Category Archives: computer

Er 4G en erstatning for eller et supplement til kobber- og fiberbredbånd?

Det spørgsmål har været bragt på banen flere gange i de seneste dages bredbånds-debat her på Computerworld.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, hvor han forsker i blandt andet trådløse netværk:

“Nej, det er ikke en erstatning for fiber og trådet bredbånd. Det er et supplement,” siger han om 4G.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Preben Mogensen mener, at der grundlæggende er to grunde til, at 4G skal betragtes som et supplement:

“Teknologimæssigt er det trådede net set over mange år altid foran med de datarater, man kan tilbyde. Typisk siger man, at der er en faktor 30 i datarater mellem trådet og trådløs teknologi.”

“Den anden grund til det er kapacitet,” siger Preben Mogensen og opstiller et konkret eksempel:

“Hvis vi har en 4G-celle med 20 megahertz båndbredde, og vi så regner med en spektral effektivitet på to bits per sekund per hertz, så har vi en middel kapacitet på 40 megabit per sekund for en celle.”

“Hvis der så bare er fire personer per celle, der vil se video i HD-kvalitet, hvilket typisk kræver 10 Megabit per sekund, så er al kapaciteten taget.”

Men så kan man vel bare sætte nogle flere sendemaster op?

“Jo, det kan vi gøre – vi kan lave cellerne så små, at vi statistisk set kun har fire brugere inden for en celle.”

“Men så skal vi jo have rigtig mange basestationer installeret ude i landskabet. Hver af disse basestationer skal kunne modtage trafikken fra netværket. I praksis er den eneste langtidsløsning på det, i min optik, et fibernetværk,” forklarer Preben Mogensen fra Aalborg Universitet. 

“Derfor kan det godt være, at fiberen ikke skal direkte ud til slutbrugeren, men den skal i hvert fald ud til et sted, der er forholdsvis tæt på slutbrugeren,” siger han til Computerworld. 

Problemer med nye bygninger
Preben Mogensen tilføjer, at det ikke er den eneste udfordring ved at satse på, at bredbånd kun skal leveres via 4G:

“Et andet problem er, at folk som regel gerne vil se tv indendørs. De hader at stå i regn og blæst og se tv.”

“Det problem, vi observerer oftere og oftere, er, at der er et kæmpe indtrængningstab af radiosignalet med de energivenlige huse, vi bygger idag. Radiosiganlet bliver typisk dæmpet 100-1000 gange gennem et vindue med energiglas.”

“Så for at give høje datarater indendørs, bliver nogle af de mange basistationer på sigt nødt til at rykke indendørs,” lyder det fra Preben Mogensen. 

Professoren forklarer, at det derfor er nødvendigt at bringe fiber helt ind i bygningen. 

Samtidig vil næste generations mobile bredbånd, nemlig 5G, leverere endnu højre datarater end 4G, hvilket sætter yderligere krav til fiber ind i bygningen.

Du kan læse mere om problemerne med mobilsignaler i nye bygninger her. 

4G hitter hos danskerne
Her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672
TB i 2014.

Alligevel er der altså, som Preben Mogensen fra Aalborg Universitet forklarer, en række udfordringer forbundet med at satse på, at danskere skal have bredbånd leveret via 4G.

Læs anden del af interviewet med Preben Mogensen fredag på på Computerworld, hvor han forklarer, hvor hurtigt bredbånd vi danskere egentlig har brug for.  
 
Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Er 4G en erstatning for eller et supplement til kobber- og fiberbredbånd?

Det spørgsmål har været bragt på banen flere gange i de seneste dages bredbånds-debat her på Computerworld.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, hvor han forsker i blandt andet trådløse netværk:

“Nej, det er ikke en erstatning for fiber og trådet bredbånd. Det er et supplement,” siger han om 4G.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Preben Mogensen mener, at der grundlæggende er to grunde til, at 4G skal betragtes som et supplement:

“Teknologimæssigt er det trådede net set over mange år altid foran med de datarater, man kan tilbyde. Typisk siger man, at der er en faktor 30 i datarater mellem trådet og trådløs teknologi.”

“Den anden grund til det er kapacitet,” siger Preben Mogensen og opstiller et konkret eksempel:

“Hvis vi har en 4G-celle med 20 megahertz båndbredde, og vi så regner med en spektral effektivitet på to bits per sekund per hertz, så har vi en middel kapacitet på 40 megabit per sekund for en celle.”

“Hvis der så bare er fire personer per celle, der vil se video i HD-kvalitet, hvilket typisk kræver 10 Megabit per sekund, så er al kapaciteten taget.”

Men så kan man vel bare sætte nogle flere sendemaster op?

“Jo, det kan vi gøre – vi kan lave cellerne så små, at vi statistisk set kun har fire brugere inden for en celle.”

“Men så skal vi jo have rigtig mange basestationer installeret ude i landskabet. Hver af disse basestationer skal kunne modtage trafikken fra netværket. I praksis er den eneste langtidsløsning på det, i min optik, et fibernetværk,” forklarer Preben Mogensen fra Aalborg Universitet. 

“Derfor kan det godt være, at fiberen ikke skal direkte ud til slutbrugeren, men den skal i hvert fald ud til et sted, der er forholdsvis tæt på slutbrugeren,” siger han til Computerworld. 

Problemer med nye bygninger
Preben Mogensen tilføjer, at det ikke er den eneste udfordring ved at satse på, at bredbånd kun skal leveres via 4G:

“Et andet problem er, at folk som regel gerne vil se tv indendørs. De hader at stå i regn og blæst og se tv.”

“Det problem, vi observerer oftere og oftere, er, at der er et kæmpe indtrængningstab af radiosignalet med de energivenlige huse, vi bygger idag. Radiosiganlet bliver typisk dæmpet 100-1000 gange gennem et vindue med energiglas.”

“Så for at give høje datarater indendørs, bliver nogle af de mange basistationer på sigt nødt til at rykke indendørs,” lyder det fra Preben Mogensen. 

Professoren forklarer, at det derfor er nødvendigt at bringe fiber helt ind i bygningen. 

Samtidig vil næste generations mobile bredbånd, nemlig 5G, leverere endnu højre datarater end 4G, hvilket sætter yderligere krav til fiber ind i bygningen.

Du kan læse mere om problemerne med mobilsignaler i nye bygninger her. 

4G hitter hos danskerne
Her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672
TB i 2014.

Alligevel er der altså, som Preben Mogensen fra Aalborg Universitet forklarer, en række udfordringer forbundet med at satse på, at danskere skal have bredbånd leveret via 4G.

Læs anden del af interviewet med Preben Mogensen fredag på på Computerworld, hvor han forklarer, hvor hurtigt bredbånd vi danskere egentlig har brug for.  
 
Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Danskerne har et langt mindre mobildataforbrug end flere af vores søskendelande.

Det kan man læse i en ny årsrapport fra de norske telemyndigheder, Nasjonal kommunikasjonsmyndighet eller bare Nkom, der har samlet oplysninger fra Norden og Baltikum.

Mens Finland og Sverige er storforbrugere af de mobile data, ligger kongeriget Danmark og dasker i grupettoen sammen med Island og Letland.

Selv om de danske mobiloperatører naturligvis gør alt, hvad der står i deres magt for at få gang i væksten og kunderne i garnet, så er sandheden, at flere af vores nabolande er i en helt anden liga.

I Finland er gennemsnitsforbruget eksempelvis omkring tre gange det, vi har i Danmark.

Mobildataforbrug målt i gigabyte per måned i Norden og Baltikum. Kilde: Nkom.

Danmark sakker agterud
Fundene i rapporten viser, at Finland er stukket af fra os i de sidste par år, hvor de også har hægtet svenskerne af i farten.

Estland er et andet eksempel på, at udviklingen godt kan gå stærkt.

I 2011 var Danmark og Estland på niveau. I dag er datatrafikken næsten dobbelt så stor i Estland.

NKom, der har samlet tallene i rapporten, mener at udbredelsen af fast bredbånd kan udgøre en del af forklaringen på, at der er forskelle landene imellem. Fast bredbånd betyder således mindre mobildata.

Mens Finland, Estland, Litauen og Sverige har betydelig flere mobilabonnementer per indbygger end Danmark, så har Norge og Danmark markant højere udbredelse af fast bredbånd.

“Der er grund til at tro, at mobilen i større grad bliver benyttet i trådløse net i hjemmet og i trådløse zoner på offentlige steder i lande med stor udbredelse af fast bredbånd,” skriver Nkom på sin webside.

Finland topper også listen over mobilabonnementer per indbygger. Kilde: Nkom.

Lidt fiber i Danmark
Tallene fra de nordiske og baltiske telemyndigheder viser også, at flere lande har overhalet os, hvis vi sammenliger installationer af fiberbaseret fast bredbånd.

I Letland og Litauen er fiberandelen af de faste bredbåndsabonnementer over 50 procent.

I Sverige 40 procent, Norge 30 procent mens Danmark og Finland lander på cirka 20 procent.

Næsten 15 procent af indbyggerne i Danmark har bredbånd med mere end 30 Mbit per sekund.

Danmark topper til gengæld listen over abonnementer til fast bredbånd. Kilde: Nkom.

Du kan læse meget mere om bredbånds- og fiber-forholdene i Danmark i disse historier:

Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i forhaven

Du kan hente hele rapporten på Nkoms webside.

Danskerne har et langt mindre mobildataforbrug end flere af vores søskendelande.

Det kan man læse i en ny årsrapport fra de norske telemyndigheder, Nasjonal kommunikasjonsmyndighet eller bare Nkom, der har samlet oplysninger fra Norden og Baltikum.

Mens Finland og Sverige er storforbrugere af de mobile data, ligger kongeriget Danmark og dasker i grupettoen sammen med Island og Letland.

Selv om de danske mobiloperatører naturligvis gør alt, hvad der står i deres magt for at få gang i væksten og kunderne i garnet, så er sandheden, at flere af vores nabolande er i en helt anden liga.

I Finland er gennemsnitsforbruget eksempelvis omkring tre gange det, vi har i Danmark.

Mobildataforbrug målt i gigabyte per måned i Norden og Baltikum. Kilde: Nkom.

Danmark sakker agterud
Fundene i rapporten viser, at Finland er stukket af fra os i de sidste par år, hvor de også har hægtet svenskerne af i farten.

Estland er et andet eksempel på, at udviklingen godt kan gå stærkt.

I 2011 var Danmark og Estland på niveau. I dag er datatrafikken næsten dobbelt så stor i Estland.

NKom, der har samlet tallene i rapporten, mener at udbredelsen af fast bredbånd kan udgøre en del af forklaringen på, at der er forskelle landene imellem. Fast bredbånd betyder således mindre mobildata.

Mens Finland, Estland, Litauen og Sverige har betydelig flere mobilabonnementer per indbygger end Danmark, så har Norge og Danmark markant højere udbredelse af fast bredbånd.

“Der er grund til at tro, at mobilen i større grad bliver benyttet i trådløse net i hjemmet og i trådløse zoner på offentlige steder i lande med stor udbredelse af fast bredbånd,” skriver Nkom på sin webside.

Finland topper også listen over mobilabonnementer per indbygger. Kilde: Nkom.

Lidt fiber i Danmark
Tallene fra de nordiske og baltiske telemyndigheder viser også, at flere lande har overhalet os, hvis vi sammenliger installationer af fiberbaseret fast bredbånd.

I Letland og Litauen er fiberandelen af de faste bredbåndsabonnementer over 50 procent.

I Sverige 40 procent, Norge 30 procent mens Danmark og Finland lander på cirka 20 procent.

Næsten 15 procent af indbyggerne i Danmark har bredbånd med mere end 30 Mbit per sekund.

Danmark topper til gengæld listen over abonnementer til fast bredbånd. Kilde: Nkom.

Du kan læse meget mere om bredbånds- og fiber-forholdene i Danmark i disse historier:

Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i forhaven

Du kan hente hele rapporten på Nkoms webside.

Så er der Excel på din Android-mobil. Foto: Microsoft.

Det er efterhånden fem uger siden, at Microsoft fortalte om firmaets preview-udgave af kontorpakken til Android-baserede mobiler.

I den mellemliggende periode er applikationerne blevet testet af tusindvis af preview-brugere i 83 lande på mere end 1.900 forskellige Android-smartphone-modeller.

Det fortæller Microsoft på sin Office-blog

Du kan også læse mere her: Gratis Office til Android på vej: Microsoft søger Android-brugere til beta-test

Nu er koden så helt klar til at blive hentet i den færdige version.

Word, Excel og Powerpoint til Android-smartphones er ovre beta-stadiet, og de kan derfor downloades i deres endelige versioner.

Microsoft fortæller, at den feedback der er blevet givet i testfasen blandt andet har resulteret i, at firmaet har gjort det nemmere at integrere til andre populære apps som Google Drive og Box.

30 nye venner
De væsentligste funktioner i Office til Android er, at du kan læse og redigere dine dokumenter på farten.

Det er blevet muligt, at vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Foto Microsoft.

Det er blevet muligt, at vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Med de samme slide-overgange og animationer som på din pc.

Du kan også tegne eller skrive direkte på din smartphone-skærm for at fremhæve vigtige pointer, mens du præsenterer.

Der er adgang til dokumenterne direkte fra mobilos, og du kan hente filer fra eksempelvis OneDrive, Dropbox, Google Drive og Box.

Microsoft har i øvrigt indgået partnerskaber med mere end 30 hardware-producenter, som Samsung og Sony, der vil præinstallere Office-apps på kommende Android-produkter.

Læs også:
Galleri: Sådan ser Office til en Android-tablet ud

Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Så er der Excel på din Android-mobil. Foto: Microsoft.

Det er efterhånden fem uger siden, at Microsoft fortalte om firmaets preview-udgave af kontorpakken til Android-baserede mobiler.

I den mellemliggende periode er applikationerne blevet testet af tusindvis af preview-brugere i 83 lande på mere end 1.900 forskellige Android-smartphone-modeller.

Det fortæller Microsoft på sin Office-blog

Du kan også læse mere her: Gratis Office til Android på vej: Microsoft søger Android-brugere til beta-test

Nu er koden så helt klar til at blive hentet i den færdige version.

Word, Excel og Powerpoint til Android-smartphones er ovre beta-stadiet, og de kan derfor downloades i deres endelige versioner.

Microsoft fortæller, at den feedback der er blevet givet i testfasen blandt andet har resulteret i, at firmaet har gjort det nemmere at integrere til andre populære apps som Google Drive og Box.

30 nye venner
De væsentligste funktioner i Office til Android er, at du kan læse og redigere dine dokumenter på farten.

Det er blevet muligt, at vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Foto Microsoft.

Det er blevet muligt, at vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Med de samme slide-overgange og animationer som på din pc.

Du kan også tegne eller skrive direkte på din smartphone-skærm for at fremhæve vigtige pointer, mens du præsenterer.

Der er adgang til dokumenterne direkte fra mobilos, og du kan hente filer fra eksempelvis OneDrive, Dropbox, Google Drive og Box.

Microsoft har i øvrigt indgået partnerskaber med mere end 30 hardware-producenter, som Samsung og Sony, der vil præinstallere Office-apps på kommende Android-produkter.

Læs også:
Galleri: Sådan ser Office til en Android-tablet ud

Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Læs også:

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland.

Østre Landsret løslader tre sigtede it-topfolk i stor korruptionssag

ComputerViews: Østre Landsret besluttede onsdag, at tre af de seks varetægtsfængslede i den store korruptionssag i Region Sjælland skulle løslades.

Det kan du læse mere om her: Østre Landsret løslader tre sigtede it-topfolk i stor korruptionssag

De har siddet i fængsel i 14 dage, siden Retten i Nykøbing Falster 10. juni besluttede at bure dem inde, efter at politiet 9. juni havde raidet en række adresser – herunder Atea og 3Ait og Region Sjælland i en samlet lyn-aktion i sagen, som du kan få overblikket over her.

Hvorfor er netop disse tre personer så blevet løsladt? Og ikke de sidste tre, der fortsat sidder varetægtsfængslet?

Stort indgreb
Det er et stort indgreb i menneskers liv at blive fængslet: Man mister sine rettigheder, job og familieliv sejler, alting er i oprør, ens gode ry og rygte lider stor skade, og man kan ikke passe sit arbejde.

Hertil kommer selvfølgelig chokket over at blive umyndiggjort samt bekymringerne om fremtiden.

Derfor skal der være rigtigt gode grunde til at forlænge en varetægtsfængsling for yderligere en 14 dages-periode – som for eksempel, at det kan begrundes, at de sigtede vil kunne skade politiets efterforskning ved at påvirke folk, fjerne beviser, rydde op efter balladen, afstemme deres forklaringer og lignende, hvis de er på fri fod.

Involveret på forskelligt niveau
De seks varetægtsfængslede har alle været involveret i håndteringen af den såkaldte ‘konto 2840′ i Atea, som spiller en central rolle i sagen, men de har været involveret på forskellige niveau.

Kontoen har den nuværende – og også sigtede – koncernchef i Atea, Morten Felding, tidligere fortalt om, hvilket du kan læse mere om her:

Der er blevet nedlagt navneforbud i denne sag for at beskytte de sigtedes omdømme og gode navn og rygte, inden sagen for alvor kommer i gang.

Computerworld erfarer, at de i alt 13 sigtede – Atea-chef Morten Felding har selv tidligere bekræftet at være en af dem – er delt op i to grupper, som vi kan betegne som ‘den strategiske’ og ‘den operationelle.’

Løsladelsen onsdag gælder således hele ‘den strategiske’ gruppe – altså de it-topfolk, der (måske) har været involveret i sagen ved at tilbyde og nyde luksus-ture til blandt andet USA og Dubai som led i smøring – men som ikke har været direkte involveret i planlægningen og de konkrete aftaler samt i selve den konkrete håndtering af ‘konto 2840.’

Vi må konkludere, at politiet med løsladelsen af de tre har sikret alle de ting, oplysninger og data, som har været tilgængelige fra de tre pågældende topfolks kontorer, pc’er og lignende.

Det betyder, at retten vurderer, at de ikke længere kan påvirke efterforskningen i sagen ved at være på fri fod.

Tilbage i fængsel sidder fortsat ‘den operationelle’ gruppe. Den består af tre personer lidt længere nede i organisationernes hierakier end de tre løsladte.

Disse tre personer har ifølge Computerworlds været involveret i den mere direkte håndtering af midler, pengestrømme og konto 2840 i sagen. Det er med andre ord dem, der har haft ‘fingrene nede i suppen’ og skubbet rundt med de konkrete beløb og lignende.

En af dem har da også erkendt, at han ‘aktivt administrerede’ konto 2840.

Det kan du læse mere om her: Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto.

Det betyder, at der i deres del af sagen fortsat kan være fakturaer, konti, posteringer og meget andet, som politiet endnu ikke har fået gennemgået, men som politi (og retten) vurderer alligevel kan gemme på vigtige oplysninger i sagen.

Det taler i anklagemyndighedens øjne for, at varetægtsfængslingerne af disse tre personer forlænges for dermed at sikre, at de ikke fjerner materiale, som politiet endnu ikke har fundet frem til.

Korruptionssagen er under de seks personers varetægtsfængslet blevet foldet mere eller mindre ud i pressen – blandt andet i kraft af Atea-direktør Morten Feldings åbenhed om emnet.

Han er interesseret i at få ryddet op, idet korruptionssagen fandt sted før han overtog ansvaret for selskabet.

Sagen står til at blive den største korruptionssag i nyere danmarks-historie. Men selv om der muligvis er noget om snakken, er ingen blevet dømt endnu. Og derfor er alle de involverede i princippet fortsat uskyldige.

De seks personer, der blev varetægtsfængslet for godt 14 dage siden, har alle erklæret sig uskyldige.

Nu er de tre højest placerede it-folk i sagen altså på fri fod. De er sikkert taget hjem for i første omgang at slikke deres sår hjemme ved deres familier, og de risikerer da også en ganske alvorlig straf, hvis de bliver kendt skyldige i korruption.

Det kan du læse mere om her: Bestikkelsessagen: Så hård en straf risikerer de sigtede it-folk

Forude venter der dem alle en seriøs og meget alvorlig forklarings-opgave for familier, kolleger, ansatte, samarbejdspartnere og alle andre, der har bemærket, at de har været væk fra deres daglige funktioner.

Har de en acceptabel forklaring?

Hvad vil de fortælle? Giv dit bud i debatfeltet herunder.

Læs også:

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland.

Man kan sige, at jeg i sidste måned udgjorde en del af “landsholdet i programmering”.

I hvert fald tog Mathias og Jakob Bæk Tejs Knudsen og jeg selv 16-21. maj til Marrakesh, for, som de første danskere nogensinde, at deltage i verdensfinalen af verdens største og ældste kodekonkurrence: “The ACM International Collegiate Programming Contest (ICPC)”.

Sammen med Harvard, Moscow State, Beijing Jiaotong, Universidade de São Paulo, og hold fra 123 andre universiteter verden over var vi i en uge bosat på et resort i en 35 grader varm Marrokansk oase. Formål: at kode algoritmer.

Det er ikke første gang, at mit hold, Lambdabamserne, har repræsenteret Københavns Universitet i udlandet.

Faktisk har vi forsøgt at kvalificere os til netop ICPC finalen i fem år, men kun to-tre hold går hvert år videre fra den nordeuropæiske region, som omfatter alle universiteter i Skandinavien, England, Tyskland og Benelux.

Måske også derfor var det en ekstra stor oplevelse at repræsentere sit land mod konkurrenceprogrammeringens usual suspects fra Rusland og Kina, der traditionelt tager alle guldmedaljerne med hjem.

Det gjorde de så også i år, og vi endte på en delt 64′ende plads. Men hvordan gjorde de det egentlig? Og kan man bruge erfaring fra kodesport til noget i den virkelige verden?

Sådan er kodesport
Når vi taler om kodesport handler det typisk om at skrive 30-150 linjers lange programmer, der løser algoritmiske problemer.

Dette er i modsætning til for eksempel de populære hackathons, hvor konkurrenterne laver komplette (web)apps næsten klar til udgivelse.

For hvert af de relativt matematisk betonede problemer får man en sides problembeskrivelse, som man skal fortolke matematisk, løse algoritmisk, kode og typisk debugge.

De gode hold kan nå igennem alle disse faser på 25 minutter i gennemsnit, så selvom hovedet skal holdes helt koldt er der er konstant ekstrem høj adrenalin.

Måske er det dette kick, der gør konkurrencerne så populære i hele verden. ICPC havde i år 40.000 deltagere på verdensplan med 51 hold fra Danmark.

Google, Facebook og andre holder pendanter, der årligt eller ugentligt trækker titusindvis af programmører. Vil du prøve det selv, er det bare at sætte to timer af en lørdag på for eksempel codeforces.com.

Begyndte i gymnasiet
Personligt blev jeg interesseret allerede i gymnasiet. Det var en mere praktisk hobby at skrive en-sides programmer end store programmer, der skulle dokumenteres, oversættes, promoveres og så videre.

Det er selvfølgelig også spændende, men jeg følte nok, at jeg udviklede mig hurtigere ved at fokusere på det mest mentalt udfordrende.

Mathias og Jakob kommer begge fra en primært matematisk baggrund, men jeg tror, de nyder, hvor nemt computere kan levendegøre ideer og gøre dem praktisk anvendelige for milliarder af mennesker.

Når det er sagt, kan vi nok ikke undsige os for, at det sportslige aspekt gør det hele en lille smule sjovere.

Med sport følger også strategi og taktik.

Lokal fodboldkamp langs den røde mur rundt om Marrakesh Medina.

Mathias tænker sig om på hotellet.

Der var også tid til lidt turisme i Marrakesh Medina.

Solen går ned før åbningsdagen.

Ankomsten til Marrakech
Lambdabamserne ankom, ligesom de andre hold, til Marrakech næsten en uge inden den egentlige konkurrence.

For nogle hold var det vigtigt for at afhjælpe jetlag, men for os var det tid, vi kunne bruge på at træne. Eller var det smartere at slappe af mentalt og snakke med alle holdene fra de andre regioner?

Holdet fra Cape Town havde været med året før også – deres universitet har domineret regionen “Afrika syd for Sahara” så længe, nogen kunne huske.

Alligevel var deres mål langt mere beskedent end trofæet og de 16.500 dollars. De ville være afrikanske mestre!

Et hold fra Iowa var mindre ambitiøse, men de blev pisket frem af deres træner fra Bangladesh. I den anden ende af skalaen så vi næsten aldrig de russiske hold – bortset fra når de sad rundt om borde med adskillige trænere og analytikere og planlagde minutiøst.

Også det koreanske hold var velforberedte – de medbragte en hel sportstaske fyldt med kopnudler hjemmefra.

Dress rehearsal
Efter et par dage med sightseeing, pool, brætspil og tech talks fra IBM var det tirsdag tid til “dress rehearsal”.

Vi skulle afprøve “indmarchen”, røre ved trofæet “for good luck” og mest vigtigt: teste om alt på computeren virkede som det skulle.

Efterfølgende var der en del spørgsmål som “kan vi få mere end 8 MB java stack space?”, “må vi få tasteturet med hjem og træne?” og “hvor er der kaffe”.

Til hvilke svarene fra en noget træt professor gone tekniker lød: “Nej”, “Nej, vi annoncerede modellen i februar, så I kunne købe jeres egen kopi” og “I downtown Marrakech”.

Konkurrencen er i gang
Næste dag var vi klar. Da vi gik ind i konkurrencesalen så vi straks se at der ville være 13 opgaver at løse. Der var nemlig godt tusind oppustede balloner i 13 forskellige farver, som blev givet til holdene, der skulle løse et tilsvarende antal opgaver.

I ICPC formatet er det meget vigtigt at løse de nemmeste opgaver først, da man får “strafpoint” for hver opgave svarende til tiden fra start til opgaven blev accepteret.

Ballonerne hjælper med at opdage, hvad der er nemmest at løse, men de kan også nemt skabe en flokmentalitet, hvor mange hold aldrig læser faktisk nemme opgaver, fordi få andre har løst dem.

I løbet af de fem timer, konkurrencen varede, blev vi sat over for mange interessante problemer.

For eksempel at skrive et program, der skærer en hullet ost i lige tunge skiver, at finde tidspunktet hvor to asteroider har størst overlap (så de er nemmere at skyde ned), og at skrive et program, der udleder evolutionære hypoteser på baggrund af dna fundet i fossiler.

Åbningsceremoni med musik og taler.

Jakob og Mathias lige efter konkurrencen.

For sent fandt vi fejlen i opgave D.

Vinderne og universitetsstuderende, der hjalp med at arrangere konkurrencen.

Osten gav os grå hår
Det var især opgaven med osten, der gav os grå hår. Vi havde et simpelt 50 linjers C++ program, der læste noget input og lavede et antal binære søgninger over en geometrisk formel, vi havde udledt.

Det er nemt at bevise korrekt og effektivt, og efter at have testet det på en række håndlavede testcases, smed vi det op på testserveren. Og ventede. Efter få sekunder fik vi svaret … “Wrong Answer”!

Med træning er vi blevet temmelig effektive til at gennemskue og løse de forskellige opgaver, men lige som i den virkelige verden er det ekstremt frustrerende under en stram deadline at opdage en fejl og ikke have nogen ide om, i hvilke situationer den opstår.

Når det sker, forsøger vi typisk en kombination er følgende:

Print koden og debug den i hånden
Med de forskellige funktioners kontrakter og invarianter i tankerne, kan en anden person ofte fange de klassiske “off by one”, “int overflow”, “forkert initialiseret hukommelse” og så videre.

Skriv testkode
Det er typisk nemt at generere udtømmende eller tilfældige testcases i små størrelser. Hvis svarene kan tjekkes manuelt eller af et simplere program end det originale, virker denne metode ofte rigtig godt.

Læs problemet igen og start forfra, gerne i et andet programmeringssprog
Da de to første metoder ikke virkede i vores tilfælde, er dette nok, hvad vi burde have gjort. Det kan dog være frustrerende, når tiden er knap, og man kun har en computer til rådighed.

Beslutninger om fejlfinding er eksempler på de strategiske valg i konkurrencer som ICPC.

De russiske og kinesiske hold har deres egen kodesports-liga, hvor hold hver uge konkurrerer i samme format som den konkurrence, vi deltog i.

Fascinerende præcision
Måske af den grund var det mest facinerende for mig i Marokko ikke, at vinderholdet lykkedes at løse alle 13 opgaver, hvoraf flere var af en sværhedsgrad så de kunne være blevet udgivet ved en konference, men at se i pointsystemet, hvornår de gjorde det:

Hver opgave faldt med næsten præcis 20 minutters mellemrum. Kun to gange havde de fejl, og fejlene blev fundet og rettet inden for få minutter. Selv i den frygtede geometri med sine uendelige hjørnetilfælde. Respekt.

Spændende om de var mindre afslappede, da de forleden stod ret foran Putin i Kreml.

Kan det bruges?
Man fristes til at tænke, om man også kunne opnå mere tempo og præcision i større softwareprojekter med en mere matematisk kølig tilgang.

Google har lavet undersøgelser, der viser, at folk, der deltager meget i kodekonkurrencer, skriver kode, der er sværere at vedligeholde.

Alligevel bruger Google i høj grad deres egen “CodeJam” til rekruttering, og mange virksomheder har interview, hvor kombinationen af problemløsning og implementering minder meget om kodekonkurrencer.

Så burde endnu flere softwareudviklere tage kodesport op som hobby? Jeg håber i hvert fal, at nye kræfter vil tage over i Lambdabamserne og skaffe Danmark nogle guldmedaljer!