Category Archives: computer

En helt ny revolutionerende transportform er på vej, og den er måske tættere på at blive realiseret, end mange af os forestiller os.

For ifølge det amerikanske magasin Wired er Tesla-stifteren Elon Musk vision om en såkaldt hyperloop så langt fremme, at den første testbane kan blive anlagt allerede næste år.

Elon Musks hyperloop er en slags rørpost i gigantstørrelse, hvor passagerne bliver fragtet i store kapsler, der skydes gennem et kæmpe rør med ekstremt lavt lufttryk. Hastigheden kan nå op på 1200 kilometer i timen.

Til sammenligning kører de hurtigste højhastighedstog i verden i dag med knap 320 kilometer i timen, men et almindeligt rutefly normalt flyver med omkring 900 kilometer i timen.

Selvom hyperloopet er udtænkt af Elon Musk, så spiller han dog kun selv en meget begrænset rolle i realiseringen af projektet.

I stedet er det virksomheden Hyperloop Transportion Technologies, der i øjeblikket arbejder på at gøre vision til virkelighed.

Syv kilometer testbane
Allerede til næste år forventes det, at der i bliver opført en testbane på 7 kilometer i amerikanske stat Californien, og i torsdags kunne Hyperloop Transportation Technologies offentliggøre, at virksomheden har indgået to store samarbejdsaftaler med virksomhederne Oerlikon Leybold Vacuum samt den internationale ingeniørvirksomhed Aecom. Begge virksomheder kommer til at spille en central rolle i opførelsen af testbanen.

Oerlikon Leybold Vacuum skal hjælpe Hyperloop Technologies med at udregne, hvor meget energi det kræves for at sænke luftrykket i rørerne til et niveau tæt på nul, mens Aecom skal hjælpe bidrage til selve opførelsen af den planlagte testbane

Hyperloop Transportation Technologies oplyser ifølge Wired, at virksomheden i alt har 400 personer, der arbejder på projektet.

Ifølge Wired er det dog langt alle, der er fuldtidsansatte.

De fleste er ansatte i blandt andet NASA og Elon Musks egen virksomhed Space X, der bruger en stor del af deres fritid på projektet mod til gengæld at få aktieroptioner i Hyperloop Transportion Technologies.

Den femte transportform
Gennemførelsen af hyperloop-visionen vil hurtigt kunne revolutionere den kollektive persontransport, og Elon Musk har selv kaldt hyperloopet for den “femte transportform” efter fly, toge, biler og skibe. 

“Når nu vi ikke har været i stand til at opfinde ægte teleportering, hvilket vil være formidabelt (en-eller-anden, vær så venlig at gøre det), så er den eneste en mulighed for super-hurtig transport at bygge et rør, der går over eller under jorden og som indeholder et særligt miljø,” skrev Elon Musk i en 58 sider lang rapport, som han udgav i 2013.

I rapporten skriver Musk, at han forestiller sig, at det vil være muligt at anlægge en Hyperloop-bane fra Los Angeles til San Francisco, der kan tilbagelægge den knap 600 kilometer lange distance på 35 minutter. 

Røret vil blive anlagt over jorden, drevet af solenergi og vil løbe langs eksisterende motorvej. Sidstnævnte betyder, at det kun i sjældne tilfælde vil blive nødvendigt at opkøbe eller ekspropriere jordarealer. 

Hver kapsel vil have plads til 28 passagerer og med afgange hvert andet minut, vil det være muligt at fragte 840 passager i timen. 

Elon Musk har regnet sig frem til at udgiften per passager vil beløbe sig til knap 20 dollar eller knap 130 kroner med den aktuelle dollarkurs, hvilket bør gøre det muligt at fastholde billetpriserne på et relativt overkommeligt niveau for almindelige mennesker.

Læs også:
It-milliardær vil revolutionere persontransport 

Tesla-stifters næste projekt: Internet-satelliter i hundredevis

En helt ny revolutionerende transportform er på vej, og den er måske tættere på at blive realiseret, end mange af os forestiller os.

For ifølge det amerikanske magasin Wired er Tesla-stifteren Elon Musk vision om en såkaldt hyperloop så langt fremme, at den første testbane kan blive anlagt allerede næste år.

Elon Musks hyperloop er en slags rørpost i gigantstørrelse, hvor passagerne bliver fragtet i store kapsler, der skydes gennem et kæmpe rør med ekstremt lavt lufttryk. Hastigheden kan nå op på 1200 kilometer i timen.

Til sammenligning kører de hurtigste højhastighedstog i verden i dag med knap 320 kilometer i timen, men et almindeligt rutefly normalt flyver med omkring 900 kilometer i timen.

Selvom hyperloopet er udtænkt af Elon Musk, så spiller han dog kun selv en meget begrænset rolle i realiseringen af projektet.

I stedet er det virksomheden Hyperloop Transportion Technologies, der i øjeblikket arbejder på at gøre vision til virkelighed.

Syv kilometer testbane
Allerede til næste år forventes det, at der i bliver opført en testbane på 7 kilometer i amerikanske stat Californien, og i torsdags kunne Hyperloop Transportation Technologies offentliggøre, at virksomheden har indgået to store samarbejdsaftaler med virksomhederne Oerlikon Leybold Vacuum samt den internationale ingeniørvirksomhed Aecom. Begge virksomheder kommer til at spille en central rolle i opførelsen af testbanen.

Oerlikon Leybold Vacuum skal hjælpe Hyperloop Technologies med at udregne, hvor meget energi det kræves for at sænke luftrykket i rørerne til et niveau tæt på nul, mens Aecom skal hjælpe bidrage til selve opførelsen af den planlagte testbane

Hyperloop Transportation Technologies oplyser ifølge Wired, at virksomheden i alt har 400 personer, der arbejder på projektet.

Ifølge Wired er det dog langt alle, der er fuldtidsansatte.

De fleste er ansatte i blandt andet NASA og Elon Musks egen virksomhed Space X, der bruger en stor del af deres fritid på projektet mod til gengæld at få aktieroptioner i Hyperloop Transportion Technologies.

Den femte transportform
Gennemførelsen af hyperloop-visionen vil hurtigt kunne revolutionere den kollektive persontransport, og Elon Musk har selv kaldt hyperloopet for den “femte transportform” efter fly, toge, biler og skibe. 

“Når nu vi ikke har været i stand til at opfinde ægte teleportering, hvilket vil være formidabelt (en-eller-anden, vær så venlig at gøre det), så er den eneste en mulighed for super-hurtig transport at bygge et rør, der går over eller under jorden og som indeholder et særligt miljø,” skrev Elon Musk i en 58 sider lang rapport, som han udgav i 2013.

I rapporten skriver Musk, at han forestiller sig, at det vil være muligt at anlægge en Hyperloop-bane fra Los Angeles til San Francisco, der kan tilbagelægge den knap 600 kilometer lange distance på 35 minutter. 

Røret vil blive anlagt over jorden, drevet af solenergi og vil løbe langs eksisterende motorvej. Sidstnævnte betyder, at det kun i sjældne tilfælde vil blive nødvendigt at opkøbe eller ekspropriere jordarealer. 

Hver kapsel vil have plads til 28 passagerer og med afgange hvert andet minut, vil det være muligt at fragte 840 passager i timen. 

Elon Musk har regnet sig frem til at udgiften per passager vil beløbe sig til knap 20 dollar eller knap 130 kroner med den aktuelle dollarkurs, hvilket bør gøre det muligt at fastholde billetpriserne på et relativt overkommeligt niveau for almindelige mennesker.

Læs også:
It-milliardær vil revolutionere persontransport 

Tesla-stifters næste projekt: Internet-satelliter i hundredevis

Angreb på din sikkerhed er som vand der løber ned af bakke: Det følger vejen med mindst modstand.

Det viste gidseltagningen af it-systemet hos Aalborg Farve og Lak, hvor hackerne kom ind i virksomheden gennem en ældre Windows XP-maskine på lageret (læs den spændende historie her).  

Og det viser aflytningen af tre amerikanske nyhedsbureauer, hvor en ukrainsk/amerikansk hackerbande fik adgang til 150.000 pressemeddelelser om aktienyheder, der endnu ikke har været offentliggjort på markedet, fordi nyhedsbureauer typisk modtager en fortrolig briefing inden store annonceringer.  

Og mens børssystemer og store virksomheders interne dokumenter er godt beskyttede, så har det svageste led været gennem nyhedsbureauernes systemer.

Dermed kunne bagmændene udnytte endnu upublicerede nyheder om virksomheder, deres produkter og markedet generelt, som ingen andre har haft viden om, når de investerede på Nasdaq og New Yorks børs.

Fortjenesten? 100 millioner dollar.

Det vi kan lære? At vi kan konstatere, at en kæde ikke er stærkere end sit svageste led. Igen.

Overdrives truslerne? Overhovedet ikke
Det var også pointen, da Intels vicedirektør og chef for Intels sikkerhedsdivision, Christopher Young, på Intels udviklerkonference, IDF 2015, i sidste uge fremhævede kompleksiteten som sikkerhedens værste fjende lige nu: 

“Cyber-security har altid handlet om at beskytte det nyeste, vi har. Fra mobil til cloud – og nu connected devices. I 2020 forudser vi, at der er mindst 200 millioner internet-of-things-enheder, som alle sammen er forbundne og potentielt sårbare.“

Og mens man kan beskylde Young og mange andre professionelle sikkerhedsfolk for at overdrive problemerne, så viser de seneste sårbarheder hos bilproducenter som Tesla og Chrysler, at også eksterne enheder – som ikke er direkte computere – allerede nu er sårbare.

Artiklen fortsætter under billedet…

Det er måske ikke spor overraskende for os nu, men det er tilsyneladende en overraskelse for de ingeniører, udviklere og chefer som designede, byggede og lancerede de ramte produkter for tre, fem eller 10 år siden.

Det er en situation, som Tesla og Chrysler ikke kommer til at være alene om.

For tusindvis af internetforbundne enheder som termostater, dørlåser, biler, ure og industriprodukter strømmer lige nu ud til både forbrugere og virksomheder.

Og det er ofte enheder, som er i første generation – og skabt i en fart for at nå først ud på de nye markeder.

Samtidig er sikkerheden tilsyneladende ofte konstrueret ud fra en “Hvor der handles, der spildes”-filosofi, hvor kunderne er forsøgsdyr for firmaernes satsninger.

Det kan vi lære af Tesla, Chryslers og VWs fejl – og løsninger
Selvfølgelig kan det være svært, måske umuligt, at beskytte sine produktet og sin it-platform 100 procent, men ifølge Mark Cohen, Lenovos vicedirektør for ecosystems and cloud services, så handler det lige så meget om en mentalitetsændring:

“Først og fremmest skal man have styr på sin udvikling – og sørge for at der er tænkt sikkerhed ind hele vejen. Jeg ville ikke handle med nogen, som ikke kan overbevise mig om at sikkerheden er tænkt ind fra begyndelsen,” forklarede han på et sceneinterview på IDF-messen i San Francisco.

Det er et godt udgangspunkt. Og Tesla og Chryslers forskellige reaktioner på, at deres biler kunne manipuleres er et eksempel, som vi andre kan lære af – på godt og ondt.

Tre regler for håndtering af sikkerhed

2. Når en sårbarhed afsløres, reagerer du hurtigt – og leverer en løsning direkte til brugeren.

3. Skjult er ikke sikkert: At skjule bagdøre, sårbarheder eller angreb er i bedste fald kortsigtet, i værste fald farligt.  

Først og fremmest forbrød bilproducenterne sig imod regel nummer et om, at en løsning skal være “Secured by design”.

Det er en tilgang, som betyder, at man fra begyndelsen af udviklingen af en løsning tager højde for, at produktets elementer kan og vil komme under angreb – også selv om angrebet, i Teslas tilfælde, først kræver, at man bryder ind i bilen, åbner instrumentbrættet og tiltvinger sig adgang til underholdningssystemet Du kan læse hele historien hos Wired her.

Tesla fortjener dog ros for at have adskilt underholdningssystemet fra bilens centrale systemer, hvilket antyder, at der undervejs i udviklingsprocessen har været tænkt over sikkerheden.

Det er imidlertid, da sårbarhederne blev offentliggjort, at bilfirmaerne for alvor viste deres forskellige tilgang til sikkerheden.

For ifølge Teslas nordiske kommunikationschef, Esben Pedersen, havde Tesla inden for 24 timer en opdatering klar – og distribueret den til samtlige Model S-ejere i verden.

Selv hvis ejeren vælger at ignorere opdateringen, gennemtvinger bilen selv alle sikkerhedsopdateringer inden for 14 dage efter modtagelsen. 

Artiklen fortsætter under billedet…

Chrysler måtte til gengæld, ifølge magasinet Wired, sende 1,4 millioner USB-nøgler ud til de berørte ejere af Jeep-modellen efter først at have danset omkring den varme grød i flere uger.

Det er et klokkeklart brud på regel nummer to om at reagere hurtigt.

Selvfølgelig er der forskel på bilerne, hvor Tesla kan udnytte allways-on 3G-forbindelsen deres bil, men det er netop pointen: Det handler om at kunne reagere hurtigt. For angreb vil ske før eller siden.

Så er det bedre at reagere hurtigt som Tesla end at skulle til at putte millioner af USB-nøgler i kuverter.

Og det er helt galt at bryde regel nummer tre, som Volkswagen for nyligt er blevet afsløret i at gøre ved at skjule en sårbarhed  i to år med rettens hjælp – og så håbe at problemet bare forsvinder af sig selv. Læs mere om den sag her.

Så mens Tesla har det svært med regel nummer et om at bygge løsninger sikre fra begyndelsen af, og Chrysler også har det svært med regel nummer to om at reagere hurtigt, så har Volkswagen forbrudt sig mod den tredje regel: Skjult er ikke sikkert.

Du skal se hele dit produkt eller it-setup som én platform
Ingeniørerne eller udviklerne hos Tesla, Chrysler eller Volkswagen er som udgangspunkt hverken dumme eller dårlige. Så hvad er det, som sker siden vi igen og igen ser sårbarheder i selv dyre og udbredte produkter?

Ifølge Mark Cohen, vicepræsident for ecosystems and Cloud services hos Lenovo, så er det en mentalitetsændring, som der skal til:

“Uanset hvad folk sige, så betyder version 1 rigtigt meget. For sikkerheden skal bygges ind fra begyndelsen af, og ikke skrues på senere.”

Især hæfter Cohen sig ved at mange producenter, som i dag benytter standardkomponenter i nye sammenhænge – som Tesla, hvis indbyggede webbrowser savnede et par kritiske opdateringer – skal vænne sig til at tænke ud over det enkelte produkt:

“For at have sikkerheden med, så skal du tænke dit produkt eller din service som en platform, der skal arbejdes med i lang tid fremover – og ikke bare noget som skal skydes afsted.”

Både Cohen fra Lenovo og Young fra Intel medgiver, at det ikke er en nem eller nødvendigvis billig opgave at tænke sikkerhed ind fra begyndelsen – ikke mindst i takt med at både antallet og kompleksiteten af produkter og løsninger stiger.

Men de når frem til, at der er ikke nogen vej uden om: Svaret er, at sikkerheden skal med helt i designfasen – og når indbruddet er sket: En øget agilitet i udviklingen og en øget gennemsigtighed i relationen til kunderne.

Læs mere om hvordan du får en agil udviklingsafdeling: Mere fart på udviklingsafdelingen: “Det handler om at skabe en motor, som hele tiden kan levere”

Angreb på din sikkerhed er som vand der løber ned af bakke: Det følger vejen med mindst modstand.

Det viste gidseltagningen af it-systemet hos Aalborg Farve og Lak, hvor hackerne kom ind i virksomheden gennem en ældre Windows XP-maskine på lageret (læs den spændende historie her).  

Og det viser aflytningen af tre amerikanske nyhedsbureauer, hvor en ukrainsk/amerikansk hackerbande fik adgang til 150.000 pressemeddelelser om aktienyheder, der endnu ikke har været offentliggjort på markedet, fordi nyhedsbureauer typisk modtager en fortrolig briefing inden store annonceringer.  

Og mens børssystemer og store virksomheders interne dokumenter er godt beskyttede, så har det svageste led været gennem nyhedsbureauernes systemer.

Dermed kunne bagmændene udnytte endnu upublicerede nyheder om virksomheder, deres produkter og markedet generelt, som ingen andre har haft viden om, når de investerede på Nasdaq og New Yorks børs.

Fortjenesten? 100 millioner dollar.

Det vi kan lære? At vi kan konstatere, at en kæde ikke er stærkere end sit svageste led. Igen.

Overdrives truslerne? Overhovedet ikke
Det var også pointen, da Intels vicedirektør og chef for Intels sikkerhedsdivision, Christopher Young, på Intels udviklerkonference, IDF 2015, i sidste uge fremhævede kompleksiteten som sikkerhedens værste fjende lige nu: 

“Cyber-security har altid handlet om at beskytte det nyeste, vi har. Fra mobil til cloud – og nu connected devices. I 2020 forudser vi, at der er mindst 200 millioner internet-of-things-enheder, som alle sammen er forbundne og potentielt sårbare.“

Og mens man kan beskylde Young og mange andre professionelle sikkerhedsfolk for at overdrive problemerne, så viser de seneste sårbarheder hos bilproducenter som Tesla og Chrysler, at også eksterne enheder – som ikke er direkte computere – allerede nu er sårbare.

Artiklen fortsætter under billedet…

Det er måske ikke spor overraskende for os nu, men det er tilsyneladende en overraskelse for de ingeniører, udviklere og chefer som designede, byggede og lancerede de ramte produkter for tre, fem eller 10 år siden.

Det er en situation, som Tesla og Chrysler ikke kommer til at være alene om.

For tusindvis af internetforbundne enheder som termostater, dørlåser, biler, ure og industriprodukter strømmer lige nu ud til både forbrugere og virksomheder.

Og det er ofte enheder, som er i første generation – og skabt i en fart for at nå først ud på de nye markeder.

Samtidig er sikkerheden tilsyneladende ofte konstrueret ud fra en “Hvor der handles, der spildes”-filosofi, hvor kunderne er forsøgsdyr for firmaernes satsninger.

Det kan vi lære af Tesla, Chryslers og VWs fejl – og løsninger
Selvfølgelig kan det være svært, måske umuligt, at beskytte sine produktet og sin it-platform 100 procent, men ifølge Mark Cohen, Lenovos vicedirektør for ecosystems and cloud services, så handler det lige så meget om en mentalitetsændring:

“Først og fremmest skal man have styr på sin udvikling – og sørge for at der er tænkt sikkerhed ind hele vejen. Jeg ville ikke handle med nogen, som ikke kan overbevise mig om at sikkerheden er tænkt ind fra begyndelsen,” forklarede han på et sceneinterview på IDF-messen i San Francisco.

Det er et godt udgangspunkt. Og Tesla og Chryslers forskellige reaktioner på, at deres biler kunne manipuleres er et eksempel, som vi andre kan lære af – på godt og ondt.

Tre regler for håndtering af sikkerhed

2. Når en sårbarhed afsløres, reagerer du hurtigt – og leverer en løsning direkte til brugeren.

3. Skjult er ikke sikkert: At skjule bagdøre, sårbarheder eller angreb er i bedste fald kortsigtet, i værste fald farligt.  

Først og fremmest forbrød bilproducenterne sig imod regel nummer et om, at en løsning skal være “Secured by design”.

Det er en tilgang, som betyder, at man fra begyndelsen af udviklingen af en løsning tager højde for, at produktets elementer kan og vil komme under angreb – også selv om angrebet, i Teslas tilfælde, først kræver, at man bryder ind i bilen, åbner instrumentbrættet og tiltvinger sig adgang til underholdningssystemet Du kan læse hele historien hos Wired her.

Tesla fortjener dog ros for at have adskilt underholdningssystemet fra bilens centrale systemer, hvilket antyder, at der undervejs i udviklingsprocessen har været tænkt over sikkerheden.

Det er imidlertid, da sårbarhederne blev offentliggjort, at bilfirmaerne for alvor viste deres forskellige tilgang til sikkerheden.

For ifølge Teslas nordiske kommunikationschef, Esben Pedersen, havde Tesla inden for 24 timer en opdatering klar – og distribueret den til samtlige Model S-ejere i verden.

Selv hvis ejeren vælger at ignorere opdateringen, gennemtvinger bilen selv alle sikkerhedsopdateringer inden for 14 dage efter modtagelsen. 

Artiklen fortsætter under billedet…

Chrysler måtte til gengæld, ifølge magasinet Wired, sende 1,4 millioner USB-nøgler ud til de berørte ejere af Jeep-modellen efter først at have danset omkring den varme grød i flere uger.

Det er et klokkeklart brud på regel nummer to om at reagere hurtigt.

Selvfølgelig er der forskel på bilerne, hvor Tesla kan udnytte allways-on 3G-forbindelsen deres bil, men det er netop pointen: Det handler om at kunne reagere hurtigt. For angreb vil ske før eller siden.

Så er det bedre at reagere hurtigt som Tesla end at skulle til at putte millioner af USB-nøgler i kuverter.

Og det er helt galt at bryde regel nummer tre, som Volkswagen for nyligt er blevet afsløret i at gøre ved at skjule en sårbarhed  i to år med rettens hjælp – og så håbe at problemet bare forsvinder af sig selv. Læs mere om den sag her.

Så mens Tesla har det svært med regel nummer et om at bygge løsninger sikre fra begyndelsen af, og Chrysler også har det svært med regel nummer to om at reagere hurtigt, så har Volkswagen forbrudt sig mod den tredje regel: Skjult er ikke sikkert.

Du skal se hele dit produkt eller it-setup som én platform
Ingeniørerne eller udviklerne hos Tesla, Chrysler eller Volkswagen er som udgangspunkt hverken dumme eller dårlige. Så hvad er det, som sker siden vi igen og igen ser sårbarheder i selv dyre og udbredte produkter?

Ifølge Mark Cohen, vicepræsident for ecosystems and Cloud services hos Lenovo, så er det en mentalitetsændring, som der skal til:

“Uanset hvad folk sige, så betyder version 1 rigtigt meget. For sikkerheden skal bygges ind fra begyndelsen af, og ikke skrues på senere.”

Især hæfter Cohen sig ved at mange producenter, som i dag benytter standardkomponenter i nye sammenhænge – som Tesla, hvis indbyggede webbrowser savnede et par kritiske opdateringer – skal vænne sig til at tænke ud over det enkelte produkt:

“For at have sikkerheden med, så skal du tænke dit produkt eller din service som en platform, der skal arbejdes med i lang tid fremover – og ikke bare noget som skal skydes afsted.”

Både Cohen fra Lenovo og Young fra Intel medgiver, at det ikke er en nem eller nødvendigvis billig opgave at tænke sikkerhed ind fra begyndelsen – ikke mindst i takt med at både antallet og kompleksiteten af produkter og løsninger stiger.

Men de når frem til, at der er ikke nogen vej uden om: Svaret er, at sikkerheden skal med helt i designfasen – og når indbruddet er sket: En øget agilitet i udviklingen og en øget gennemsigtighed i relationen til kunderne.

Læs mere om hvordan du får en agil udviklingsafdeling: Mere fart på udviklingsafdelingen: “Det handler om at skabe en motor, som hele tiden kan levere”

“Hvilket grafikkort med en pris inden for mit budget giver mest valuta for pengene?”

Det spørgsmål skærer ind til benet, når det handler om, hvad folk, der skal have nyt grafikkort, leder efter: Så meget grafisk slagkraft, der overhovedet er råd til.

Nok består grafikkort af milliarder af transistorer og utallige andre former for indviklet hardware, men dybest set vil folk bare kunne skrue detaljegraden op på maks i Far Cry og spille til blodet sprøjter.

At svare på dette spørgsmål kan dog være sværere, end det umiddelbart lyder.

Den rå ydeevne er selvfølgelig vigtig, men andre faktorer som støj, drivere og medfølgende software spiller også en rolle, når man skal afgøre hvilket grafikkort, man skal købe.

Bred test
Lad derfor os hjælpe. I samarbejde med PCworld.com har vi testet grafikkort i alle former, størrelser og prisklasser for at kunne fremlægge nøjagtigt hvad du kan forvente at få for dine penge: Fra bittesmå grafikkort og lige til ildspyende monstre til med ikke blot én men to grafikprocessorer (GPU’er) og vandkøling.

Der kan forekomme nogle grafikkort i testen, som ikke findes i danske butikker.

Ved disse har vi taget den umiddelbare købspris og omregnet til danske priser. Vælger du at købe en af dem, kan det være, at du kan ende med at betale for eksempel told, hvis du køber fra USA.

Vi vil også komme ind på “ekstra-udstyr,” der kan være tungen på vægtskålen.

Det gælder eksempelvis Nvidias ShadowPlay-software og AMD’s TrueAudio, og vi vil anbefale konkrete grafikkort i forskellige prisklasser.

Maskinen vi brugte til testen
Før vi dykker ned i tallene, får du lige detaljerne om vores testsystem og om de grafikkort, vi har testet.

Hvis du gerne vil springe direkte til benchmarkene, så foregår det på side 3. Købsanbefalingerne finder du på artiklens sidste side.

Er du stadig med? Fremragende. Her har du specifikationerne for vores testmaskine. Ja, den er kraftig – helt klart overkill til gaming – men det betyder, at vi undgår flaskehalse, der kan påvirke testens resultater.

• Intel Core i7-5960X med Corsair Hydro Series H100i vandkøling.
• Et Asus X99 Deluxe bundkort.
• Corsair Vengeance LPX DDR4 hukommelse, Obsidian 750D fuldt towerkabinet og 1.200 watt. AX1200i strømforsyning.
• En 480 GB Intel 730 series SSD.
• Windows 8.1 Pro.

Vi testede så mange forskellige GPU’er som muligt. men valgte fortrinsvis grafikkortmodeller med producenternes egne (også kaldet custom) køleløsninger for at få så realistiske scenarier som muligt.

Der er også inkluderet nogle referencekort fra den dyre ende, først og fremmest Nvidias nyeste fra GeForce-serien.

Vi har benchmarket modeller med alle aktuelle Nvidia GPU’er, men der mangler nogle Radeon-modeller såsom R7 260X og R9 285.

Det er der flere grunde til: PCWorlds anmeldelser af grafikkort har det seneste par år været på den lette side, og AMD har ikke udgivet så mange nye grafikkort siden efteråret 2013.

Desuden er der virkeligt mange forskellige GPU’er i Radeon R-serien.

De testede grafikkort
Her er oplysninger om de specifikke grafikkort, vi testede, i rækkefølge fra laveste til højeste pris. Klik på linkene, hvis du vil se listen af officielle specifikationer for hver GPU fra henholdsvis AMD og Nvidia.

Vi begynder med AMD Radeon R7 250X.

Man kan finde forskellige modeller med en gigabyte RAM til omkring 600 kroner på nettet, men vi testede en lidt dyrere (og nu tilsyneladende udgået) Asus R7250X-2GD5 med to GB GDDR5 RAM på en 128-bit hukommelsesbus, en custom køleløsning med to blæsere henover en stor varmeafleder samt Asus’ som sædvanligt fremragende byggekvalitet. 

Dette 95 watt-kort kører ved 1.020 megahertz, indeholder 640 stream-processorer og kræver et seksbenet strømstik. Af porte indeholder kortet DVI, VGA, HDMI og DisplayPort.

Herefter har vi Nvidia GeForce GTX 750 Ti. standardspecifikationerne lyder på 1.020 MHz basis / 1.085 MHz boost, 640 CUDA-kerner og to GB GDDR5 hukommelse på en 128-bit bus. 

Vi testede EVGA GeForce GTX 750 Ti Superclocked, som fra fabrikken er overclocked til 1.176 MHz basis / 1.255 MHz boost.

Det inkluderer en enkelt HDMI-port, DisplayPort og DVI-I. Det fikse ved 750 Ti er dog, at grafikkortet får al strømmen fra PCIe-forbindelsen, så der skal ikke tilsluttes noget separat strømstik.

AMD Radeon R9 270 fås i konfigurationer med en clockfrekvens op til 925 MHz, op til 1.280 stream processing units og op til to GB GDDR5 hukommelse over a 256-bit bus. Prisen ligger omkring de 1.000 kroner.

Vi testede en model fra HIS med selskabets egen køleløsning IceQ X2, dobbelt BIOS og andre overclocking-venlige funktioner, selvom kortet kører med standardklokfrekvensen.

Der skal tilsluttes strøm med et seksbenet stik og indeholder af porte HDMI, DVI og to Mini-DisplayPort.

Det mere tørstige AMD Radeon R9 270X skal sluttes til med to seksbenede strømstik, men det tibyder så også op til fire GB RAM og en klokfrekvens på 1.050 MHz med de samme 1.280 stream-processorer.

Prisen ligger typisk omkring 1.500 kroner.

VisionTek-modellen, vi testede, har en klokfrekvens på 1.030 MHz basis/1.080 MHz boost, en custom køleløsning med to blæsere over en kraftig varmeafleder med supplerende varmerør samt – hvad der er værd at bemærke – en begrænset livstidsgaranti på både reservedele og arbejdskraft.

Hvad angår porte indeholder kortet HDMI, DisplayPort og både DVI-I og DVI-D.

Nvidia GeForce GTX 760 er udgået til fordel for den nyere GTX 960, men vi tager den alligevel med i denne omgang.

Standardspecifikationerne lyder på 1.152 CUDA-kerner, 980 MHz basis / 1.033 MHz boost og  to GB RAM på en 256-bit bus.

Der skal tilsluttes to seksbenede strømstik.

Vi testede et Zotac AMP! Edition, som er overclocket til hele 1.111 MHz basis/1.176 MHz boost, kølet af en custom-løsning med to blæsere og tre fede kobbervarmerør, der slanger sig ind og ud af en varmeafleder i kortets fulde bredde.

Kortet har HDMI-, DisplayPort, DVI-I- og DVI-D-porte.

Den nyere Nvidia GeForce GTX 960 til cirka 1.700 kroner og opefter er bygget på den nye og ekstremt energieffektive Maxwell GPU-arkitektur, der gjorde sin debut i GTX 750 Ti.

Standardversioner af kortet, som har 1,024 CUDA-kerner, har i forvejen en clockfrekvens på hele 1.127 MHz basis/1.178 MHz boost, og energi-effektiviteten gør det muligt for grafikkort-producenterne at skrue endnu højere op for clockfrekvensen.

De to kort, vi testede – EVGA GTX 960 Super Superclocked og Asus GTX 960 Strix DirectCU II – har clockfrekvenser på henholdsvis 1.279 MHz / 1.342 MHz og 1.253 MHz / 1.317 MHz.

Førstnævnte kort tilsluttes et ottebenet strømstik, mens sidstnævnte skal bruge et seksbenet.

AMD Radeon R9 280X er grundlæggende en hurtigere, smartere og billigere version af flagskibet Radeon 7970 GHz Edition fra den forrige generation.

Sandardmodellen indeholder 2.048 stream-processorer, tre GB RAM på en 384-bit hukommelsesbus og kører ved 850 MHz basis/1.000 MHz boost.

Den kan findes på nettet til omkring 2.000 kroner og opefter.

Vi testede modellen fra Asus, der har øget boost-clock-frekvensen til 1.070 MHz og smykker sig med Asus’ eget fremragende kølesystem DirectCU II TOP.

Kortet kræver både et seksbenet og et ottebenet strømstik og har HDMI-, DisplayPort samt DVI-D- og DVI-I-porte.

AMD Radeon R9 290 indeholder 2.560 stream-processorer og fire GB RAM på en ultra-bred 512-bit hukommelsesbus.

Det kører ved 662 MHz basis/947 MHz boost og skal ligesom R9 280X tilsluttes både et seksbenet og et ottebenet strømstik.

Kortet har HDMI, DisplayPort og to DVI-D-porte og kan efter lanceringen af GTX 970 findes til 2.400 kroner.

Nvidia GeForce GTX 970 indeholder 1.664 CUDA-kerner, fire GB RAM på en 256-bit bus og kører ved 1.050 MHz basis/1.178 MHz boost.

Vi testede en EVGA GeForce GTX 970 FTW med ACX 2.0-køling, der anvender EVGA’s stille og holdbare køleteknologi, ACX 2.0, og kører ved hele 1.165 MHx basis/1.317 MHz boost, hvor der stadig er masser af plads til overclocking.

Kortet rammer sådan en god balance mellem pris, strømforbrug og ydeevne, at det har tvunget AMD til at sænke priserne på selskabets R9 290 og R9 290X.

AMD’s flagskib i kategorien grafikkort med en enkel GPU, Radeon R9 290X, indeholder 2.816 stream-processorer. Kortets basisklokfrekvens er 727 MHz, hvilket efter behov kan boostes til 1.000 MHz.

Ligesom R9 290 udnytter dens RAM en rummelig 512-bit hukommelsesbus, og der findes udgaver med henholdsvis fire og otte GB.

Udgaverne med fire GB RAM koster fra 3.900 kroner efter lanceringen af GTX 970. R9 290X har samme strømkrav og porte som R9 290. Vi testede en referencemodel leveret af AMD.

Nvidias flagskib i kategorien grafikkort med en enkel GPU, GeForce GTX 980, indeholder 2.048 CUDA-kerner.

Ligesom GTX 970 har kortet fire GB RAM på en 256-bit bus. Det kører ved 1.126 MHz basis/1.216 MHz boost.

Kortet trækker 165 watt over to seksbenede strømstik og har HDMI, DVI-I og tre DisplayPorte.

Lad dig ikke narre af navnet: Nvidia GeForce GTX 980 Ti anvender den samme gigantiske chip GM200 som det dyre kort GTX Titan X, i stedet for GTX 980′s mere beskedne (men stadigt stærke) GM204.

980 Ti indeholder 2.816 CUDA-kerner og seks GB lynhurtigt GDDR5 RAM på en 384-bit bus.

Derudover er designet stort set det samme som Titan X, lige fra clockfrekvens til strømkrav.

Prisen er 5.800 kroner og derover.

I den absolutte top af kategorien grafikkort med en enkel GPU finder vi Nvidias GeForce GTX Titan X med hele 3.072 CUDA-kerner og 192 texture units. Kortet kører ved 1.000 MHz basis/10.75 MHz boost og har HDMI, DVI og tre DisplayPorte.

Det er det første grafikkort med en enkelt GPU, der kan køre spil ordentligt ved 4K-skærmopløsning. (Vi har i det følgende inkluderet testresultaterne fra det originale Titan-kort fra 2013 som reference.)

Til sidst har vi et monster af et grafikkort, det nærmest groteske AMD Radeon R9 295×2, som består af to – jeg gentager: to – af de samme grafikprocessorer, som sidder i Radeon R9 290X.

Dette kort er sådan et monster, at det som standard har integreret vandkøling og selv trækker hele 500 watt.

For at bruge dette grafikkort får du brug for et rummeligt kabinet og en strømforsyning på minimum 1.200 watt med to ledige ottebenede strømstik.

Til gengæld får du så også 5.632 stream-processorer, otte GB RAM på en 512-bit hukommelsesbus og en klokfrekvens på 1.018 MHz, som tilsammen giver ydeevne nok til at tygge sig igennem ethvert spil med grafikken skruet helt op. Vi testede et XFX Hydra Edition.

Testresultater
Nu er det så tid til at dykke ned i det, det virkelig handler om: Hvilket grafikkort i dit budget giver mest valuta for pengene?

Vi udsatte alle grafikkortene for et helt arsenal af syntetiske benchmarks samt rigtige spil for at finde svar på det spørgsmål. Hele tiden målte vi også strømforbruget.

Først nogle få bemærkninger: Alle tal for Radeon R9 290X er i Uber-mode.

Men når vi skiftede kortet over på Quiet-mode resulterede det i vores test som regel kun i et fald i framerate på ét billede i sekundet (frames per second).

Resultaterne for EVGA GTX 960 SSC er ved brug af standard dBi BIOS.

Når vi skiftede til kortets SSC Performance BIOS blev frameraten i spil typisk et til tre fps bedre, med en enkelt undtagelse: EVGA SSC nåede op på 60,18 fps i Bioshock Infinite i dBi, men klarede hele 76,01 fps i Performance BIOS.

Og lad os så komme i gang.

Vi starter med Bioshock Infinite for at måle ydeevnen på Unreal 3 Engine. Unreal 4 er lanceret, men den er ikke begyndt at dukke op i mainstream-spil endnu.

(Lige en sidste bemærkning: Et resultat på nul fps betyder, at vi ikke testede kortet med dette spil i denne opløsning og med denne grafiske indstilling.)

Vi går straks videre til Sleeping Dogs: Definitive Edition.

Denne nylige remake af det spændende action-spil har skruet grafikken helt op på 11, og selv moderne grafikkort har svært ved at opnå 60 fps med detaljeniveauet på maks.

Det var der faktisk ingen af kortene i vores test, der kunne klare.

Metro: Last Light Redux er ligeledes en remake af det suveræne spil Metro: Last Light, som du helt sikkert burde spillet, hvis ikke du har gjort det endnu.

Det kører på 4A Games’ egen spilmotor, 4A Engine.

Vi testede spillet med SSAA slået fra, fordi denne indstilling ellers halverede frameraten, og spillet ser alligevel imponerende flot ud.

Middle-earth: Shadow of Mordor presser ikke grafikkortene alt for voldsomt… indtil man indlæser den valgfri udvidelse med overfladematerialefiler i HD, hvilket ikke anbefales med mindre ens grafikkort har seks GB RAM.

Det sætter virkelig GPU’en på arbejde, hvilket er godt, når man tester grafikkort i den dyre ende ved høje opløsninger.

Vi testede med spillet på de forudindstillede edium- og high-kvaliteter og derefter med ekstrapakken af HD-textures og ved manuelt at skrue alle grafiske indstillinger op på højeste niveau (hvilket Shadow of Mordors Ultra-indstilling faktisk ikke gør).

Hver gang vi forsøgte at ændre opløsning eller grafisk indstilling i dette spil på Radeon R9 295×2, fik det vores system til at crashe hårdt, så dette kort er ikke med her.

Dragon Age Inquisition var et af de bedste spil i 2014.

Under kølerhjelmen kører spillet på EA’s Frostbite 3 engine – den samme som Battlefield 4 kører på.

At dømme ud fra resultaterne for Radeon R9 295×2 ser det ud til, at spillet ikke har en CrossFire-profil for dette kort, så det kan kun udnytte det ene af kortets to GPU’er. Nedtur.

Sniper Elite III er ikke noget grafisk pragteksempel, men det er et AMD-fokuseret spil, og fungerer derfor som modvægt for, hvordan Shadow of Mordor favoriserer Nvidia.

Alien Isolation skalerer godt på tværs af kort i alle prisklasserne.

Vi brugte for nyligt spillet til at teste kraftige grafikkort, såsom Radeon R9 295×2 og Nvidias Titan X ved høje opløsninger.

Vi brugte også et par traditionelle benchmarks til at teste kortene: Unigine Valley og 3DMark Fire Strike.

Det ville være en fejl, hvis vi ikke kom ind på GPU’ernes strømeffektivitet og temperaturer.

Af figuren herunder fremgår det, at Nvidias Maxwell GPU-arkitektur bruger utroligt lidt strøm. Herimod bliver AMD’s grafikkort i R9-serien både varme og producerer meget larm, hvilket vi målte med SpeedFan under en Furmark-test.

Det skal dog siges, at modellerne med custom-kølere er rigeligt stille til at tilfredsstille de fleste.

Bemærk, at tallene angiver hele systemets strømforbrug, og altså ikke kun GPU’ens, hvilket blev målt med en Watts Up-måler ved vægstikket under en Furmark-test.

Temperaturerne er dog målt direkte på GPU’erne.

Læg lige mærke til Radeon R9 295×2! Den dobbelte GPU sluger strøm som om det var gratis, men ikke desto mindre sørger den integrerede vandkøling for, at monstrummet holder sig bemærkelsesværdigt køling og stille.

Ekstrafunktioner
Udover rå ydeevne tilbyder både AMD og Nvidia en lang række ekstrafunktioner, som regel softwarerelaterede, for at lokke dig over på henholdsvis rødt eller grønt hold.

Nogle af disse ekstrafunktioner tilbydes af begge selskaber, selv om de bruger hver deres varemærke til funktionen, og selv om den tekniske implementering kan være lidt forskellig.

To klokkeklare eksempler på det er såkaldt high-resolution downsampling og arbejdet med at undgå screen tearing.

Nyere grafikkort fra både AMD og Nvidia gør det muligt for dig at vælge at spil skal renderes i højere opløsninger end hvad din skærm kan vise – hele vejen op til 4K – og derefter i realtid anvende et filter til at nedsample billedet til din skærms faktiske opløsning.

Det giver et meget skarpere billede end ellers, og der skal ikke engang brug for antialising.

Ulempen er, at det sænker frameraten kraftigt, så det kan kun anbefales i spil, som din maskine let vise i meget høj billedkvalitet.

Nvidia kalder sin implementering for Dynamic Super Resolution, mens AMD kalder sin Virtual Super Resolution.

Begge selskaber forsøger også at eliminere screen tearing og at billedet hakker ved at tvinge grafikkortet og skærmen til at synkronisere deres opdateringer af billedet.

Begge implementeringer kræver dog en kompatibel skærm.

Understøttelse af Nvidias G-Sync kræver en ekstra hardwarekomponent, hvilket hæver skærmens pris.

AMD’s FreeSync fungerer uden ekstra hardware, bare skærmen er sluttet til over en standard DisplayPort 1.2a. AMD’s implementering er dog ikke lige så god som Nvidias til at håndtere, når frameraten falder ned under 30 fps.

Begge implementeringer er dog fantastiske og leverer en super god visning, så man aldrig vil gå tilbage til en skærm uden denne teknologi.

Det er dog et problem, at hvert selskabets implementering kun virker sammen med bestemte skærme, da mange har en skærm i fem eller 10 år.

Det betyder, at man er tvunget til at bruge grafikkort af enten det ene eller andet mærke al den tid.

Udover disse to funktioner, som de to selskabet har mere eller mindre tilfælles, får du her et overblik over nogle af ekstrafunktioner, der er unikke for hvert selskab.

Nvidia
Nvidia har nogle gode kort i ærmet.

På hardwarefronten er den nye Maxwell GPU-arkitektur AMD’s R9-serie langt overlegen, hvad angår varmeudvikling, støj og strømeffektivitet.

Der er en kæmpe forskel. Hvis du bygger en pc, der skal være strømbesparende eller have en lille formfaktor, hvor der skal tages stort hensyn til varmeudvikling, så kan det anbefales, at du vælger et grafikkort fra Nvidia.

Med Nvidias GameStream-teknologi kan du streame rigtige pc-spil til en håndholdt Nvidia Shield-konsol eller -tablet, som du for eksempel kan koble til tv’et.

Det lykkes GameStream rigtigt godt at streame spil med lav latenstid i et hjemmenetværk. Det har dog fået en alvorlig konkurrent i Steam In-Home Streaming.

Visse softwarefunktioner er dog også værd at nævne. Nvidias ShadowPlay er uden tvivl det bedste valg, hvis du vil optage video af din gaming, uden at det påvirker din framerate.

Nvidias såkaldte multi-frame-sampled antialiasing (MFAA) glatter kanter i lighed med almindelig multi-sample antialiasing (MSAA), men med en meget mindre påvirkning af ydeevnen.

MFAA fungerer i ethvert spil, der understøtter DirectX 10 eller 11 og MSAA.

Faktisk slår Nvidia’s software GeForce Experience MFAA til som standard i kompatible spil. MFAA giver Nvidia en kæmpe fordel.

Og når nu vi taler om GeForce Experience, så foretrækker de fleste gamere Nvidia på grund af bedre software og drivere, selv om AMD arbejder hårdt på at ændre på den sag med initiativer såsom den nye Catalyst Omega-driversoftware.

AMD
AMD har dog også visse fordele over Nvidia. Den vigtigste på softwaresiden er grafik-API’en Mantle, der giver spiludviklere bedre adgang til Radeon-hardwaren og fjerner CPU-flaskehalse.

I de rette hænder og med den rette konfiguration af CPU og GPU kan det resultere i kolossale forøgelser af frameraten.

Udviklerne kan også vælge at udnytte Mantle til at levere langt bedre ydeevne frem for høje framerates i forbindelse med CrossFire, ligesom Firaxis valgte at gøre med Civilization: Beyond Earth.

Det skal nævnes, at der dog er et par ridser i lakken: Indtil videre er der kun nogle få håndfulde spil, der understøtter Mantle, og de største performance-forbedringer ses typisk med CPU’er eller APU’er fra den billigere ende af spektret.

 Desuden har AMD for nyligt offentliggjort at Mantle udfases for alle forbrugerorienterede produkter.

En stor del af kerneteknologien genopstår dog i Vulkan, der er den netop offentliggjorte Mantle- og DirectX 12-agtige efterfølger til OpenGL, og dermed også en åben standard.

Det betyder, at Nvidia, Intel og andre kan udnytte Vulkan helt på linje med AMD. Alle eksisterende Mantle-spil vil dog fortsætte med at fungere.

Indtil AMD lancerer næste generation af grafisk hardware som svar på Nvidias Maxwell-baserede GPU’er i GeForce 900-serien, er Radeon-kortenes største styrke det gode forhold mellem pris og ydeevne.

AMD har længe været favorit blandt mere prisbevidste gamere, og sådan er det endnu mere nu efter de store prisnedsættelser i kølvandet på lanceringen af GTX 970 og 980.

For tiden kan man ofte finde flagskibsmodellen Radeon R9 290X til lige omkring 4.000 kroner.

Hvilket grafikkort skal du købe?
Efter mange grafer og tusindvis af ord er vi nu endelig klar til at besvare spørgsmålet: Hvilket grafikkort inden for mit budget giver mest valuta for pengene?

700 kroner: Hvis budgettet ligger på op til 700 kroner, er AMD Radeon R7 250X dit bedste valg. Det spyer ikke ild ud af begge næsebor, men det kan køre moderne spil ved 1080p på lav til medium indstilling.

Under 1.500 kroner: Radeon R9 270X er et solidt valg, især hvis du kan finde et kort på udsalg til omkring 1.400 kroner. Du kommer dog til at skrue lidt ned for detaljegraden og antialiasingen i de mere krævende spil.

Det er også værd at nævne Nvidia GeForce GTX 750 Ti her, da kortet ikke skal tilsluttes ekstra strøm. Det trækker kun sølle 300 watt, hvilket betyder, at GTX 750 Ti kan give en ellers skrabet computer med integreret grafik noget mere grafisk slagkraft for kun 1.200 kroner.

1.500 kroner – 2.499 kroner: GTX 960 er helt klart det bedste valg blandt de testede kort i denne prisklasse, og leverer spilbare framerates med grafikken indstillet til en kvalitet på høj eller ultra ved en 1080p-opløsning.

Kortet udmærket sig desuden ved at være stille, køligt og strømeffektivt.

Vi havde ikke mulighed for selv at teste dette korts Radeon-modstykke – R9 285 – andre kilder rapporterer dog, at AMD’s kort leverer en sammenlignelig ydeevne, men bruger mere strøm.

2.500-2.600 kroner: Desuden skal Radeon R9 290 nævnes. Dette højtydende kort kostede indtil for mindre end seks måneder siden kun 2.400 kroner. 

Kortets pris er dog langsomt begyndt at stige igen på det seneste.

Hvis R9 290 er steget til mere end dit budget kan klare, giver Radeon R9 280X dog også smæk for skillingen i denne prisklasse.

3.000 – 3.999 kroner : Nvidias GeForce GTX 970 er et bæst af et kort til 3.100 kroner, på trods af det fornyligt har været i modvind på grund af problemer med hukommelsesallokering og fejl i specifikationerne.

Kortet overgår AMD’s flagskib, R9 290X, i vores tre testspil med opløsninger på både 1920×1080 pixel og 2560×1600 pixel, der er rigeligt råderum til overclocking, det bruger ikke meget strøm og det bliver langt fra lige så varmt som AMD’s grafikkort.

Ikke desto mindre er Radeon R9 290X et bedre valg, hvis du har planer om at køre dine spil på flere skærme eller på en 4K-skærm, fordi dets hukommelseskonfiguration gør det bedre til at skubbe rundt med afsindige mængder pixels.

Og selv hvis du spiller på en enkelt skærm, der ikke er 4K, kan du spare en del penge uden at gå mærkbart ned i ydeevne ved at vælge Radeon R9 290X i stedet for GeForce GTX 970.

4.000 kroner og derover: GTX 980 er et stærkt kort, hvis du skal holde dig lige over de 4.000 kroner, men hvis du kan skrabe lidt mere sammen, kan jeg kraftigt anbefale GeForce GTX 980 Ti.

Springet opad i rå grafisk slagkraft er forbløffende – ikke mindst på grund af de ekstra to GB hukommelse og den bredere bus – hvilket gør kortet mere fremtidssikkert.

GTX 980 Ti er bygget til høje opløsninger. Når det er sagt, vil du dog næppe heller blive skuffet over det almindelige GTX 980.

Spring Titan X over, hvis du kun skal bruge det til spil.

Det kan godt være, at det er det kraftigste grafikkort med en enkelt GPU på markedet i dag, og har hele 12 GB grafisk hukommelse, men det er overkill i forhold til alle aktuelle spil.

Og når GTX 980 Ti alligevel er så tæt på i den faktiske ydeevne, så kan det ikke retfærdiggøres at betale over 9.000 for Titan X, hvis man bare er ude efter at få Battlefield til at flot ud.

Vinderen med to GPU’er: Sidst, men på ingen måde mindst, har vi det monstrøse Radeon R9 295X2, som simpelthen er i en liga for sig – det kan ikke være anderledes, når det har to grafikprocessorer placeret på et enkelt kort.

Hvis du har råd til kortet og det tårnhøje strømforbrug, vil denne kolos smadre ethvert grafikkort med en enkelt GPU.

Der er dog den hage ved det, at sådanne kort er mere ustabile end almindelige grafikkort, der kun har en enkelt GPU, hvilket vi også så i vores test med spillene Shadow of Mordor og Dragon Age: Inquisition. 

Men når det virker – hvilket det oftest gør – så er R9 295X2 uovertruffen.

Radeon R9 295X2 kan i dag fås til omkring 7.000 kroner, hvilket er under halvdelen af, hvad kortet kostede, da det lige var kommet på markedet, og cirka det samme som GTX 980 Ti.

Læs også: Grafikkort-gigant sadler om: Klar med kraftkarl af en spillekonsol

Oversat af Thomas Bøndergaard

Amazon stiller sig op i samme kø som internet-giganterne Google, Facebook, Mozilla og Apple, der er godt i gang med at sparke Adobes grafikværktøj Flash mod graven, hvilket du kan læse mere om her: Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag.

For Amazon har netop oplyst, at internetgiganten ikke accepterer Flash-reklamer efter 1.september, hvilket gælder både på selskabets website og hele dets annonce-platform.

Det skriver Amazon på sit website under sine tekniske guidelines, hvor netop Flash’ udelukkelse fra Googles, Mozillas og Apples browsere er den direkte årsag til, at Amazon ikke længere vil acceptere Flash-reklamer. 

For usikkert
Allerede i 2010 tog Apple en beslutning om at bandlyse Flash i selskabets mobile styresystem iOS, hvilket fik Adobe til at stoppe sin udvikling af Flash til mobile enheder.

Læs også: Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag

At andre selskaber som Mozilla og Facebook så følger trop, skyldes sikkerheden i Flash, som har været heftigt kritiseret i de senere år.

Facebooks sikkerhedsboss, Alex Stamos, har således direkte opfordret Adobe til at fastsætte en dødsdag til den udskældte Flash-platform.

Læs også: Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder – og de udnyttes

Flere har droppet Flash
Mens it-giganterne fordømmer Flash, har det også en naturlig følgevirkning på diverse websites.

Computerworld har således gennemgået 10 af største websites i Danmark ifølge organisationen Danske Medier.

Gennemgangen viser, at alle de store danske websites allerede har skrottet Flash til fordel for HTML5-teknologien.

Flash på Computerworld
Et medie som Computerworld benytter dog stadig Flash i sin annoncer – i hvert fald lidt endnu.

Til det siger Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen:

“Det er helt klart noget, som vi er opmærksom på. På selve Computerworld har Flash-elementer for længst fået sparket. Men på annoncedelen, som er med til at holde Computerworld.dk gratis, har vi stadig et stykke vej endnu.”

Læs også: 
Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Adobe hastelukker 0-dagssårbarhed i Flash Player

Det er nu snart ved at være fire uger siden, at Microsoft frigav sit nye Windows 10-styresystem.

Rigtig mange forbrugere har allerede benyttet sig af den gratis opgradering, og markedsandelen vokser derfor også ganske hurtigt i disse uger. 

Det viser den seneste statistik fra Statcounter over det globale marked for operativsystemer til computere og tablets i perioden den 17. til 23. august.

Her ligger Windows 10 på en global markedsandel på 5,57 procent, mens Windows 8 og 8.1 tilsammen står for 15,83 procent ifølge Statcounter.

Det mest udbredte styresystem er fortsat Windows 7 med en markedsandel på 48,16 procent, mens XP ligger på 8,81 procent.

Apples OS X – hvor der snart kommer en ny version, El Capitan, som du kan læse om her – ligger på 7,37 procent, mens iPad’ens iOS har lige knap seks procent.

Det gratis Windows 10
I den seneste statistik fra danske FDIM, der dækker perioden den 10. til den 16. august, ligger Windows 10 på en markedsandel på 4 procent.

Windows 10 er en gratis opgradering for langt de fleste Windows-brugere, og der er næppe tvivl om, at den strategi fra Microsofts side vil give pote i forhold til hurtigt at sikre en massiv udbredelse af det nye styresystem.

Mens der har været fart på Windows 10-installationerne siden den 28/29. juli, hvor systemet blev frigivet, har det haltet noget mere med den nye Edge-browser fra Microsoft.

Det er nemlig langt fra alle Windows 10-brugere, der vælger også at benytte den nye Microsoft-browser, der kommer sammen med styresystemet. Læs mere om den situation her.

Læs også:

Nu har vi så fået Windows 10 – men drømmen om et nyt pc-boom krakelerer

Windows 10 stormer frem – men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er dommen

ComputerViews: Spotifys nye brugerbetingelser fik straks harmen til at rejse sig, da de blev offentliggjort i sidste uge: Brugere og medier og diverse skribenter i sociale foraer reagerede omgående negativt på de nye betingelser fra musik-betalings-tjenesten.

Af de nye betingelser fremgik det nemlig, at Spotify åbnede for muligheden for at indsamle ret omfattende data fra de betalende brugeres mobiltelefoner – herunder kontakter, foto, film, gps, eventuelle sensorer samt data fra Facebook og lignende.

Kort og godt: Spotify ønsker adgang til det hele.

Det kan du læse mere om her: Spotify ændrer reglerne: Kan kigge med i dine billeder.

‘De’ følger med
Data-snag på grænsen til spionage har været et hot emne, siden Edward Snowden kunne afsløre, at store regeringer systematisk overvåger og logger og snager i alverdens data hos alverdens mennesker.

Det var med til at øge opmærksomheden på, hvor meget firmaer og myndigheder egentlig snuser rundt i vores personlige liv, hvilket (nok) ikke er så lidt.

Når det gælder Spotify er det åbne spørgsmål imidlertid, om kritikken, der rejste sig, er berettiget eller ej.

I hvert fald skyndte Spotifys topchef, Daniel Ek, sig at skrive et blog-indlæg under overskriften ‘Sorry’ med svar på tiltale.

Det kan du læse mere om her: Spotify-chef forklarer efter shitstorm: Det betyder vores nye privatlivs-betingelser.

I blog-indlægget beklager direktøren den ‘forvirring,’ der er opstået. Han mener, at Spotify skulle have været bedre til at ‘kommunikere, hvad disse politikker betyder’ samt ‘hvordan information, som du vælger at dele, vil – og ikke vil – blive anvendt.’

Han mener med andre ord, at problemet ikke ligger i de ting, som Spotify vil have fingre i på din telefon, men derimod i, at selskabets hensigter med de pågældende data ikke bliver forklaret ordentligt.

Spotify vil nemlig kun det gode, fremgår det. Det handler om at forbedre, personificere og strømline musik-tjenesten efter den enkelte brugers personlige smag, og intet vil ske uden ‘eksplicit tilladelse,’ skriver direktøren.

Salg af budskaber er vigtig
Spotify-chefen har utvivlsom ret i, at kommunikations-arbejdet – altså at få solgt budskabet ordentligt til brugerne – kan betyde knald eller fald for mange ny-lanceringer – ikke mindst når det gælder den gradvis indtræden i vores privat-sfærer, som vi ser i disse år.

Daniel Ek og Spotify forsøger at få shitstormen til at lægge sig ved at bedyre, at selskabet ikke har ondt i sinde og at alle tiltag alene er til at for hjælpe brugerne med at få en bedre tjeneste, og det ser ud til at lykkes meget godt.

Samme argument har alle de øvrige selskaber, der gradvist sniger sig ind på vores digitale liv, fremført – eksempelvis Microsoft, der med Windows 10 har givet nyt ved til bålet.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: I kan stole på os – vi overvåger ikke og snuser ikke rundt

Samme argument har Facebook, Google og de øvrige, der indsamler data om dig, fremført: Det handler om at gøre oplevelsen for dig bedre – og ikke om at misbruge data på nogen måde.

Det er dog nok en sandhed med modifikationer.

Ganske vist kan virksomhederne ved hjælp af dine data rigtigt nok lære dig ganske grundigt at kende og derved personificere din oplevelse.

Men samtidig anvender de dine data til at aflæse trends og tendenser i markedet. Hele ideen er fra ene til anden at indsamle viden nok om den enkelte bruger til at kunne sælge mere samt at indsamle viden nok om overordnede brugermønstre til udvikle nye (salgbare) produkter på baggrund af de indsamlede oplysninger.

Det er en ting, der gennemstrømmer ikke blot underholdnings-tjenester, men også udviklings-tendenser i langt tungere systemer, som eksempelvis CRM-systemer.

Det kan du læse mere om her: Derfor kommer dit CRM-system til at spille en afgørende rolle for din fremtid

Det er – som altid – et spørgsmål om tillid: Stoler du nok på dette og hint amerikanske it-selskab til at overlade dine personlige data til det? Og hvis du stoler på det ene (som Google, Microsoft, Facebook…) hvorfor skal du så ikke stole på Spotify?

Det åbne spørgsmål er selvfølgelig, om der overhovedet er nogen vej uden om: Vi bliver overvåget fra ende til anden, og det er måske ved at udvikle sig til en slags grundvilkår, hvis man overhovedet skal færdes frit på internettet.

Hvad mener du?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Glem alt om privacy – de andre kommer til at vide alt om dig

Privacy-bekymringer: Her er de data om dig, Microsoft opsnapper i Windows 10

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Kritik: EU’s nye privacy-regler stiller forbrugerne langt dårligere end tidligere

Ni ud af ti danskere er sikre: Vi bliver overvåget

Spotifychef forklarer: DET betyder vores nye privatlivsbetingelser

Her til morgen vågnede direktøren for Netcompany, André Rogaczewski, op til en artikel på Finans.dk om, at flere kapitalfonde skulle være i gang med at undersøge mulighederne for at overtage det succesfulde danske it-firma.

Men overfor Computerworld afviser André Rogaczewski definitivt, at der er planer om et salg.

“Jeg ved ikke, hvor de der rygter kommer fra. Der er ikke nogen konkret proces i gang for os. Vi var lige så meget til salg for et år siden, som vi er nu, og som vi også er om et år,” siger Netcompany-direktøren på en telefon fra Storbritannien.

“Jeg er da meget smigret over interessen, men jeg vil også gerne mane til besindighed. I sidste ende er det nok os selv, der ved, hvad vi vil og ikke nogle kapitalfonde,” siger han.

André Rogaczewski stiftede Netcompany sammen med sine partnere Claus Jørgensen og Carsten Gomard tilbage i 1999.

I 2006 blev selskabet solgt til kapitalfonden Axcel, som dog solgte virksomheden tilbage til stifterne i 2011.

Kigger udenfor landets grænser
Netcompany har de seneste år leveret imponerende resultater med vækst på både top- og bundlinie på tæt ved 20 procent.

Det seneste overskud lød på 148 millioner kroner ud af en omsætning på mere end en halv milliard kroner – helt præcist 629 millioner kroner.

Samtidig er selskabet godt polstret med en egenkapital på godt en halv milliard kroner. Så der er også penge i kassen, der kan sættes bag eventuelle kommende opkøb.

Også på mandskabssiden har Netcompany udvidet kraftigt. Lige nu ansætter man folk i et tempo på omkring 120 om året, og André Rogaczewski forventer, at runde 700 medarbejdere i løbet af i år.

Netcompany har på den måde løbende udvidet sin forretning til også at omfatte eksempelvis it-drift, business intelligence, ERP, CRM og dokumenthåndtering.

Han vil dog ikke afvise, at Netcompany – og gerne sammen med andre investorer – inden alt for længe vil forsøge at gentage sin succes uden for Danmarks grænser.

“Vi kigger både ud over landets grænser, ligesom vi kommer til at kigge på opkøbsemner. Det gør vi løbende,” siger André Rogaczewski.

Væksten holder uden dumhed 
“Vi har en rigtig god indtræden på det offentlige marked, og opererer meget bredt i forhold til brancher. Og så længe vi ikke dummer os, tror jeg på, at vi kan holde væksten, hvor vi ansætter danske it-folk i Danmark.” 

Har i konkrete opkøbsplaner og hvilken type virksomheder er I på udkig efter?

“Nej, det er muligheder, der opstår, som de nu opstår. Det har vi prøvet før, og det sagtens komme til at ske igen,” siger André Rogaczewski og henviser til Netcompanys opkøb af en del af finske Tieto for et par år siden.

Det opkøb blev brugt som springbræt til at komme ind på markedet for løsninger til a-kasser.

Har I overvejet en børsnotering?

“Der skal vi nok være lidt større med en omsætning på over en milliard, før det giver rigtig god mening.”

Hvad er jeres virksomhed værd?

“Det ved jeg ikke. Det vil jeg lade andre vurdere.”

Læs også:
Netcompany kan være på vej mod at blive solgt – igen

Frustreret dansk it-firma: Vi er klar med millioner af kroner til flere it-studiepladser

Apple har meldt ud på sin support-hjemmeside, at en række iPhone 6+ solgt mellem september 2014 og januar 2015 er behæftet med fejl.

Det drejer sig om et problem med telefonernes bag-kameraer, som gør, at ejerne af de pågældende iPhone 6+-telefoner vil opleve slørede billeder, der virker ufokuserede.

Har du sådan en telefon, så fikser Apple gratis dit iSight-kamera – altså det vi andre kalder bagkameraet.

Hvis du har købt din iPhone 6+ i den ovenstående tidsperiode, så følg dette link og skriv dit iPhone 6+’s serienummer ind.

Går den igennem, kan du indsende din telefon enten via Apples egen tekniske support eller via Apple-supportpartnere. Et eksempel er Humac-kæden.

Din garanti bliver ikke forlænget efter dette.

Apple kalder fra tid til anden produkter hjem på grund af større eller mindre fejl i fabrikationen.

Blandt andet kaldte Apple en række ældre Macbook Pro hjem på grund af en fejl på grafikkortet.

Dette skete dog først efter, at ejerne af de pågældende Macbook Pro meget ihærdigt overtalte Apple til det.

Ligeledes har Apple også før kaldt opladere hjem, da de kunne bryde i brand.

Læs også: Samsung i alvorlige smartphone-problemer: Sælger slet ikke nok