Category Archives: computer

Måske kan du stadig huske Ask Toolbar, der dukkede frem hver gang, din Java-software skulle opdateres.

Næste gang du opdaterer Java kan der nu ske det, at Yahoo bliver din standard-browser, hvis du anvender Chrome eller Internet Explorer.

Det skriver Computerworlds amerikanske søsterside.

En ny aftale mellem Oracle og Yahoo indebærer nemlig, at brugerne, som opgraderer installationer af Java-platformen, vil blive tilbudt at vælge Yahoos søgetjeneste som standard.

Som det også var tilfældet med Ask, er der på forhånd sat kryds i det felt, der markerer Yahoo som dit valg.

Hvis du ikke er opmærksom, kan du altså blive Yahoo-bruger uden at ønske det.

Yahoos boss Marissa Mayer fortalte om aftalen med Oracle på Yahoos møde for aktionærer. Yahoo har haft en lignende aftale for Firefox-browseren siden december sidste år.

Læs også: Oracle: Vi vil fortsat installere crapware sammen med Java

Bedre image til Oracle
Det næste mål vil helt oplagt blive at være standardvalget i Apples Safari-browser, og der kan dukke en mulighed op senere i år, når Apples aftale med Google udløber, skriver computerworld.com.

Yahoo har ligeledes planlagt et udviklerværktøj, der skal gøre det lettere for software-firmaer at integrere Yahoos søgetjeneste i sine egne produkter.

Yahoo har da også brug for al den medvind, der kan findes.

Ifølge statistikfirmaet Comscore havde Google en global markedsandel på 64 procent i slutningen af april i år. 

Microsoft havde 20 procent, mens Yahoo lå på mindre end 13 procent.

Aftalen med Oracle løber over tre år, og der er basis for at give Yahoo vind i sejlene, for Java er installeret på milliarder af pc’er kloden rundt.

For Oracle kan aftalen måske betyde et image-løft med tanke på, at firmaets tidligere samarbejdspartner Ask er blevet kategoriseret som uønsket software af Microsofts sikkerhedsprogram.

Den historie kan du læse her: Så er det afgjort: Ask Toolbar stemplet som ubrugelig malware

Læs også: Mange går stadig i Oracles crapware-fæld

Læs også:

Samsung blokerer i al hemmelighed for vigtige sikkerhedsopdateringer på selskabets pc’er

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Kritisk sårbarhed i 600 millioner Samsung-smartphones

Samsung fjerner den automatiske blokering af de vigtige sikkerhedsopdateringer fra Microsofts opdaterings-tjeneste fra alle Samsungs pc’er og notebook-computer.

Det sker, efter en sikkerhedsmand i sidste uge opdagede, at der i Samsungs egen opdaterings-tjeneste, SW Update, findes en fil med navnet Disable-Windowsupdate.exe, som slår de automatiske opdateringer fra Microsoft fra.

Det kan du læse mere om her: Samsung blokerer i al hemmelighed for vigtige sikkerhedsopdateringer på selskabets pc’er

“Vi vil inden for få dage udsende en patch gennem Samsung Software Update, hvor vi går tilbage til de anbefalede automatiske Windows Update-indstillinger,” lyder det i en besked, som Samsung udsendte fredag.

Her skriver selskabet opså, at det værdsætter dets samarbejde med Microsoft samt at det tilstræber en “tillidsvækkende bruger-oplevelse.”

I en tidligere forklaring pegede Samsung på, at den automatiske frakobling af Windows Update skyldtes, at Samsung ville undgå, at Microsoft-opdateringerne ødelagde andre funktioner i computernes software.

Senere meddelte Samsung, at hensigten ikke var at blokere for Microsoft-opdateringerne, men at gøre det muligt for brugerne selv at vælge opdateringer til og fra.

Microsoft har hele tiden fastholdt, at det er en rigtig dårlig ide ikke at installere ikke mindst de sikkerheds-opdateringer, der udsendes via Windows Update.

Ifølge Samsung vil rettelsen blive udsendt automatisk til Samsungs computere.

Læs også:

Samsung blokerer i al hemmelighed for vigtige sikkerhedsopdateringer på selskabets pc’er

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Kritisk sårbarhed i 600 millioner Samsung-smartphones

Da jeg renoverede mit hus for fem år siden, benyttede jeg lejligheden til at trække Ethernet-kabler mellem et krydsfelt i kælderen og alle rum i huset.

Det har jeg ikke fortrudt. Jeg er så nørdet, at jeg har masser af jern kørende og samtidig så gammeldags, at adskillige stykker jern er af stationær type.

Min wifi router herhjemme understøtter ieee802.11ac og har tre 5 GHz antenner, hvilket giver en maksimal hastighed på det trådløse på 1300 Mbps.

Jamen så er det vel på tide at pensionere mit sløve 1000 Mbps LAN til fordel for det nye superhurtige WLAN? Nej det er det ikke, og jeg vil spendere et par artikler på at fortælle om, hvilke udfordringer der er med wifi.

Wifi er ikke til at komme udenom
Wifi er en helt uundværlig teknologi – forestil dig bare at du skal skal indsætte et ethernetkabel i din telefon eller tablet for at tilgå dit hjemmenetværk. Nej, vel?

I 2012 blev der på verdensplan solgt halvanden milliard wifi-enablede enheder og det var en fordobling i forhold til 2010. Mon ikke vi i dag er på et endnu mere astronomisk niveau?

Ikke mindst et af dagens buzzwords, IOT (Internet of things) indikerer, at fremtiden byder på en sand eksplosion af wifi enheder i hjemmet. Dette skyldes ikke mindst, at wifi chipsets er kommet så langt ned i pris, at indlejrede systemer (f.eks. radiator termostater, badevægte, alarmer, etc.) kan inkludere wifi uden en særlig stor meromkostning.

Antallet af wifi-klienter hos den gennemsnitlige kunde er støt stigende, og vi oplever, at flere og flere kunder slet ikke benytter kablet ethernet længere. Et scenarie hvor et normalt hjem indeholder op mod 100 wifi-dimser spås at blive en realitet indenfor 10-15 år.

Wifi fylder derfor en væsentlig del af de supportkald, en internetudbyder modtager, og det er en støt stigende trend.

Hvorfor er det, at jeg kan have to kunder med samme routermodel, der bor i sammenlignelige boliger og har de samme produkter, som skal bruge wifi forbindelsen? Den ene kunde synes det virker fantastisk godt, og den anden er ved at gå ud af sit gode skind over hvor dårligt det virker.

Det er den slags store spørgsmål i livet, man som ISP kan gå og bokse med, og jeg vil prøve at komme lidt ind på nogle af de bagvedliggende årsager i de kommende artikler.

Wifi versus DSL
Jeg har gennem adskillige artikler fortalt om, hvor udfordrende et telefonkabel er som en transmissionskanal. Dette er for intet at regne mod den transmissionskanal, som wifi benytter: Luft.

Hvor vi snakker bit-error-rate, BER for xDSL systemer på højst $10^{-7}$ og i praksis $\leq 10^{-9}$ så gælder det for den trådløse transmissionskanal, at BER kan være helt oppe mellem $10^{-2}$ og $10^{-3}$.

På det fysiske lag kan op mod 1 procent af de transmitterede bits altså være fejlbehæftet. De fleste af disse fejl vil, på samme måde som det er tilfældet med DSL, blive rettet af korrektionsalgoritmerne, men de mange retransmissioner resulterer i en markant højere jitter (jitter=variationen af latency, latency=forsinkelsen fra en datapakke sendes til den modtages).

Høj jitter og latency kan give brugeren en oplevelse af, at forbindelsen er langsom, selv i de tilfælde hvor linket er på adskillige hundrede Mbit/s.

Wifi er en teknologi for nørder
Hvornår har din ISP sidst spurgt dig, om du vil benytte VDSL-profil 17a eller 12b, og hvordan du vil have dine framingparametre indstillet?

Det spørger vi ikke kunderne om, for transmissionskanalen er under vores kontrol, og alt, kunden skal gøre, er at tilslutte routeren til DSL-stikket i væggen.

Hvis det ikke virker, er det ISP’en, som skal tage stilling til, hvordan problemerne løses.

For wifi er transmissionskanalen fuldstændig uden for ISP’ens kontrol, og derfor kan kunderne ende med at skulle tage stilling til ganske nørdede begreber. 2,4 eller 5 GHz? Hvad er en GHz for en ting, og er 5 bedre, alene fordi det er et større tal end 2,4? Non-overlapping kanaler-hvafforenfisk?

Forståelse af de fysiske begreber bag trådløs transmission er ikke noget, man kan forvente en almindelig gennemsnitlig kunde forstår (jeg snakker her selvfølgelig ikke om mine ærede læsere af denne klumme!), og det er en udfordring for ISP’en at håndtere dette. Ikke mindst da en fejlsøgning mange gange kræver kundens aktive medvirken.

Lidt om standarder
Der er en perlerække af standarder for wifi, som jeg ikke vil gennemgå i detaljer, da det nærmest kræver at jeg skriver en hel bog, og jeg ønsker et mere praktisk fokus i disse artikler.

Interesserede kan med fordel begynde her.
 
Ultrakort ridset op, så bygger alle de wifi produkter, vi møder, på grundstandarden ieee802.11 (som er en lille let sag på næsten 2000 sider!), og de to varianter, vi her interesserer os for, er ieee802.11n og ieee802.11ac.

‘n’ er den standard, som er i drift i dag, og ‘ac’ er den nye standard, som er i færd med at overtage markedet. Ieee802.11n vil dog fortsat eksistere i parallel med ‘ac’, da ieee802.11ac er bagudkompatibel med ‘n’. Dermed vil (burde…) ældre udstyr fortsat fungere med nye wifi routere.

Frekvenser og kanaler
Wifi benytter samme modulationsmetode som DSL, QAM, blot foregår det ved frekvenser i GHz-området i modsætning til DSL, der højest kommer op på 30 MHz.

Man må ikke bare transmittere radiosignaler på tilfældige frekvenser, da det er et kraftigt reguleret område.

Der er dog nogle bestemte frekvensområder, som det er tilladt at benytte uden en specifik licens/tilladelse. Disse områder kaldes ISM bånd (Industrial, Scientific and Medical Band), og to af disse områder benyttes af WIFI:

• 2,4-2,5 GHz er det område som traditionelt benyttes af WIFI. Området benyttes af et væld af andre teknologier – mere om dette senere.
• 5,725-5,875 GHz er det område som per default benyttes af den nye ieee802.11ac standard, og som enkelte versioner af den ældre ieee802.11n standard også kan benytte. 

5 GHz området er som udgangspunkt væsentlig mindre befolket end 2,4 GHz området, men til gengæld er rækkevidden for et signal på 5 GHz lavere, som jeg prøver at illustrere på figur 1. baseret på en simpel model for dæmpning i frit felt.

Figur 1: Jo højere frekvens, jo lavere rækkevidde.

Dernæst er der den sammenhæng, at jo højere frekvensen er, jo mere dæmpes signalet af forhindringer, for eksempel vægge og døre.

Lad os dvæle et øjeblik ved dæmpning: Et trådløst signal udbredes i rette linjer fra senderen, og dermed vil signalet skulle trænge gennem eventuelle forhindringer som står i den direkte synslinje mellem sender og modtager.

Når et wifi-signal rammer en forhindring, vil der opstå to fænomener: En del af signalet absorberes af forhindringen, og en anden del reflekteres tilbage mod senderen. Resten af signalet vil så fortsætte til modtageren.

Graden af absorption og refleksion afhænger af forhindringens materiale og tykkelse. En metalplade f.eks. absorberer ikke men reflekterer stort set det fulde signal.

En gipsvæg dæmper typisk wifi-signalet med 3 dB (svarende til, at halvdelen af signalet absorberes i væggen), og mere hvis gipspladerne er monteret på et skelet af metal. Det samme gør sig gældende for et par franske døre med enkelt-lags glas.

Dækning på terrassen i haven er typisk et problem på grund af de tykke ydermure, og moderne lavenergi vinduer (der er en meget tynd metalfilm på vinduesglasset i lavenergivinduer, som er god til at reflektere wifi signaler).

Det fænomen, at signalet reflekteres, gør, at modtageren ser signalet som en kombination af det direkte signal og en reflekteret komponent.

Dette kan i nogle tilfælde give en netto større signalstyrke, og i andre tilfælde give en netto lavere signalstyrke.

Grunden til dette er, at det reflekterede signal har rejst en anden strækning end det direkte signal, og det kan derfor være i modfase (samme princip som en støjdæmpende hovedtelefon – støjen optages og sendes i modfase. Du oplever det som om, at støjen dæmpes kraftigt).

Det er også derfor at man kan opleve varierende signalstyrke blot ved at flytte router eller klient få centimeter.

Rækkevidde
Hvis jeg tager en tilfældig papkasse med en tilfældig wifi-dims så kan jeg som regel læse et løfte om rækkevidde på 100 meter eller endda mere, så hvad er problemet?

Problemet er, at den slags angivelser er under perfekte forhold – og når vi snakker perfekte forhold, er det for wifi ensbetydende med “ingen forhindringer”.

Ganske vist er den skandinaviske indretningsstil minimalistisk, men vi kan vel alle blive enige om, at det er lige lovlig meget “Feng Shui” helt at fjerne alle vægge og alt interiør derhjemme, selv hvis det skulle give bedre wifi?

Når du skal beslutte, hvor du vil placere din wifi-router, er det vigtigt, at du tænker over placeringen i forhold til, hvor du forventer at benytte wifi i dit hjem.

Er der større forhindringer? Kan du reducere antallet af forhindringer ved at flytte routeren til en af siderne eller måske op på toppen af et skab?

Mange gange er man begrænset af, hvor DSL-kablet kommer ind i hjemmet, og det er generelt en dårlig idé at forlænge DSL kablet. Hvis du gør, så sørg for at bruge ordentligt kvalitetskabel, som er parsnoet.

Selv der, hvor der ikke er særlig mange valgmuligheder for placeringen af wifi-routeren i hjemmet, kan man lege med orienteringen af routeren, da udstrålingskarakteristikken ikke er en perfekt sfære.

Jeg kan anbefale at installere appen “wifi sweetspots” fra Assia. Den måler løbende wifi-linkhastigheden et par gange i sekundet. Gå en tur i hjemmet de steder, hvor du gerne vil have bedst mulig dækning, og hold øje med hastigheden på app’en. Den findes til både IOS og Android.

Hvis du ser, at hastigheden dykker ved et af dine yndlingssteder i huset, så prøv at flytte/dreje routeren og test igen – husk at “tænke som en radiobølge” som beskrevet ovenfor.

Som nævnt opfører 2,4 og 5 GHz sig forskelligt, og den pågældende app viser kun resultatet for den teknologi som din smartphone eller tablet konkret benytter i testøjeblikket. Hvis du vil tjekke for begge teknologier skal du tvinge din klient over på den anden teknologi og genteste.

Hvis det stadig ikke virker?
Rækkevidde kan vise sig at være en udfordring, som er svær at løse med en enkelt wifi-router, hvis der er adskillige rum i huset, som skal have god dækning. Der er en række produkter, som kan være til god hjælp i en sådan situation, men det er en selvstændig artikel værd at beskrive mulighederne.

Wifi er et delt medium
Ved DSL har hver slutbruger sin egen dedikerede transmissionskanal (der går et separat telefonkabel ud til hver husstand), men for wifi gælder det, at alle skal deles om en og samme transmissionskanel.

Dette håndterer vi ved at inddele frekvensområdet i en række kanaler. For 2,4 GHz 13 kanaler og for 5 GHz op til 20 kanaler.

Den enkelte kanal kan betragtes som en separat “ledning”, og den ukueligt optimistiske læser kunne så forledes til at tro, at vi dermed for 2,4 GHz kan have 13 wifi-routere kørende i samme rum uden problemer.

Desværre må jeg skuffe, det er slet ikke tilfældet.

For det første er en kanal kun 5 MHz bred, men et wifi-signal 20 eller endda 40 MHz bredt. Derfor snakker man om “non-overlapping channels”, hvor der i 2,4 GHz tilfældet kun er tre kanaler, ch1, ch6 og ch11.

Med andre ord kan der i praksis kun eksistere tre forskellige wifi-routere inden for rækkevidde af hinanden, uden at de forstyrrer hinanden.

For 5 GHz ser det lidt bedre ud, her er er der flere non-overlapping kanaler til rådighed – omkring 9 ved 40 MHz båndbredde.

Tillad mig et surt opstød over det med båndbredde.

Grunden til, at man i sin tid introducerede 5 GHz-båndet som alternativ til 2,4 GHz-båndet til wifi var, at der ikke på 2,4 GHz båndet er tilstrækkelig “plads” til det antal wifi systemer, som skal fungere inden for rækkevidde af hinanden. Den erkendelse kom, efterhånden som antallet af wifi-enheder steg.

Fint nok, nu har vi så mere plads på 5 GHz-båndet, ikke sandt?

Jo – indtil man fik idéen om at benytte den øgende båndbredde til at introducere højere hastigheder ved at kombinere flere kanaler.

Hvor ieee802.11n tillader 20 og 40 MHz båndbredde, tillader ieee802.11ac 40, 80 og endda 160 MHz båndbredde. Resultat: Vi er slået tilbage til 2,4 GHz med kun 2-3 non-overlapping kanaler.

Det kan godt være, at man med dette trick i de glittede marketingbrochurer kan vise wifi-hastigheder på langt over 1000 Mb/s, men man gør det i praksis på bekostning af stabiliteten.

Når supporten modtager et opkald fra en kunde om wifi, handler det yderst sjældent om HASTIGHEDEN på deres wifi, men til gengæld ofte om RÆKKEVIDDEN og STABILITETEN på deres wifi – og begge disse parametre (kan) påvirkes negativt af større båndbredde.

Der er selvfølgelig scenarier, hvor det at vælge 80 eller endda 160 MHz båndbredde vil give den bedste oplevelse for en bruger – jeg taler her om det generelle billede og påpeger de negative konsekvenser af “hastighedsræset”.

Figur 2: Støjens dynamiske karakter

Støj
Langt de fleste moderne routere tilbyder en feature, der automatisk vælger den kanal, hvor støjen er lavest. Det hedder typisk noget i retning af “Auto-channel”. Nogle routere gør det kun ved opstart, hvilket ikke er godt nok, da støjen er særdeles dynamisk.

Lad os tage et praktisk eksempel fra mit kontor derhjemme. Figur 2 viser en scanning af 2,4 GHz ISM båndet. Venstre side er båndet scannet i et enkelt sekund. Man kan se min wifi router benytter kanal 7, og det øvrige frekvensbånd ser ud til at være ledigt.

Højre side af figuren viser en scanning, hvor båndet er monitoreret i 30 sekunder, og nu ser de øvrige kanaler pludselig ikke så gode ud længere. Denne dynamiske karakteristik af støjen (i dette tilfælde hopper den 30 dB – det er rigtig meget) er en af de ting, der gør wifi-performance så svingende og så “uforudseelig”.

Veldesignede wifi-routere vil løbende skifte kanal, efterhånden som støjen ændrer sig, og vil dermed tilpasse sig de skiftende forhold. Men hver gang kanalen skiftes kan det betyde alt fra kortvarige pakketab og til at nogle ældre klienter helt taber forbindelsen og skal manuelt re-associeres til netværket.

Det kan erfaringsmæssigt resultere i ganske sure miner hos kunder, og i de tilfælde er man nødt til at slå auto-channel fra og vælge en fast kanal.

Hvor kommer al den støj fra? Det handler de næste par artikler om. Vi læses ved!

Husk: Debat om denne artikel holder vi her på CW. Forslag til emner til en kommende artikel kan diskuteres her.

Frankrig har for nyligt dag vedtaget en skærpet overvågningslovgivning af sine egne borgere, der blandt andet giver landets efterretningstjenester muligheder for telefonaflytning uden dommerkendelse.

Skærpelsen kommer efter Charlie Hebdo-tragedien og pudsigt nok nogenlunde samtidig med nyheden om, at at tre franske præsidenter igennem tiden er blevet overvåget af NSA-spioner.

I Storbritannien ser det også ud til, at overvågningsskruen bliver drejet en omgang eller to mere med den konservative flertalsregerings såkaldte ‘snooper’s charter’-lovforslag.

Lovforslaget går ud på, at oplysninger om briternes internet-historik, mail-skriverier, sms-korrespondancer og telefonsamtaler skal indsamles og opbevares i et år.

Og der kan være meget hårdere stramninger på vej.

Giv os nøglen til bagdøren
For online-mediet Ars Technica har tidligere berettet om, at Storbritanniens premierminister David Cameron før valget i maj har krævet statslige bagdøre til krypterede kommunikationsservices som WhatsApp og Snapchat.

Her var det så underforstået, at hvis ikke den britiske regering kunne få en bagdør til beskederne, skulle disse tjenester forbydes.

Nu kan Ars Technica berette, at flere britiske software-virksomheder udvandrer af Storbritannien ved udsigten til yderligere statsovervågning.

Blandt andet selskabet bag blogplatformen Ghost har valgt at flytte sit hovedsæde til den hollandske by Amsterdam, hvor der blæser mildere vinde på overvågningsfronten.

“Holland har nogle af de stærkeste love i verden til at sikre privatlivets fred. Der er flere fortilfælde, hvor hostingsselskaber succesrigt har nægtet at svare på regeringens data-henvendelser, hvis ikke papirarbejdet var i orden,” forklarer Ghost-stifteren til Ars Technica.

Hvad med et friere Danmark?
At Amsterdam og Holland modtager sådan et og andre, lignende selskaber er godt for landets økonomi.

Men hvad med Danmark – kunne lempeligere overvågningsregler herhjemme betyde en konkurrencemæssig fordel for vort eget kongerige i kampen om at tiltrække it-arbejdspladserne?

“Vi anser det (overvågning, red.) generelt ikke som et problem i virksomhedernes forhold til Danmark, og jeg tror faktisk ikke, at virksomhederne ser denne slags overvågning som et problem,” forklarer chefkonsulent Henning Mortensen fra Dansk Industri til Computerworld.

Heller ikke hos Dansk Erhverv er man lun på tanken om, at mindre overvågning herhjemme kunne tiltrække udenlandske software-selskaber.

Computerworld har også kontaktet Dansk Erhverv med henblik på erhvervsorganisationens syn på sagen, men Dansk Erhverv har ingen kommentarer til, om lempeligere overvågningsregler kunne tiltrække udenlandske firmaer.

Læs også:
To nye sikkerhedssheriffer: Der skal strammes op om danskerens ret til privatliv

Den store bestikkelses-sag med Region Sjælland, Atea og 3A-it i hovedrollerne er en stor hævnaktion fra Ateas side.

Det mener direktør i 3A-it, Peter Trans, der fornylig blev løsladt efter at have været varetægtsfængslet i 14 dage sammen med fem andre hoved-mistænkte.

Han bryder dermed det navneforbud, der tidligere er blevet nedlagt i sagen.

Peter Trans blev i sidste uge løsladt sammen med to af de andre sigtede, mens tre fortsat er varetægtsfænglsede.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Peter Trans fortæller i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten, at sagen bunder i Ateas utilfredshed med, at Atea tabte et stort udbud i Region Sjælland til 3A-it, og derfor tippede regionen om den omstridte ‘konto 2840,’ som i Atea blev brugt til smøre kunder med.

Peter Trans er tidligere topchef gennem mange år i Atea, men stoppede blev ansat i det nyetablerede 3A-it, der var i færd med at opruste.

Det førte til opbrud og refokusering i Atea, der på blot et år mistede hele 13 chefer.

Det kan du læse mere om her: Atea ramt af chef-flugt: Historien om 13 chefers exit på blot et år

Siden har der hersket et stærkt konkurrence-præget forhold mellem de to selskaber, i det topfolkene i 3A-it på vital viden med sig om Atea og Ateas kunder.

Det kan læse mere om her: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Peter Trans fortæller til Morgenavisen Jyllands-Posten, at nuværende Atea-chef, Morten Felding, i lang tid kendte til ‘konto 2840,’ men at Morten Felding først slog alarm om kontoen, da Atea tabte det store udbud, der handlede om en kæmpe-ordre på en halv milliard kroner-

Du kan læse Morten Feldings historie her.

Almindeligt rabatprogram
Peter Trans fortæller til avisen, at ‘konto 2840′ har været anvendt til Ateas almindelige rabatprogram, hvor regionen har optjent en procentdel af det beløb, som den har købt ind for hos Atea.

Rabatten ville så blive trukket i de næste køb, som regionen placerede hos Atea.

“Kontoen kan sammenlignes med en loyalitets-aftale hos SAS, hvor du optjener point. De er ind imellem drukket rigtig dyr rødvin. Men det helt centrale er, at det ikke er Atea, der betaler for de her ting. Det er regionens egne penge,” siger Peter Trans til avisen.

Han fortæller, at kontoen hvert år er blevet gennemgået og godkendt af revisionshuset Deloitte.

Peter Trans vedgår dog over for avisen, at forbruget er gået over stregen med dyre rejser til USA og Dubai i luksus.

“Det er en sag, hvor nogle mennesker er gået ud over deres beføjelser. Skulle vinen så have kostet så meget? Nej, det skulle den ikke. Men det handler om ansættelsesret. Det er ikke bestikkelse,” siger Peter Trans til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Læs også:

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Hukommelse er naturligvis en essentiel del af din maskine, og i fjor blev DDR4-hukommelsesklodserne sat i søgelyset i forbindelse med Intels lancering af den nye Haswell-E-arkitektur.

Haswell-E er Intels første desktop-processor med otte kerner og også den første processor, der gør brug af DDR4.

Der har dog bare lige været det problem med DDR4-RAM, at priserne har været meget høje, faktisk har klodserne kostet det hvide ud af øjnene.

Men nu viser en rapport fra Digitimes, at priserne på DDR4-RAM er i frit fald.

Samsung får skylden
Ifølge rapporten fra Digitimes er det den koreanske gigant Samsung, der står bag prisfaldet, som er i gang med at udvikle sig.

Grunden er angiveligt, at selskabet har bestemt sig for at tage en luns af markedsandelene for DDR4-hukommelse, hvilke det gør ved at dumpe priserne på firmaets RAM-moduler.

Prisudviklingen på Corsair Dominator Platinum DDR4 3000MHz 16GB CL15 (4x4GB).

Forventningen er, at dagens DDR4-moduler vil falde til en pris, der svarer til DDR3-priserne.

Det nævnes også, at efterspørgslen på hukommelse har været lav, hvilket ligeledes har presset priserne i nedadgående retning.

Den norske webside tek.no har sammenlignet priserne på DDR4-ram via prisportalen Prisguide, og her kan man virkelig se prisudviklingen.

Tek.no har set på Corsair Vengeance LPX DDR4 2666MHz CL15 16GB.

Prisen på hukommelsen er næsten blevet halvveret siden september 2014 og frem til i dag, hvor prisen ligger på lidt mere end 1,500 danske kroner.

Et andet eksempel er Corsair Dominator Platinum DDR4 3000MHz 16GB CL15 (4x4GB), som kostede 4.500 kroner, da det ramte butikshylderne i oktober 2014.

Nu kan du købe de samme produkt for 2.100 gode danske kroner.

Læs også:

Alt du har brug for at vide om DDR4-hukommelse

Intel klar til efteråret med otte-kernet processor

Hvis du tror at det, at samle 1.000 børn og unge i ét lokale – og så tilsætte sukker, koffein og computerspil – automatisk betyder hyl, skrig og skrål, så kan du godt tro om.

For da Computerworld lørdag besøger gamer-arrangementet GGFestival, i Lokomotivværkstedet i Københavns sydhavn, er der overraskende stille.

Det er klart, for går man ned langs de lange borde så kan man se koncentrationen lyse ud af de mange unge ansigter. For nok bliver der mumlet, grint og af og til klappet – men det at spille sammen bliver taget alvorligt.

Gaming er en social aktivitet
Det sociale element er også vigtigt at understrege for administrerende direktør Martin Wiinholt, hvis selskab Gonzo både organiserer GGFestivallen for første gang i år og samtidig står bag det danske YouTube-kollektiv Gonzo:

“Jeg tror man undervurderer, hvor socialt det er at spille. Jeg gik i seng klokken 1 i nat og var her igen klokken 7 – og så sidder spillerne her sammen som om intet var sket.”, fortæller direktøren.

Fan-kulturen omkring Youtube-stjernerne kan være svær at forstå for folk udefra, men de ofte meget unge Youtube-kendisser har store fanskarer blandt især de yngre deltagere.

I stald hos Gonzo er danske Youtube-stjerner som GEX, RobinSamse, Brianfromdenmark og Benny_1.

Har du aldrig hørt om dem, så skyldes det nok din alder. Men til sammen har de 5 Youtuber 540.000 abonnenter på Youtube, 77.000 Facebookfølgere og 50.000 følgere på Instagram.

Gonzo organiserer kort sagt en platform med direkte adgang til titusindvis af unge danskeres medieforbrug som får moderne marketingsfolk til at smile som besat.

Så hvad får et kollektiv af folk, der normalt optager video derhjemme, til at springe ud i at arrangere et gigantisk spillertræf?

“Vi har lavet GGFestivallen for de sociale gamers, dem som gerne vil spille med andre. Og så ser vi det som naturlig forlængelse af vores Yotubere. De er normalt spærret ind foran kameraet. Det kan faktisk blive lidt ensomt, så de elsker det her. De kan få lov til at høste noget anerkendelse og møde fans. Der er en fankultur omkring de har folk, som man ikke drømmer om.”, forklarer Martin Wiinholt.

Og det virker. Efter 5 minutter på festivallen har denne skribents medbragte 10-årige Youtube-ekspert allerede spottet flere kendte stjerner fra online-videoerne, som smilende går omkring – ofte med en mindre hale af unge fans efter sig.

Youtube-stjerne RobinSamse¨, som oprindeligt blev kendt for deres Minecraft-videoer, er medarrangører af GGFestivallen og leverede autografer og foto-muligheder for de unge fans. Læs Computerworlds artikel om RobinSamse her.

Kendiseffekt fra Youtube
For enden af et bord foran en stor skærm og den obligatoriske sorte stationære pc, sidder Dan Nim Andersen. Han er far til Lucas på 10 år og kan sagtens genkende kendis-effekten fra de populære online-stjerner:

“Jeg er her fordi min søn plagede om det.”, svarer han grinende på spørgsmålet om hvorfor han er med. Og fortsætter: “Jeg tror at Youtuberne er at kæmpe trækplaster. Også selvom jeg ikke aner hvem de er – ud over RobinSamse. Men ud over lidt regnvejr og våde telte så er det meget sjovt at prøve for første gang.

Der er forbløffende mange forældre med, men mange af dem sidder bare og læser uden at være med. Jeg er selv med til at spille, så det er nærmest sådan lidt familiehygge. Så jeg får spillet lidt spil som Titanfall og Battlefield sådan en weekend.”

GGFestival bød også på klassiske arkademaskiner

Chrisstoffer Daniel redder og restaurere gamle arkademaskiner. Er du i Københavnsområder kan du se hvordan du kan prøve dem her.

Nostalgi direkte fra kina-grillen
Skal benene strækkes efter timevis af tid foran skærmen byder GGFestival på en solid omgang nostalgi. For i et åbent område står Chrisstoffer Daniel og holder øje med 10 klassiske arkademaskiner.

Chrisstoffer er ud over at være skolelærer også arkadeentusiast – og det er hans maskiner, som GGFestival har fået stillet op.

Han medgiver, at de fleste børn og unge nok ikke har erindringer om at stå nede på kina-grillen og spille Outrun mens de ventede på at den bestilte big burger blev klar. Men understreger samtidig at de store kabinetter, joysticks og rat tiltrækker nysgerrige hele tiden:

“Jeg oplever at børn og voksne flokkes om de her gamle, store maskiner. Det er hele æstetikken med de her kæmpe arkadebokse som bare står her. Vi har flere besøgende som er for unge til at huske dem, men de kommer tit alligevel i vores arkadelokaler på Østerbro og i Albertslund. Jeg synes jo selv at maskinerne repræsenterer en gylden tid for spil, lige som Shakespeare gør det for folk der går op i litteratur.”, fortæller den 34-årige Chrisstoffer Daniel med et smil.

Smadr dit it-grej med en muggert
Er man mindre bekymret over hvordan man bevarer gammel hardware bør man dog finde over i hjørnet bag spillemaskinerne.

Det er her de deltagende børn og unge kan få luft for de opsparede frustrationer bag skærmen ved at knuse medbragte mus eller headsets – og blive belønnet med et nyt produkt fra en af GGFestivallens sponsorer.  

Et stort skilt ved siden af gør dog eventulle overentusiastiske deltagere opmærksom på, at en eventuel udskiftning kun sker efter aftale.

Det er nok meget godt.

På GG Festival kunne man smadre sit headset eller mus og få en ny – men kun efter aftale.

Der spises og drikkes primært fra kostpyramidens top når gamere mødes.

Med bestemte telt-biletter kan deltagerne kravle ud i reserverede telte når sukkerdepoterne er helt tømte.

…hvis ikke man vælger at tage sin lur foran skærmen.

Arbejder man på Computerworld, forventes man ofte at have et bud på fremtidens teknologi, fremtidens arbejdsform og alt det andet, som vi enten kan glæde os til – eller frygte. Så vi gætter. Kvalificerede og oplyste gæt. Men stadig gæt.

Men efter et adskillige hundrede kilometer bag rattet med enden plantet i de dybe sportslædersæder i BMW i8 har jeg ikke bare set fremtiden. Jeg har kørt i den. Og jeg er helt og aldeles solgt – ikke mindst på grund af den måde, som batteri- og benzinteknologien spiller sammen på i den højteknologiske sportsvogn.

En oplevelse for de få til 3,1 millioner 
Desværre er det en teknologi, som indtil videre er reserveret til dem med dybe lommer, men hvis der er en ting, som lommeregnere, fladskærme, hjemmecomputere og mobiltelefoner har lært os, så er det, at priserne for en teknologi før eller siden falder.

Mange flere fortjener køreoplevelsen i en hybridbil, hvor alting spiller, og så skal prisen helst ned snart.

Vores testeksemplar, en “Pure Impulse Edition”, koster knap 3,1 millioner kroner – og næsten 2 millioner af dem er afgift. Og det for en bil, som er sat til energiklasse A+++, og som ved blandet kørsel angives at køre 47,6 kilometer på literen.

De 3,1 millioner er resultatet af et afgiftssystem, som måske nok fritager rene elbiler som Tesla, men som brandbeskatter en hybridbil som en i8. Så puds blot den grønne glorie, men i sidste ende handler det vist mest om at få penge i kassen – fair nok, men så behøver vi ikke al miljøsnakken.

(Artiklen fortsætter under videoen – men vi synes du virkelig også bør se videoen)

Driller vores videoafspiller, skal du lige genindlæse siden (F5)

Ud over at køre langt på literen, så er i8 hurtig. Ikke superbil-hurtig, for til sammenligning rammer den 400.000 kroner dyrere Porsche 911 Turbo de magiske 100 km/t på blot 3,2 sekunder.

Men i8 er hurtig nok til at ramme 100 km/t på 4,4 sekunder, og med en topfart, som er elektronisk begrænset til 250 km/t, kan du få klip i kortet på ingen tid.

De præstationer opnår BMW i8 med en el-motor med 131 hestekræfter, som trækker på forhjulene, og en lille 1,5 liters turbomotor med 231 hestekræfter, som trækker på baghjulene.

Det betyder samtidig, at du kan vælge at lade i8 trække rent på elmotoren og nå cirka 20 kilometer på en opladning.

BMW opfordrer dig dog nærmest til at køre friskt og sportsligt, for kun med bilen i sports-mode oplader du det indbyggede batteri – og efter 10-15 minutters kørsel i sport-mode havde vi allerede ladet batteriet fra 8 til 15 kilometers ren el-drift.

I alt angiver BMW en el-rækkevidde på 37 kilometer, men vi oplevede en rækkevidde, som er tættere på 20-25 stykker med bykørsel.

BMW redsignede kabinen i forbindelse med i8-lanceringen – og der er ryddet op i de mange knapper som ellers plager nogle topmodeller.

Brugerfladen, hvis man kan kalde hele instrumenteringen det, er også voldsomt forenklet i i8 i forhold til BMW’s normale design.

Efter sigende har BMW haft hjælp udefra med designet, og det har hjulpet. Da vi prøvekørte en BMW X5M, var vi nærmest overvældet over alle de knapper, BMW’s ingeniører havde formået at presse ind i bilen  

For at komme i sportsmode rykker du blot gearvælgeren til venstre – så vågner den lille turbomotor straks med en dæmpet snerren. Speedometerets grafik ændrer farve fra blå til rød. Hele bilen strammes op – og alle 362 hestekræfter kommer ud på græs.

Sådan bruger man 3.091.500 kroner. Men så er der også garanti for at du ikke kan parkere i fred.

Her er ikke nogen nervøsitet i styringen eller en rygradsknækkende hård affjedring, men i stedet er køreoplevelsen i en i8 bedst karakteriseret med ord som ro og stabilitet.

Vægten er, trods udbredt brug af kulfiber og plastik, på 1.560 kilo, og det er med til, at i8 opfører sig pænt og nærmest kører som en klassisk grand tourer: En bil parat til at lægge europas motorveje for sine fødder på vej mod de solrige kyster syd for Alperne.

Baggagerum til tre små tasker
Du skal dog ikke regne med at tage alverdens bagage med til weekenden på Rivieraen – medmindre du nøjes med badebukser, bikini og et par håndklæder.

Vi fik plads til en klassisk bærbar-taske og to skoletasker i det minimale bagagerum – resten skal ind ved fødderne i kabinen. Men pyt, har du råd til at smide 3,1 millioner for en BMW i8, har du også råd til at sende consiergen ud efter rene underbukser, når du ankommer til Hôtel de Paris i Monaco.

Der er selvfølgelig plads på bagsæderne til bagage. I teorien er der også plads på de samme bagsæder til voksne. Forudsat at der er tale om små voksne. Uden ben.

Kabinen er i øvrigt holdt i et blåt tema, som går igen fra sikkerhedsselerne over syningerne i lædersæderne til den diskrete blå kant, der er på lyset fra Xenon-lygterne.

For meget? Slet ikke. Og det passer perfekt til dørene, som ikke bare åbner men glider op mod himlen.

Kald det bare et billigt trick, men måden dørene åbner på er en central del af charmen ved BMW i8.

De døre er alene halvdelen af de 3,1 millioner værd! De sender et signal om outrerede bildesigns fra 70′erne, som du kan hade eller elske, men det er ikke en bil for de generte.

På en almindelig mandag aften igennem København fik jeg flere thumbs up, end jeg hidtil har fået i mit 41-årige liv. Selv ældre damer vendte sig rundt efter bilen, når den med en aggressiv snerren gled gennem det centrale København.

Eller rettere, du tror, de kigger efter lyden. For mens du indenfor smiler enfoldigt over den rene snerrende motorlyd, som endda inkluderer de rette aggressive poppende racerlyde når i8′s automatgear nedskifter, så ser – og hører – fodgængere i stedet et bilformet rumskib suse forbi i relativ stilhed.

Bedre lyd end den virkelige ting
Men selv om motorlyden for det meste er rent fup – en skræddersyet lydkulisse, der matcher i8´erens fart og acceleration – så gør det ikke spor, så længe fup føles så godt og rammer rent hos enhver med bare en smule oktan i blodet.

I 1984 var Porsche 928S på toppen med 310 hestekræfter fra en 4,7 liters V8 – i 2015 er motoren skrumpet til en 1,5 liter tre-cylindret turbomotor i BMW i8. Til gengæld er de ekstra hestekræfter fra el-motoren med til at sikre at BMW´en reagerer lynhurtigt næsten uanset hastighed.

Den største forskel er dog, at ud over dedikerede systemer til ABS-bremser, tænding og sæde-hukommelse er Porschen stort set analog. 31 år efter er BMW´en næsten rent digital – en tendens som kun bliver stærkere i de kommende år.

Undertegnede kører selv en ældre Porsche med V8-motor, og jeg må med skam melde, at den lyder knapt så godt som denne her fuplyd. Verden vil som bekendt bedrages – og så længe, det er så godt som i i8, så er vi med på at læne os tilbage i sportssædet og nyde det.

Og i8 er nem at nyde. På trods af de eksotiske materialer, designet og hybridteknologien er i8 dybest set en praktisk sportsvogn i stil med Porsche 911: Både hurtigt og letkørt – men samtidig stabil med fornuftige serviceintervaller og ikke så lav, at vejbump er en konstant trussel.

Bag rattet i en i8 ved du præcis, hvor bilen er, og hvad den laver. Det er måske en sportsvogn til 3,1 millioner, men den kører nøjagtigt derhen, hvor du vil have den, og stopper der, hvor du vil have den til.

Og ja, du kan købe 3-4 Teslaer for den pris, en i8 koster. Men det er et omsonst regnestykke. BMW i8 er noget andet. Det er ikke en sportslimousine som Tesla, men det er heller ikke en rendyrket sportsvogn som en Porsche 911. Den er mere et teknologisk udstyrsstykke fra BMW, som viser, hvad den gamle fabrik (også) kan.

Luksusproblem: Udseendet lover mere end motoren holder
Samlet set er samspillet mellem motor og el forbilledligt. Men det vigtigste er, at BMW har droppet den absurde mængde knapper, som BMW X5M havde, da vi prøvekørte den (se test her).

I stedet er kabinen er ryddet og i stedet udstyret med skærme og enkelte knapper. Det er nemt, det er effektivt og det ser godt ud.

De små “vindtunneller” ved baglygterne er med til at give i8 et helt særligt udseende bagfra. Og du kan godt regne med at skulle bruge 10 minutter ekstra på en tur ned til supermarkedet når folk kommer hen for at spørge til den særprægede bil.

Min største anke er dog, at i8′s udseende udskriver større checks, end der er dækning for i motorrummet. Når du første ser i8′eren, så forventer du simpelthen mere vildskab, end de 362 hybridheste kan levere.

Heldigvis går der rygter om, at BMW arbejder på en M8-udgave. Det skulle være en særlig hardcore version af i8 – som enten kommer som hybrid med en større 2 liters turbo-motor eller måske som en separat model i ren benzinversion uden el.

Under alle omstændigheder er i-bilerne BMW’s bud på en sportslig fremtid – og for en gangs skyld er jeg enig med en producent.

Læs også testen af Teslas opdaterede Model S – med autopilot og 400 heste

Politiet og anklagemyndigheden har ikke fremlagt beviser, der understøtter beskyldningerne om, at der er foregået bestikkelse i Region Sjælland helt tilbage til 2007.

Det siger advokat Mariann Jørn Hansen, der er forsvarer for den sigtede, som til daglig arbejder hos Rigspolitiet.

Dermed kan en væsentlig del af den meget omtalte bestikkelsessag ifølge forsvaren være ved at smuldre, før sagen for alvor er kommet i gang.

Mariann Jørn Hansens klient var frem til 2012 ansat i Region Sjælland og var blandt de seks personer, som den 10. juni blev varetægtsfængslet i sagen. Ligesom de øvrige sigtede i sagen nægter manden sig skyldig.

“Han er jo rejst fra regionen for længe siden. Hans problem er, at det, der er sket – hvis der er foregået noget – jo er sket, mens han ikke var ansat i regionen,” siger Mariann Jørn Hansen til Computerworld.

Men der jo tale om sigtelser, der går tilbage til 2007?

“Ja, men vi har intet materiale. Vi aner ikke, hvad det er, for der er ikke kommet noget frem,” siger advokaten og henviser til en kendelse fra Østre Landsret, som i onsdag mod politiets vilje valgte at løslade den pågældende plus to af de andre sigtede i sagen.

Så du siger, at anklagemyndigheden ikke har lagt materiale frem i retten om, hvad der er foregået tilbage i til 2007?

“Retten skriver i kendelsen, at min klient er sigtet i faktuelt begrænset omfang, og at man ikke fra anklagemyndighedens side er kommet frem med oplysninger om, at han skulle have gjort noget i forhold til den konto, der har været omtalt.”

“Som jeg læser det, er der ikke nogen beviser i perioden fra 2007 til 2012, og på nuværende tidspunkt har vi ingen oplysninger om, at der er modtaget noget som helst i perioden,” siger Mariann Jørn Hansen.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra specialanklager Jørn Thostrup, som fører sagen på vegne af anklagemyndigheden.

Lukkede døre i retten
Mariann Jørn Hansen er ligesom flere af de øvrige forsvarsadvokater utilfreds med, at sagen indtil videre er kørt for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke har adgang til at høre de sigtedes forklaring om, hvad der er foregået i Region Sjælland og de to it-firmaer Atea og 3A-it, som også er involveret i sagen.

“Vi ville gerne have dørene åbnet, så vores klienter kunne få mulighed for at give deres version af sagen. Men det ville politiet ikke på det tidspunkt,” siger Mariann Jørn Hansen.

Samme melding kommer fra advokat Jesper Madsen, der er forsvarer for en anden af de sigtede, som i onsdag blev løsladt. Han er især utilfreds med, at de sigtede under deres fængsling har været afskåret fra at udtale sig til pressen, mens ledelsen i Atea har udtalt sig til flere medier.

“Det har været en urimelig periode, hvor Atea har haft frit spil til at udtale sig om alt muligt, selvom de også er sigtet i sagen. Vi andre har ikke måttet sige noget, fordi retsmøderne er foregået for lukkede døre,” siger Jesper Madsen.

Læs også:

Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

It-giganten Cisco er ude med en opdatering til flere af sine sikkerhedsprodukter.

Opdateringen indbefatter Web Security Virtual Appliance (WSAv), Email Security Virtual Appliance (ESAv) og selskabets Security Management Virtual Appliance (SMAv).

Sikkerhedsselskabet CSIS Security Group kalder opdateringen yderst kritisk, da sårbarheden i Ciscos Ironport åbner for, at ondsindede cyberkriminelle kan angribe fra distancen.

“Det er muligt for en ekstern angriber at logge på “remote support” som root. Det er indlysende uhyggeligt kritisk, idet der derved opnås adgang til den private nøgle på den sårbare enhed. Det kan føre til en komplet kompromittering,” forklarer CSIS i en nyhedsmail.

Står Cisco pivåbent?
Her forklares det, at sårbarheden i Cisco Ironport opstår på grund af en SSH-nøgle, der deles på tværs af de forskellige sikkerhedssystemer som WSAv, ESAv og SMAv.

“En ekstern angriber kan misbruge dette til at opnå adgang til SSH privat nøglen og bruge den til at forbinde sig til enhver WSAv, ESAv, eller SMAv,” advarer CSIS Security Group.

Sikkerhedsselskabet spekulerer i, om hullet muligvis skyldes en central kompromittering af Cisco, men dette er endnu ikke bekræftet. Og CSIS understreger da også, at der er tale om spekulation fra selskabets side.

Derimod skulle det være ganske vist, at alle Cisco Ironport-kunder kan få mere information om sårbarheden og opdatering på Ciscos sikkerhedshjemmeside, som du finder her.

Læs også:

Microsoft-sheriff: Hackerne går nu hellere efter skoler og hospitaler end bankerne