Category Archives: computer

Du har sikkert aldrig hørt om størstedelen af nedenstående it-selskaber, men det kan du meget vel komme til engang i fremtiden.

De 15 selskaber hører nemlig til blandt investorernes store darlings i USA, hvor de alle af Wall Street Journal og Dow Jones VenturSource bliver vurderet til at være mere end en milliard dollar værd – altså mere end 6,5 milliarder kroner værd.

Fælles for dem er, at de trods den høje markeds-vurdering fortsat er iværsætter-firmaer – startups – som ejes af venture-fonde eller andre investorer, som med tiden sigter efter enten at sælge dem eller børsnotere dem.

Palantir
Markedsværdi: 20 milliarder dollar (130 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 1,5 milliarder dollar (9,7 milliarder kroner)

Palantir står bag et program, der kan identificere forbindelser og lignende på tværs af ekstremt store data-mængder.

Den meget høje markedsværdi skyldes ikke mindst, at Palantir allerede har landet flere meget store kontrakter med forskellige amerikanske myndigheder.

Forventningerne til selskabet er ekstremt store, og investorerne får guldglimt i øjnene, såsnart snakken begynder at dreje sig om Palantir.

Dropbox
Markedsværdi: 10 milliarder dollar (67 milliarder kroner.)

Kapitaltilførsler: 607 millioner dollar (3,9 milliarder kroner)

Dropbox er blandt pionererne inden for cloud-baseret fil-udveksling og har for længst fået etableret sig som en af de førende spillere på markedet for cloud-baseret lagerplads.

Der er endnu ikke konkrete planer om et frasalg, idet Dropbox fortsat er ved at oparbejde værdi – ikke mindst ved i stigende omfang at fokusere på at få indlemmet virksomheder som brugere.

Zenefitz
Markedsværdi: 4,5 milliarder dollar (29 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 596 millioner dollar (3,8 milliarder kroner)

Zenefitz står bag en cloud-baseret såkaldt HRM-løsning til små og mellemstore virksomheder. HRM står for ‘human ressource management.’

Zenefitz’ tjeneste er fokuseret på håndtering af administration og håndtering af virksomhedernes medarbejder-sygeforsikringer, der i USA ofte kan være noget af en opgave.

Cloudera
Markedsværdi: 4,1 milliarder dollar (26,6 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 670 millioner dollar (4,3 milliarder kroner)

Cloudera står bag en distributions-version af big data-løsningen Hadoop, som for tiden har god vind i sejlene.

Du kan læse mere om Hadoop her:

Clouderas største konkurrent i Hadoop-markedet, Hortonworks, er netop blevet børsnoteret og er derfor ikke med på denne liste.

Pure Storage
Markedsværdi: Tre milliarder dollar (19,5 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 530 millioner dollar (3,4 milliarder kroner)

Pure Storage står bag noget i iværksætterkredse så sjældent som en hardware-løsning – nemlig en flash-baseret solid-state storage-enhed, som i både pris og hastighed har været i stand til for alvor at tage kampen op med storage-giganten EMC.

Docusign
Markedsværdi: Tre milliarder dollar (19,5 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 515 millioner dollar (3,3 milliarder kroner)

Docusign står bag en løsning til elektronisk underskrift og dokument-håndtering.

Slack
Markedsværdi: 2,8 milliarder dollar (18,2 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 315 millioner dollar (to milliarder kroner)

Slack står bag en samarbejds-løsning til virksomheder, hvor medarbejdere og andre både kan skrive, chatte, dele dokumenter og filer og snakke via video.

Nutanix
Markedsværdi: To milliarder dollar (13 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 312 millioner dollar (to milliarder kroner)

Nutanix er en af de fremadstormende spillere på markedet for de såkaldte hyperconverged løsninger. Selskabets løsning kombinerer virtualisering, netværk og storage, der alt sammen kan håndteres fra samme software-løsning.

Domo
Markedsværdi: To milliarder dollar (13 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 459 milloner dollar (2,9 milliarder kroner)

Bag Domo står amerikaneren Josh James, der i 2009 solgte sit daværende selskab, Omniture, til Adobe for mere end ni milliarder kroner.

Nu er han igen ved at opbygge en stor it-virksomhed. Domo står bag en cloud-baseret big data-løsning til virksomheds-ledere, hvor cheferne kan få omgående adgang til alverdens anvendelse data om virksomheden på både computere, tablet og smartphone.

GitHub
Markedsværdi: To milliarder dollar (13 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 350 millioner dollar (2,3 milliarder kroner)

GitHub er verdens uden sammenligning mest udbredte platform til at opbevare og dele open source-projekter.

Det sker i form af de såkaldte ‘repositories,’ som kan være både private og offentlige.

Tanium
Markedsværdi: 1,8 milliarder dollar

Kapitaltilførsler: 142 millioner dollar

Sikkerhed hører til blandt de allerstørste it-temaer for tiden, hvilket du kan læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Tanium står bag en platform-løsning til at identificere og håndtere applikations-nedbrug eller sikkerheds-trusler i real-tid, så brugerne øjeblikkeligt kan få overblik over deres systemer og deres status.

MongoDB
Markedsværdi: 1,6 milliarder dollar.

Kapitaltilførsler: 311 millioner kroner.

MongoDB er blandt de mest udbredte NoSQL-databaser for tiden.
InsideSales.com
Markedsværdi: 1,5 milliarder dollar.

Kapitaltilførsler: 199 millioner dollar.

En big data-platform, som kan anvendes til at analysere virksomhedens forhold til kunder samt til at levere fremtids-analyser af de vedtagne salgsstrategier, så virksomheden kan få en ide om, hvorvidt de virker.

Mulesoft
Markedsværdi: 1,5 milliarder dollar.

Kapitaltilførsler: 259 millioner dollar.

Mulesoft er den kommercielle aflægger af open source-produktet Mule.

Der er tale om en virksomheds-tjeneste, som kan anvendes til at integrere og koordinere data på tværs af applikationer.

Jasper Technologies
Markedsværdi: 1,4 milliarder dollar.

Kapitaltilførsler: 204 millioner dollar.

Jasper Technologies står bag en platform til Internet of Things, som mange forventer vil blive grundlag for den næste store teknologi-bølge i markedet.

“Der var ingen kunder i Danmark, så vi måtte til USA,” siger direktør Mikael Lyngsø.

Walmart, Siemens og Sony er en stribe af de udenlandske kunder, der i flere år har været i Stibo Systems kundedatabase.

De danske kunder er der dog betydelig længere imellem, og aftalerne med dem er af noget nyere dato.

“Amerikanske virksomheder er 10 år længere fremme i brugen af digitale løsninger af den type, som vi udvikler, og derfor startede vi med at jagte kunderne i Amerika, selv om vi er et pæredansk firma fra Aarhus,” fortæller direktør i Stibo Systems, Mikael Lyngsø.

Firmaet udvikler de såkaldte Master Data Management-systemer (MDM).

I gennem de seneste 30 år har den tidligere trykkerivirksomhed således hjulpet industrivirksomheder indenfor produktion, distribution, detailhandel, turisme, bilindustrien og kolonialhandel med at styre strategiske information på globalt plan.

“Man kan kalde MDM for fundamentet for big data. Det er jo ikke så anvendeligt at have en masse data, hvis du ikke ved noget om dem. Kender du detaljerne om kunderne eller produkterne, så kan du analysere. Det handler basalt om at holde styr på data.”

Vi kommer til markedet
Virksomheden kan trække tråde helt tilbage til 1794, og den har i flere hundrede år beskæftiget sig med trykkekunsten. Først i midten af 1990′erne startede medarbejderne for alvor på at udvikle software til styring af store datamængder.

Problemet var bare, der ikke var ret mange kunder i Danmark.

“Vi tog en strategisk beslutning om, at vi ville flytte efter markederne og ikke se på fra sidelinjen og vente på, at kunderne kom til os,” fortæller Mikael Lyngsø.

Og den udadvendte facon har været fundamentet for firmaets succes i udlandet.

“Jeg er ked af at sige det, men danskere kan ikke sælge i USA. Kunden køber ikke bare teknologi men også sikkerhed og kompetencer,” siger han.

“Hvis du vil sælge dine produkter i et andet land, så kræver det en organisation i landet. Du skal finde de rigtige folk, gerne i kombination med en udstationering af en visionsbære. Når du har valgt dine medarbejdere, så skal du stole på, at de kan deres kram. Den tillid er danskere nok gode til at vise.”

Se os, se os
Den største udfordring i kundejagten bestod i at samle opmærksomheden omkring firmaets produkter.

“Virksomheden og produkterne skulle accepteres af andre end os selv, Vi skulle have tillid fra kunderne, og i den forbindelse brugte vi konsulenthuse som Gartner og Forrester. Vi skulle have en blåstempling.”

Stibo er ikke alene på MDM-markedet men formåede, at blive en af de virksomheder, som bliver nævnt af Forrester og Gartner.

“De hjalp ikke med aftaler, men når firmaerne kontaktede Gartner, så blev vi ofte omtalt blande de fire-fem virksomheder, med løsninger indenfor MDM. Blåstemplingen betød også, at det var lettere at finde de gode medarbejdere.”

Hvordan gjorde I det? Ringede I bare til Gartner?

“Det er i princippet det samme som at lave et salg. Man arbejder målrettet på at komme i dialog med de rigtige personer, præsentere virksomheden, strategien og referencer. Det er et spørgsmål om at komme på deres radar,” siger han og tilføjer:

“Du skal ikke undervurdere, at det også er en god historie for Gartner, når en lille dansk virksomhed kan tage kampen op mod IBM og Oracles løsninger. Gartner har også haft glæde af os.”

Indgangen til det internationale marked blev således skabt ved at komme på analysehusenes læber og lister.

“Pludselig gik der rigtig stærkt med salget indenfor detailhandel, distribution og produktion, og vi fik gode referencer.”

Kan man sige, at I spillede højt spil?

“Det handler om at turde. Hvis du har et godt produkt og ser en mulighed og et marked, så er det ikke et spil. Hvis markedet er i Nordamerika, så må man jo der hen. Det skal investeringer til at arbejde globalt, og så tager det tid at bygge en organisation op.”

“Det havde været nemmere, hvis markedet var i Danmark, men det var ikke tilfældet for små 10 år siden.”

Der går nogle år mellem lanceringerne af Microsofts Office-pakker, men nu ser det ud til, at den nyeste udgave af tekstbehandleren er lige på trapperne 

Det skriver det tyske websted WinFuture.

Her fremgår det, at lanceringsdatoen for Office 2016 bliver den 22. september 2015, hvilket altså betyder, at der kun er en lille måned til, at forbrugerne kan slå en klo i den nye udgave af kontorpakke-prorammet.

Hemmelig viden
Datoen er ikke officielt blevet bekræftet af Microsoft, men informationen stammer fra et en kilde i Redmond-selskabet, som WinFuture har været i kontakt med.

Tidspunktet er skrevet i et internet notat, der netop er blevet sendt til de ansatte i Microsoft, derfor skriver WinFutute, at der er god grund til, at tidspunktet passer.

Testversionen af Office 2016 blev lanceret allerede i maj, og Microsoft har da også tidligere bekræftet, at den færdige udgave af programmer kommer til forbrugermarkedet efter sommerferien.

Versionen, der kommer 22. september, er altså Home- og Professional-udgaven af kontorpakken, mens erhvervsversionen først kommer senere.

Mange ændringer
Office 2016 vil være ganske genkendelig, når det handler om funktioner, men vil samtidig byde på en hel stribe ændringer.

Programmet vil blandt andet byde på nye farverige temaer, der minder om temaerne til mobilapplikationerne af Office.

Programmet får også en integreret Tell Me-hjælpefunktion, der allerede findes i den net-baserede version af Office.

Ligeledes vil der være en tættere integration mod cloud-tjenesten OneDrive, og så vil 2016-modellen give mulighed for at flere kan samarbejde om et dokument i realtid.

Hvad du mere præcist kan forvente dig af pakken, kan du læse mere om her: Microsofts Office 2016 tager form: Her er de nye funktioner

Du kan også læse mere om funktionerne i Office 2016 på Microsofts webside.

Læs også:

Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer softwaren

Se billeder og video: Her er Microsofts nye Office-programmer til Mac

Glem alt om Call of Duty og FIFA. Tilbage i 90′erne var to af de mest populære computerspil formodentlig Syvkabale eller Minestryger.

Begge spil kom præinstalleret på alle Windows-computere, og i tiden før internettet var det en af de få digitale adspredelser, der ikke krævede det helt store pc-kørekort.

Men hvorfor valgte Microsoft egentlig at forære de to spil gratis til brugerne?

Ifølge det amerikanske magasin Mental Floss, der specialiserer sig i at give sine læsere kuriøs og sjov viden, var det ikke udelukkende udtryk for et ønske om at underholde Windows-brugerne.

Det tjente også et større formål. 

Syvkabale blev introduceret med Windows 3.0 i 1990. På det tidspunkt var brug af mus og grafiske brugerflader stadigvæk helt nyt for mange almindelige mennesker.

Derfor tjente Syvkabale i høj grad et pædagogisk formål, hvor det blev set som det perfekte spil til at lære brugerne at betjene en mus og bruge en grafisk brugerflade.

Foto: Peter Bonnett, CC BY-ND 2.0.

Skulle lære at højreklikke
Minestryger tjente et lignende formål. Her handlede det dog mere om at lære brugerne at kende forskel på et venstre- og højreklik på musen. 

I dag kan det måske være svært at forstå. Men dengang var musen i manges øjne et underligt og måske endda lidt skræmmende nyt objekt. Derfor krævede det en ekstra indsats at få folk til at bruge musen.

Apple havde samme udfordring, da virksomheden i 1984 introducerede den første Macintosh. Her gik Steve Jobs så vidt som til helt at fjerne piletasterne på tastaturet, fordi han på denne måde ville tvinge brugerne til at bruge musen fremfor tastaturet. 

Mental Floss fortæller desuden, at det ligeledes tjente et pædagogisk og markedsføringsmæssigt formål, da Microsoft i forbindelse med lanceringen af Windows 3.1 Workgroups introducerede kortspillet Hjerterfri. 

Hjerterfri gjorde det muligt for flere brugere på samme netværk at spille mod hinanden. Hjerterfri fulgte med Windows 3.1 Workgroups og skulle derfor synliggøre de muligheder, der er forbundet med at koble sin computer på et lokalt netværk.

Læs også:
Vidste du det: Derfor er Nigeria-svindlerne så snot-dumme

Kan du huske det: Sådan var verdens første Mac

Galleri: Se Windows’ vilde forandring gennem tiderne

En af nyhederne i Windows 10 er en smart tjeneste kaldet Windows Hello.

Windows Hello virker enten ved hjælp af en fingerscanner eller ved hjælp af et specielt webcam, der kan låse op for Windows på sekunder, hvis du sidder foran computeren.

Grunden til at du ikke bare kan bruge dit indbyggede webcam i din gamle computer er, at et traditionelt kamera ikke kan måle dybde.

Det ville betyde, at kameraet ikke altid ville kunne se forskel mellem dig og en kopi af dig.

Det kan de nye kameratyper – eller kan de nu også det?

Det har avisen The Australian sat sig for at finde ud af.

Derfor har man samlet seks tvillingepar, der til forveksling minder om hinanden, for at afprøve, om det er muligt for dem at logge ind på hinandens konti via ansigtsgenkendelse.

Den korte konklusion er, at Windows (næsten) kan kende forskel på tvillingerne.

Alene i Australien er der omkring 40.000 tvillingepar, der har stillet sig til rådighed i forbindelse med helseundersøgelser, skriver avisen.

Den uvidenskabelige tvillingetest
I den pulje fandt The Australian frem til seks par med næsten identiske tvillinger.

I Windows-forsøget fik hvert par den ene af dem registreret med sit ansigt i Windows Hello-tjenesten.

Testen gik så ud på, at den anden tvilling skulle forsøge at logget ind på computeren via sit ansigt.

Avisen konkluderer efter det lille og ganske uvidenskabelige men meget praktiske forsøg, at Windows Hello klarede udfordringen.

I næsten alle forsøg kunne den registrerede tvilling logge ind, mens ‘kopien’ ikke fik adgang via tjenesten.

I et tilfælde fungerede tjenesten ikke, men her blev ingen af de to lukket ind, så der var nok lidt ballade med teknikken.

Det hele er blevet filmet, og du kan se videoen her.

Sensorer kan se forskel
Windows Hello fungerer kun på maskiner med Intels RealSense3D-teknologi, og den er endnu ikke så udbredt.

Disse RealSense3D-kameraer benytter sig af både et almindeligt kamera, en infrarød sensor og en laserprojektor for at afgøre, hvem du er. De infrarøde sensorer kan blandt andet skelne mellem rigtige ansigter og fotografier.

Så hvis du har tanker om at købe en ny computer og ikke gider skrive adgangskoden og password, så kan du fint erstatte den sikkerhedsfunktion med RealSense3D-login – også selv om du har en enægget tvilling.

Læs også:

Video: Sådan virker Microsofts lynhurtige sikkerhedssoftware “Windows Hello”

Microsoft på vej med ny Surface, ny Xbox og flere nye telefoner

Mozilla – selskabet bag Firefox-browseren – er på trapperne med en række fundamentale ændringer i det, som ellers er blevet regnet for at være blandt Firefox-browserens styrker – nemlig det store økosystem af de såkaldte add ons.

Det er små programmer, som alverdens udviklere kan tilføje til browseren.

Mozilla har truffet beslutningen for at gøre det nemmere for udviklere at tilføje Google Chrome-udvidelser direkte til Firefox.

Add on’ har på mange måder været en af motorerne under Firefox store udbredelse – ikke mindst i kampen med Microsofts konkurrerende browser, Internet Explorer.

Mozilla har imidlertid måtte konstatere, at Googles Chrome i de senere år har vundet voldsomt frem. Chrome – der anvender såkaldte extensions – har snuppet store markedsandele fra både Internet Explorer og Firefox.

Firefox’ markedsandel er blevet mere end halveret i de seneste fem år. I juli havde browseren en markedsandel på 12 procent af det globale marked.

Det er denne fremgang, som Mozilla nu tager konsekvensen af med ensretningen, der vil blive fulgt af en række yderligere store ændringer i det kommende år.

Konkret sker det i form af en helt ny add-on API med navnet ‘WebExtensions API.’

“Vi ønsker, at udviklingen af add-ons kommer til at mindre mere om web-udvikling: Samme kode bør anvendes i forskellige browsere og bør defineres af standarder med omfattende dokumentation fra en stribe leverandører,” skriver udviklingschef Kev Needham i en blogpost fra Mozilla.

Her beskriver han også de yderligere tiltag, som Mozilla er på vej med for at ensrette Firefox-browseren til ikke mindst Chrome.

Den nye Firefox API vil blive kompatibel med renderingsmotoren Blink, som anvendes i både Chrome og Opera og som er udsprunget af WebKit, som anvendes i Apples Safari.

Den sidste af de store browsere, Microsofts nye Edge, understøtter endnu ikke add-ons, men det er planen, at det vil ske til efteråret.

Det betyder, at de store browsere – Edge, Opera, Firefox og Internet Explorer – med en smule tweaks fra efteråret vil kunne understøtte de samme add-ons.

Mozillas hensigt er klar: Selskabet håber, at udviklerne fortsat vil betænke Firefox-browseren, når de udvikler add-ons/extensions, selv om browseren tydeligtvis er ved at miste sin relevans med sin kraftigt faldende markedsandel.

Udvikler-miljøet er kendt for typisk at lægge kræfterne i de universer, hvor nemmest kan nå ud til flest brugere, og det er i browser-verdenen altså hos Chrome, Internet Explorer og Edge.

Du kan se en preview af den nye WebExtensions API i udviklerudgaven af Firefox 42. Den finder du her.

Morten Illum er udpeget som chef for det nye HP Enterprise.

Thomas Persson skal fra 1. november stå i spidsen for det nye HP-selskab, som skal stå for pc- og printforretningen.

Fra 1. november skal it-verdenen vænne sig til at omtale hardware-giganten Hewlett Packard i flertalsform.

Efter 80 år bliver selskabet splittet i to nogenlunde lige store selskaber, HP Enterprise og HP Inc., hvor sidstnævnte skal stå for produktion og salg af pc’er og printere.

Tilsvarende kommer til enterprise-selskabet til at dække en bred vifte af it-løsninger og ydelser fra blandt andet servere, software og cloud-løsninger.

Opsplitningen af HP er et forsøg på at få den hæderkronede koncern på ret køl efter flere tumultariske år, hvor selskabet har haft mere end almindeligt svært ved at få de teknologiske og økonomiske ender til at mødes.

Ny chef for HP Enterprise bliver Morten Illum, som formelt tiltrådte sit nye job 1. august.

43-årige Illum har været ansat i HP de seneste ti år. Han har i forvejen titel som vicepresident (VP) med ansvaret for hardware business i Vesteuropa.

Den titel supplerer han nu med jobbet som administrerende direktør i den danske del af HP Enterprise.

Morten Illum vendte så sent som i maj tilbage til Danmark efter tre år som VP for HP’s netværksforretning i Singapore

Ovre i pc- og printforretningen, HP Inc., bliver skiftet knap så markant, når 46-årige Thomas Persson sætter sig for bordenden som administrerende direktør.

Han har 18 års HP-karriere bag sig og kom til den danske forretning i 2012 som partnerdirektør – et job har for et år siden supplerede med jobbet som øverste danske chef for pc- og print.

HP har ikke ønsket at lade de to nye danske chefer deltage i et interview med Computerworld før opsplitningen af selskabet er gennemført pr. 1. november.

Uden chef siden februar
Med udnævnelsen af de to nye HP-chefer udfylder HP’s danske selskaber også det tomrum, der opstod da Jakob Schou Meding i februar i år forlod jobbet som HP’s administrerende direktør til fordel for en direktørpost hos i softwareselskabet TIA Technologies.

Planerne om opsplitningen af HP har været kendt siden oktober i fjor, men det har siden da været småt med konkrete meldinger om, hvordan de to selskaber vil samarbejde, og hvad det vil få af betydning for kunder og partnere.

Der er dog ingen tvivl om, at fremtiden tegner mest lys for HP Enterprise, som står for de produkter og ydelser, som der knytter sig mest fremtidsmusik til.

HP’s pc- og printforretning har derimod – som man også har set det for flere andre producenters vedkommende – haft svært ved at leve op til tidligere tiders storhed.

Alvoren bag den dramatiske opslitning understreges af, at HP de senste 16 kvartaler konsekvent har haft faldende omsætning, ligesom indtjeningen også har været under pres.

Eneste lyspunkt er netop salget af erhvervsløsninger, som ifølge HP’s øverste chef Meg Whitman er i fremgang.

Læs også:

Nedtur fortsætter: HP’s omsætning falder for 16. kvartal i træk

HP’s it-folk ligger vandret op til opsplitning: Så mange API’er skal flyttes og rettes

To mænd er blevet arresteret i den amerikanske stat Maryland, efter de forsøgte at få fløjet syntetisk marihuana og en DVD’er fyldt med porno ind et fængsel.

De to smuglere blev stoppet af politiet på en motorvej nær Cumberland-fængslet, der ligger mellem Washington og Pittsburgh.

Under ransagningen af bilen fandt politiet en Typhoon Quadcopter-drone, tobak, en telefon, pornografi på DVD’er og en ladt pistol. Politiet mener dog ikke, at pistolen skulle med ind i fængslet, da den ville øge vægten betydeligt for dronen.

Det skriver Ars Technica.

Kastede sig i skraldespand
De to mænd blev stoppet på naboejendommen til fængslet, forklarer talsmand Robert Thomas fra Marylands afdeling for offentlig sikkerhed til Ars Technica.

“En gruppe efterforskere arbejdede i området den aften, og de to mænd blev pågrebet i bilen. Siden forsøgte en af dem at flygte og gemme sig i en skraldespand, mens den anden blev fanget på gerningsstedet,” siger han.

Robert Thomas fortæller, at det er første gang, at Maryland har været udsat for forsøg på at få en drone til at smugle varer ind til fængselsindsatte.

Det er dog ikke den første af sin slags i USA, da tidligere har været en drone på besøg i Mansfield-fængslet i Ohio, mens blandt andet to mænd er blevet arresteret for at smugle narkotika over grænsen mellem USA og Mexico.

Tilbage i Maryland anslår sikkerhedsfolkene, at det vil koste godt 2,5 millioner kroner at sikre et fængsel mod drone-smugling.

En udfordring i Danmark
Også i Danmark har Kriminalforsorgen øjnene rettet mod himlen for at forebygge, at droner kan smugle varer ind i de danske fængsler.

Af sikkerhedsmæssige årsager vil Kriminalforsorgens sikkerhedschef Lars Rau Brysting ikke kommentere på, om der har været lignende mere eller mindre vellykkede smuglerforsøg med droner i Danmark.

“Jeg kan sige, at droner er kommet for at blive, og det er en udfordring, fordi de potentielt kan kompromittere sikkerheden. Derfor holder vi øje med udviklingen,” siger han til Computerworld.

Lars Rau Brysting har ingen kommentarer til Marylands beregninger om, at det vil koste 2,5 millioner kroner at sætte udstyr op, der kan holde dronerne fra himlen over en fængselsgård.

Læs også: 

Droner i erhvervslivet: Her er nogle af de oplagte muligheder for de små flyvemaskiner

Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner

Tirsdag i næste uge skal flere it-systemer hos Skat op til den helt store eksamen.

For tirsdag den 1. september er deadline for momsindberetning for 420.000 virksomheder, mens også firmaernes selskabsselvangivelse skal være afleveret for 260.000 anpart- og aktieselskabers vedkommende.

I skrivende stund mangler 88.000 virksomheder at indberette deres selvangivelser, mens 270.000 firmaer mangler indberetning af moms.

Hertil kommer, at Skat op til de to stramme deadlines har premiere på sit spritnye og forsinkede DIAS-system (Digitalisering af selskabsskatten) samt på muligheden for også at momsindberette via mobiltelefonen.

“Det bliver første gang, at selskaberne skal indberette den vej på nettet, og de har langt større datamængder selv at taste ind, end når borgerne skal kigge på deres årsopgørelser, hvor 96 procent kommer fra eksterne datakilder,” forklarer underdirektør i Skat, Richard Hanlov, til Computerworld.

Bliver det kaos?
To skarpe deadlines, nye it-systemer og hundredetusindvis af virksomheder, der skal indberette store mængder af data. Det lyder som noget, der godt kan gå hen og blive en smule kaotisk i næste uge? 

“Der bliver uden tvivl tryk på kedlerne. Vi har forinden stresstestet systemerne, og forøget beredskab og overvågning, så jeg håber, at vi er garderet, så kunderne får deres indberetninger ind i tide,” forklarer Richard Hanlov og fortsætter:

“Jeg er naturligvis bekymret for, at virksomhederne kommer til at vente unødigt, og derfor har vi også indført kø-systemet til firmaerne, som det kendes fra årsopgørelsen for private. Virksomhederne holder således deres plads i køen og kan kaste sig over andre opgaver, så vi ikke generer mere, end godt er.”

Richard Hanlov tilføjer, at med indførelsen af DIAS har Skat også styrket sin telefonsupport.

Det skyldes ifølge Skats underdirektør, at et af de største ønsker bliver at høre mindst muligt støj fra utilfredse virksomheder.

“Med de to sammenfaldende deadlines har vi også skærpet overvågningen af systemerne, fordi trykket på vores tast-selv-erhverv bliver øget markant i den kommende uge,” forklarer Richard Hanlov.

Har overvejet forskellige datoer
At deadline for selskabs- og momsindberetningen falder på samme dato er lidt af en tilfældighed, som skyldes, at DIAS-systemet har været forsinket.

Alligevel har Skat ikke ønsket at placere de to indberetninger på forskellige datoer for at mindske det samlede pres på systemerne.

“Naturligvis har vi været inde i overvejelser omkring forskellige datoer, men Skat skal altså kunne håndtere så store datatransaktioner, som de næste dage vil byde på,” lyder det fra Richard Hanlov.

Skattefar forventer i de sidste dage op mod deadline, at små 20.000 virksomheder dagligt vil indberette i henholdsvis DIAS og i Moms-systemet.

Richard Hanlov fortæller, at Skat derfor i den kommende uge vil tage stilling til, om eventuelt senere indberetninger som følge af systemfejl alligevel vil tælle med som gyldige.

“Vi er lovmæssigt forpligtede til at overholde vores deadlines, så det er også sigtelinjen her,” fortæller Skats underdirektør til Computerworld.

Han indskyder, at hvis der skulle ske noget uforudset med systemerne, har han en plan B liggende i skuffen.  

“Sker der udfald eller nedbrud, må vi tage stilling til, hvordan vi kommer kunderne bedst muligt i møde. Den beslutning tager vi helt op mod deadline.”

Har haft et 12 minutters nedbrud
Richard Hanlov fortæller også, at han får direkte beskeder om deciderede nedbrud og ekstremt lange køer til systemerne.

Indtil videre er der ikke tikket andre oplysninger ind, end at DIAS-systemet til selskabsskatteindberetninger har været nede i 12 minutter i sidste uge.

Det skal samtidig heller ikke være nogen hemmelighed, at mange revisionshuse har udtrykt stor bekymring for Skats to samlede deadlines kombineret med nye it-systemer, efter de har siddet i kø i flere timer for at kunne komme til tasterne.

Men disse bekymringer giver på ingen måder Richard Hanlov søvnløse nætter.

“Vi har løbende været i dialog med revisorbranchen samt virksomhederne generelt med en appel om ikke at vente til sidste øjeblik med indberetningerne. For det kan skabe stor kødannelse, når vi nærmer os den 1. september,” runder Richard Hanlov af.

Læs også:

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Skat ramt af DDoS-angreb: Skattefar måtte en tur i hegnet