Category Archives: computer

Datatilsynets afgørelse af sagen om det store hackerangreb mod CSC er netop offentliggjort, og det er ikke rar læsning for Rigspolitiet, der er den dataansvarlige myndighed. 

Ved hackerangrebet fik de kriminelle blandt andet adgang til Schengen-registret og 1,2 millioner oplysninger, data fra kørekort-registret og CPR-registret.

Det kunne lade sig gøre, fordi it-sikkerhedsniveauet hos Rigspolitiet slet ikke var godt nok.

Hovedpointerne i kritikken af Rigspolitiet er:

•    at Schengen-informationssystemets drift var utilstrækkeligt adskilt fra andre dataansvarliges informationssystemer og services. 

•    at sikkerheden omkring Schengen-informationssystemet var utilstrækkelig på grund af omfattende deling af IT-systemmæssige ressourcer som mainframe, LPAR, operativsystem, disksystem og RACF med andre dataansvarlige.

•    at Schengen-informationssystemet blev driftet i en mainframe, som ikke var isoleret fra internettet.

•    at Schengen-informationssystemet blev driftet i mainframen i en LPAR, hvortil der helt unødvendigt var adgang for alle fra det åbne internet til en aktiv webserver, som tjente en anden dataansvarligs driftsmæssige behov.

•    at de netværksmæssige sikkerhedsforanstaltninger omkring Schengen-informationssystemet var utilstrækkelige, fordi sikkerhedsforanstaltningerne var delte/fælles med andre dataansvarlige og var blevet indrettet efter disse andres driftsmæssige behov.

•    at filer med udtræk af data i Schengen-informationssystemet lå lagret, efter at filerne havde opfyldt deres formål.

Blandt de specifikke problemer er blandt andet:
I stedet for at have en isoleret mainframe til at håndtere de personfølsomme data, brugte man en lokal partition på en af CSC’s mainframes, som også havde tre andre lokale partitioner med andre systemer fra andre dataansvarlige og blandt andet fungerede som webserver for Moderniseringsstyrelsen. 

En webserver som skulle vise sig at blive hackernes adgangsdør til hele mainfraimen.

Det er en praksis, som Datatilsynet gentagne gange beskriver som “uforsigtig”, inden de skriver at Rigspolititet “…helt unødvendigt” har  “eksponeret Schengen-informationssystemet for at hackerangreb fra internettet.”

Delte firewall og IDS
Når filen med udtrækket fra Schengen-informationssystemet og filen med RACF-databasen i det hele taget kunne komme ud af systemet, skyldes det blandt andet “…at firewall-clusteret , som skulle beskytte mainframen og informationssystemerne herpå, herunder Schengen-informationssystemet, var en sikkerhedsforanstaltning, som Rigspolitiet delte med andre dataansvarlige.” 

Af hensyn til de andre dataansvarlige behov, var nogle indstillinger i firewall-clusteret sat mindre end optimalt, så det “…de facto tillod adgang til mainframen fra internettet for alle.”

Heller ikke denne praksis ser man på med milde øjne i Datatilsynet:

“Rigspolitiet har således delt netværksmæssige sikkerhedsforanstaltninger med andre dataansvarlige. Ved at gøre det har Rigspolitiet reelt etableret et unødvendigt lavt beskyttelsesniveau mod trusler fra internettet, ligesom det har bevirket, at Rigspolitiets forsvar i dybden af Schengen-informationssystemet reelt er blevet undergravet.”

Gamle filer lå og flød
Et andet kritikpunkt er, at de filer, som blev brugt til konsistenscheck med den tilsvarende database i Strasbourg, aldrig blev slettet, men lå tilgængelige på det delte filsystem, som andre dataansvarlige og hackere altså kunne skaffe sig adgang til.

Alt i alt konkluderer Datatilsynet, at “…den manglende efterlevelse af persondatalovens § 41, stk. 3, og Schengen-konventionens artikel 118 (1) b), c) og d) overordentlig kritisabel.”

Måske er andre databaser hacket
Det er muligt, at en række af politiets andre databaser også er blevet ramt af hackere med samme fremgangsmåde som i CSC-sagen.

Datatilsynet hæfter sig nemlig i afgørelsen ved, at konklusionerne om overholdelsen af persondatalovens § 41, stk. 3, “…tilsvarende gør sig gældende for Rigspolitiets andre informationssystemer, som blev driftet på mainframen, heriblandt Kriminalregisteret, Pasregisteret, Kørekortregisteret og Index-registeret.”

Læs også:

Rigspolitiet erkender brøler: Her fejlede politiet ved det store CSC-hack

Så ringe er politiets it-systemer: Ansætter spilder 45 minutter om dagen på bøvl

Den danske it-iværksætter-virksomhed Soonr er blevet opkøbt for et ukendt beløb af det amerikanske it-firma Autotask, der laver cloud-baserede business management-løsninger.

Soonr har siden 2005 udviklet en Dropbox-lignende cloudløsning, der især henvender sig til erhvervskunder.

Ifølge Steve Ray Boye, der er teknologichef i Soonr og var med til at stifte virksomheden tilbage i 2005, har Autotask haft et ønske om at udvide sin produktportefølje med en fildelings og -synkroniseringstjeneste. 

“I den forbindelse snublede de over os. Vi er i den situation, at vi har været ekstremt stærke på teknologien, men meget svage på salg- og marketing. De har til gengæld haft en meget stærk salg- og marketingsafdeling, så det er et ret godt match,” siger han.

Utålmodige investorer
Soonr har gennem årene modtaget investering fra store virksomheder som Intel, Cisco og investeringsfirmaet Highbar Partners, og ifølge Steve Ray Boye har investorerne gennem de seneste år været interesseret i at lave en exit.  

“Vores investorer var efterhånden blevet lidt lange i skægget. De ville da sikkert have været villige til at supporte os nogle år endnu, men det var et godt tidspunkt for alle parter. Virksomheden har eksisteret i 10 år nu, og det har været en lang rejse for os. Det er meget rart, at jeg nu ved, hvornår der kommer løn i næste måned. Sådan har det ikke altid været gennem de seneste år,” siger han. 

Det lyder lidt som om, at der har været et pres for, at der skulle ske et salg? 

“Ja, gennem de seneste tre eller fire har år har der været et ønske om, at det var på tide, at der enten kom et salg eller en fusion,” siger han.

Soonr har befundet sig i et marked med hård konkurrence, hvor konkurrenterne har heddet Dropbox, Microsoft, Google og Box. 

Her har Soonr forsøgt at differentiere sig ved at satse på erhvervssegmentet, men ikke desto mindre har det været en hård kamp mod konkurrenter med væsentligt flere midler tilrådighed.

“Hvis du kigger på vores konkurrenter, så har deres investorerer skudt 20 – 30 millioner dollars i dem, og det betyder, at de har haft mulighed for at eksekvere ting på et langt større plan, end vi har. Her har vores investorer været mere tilbageholdende og ikke haft samme ønske om at hoppe i med begge ben,” siger han.

Ingen konsekvenser for danske ansatte
Soonr blev i 2005 stiftet af Steven Ray Boye, Lars Gunnersen og Martin Frid-Nielsen.

Steven Ray Boye og Lars Gunnersen fortsætter i virksomheden efter salget, mens Martin Frid-Nielsen stoppede i virksomheden sidste år. 

Soonr har hovedkontor i San José i USA, mens produktudviklingen er foregået i virksomhedens danske afdeling samt i en udviklingsafdeling i Slovakiet.

Ifølge Steve Ray Boye vil salget ikke have negative konsekvenser for Soonrs danske afdeling, hvor der i øjeblikket er 16-17 ansatte. 

“Vi fortsætter som før i Danmark, og vi vil formodentligt gradvis få tilført flere midler, fordi der er en forventning om, at vi fordobler antallet af brugere inden for det næste halve års tid,” siger han.

Læs også:

Danske iværksættere satser stort i cloud-kamp mod Dropbox 

Dansk it-udvandrer: Sådan er der i Silicon Valley

Når du står nede i telebutikken og skal vælge ny telefon, så vil du kun blive præsenteret for tre forskellige systemer: iOS, Android og Windows Phone – og ofte ender valget kun på en af de første to.

Dertil kommer selvfølgelig Blackberry, men de sælges til – og købes ofte kun af virksomheder.

Men der findes andre alternativer, hvor tre er nævneværdige: Firefox OS, som er begyndt at rulle ud i u-lande på meget billige telefoner, Sailfish OS, en videreudvikling af MeeGo, et gammelt Nokia-system.

Rosinen i pølseenden er Ubuntu for Phones, udviklet af Canonical, som også står bag Linux-distributionen Ubuntu.

Vi har testet de to sidstnævnte, Sailfish OS på en JollaPhone, og Ubuntu for Phone på en Equarius 4,5E fra spanske bq.

Begge telefoner kan fint erstatte din telefon, hvis du ikke har de store krav til apps eller lignende. Du kan installere mange Android-apps på Jolla-telefonen (Sailfish OS), men det er uden for Googles Play Store. Foto: Morten Sahl Madsen

Sailfish OS på en JollaPhone
Da Nokia tilbage i 2010 valgte at lave Windows Phones og droppe sit egetudviklede MeeGo-system (i samarbejde med Intel), var det ikke alle, som var tilfredse.

En lille gruppe Nokia-ansatte så Windows Phones som et dårligt valg og forlod Nokia.

Du kan her læse et længere interview med Co-founder af Jolla, Mark Dillon, som blandt andet startede Jolla for at kæmpe mod “Onde Google.”

Sailfish OS opstod derfra. Et system bestående af swipes fra sider og kanter, og som bygger på linux, hvilket betyder, at du med lidt pilleri kan få den til at køre Android-apps – dog ikke fra Google Play, hvilket åbner voldsomt op for chancen for malware.

De mange swipes giver en lidt rodet, men noget anderledes måde at benytte systemet på.

Din startskærm består ikke af dine app-ikoner, men i stedet små “vinduer” ind til de apps, som du har kørende lige nu. Det er en smart og alternativ løsning, som virker meget brugbar, og er du i en app, og vil tilbage til start, så swiper du bare fra den ene side.

Generelt er de mange swipe-metoder en god måde at navigere rundt på, men det er samtidig alt andet end intuitivt at arbejde med. Der er ikke nogen form for indikation på, hvordan du skal bevæge dig rundt.

De fleste kan tage en iPhone eller Android telefon op og benytte den med det samme, selvom de ikke kender systemet. Det kan du ikke med Sailfish.

Vi har flere gange endt et sted i systemet, hvor vi klaustrofobisk har swipet til alle sider for at komme tilbage. Når du har lært det, så fungerer det dog meget godt.

Imens at Jollas egen telefon, Jolla Phone, er ved at være uinteressant, alene på grund af, at den kom ud tilbage i 2013, så er systemet i fuld fart.

Jolla er netop blevet splittet op i to forskellige virksomheder, hvor den ene vil bygge hardware, imens den anden vil fokusere på at sprede Sailfish OS. Senest har Jolla fået gang i et stort samarbejde med et indisk smartphonefirma, hvor Sailfish OS vil være at finde i stedet for Android. Og snart er der en version 2.0 på vej.

Ligeledes er Jolla på vej med en tablet, Jolla Tablet, som virker meget interessant.

Ubuntu for Phone til venstre, Sailfish OS på en Jolla Phone til højre.

Der findes skam stadig apps til Ubuntu Phone, og du kan endda få fat i en vaskeægte Terminal, som du kender den fra Ubuntu. Foto: Morten Sahl Madsen

Ubuntu for Phones på en bq Equarius 4.5E
Ubuntu for Phones er et styresystem, som har været på vej i et par år.

Firmaet bag Linux-distroen Ubuntu har længe ville udvide Ubuntu til telefoner, og for to år siden forsøgte Canonical at bygge Ubuntu Edge igennem Kickstarter – en telefon med vanvittige specifikationer og evnen til at virke som en fuldt fungerende computer, så snart at du satte en computerskærm, mus og tastatur til telefonen.

Det lykkedes ikke dengang. I stedet videreudviklede Canonical på styresystemet, og i dag – to år senere – begynder vi nu at se de første telefoner på markedet med Ubuntu for Phone.

Vi har set systemet på en telefon fra det ret ukendte spanske smartphoneselskab, bq, som er en low end-telefon, produceret til udviklere for at de kan udvikle til systemet.

Ubuntu for Phones er meget anderledes end iOS og Android. I stedet for skriveborde fyldt med apps, finder du i stedet faner, som har hver sin egenskab.

En har en samling af apps – hovedsageligt web-applikationer indtil videre – en har nyheder og lokalitetsbestemte widgets, en har musik og film og så videre. Hvis du kan huske HTC’s UI fra den ti år gamle HTC DIamond-telefon, så har du en ide om, hvordan det virker.

Trækker du fingeren ind fra venstre side, finder du en sidebar, som du nok kender fra Ubuntu-systemet på desktop, og swiper du ind fra højre, skifter du mellem dine igangværende applikationer. Alt i alt en smart løsning, som ligger godt til enhåndsbrug.

Apps henter du fra Ubuntu-butikken, som endnu er eget tom, men det er at forvente på et system, som reelt set stadig er i udviklingsfasen.

Skal du købe en Ubuntu-telefon? Vi ville ikke gøre det. Der er det stadig for meget en udviklertelefon. Men Ubuntu For Phones er på vej til noget, som måske kunne blive spændende.

Canonical arbejder på et softwaresystem, som betyder, at hvis telefonen er stærk nok, så kan den omdannes til en fuldt fungerende computer med Ubuntu-systemet – som kan køre alle de programmer, som en almindelig Ubuntu-PC kan.

Kort glimt af fremtiden: Din Windows-telefon kan fungere som en fuld computer

Dér er vi ikke endnu. Der er simpelthen ikke nogen producent, som har produceret en stærk nok telefon, og som har installeret Ubuntu for Phones på den.

Det er lidt det samme, som Microsoft nu håber på at kunne med “Continuum for Phones” på sine Windows Phones. Hvis det da nogensinde bliver til noget. 

Vi vil ikke til at konkludere på vegne af dig, om du skal købe en Ubuntu- eller Sailfish (Jolla)-telefon.

Begge er meget anderledes systemer, som forsøger at distancere sig på et marked, hvor de to giganter, iOS og Android, æder markedet. Senest kan vi se, hvordan selv store Microsoft i den grad har nedskaleret forventingerne til, at Windows Phone skal blive en succes. I hvert fald ændres der radikalt taktik. 

Hvilket system bruger du, og kunne du finde på at gå over til et system som Sailfish eller Ubuntu for Phones?

Læs også: Mobiler som desktopcomputere bliver kæmpestort – nu går kampen i gang om at komme først

Jeff Smith, IBM’s CIO, fortæller i en lækket, intern video til firmaets medarbejdere, at han har store planer om at købe op til 200.000 Apple-computere om året til sine ansatte.

Det skriver Macrumors.com.

I videoen, som indtil videre ikke er tilgængelig i fuld længde for folk uden for IBM, fortæller Smith, at han over nogle drinks havde diskuteret en mulig aftale med Apple’s CIO, Niall O’Connor.

” …jeg spurgte ham: ‘Hvor mange køber jeres største kunde?’ Han svarede, at de køber omkring 25.000 MacBooks om året. Så sagde jeg, at vi vil købe mellem 150.000 og 200.000 om året. Så sagde han: ‘Jeff, det er en fantastisk idé! Vi kommer i næste uge. Tag hele dit hold med.’ Og det gjorde de.”

IBM vil måske udvide igen
Tanken om at IBM skal købe op til 200.000 Macs hvert år virker måske lidt mystisk mindre end et år efter, at firmaet i 2014 reducerede sin medarbejderstab med 12 procent til cirka 380.000 ansatte over hele verden.

Men firmaet har tidligere i år meldt ud, at man vil ansætte flere nye softwaredesignere.

Læs også: IBM klar til at masseansætte 1.000 nye medarbejdere

Væk fra kineserne
Hidtil har medarbejdere hos IBM som udgangspunkt  arbejdet på kinesiske Lenovos Thinkpads, men de kan måske blive helt udfaset, hvis det står til Apple.

I videoen gengiver Jeff Smith en samtale imellem Apples CEO, Tim Cook, og IBM vice president Fletcher Previn.

“Fletcher sagde, at mellem 50 og 75 procent af medarbejderne ville vælge Mac, og Tim spurgte: ‘Hvad med den sidste del?’ Han vil selvfølgelig gerne op på 100 procent.’”

Mystisk afvisning
Skiftet til Apple er logisk i betragtning af det tætte samarbejde, som de to firmaer har omkring udviklingen af erhvervsløsninger til iPhones og iPads. 

Noget tyder nemlig på, at IBM har planer med de Apple-computere, IBM måske vil købe, og som Apples O’Connor ikke umiddelbart var helt tryg ved.

Læs også: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale – IBM satser fuldt ud på iOS

Før han satte tal på, hvor stort indkøbet skulle være, luftede Smith tanken om  “… tilbyde dem til alle dem, der kan bruge dem.” 

Den tanke var Apples O’Connor ifølge Macrumors.com ikke særligt imødekommende over for. Ifølge Jeff Smith svarede Apples CIO, “… Vi lukker aldrig nogen ind.  Du ved godt, at vi simpelthen ikke gør den slags.”

Den afvisning og den noget krypiske formulering har måske sin forklaring i de forudgående dele af videoen, som ikke er offentligt tilgængelig endnu.

Windows 10 er over os, men der kan gå flere uger, før det bliver din tur i opgraderingskøen.

Det er lang tid for nogle, og hvis du ikke kan vente, så kan du med fordel hente Microsofts ISO-fil, som du finder via denne artikel.

Og har du hentet ISO-filen, kan du installere Windows 10 med det samme.

Du skal bare huske, at du skal vælge at opgradere og ikke lave et USB/DVD-medie med ISO-filen. hvorefter du kan lave en “clean install” – en reinstallering.

Gør du dette, så kan du ikke drage nytte af din gratis “opgradering” fra Windows 7/8.1, da du reelt set ikke opgraderer, men i stedet installerer Windows 10 – og det kræver en Windows 10-kode, som du endnu ikke har.

Vi har samlet billeder af installationen herunder. Følger du billederne, så skal du nok kunne installere Windows 10 ved hjælp af ISO-filen. Husk selvfølgelig at have en relativ frisk backup af dine filer, inden du installerer.

Download ISO-filen, og tryk på den. I “Denne Computer” vil du finde installationsmediet, som du åbner.

Når du har åbnet ISO-filen, skal du trykke på Setup-filen, hvilken starter installationen.

Derefter spørger installationen om, hvorvidt den skal hente yderligere opdateringer til Windows 10 i samme omgang. Dette er en smart handling at sige ja til.

Herefter begynder installations-programmet at hente. Dette kan tage lidt tid.

Derefter skal du godkende Microsofts UELA.

Derefter henter den yderligere opdateringer. Tålmodighed er en dyd.

Her kan du så vælge, hvordan du vil installere Windows 10 og hvor mange filer, du vil have med over fra dit gamle system til det nyet.

Trykker du på “Angiv hvad du vil beholde”, får du denne menu. Her kan du udpege hvilke typer filer, som du vil beholde.

Billedet går fullscreen, og installationen begynder. Dette tager tid, og din computer vil genstarte et par gange. Giv den tid. For os her på Computerworld har det taget alt mellem en time og fem timer at installere.

Læs også: Vil du have en helt frisk Windows 10-installation? Så skal du gøre det på denne måde

Læs også: Kan du ikke hente apps i Windows 10′s butik? Så prøv dette lille trick

Læs også: 10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10

I første omgang forklarede Microsoft, at HoloLens – Microsofts kommende futuristiske, holografiske brille – ville komme i løbet af Windows 10′s levetid.

Eftersom Windows 10 potentielt set er den sidste Windows-version, så er det jo fra i dag til verdens undergang.

Læs også: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Men nu kommer Microsoft med et reelt tidspunkt for den første lancering af HoloLens-brillerne: Nemlig inden for et år. En noget mere håndgribelig tidshorisont.

Du skal dog ikke forvente, at du kommer til at kunne bruge brillerne til at bygge slotte eller grave kul i Minecraft eller spille Halo med dem, selvom det ser imponerende ud.

I stedet bliver den første version af HoloLens rettet ene og alene mod udviklere og virksomhederne.

Det fortalte Microsofts CEO, Satya Nadella, i et tv-interview med BBC i weekenden.

Microsoft er altså mere interesseret i virksomhedsapplikationer til HoloLens end spil og gøgl til forbrugere.  

Dog kan du stadig forvente, at du en dag vil kunne spille spil med de imponerende briller. Microsoft købte Mojang, firmaet bag Minecraft, for netop at kunne vise det frem med HoloLens.

Ligeledes var HoloLens en stor del af Microsofts E3-lancering.

Store muligheder for virksomhedssoftware
At Microsoft sigter efter virksomhederne, virker til at være et smart træk.

Oculus Rift og Vive Headsettet fra Valve og HTC bruger virtuel reality i stedet for hologrammer og er langt mere rettet mod netop spil og underholdning. De trækker simpelthen brugeren ind i spilverdenen, hvorimod HoloLens trækker den digitale verden ud i vores.

Ligeledes har de applikationer, som har været vist frem til journalister, oftest været rettet mod praktiske funktioner. Blandt andet hvordan man kan gennemføre Skype-opkald, hvor begge parter kan interagere med hinanden.

Ved Build i San Francisco i år fik Computerworld mulighed for at prøve brillerne som det eneste danske medie, og brillerne er et imponerende, men endnu ufærdigt stykke hardware.

Blandt andet er synsfeltet, hvor hologrammerne danser rundt, for lille.

Du kan læse mere om vores møde med HoloLens her:

Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Læs også: Stor overraskelse fra Microsoft: kommer med avancerede hologram-briller

Min seneste klumme handler om mikrobølgeovne som støjkilder. Her er der tale om apparater, som ikke har til formål at udsende stråling, men som støjer som en konsekvens af deres operation.

Det skal i parentes nævnes, at jeg ikke var specielt imponeret over min mikrobølgeovns evne til at minimere mængden af RF-energi, der undslipper. Jeg overvejer, om jeg skulle besøge mine naboer sammen med lidt målegrej for at se, om det er en tendens, eller om min ovn er specielt elendig. Måske en kommende klumme værd?

I denne klumme vil jeg beskæftige mig med apparater, som har til formål at udsende stråling –  altså apparater, som på samme måde som wifi benytter ISM-båndene til at transmittere data.

Det mest oplagte eksempel kan du sikkert finde adskillige eksempler af på dit eget skrivebord: Bluetooth.

Et liv fyldt med Bluetooth
Min stationære computer står på mit skrivebord, og til den benytter jeg trådløst keyboard og mus. Kommunikationen mellem enhederne foregår ved hjælp af Bluetooth. Min telefon er sjældent langt væk, og den benytter også Bluetooth.

Jeg er overgået fra tobak til damp, og som en rigtig nørd er jeg selvfølgelig gået all-in og har valgt en model, som sender statistikker om effekt, modstand, længde af de enkelte sug og så videre til min mobiltelefon. Via Bluetooth, selvfølgelig.

Min wifi-router står på bordet lige ved siden af, og i praksis har jeg dermed placeret adskillelige støjsendere lige op ad mit wifi-accesspunkt.

Sådan fungerer det
Lad os kigge lidt på, hvordan Bluetooth transmitterer data.

I modsætning til wifi, hvor en fast frekvens vælges før transmission, benytter Bluetooth en teknik kaldet “frequency-hopping spread-spectrum”, hvilket vil sige, at der hele tiden skiftes mellem mange smalspektrede kanaler.

En kanal for Bluetooth er kun 1 MHz bred, og der er i alt 79 kanaler spredt over 2,4 GHz ISM-båndet. Skiftene mellem kanaler, kaldet hops, foregår efter en pseudo-random algoritme med helt op til 1.600 hops i sekundet.

Denne teknik er mindre båndbredde-effektiv end wifi og kan dermed ikke tillade nær så høje data hastigheder. Til gengæld gør teknikken Bluetooth meget robust overfor smalspektret støj.

En hyggestund med spectrum analyzeren giver mulighed for at kigge på, hvordan det ser ud i den fysiske verden (=mit kontor).

Figur 1: Wifi blandet med Bluetooth på 2,4 GHz ISM-båndet. Wifi-signalet er 20 MHz bredt, og Bluetooth-signalerne er alle de små 1 MHz spikes.

Figur 1 er et surface plot, som viser et spektrogram, hvor jeg sampler 2,4 GHz ISM-båndet cirka hvert 10. sekund i en halv times tid. Bemærk, at jeg har rettet antennen mod Bluetooth-enhederne for at fremhæve støjen. I virkeligheden ser det ikke helt så slemt ud.

Bluetooth laver alle de smalspektrede spikes, og det er tydeligt, at der ikke er nogle kanaler, som er fri for denne slags forstyrrelse. Til sammenligning viser jeg i figur 2 samme måling for 5 GHz båndet, hvor Wifi-signalet har det hele for sig selv.

Figur 2: Ingen forstyrrende teknologier på 5 GHz-båndet i mit hjem. Springet i frekvens skyldes, at jeg foretog et kanalskifte under målingen.

Hvad gør det så ved dine datapakker?
Bluetooth dræber ikke dit wifi-link på same måde, som en mikrobølgeovn kan gøre det. Der er mere tale om en “mild irritation”, som under visse omstændigheder kan udvikle sig til noget værre.

Hvis vi betragter latenstiden for linket på samme måde som i klummen om mikrobølgeovne, kan vi se effekten. Men lad mig først vise, hvor godt det kan se ud – når man bruger LAN.

Hvis vi ser godt efter på figur 3, kan man lige ane en linje i bunden af plottet. Det er latency målt mellem min pc gennem en switch til min server. Under et millisekund og stort set ingen jitter. Lækkert!

Figur 3: Til reference, latencyplot for LAN

I figur 4 kigger vi nu på samme måling genem Wifi-linket. Under målingen streames der en film, og samtidig har jeg et torrentprogram kørende for at generere trafik over linket.

Figur 4: Latencyplot for 2,4 hhv. 5 GHz Wifi, 1 meter mellem AP og klient i begge tilfælde

Man ser tydeligt, at “baseline”-latenstiden for det første er cirka 5 gange så høj, som for ethernet, og dernæst at der er masser af jitter.

Der tabes iøvrigt også et par pakker i løbet af testen. Ser vi på 2,4 versus 5 GHz er det tydeligt, at der er langt mere jitter på 2,4 GHz, hvilket skyldes alle de ‘spikes’, jeg viste på frekvensplottet ovenfor.

Når der forekommer en kollision som følge af, at wifi og Bluetooth simultant transmitterer på en bestemt frekvens, koster det typisk en CRC-fejl på wifi-pakken, der så må retransmitteres (det er det, som giver det kortvarige spring i latency).

Figur 5: Wifi-linket kan provokeres til at skifte til en anden kanal, hvis støjen på den nuværende kanal generer.

Bliver wifi-linket tilstrækkelig ‘irriteret’, hænder det, at wifi-linket skifter kanal som vist på spektrogrammet i figur 5.

Det hjælper bare ikke, når støjen stammer fra Bluetooth eller lignende teknologier, da de jo bruger hele frekvensspektret.

Dernæst er konsekvensen af et kanalskifte, at de aktive klienter som minimum oplever et burst i jitter eller momentant pakketab.

Og i værste fald – hvis klienten er af lidt ældre type – betyder kanalskiftet, at linket tabes og klienten må genassocieres med wifi-routeren. Dette kan være voldsomt irriterende, da det opleves af slutbrugeren som om, at wifi-linket er totalt ustabilt.

I disse tilfælde kan det vise sig at være nødvendigt at tvinge Wifi-routeren til at benytte en enkelt kanal.

Denne type støj kommer i øvrigt ikke kun fra Bluetooth. Der er masser af teknologier som benytter 2,4 GHz ISM-båndet. Blandt andet DECT-telefoner, tyverialarmer, radiostyrede biler og fly.

Mine råd til dig som bruger er:

• Er du gamer, brug LAN! Latency er bare bedre på LAN, og for en gamer er lav latency altafgørende, så der er ingen grund til at give dine modstandere en konkurrencefordel.
• Har du behov for overførsel af store mængder data mellem klienter i dit hjem (f.eks. mellem NAS og PC), brug LAN! Selv om et wifi-link påstås at være f.eks. 1.000 Mbps, er throughput en helt anden sag. I praksis skal du sjældent regne med mere end 300-400 Mbps reelt throughput. Det slår et Ethernet-link let!
• Almindelig brug: E-mail, surf, facebook, streaming og så videre fungerer fint over wifi, så hvis du ikke har specifikke problemer med rækkevidde eller lignende, så er det her, hvor wifi er den optimale løsning

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at supermagterne USA og Kina har et temmelig anstrengt cyber-forhold til hinanden.

Nu kommer det frem, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA i fem år har bygget et kort over succesfulde kinesiske hackerangreb mod private firmaer og offentlige mål.

Omkring 600 virksomheder eller offentlige organisationer som det amerikanske forsvar har oplevet, at kinesiske hackere har været forbi og stjålet data.

Det skriver nyhedsmediet NBC, som har fået udleveret kortet fra en hemmelig kilde i NSA.

Forretningshemmeligheder og forsvarsdata
Kortet er opbygget med røde prikker, der symboliserer et succesrigt angreb, hvor der er blevet hugget oplysninger om eksempelvis kritisk infrastruktur i USA og forretningshemmeligheder inden for blandt andet forsvars- og medicinalindustrien.

Generelt er koncentration af de røde prikker størst på den amerikanske østkyst mellem Washington og Boston samt til dels på vestkysten, hvor Silicon Valley er et yndet angrebsmål.

Blandt de omkring 600 røde prikker er der flere prominente navne, som NSA-kilden fortæller om til NBC på denne måde:

“Kortet understreger Kinas interesse i Google og forsvarsproducenter som Lockheed Martin og i vores luftfartskontrol-systemer,” forklarer kilden om kortet med de mange røde prikker fra 2014.

Bemærkelsesværdig timing
At kort-lækket kommer lige nu, falder mere eller mindre tilfældigt sammen med, at NSA arbejder på at få udvidet sine beføjelser til også at kunne gengælde hackerforsøg med angrebsværktøjer.

Disse cyberangrebsvåben skal kunne peges mod enhver, der via netværket skulle forsøge at luske sig ind i amerikanske virksomheder.

I forrige uge var NSA-chef og cyber command admiral Mike Rogers ude og pege på, at USA ikke bare kan vende det blinde øje til denne slags hackerangreb.

“Hvis vi ikke gør noget, så kan en utilsigtet konsekvens blive, at vi sender et signal til andre om, at denne slags opførsel er okay, og at andre stater, grupper og individer kan gøre den slags uden nogen form for svar fra vores side,” sagde Mike Rogers ifølge Los Angeles Times.

Kina har længe bedyret sin uskyld, og det var først indtil for halvandet år siden, at det Kina officielt for alvor begyndte at interessere sig for cyber-forsvar og -angreb. 

Læs også:

Kineserne kommer: Alibaba markerer slutningen på USA’s it-dominans

Her er de kinesiske stats-hackeres yndlingsmål

Sydkoreanske Samsungs smartphone-salgskrise fik endnu en alvorlig drejning, da selskabet i sidste uge offentliggjorde kvartalsregnskab.

Her var Samsungs smartphone-indtjening nemlig faldet med hele 38 procent – også selvom selskabet netop nu satser på topmodellerne Samsung S6 og S6 Edge.

En af de primære årsager er, at der specielt på markedet for Android-smartphones er kommet så mange ‘prisbomber’, der i det store hele leverer masser af specs, men til en markant lavere pris end eksempelvis Samsungs nyeste flagskibe.

Det har fået mange til at til at debattere, om tiden er løbet fra de dyreste Android-smartphones?

Den debat kan du deltage i her: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Sænker prisen med 100 euro
Nu skriver flere medier, at Samsung sænker prisen på Galaxy S6 og S6 Edge i hele Europa. 

Blandt andet skriver Betanews, at Samsung har sænket prisen med 100 euro, så det nu koster 599 euro for den billigste model af Galaxy S6, og 699 euro for den billigste Galaxy S6 Edge.

Eksemplet stammer fra det hollandske afdeling af Samsung, men samme prisreduktion skulle tilsyneladende være på vej i hele Europa, mener flere medier at vide.

Premium-produkter går en hård tid i møde
En Galaxy S6 med 32GB fås i øjeblikket fra 4.343 kroner i Danmark ifølge Pricerunner.

Samsungs krise ses også i de globale markedsopgørelser fra eksempelvis Gartner. Her lå Samsung i første kvartal sidste år på en markedsandel på 30,4 procent, mens selskabet var nede på 24,2 procent i det samme kvartal i år.

En analytiker siger til nyhedsbureauet Reuters, at man længe har kunnet se skriften på væggen for en hvilken som helst producent af Android-produkter i premium-klassen.

“… så snart low-end-hardware blev ‘godt nok’, ville der ikke længere være grund til at købe et premium-brand,” lyder det hos Reuters.

Det hører dog med til snakken om Samsungs krise, at sydkoreanerne fortsat er verdens største smartphone-producent.

I andet kvartal i år lå Samsung ifølge IDC på en markedsandel på 21,7 procent på verdensplan, mens Apple havde 14,1 procent, Huawei 8,9 procent, Xiaomi 5,3 procent og Lenovo 4,8 procent.

Dog er det også værd at bemærke, at Samsung som den eneste af de fem største producenter går tilbage i markedsandelen – læs mere om det her.

Læs også:

Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Samsung i alvorlige smartphone-problemer: Sælger slet ikke nok

Der er en del murren i krogene over, hvor besværligt det er at indstille en anden standardbrowser end Microsoft Edge i Windows 10.

Ikke mindst Chris Beard, CEO for Mozilla, der står bag konkurrenten Firefox, har været ude med riven i et åbent brev til Microsoft og et harmdirrende blogindlæg.

Men heldigvis er det ikke så svært at ændre standardbrowser i Windows 10, når blot man ved hvordan.

Læs også: Mozilla anklager Microsoft: For besværligt at bevare internetindstillinger i Windows 10

Sådan skal din skærm se ud.

Sådan gør du
Når først du har installeret den browser, du gerne vil bruge, er det lige ud ad landevejen.

Trin 1. Gå ind i Windows 10 Indstillinger. 

Trin 2. Klik på System.

Trin 3. Klik på Standard-apps. Her kan du hurtig og nemt vælge, hvilken browser du helst vil bruge.