Category Archives: computer

Teknikerne hos it-giganten Samsung er godt i gang med at vride mere saft og kraft ud af selskabets batterier, så batteri-levetiden kan blive fordoblet.

Lige nu er forskere hos Samsung ved at udvikle og teste lithium-ion-batterier, der kan overleve omkring 1,5 til 1,8 gange så længe som i dag.

I deres lithium-ion-batteri har de brugt en silicium-anode og et graphene-lag til at styrke tætheden og forbedre batteriets levetid.

Det skriver Engadget. 

Fra 12 til 21 timer
Inden du kaster din mobiloplader over højre skulder, bør du nok vide, at den forlængede batterilevetid ikke ligefrem kommer med den næste Samsung Galaxy S7-telefon.

Der er tale om et forskningsprojekt, og derfor kan der gå nogle år, før en batterilevetid på 12 timer kan udvides til 21 timer.

Du kan dog trøste dig med, at Samsung langt fra er det eneste it-selskab, der bruger mange research-midler på at opfinde mere sejlivede batterier.

Alle skriger på batterier
Inden for fem år forventes der at være otte milliarder smartphones, mobiltelefoner, tablets, wearables og bærbare computere, der alle skal fodres med energi fra et batteri.

Læs også: Presserende behov for bedre batterier – nu kommer de måske

I Samsungs tilgang til batteriforskningen lyder det også, at bilindustrien med elektriske biler kan få glæde af energiforskningen i det sydkoreanske it-selskab.

Du kan læse mere om Samsungs egen formidling af batteri-forskningen her.

Læs også:

Nyt materiale viser lovende takter: Kan føre til ekstrem batteri-levetid

ComputerViews: Det har længe ligget i kortene, at EU på et tidspunkt ville forbyde de europæiske teleselskaber at opkræve de berygtede roaming-afgifter, som har kostet mange europæiske turister dyrt gennem årene.

EU har nemlig gradvist tvunget loftet for de europæiske roaming-takster ned fra tidligere tiders ekstreme niveau til altså nu – fra 2017 – helt at fjerne dem fra europæisk jord.

Det kan du læse om her: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Teleselskaberne har tidligere argumenteret med, at de havde brug for de ekstreme beløb, som de kunne opkræve i roaming-takster, til medfinansiering af de nødvendige investeringer i en stærkt konkurrence-udsat branche.

I de senere år har der dog været relativt stille på bagsmækken.

Teleselskaberne har for længst indstillet sig på, at roaming-guldgruben synger på sidste vers, og de er for længst begyndt at indrette deres forretninger efter denne nye virkelighed – selv om det nogle gange har holdt hårdt.

Det kan du læse mere om her: Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?

At EU nu fra 2017 fjerner roaming-taksterne i Europa sker på den for tele-branchens mest lempelige måde: Over lang tid, så de har fået tid til at indrette deres forretninger efter den uafvendelige afslutning, der altså finder sted i 2017.

Det nye slag er således forlængst åbnet. Eksempelvis tilbyder Telenor kunderne fri tale og sms i EU, mens 3 tilbyder fri data og TDC’s erhvervskunder kan få ubegrænset telefoni i 31 lande.

Det kan du læse mere om her: Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Det er et åbent spørgsmål, om roaming-taksterne ville være faldet uden EU i den stærkt konkurrence-prægede tele-industri. De rå markeds-teorier taler for, at den fri konkurrence på et tidspunkt ville sørge for at aflive roaming-taksterne.

På den anden side har vi at gøre med et meget stort og meget fragmenteret marked, som alle de europæiske tele-selskaber har nydt godt af med fede gevinster for næsten ingen indsats og næsten uden risiko, hvor selskaberne har kunnet høste på kunder hos fremmede teleselskaber fra områder, hvor de ikke selv konkurrerer, der får sig forvildet ind på deres territorium. Den slags har det med at kunne bestå i lang tid.

Problemet er ikke løst – det er stadig dyrt
At EU er tæt på at få aflivet en af de helt store og dyre gener for de europæiske telekunder, er et skridt på vejen, men problemet er ikke udryddet.

For vi lever i en mere og mere global verden, hvor rejsevaner, udsyn, rejsebehov og rejsemulighederne har ændret sig, så vi i dag i langt højere grad end tidligere har blikket rettet langt ud over EU’s grænser.

Nu tager vi ikke længere på forretningsrejser til Geneve eller Paris, men til Boston, Singapore eller New York, og når vi skal på ferie, går turen ikke automatisk til Harzen eller Garda-søen, men snarere til Thailand og Vietnam.

Her kan man måske foranlediges til at tro, at man kan anvende sin mobil, som var man hjemme – ganske som det var tilfældet i Europa, før EU for alvor gik i gang med at nedbryde roaming-kulturen.

Det var det, der ramte Odenses borgmester, Anker Boye (S), der i 2011 fik en mobilregning på en kvart million kroner for en ferie i Tyrkiet – og igen en i 2014 på 41.000 kroner, hvilket du kan læse mere om her: Ny kæmpe mobil-regning til Odenses borgmester.

I USA kan det hurtigt koste 100 kroner at sende en enkelt megabyte data via det mobile internet for den europæiske turist, der blot kobler sig på nettet ved ankomst i lufthavnen, hvilket er noget, som mange USA-rejsende kan nikke genkendende til: Regningen er løbet løbsk nærmest inden man overhovedet er kommet ud af flyet.

På den måde er problemet kun delvist løst: Mange danskere vil fortsat få smadret deres ferie-budgetter eller komme til at stå skoleret for finanschefen efter ture ud af huset med mobiltelefonen i hånden.

Det samme gælder i øvrigt ikke-eu-borgere, der gæster Europa.

I det globale marked findes der som bekendt ikke nogen overordnet myndighed, der kan regulere. Her råder kun de frie markedskræfter. Og de tilsiger, at der kun vil ske en udvikling, hvis telefirmaer vurderer, at der er mere forretningside i at indgå aftaler med telefirmaer i andre lande om levering af billig telefoni .

Og hvad skulle det lige være for en forretningside?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også: Roaming-dødsstødet fra EU. Sådan rammer det de danske teleselskaber

Selvom de danske teleselskaber allerede i et stykke tid har konkurreret på at tilbyde de billigste roaming-takster i EU, så bliver der stadig et betydeligt indtjeningstab, når nye EU-regler helt fjerner roaming-taksterne fra den 15. juni 2017.

Det vurderer Morten Imsgard, aktieanalytiker hos Sydbank, hvor han blandt andet følger TDC.

“Det er forskelligt, hvordan det rammer dem,” siger han til Computerworld om det nye EU-tiltag – læs mere om det her. 

“Et selskab som 3 har allerede åbnet op for fri roaming på data, så de er kommet det lidt i forkøbet og har derfor heller ikke så meget at tabe på det, mens der hos TDC i dag er en indtægtskilde fra roaming.”

“Det er nok et par hundrede millioner kroner, som man i 2017 må vinke farvel til,” siger han om TDC’s situation og uddyber:

“TDC har selv indikeret, at de på toplinjen vil tabe omkring 2-300 millioner kroner, og der er meget høje indtjeningsmarginer på den her type tjenester.”

“Men i kølvandet på alle de andre regulatoriske tiltag er det for TDC bare endnu en udfordring, man skal kunne håndtere ved at trimme sin omkostningsbase.”

Læs også: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Europa-Parlamentet har netop vedtaget de nye roaming-regler, og dermed giver myndighederne det sidste dødsstød til en indtjeningskilde, som teleselskaberne har nydt godt af i mange år.

“Priserne for roaming på opkald, SMS og data er faldet med 80 procent siden 2007. Data-roaming er nu op til 91 procent billigere end i 2007,” skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

“Med dagens aftale vil roaming-takster ophøre med at eksistere i EU fra den 15. juni 2017. Forbrugere vil betale den samme pris for opkald, beskeder og mobildata, uanset hvor de rejser i EU. Om du ringer til en ven, når du er hjemme eller i et andet EU-land, vil ikke gøre nogen forskel for din regning.”

Man skal dog som forbruger stadig være meget opmærksom på, hvordan man bruger smartphonen andre steder i verden end i EU, eksempelvis i Thailand eller USA – for her er der stadig en betydelig risiko for store roaming-regninger, særligt hvis man anvender data-roaming. 

Læs også: Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Morten Imsgard forklarer til Computerworld, at telebranchen på grund af de forskellige indgreb fra EU’s side løbende har været tvunget til at tilpasse sig – og dermed gradvist har givet afkald roaming-indtjening.

“Der har ikke været noget som helst fornuftigt link mellem omkostningerne ved at håndtere de her opkald og så den indtjening, man havde på det. Så de er blevet presset over tid – og nu fjerner man det så endeligt.”

Sydeuropa rammes hårdest
Når det ikke sker før nu, at roaming-taksterne helt forbydes, skyldes det ifølge Sydbank-analytikerne blandt andet, at der har været mange forskellige interesser på spil.

“Det har været virkelig svært i EU-regi, fordi der specielt er nogle sydeuropæiske lande og nogle sydeuropæiske teleoperatører for hvem, det her gør meget, meget mere ondt.”

“De sydeuropæiske lande har selvfølgelig haft en interesse i at beskytte deres virksomheder.”

Her er det nye telemarked
Morten Imsgard peger samtidig på, at telemarkedet generelt er ved at ændre sig, og at de mistede indtjeningsmuligheder på roaming derfor blot er endnu et skridt på vejen mod et marked, der ser markant anderledes ud end for 10 år siden.

“Basis telefoni-ydelsen bliver mere og mere standardiseret og et commodity-produkt, som man ikke kan konkurrere på. Derfor skal teleselskaberne andre ting og strikke deres forretninger sammen på en ny måde.”

“De skal indse, at folk kun er interesseret i at betale den lavest mulige pris for basis-ydelsen, og derfor er det de indholdsmæssige tjenester, kundeservice, netværkskvalitet og den slags ting, man skal slå sig op på – og tage betaling for.”

“Der er mere end nogensinde brug for innovation i telesektoren og nytænkning i forhold til, hvad et teleselskab reelt har som forretningsmodel,” siger Morten Imsgard fra Sydbank og peger på, at TDC eksempelvis har taget hul på det arbejde ved at gå ind på markedet for online betting.  

Læs også:

Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

LibreOffice er en open source kontorpakke, der kan hentes kvit og frit.

Det er The Document Foundation, der står bag projektet, og nu er der annonceret en ny testversion af kontorpakken i version 5.0, som du kan hente ned på din maskine og afprøve.

“Det er brugerfladen, der har fået rigtig meget kærlighed i denne version,” fortæller Leif Lodahl, der er den danske frontfigur for LibreOffice-projektet.

“Vi er sprunget fra noget, der kunne være opfundet i 1980′erne til en helt moderne brugergrænseflade,” siger han og peger på, at der er kommet nye ikon-sæt, som blandt andet hedder Sifr og Breeze, og som han anbefaler til LibreOffice-brugerne.

“Det er en væsentlig forbedring i version 5.0.”

Der er kommet nye ikon-sæt i LibreOffice. Her er det Breeze. 

Her et blik på regnearket.

Den evige justering til Microsoft
Ligeledes bliver der løbende forbedret på integrationen til Microsofts filformater.

Denne gang er der forbedret på formelredigeringen mellem Math og equation således, at der kan flyttes matematiske formler mellem Microsoft Office og LibreOffice.

Ligeledes kan kommentarer, ændringshåndtering og figurer nu bedre flyttes mellem de forskellige dokumentformater uden formateringsproblemer.

Den endelige version af LibreOffice 5.0 kommer i uge 31.

LibreOffice-folket arbejder også på en Android-versionen, der faktisk er klar i Google Play allerede nu og på en cloud-udgave af kontorpakken i stil med Microsofts Office 365.

“Cloud-udgaven er klar i en demo-udgave i første kvartal 2016,” fortæller Leif Lodahl.

Så vil du i skyen sammen med open source-drengene fra The Document Foundation, så må du altså væbne dig med tålmodighed.

Du kan se flere detaljer om version 5.0 her og der er en udgivelsesplan her.

Hvis du vil være helt fremme i skoene, så kan du hente testudgaven af LibreOffice 5.0 her.

Læs også:
Danskerne elsker LibreOffice

LibreOffice fylder ét år – sådan er det gået

Masser af nyheder i gratis kontorpakke

Der kan være tusindevis af trackere – der samler informationer om dig – på en enkelt webside.

Når du har tastet en adresse ind i din browser og klikker go, så går der på mange websider en lynhurtig auktion i gang bag kulisserne på din skærm.

Tidsrammen er på 100 millisekunder, og i det korte tidsinterval udvælges der en reklame, der passer lige præcis på din person.

I tidsrummet fra at du klikker, og til siden vises, skal din person gennem en annonceauktion, der skal finde den helt rigtige reklame til websiden.

Selv om dit navn er ukendt, så er du identificeret af reklamefolkene – i første omgang på basis af eksempelvis cookie-oplysninger.

“Data bliver solgt på kryds og tværs af siderne, og der kan være flere tusinde trackere forbundet med en enkelt webside, der hver især opsamler brugeroplysninger, som gemmes i et hav af databaser,” fortæller Carsten Jørgensen, der er sikkerhedsspecialist.

“På den måde kan man opbygge meget præcise profiler af brugere ned til eksempelvis seksualitet, eller om personen er ekstrovert eller introvert,” fortæller han.

Hvordan kan man se, om en person har en åben eller en lukket personlighed?

“Sender du for eksempel mange Twitter-beskeder afsted, er du givetvis en åben person. Følger du bare de andre, så er det nok modsat,” lyder det fra Carsten Jørgensen.

Reklameauktionen finder så sted blandt hundredevis af tilbudsgivere, der kan tilføje flere oplysninger om din personlighed fra de mange tredjepartsdatabaser, der indsamler brugerinformationer.

På 100 millisekunder er du identificeret, der er afholdt en auktion over de reklamer, der passer på din profil, og den vindende reklame er sendt til den web-destination, du besøger.

En gravid bruger er meget værd
Hvor meget er en bruger værd i kroner og øre, når der auktioneres?

“Det er ret forskelligt, men op til 10 cent for en almindelig bruger. Hvis du eksempelvis er gravid, er prisen langt højere eksempelvis halvanden dollar.”

Hvor mange websider anvende disse reklameauktioner med tilhørende personidentifikation?

“De fleste efterhånden. Hvis websiden har lavet en aftale med en specifik reklameudbyder (ad-network) laver netværket selvfølgelig en intern ‘mini-auktion’ ud fra deres egne kunder for at finde den højeste pris.”

“Men fordi websiderne alt andet lige får højere priser, når der er flere netværk, der byder på reklamerne, bruger de fleste efterhånden ad exchanges.”

Tidslinje for en auktion
Når en reklamebørs modtager en forespørgsel på en reklame til din browser, åbner browseren et vindue på 100 millisekunder, der skal afgøre hvilken reklame, som skal ramme netop dig.

Tidslinje for reklame-auktion. Kilde: radar.oreilly.com.

Brugerprofilen, der fortæller hvem du er, starter med en cookie.

I løbet af et øjeblik har du været gennem denne proces:

1) Brugeridentifikation (10 millisekunder).

Her tildeles brugeren en identitet ud fra cookies eller anden identifikationsdata. Der anvendes eksempelvis teknikker via HTML 5 eller Flash

Du kan læse mere om, hvordan man hvordan man identificerer brugere her: Technical analysis of client identification mechanisms

Browseren sender i samme moment oplysninger om den webside, der besøges og karakteristika for ønskede annoncer. Det omfatter, om det er banner, pop-up, video eller hvor på skærmen, reklamen skal vises.

2) Der tilknyttes yderligere brugerinformationer fra tredjeparts data (10 millisekunder).

Auktionshuse og reklamefirmaer knytter data til din person, som kendes fra en cookie, fra tredjepartsudbydere.

3) Budrunden starter (50 millisekunder).

Nu sendes brugeren ud i en auktionsrunde, der skal finde den rigtige reklame. Det sker blandt andet på børser som AppNexus. Børserne indsamler data fra reklameudbyderne, og der håndteres op til 150 forskellige bud på en enkelt bruger.

Annoncekampagner fra reklamebureauer kan godt løbe i en forholdsvis lang periode og være rettet mod en bestemt brugerprofil, demografisk eller geografisk placering. Det gør udvælgelsen hurtigere.

4) Reklamerne rangeres efter pris.

5) Der tilføjes forretningslogik til den valgte reklame.

Reklamebørsen skal sikre sig, at den vindende reklame er passende for websiden og opfylder sidens politikker.

6) Den vindende reklame sendes videre til browseren.

Reklamen er klar på din skærm, og den skal nu lokke dig til at klikke og købe.

Der findes forskellige metoder og variationer over auktionerne eksempelvis på Facebook, der kører forløbet internt i firmaet og ikke (nødvendigvis) anvender eksterne partnere til auktionen.

Læs også:

Dansk CIO: Den klassiske ordremodtagende it-afdeling er stendød

Sådan undgår du at klokke i spam-reglerne

Kryptering er et kæmpe-problem for danskerne: Så alvorlig er situationen

Kryptering kan være et uhyre effektivt våben i kampen mod de it-kriminelle, men alt for ofte fejler softwareudviklere med at implementere krypteringen i deres løsninger.

Faktisk er krypterings-sårbarheder den næstmest almindelige type sårbarhed i applikationer på tværs af alle industrier, hævder virksomheden Veracode, der arbejder med applikationssikkerhed.

Det skriver det amerikanske Network World.

Veracode har undersøgt over 200.000 applikationer, både kommercielle og egenudviklede, der anvendes i virksomhedsmiljøer.

Sårbarheder med udgangspunkt i manglende eller ringe kryptering er hyppigere end eksempelvis sårbarheder som cross-site scripting, SQL injection og directory traversal.

Ifølge Network World var størstedelen af de sårbare applikationer webbaserede, mens også mobil-apps udgjorde en betydelig del.

“Udviklerne tilfører en masse kryptering til deres kode, særligt i sundhedssektoren og den finansielle sektor, men de er ringe til det,” udtaler teknisk chef hos Veracode, Chris Wysopal.

En klassisk fejl er, at udviklerne slår TLS-validering fra i testmiljøet, fordi de ikke har et certifikat på testserverne – og så glemmer at slå det til, når løsningen går live.

Læs også: Kryptering er et kæmpe-problem for danskerne: Så alvorlig er situationen

Der er i øjeblikket en voksende opmærksomhed på konsekvenserne af manglende eller ringe kryptering.

Både Firefox og Chrome har konkrete planer om at markere ganske tydeligt, hvis en webside er usikker – i modsætning til i dag, hvor browseren primært giver besked, når en webside er sikker.

Google-søgemaskinen rangerer i dag også sikre websider højere end de usikre i søgeresultaterne.

Samtidig er både Apple og Google i gang med at forsøge at fjerne de usikre apps i deres respektive app-butikker.

Den australske sikkerhedsekspert Troy Hunt, der har et stort kendskab til app-udvikling, har tidligere udtalt, at vi stadig i 2015 fejler massivt på krypterings-området – og at der er en “vanvittig” mangel på privacy og sikkerhed i nogle apps.

Computerworld har i flere artikler haft fokus på manglende sikkerhed i apps, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Kryptering er et kæmpe-problem for danskerne: Så alvorlig er situationen

Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Sådan vil Apple sætte en stopper for usikre apps til iPhone og iPad

It-direktør i Region Sjælland, Per Buchwaldt, afviser ethvert kendskab til, at regionen siden 2007 har haft en officiel rabatordning med it-firmaet Atea.

En af de sigtede i bestikkelsessagen i Region Sjælland, den tidligere Atea-direktør Peter Trans, forklarer ellers i dag til Morgenavisen Jyllands-Posten, at den særlige konto 2840, som ifølge politiet er brugt til at betale blandt andet rejser og dyre middage til ansatte i regionen, var en helt almindelige rabatordning, som har fungeret siden 2007.

Læs også: Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Ifølge Peter Trans fungerede rabataftalen ligesom en loyalitetsaftale hos eksempelvis SAS, hvor man som kunde løbende optjener point alt efter, hvor meget man køber ind.

Per Buchwaldt siger samtidig, at en rabatordning vil være en omgåelse af udbudsreglerne.

Han bakkes op af en udbudsekspert, som tvivler på, at den slags rabatordninger overhovedet er lovlige.

Peter Trans siger, at konto 2840 har karakter af en fuldstændig normal rabatordning, som I har haft hos Atea?

“Det kender jeg ikke noget til. I min optik har vi foretaget anskaffelser baseret på SKI-aftaler. Og der er jo ikke nogen rabataftaler ved siden af en SKI-aftale,” siger Per Buchwaldt til Computerworld.

Men er det overhovedet tilladt i henhold til udbudsreglerne at generelt at lave rabatordninger?

“Hvis der er etableret sådan en aftale ved siden af en SKI-aftale, må det være en omgåelse af udbudslovgivningen. Jeg kender ikke til sådan en aftale, og jeg ved heller ikke, hvornår den skulle være indgået og mellem hvem,” siger Per Buchwaldt.

På CBS i København tvivler lektor i udbudsret, Grith Skovgaard Ølykke, på, at en rabatordning, som den Peter Trans beskriver over for Morgenavisen Jyllands-Posten, holder sig indenfor udbudsreglerne.

“Umiddelbart lyder det mærkeligt, at man blander et loyalitetsprogram eller rabatordning sammen med rammeaftaler, der er fastlagt gennem et udbud.”

“Jeg kender ikke til de konkrete aftaler, som Region Sjælland har indgået, men som udgangspunkt vil rabatordninger skulle være en del af selve udbuddet, ellers vil det påvirke konkurrencesituationen, når man indgår en rammeaftale,” siger Grith Skovgaard Ølykke.
Hos SKI ønsker administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen ikke at udtale sig om offentlige myndigheders brug af rammeaftalerne. Hun oplyser samtidig, at SKI ikke bruger rabataftaler i sine rammeaftaler.

“Vilkårene er ens på tværs af alle vores aftaler. SKI’s rammeaftaler med leverandører indeholder ikke rabat- eller kick-back-ordninger,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Læs også:

Forsvarer i bestikkelsessag: Sigtelse mod it-topchef er ved at smuldre

Østre Landsret løslader tre sigtede it-topfolk i stor korruptionssag

Forskere fra USA mener at have løst et centralt problem med den afstand, som information kan sendes over i fiberoptiske kabler. 

Det meddeler forskere fra University of California i San Diego

I projektet i San Diego har forskerne formået at øge signal-styrken og dermed også den afstand, som informationerne kan sendes over.

“Dette fremskridt har potentiale til at øge dataoverførsels-hastighederne i fiberoptiske kabler, der er backbone for internettet, trådløse og kablede netværk,” skriver forskerne.

“Nutidens fiberoptiske systemer er lidt som kviksand. Des mere du kæmper i kviksand, jo hurtigere synker du. Med fiber er det sådan, at efter et vist punkt får du flere forstyrrelser, når du sætter mere strøm til signalet, hvilket hindrer en længere rækkevidde.”

“Vores fremgangsmåde fjerner denne begrænsning, hvilket øger grænsen for, hvor langt signaler kan rejse i fiberoptiske kabler uden at skulle bruge en repeater,” udtaler Nikola Alic, en af forskerne fra Qualcomm Institute, der står bag projektet i San Diego.

Sendte information 12.000 kilometer
Konkret oplyser forskerne, at de i laboratorie-forsøg har været i stand til at modtage information, der havde rejst 12.000 kilometer via fiber med blot standard-forstærkere og uden repeatere.

En af fordelene ved at kunne gøre dette, er at man vil kunne mindske omkostninger, når man bygger fibernetværk, fordi repeatere, der skal kunne behandle de massive mængder data, ikke er helt billige, lyder det fra forskerne.

Forskerne mener, at det vil kunne “drastisk ændre økonomien i netværksinfrastruktur og ultimativt føre til en billigere og mere effektiv overførsel af information.”

Internettets backbone er under pres
Forskere rundt omkring i verden arbejder i øjeblikket på at fremtidssikre internettets backbone – den informationsmotorvej og de knudepunkter i netværket, der sikrer, at datastrømmene kan flyde effektivt.

Forskere har for nylig diskuteret et eventuelt kommende ‘capacity crunch’, fordi der er begrænsninger for, hvor meget mere information, vi kan sende igennem internettets fiber-backbone.

Problemet er, at man man ikke bare kan blive ved med at forstærke lyssignalerne i fiberkablerne, fordi forbindelsen til sidst mættes, så det ender med at forringe signalerne.

“Du kan ikke få uendelig kapacitet i fiber,” udtalte forskeren Andrew Ellis fra Aston-universitetet i Birmingham for nylig.

Læs også: Voldsomt pres på internettet: Risikerer fiberkablerne ikke at kunne følge med?

En repræsentant fra Alcatel-Lucent forklarede ved samme lejlighed, at grænsen ligger på omkring 100 terabits per sekund, og at de fiberoptiske kabler derfor vil kunne nå grænsen indenfor fem års tid.

Heldigvis har forskerne længe haft fokus på, hvad man så kan gøre for alligevel at kunne skrue mere op for signalstyrken.

Blandt andet kan en forsker fortælle, hvordan man kan analysere interferens i kablerne og på den måde rekonstruere det ellers ødelagte digitale signal – læs mere om det her.

Også her i Danmark forskes der i nye teknologier til dataoverførsler.

Forskere på DTU satte eksempelvis sidste år verdensrekord i dataoverførsel ved at overføre 43 terabit i sekundet med blot én laser i senderen – et forsøg der blandt andet handlede om at reducere energiforbruget ved dataoverførsler.

Læs også:

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Voldsomt pres på internettet: Risikerer fiberkablerne ikke at kunne følge med?

Internettet kan blive kvalt i dets egen succes: her er de tekniske udfordringer

Hvis du skal holde ferie, så hold ferie. Tænk over, om du virkelig har brug for laptop og firma-smartphone på rejsen.

Det er både godt for dit velbefindende og for din informationssikkerhed.

Begræns også dine data. Du kan sikkert godt klare dig på rejsen uden at medbringe det seneste strategipapir eller salgsplan.

Og når de ikke ligger på din laptop eller smartphone, er der ingen risiko for, at de bliver stjålet sammen med udstyret.

Smartphonen er i dag den direkte indgang til mange systemer: Du får din mail på den – både privat og virksomhedsrelateret.

Du har dine kontaktpersoner på den. Og der er sikkert også adgang til flere af virksomhedens applikationer fra den.

Alt det falder i hænderne på uvedkommende, hvis telefonen bliver tabt eller stjålet.
Så derfor er det værd at overveje at tage en anden telefon med på rejsen. Gerne en simpel model uden apps.

Alternativt skal du beskytte data på smartphonen. Start med at sikre, at alle data er krypteret. Det samme gælder, hvis du medbringer en laptop eller iPad.

Derefter skal du sørge for, at telefonen altid skal låses op med en kode. Brug et visuelt mønster eller en pinkode – gerne på mere end de gængse fire tegn, hvis det er muligt.

Sørg for, at du kan slette indholdet på afstand, hvis telefonen bliver stjålet.

Husk fysisk sikkerhed

Du skal også tage hånd om den fysiske sikkerhed. Start med din tegnebog: Hvor mange kreditkort, medlemskort og andre plastickort får du brug for på rejsen? Skær det ned til et minimum.

Det giver færre kort, der skal spærres, hvis uheldet er ude. Og du får en lettere tegnebog at bære på.

Hold godt øje med de ting, du vælger at tage med på turen. Hold telefonen i inderlommen og laptoppen i en lukket taske. En rygsæk med et separat rum til computeren er et godt valg: Den er sværere at snuppe i farten end en skuldertaske.

En åben taske giver fri adgang ned til en iPad eller laptop for en fingernem lommetyv.

Efterlad ikke dine ting, heller ikke i kort tid. Hvis du skal op til baren efter endnu en kop kaffe, skal du ikke lade laptoppen stå på bordet i cafeen.

Stil dine apparater i et aflåst skab, hvis du efterlader dem på hotellet. Det giver øget fysisk sikkerhed, men personalet har stadig mulighed for at få adgang. Så der må ikke ligge strengt fortrolige oplysninger på dem.

Undlad at tjekke ind
Mange apps giver mulighed for at vise, hvor du befinder dig. På den måde kan dine venner se, hvor du senest har tjekket ind.

Hvis dine oplysninger er offentligt tilgængelige, kan andre imidlertid også følge din færden. Det gælder også, hvis du undervejs opdaterer din status med billeder og nyt fra ferien.

En indbrudstyv kan på den måde vide, at du ikke er hjemme. Derfor kan det være en god ide at lade være med at tjekke ind fra apps, der automatisk sender oplysningen videre via sociale medier.

Pas på usikre netværk
Dataroaming er ofte en dyr fornøjelse. Derfor er mange af os på udkig efter gratis Wi-Fi, når vi er på farten.

Men gratis betyder som regel også usikker.

Hvis du kobler dig på et cafe-netværk uden kryptering, kan andre gæster i cafeen aflytte din kommunikation.

Desuden er det slet ikke sikkert, at du er koblet på cafeens Wi-Fi. En anden gæst kan sætte sin computer til at fungere som et access point, der bliver udstyret med et tilforladeligt navn. Herefter kan vedkommende aflytte din kommunikation.

Bruger du åbne trådløse net, skal du derfor sørge for at kommunikere over VPN (virtuelt privat netværk).

Inden du forlader Danmark, skal du installere og afprøve softwaren til VPN-systemet.

Har du benyttet et åbent netværk, skal du få telefonen til at glemme det.

Det er vigtigt, fordi andre kan opsnappe navnene på de netværk, du tidligere har været tilknyttet. Det kan udnyttes til angreb, hvis telefonen er sat til at koble sig til netværket automatisk:

Angriberens computer opsnapper navnet på et netværk, som telefonen kender. Den giver sig ud for at være det netværk, hvorefter telefonen kobler sig på angriberens falske access point.

Med disse råd i bagagen vil jeg ønske dig en god og sikker sommerferie!

Kryptering er blevet en grundpille i det digitale samfund i hvert tilfælde, hvis data skal være hemmelige for andre end afsender og modtager.

Ikke mindst efter afsløringen af NSA’s og andre sikkerhedstjenesters omfattende dataopsamling, er kryptering et værktøj, der er kommet langt mere fokus på i offentligheden.

I Danmark fik vi den digitale signatur og siden NemID, som en nationalt udbredte løsninger baseret på kryptering.

Vi er således langt fremme.  

Men krypterer vi nok i Danmark? Og er kryptering den hellige gral, der skal holde vores sikkerhed oven vande og beskytte os med pirater, hackere og andet skidtfolk? Kan vi slette antivirusprogrammet og bare krypterere i stedet for? 

Det har vi spurgt en ekspert om, og her falder svaret prompte:

“Vi krypterer slet ikke nok,” fortæller Ken Friis Larsen, lektor på Datalogisk Institut på Københavns universitet.

“Det er sådan set ikke nogens skyld, men vi må indse, at det er besværligt, at kryptere data på en sikker måde. Hvis nøglen til krypteringen smides væk, så er informationen tabt.”

Han sammenligner det med, at hvis du glemmer pin-koden til dit Dankort, mister du samtidig de penge, der står på kontoen.

“Det er jo ret ubelejligt. Der er mange brugervenlighedsproblemer, der ikke er løst og som gør kryptering meget besværlig.”

Kryptering er kun en del af sikkerheden
Selv om det er sikkert at pakke sine data ind i hemmelige koder, er det faktisk ikke nok at holde sine data krypterede. Der er nemlig svagheder.

“Kryptering er en fantastisk effektiv teknologi til at holde noget hemmeligt, men kryptering eksisterer ikke i et vakuum. Det er en teknologi, der indgår som et del-element, når vi forsøger at sikre vores kommunikation og data,” fortæller han.

Hvis vi kigger på os selv og vores virksomhed kan vi udmærket se hans pointe. Ud over den obligatoriske SSL-sikring af websider er det næppe megen kommunikation, der er krypteret.

Hvornår har du sidst modtaget en krypteret e-mail – eller sendt en, og hvor meget indgår kryptering egentlig i virksomhedernes daglige it-drift?

“Isoleret set er programmering fantastisk effektivt, og man kan opnå en masse sikkerhedsmæssige egenskaber men kryptografi kan for eksempel ikke styre informationsstrømme.”

Han giver et helt konkret eksempel:

“I en database over danskernes sundhed er oplysningerne krypterede, men det er muligt at hente oplysninger om indholdet eksempelvis gennemsnitsalderen for en mand, der første gang får en sexuelt overført sygdom. Ved at blive ved med at stille spørgsmål kan man danne sig et meget detaljeret billede af indholdet, selv om det er krypteret. Det er et problem, som kryptering ikke løser.”

Et andet eksempel, han peger på, er programmeringsfejl.

“I forbindelse med Heartbleed-sårbarheden var der en programmeringsfejl i krypteringsbiblioteket OpenSSL, som gjorde, at man kunne trække informationer ud af systemerne. På grund at en programmeringsfejl blev krypteringen ubrugelig.”

I sikkerhedsystemer er krypteringen det stærksete led, men der er nogle sikkerhedsproblemer, der ligger uden for selve krypteringen, eksempelvis programmeringsfejl.

Politik og big data
Du startede med at sige, at vi ikke krypterer nok. Hvor meget skal vi kryptere?

“På mange områder er det et politisk spørgsmål eksempelvis for og i mod overvågning,” siger Ken Friis Larsen.

“Min personlige holdning er, at et demokratisk samfund har brug for kryptering og hemmeligholdelse. Det er vigtigt med mulighed for kommunikation, der ikke kan overvåges. Den modsatte side af medaljen er, at det samme værktøj kan undergrave demokratiet. Men ytringsfrihed er også velegnet til at bekæmpe ytringsfrihed, så det er prisen for demokrati. “

Hvis man ser på erhvervslivet er der til gengæld nogle tydelige problemer i forbindelse med de stor mængder data, der indsamles om eksempelvis kunder, der handler på nettet.

“I forbindelse med big data indsamles rigtig mange oplysninger om folk. På trods af at vi ikke har tal på området, er det sikre fornemmelser af, at mange af dem ikke er krypterede eller opbevaret forsvarligt. Her er svaret: Nej, vi krypterer ikke nok. Vi skal passe lang bedre på vores data.”

Læs også:
Nu må krypteringens storhedstid komme

Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden – så vinder vi

Populær åben kryptering lukker på mystisk vis