Category Archives: computer

Dagens melding om, at Carsten Dilling stopper som administrerende direktør og koncernchef i TDC og med øjeblikkelig virkning erstattes af Pernille Erenbjerg, kommer som noget af en overraskelse for teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

“Det kommer som lidt af en overraskelse. Det havde jeg ikke lige set var på agendaen her på den korte bane,” siger han til Computerworld.

Samtidig tilføjer han dog:

“Der er jo ikke nogen tvivl om, at TDC er et selskab under pres i øjeblikket. Sundhedstilstanden i mange af deres danske forretningsdivisioner er ikke super god. Både deres erhvervsdivision og tv-forretningen, som er noget af det afgørende, er i øjeblikket ikke i topform.”

“Det er måske ikke så overraskende med erhvervsforretningen, hvor man har kunnet se skriften på væggen i et stykke tid – mere overraskende er det måske med YouSee. Det er noget af det, som Pernille Erenbjerg kommer til at skulle adressere på den korte bane,” lyder det fra Morten Imsgard, Sydbank.

Læs også: Carsten Dilling færdig i TDC – ny administrerende direktør udnævnt

Har Carsten Dilling været under pres i forhold til, om han kunne levere varen?

“Det har han jo i et eller andet omfang, fordi TDC ved indgangen til i år meddeler til markedet, at ‘vi kommer til at kunne tjene nogenlunde ligeså mange penge som vi gjorde året før – og den eneste forskel er, at vi har købt norske Get, som bidrager med 800-900 millioner danske kroner kroner i intjening’.”

“Sagt på en anden måde: Der forsvinder 800-900 millioner kroner ud af vores forretning på et enkelt år. Det er også et udtryk for et selskab, der har sit at se til,” siger TDC-analytikeren til Computerworld. 

Ikke udsigt til drastiske ændringer
“Omvendt har Carsten Dilling og Pernille Erenbjerg også været et tæt team, der har formet strategien i fællesskab for TDC.”

“Jeg sidder tilbage med den fornemmelse, at der ikke kommer til at ske drastiske ændringer i den måde, TDC driver sin forretnting på eller den strategi, der er lagt frem,” siger Morten Imsgard. 

“Man kan sammenligne det lidt med, hvis man har et skib, der sejler igennem et stormvejr.”

“Hvis man skal udskifte kaptajnen, er det nok en meget god idé at forfremme styrmanden eller styrkvinden. Det bliver nødt til at være en, der har indgående kendskab til markedet, konkurrencesituationen og ikke mindst til de udfordringer, der skal løses i TDC på den korte bane.”

“Det ville sætte selskabet for meget tilbage, hvis man hentede en ind udefra, der først skulle finde ud af, hvad der var op og ned,” lyder vurderingen fra Sydbank-analytikeren. 

Læs også:

Carsten Dilling færdig i TDC – ny administrerende direktør udnævnt

Carsten Dilling stopper som administrerende direktør og koncernchef i TDC.

TDC oplyser, at bestyrelsen har besluttet, at Pernille Erenbjerg overtager styringen med landets største teleselskab allerede i dag, fredag.

“Pernille Erenbjerg har siden 2011 været medlem af TDC A/S’ direktion som koncernfinansdirektør i TDC Group. I januar 2015 blev hun udnævnt til viceadministrerende direktør,” skriver TDC om den 47-årige cand. merc. aud. og statsautoriseret revisor.

“Efter gensidig aftale med bestyrelsen og ligeledes med virkning fra den 14. august 2015 fratræder Carsten Dilling som administrerende direktør og medlem af direktionen i TDC, og som formand for bestyrelsen i en række TDC datterselskaber, herunder TDC Sverige og GET i Norge,” skriver TDC.

Formandsposterne overtages af Pernille Erenbjerg, mens Carsten Dilling vil fungere som rådgiver for Pernille Erenbjerg i de nærmeste måneder.

Ny TDC-boss: Her skal vi fukusere
Pernille Erenbjerg var før sin ansættelse i TDC i 2003 partner i Deloitte og statsautoriseret revisor hos Arthur Andersen.

“Jeg er naturligvis glad for, at bestyrelsen har givet mig denne mulighed. Det er ikke nogen hemmelighed, at vores danske forretning er under et betydeligt pres, men sammen med vores dygtige ledere og medarbejdere glæder jeg mig meget til at tage udfordringen op,” udtaler hun i forbindelse med det nye top-job i dansk erhvervsliv.

“Vi skal fokusere på at skabe endnu bedre kommunikations- og underholdningsprodukter i Skandinavien og fortsat arbejde med at løfte kundeoplevelsen.” 

“Som markedsleder skal TDC tage kunderne i hånden og guide dem trygt ind i en fremtid og et samfund, hvor digitalisering er et nøglebegreb. Samtidig skal vi sikre os, at TDC både på kort og langt sigt er en solid forretning med de finansielle kræfter, som er nødvendige for at forsætte investeringerne – til glæde for kunder, aktionærer, medarbejdere, og det samfund, vi er en del af.”

En ny koncernfinansdirektør i TDC Group er endnu ikke udpeget, og indtil videre varetages denne funktion fortsat af Pernille Erenbjerg, oplyser TDC.

Carsten Dilling: Glæder mig til at prøve noget nyt
Carsten Dilling selv har følgende udtalelse om sit farvel til direktørstolen:

“Igennem min tid i TDC’s direktion har jeg truffet rigtig mange beslutninger og bl.a. gennemført en lang række vigtige opkøb, der er medvirkende til, at TDC er den stærke, skandinaviske virksomhed, den er i dag.”

“Det er et forløb i mit liv jeg er meget stolt af, og det har været en fornøjelse hver dag at være omgivet af dygtige og engagerede kolleger og at have muligheden for at spille op i mod – og med – en topprofessionel bestyrelse,” lyder det fra Carsten Dilling. 

“Pernille og jeg har altid haft et fortrinligt og tillidsfuldt samarbejde, hun er godt rustet til opgaven, og det er derfor det helt rigtige tidspunkt til at tage fat i næste kapitel af TDC’s historie. Personligt glæder jeg mig til, efter mere end otte spændende år i TDC, at skulle prøve noget nyt.”

Bestyrelsesformand i TDC, Vagn Sørensen, udtaler desuden: 

“Carsten Dilling har i mere end tre år stået i spidsen for TDC, og har gjort et fremragende og afgørende stykke arbejde i forhold til fortsat at udvikle og effektivisere TDC. Fra at være en klassisk televirksomhed er TDC nu en førende kommunikations- og underholdningsvirksomhed i et skandinavisk perspektiv.”

Læs også: TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Carsten Dillings farvel til TDC kommer efter sidste uges
halvårsregnskab fra selskabet, der viste, at TDC fortsat er under pres på en række områder – ikke mindst erhvervsmarkedet.

Regnskabet bød dog også på positive takter i form af en tilkundefremgang på 13.000 privatkunder i mobilforretningen sammenlignet med første kvartal.

Samtidig kunne TDC i regnskabet konkludere, at kundetilfredsheden igen er på vej op.

Telekoncernen landede i 2014 et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA, red.) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner. 

Omsætningen var faldet med 2,7 procent i forhold til 2013, ligesom også EBITDA-resultatet lå 1,8 procent lavere end i 2013. 

Læs også:

TDC overrasker: Nu går det frem på flere kritiske områder

TDC’s hovedpine på erhvervsmarkedet: Sådan skal it-sikkerhed redde selskabet

TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Qualcomm, verden største producent af processorer til smartphones, har lanceret sin nye topmodel til flagskibstelefoner, nemlig Snapdragon 820.

Snapdragon 800-serien er de processorer, som du finder i nogle af de bedste smartphones i dag. Blandt andet har LG G4 en Snapdragon 810.

Og den nye Snapdragon 820 byder på en forbedret ydeevne på omkring 40 procent ifølge Qualcomm selv.

Alene det kan få de mest spec-tørstige Android-fans til at trippe lidt, men Qualcomm lancerer også en ny version af sin Adreno 530 GPU.

Sammen kan du forvente endnu flottere spil samtidig med, at 530 vil kræve 40 procent mindre energi i forhold til GPU’en i den nu forældede Snapdragon 810.

Og mens du måske tænker, at der allerede nu er langt flere hestekræfter i din Samsung S6-telefon, end du nogensinde får brug for, så er Qualcomm ved at geare op til næste generation. Og den indeholder virtual reality.

På vej ind i den virtuelle verden
Qualcomm forklarede selv ved lanceringen af 820, at der blev fokuseret på “den næste generation af virtual reality samt augmenteret reality”.

En naturlig udvikling, når vi ser på den interesse, som flere af mobilproducenterne har lagt i VR-teknologi.

HTC er begyndt at udvikle sit eget headset sammen med Valve, og Samsung har samarbejdet med Oculus for at lave Gear VR.

Ligeledes kan du købe et hav af løsninger til din smartphone, hvoraf Googles Cardboard nok er den mest kendte, som kan omdanne din almindelige smartphone til et VR-headset.

Imens opløsningen på vore mobilskærme er et af de største barrikader for VR i lommeformat, så handler det i høj grad også om rå processorkraft til at håndtere programmer og apps med 360 graders oplevelser.

Intel stadig bagud
Efter lanceringen af sidste års Snapdragon 810 opstod der store problemer med påståede overophedningsproblemer i telefoner, som benyttede 810.

Det indebærer blandt andet HTC One M9 og LG G4, og Samsung valgte helt at droppe Snapdragon 810 i sin Galaxy S6-telefon og benyttede i stedet en egenudviklet processor.

Ligeledes benytter andre firmaer også egenproducerede eller egenudviklede processorer. Heriblandt kan nævnes Apple med A-chips, som Apple udvikler, men produceres hos Samsung.

Og så er der Intel – kongen af computer-processoren, men miniputten i blandt mobiler.

Intel forsøger igen med en ny række Atom-processorer at komme ind på det mobile marked. Intel har forsøgt gentagende gange at udvikle mobile processorer, men Qualcomm har holdt sit nærmest monopollignende marked med hård hånd.

Læs også: ARM lancerer nye processorer: 50 gange kraftigere end for bare fem år siden

Faktisk blev Intel tilbage i 2006 tilbudt at lave processorer til Apples iPhone, men kunne ikke levere i den pris og mængde, som Apple ønskede.

Intel er dog på vej op igen. Selvom Intel mistede 28 miliarder kroner i forbindelse med mobil-processorer sidste år, så er Intels indtægter vedrørende mobil-processorer steget med 19 procent i forhold til sidste år.

Måske hører vi mere om Intels planer i næste uge ved Intels Developer Forum, hvor Computerworld.dk vil være til stede.

Imens sidder der Qualcomm-processorer i cirka 80 procent af alle LTE/4G-smartphones i verden.

Læs også: Chip-gigant får bøde på 6,5 milliarder kroner: Tvinges til at sætte priser ned

Ateas administrerende direktør i Danmark, Morten Felding, så helt anderledes dramatisk på, hvordan penge på firmaets særlige konto 2840 blev anvendt, end han hidtil har givet udtryk for i offentligheden.

Det fremgår af en hidtil hemmeligholdt lydoptagelse, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Konto 2840 er central i den store bestikkelsessag i Regions Sjælland, hvor 13 personer er sigtet for overtrædelse af straffeloven bestemmelser om korruption.

På den hemmelige optagelse diskuterer Morten Felding ifølge Berlingske Ateas brug af den særlige konto med en nu forhenværende Atea-medarbejder, der ligesom Morten Felding selv også er blevet sigtet i sagen.

I en redegørelse til Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI), oplyste Morten Felding tilbage i juni i år ellers, at der var tale om en »helt almindelig balancekonto«, hvor der var opdaget »enkelte tilfælde af rejseudlæg«, som gik ud over de normale retningslinjer.

Hør lyd-optagelsen her.

Sammenligner med hvidvask for Stein Bagger
Men på lydoptagelsen sammenligner Morten Felding Ateas formodede bestikkelseskonto med at vaske penge hvide for den fængselsdømte storsvindler Stein Bagger og frygter, at det vil bringe Atea på avisernes forsider, hvis kontoen bliver opdaget.

»Den transaktion i alt det, der foregår her, kan følges fuldstændig, så hvis der er nogen, der splitter lortet ad, så har vi hundrede procent medvirket til noget, som ikke er i orden. Så kan vi stå direkte på forsiden af avisen. Det … det er jo totalt ligesom at vaske penge hvide for Stein Bagger. Der er ikke nogen forskel,« siger Morten Felding på lydoptagelsen, der ifølge Berlingske stammer fra et møde i slutningen af oktober 2014.

Mødet drejer sig efter alt at dømme om Ateas formodede bestikkelseskonto, kendt som »konto 2840«, og indholdet levner ikke tvivl om, at Morten Felding anser kontoen for at være dybt ulovlig.

Der er heller ingen tvivl om, at Morten Felding frygter, at kontoen kan blive opdaget.

»Det her setup, vi har i dag … Revisionen, de graver mere og mere i de ting, vi gør,« siger han blandt andet på optagelsen.

Berlingske har tilbudt Morten Felding at kommentere den optagede samtale, men han ønsker ikke at medvirke.

Sigtelserne i sagen omfatter ansatte i regionen og Rigspolitiet, ligesom Morten Felding selv sammen med en række nuværende og tidligere medarbejdere i Atea og den konkurrende 3A-it er under mistanke for at have givet og modtaget t i bestikkelse.

Så sent som i går oplyste Bagmandspolitiet til Computerworld, at politiet er på vej med flere sigtelser.

Læs også:

3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er ‘voldsomme og usande’

Den store bestikkelsessag: Nu begynder anden halvleg i sagen

Vi har gennem flere år fået at vide, at det bare er et spørgsmål om tid, før smartphone-markedet vil blive erobret af billige telefoner, der enten vil foretrænge de dyre telefoner fra markedet eller tvinge dem ned i pris. 

Argumentet lyder nogenlunde således: Selv de billige smartphonens vil snart nå et niveau, hvor de tilfredsstiller langt de fleste menneskers behov.

Samtidig vil de dyre smartphones, der gennem de seneste år har domineret markedet, i fremtiden tilbyde specifikationer og funktioner, der langt overstiger behovet hos den gennemsnitlige bruger. 

Umiddelbart en ganske ædruelig analyse, men paradoksalt nok ser vi i øjeblikket den stikmodsatte tendens.

Dyre telefoner sælger som varmt brød
Ganske vist ser vi flere og flere billige telefoner af høj kvalitet.

Det kan du læse mere om her: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner.

Det bedste eksempel er formodenligt kult-telefonen OnePlusOne.

Du kan læse vores test af OnePlus One her: Test: OnePlus One er en toptelefon til bundpris.

Men faktum er, at den måske dyreste mainstream-telefon på markedet, iPhonen, sælger bedre end nogensinde før, og det er ikke kun i Europa og USA, at vi ser denne tendens.

Selv i Kina var iPhonen i starten af året den mest solgte smartphone. 

Apple slog således billigere telefoner fra populære kinesiske producenter som Huawei og Xiaomi, og dermed gjorde Apple mange af de analytikere til skamme, der gennem flere år har hævdet, at Apple ville være tvunget til at lancere en lav-pris-mobil, hvis selskabet skulle erobre det kinesiske marked. 

Apple har dog forsøgt med at lancere billigere telefoner. Det skete da virksomheden i 2013 lancerede iPhone 5c.

Men i dag står denne lancering som et lysende eksempel på, at et overvældende stort antal af forbrugere foretrækker premium-telefoner.

De fleste forbrugere valgte nemlig at investere i den dyre topmodel, iPhone 5s, der blandt andet tilbød et mere indbydende design, et bedre kamera, hurtigere procesorer og en på det tidspunkt helt ny fingeraftryksskanner. 

Meget tyder altså på, at flere og flere mennesker er villig til at betale en premium-pris for at få de bedste produkter på markedet, selvom de billigste telefoner samtidig bliver bedre og bedre.

Solen som alt cirkler om
Det kan måske virke som et paradoks. Men forklaringen er lige til. 

For i dag har smartphone ikke alene udviklet sig til at være vores primære computer. I dag er smartphonen måske det væsentligste objekt overhovedet i vores liv.

Undersøgelser har vist, at unge mennesker mellem 18 og 24 år hellere vil undvære en tandbørste eller en bil end at skulle leve uden deres smartphone. 

Vi bruger telefonen, når vi skal se tv, lytte til musik, bestille taxaer, kommunikere med vores kære og når vi skal tage billeder fra alle de vigtigste øjeblikket i vores liv. 

Samtidig ser vi en ny generation af kropsbåren teknologi og såkaldte internet-of-things-enheder, der ligeledes er tilsluttet vores telefonen.

For at bruge analytiker og investoren Benedict Evans ord, så er smartphonen blevet den sol, som resten af vores digitale liv cirkler omkring. 

Evans publiserede for nylig en statistik, der viste, at der på få år har fundet en en dramatisk udvikling sted i folks internet-brug, der understreger, hvor vigtig en rolle smartphonen i dag spiller i vores liv.    

I 2013 spurgte det britiske svar på it- og telestyrelsen, Ofcom, briterne om, hvilken enhed det er vigtigst for dem at have internetforbindelse på. 

Dengang svarede 15 procent, at det var deres smartphone, mens hele 46 procent svarede deres bærbare computer.

I 2015 har billedet ændret sig radikalt. I dag svarer 33 procent, at det er deres smartphone og 30 procent svarede deres bærbare computer.

De fleste af os ser sandsynligvis os selv som mennesker, der handler med rettidig omhu i vores privatøkonomi, og derfor kan det være tillokkende at tro på teorien om, at vi fremtiden vil være mere økonomisk påholdne, når vi køber smartphones.  

Men ikke desto mindre, bør vi stille os selv spørgsmålet:

Når vores smartphones bliver en mere og mere central del af vores liv, lyder det så virkeligt sandsynligt, at vi i fremtiden vil bruge færre penge på den? 

Vil det ikke være mere sandsynligt at forestille sig den modsatte tendens, hvor vi i stigende grad opgraderer vores smartphone i takt med, at vi opdager, hvor vigtig en rolle den spiller i vores liv? 

Læs også:
Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Træt af hundedyre smartphones? Her er syv billige, men gode telefoner

Disse to linser kigger du igennem for at få VR-oplevelsen. Det er af gode grunde lidt svært at filme VR-oplevelsen. Foto: Morten Sahl Madsen

Samsung overraskede sidste år på den store teknologimesse IFA, da det koreanske firma lancerede et samarbejde med Oculus, som er det Facebook-ejede firma bag virtual reality-brillerne Oculus Rift.

Sammen stod de to selskaber bagen spændende anordning, som sammen med en Note 4-telefon kunne vise VR-materiale som for eksempel 360 graders videoer, og spil – fuldstændigt som Oculus’ eget VR-headset, Oculus Rift, kommer til i begyndelsen af 2016.

Ved lanceringen af den nye Samsung S6 kom der så et tilsvarende headset, som kunne bruges til Samsung Galaxy S6.

Det har vi nu prøvet i et par uger, og vores konklusion er klar: Vi elsker virtual reality!

Men du skal nok tænkte dig om, før du går ud og køber et Gear VR-headset.

Selve headsettet koster 1.500 kroner, men kræver samtidig en Samsung S6/S6 Edge eller en Note 4-telefon. Det er 5.000-6.000 kroner oven i.

Og så er det pludselig et meget dyrt stykke legetøj – for det er, hvad Gear VR er: Legetøj.

Hvad kan det?
Gear VR er et virtuel reality-headset, som via to øje-formede linser viser dig en virkelighedstro 3D-oplevelse.

Gyroskop og accelerometer får det viste billede til at passe til dine bevægelser med hovedet.

Det betyder, at du kan dreje dig rundt og se, hvad der sker bag dig, hvilket åbner op for en ny genre af spil og film, som fungerer i en 360 graders cirkulær verden.

Alt sammen bliver sendt via din telefon, som teknisk set sender to billeder, der hver bliver set af dig igennem de to buede linser, som “smelter” billederne sammen til et.

Du opdaterer din Samsung S6-telefon, sætter den headsettet og vupti: Så er du i VR-universet.

Og virker det?

Ja, det virker helt vidunderligt godt. Selve menuen, hvor du vælger apps, er i en stue, hvor du kan kigge rundt. Du kan ikke flytte dig fra din position, men du kan beundre stjernehimlen, som faktisk virker langt væk.

Fra menuen kan du vælge forskellige formål. Du kan se klassiske “2D”-trailere i en VR-biograf – virkelig en syret oplevelse – se 360 graders film – hvilket virker meget fladt og ikke helt færdigudviklet – og så er der selvfølgelig VR-apps.

Og det er dem, som giver al magien til Gear VR.

Omgivelserne når du skal vælge en film i trailer-appen. Foto: Morten Sahl Madsen

Selvom man ihærdigt forsøger det modsatte, så ser man altså fjollet ud med brillerne på. Foto: Morten Sahl Madsen

Apps og ren magi
Vi har ikke haft mulighed for at prøve headsettet med en tilhørende controller, så vi her på redaktionen ikke prøvet de mange spil, som også findes til Gear VR.

Vi har til gengæld prøvet mange af de VR-oplevelser, som der tilbydes i henholdsvis Oculus og Samsungs butikker.

Blandt andet har vi prøvet en Cirque du Soleil VR-video, hvor man sidder midt i manegen hos det fabelagtige og mystiske Cirque du Soleil.

Klovne, cirkusartister, syngende damer og dværge samt en meget stor, skræmmende kæmpe, løber rundt om dig, så du vender og drejer dig konstant for at holde øje med dem.

Alle som har prøvet headsettet her på redaktionen, har været imponeret over, hvor godt det virker. Og der er et udmærket stort udvalg af forskellige apps – både spil og film – som ser spændende ud.

Vær dog opmærksom på, at du kan blive slemt køresyg i nogle af de forskellige apps. Vi prøvede en guidet tur i solsystemet i “Titans in Space”, og vi må nok erkende, at vi ikke nåede helt fra Solen til Pluto. Køresygen var for slem.

Derfor skal du ikke købe dem
Normalt lader vi det være helt op til jer læsere, om vi synes i skal købe et givent produkt eller ej, men her vil vi alligevel godt sige, at I bør lade være.

Gear VR er et unikt indblik i den fremtid, som vi snart rammer med VR-headset fra blandt andet Oculus og også HTC og Valve er på vej med et headset.

Man kunne også forestille sig, at der kunne komme et Gear VR 2 på et senere tidspunkt – ja måske endda ved årets IFA-messe, hvor det første headset blev lanceret.

Og du skal vente som minimum på de produkter, før du kaster dig over VR.

Gear VR benytter sig af et mellemmedie i form af en Samsung-smartphone, og har du ikke allerede en S6/S6 Edge eller en Note 4, så bliver det en dyr fornøjelse både at skulle give 1.500-1.600 kroner for headsettet OG 5.000-6.000 kroner for en telefon.

Derudover virker selve billedkvaliteten i headsettet meget lav på trods af, at Samsungs telefoner har en opløsning på 1.440 x 2.560. det virker grynet og det tager en del af glæden.

Telefonen ser ud til at dele VR-butik med Oculus, hvilket betyder, at der er en del VR-oplevelser, som du enten kan hente gratis eller købe.

Det betyder også, at du ikke nødvendigvis ender med at købe et produkt, som mister udviklerinteresse foreløbig – Det samme kan ikke siges om Samsungs smartwatches.

Alligevel ville vi vente til næste generation. VR er stadig på et meget tidligt stadie, så med mindre at du allerede har en Samsung S6 eller lignende, så vent lidt endnu.

Læs også: Her er salgs-planerne for vildt virtual reality-headset

Læs også: Nyheder om Oculus Rift: Lanceringsdato og spændende samarbejde med Microsoft

Til efteråret afleverer Accenture en handlingsplan for Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), et system, som skal lette inddrivelsen af gæld til det offentlige og erstatte flere hundrede medarbejdere, som i de seneste år løbende har forladt deres stillinger hos Skat.

Men tilsyneladende er der ikke nogen, som skal undersøge, hvordan den ene leverandør efter den anden kunne kunne gå over tid og over budget, indtil et toårigt projekt havde varet mere end otte år og overskredet sit budget år efter år.

Det nærmeste, man til dato kommer en tilbundsgående redegørelse for hele forløbet, er en beretning, som Rigsrevisionen afleverede i januar i år. 

Men Rigsrevisionen understreger i beretningen, at den ikke ser på hele billedet:

“I relation til implementeringen af EFI undersøger vi kun den organisatoriske og ikke den tekniske implementering, som relaterer sig til leverandørstyringen.”

Læs også: Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Rigsrevisionen leverer ikke svaret
I 2001 var Erik Bonnerup primus motor på den såkaldte Bonnerup-rapport, der kom med en række anbefalinger til hvordan staten fremover burde håndtere større it-projekter. Den tidligere topembedsmand og ekspert i offentlige it-projekter har læst Rigsrevisionens beretning og mener ikke, at den leverer alle de svar, som der er brug for.

“Jeg synes ikke, at beretningen ændrer ved spørgsmålet om, hvorvidt det her system var grebet galt an, før det begyndte.”

Professor ved Departement of IT Management på CBS, Kim Normann Andersen, ser det samme problem:

“Med EFI tænker man: Hvorfor er det her gået så galt? Det er nemt at sige, at der skal være mere styring, ansvar og kontrol med del-leverancer. Men det ved man jo godt. Så hvad var årsagen til, at det gik galt? Det tror jeg ikke, at man får svar på ved kun at se på økonomiske styringsmidler.”

Kim Normann Andersen påpeger, at Rigsrevisionens opgaver dækker et meget bredt område:

“Rigsrevisionen reviderer jo hvad de er sat til og anvender samme tilgang, som når de ser på sundhedsudgifter eller trafikprojekter. De har altså ikke ekspertise på de forskellige områder. Så det må være uendeligt svært, at sidde i den rolle.”

I samme åndedrag påpeger professoren, at netop Bonnerup-rapporten er en god model for, hvordan man kunne gå til opgaven:

“Der er jo nogen, som vil have en havarikommission til at se på sager som denne. Men Rigsrevisionen mangler nogle it-folk til at give råd fremadrettet. I sin tid var styrken ved Bonnerup-rapporten, at der kom nogle tekniske råd, råd om den organisatoriske styring og samarbejdet med konsulenterne og leverandørerne.”

It-direktøren venter
Computerworld har flere gange forsøgt at få Skats it-direktør, Jan Topp, i tale, men Skats presseafdeling henviser til, at skatteminister Karsten Lauritzen er den øverste ansvarlige på området og har istedet sendt følgende citat fra Jan Topp:

“Daværende skatteminister, Benny Engelbrecht, har i december 2014 bestilt en grundig gennemgang af det digitale inddrivelsessystem EFI. Gennemgang forventes at være afsluttet i efteråret. SKAT afventer konklusionerne af denne gennemgang.”

Jan Topp vil ikke udtale sig yderligere.

Hos Skatteministeriet oplyser pressetjenesten, at ministeren afventer resultatet af den undersøgelse af sagen, som konsulent-bureauet Accenture gerne skal have færdig til efteråret.

Læs også: Skat har store problemer med gigantisk KMD-system

Der kommer ikke en forklaring
Både Jan Topp og ministeriet henviser altså til Accenture.

Men den gennemgang, som tidligere skatteminister Benny Engelbrecht har bestilt, forholder sig ikke til, hvorfor EFI gik så galt.

“I det udbudsmateriale får vi ikke placeret noget ansvar hos personer og vi får afgrænset os fra en masse institutionelle faktorer. Så uden at kende konklusionen, kan man ud fra de to faktorer næsten vide, at der ikke kommer til at rulle nogen hoveder eller komme nogle drastiske ændringer af organisationsstrukturen,” lyder vurderingen fra professor Kim Normann Andersen.

Erik Bonnerup mener heller ikke, at en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor EFI kunne gå så galt, er på bestillingssedlen.

“Jeg kan ikke se, at man får besvaret spørgsmålet om, hvorvidt der er noget grundlæggende galt i selve konstrutionen eller i forløbet. Det er jo mærkeligt, fordi man altså kurerer symptomerne uden at kende sygdommen.”

Det er ikke en fremgangsmåde, som Erik Bonnerup vil anbefale:

“Jeg kan ikke se, at Accenture er blevet bedt om at se på, om man overhovedet er på rette vej. Hvis man ikke får de grundlæggende problemer rettet, så bliver det jo ikke bedre af at begynde forfra,” siger han.

Man ved ikke, hvad man vil have
Udbudet er sat til at koste mellem 20 millioner kroner og 90 millioner kroner, og det, mener Erik Bonnerup, er et tegn på, at der ikke er styr på, hvad man egentlig forventer af Accenture.

“Jeg begriber ikke, at nogen vil afgive tilbud på det grundlag. Hvis man vidste, hvad man ville have, så havde man ikke lavet en ramme på 20 millioner-90 millioner kroner. Det er et udtryk for, at man ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i. Det er svært at se, hvad Accenture skal tage fat i, men det adresserer ikke det grundlæggende problem: Er grundlaget for det her system i orden?”

Microsofts Edge-browser har ikke fået den letteste start i Danmark, da flere populære websider ikke understøtter den nye browser – heriblandt ikke mindst netbankerne, hvoraf flere af dem har anbefalet kunderne at anvende en anden browser end Edge.

Det kan du læse mere om her: Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider. 

Nu ser det dog ud til, at forbrugere, der måtte have forelsket sig i Edge, får en lidt mindre problemfyldt færden på nettet.

“Vi er kørende nu,” lyder det fra afdelingsleder Thomas Dalsgaard fra Bankdata, der leverer it til 11 danske pengeinstitutter og dermed blandt andet står bag netbankerne hos Jyske Bank, Alm. Brand Bank og Sydbank.

“Der var et lille opstartsproblem med den, og derfor valgte nogle af bankerne så at skrive, at den ikke var understøttet endnu. Det er mindre issues, der har været med Edge-browseren,” forklarer han til Computerworld.

“Sådan er det typisk, når vi tager nye browserversioner i brug. Vi kommer jo aldrig fremad og får nye funktioner, hvis de ikke laver om på det gamle – så det er fair nok,” siger han.

Thomas Dalsgaard beskriver de mindre problemer, der i første omgang fik flere netbanker til at melde ud, at kunderne skulle anvende en anden browser end Edge:

“De (Microsoft, red.) har nogle tekniske implementeringer, der er lidt anderledes, og som har drillet omkring pop-up-vinduer. Kunden skal ind og aktivere, at man godt vil have pop-up-vinduer.”

“Det er blevet lidt mere besværligt for kunden, så vi har lavet en lille vejledning. Nu kigger vi så på at lave en ny måde at gøre det på, så det ikke bliver et issue for kunden,” forklarer Thomas Dalsgaard fra Bankdata.

Læs også: Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider.

Java driller
Thomas Dalsgaard peger samtidig på, at de Java-udfordringer, der har været med Edge, ikke er så forskellige fra det, man oplever med andre nye browser-versioner.

“Sådan er det med alle større, nye browsere i dag; de begynder at udfase Java. Vi har en enkelt lille funktion tilbage i vores erhvervs-netbank, der kører på Java. Den kan vi ikke tilbyde på den nye browser, men vi er i gang med at lave en ny udgave, der så ikke baserer sig på Java.”

Thomas Dalsgaard vurderer, at det generelt er blevet lettere at designe web-løsninger, der fungerer på tværs af de forskellige browsere på grund af en øget standardisering hos producenterne.

“Når vi snakker basis-funktioner, er det mit indtryk, at de er kommet meget nærmere hinanden. Så det er, når vi er ude i nogle special-tilfælde, og vi gerne vil bruge en eller anden fed feature, som den ene browser lige kan,” siger han om eventuelle udfordringer.

Her er der stadig problemer
Selvom en række af de danske netbanker altså nu kan lade brugerne anvende Edge-browseren, så skriver eksempelvis Nykredit fortsat på forsiden af netbanken:

“Status: Windows 10 brugere oplever problemer med Edge browseren. Benyt indtil videre en anden Internet browser.”

Flere andre websider ser også fortsat ud til at have problemer med Edge – eksempelvis TV2 Play.

Mere om Edge:

Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider

Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu

Store Windows 10-opdateringer på vej: Tilpas din Edge-browser

Prøvekørt: Sådan fungerer Microsofts nye Edge-browser

Nye detaljer om Edge: Sådan skal browseren holde styr på dit digitale liv

Internet Explorer er død – og det er nok bedst for alle parter

Apple II.

Hvis der er én ting, Apple traditionelt er kendt for, er det evnen til at sikre brugervenligheden i selskabets produkter.

Mens faktisk bevæger Apples produkt-design sig i øjeblikket i den helt forkerte retning, så produkterne bliver sværere at anvende.

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra den amerikanske design-guru Don Normann.

79-årige Don Normann er forfatter, forsker og medstifter af Nielsen Normann Group og har i årevis været en anerkendt kapacitet inden for design og brugervenlighed – og i øvrigt er tidligere leder af Apples eget User Experience Architect’s Office og vice president i selskabet.

Derfor er Apple på vej i en forkert retning
I et et essay skriver han, at han selv har anvendt Apples produkter siden Apple II-computeren.

“Jeg var engang stolt af at være hos Apple, stolt af Apples ry for at fremme brugervenligheden. Ak, disse særlige kendetegn forsvinder hurtigt fra deres produkter og erstattes af et pænt udseende eller ‘styling’, som designere kalder det.”

“Apple har ladet sig forføre af produkternes slanke, minimalistiske udseende på bekostning af brugervenligheden og muligheden for, at man kan udføre komplekse opgaver uden nogensinde at kigge i manualen,” lyder det fra Don Normann.

Læs også: Apple: Her er hemmeligheden bag vores design-succes

iPad Air 2 og iPad Mini.

Her er problemerne
Don Normann kommer med en række eksempler på, hvor Apple – ifølge ham – er begyndt at miste følingen med brugervenligheden.

• Eksempelvis er skrifttyperne måske nok behagelige at se på, men de svære at læse. 

• Der mangler hjælp på skærmen til, om man skal ‘swipe’ til højre, venstre, op eller ned, og om det skal ske med en, to eller tre fingre. Eller om man skal ‘tappe’? 

I stedet er man nødt til at læse manualen for at få svaret – som så ikke engang er det samme på alle Apple-produkter, foriklarer Normann.  

• Alt for ofte skal man kunne huske, hvad et givent ikon betyder, selvom forskningen har vist, at ikon + tekst er den optimale løsning.

• Menuerne har ofte måttet lade livet til fordel for et mere minimalistisk udtryk.

Don Normann skriver, at Google også har lignende problemer med designet af sine produkter, selvom det dog ikke står helt så galt til som hos Apple.

“Jeg er ikke alene med disse synspunkter. Mange helt almindelige brugere af Apples enheder er enige. Adskillige respekterede senior-designere, som jeg har diskuteret det med, er enige,” forklarer Don Normann i sit essay.

Jonathan Ive

Jonathan Ive og Apple-designet
Britiske Jonathan Ive, der som chef-designer i Apple om nogen har været afgørende for designet af Apples produkter i de seneste mange år, har tidligere fortalt om nogle af de designprincipper, der efter hans mening har medvirket til Apples succes:

“Jeg tror, at folks emotionelle forhold til vores produkter handler om, at de fornemmer vores omhyggelighed og det arbejde, der er lagt i skabelsen,” forklarede han i et interview i 2013.

“Vi forsøger efter bedste evne at beskrive design-processen hos Apple, men det handler rigtig meget om at designe og om og at lave prototyper og fremstilling. Hvis du adskiller de ting, mener jeg, at slutresultatet lider under det.”

Læs også:

Apple: Her er hemmeligheden bag vores design-succes

Apples chef-designer får nyt job: Forfremmelse eller retrætepost

Apples brud med fortiden: Her er den nye Mac-bruger

Stofa har brudt med den klassiske tv-løsning med et nyt tilbud, hvor du betaler for de enkelte kanaler på månedsbasis. 

Det kan du læse mere om her: Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for.

Claus Bülow Christensen, digital medie analytiker og udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group, hvordan vil TDC’s YouSee reagere på Stofas nye løsning?

“Det ligger i kortene, at YouSee må levere noget tilsvarende, og formodentligt arbejder man allerede på det. Der er jo pres fra forbrugerrådet og konkurrencestyrelsen mod pakkestrukturen, og kunderne har opdaget streamingtjenester.”

Hvad betyder dette tilbud for den pris, som jeg ender med at betale?

“Prisen er en joker, og Stofa har ikke meldt en pris ud endnu.

Der er omkostninger forbundet med at bryde programpakkerne op, fordi man kræver penge af kanalerne for at være med i pakkerne. De penge skal jo hentes et sted. 

Jeg er skeptisk ovefor, hvordan forbrugerne vil tage imod det. Det positive er, at kunderne får mere fleksibilitet. Men det bliver ikke meget billigere.

Vi kan jo se at TV 2 tager omkring 20 kroner for hver kanal efter den første. Så hvis du sammensætter kanalerne, løber det hurtigt op i flere hundrede kroner for en fleksibel pakke.”

Læs også: Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Når nu teknologien er der, hvorfor har jeg så stadig kanaler?

Det er bekvemt at se tv på den måde. Vores vaner skifter jo heller ikke over night. De fleste mennesker er jo vokset op med det at ligge og se tv.

Men man kan se, at den yngre generation ser jo i lige så høj grad tv på tablets og telefoner.

Man har et begreb som cable-nevers – altså folk, der aldrig har haft en kablet tv-forbindelse. De enkelte tv-brands leverer jo også direkte via nettet. Se på TV 2 Play.

Kanalerne ligger i en overgangsfase, fordi de skal bruge penge fra distributørerne. Men de kan på lang sigt få meget mere selv. DR er jo ret langt fremme med at man kan få deres arkiv frem på skærmen.

Hvad er det der holder den digitale udvikling på tv-markedet tilbage?

Der er en konservatisme i den branche, og det var jo også i mange år en komfortabel forretning, næsten monopolagtig, og hvis du havde et stik, havde du enten Yousee eller Stofa.

Man har jo også set prisen stige. Men branchen som sådan har sovet i timen. Man har sagtens kunnet være mere innovativ, og i USA er nogle kabelfirmaer også længere fremme. Men da Netflix kom, blev forbrugerne opmærksomme på de nye løsninger.

Læs også: Netflix losser danske priser i vejret

Hvordan ser markedet ud om fem år?

Allerede om fem år vil vi se, at tv-pakker ikke giver mening. Det er et overflødigt led.

Producenterne, HBO, DR og Nickelodeon vil gå over til internetdistribution. Kabelselskaberne har så stadig ledningen ind i huset, så hvis de lægger sig i selen, kan de levere en fantastisk bredbåndsforbindelse igennem kablet.  

Det store spørgsmål er sport. Mange har en pakke udelukkende for at se sport. Det bliver et nyt kampområde. I USA begynder store sportsbegivenheder at have deres egne apps til streaming. Så i fremtiden har de måske slet ikke brug for tv-udbyderne. Det er en del af det kommende sammenbrud af kabel-tv distributørerne.

Man kunne jo se film-markedet. Man gik fra trykte medier som skulle fra tryk til lager til butik til hjemmet. Det er forsvundet, fordi det repræsenterede overflødige led. Distributørerne kan blive helt unødvendige.

Læs også: Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for