Category Archives: computer

Selvom det i øjeblikket primært er 4G, der er i fokus i telebranchen, så fylder 5G stadig mere på agendaen.

Med 2020 som det år, hvor de fleste venter, at de første kommercielle 5G-netværk vil få debut, træder vi nu ind i en fase, hvor det ikke bare handler om teorier for trådløse netværk, men også helt lavpraktiske problemstillinger.

Her er frekvenserne et ganske centralt emne.

IDG News Service skriver, at operatørerne får brug for langt mere spektrum, hvis de skal kunne levere 5G-hastigheder på 10 Gbit/s og over.

“Der er et voksende behov for også at give adgang til spektrum i 6GHz til 100GHz,” lød et af budskaberne på LTE og 5G World Summit i Amsterdam i denne uge.

Mens det nuværende 4G leveres på frekvensbånd fra 800 MHz til 2,6 GHz, så skal 5G altså anvende helt andre frekvenser, hvis de ambitiøse hastigheds-visioner skal indfries.

Samtidig er en af fordelene ved at arbejde med det omtalte spektrum, at latency kan minimeres, skriver IDG News Service.

Det kan 5G bruges til
De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

5G handler dog langt fra kun om hastigheder. Også behovet for at kunne understøtte internet of things er en af fordelene ved 5G – læs mere om det her.

Men selvom det ikke er svært at få øje på de mange muligheder, 5G vil give os på sigt, er særligt frekvensarbejdet afgørende i de kommende år.

Det handler ikke bare om arbejdet med at sikre myndighedernes opbakning, men også rent teknologiske udfordringer.

“For at man kan realisere potentialet i spektrum på over 6GHz, kræver det, at der bliver udviklet en ny generation af antenner, der kan sende data i mange retninger til forskellige brugere på samme tid,” lyder det blandt andet i artiklen hos Computerworld internationale nyhedsbureau.

Læs også:

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

5G-auktionerne kan blive helt anderledes

Der har været udskiftning i toppen af Rådet for Digital Sikkerhed.

Rasmus Theede, der er koncernsikkerhedschef i KMD, er valgt som nye formand, og Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk er blevet den nye næstformand.

Formandsposten var tidligere besat af Birgitte Kofod Olsen, der har siddet i spidsen for rådet siden oprettelsen i 2012.

“Danmark er et forgangsland, når det gælder digitalisering, men det er desværre ikke altid, at hensynet til sikkerhed følger med i samme hastige tempo. Vi ser samtidig en massiv stigning i antallet af cyberangreb, som bliver mere og mere avancerede,” siger Rasmus Theede.

Han peger på, at der nu for alvor skal samarbejdes mellem det private og det offentlige.

“Vi skal både tage hensyn til vigtigheden af den private og offentlige digitalisering og stå vagt omkring danskerens ret til privatliv, uden unødvendig overvågning og registrering,” lyder det fra KMD-manden.

Fokus på privacy og big data
Også næsformanden har fokus på privacy og firmaernes håndtering og indsamling af danskernes oplysninger.

“Danske forbrugere har de senere år mistet rigtig megen kontrol med deres private oplysninger. Samtidig er dataindsamlingen vokset og blevet uigennemsigtig. Målet for Rådet for Digital Sikkerhed er at øge trygheden, så forbrugerne også i fremtiden kan have tillid til offentlige og privates digitale tjenester og produkter,” siger Anette Høyrup.

Det lyder som om de to nye spydspidser har en solid opgave at tage fat på i rådet, der arbejder for at it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse bliver naturligt integreret i systemer og samfund.

Læs også:
Dansk it-råd: Stop overvågningen af danskerne nu

It-råd: Nu skal vi have alternativer til NemID

Vi må have en plan: Nutidens børn er fremtidens sikkerhedshovedpine

Internet of things bliver stort, kæmpestort.

Sådan har mantraet været i it-industrien i flere år efterhånden, og mens de fleste som udgangspunkt nok har købt det lovende budskab, er der også en del, der har kløet sig selv i nakken.

For hvordan bliver internet of things helt konkret stort?

Hvor er det pengene ligger gemt, hvis man er iværksætter eller en etableret it-virksomhed og skal forsøge at ride med på den bølge, som alle taler så meget om?

Heldigvis er vi godt igang med at bevæge os videre fra den indledende hype, der altid præger nye teknologi-trends, og over i mere konkrete eksempler på, hvad internet of things helt præcist er – og hvor forretningsmulighederne findes.

Her vil IoT skabe størst værdi
Rådgivningsfirmaet McKinsey har et bud på det sidste i en ny analyse af, hvordan markedet for internet of things-løsninger vil udvikle sig i de kommende år.

“Vores centrale konklusion er, at hypen faktisk måske underdriver det fulde potentiale – men at udnytte det vil kræve en forståelse af, hvor reel værdi kan skabes og en succesfuld indsats for at adressere en række system-udfordringer, inklusiv interoperabilitet,” lyder det fra McKinsey.

Ifølge McKinsey vil internet of things kunne skabe en samlet værdi på globalt plan frem mod 2025 på et sted mellem 27 og 73 billioner danske kroner (en billion er tusinde milliarder).

Rådgivningsfirmaet vurderer, at langt den største værdi vil blive skabt på fabrikker, hvor man eksempelvis vil kunne spare penge på driften ved hjælp af internet of things.

Nummer to på listen er byerne, hvor internet of things blandt andet vil medføre en bedre udnyttelse af ressourcerne og bedre trafikkontrol.

McKinsey fremhæver i punkt nummer tre ‘mennesker’ – og med det menes der de store værdier, der ligger gemt i eksempelvis at monitorere sygdomme ved hjælp af internet of things-løsninger.

De følgende områder, Mckinsey fremhæver i analysen, er blandt andet retail-området, selvkørende biler, private hjem og kontorer.

Se listen her.

Læs også:

Først ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked

Så vilde er de nye sensorer: Skaber enorme forretningsmuligheder

Du kommer til at spinde guld, hvis du opfinder lige præcis dén algoritme

Katte er dovne. De har altid tid til en lur. Men katten besidder også en legendarisk nysgerrighed. Der skal ikke meget til at fyre op under kattens trang til at undersøge alt nyt og ukendt.

Nysgerrighed har givetvis dræbt en kat eller to – som ordsproget lyder – men nysgerrighed og lyst til at udforske skaffer katten nyt hjem, nye jagtmarker og ny partner. Katten leger, øver sig og skærper sine sanser, så den er klar til at slå til, når det virkelig gælder.

Vi mennesker minder i vores arbejdsliv lidt for meget om den sovende kat, og vi kunne bruge mere af kattens vildskab og nysgerrighed.

“Business as usual” er for komfortabelt. Vi er simpelthen ikke nysgerrige nok. Vi tror, at vi på den måde undgår farer, men vi går glip af nye muligheder. Og vi træner ikke skarpheden, så den er der, når vi skal bruge den.

KPI = Kill Personal Initiative
Den intellektuelle inerti bliver rigtig tydelig, når man ser, hvordan ledere bruger data.

I traditionel business intelligence bygger vi rapporteringssystemer på modeller, som konsulenter anvender og genbruger i forskellige virksomheder. Vores dashboards og rapporter viser os, om virksomheden kører som sædvanligt.

Målet er at forblive sikkert inden for komfortens og det velkendtes grænser. Når vores tal skiller sig ud, gælder det om hurtigst muligt at få dem rettet ind og komme tilbage på sporet.

Vi bruger ikke tid på – og vi er ikke motiverede til – at udforske den nye situations muligheder. KPI burde stå for “Kill Personal Initiative”.

Hvis det er klogt at være nysgerrig, så er Business Intelligence, som den praktiseres i dag, alt for ofte ikke særlig godt begavet.

Fristelsen til ikke at vide noget
Nysgerrighed hjælper dig i nye situationer. Men den gør dig også mere intelligent.

Nylige undersøgelser foretaget af neuroforskeren Charan Ranganath (og andre, der anvender funktionelle MR-scannere) viser, at hvis man er interesseret i et spørgsmål, så forbedrer man hjernens evne til at finde et svar.

Nysgerrighed øger aktiviteten i hjernen og tilfører dopamin, som er en neurotransmitter, der regulerer glæde og tilfredshed.

Denne stigning forekommer især, mens man forestiller sig svaret. Forskerne fandt desuden øget aktivitet i hippocampus, som er den del af hjernen, der menes at være vigtigst for at skabe erindringer.

Du undrer dig måske over, hvor jeg vil hen med alt dette? Er “ren og skær nysgerrighed” ikke en slags meningsløs, frugtesløs distraktion? Er det virkelig min anbefaling?

Faktisk har hjerneforskerne fundet et andet resultat, som i høj grad vedrører vores professionelle liv.

Nysgerrigheden stimuleres, når vi i forvejen forstår et emne, men støder på et hul i vores viden. Vi er nysgerrige, når vi føler os udfordret til at kigge nærmere på det ukendte.

Pas på hullerne
I en verden i hastig forandring kan dashboards og KPI’er – paradoksalt nok – være farlige. Men hvad kan vi gøre ved det?

Et af svarene hedder selvbetjente analyser. Brugerne skal frisættes til at udforske og finde egne løsninger på nye problemer. De skal ikke vente på, at it-afdelingen afleverer en data eller en ny rapport.

Mange analyseværktøjer flytter bare de gamle problemer væk fra it og over på brugerne, og de baner ikke nødvendigvis vejen for nye løsninger.

Trods min kritik ovenfor fraråder jeg, at man kasserer alle de traditionelle BI-værktøj. Man skal vide, hvor man er i forhold til plan og budget.

Men vi kan gøre det meget bedre end statiske oversigter og rapporter! Vores data er trods alt en digital repræsentation af vores komplekse daglige forretning.

Hvis vi ikke er nysgerrige efter at lære mere om forretningen, hvorfor er vi her så overhovedet?

Byg bro til data
Noget af det vigtigste er, at overordnede KPI’er og rapporter linker til flere detaljer, så man hurtigt kan undersøge afvigelser.

KPI’er har brug for en “hvorfor-knap”, som informationseksperten Claudia Imhoff kalder det. Det er ikke nok at vide, at et problem eksisterer. Man skal kunne navigere hen til de underliggende data, hvilket jo klart er muligt med nyere BI-platforme eller datavisualiserings-værktøjer.

Rapporter, KPI’er og visualiseringer kunne i sig selv være langt mere dynamiske.

Diagrammer viser hvad, der var relevant, dengang udvikleren oprettede dem. De viser, hvad en analytiker oprindeligt mente havde betydning.

Interaktive diagrammer og tabeller og KPI-visualiseringer er bedre, fordi enhver bruger kan følge sin nysgerrighed og dele det nye, de finder frem til. Datavisualiserings-værktøj er typisk mere fleksible på det område end BI-værktøjer.

Men selv om man både har en bro til de underliggende data og har interaktive visualiseringer af data, så er det måske ikke nok til at skabe engagement i data om virksomheden. Der SKAL være nysgerrighed, når der er et hul i vores viden. Vi skal udforske de huller, hvor vi ikke ved nok.

Vis det, der ikke kan ses
Hvordan kan du vise et hul i din viden, når du ikke ved, at det er der?

Hemmeligheden er at give brugerne noget, som Peter Pirolli i en anden katte-metafor om bæredygtighed har kaldt “duften af information”.

Stikord i præsentationen af data hvor man antyder, at der er områder, som kan udforskes, og hvad der er at finde der.

Jeg kender for eksempel en kirurg, som bruger en app til at vise, hvilke lægemidler og tjenester hun trækker på ved et indgreb. App’en viser også (sorteret og med farvede skraveringer) de lægemidler og tjenester, der ikke ordineres.

Skraveringen distraherer ikke kirurgen, når hun har et specifikt, klart defineret spørgsmål, der skal besvares. Men de yderligere visninger kan vække hendes nysgerrighed, når der er huller i hendes viden.

Hun kan spørge sig selv “hvorfor tilbyder jeg ikke denne nye tjeneste?” og “hvorfor anvender akutafdelingen et andet smertestillende middel?” (Svar: Fordi de ofte må arbejde uden patientjournaler og derfor skal anvende de sikreste, mindst specifikke lægemidler).

Disse undersøgelser, som nogle gange er sjove at lege med og andre gange er dybt alvorlige, påvirker grundlæggende hendes professionelle intelligens.

For at blive i katte-metaforen: Der er et gammelt ordsprog, der siger, at “nysgerrighed dræbte smedens kat”. På engelsk er det udvidet med, “men tilfredsstillelsen fik den til at gøre det igen og igen”.

Katten som art har klaret sig temmelig godt, og den er sikkert godt tilfreds med en ekstra dosis dopamin. Så vær som en kat, når du arbejder. Glæd dig over din nysgerrighed!

En ny funktion i det kommende iOS 9 vil slette apps på din iPhone og iPad-tablet-computer, hvis ikke der er plads nok på maskinerne til installere opdateringen.

Med den nye funktion vil brugerne i tilfælde af pladsmangel blive spurgt om, hvorvidt de ønsker at fjerne apps. Dernæst vil funktionen selv identificere de apps, som skal slettes for at skaffe plads nok.

Sletningen bliver imidlertid kun midlertidig, da funktionen vil sørge for automatisk at geninstallere de slettede apps, når først opdateringen er på plads.

Mange iOS-brugere bøvler med nærmest kronisk pladsmangel på deres maskiner.

Problemet er ikke blevet mindre af, at Apple for et halvt år siden for første gang udvidede maksimal-størrelsen på apps.

Det kan du læse mere om her: Apple giver plads til kæmpe-apps – mange iPad- og iPhone-ejer vil kunne få pladsproblemer.

Apple blev sidste efterår mødt med kritik over, at det dengang nye iOS 8 var så pladskrævende, at folk var nødt til at fjerne apps i stor stil for at få plads til opgraderingen.

Det kan du læse mere om her: Apple til iPhone- og iPad-brugere: Fjern apps så der er plads til vores iOS 8.

Siden blev Apple sagsøgt af to utilfredse brugere over det, som de betegnede som ‘falske storage-løfter.’

De mente, at det var lodret løgn, når Apple bedyrede, at deres 16GB iPhone kunne lagre 16GB, da alene iOS 8 fyldte op til 6,9GB på telefonen.

Alt dette skal den nye feature i iOS 9 sætte en stopper for.
Først og fremmest har Apple reduceret behovet for ledig plads på iPhone og iPads, der skal have iOS 9 installeret, betydeligt.

Det samlede behov ligger nu på 1,8 GB plads.

Bliver behandlet forskelligt
Hertil kommer, at Apple har lanceret et udviklingsværktøj, der hedder ‘App Thinning,’ som tredjeparts-udvikle kan anvende til at optimere app-installationen og håndtere den ledige plads på de enkelte telefoner.

Programmet vil for eksempel sørge for, at en iPhone på 16GB bliver håndteret anderledes end en iPhone på 128 GB.

Med den nye delete-funktion vil brugeren i tilfælde af pladsmangel modtage en besked, hvor det fremgår, at telefonen automatisk vil slette nogle apps på midlertidig basis.

“Alle slettede apps vil automatisk blive gendannet, når opdateringen er komplet,” står der i beskeden.

Det skyldes, at de typiske opdateringer faktisk fylder en del mere under installeringen end bagefter, hvor der altså dermed igen bliver plads ledig.

Dette skyldes, at filerne typisk bliver distribueret i komprimeret form, hvor filerne altså skal pakkes ud i telefonernes hukommelse, inden de kan installeres.

Apple har endnu ikke meddelt, hvornår præcist iOS 9 bliver lanceret, men det kommer efter alt at dømme til at ske engang i efteråret.

De seneste tre år har Apple således udsendt et nyt iOS på den onsdag, der ligger tættest på midten af september.

Debatten om danskernes meget forskellige vilkår for bredbånd drejer sig ikke bare om, hvilke leverandører og hvilke bredbåndsteknologier, den enkelte har adgang til – det drejer sig i høj grad også om hastigheder.

Den tidligere regering havde en konkret målsætning om, at de fleste danskere i 2020 skal have mulighed for 100 megabit bredbånd i download-hastighed.

Men hvornår er bredbåndshastigheden egentlig høj nok til, at man både privat og arbejdsmæssigt kan udnytte de digitale muligheder optimalt?

Er det ved 10 mbit/s, 30, 50, 100 eller 500? Og hvad med upstream-hastigheden, hvornår er den god nok?

“Det er et moving target”
Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og forsker i blandt andet trådløse netværk, forsøger her at besvare spørgsmålet.

Og lad os bare sige det, som det er: Der findes ikke noget enkelt svar – og i øvrigt heller ikke noget eviggyldigt svar.

“100 megabit downlink er kravet på trådet bredbånd. På mobilområdet er 10 megabit per sekund næsten overalt nok det, vi skal stræbe efter i 2020.”

“Med den datarate er du ikke utilfreds. Du kan browse, bruge cloud og se tv. Så 10 megabit per sekund vil du kunne acceptere i 2020, hvis du har de mobile fordele, som et mobilt netværk giver dig,” siger han til Computerworld.

Læs også: Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Men, forklarer Preben Mogensen, forventningerne til og behovet for hurtigere bredbånd stiger år for år:

“Hvis vi kigger frem mod 2030, regner vi med, at hvis du har under 100 megabit per sekund – selv med mobilitet – er du ikke tilfreds. Dataraterne er et moving target,” siger han.

“Vi forudser, at man teknologimæssigt skal have gjort netværkene 25 til 30 procent hurtigere per år,” siger professoren fra Aalborg Universitet.

Mere teknologi = større bredbåndshov
Hvorfor stiger behovet?

“Det er, fordi teknologien gør det muligt. Det er problemstillingen med hønen og ægget. Teknologien gør, at mere er muligt, og når mere er muligt, vil vi også have mere.”

Preben Mogensen kommer et par konkrete eksempler på denne udvikling:

“Opløsningen på din skærm bliver bedre for hver generation af smartphone. Derfor vil vi have vores videoer i en højere opløsning, hvilket betyder en højere datarate.”

“Kameraet i telefonen bliver også på flere og flere megapixel, så hvis jeg vil uploade film og billeder, vil det begynde at tage længere tid, hvis jeg ikke får en hurtigere forbindelse.”

“For en del år siden var internetsider typisk kun tekst. Så begyndte vi at putte billeder på, og da dataraten blev endnu bedre, puttede vi også video på.”

“Derfor vokser størrelsen af vores internetsider år for år, så hvis vi ikke får en hurtigere og hurtigere forbindelse, kommer det til at tage længere tid at hente en internetside,” lyder det fra Preben Mogensen fra Aalborg Universitet.

I første del af interviewet med Preben Mogensen, forklarer professoren, hvorfor 4G ikke bliver en erstatning for hverken kobber eller fiber.

Dette vil være uacceptabelt
Her uddyber han, hvad problemet bliver, hvis vi ikke hele tiden sørger for at øge danskernes bredbåndshastighederne.

“Hvis man tager det over en bred kam, udvikler det sig i gennemsnit med en hastighed på 25-30 procent om året. Det svarer til, at vi på 10 år skal have noget, der er 10 gange hurtigere. Får vi ikke det, bliver vores opfattelse af internetservicen ringere.”

“Denne udvikling har kørt over rigtig mange år, og derfor er der ikke nogen grund til at tro, at det vil ændre sig,” lyder det fra Preben Mogensen fra Aalborg Universitet.

Når professoren betragter den generelle udvikling på bredbåndsområdet i Danmark og holder det op mod det ventede behov for øgede hastigheder, lyder hans forudsigelse om situationen i 2020:

“Det er næppe alle, der vil have 100 megabit per sekund i downlink i 2020, men det vil være direkte uacceptabelt, hvis der er nogen, der har under 10.” 

“Det er ikke så afgørende, om det lige hedder 100 megabit per sekund eller 50 eller 30. Det vigtige er, at der ikke er nogen steder, hvor det hedder to megabit per sekund,” siger han.

Læs også:

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Sommerferien er heldigvis inden for synsvidde, og det betyder samtidig, at masser af danskere skal en tur til udlandet – medbringende familiens it-udstyr og telefoner.

Men er din smartphone, tablet og computer klar til at blive tilsluttet hotellets wi-fi-hotspots, og hvad nu hvis din telefon bliver stjålet eller glemt?

Det er problemstillinger, som it-sikkerhedsfolkene kan svare på.

“Det er altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft, inden man på sommerferien logger på det første og bedste wi-fi, man kommer forbi i lufthavnen, stranden eller hotellobbyen. Vi ser hvert år eksempler på, at hackere er koblet på disse offentlige netværk eller endda opretter et netværk til lejligheden med et tillokkende navn og blot sidder og venter på, at en person med en sårbar, ubeskyttet enhed logger på,” fortæller Bo Skeel, der er evangelist hos antivirusproducenten Bitdefender.

Og selvfølgelig skal man bruge den sunde fornuft, men det skader ikke at få den genopfrisket.

Derfor har sikkerhedsfirmaet Bitdefender samlet 10 gode sommerferieråd til, hvordan du trygt kan medbringe din computer, tablet eller smartphone på sommerferien og bruge wi-fi i udlandet.

1. Lav en kopi af dine data inden afrejse
Inden du pakker kufferten færdig og kører til lufthavnen, så glem ikke at lave en back-up af din data, enten online eller på en fysisk harddisk.

2. Vær opmærksom på mobile apps
Hvis du har brug for at downloade apps til at hjælpe dig med at finde hoteller, restauranter, museer og lokale taxier i et ukendt område, så sørg for at kun at installere apps fra pålidelige og anerkendte kilder.

3. Undgå falske netværk
Spørg en ansat på hotellet, restauranten, eller hvor du opholder dig, om det præcise navn på netværket. Så undgår du at hoppe på et falsk netværk, som har et lignende navn, men hvor der kan sidde en hacker og kigge med. Du kan også spørge om de bruger AES (Advanced Encryption System) til deres wi-fi.

4. Tænk dig om når du surfer
Mobil ransomware er et stigende problem og retter sig mod danske Android-brugere med ubeskyttede mobile enheder. Ransomware spreder sig især via utilsigtede downloads, så tænk dig om, når du surfer på nettet. Undgå ukendte hjemmesider og klik ikke på mistænkelige links.

5. Undgå automatisk deling
Sørg for at din computer ikke har automatisk deling aktiveret, ellers kan du risikere, at computeren står og leder efter andre netværk, uden du opdager det.

6. Netbank og online shopping
Du bør som udgangspunkt aldrig gå på netbank eller foretage online shopping på et offentligt wi-fi, men hvis det er en absolut nødvendighed, bør du bruge en dedikeret betalingsløsning, som garanterer en sikker forbindelse til din netbank eller betalingsside i netbutikken.

Tjek også at siden starter med https:// foran adressen, og der er en hængelås ved adressen, hvilket indikerer, at der er sikker adgang.

7. Installer antivirus
Installer antivirus og hold det opdateret. Det gælder ikke kun computeren, men også tablet og smartphone.

Anti-malware, anti-spyware og anti-spam er rigtig gode værktøjer til at undgå falske apps, virus og trojanske heste.

8. Husk opdateringer
Det er vigtigt at opdatere med nyeste software på din computer, tablet eller smartphone – også når det gælder apps.

Husk at opdateringer til styresystemer oftest indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer, der lukker små huller.

9. Aktiver firewall
Din firewall skal altid være aktiveret. Man kan få firewall til både computer, tablet og smartphone og den bør altid være slået til, når du surfer på et offentligt wi-fi. Ellers er din enhed synlig for alle.

10. Husk kryptering og adgangskode
Hvis nogen stjæler eller finder din smartphone, tablet eller computer, er det betryggende at kunne blokere denne person fra at få adgang til dine private billeder, kontaktliste eller tekstbeskeder. Beskyt derfor dine mobile enheder med en stærk adgangskode.

Du kan også sikre din mobil med et anti-tyveri-program, der kan spore, låse eller endda slette telefonens indhold, hvis du skulle miste din mobil. Du kan også vælge at kryptere din data på mobilen.

Nogle telefoner kommer endda med en krypteringsløsning som en del af standardpakken.

Sådan lyder sommerens 10 gode råd fra et sikkerhedsfirma. Har du andre gode råd, er du meget velkommen til at benytte det nedenstående kommentarfelt til at sprede din viden i. 

Læs også:
40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb

Ny rapport advarer: Sådan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Sommerferien er heldigvis inden for synsvidde, og det betyder samtidig, at masser af danskere skal en tur til udlandet – medbringende familiens it-udstyr og telefoner.

Men er din smartphone, tablet og computer klar til at blive tilsluttet hotellets wi-fi-hotspots, og hvad nu hvis din telefon bliver stjålet eller glemt?

Det er problemstillinger, som it-sikkerhedsfolkene kan svare på.

“Det er altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft, inden man på sommerferien logger på det første og bedste wi-fi, man kommer forbi i lufthavnen, stranden eller hotellobbyen. Vi ser hvert år eksempler på, at hackere er koblet på disse offentlige netværk eller endda opretter et netværk til lejligheden med et tillokkende navn og blot sidder og venter på, at en person med en sårbar, ubeskyttet enhed logger på,” fortæller Bo Skeel, der er evangelist hos antivirusproducenten Bitdefender.

Og selvfølgelig skal man bruge den sunde fornuft, men det skader ikke at få den genopfrisket.

Derfor har sikkerhedsfirmaet Bitdefender samlet 10 gode sommerferieråd til, hvordan du trygt kan medbringe din computer, tablet eller smartphone på sommerferien og bruge wi-fi i udlandet.

1. Lav en kopi af dine data inden afrejse
Inden du pakker kufferten færdig og kører til lufthavnen, så glem ikke at lave en back-up af din data, enten online eller på en fysisk harddisk.

2. Vær opmærksom på mobile apps
Hvis du har brug for at downloade apps til at hjælpe dig med at finde hoteller, restauranter, museer og lokale taxier i et ukendt område, så sørg for at kun at installere apps fra pålidelige og anerkendte kilder.

3. Undgå falske netværk
Spørg en ansat på hotellet, restauranten, eller hvor du opholder dig, om det præcise navn på netværket. Så undgår du at hoppe på et falsk netværk, som har et lignende navn, men hvor der kan sidde en hacker og kigge med. Du kan også spørge om de bruger AES (Advanced Encryption System) til deres wi-fi.

4. Tænk dig om når du surfer
Mobil ransomware er et stigende problem og retter sig mod danske Android-brugere med ubeskyttede mobile enheder. Ransomware spreder sig især via utilsigtede downloads, så tænk dig om, når du surfer på nettet. Undgå ukendte hjemmesider og klik ikke på mistænkelige links.

5. Undgå automatisk deling
Sørg for at din computer ikke har automatisk deling aktiveret, ellers kan du risikere, at computeren står og leder efter andre netværk, uden du opdager det.

6. Netbank og online shopping
Du bør som udgangspunkt aldrig gå på netbank eller foretage online shopping på et offentligt wi-fi, men hvis det er en absolut nødvendighed, bør du bruge en dedikeret betalingsløsning, som garanterer en sikker forbindelse til din netbank eller betalingsside i netbutikken.

Tjek også at siden starter med https:// foran adressen, og der er en hængelås ved adressen, hvilket indikerer, at der er sikker adgang.

7. Installer antivirus
Installer antivirus og hold det opdateret. Det gælder ikke kun computeren, men også tablet og smartphone.

Anti-malware, anti-spyware og anti-spam er rigtig gode værktøjer til at undgå falske apps, virus og trojanske heste.

8. Husk opdateringer
Det er vigtigt at opdatere med nyeste software på din computer, tablet eller smartphone – også når det gælder apps.

Husk at opdateringer til styresystemer oftest indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer, der lukker små huller.

9. Aktiver firewall
Din firewall skal altid være aktiveret. Man kan få firewall til både computer, tablet og smartphone og den bør altid være slået til, når du surfer på et offentligt wi-fi. Ellers er din enhed synlig for alle.

10. Husk kryptering og adgangskode
Hvis nogen stjæler eller finder din smartphone, tablet eller computer, er det betryggende at kunne blokere denne person fra at få adgang til dine private billeder, kontaktliste eller tekstbeskeder. Beskyt derfor dine mobile enheder med en stærk adgangskode.

Du kan også sikre din mobil med et anti-tyveri-program, der kan spore, låse eller endda slette telefonens indhold, hvis du skulle miste din mobil. Du kan også vælge at kryptere din data på mobilen.

Nogle telefoner kommer endda med en krypteringsløsning som en del af standardpakken.

Sådan lyder sommerens 10 gode råd fra et sikkerhedsfirma. Har du andre gode råd, er du meget velkommen til at benytte det nedenstående kommentarfelt til at sprede din viden i. 

Læs også:
40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb

Ny rapport advarer: Sådan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Bagmandspolitiet er gået i gang med at kigge en stor aftale om levering af iPad-tabletcomputere for i alt 50 millioner kroner til blandt andet politiet efter i sømmene.

Det sker som led i efterforskningen i den store korruptionssag, hvor en række højstående it-folk for to uger siden blev varetægtsfængslet under mistanke om at have henholdvis ydet og modtaget bestikkelse.

Ifølge Berlingske drejer den nye udvikling i efterforskningen sig om indkøb af iPad-computere til blandt andre politiet, Rigsadvokaten og Forsvarsministeriet.

Bagmandspolitiet efterforsker her om den fremtrædende figur hos Rigspolitiet, der er sigtet i sagen, har modtaget private fordele som rejser og lignende for at have placeret den store million-ordre.

Ifølge Berlingske blev aftalen mellem Atea og en række danske myndigheder under Justitsministeriet og Forsvarsministeriet indgået i februar 2014.

“Denne aftale bliver efterforsket. Det samme gør andre aftaler som den pågældende medarbejder hos Rigspolitiet har lavet. Det gør vi for at afklare,om der skal rejses yderligere sigtlese hos andre om forsøg på bestikkelse,” siger politiinspektør Michael Hellensberg til avisen.

Ifølge Berlingske er der i forbindelse med denne aftale blevet indgået aftaler om levering af iPad-computere til myndigheder som Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen.

Tre af de oprindeligt seks varetægtsfængslede i sagen blev onsdag løsladt, mens de tre øvrige har fået forlænget deres varetægtsfængsling frem til 7. juli.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Bagmandspolitiet er gået i gang med at kigge en stor aftale om levering af iPad-tabletcomputere for i alt 50 millioner kroner til blandt andet politiet efter i sømmene.

Det sker som led i efterforskningen i den store korruptionssag, hvor en række højstående it-folk for to uger siden blev varetægtsfængslet under mistanke om at have henholdvis ydet og modtaget bestikkelse.

Ifølge Berlingske drejer den nye udvikling i efterforskningen sig om indkøb af iPad-computere til blandt andre politiet, Rigsadvokaten og Forsvarsministeriet.

Bagmandspolitiet efterforsker her om den fremtrædende figur hos Rigspolitiet, der er sigtet i sagen, har modtaget private fordele som rejser og lignende for at have placeret den store million-ordre.

Ifølge Berlingske blev aftalen mellem Atea og en række danske myndigheder under Justitsministeriet og Forsvarsministeriet indgået i februar 2014.

“Denne aftale bliver efterforsket. Det samme gør andre aftaler som den pågældende medarbejder hos Rigspolitiet har lavet. Det gør vi for at afklare,om der skal rejses yderligere sigtlese hos andre om forsøg på bestikkelse,” siger politiinspektør Michael Hellensberg til avisen.

Ifølge Berlingske er der i forbindelse med denne aftale blevet indgået aftaler om levering af iPad-computere til myndigheder som Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen.

Tre af de oprindeligt seks varetægtsfængslede i sagen blev onsdag løsladt, mens de tre øvrige har fået forlænget deres varetægtsfængsling frem til 7. juli.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt