Category Archives: computer

Data er vor tids guld.

Google og Facebook er kendt for at suge din sjæl ud med et sugerør for at sende dig så målrettede reklamer som muligt.

Microsoft har tidligere taget afstand fra den metode, men et hav af indstillinger og allerede satte flueben samt en 45 siders lang “Privacy Agreement” i blandt andet Windows 10 sender et helt andet signal: 

Microsoft holder et vågent øje med dig.

Microsoft siger ellers, at dit privatliv er vigtigt for Microsoft. Og man kan formode, at Microsoft gør alt, hvad kan gøres for at beskytte dine data – altså når de først er hentet ind og analyseret.

I hvert fald indsamler Microsoft et hav af data om dig. Disse informationer indsamles fra dig alt efter, hvilke af Microsofts mange tjenester, som du benytter.

Alt dette står i privacy-aftalen, som du blandt andet siger ja til, når du installerer Windows 10.

Privacy-aftalen er den lange, lange tekst, som ingen nogensinde har læst, inden de sætter fluebenet ved “ja”.

Husk dog på, at mange af disse indsamlinger giver mening. For eksempel indsamler Microsoft selvfølgelig betalingsdata, hvis du ønsker at købe en app i Windows Store.

At Microsoft samler data via sine tjenester burde ikke overraske.

Men det overrasker måske, at Microsoft nu er begyndt at indsamle så meget data direkte fra styresystemet – og altså ikke bare fra omkringliggende tjenester. 

It-advokat fra Bird & Bird Martin Von Haller Grønbæk er da heller ikke overrasket over ordlyden i Microsofts Privacy-erklæring. Tværtimod.

“Der er intet juridisk forkert eller ulovligt i Microsofts tekst. Den data, de indhenter, giver du et hundrede procent samtykke til, hvilket jo egentlig er det reelle problem,” siger Martin Von Haller Grønbæk. 

“Egentlig er det jo bare et samtidsbillede. Googles Android har jo længe hentet lignende data om dig, og nu gør Windows så det samme. Dataene skal jo bruges til at give dig services, men der er også en ekstrem stor værdi i de data, som hentes. Og med de data bliver Microsoft en af de store mastodonter, som sidder på al brugerdata i verden, og det er et problem, at det monopoliseres på den måde,” siger Martin Von Haller Grønbæk. 

Det mest iøjnefaldende tekststykke er dog dette om, hvornår Microsoft kan videregive data om dig:

Ligeledes suger Edge-browseren og den digitale assistent Cortana også informationer om dig og dit forbrug. Cortana er dog endnu ikke klar på dansk, så den skal vi ikke tænke så meget over endnu.

Hvad bruger Microsoft dine data til?
Læser vi igen ud fra Microsofts Privacy Agreement, kan vi se, at Microsoft i stor stil – selvfølgelig – bruger de indsamlede data for at forbedre og for overhovedet at kunne give dig den pågældende service.

For eksempel er det svært at kunne tilbyde en mail-app med indbygget kontaktbog, hvis ikke Microsoft har adgang til din kontaktbog med dertilhørende kontakter.

Mange har allerede alle deres kontakter til at ligge på Googles servere, hvis du benytter en Android-telefon.

“Vi indsamler indholdet i dine filer og meddelelser, når det er nødvendigt for at kunne tilbyde tjenesterne, du bruger. Dette omfatter: Indholdet i dine dokumenter, billeder, musik eller videoer, som du uploader til en Microsoft-tjeneste som fx OneDrive. Det omfatter også indholdet i din kommunikation, der sendes eller modtages via Microsoft-tjenester.”

Ligeledes bruger Microsoft en del af dataen på at lave et “advertisement ID”, på din person. Det er et ID med tilhørende data, som efterfølgende kan tilføres personificerede reklamer. Fuldstændig lig de metoder, som eksempelvis Google gør brug af. 

Spørgsmålet ligger som altid ikke i, hvad Microsoft skal bruge dataene til. Men mere, hvem der har adgang til dem. Microsoft har tidligere været beskyldt i flere omgange for at samarbejde med NSA. Både tilbage i 90′erne, men senest i forbindelse med Edward Snowdens afsløringer.

Microsoft benægter selv i stor stil, at der er indbyggede bagdøre i systemet, og at selskabet tillader NSA at kigge med. Hvem der har ret i de forskellige udsagn, vides ikke med sikkerhed.

Et er dog sikkert: Du har selv sagt ja til at Microsoft må kigge med, og har du først sagt ja, så kan diverse datalovgivninger ikke beskytte dig. 

“Hvis du tror, at persondatalovgivningen eller lignende beskytter dine persondata, så lever du i en illusion. Har du sagt ja til, at firmaer må samle dine data ind, så sker det også. Du kan jo bare hente et andet, hvis du ikke kan leve med betingelserne,” siger Martin Von Haller Grønbæk.

Microsoft er langt fra de eneste
Alt dette er dog ikke unikt for Microsoft.

Specielt på mobilplatformene har vi længe set et massivt indhug i privatlivssfæren, hvor blandt andet Googles Android-platform ved næsten alt om, hvad du foretager dig. Dette ser vi ud til at glemme.

Ligeledes tillader vi også, at Apple kigger med i vores iPhones og iPads, og Facebook i teorien har ret til at bruge alle dine feriebilleder kommercielt.

Ikke desto mindre skal vi være på vagt over, hvor og hvor meget vi udleverer om os selv og vores teknologibrug.

Læs også: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Der er behov for hyppigere, automatiske sikkerhedsopdateringer til Android-produkterne.

Det er konklusionen efter opdagelsen af et kritisk hul i multimedie-motoren Stagefright i Android og årsagen til, at både Samsungs Android-smartphones og Nexus-produkterne fra Google nu kommer til at få månedlige sikkerhedsopdateringer helt automatisk.

Selskaberne ændrer nemlig praksis i forhold til opdateringerne.

“Fra og med denne uge vil Nexus-enheder få OTA (over the air, red.)-opdateringer hver måned med fokus på sikkerhed foruden de almindelige platformsopdateringer,” lyder det i et blogindlæg fra Adrian Ludwig, der står i spidsen for sikkerheden på Android-platformen, og Venkat Rapaka, chef i Googles Nexus-forretning.

Læs også: Kritisk hul i Android: En enkelt MMS kan hacke din telefon

De første sikkerhedsopdateringer er allerede sendt ud, lyder det videre på bloggen onsdag – opdateringerne retter sig mod Nexus 4, Nexus 5, Nexus 6, Nexus 7, Nexus 9, Nexus 10 og Nexus Player.

Samsung: Vi har tænkt os om en ekstra gang
De netop udsendte opdateringer lukker blandt andet sårbarheden libStageFright, der gør det muligt, at it-kriminelle potentielt kan få kontrollen over din smartphone via en MMS – læs mere om det her.

Samme sårbarhed er årsagen til, at Samsung nu også vil begynde at spytte faste sikkerhedsopdateringerne ud til brugernes smartphones hver måned.

“Med udgangspunkt i de sikkerhedsproblemer, der har været for nylig, har vi gentænkt vores tilgang til at få sikkerhedsopdateringer ud på vores enheder på en tidsmæssigt mere fornuftig måde,” udtaler Dong Jin Koh, der står i spidsen for Mobile Research and Development Office hos Samsung, til sikkerhedssitet Threatpost.

“Vi tror, at den nye proces forbedre sikkerheden på vores enheder markant og vi sigter efter at give vores brugere den bedst mulige oplevelse.”

Android er ofte blevet kritiseres for at være for usikker en platform, da det i høj grad er op til de enkelte operatører og producenter at rulle sikkerhedsopdateringerne ud – hvilket ofte kan være en langsommelig proces. 

Læs også:

Kritisk hul i Android: En enkelt MMS kan hacke din telefon

Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Først ramte salgskrisen Samsung: Nu sænkes prisen på Galaxy-topmodellerne

Måske troede du, at vi havde set alt inden for 3D-prints: Huse, våben og sågar dele til et kranium hos en hospitalspatient.

Nu har de amerikanske sundhedsmyndigheder så givet grønt lys til, at receptpligtig medicin kan blive fabrikeret via en 3D-printer.

Mere konkret er det medicinen Spritam, der behandler epilepsi-anfald hos børn og voksne, fra medicinalselskabet Aprecia Pharmaceuticals, som kan printes i lag fra en 3D-printer.

Pillen med epilepsi-medicinen bliver opløst i vand som ved den normalt fabrikeret pille, men Aprecia Pharmaceuticals hævder, at 3D-printningen kan øge dosen med op til 1.000 milligram i en enkelt pille fra starten af næste år.

Det skriver The Guardian.

Print dine egne knogler
Spritam bliver dermed verdens første receptpligtige medicin, der er tilladt at producere ved hjælp af en 3D-printer.

Tidligere har de amerikanske sundhedsmyndigheder givet tilladelse til, at der kan 3D-printes proteser.

Den udvikling så vi også i Danmark sidste år på Aarhus Universitetshospital, som du kan læse mere om her.

At 3D-printning er kommet for at blive, er der efterhånden ingen tvivl om. Slet ikke i Kina, som for nyligt har bestemt, at stort set alle landets skoler skal udstyres med en 3D-printer.

It-analysehuset Gartner har spået, at salget af 3D-printere vil runde en million solgte enheder i løbet af 2017 eller 2018.

Læs også:

Kom med til åbningen af Danmarks største 3D-printerbutik: Det kan blive kæmpestort

Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter

Gigantisk 3D-printer bygger 10 huse på en dag

Nok snak. Mere handling. Nu.

Så kort kan frustrationen over manglen på it-studiepladser på landets videregående uddannelsesinstitutioner opsummeres, hvis man spørger administrerende direktør André Rogaczewski fra it-selskabet Netcompany.

Han hæfter sig blandt andet ved, at når nu det endelig ser ud til, at de unge vælger it-uddannelserne til, så kan universiteterne ikke huse de mange de it-interesserede studenter.

“Vi har i flere år råbt op om problemstillingen med, at vi mangler et sted mellem 3.000 og 5.000 it-folk i Danmark, når vi er i 2018. Derfor er det ekstremt frustrerende, at universiteterne ikke kan tage kvalificerede ansøgere på it-uddannelserne,” fortæller André Rogaczewski til Computerworld.

Læs også: Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

“At videnskabsministeren så efterfølgende vil have en snak med it-branchen og universiteterne om problemstillingen, er jo at gå tilbage til ‘start’. Vi har jo snakket om dette mange gange før. Det virker som om, at politikerne ikke forstår den strukturelle udfordring, som Danmark står med,” tordner han videre.

Læs også: Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Vil gerne investere millioner
André Rogaczewski siger til Computerworld, at Netcompany med 120 nyansatte om året, gerne vil spæde til, såfremt universiteterne mangler penge til at huse de mange it-interessede, der altså ikke er plads til på den videregående skolebænk.

“Hvis det ‘bare’ handler om økonomi, er jeg sikker på, at mange it-virksomheder står klar til at medfinansiere uddannelserne. Hos Netcompany vil vi gerne lægge flere millioner kroner i tilskud, hvis vi kan være sikre på, at outputtet bliver godt,” fastslår Netcompany-direktøren.

Han forklarer i den sammenhæng, at selskabet i dag bruger adskillige millioner kroner på at rekruttere de bedst egnede it-folk fra universiteterne. Blandt har Netcompany to folk på lønningslisten, der ikke laver andet end at tage ud på universiteterne for at tale med de studerende om mulighederne i it-branchen.

Ifølge André Rogaczewski står han ikke alene med frustrationen, og han lufter tanken om, at der kan oprettes privat-universiteter med it-leverandør-tilskud, hvis ikke antallet af it-studerende ryger i vejret med det samme.

“At vi mangler 3.000 it-folk, som en undersøgelse fra Dansk Industri bekræfter, er endda stærkt undervurderet, fordi der jo ‘it i alting’ for nu at bruge en kliché,” siger han og fortsætter:

“Og når det tager op mod fem år at uddanne en dygtig software-ingeniør, så skal vi have gjort noget nu og ikke sidde og tale om ting, der er blevet belyst flere gange.”

Direktøren tager tre ladegreb
Helt konkret foreslår André Rogaczewski, at der skal tages tre ladegreb for at få løst udfordringen med for mange it-jobs og for få it-uddannede.

“Først og fremmest skal der jo bare oprettes nogle flere studiepladser. Business casen for Danmark ved at uddanne flere it-folk er jo fuldstændig oplagt. Det skal vi ikke bruge to år på at tænke på,” siger han.

Det andet ladegreb sigter mod at få udenlandske studerende med få år tilbage af deres uddannelsesforløb lokket til Danmark.

“Vi skal have fat i unge studerende, der ikke er blevet gift og har for mange ting, de er afhængige af i deres hjemland. De kan så få tilbudt jobs i danske virksomheder, når de er færdige med deres it-uddannelser,” foreslår Netcompany-direktøren.

Det tredje ladegreb skal give ammunition til en storstilet charmeoffensiv for at få flyttet veluddannede, men arbejdsløse folk over på it-området.

“Vi kan kigge på brancher uden den store job-efterspørgsel og efteruddanne dem et år eller to inden for it-branchen. Det kan være fra uddannelsesforløb, der er nærslægtet med it som eksempelvis flyingeniører, matematikere, fysikere og biologer,” foreslår André Rogaczewski.

Stop nu med nørderiet
Han siger, at et selskab som Netcompany og givetvis mange andre it-virksomheder i Danmark hellere end gerne stiller lokaler, ekspertise og generel hjælp til rådighed i praktikophold, hvis altså nogen skulle føle sig fristede til sådan et brancheskift.

Desuden nævner han, at det er ‘en katastrofe’, at vi i Danmark ikke har en fælles oversigt over, hvor mange uddannede fra specifikke uddannelsesområder, der også får job inden for området bagefter.

For sådan en oversigt kunne være en særdeles brugbar vejviser til politikere og universiteter til at opdage, hvilke jobs vi rent faktisk uddanner folk til.

“Vi skal også have gjort op med at fremstille it-folk som nørder, som om vi stadig er i 1980′erne. Nogle af de de største, smarteste og rigeste virksomheder i verden er altså selskaber som Apple, Google og Microsoft. Det kan åbenbart betale sig at arbejde med it,” siger André Rogaczewski.

Deltag i debatten: Hvordan mener du, at vi får flere folk ind på it-uddannelserne og senere ud på it-virksomhederne? Har du erfaring med alternativer løsninger, så del gerne din viden i det nedenstående debatfelt.

Læs også:

Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”

På lørdag kan amerikanerne og resten af verden se dansk software i aktion, når tv-programmet Mythbuster løber over skærmen på Discovery Channel klokken 20 på amerikansk østkysttid.

For de to mytetestere, Jamie Hyneman og Adam Savage, benytter software fra danske iMotions, når de skal teste myten om, hvorvidt ens bilkørsel bliver påvirket af at have en mobiltelefon i hånden under kørslen frem for at tale over bilens højtaler-system.

Om myten bliver bustet eller bekræftet ønsker iMotions’ stifter og administrerende direktør Peter Hartzbech ikke at udtale sig om på nuværende tidspunkt.

“Det må folk selv se på lørdag. Vi kan simpelthen ikke afsløre resultatet, da vi har indgået en aftale med tv-selskabet,” lyder det fra Peter Hartzbech.

Sådan så Peter Hartzbech ud, da han og iMotions i 2007 vandt Computerworlds Edison Pris.

…og sådan ser han ud i dag.

Årsagen til, at iMotions’ software bliver brugt i Mythbuster-programmet, er, at den i samspil med specielbygget hardware kan bestemme, hvor bilisten kigger hen sammenholdt med de reaktioner, der løber igennem kroppen og de små, grå hjerneceller.

Dermed kan iMotions-softwaren fortælle brugere som mythbusterne noget om, hvilke følelser og reaktioner det vækker i en, når man ser bestemte forhindringer på vejen.

Det kunne eksempelvis være, hvor hurtigt en billist reagerer følelsesmæssigt på, at et barn løber ud på vejbanen eller en cyklist, der lige pludselig drejer ud foran bilen.

Selskabet mistede alt
Tv-programmet blev optaget sidste år i september og markerer på mange måder den danske it-iværksættervirksomhed iMotions comeback til it-verdenen.

For selskabet gik fra blandt andet at vinde Computerworlds Edison-pris i 2007 til at have 55 medarbejdere på toppen, hvorefter drømmen brast i 2011, da selskabet gik konkurs.

“Vi mistede simpelthen alt. Med de allersidste midler, som jeg kunne skrabe sammen, vandt jeg på mirakuløs vis retten til at købe konkursboet, og så stod jeg ene mand med et 300 kvadratmeter stort kontor i Herlev og skulle starte helt fra bunden igen,” forklarer Peter Hartzbech til Computerworld.

Han fortæller, at konkursen blandt andet skyldtes, at virksomheden var vokset til en halvstor størrelse, mens investorerne faldt fra som fluer, da finanskrisen lagde sin skygge over hele verdenen i anden halvdel af 2008.

“Vi ramte også for tidligt i markedet med vores daværende løsning, og den blev ikke skræddersyet hurtigt nok til markedsbehovet,” funderer Peter Hartzbech.

“Det har jeg så lært rigtig meget af sidenhen, hvor jeg igen måtte op og arbejde 90 timer om ugen. For jeg ville have det til at lykkes, og nu har vi tilsyneladende ramt rigtigt efter mange kundedrevne produkt-iterationer,” fortsætter han.

Stanford, Harvard og MIT på kundelisten
Kundelisten tæller i dag prominente amerikanske universiteter som MIT, Yale, Harvard og Stanford.

Faktisk var det relationen til Stanford, der fik iMotions med i Mythbuster-programmet, da det danske selskab henviste folkene fra tv-produktionen til Stanford, så de kunne benytte Stanfords køre-simulator.

Du kan se en trailer for Mythbuster-programmet her.

Efter at have rebootet selskabet er Peter Hartzbech selv for tre år siden flyttet til Boston, hvor blandt andre MIT og Harvard ligger i baghaven, og han var da også med til Mythbuster-optagelserne.

“Boston var det perfekte sted for iMotions at genopbygge vores platform og derved ramme behovet for de ypperste forskningsinstitutioner,” siger iMotions-stifteren.

Han fortæller, at de store amerikanske universiteter bruger iMotions software-platform til eksempelvis at undersøge folk for autisme, skizofreni, Parkinson og Alzheimers sygdom.

“Vores software kan teste, om en person er ved at udvikle Alzheimers fem år tidligere end normalt. Det bliver gjort ved eksempelvis at vise dem de samme billeder flere gange og teste, om billedet kan genkendes ved at fremkalde de samme reaktioner som ved første visning,” forklarer Peter Hartzbech.

Samarbejder med filmbranchen
Selskabet sælger dog også løsninger til mange andre brancher, og det har med trecifrede vækstrater i de seneste fire år rundet en, hvad Peter Hartzbech ikke tøver med at kalde, ‘betydelig tocifret millionomsætning’.

Ifølge erhvervsdatabasen BiQ havde iMotions ved sidste regnskabsaflæggelse en bruttofortjeneste på knap seks millioner kroner. Virksomheden har i dag mere end 30 ansatte, hvoraf de fleste af udviklerne fra den første version af selskabet er blevet genansat i København.

Helt klassisk sælger selskabet også sin software til forsknings- og testlaboratorier, der skal teste forsøgspersonernes følelsesregistre, når de skal finde en knap på en hjemmeside eller finde rundt i et andet software-produkt.

Men også filmbranchen og bilindustrien er nye områder, som iMotions ifølge Peter Hartzbech er ved at få foden inden for døren hos.

“I selvkørende biler skal der jo være et system til at holde øje med, om folk kigger på vejen eller er faldet i søvn. I filmbranchen kan filmselskaberne teste, hvordan folk reagerer følelsesmæssigt på bestemte scener eller slutningen,” lyder det fra iMotions-direktøren.

Vigtigste læring i 11 år
Peter Hartzbech forklarer, at det unikke ved iMotions-softwaren er, at man tidligere måtte sætte op mod seks software-systemer sammen for at kunne trække meningsfyldte reaktioner ud af forsøgspersonerne.

I dag er det nok med én iMotions-platform, som kan lægges ind i op mod 30 hardware-systemer fra forskellige leverandører.

“Den helt store læring er, at vi skal fokusere endnu mere på kundernes behov. Mere er der egentlig ikke i det,” siger Peter Hartzbech.

Set i bakspejlet erkender han, at han i rollen som iMotions-direktør i første omgang var nødt til at bruge for lang tid på at rejse penge i stedet for at være ude hos kunderne.

“Det vigtigste er at bruge tiden på er at sidde med kunderne og forstå deres behov og sælge de ønskede løsninger til dem. Efter 11 år har netop den fulde kundefokus fået os til at ramme målet,” runder iMotions-direktøren af.

Læs også: 

Nej, du bliver ikke til Steve Jobs, fordi du opfører dig som et røvhul

Dansk firma: Vi har fundet afløseren for musen og touchskærmen

I sidste måned offentliggjorde it-sikkerhedsmanden Stefan Esser oplysninger om en 0-dagssårbarhed i Apples OS X-operativsystem via en blog.

Det kontroversielle ved bloggen er, at Stefan Esser ikke først havde informeret Apple om sikkerhedshullet, så it-giganten havde en chance for at få 0-dagssårbarheden lappet i en ruf.

Nu er der så fundet exploit kits, der udnytter den offentliggjorte sårbarhed.

Det skriver Malwarebytes.

Kan overtage din Mac
Udnyttelsen af 0-dagssårbarheden foregår blandt andet ved, at en ondsindet hacker kan tiltuske sig adgang til at få brugsrettigheder på den inficerede Mac.

Det betyder, at vedkommende kan overtage Apple-computeren og dermed slette filer og ændre på computerindstillingerne blandt andre ting.

Malwarebytes rapporterer, at Apple sandsynligvis har kendt til sårbarheden i længere tid takket være en anden sikkerhedsmand, der kontaktet it-selskabet før, at Stefan Esser bloggede om sårbarheden.

Meldinger fra Apple går desuden på, at sårbarheden er fikset i det kommende operativsystem El Capitan, men det findes altså stadig det seneste Mac OS, der kaldes Yosemite.

Tjener selv penge på sårbarhed
En ikke helt ubetydelig krølle på historien er, at der ifølge Malwarebytes på nuværende tidspunkt ikke er nogen effektive måder at beskytte sig mod sikkerhedshullet på – udover at benytte sikkerhedsmanden Stefan Essers software.

Og du husker nok, at Steffan Esser er selvsamme mand, som offentligjorde viden om 0-dagssårbarheden ud til hele nettet inklusiv alverdens hackere uden at fortælle Apple om det.

“Dette introducerer nogle seriøse spørgsmål om etik og interessekonflikter,” konstaterer Malwarebytes.

Det er for øvrigt anden gang på kort tid, at Apple er ramt af en sårbarhed på Mac-computere, da firmware-ormen Thunderstrike 2 for nyligt også møvede sig ind på Apple-styresystemet.

Ifølge PC Magazine blev Thunderstrike 2 delvist fikset i den seneste opdatering til Mac-folket, men der mangler endnu en endegyldig sikkerhedslap.  

Læs også: 
Apple klar med monster-opdateringer med 69 rettelser: Løser sikkerheds-problemer i iOS og OS X

Prøv Apples nye styresystemer: Her er iOS 9 og OS X El Capitan

De mange brugere af Office 365 får nu en række nye funktioner og en ny brugergrænseflade i webudgaven af Outlook.

Samtidig ændrer Microsoft navnet på tjenesten, så Outlook Web App fremover vil blive kaldt ‘Outlook on the web’, skriver selskabet i et blogindlæg.

I forhold til den nye brugergrænseflade skriver Microsoft, at en ny værkstøjslinje nu er tilgængelig på tværs af både mailen, kalenderen og kontakter og opgaver.

Læs også: Ny Microsoft-app skal give Outlook-brugerne hurtigere beskeder

Den nye værktøjslinje giver ifølge Microsoft hurtig adgang til de mest anvendte funktioner – eksempelvis at svare på en mail eller at tilføje en aftale til kalenderen.

Samtidig ridser Microsoft en række ændringer af selve designet op, hvor der blandt andet er blevet plads til et større emne-felt i emailen og større og tydeligere ikoner i kalenderens brugergrænseflade.

Nye funktioner i indbakken
Microsoft beskriver også nogle af de nye funktioner i webudgaven af Outlook.

Blandt dem er nye måder at markere de mange mails i indbakken på, så det bliver nemmere at bevare overblikket.

Du kan nu eksempelvis markere mails i indbakken og sikre, at de altid ligger øverst.

Der er også kommet nye muligheder for at lave mails med visuelle elementer som billeder og humørikoner.

Få vejrudsigten i Outlook
Også i selve kalenderen er der kommet flere nye funktioner, skriver Microsoft:

“En af forbedringerne er en femdøgns vejrudsigt direkte i kalenderen. Ikoner ud for hver enkelt dag giver dig et hurtigt kig på vejrudsigten; klik blot for at se detaljerne.”

Endelig er der kommet nye ikoner til at markere bestemte typer af begivenheder i kalenderen – eksempel et fly for rejser eller kniv og gaffel for en middagsaftale.

Selvom de fleste brugere nok anvender de dedikerede Outlook-apps på de mobile platforme, har Microsoft også gjort det lettere at anvende browserudgaven på eksempelvis en smartphone via outlook.office365.com, hvor brugergrænsefladen nu er mere lig den, man kender fra de forskellige apps.

Ifølge blogindlægget er de nye funktioner og designmæssige ændringer klar nu, hvis man er med i First Release-programmet, og ellers rulles de ud til Office 365-brugerne i den første uge af september.

Læs også:

Ny Microsoft-app skal give Outlook-brugerne hurtigere beskeder

Nu spiller Cortana sammen med Office 365: Det kan Cortana hjælpe dig med

Microsoft klar med nye Office 365-værktøjer: Sådan skal du analysere data

Microsoft på vej med den næste Exchange Server: Her er de store nyheder

De fleste virksomheder har på et tidspunkt fået udviklet en lille simpel applikation, der skulle håndtere et konkret problem udstukket fra forretningen.

Løsningen blev kodet, det gik godt, og som tiden er gået, er der blevet flere opgaver oven i applikationen. Løsningen er ikke længere en simpel lille løsning, men et kritisk element for forretningen.

Sådanne løsninger kan der være en hel del af – og på den måde står man “pludselig” med mange kritiske løsninger.

Hvordan håndterer du drift og vedligehold af disse applikationer? Og hvordan gør du det, samtidig med at du ikke sætter noget over styr for forretningen?

Det får du et par bud på her.

Problemet går ikke væk
Forløbet med, at hurtigt skiftende krav fra forretningen løses efterhånden som de fremsættes, kan de fleste nok genkende.

Det er ikke noget, der bare går væk, og det skal det nødvendigvis heller ikke. Som udgangspunkt bliver et problem jo løst, og der er lavet en løsning, der understøtter forretningen.

Men forretningens krav ændrer sig hurtigt. Derfor skal change requests løses hurtigt.

Har du de nødvendige kompetencer i huset? Det kræver en stor stab at leve op til kravene om kompetence og serviceniveau in-house. Og en stor stab rimer ikke på disse “mindre løsninger”, hvor det kan være en udfordring at nå kritisk masse på den givne teknologi.

Så på et tidspunkt skal du træffe et valg om den videre strategi.

Hvordan skal udfordringen gribes an?
Lad os forestille os, at det handler om en applikation, som salgsteamet har benyttet igennem længere tid, er glade for og har opnået gode resultater med.

Som jeg ser det, er der i virkeligheden kun tre alternativer at vælge imellem:

• Gør ingenting: En aktiv beslutning om “ingenting at gøre” kan sagtens være den rigtige. Det vil betyde, at du benytter de samme ressourcer og det samme supportberedskab, som i dag. Men selvfølgelig er der både fordele og ulemper. For eksempel risikerer IT/Udviklingsafdelingen at lide imagetab ved funktionsstop. “Det var jo deres valg”.
• Genimplementere løsningen: Teknisk vil det være muligt at tilpasse standardsystemet til applikationen.
• Etablér et Application Management setup (AMS): Det tredje alternativ er at etablere det setup, som applikationen har behov for, for at leve op til de krav forretningen stiller. Med andre ord, på en sådan måde, at der er udviklingsressourcer, og at svartider, båndbredde og kompetencer opretholdes i nødvendig grad. Det vil i de fleste tilfælde kræve et samarbejde med en ekstern partner.

Hvordan beslutter du den rigtige løsning?
Hvor gerne jeg end ville pege på en patentløsning, er der ingen. Der er fordele og ulemper ved alle tre tilgange, og du er nødt til at bruge lidt tid og kræfter på at finde ud af, hvilken vej der er bedst i lige netop din situation.

Et godt råd er altid at starte med at sætte tal på.

Her er derfor tre hovedområder, du som minimum skal gennemgå for at skaffe et solidt beslutningsgrundlag.

1. Hvor meget værdi skaber applikationerne for forretningen?
Hvad sker der hvis applikationen ikke kan bruges i 1 time, 1 dag, 1 uge – 2 måneder?
Få forretningen til at sætte tal på. Er det ikke muligt for forretningen at komme med disse tal, så forsøg selv at estimere det og præsenter resultatet for forretningen for at få en respons.

2. Hvad er omkostningen i dag?
Hvor mange timer har I brugt på vedligehold og udvikling de sidste par år?
Kan du se nogle omkostninger i fremtiden – de næste 1-3 år, opgraderingskrav, funktionalitetskrav etc?

3. Hvilken service har du i dag?
Hvis der forekommer en kritisk fejl, hvor hurtigt kan du så få den rettet?
Har du nogen, der proaktivt overvåger, om din løsning risikerer versions-udfordringer i den kommende tid?

Hvad er den rigtige løsning?
Når du har tallene kan du foretage en (relativ) simpel cost/benefit-beregning af de tre alternativer.

Giver applikationen ikke tilstrækkelig forretningsmæssig værdi til at bære yderligere investeringer, giver det heller ikke mening at tænke på vedligehold eller andet. Vælg “Gør ingenting”.

Er applikationen funktionsmæssigt meget tæt på et 1-1 match i forhold til forretningens krav? Så er omkostningen ved at flytte over i et standardsystem minimal. Vælg “Genimplementér løsningen”.

Er ingen af de to alternativer optimale for dig? Vælg “Etablér et Application Management setup (AMS)”.

Overvej om du kan klare det selv, eller om det giver mening at kigge på et eksternt samarbejde.

Husk, at uanset hvad, så er din væsentligste opgave at fjerne den usikkerhed fra både it-afdelingen og forretningen, som uvisheden om en kritisk applikations fremtid og ydeevne indebærer.

Og dét er ikke en opgave, der forsvinder, hvis man kigger væk.

10 milliarder dollars – eller hvad der svarer til omkring 68 milliarder danske kroner.

Det er den pris, Microsoft har måttet betale for, at daværende CEO Steve Ballmer i 2013 besluttede at købe finske Nokia.

Beløbet lød dengang på omkring 40 milliarder kroner, men Ballmers investering skulle vise sig at blive langt dyrere.

Nuværende Microsoft-direktør, Satya Nadella, har nemlig efterfølgende nedskrevet værdien af Nokia med op til 95 procent.

Han har samtidig erkendt, at opkøbet reelt var en fejl, fordi Microsofts satsning på mobilmarkedet aldrig er blevet til det, der skulle retfærdiggøre investeringen i Nokia.

Microsoft har meddelt, at der i finansåret 2015 har været nedskrivninger, integrations-omkostninger og omstrukturerings-omkostninger for samlet set 10 milliarder dollars.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Computerworld. 

I juli meddelte Nadella, at 7.800 mand i mobil-divisionen skal afskediges, og samtidig blev værdien af Nokia nedskrevet med 7,6 milliarder dollar.

Microsoft skal nemlig i mindre grad være en mobilproducent og i stedet fokusere på at skabe den bedst mulige software og de bedste tjenester, lød forklaringen fra Satya Nadella – læs mere om det her.

Læs også: Microsoft fyrer Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi på trapperne

Den samlede regning er dog ifølge artiklen hos Computerworld.com på hele 10 milliarder dollars, når man lægger alle udgifterne sammen – herunder blandt andet også “udgifter til fratrædelsesordninger og nedskrivninger af visse aktiver, der hænger sammen med omstruktureringerne.”

Samtidig har der også været betydelige udgifter til integreringen af Nokia i Microsoft, hvilket altså i det store hele har været spildte penge.

Så lidt fylder Windows Phone
Selvom Microsoft altså allerede har mistet omkring 68 milliarder kroner på købet af Nokia og fremover i højere grad vil fokusere på software frem for hardware, er det ikke planen at stoppe produktionen af egne smartphones helt.

I stedet mener Satya Nadella, at Microsoft skal blive bedre til at regne ud, hvor mange telefoner og modeller, det kan betale sig at producere og til at ramme de rigtige prisniveauer med telefonerne, har han tidligere forklaret til Wall Street Journal.

I Gartners opgørelse over det globale smartphone-salg i første kvartal i år lå Windows Phone på blot 2,5 procent mod 2,7 procent året før.

Førstepladsen gik stadig til Android med en global markedsandel på 78,9 procent ifølge Gartner, mens Apple på andenpladsen lå på 17,9 procent i kvartalet.

Læs også:

Microsoft fyrer Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi på trapperne

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

I Windows 10 er startmenuen kommet tilbage, og designet er en blanding af det, vi kender fra Windows 7 og 8.

Der er mange muligheder for selv at bestemme, hvordan din startmenu skal se ud – langt flere end du havde i både Windows 7 og 8.

Herunder er en video, hvor vi gennemgår de muligheder, du har for at ændre udseendet af startmenuen.

Du kan læse vores fulde anmeldelse af Windows 10 her, og du kan få nogle gode råd til, hvordan du starter godt med Windows 10 her: 10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10

1. Du kan tilføje ikoner ved at trække dem fra “Alle apps” eller ved at højreklikke på et ikon og trykke “tilføj til start”.

2. Du kan ændre størrelse ved at højreklikke på ikonet.

3. Du kan slå Dynamisk felt til/fra ved at højreklikke på ikonet.

4. Selve startmenuen kan forstørres eller formindskes ved at tage fat i kanterne af startmenuen, som var det et almindeligt program.

5. Vil du have startmenuen til at fylde hele skærmen ligesom i Windows 8, så gå ind i Indstillinger > Personlig Tilpasning > Start, og vælg “Brug fuld skærm til Start”.

6. Under samme indstillinger kan du ændre hvilke mapper, som skal ligge under din startmenu. 

7. Hvis du vil ændre farverne på startmenuen, så gå ind under Indstillinger > Personlig Tilpasning > Farver.

8. Alt hvad du ændrer ved startmenuen, kan ses både, når du bruger den på skrivebordet og som tablet.

Har du andre tips til Windows 10? Del dem gerne i kommentarfeltet.

Læs også: Vil du have en helt frisk Windows 10-installation? Så skal du gøre det på denne måde