejder med det.”

Ligeledes er billedgenkendelse og -analyse et område, der benyttes flittigt.

“Billeder fungerer ofte som dokumentation for ting, der er blevet stjålet. Her har vi haft nogle sager, hvor billederne er blevet hentet på nettet, og altså ikke tilhører personen, der har meldt tingene stjålet. Ligeledes har vi også oplevet svindel med de tidspunkter, som billeder er taget på og direkte billedredigering,” fortæller Brian Egested.

Når en sag får tildelt en høj score i systemet, bliver den sendt videre til selskabets efterforskningsafdeling. Og her behandles dagen så manuelt af medarbejderne, der primært består af tidligere politifolk.

“Vi også et punkt, der hedder mavefornemmelse, som vore skademedarbejdere kan sætte flueben i, hvis de har en mistanke om noget. Den kan både være begrundet eller ubegrundet. Først havde den en lav score, men det har vi lavet om til en høj værdi i systemet, da menneskelig intuition hos dygtige medarbejdere ikke bare kan erstattes af dataanalyse.”

Ting tager tid
Hvad har overrasket jer mest i arbejdet med at bygge dette it-system?

“Hvor lang tid det tager. Det er en meget kompleks opgave at bygge systemet og at udvikle de regler, der betyder noget. De første resultater var ikke så gode. Ligeledes har det givet et del rettelser i vores øvrige systemer, eksempelvis om ny data der skal tastes ind. Efterfølgende har det været en fornøjelse at opdage, at systemet rent faktisk virker.”

Bliver I klogere af at benytte systemet?

“Ja, det gør vi. Tidligere var mistankerne bygget på fornemmelser, nu er de også bygget på data. Det er også nødvendigt. Hele kundebetjeningen og udbetaling for skaderne er digital, og derfor er vi også nødt til at have en digital mulighed for at opdage svindel.”

Hvordan er økonomien i løsningen?

“Jeg vil ikke sætte beløb på, men det tjener sig fint hjem. Vi opdager for cirka 50 millioner kroner om året, så det er en udmærket business case. Desuden har det også en præventiv virkning, som man ikke direkte kan måle.”

Alm. Brand Forsikring benytter også af andre teknologier og it-systemer, der eksempelvis kan søge på forskellige kombinationer på handelssider som Den Blå Avis.

“Søgninger er noget, vi anvender meget. Det kan eksempelvis være for at se, om det stjålne ur bliver sat til salg på en handelsside og af hvem. Det kan også være søgninger på Bilgalleriet eller Facebook. Det er dog en ekstern tjeneste, der står for det arbejde,” siger Brian Egested til Computerworld.

Læs også: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Android og iOS ligner hinanden en hel del.

De to styresystemer er de to uden sammenligning mest udbredte på smartphone-markedet for tiden, hvor Android har den store fordel, at systemet er spredt ud på smartphones fra et væld af producenter.

Til gengæld findes iOS alene på Apples produkter, der til gengæld som enkeltstående produkter har en meget høj udbredelse.

Google er nu på trapperne med en større opgradering af Android. Den nye version kommer i henhold til Googles sædvanlige slik-tradition til at hedde Marshmallow.

Den kan du læse mere om her: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Blandt de mange nye features i det nye Android, finder vi en stribe, som Apple-brugere nok vil nikke genkendende til. De minder nemlig en hel del om features, der allerede findes i iPhone og iPad.

1: Android Pay (Apple Pay)
Google siger med Marshmallow farvel til Google Wallet.

Ind kommer i stedet mobilbetalings-løsningen Android Pay, som har en del til fælles med Apples Apple Pay, der har vakt genlyd i især USA som en løsning, der for alvor vil kunne åbne for det store marked for mobilbetalingsløsninger.

Android Pay giver som Apple Pay mulighed for, at brugerne kan oploade deres betalingskort-nummer, ligesom den understøtter NFC.

2: Fingerprint (Touch ID)
Det har i et par år været muligt at anvende fingeraftryks-genkendelse i iOS med Apple-løsningen Touch ID.

Med Marshmallow begynder Google ligeledes at understøtte fingeraftryks-genkendelse.

Hidtil har et par smartphone-producenter som Motorola og Samsung haft forskellige modeller på gaden med indbyggede sensorer til læsning af fingeraftryk, men løsningerne har hidtil været isolerede og altså ikke understøttet af en central API fra Googles side.

Det sker nu, hvor Fingerprint kommer til at spille en central rolle i Apple Pay.

3: Ny metode til tekst-redigering
I tidligere versioner af Android dukker værktøjslinien med de forskellige kommandoer (klip, paste, kopier) op oven øverst på skærmen, når man markerer en bestemt tekst.

I Android 6.0 Marshmallow har Google flyttet værkstøjslinien til nu at være placeret direkte over den markerede tekst – ganske som det i lang tid har været tilfældet i iOS.

4: Bedre kontrol over tilladelser i apps
Med Marshmallow får Android-brugerne langt bedre mulighed for at håndtere de tilladelser, som man løbende skal give til forskellige apps.

Hidtil har Android-brugerne alene haft mulighed for at give eller nægte tilladelse til alle anmodninger i en given app i forbindelse med download af app’en.

Med den nye Android vil brugerne modtage en notifikation hver gang en app forsøger at få adgang til bestemte dele af telefonen – som kontakter, billeder, gps, mikrofon og lignende, ligesom brugerne løbende vil kunne ændre privacy-indstillingerne for apps.

Det er alt sammen funktioner, som iPhone har været udstyret med ganske længe.

5: Aktiver stemmesøgning fra låst skærm
Stemmesøgning er endnu ikke særligt udbredt herhjemme, men det kan meget vel være på vej.

I USA arbejder flere af de førende selskaber imidlertid for fuld kraft på at udvikle intelligente stemme-robotter, som man kan få til at udføre forskellige opgaver ved at tale til dem.

Microsoft har således Cortana, mens Apple har Siri. Google har Google Now.

Med den nye Android bliver det for første gang muligt at henvende sig til den stemmestyrede assisent uanset om telefonen er låst eller ej.

I Marshmallow kræver det, at brugeren swiper fra nederste venstre hjørne og op. Det aktiverer omgående Google Now-assistenten.

I iOS skal brugeren til sammenligning holde Home-knappen nede i et par sekunder for at aktivere Siri.

6: Sluk bagrundssopgaver i hver enkelt app
Med Android 6.0 Marshmallow indfører Google et såkaldt ‘doze’-mode, hvor man kan sætte hver enkelt app individuelt i slumre-mode. Man slukker dermed for alle opgaver, som app’en ellers ville udføre i baggrunden, hvilket vil forlænge batterilevetiden.

I iOS har det siden iOS 7 været muligt at slukke eller tænde for baggrunds-arbejde i de enkelte apps med Background App Refresh.

7: Gentag opkald eller forstyr ikke
Mange brugere er rigtigt glade for telefonernes ‘Forstyr ikke’-funktion, men nogle gange sker det jo, at der opstår nød-situationer, selv om telefonen er sat til ikke at forstyrre.

Det får nu Google til at indføre muligheden for at lade ‘gentagne opkald’ slippe igennem ‘Forstyr ikke’-funktionen.

Den funktion har ligeledes eksisteret i iOS i et stykke tid.

Læs også: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Kalle Hvidt Nielsen er en glad mand. Den administrerende direktør for børsnoterede danske Topsil har lagt sidste hånd på en tvist om fejlbehæftede produkter, der har plaget firmaet det seneste år.

Stridens æble har været en række fejbehæftede silicium-skiver, som Topsil havde leveret til en stor kunde.

Kunden pegede på Topsil, Topsil pegede på en underleverandør, som havde ændret sin produktionsprocess uden at få det godkendt hos Topsil.

Nu er Topsil og leverandøren nået til enighed i et forlig.

I en fondsbørsmeddelelse mandag oplyser Topsil, at aftalen vil bidrage med fire millioner kroner til driftresultatet før afskrivninger.

“Det er vi glade for. For det er en træls sag, og man fokuserer jo på de forhandlinger frem for at komme videre. Men nu er vi landet et sted, som begge parter mener, er en rimelig løsning,” siger Kalle Hvidt Nielsen til Computerworld.

Kalle Hvidt Nielsen vil ikke komme nærmere ind i, hvordan forliget ser ud.

Men han vil godt fortælle, at han ikke er overrasket over resultatet:

“Vi har ikke været i tvivl om, hvor ansvaret lå, men det er klart, at der ligger nogle overvejelser fra underleverandøren, før leverandøren anerkender ansvaret. Underleverandøren har nok aldrig forventet at kunne modbevise det, så det har nok mere været forhandlingsteknisk,” siger han.

Læs også: Aktionærer har fået nok af underskud: Kræver stor dansk it-virksomhed solgt

Alle fortsætter samarbejdet
På trods af den noget ubehagelige proces, som Topsil og selskabets underleverandør har gennemgået, fortsætter deres samarbejde.

Men det bliver på Topsils vilkår, fortæller Topsil-direktøren

“Vi har en løbende kontrakt, og vi er glade for vores relation. Vi er bekymrede for den her situation, vi har haft, men der er taget tiltag til, at det ikke sker igen. Al den stund, at underleverandøren har begået fejlen, så kører vi ikke videre med de procesændringer, som underleverandøren indførte. Der er blevet rettet op på de fejl, og kontrollen er blevet skærpet, så det ikke sker igen,” understreger Kalle Hvidt Nielsen.  

Kunden som modtog de fejlbehæftede siliciumskiver, der udløste hele misæren, ser ud til stadig at hænge ved. I hvert fald lidt endnu. Den oprindelige kontrakt med Topsil løb fra 2010 til 2015, men den er med Kalle Hvidt Nielsens ord blevet “strukket ud over 2016.”

Læs også: Efter silicium: IBM på vej med vild syv-nmprocessor

Markedet er ikke til det

Topsil forventer ikke, at den næste kontrakt med kunden kommer til at være flerårig, men det er ifølge direktøren ikke udtryk for noget problem mellem kunden og Topsil:
 
“Den slags mangeårige kontrakter er markedet ikke til længere,” siger direktøren.

Markedet er da heller ikke, hvad det har været, i hvert fald ikke for Topsil.

Markedet for silicium er præget af overkapacitet og dertilhørende lave priser.

Det er ikke en drømmesituation for en virksomhed, der ifølge den seneste kvartalsrapport endelig er ved at knække den nedadgående kurve, som har præget virksomhedens forretning siden 2011.

Krav fra aktionærenne
Det er en kurve, der så sent som til Topsils generalforsamling i april fik aktionærer til at stille forslag om en ekstern undersøgelse af mulighederne for helt at sælge selskabet.

På spørgsmålet om, hvor vidt man faktisk vil sælge Topsil, svarer Kalle Hvidt Nielsen afværgende:
 
“Det nemme svar er, at Topsil bliver solgt hver dag. Folk køber og sælger jo vores aktier.  Om aktionærerne har tillid må de jo svare på, men jeg har en konstruktiv dialog med aktionærerne.”

Topsils nuværende forretningsstrategi udløber i år. Kalle Hvidt Nielsen lover dog en ny strategi til efteråret.

Et nyt stort IBM-udviklingscenter med 300 medarbejdere er på vej til Malmø, blot en god halv times kørsel fra København.

Avisen Sydsvenskan skriver, at der skal ansættes 300 medarbejdere, og at det først og fremmest vil være nyuddannede it-folk.

Chefen for den nye IBM-afdeling, Johan Forssander, udtaler til Dagens Industri i Sverige.

“Vi har evalueret flere områder i Sverige, men valgte Malmø, da byen har en ekstrem mangfoldighed, både etnisk og aldersmæssigt med mange unge, og da det er i nærheden af både universiteter og højskoler.”

Det skal de arbejde med
Sydsvenskan skriver desuden, at det nye udviklingscenter skal arbejde med cloud, analyse-løsninger, sociale meder og it-sikkerhed – hvilket da også er IBM-koncernens helt store satsningsområder i disse år.  

“Det er en stor mulighed for unge mennesker i Malmø at få et udviklende og stimulerende arbejde i en interessant organisation.”

“Det større perspektiv er, at det viser, hvilke kvaliteter, der findes i Malmø, når det gælder arbejdskraften og kompetencerne,” udtaler Daniel Kipowski fra Invest in Skåne, som har forhandlet med IBM om etableringen af det nye udviklingscenter.

Ifølge Sydsvenskan begynder rekrutteringen af de medarbejdere i løbet af efteråret.

Sydsverige i øvrigt har hårdt brug for det nye IBM-center, da regionen for nylig har mistet rigtig mange arbejdspladser på it- og teleområdet, da Sony Mobile besluttede, at op imod 1.000 medarbejdere i Lund skal fyres, ligesom Ericsson også er ramt af store nedskæringer.

Læs mere om det her.

IBM fyrer og hyrer
Selvom IBM nu står til at skulle ansætte 300 nye folk, har tendensen i koncernen i de seneste år først og fremmest handlet om nedskæringer.

Alene i 2014 blev IBM’s globale medarbejderstab reduceret med 12 procent, hvilket konkret betyder, at IBM sidste år sagde farvel til 51.600 medarbejdere.

Læs om det her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

IBM Danmark har også skåret markant ned i antallet af medarbjedere i de senere år.

I februar mistede 90 danske IBM-medarbejdere jobbet, og alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til 2.836.

IBM Danmark havde i 2014-regnskabet 2.556 ansatte.

En stor koncern som IBM har dog både en konstant afgang og tilgang af medarbejdere.

Så sent som i sidste måned blev det meldt ud, at koncernen står og mangler 1.000 nye folk, primært softwaredesignere – læs mere om det her.

Læs også:

IBM klar til at masseansætte 1.000 nye medarbejdere

Tele-nedsmeltning i Sverige: Så mange mister jobbet hos Sony Mobile og Ericsson

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Siden finanskrisen for alvor brød i gennem i slutningen af 2008 er job i titusindvis forsvundet fra det danske arbejdsmarked.

Men trods fyringer, virksomhedslukninger og negativ vækst i samfundsøkonomien, har højtuddannede it-folk haft en regulær jobfest med solid vækst i beskæftigelsen.

Det viser en særkørsel af data fra Danmarks Statistik, som firmaet analysefirmaet eStatistik har udarbejdet for Computerworld.

På hele det danske arbejdsmarked faldt beskæftigelsen over en femårs-periode fra 2009 og frem til 2013 med dramatiske 140.000 personer fra 2,69 til 2,54 millioner beskæftigede.

Det var et fald på godt fem procent.

Stigning på 28 procent
Men blandt højtuddannede it-folk gik udviklingen i den stik modsatte retning med en stigning af antallet af folk i arbejde fra 24.567 til 31.338 fuldtidspersoner.

Det var en stigning på hele 28 procent.

Stigningen i antallet af job til de højtuddannede it-folk slår igennem på tværs af brancher og sektorer.

Størst er stigningen i den offentlige sektor, hvor de store satsninger på digitalisering af sagsbehandling og kontakten til borgerne har fået antallet af it-job til at eksplodere.

I staten, regioner og kommuner er antallet af job til it-kandidater steget med hele 46 procent. Tæller man hoveder, svarer det til plus på 1.743.

Indenfor handel og transport og såkaldt videnservice var stigningen også markant med et plus på henholdsvis 42 og 36 procent.

Også i den traditionelle it-branche er antallet af job skudt kraftigt i vejret. Her steg beskæftigelsen med 1.518 personer. I procenter er det dog “kun” en fremgang på 17 procent.

Overraskelsen i opgørelsen er finanssektoren, som i løbet af de fem år kun har øget bemandingen med 12 procent.

It-kandidater, antal beskæftigede 2009-2013

Kilde: eStatistik, særkørsel fra Danmarks Statistik

Svært af bevare pessimismen
I Ingeniørforeningen (IDA), der har mange af de højtuddannede it-folk som medlemmer, siger formanden for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at han er glad for den positive udvikling, men at tallene også er en god illustration af manglen på it-uddannede kandidater fra universiteterne.

“Vi har svært ved at bevare pessimismen, når det gælder antallet af jobåbninger på det her område. Men problemet er, at vi har svært ved at stille hold til de opgaver, der er ude i virksomhederne. Det kan selvfølgelig betyde, at vi får nogle gode lønninger til vores medlemmer. Men egentlig er vi mere interesserede i en langsigtet vækst i beskæftigelsen,” siger Morten Thiessen, som anslår, at der her og nu mangler 1.000 højtuddannede it-folk

“Hele sektoren vokser hurtigere, end der kommer folk ud fra universiteterne, men problemet er, at der er en leveringstid på fem år på de her kandidater,” siger han og peger på, hvad han kalder “ukloge prioriteringer i folkeskolen”, som den væsentligste forklaring på den akutte mangel på it-kandidater.

Hos Dansk Industri vurderer chefkonsulent Henrik Valentin Jensen, at der mangler helt op 6.000 højtuddannede it-folk på arbejdsmarkedet.

“Det er et konservativt bud, fordi det er svært at forudsige den udvikling, vi forventer indenfor internet of things og cloud computing,” siger han.

Læs også:

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv