Category Archives: computer

Flere versioner af Adobe Flash Player indeholder en kritisk sårbarhed, som aktivt misbruges i målrettede angreb.

De målrettede angreb er foreløbig sket gennem Windows 7 med Internet Explorer eller Firefox.

Det fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS.

Den pågældende sårbarhed påvirker alle operativsystemer og således Windows, Mac OSX og Linux.

Adobe kaster redningskrans
Heldigvis er der en redning på vej.

Adobe har netop udsendt en opdatering, der lapper koden i medieafspilleren.

Det kan du læse mere om på firmaets webside.

Sårbare versioner af Adobe Flash Player omfatter Adobe Flash Player 18.0.0.161 samt version 11.2.202.466 og ældre 11.x versioner til Linux.

Sikkerhedsfirmaet anbefaler derfor, at man snarest opgraderer til Adobe Flash Player 18.0.0.194 til Windows og Mac.

Adobe fortæller om rettelserne her.

Læs også:
Danskerne er enige: Kom så med nye regler om databeskyttelse

Alvorligt sikkerhedshul opdaget i OS X og iOS

Alle de store danske teleselskaber tripper på trapperne med at kunne lancere VoLTE. 

Nogenlunde samtidig vil flere teleselskaber også kunne tilbyde markant bedre samtalekvalitet i mobilen, når du er derhjemme i selskab med din trådløse router.

Det sker med WiFi Calling.

Læs også: Teleselskaberne lover: Du får bedre mobil-samtalekvalitet i 2015

Router bliver mobilmast
Som navnet antyder er WiFi Calling – eller voice over WiFi – en form for ip-telefoni via din bredbåndsforbindelse.

Teknologien gør det muligt at tale uforstyrret fra kælderen eller i et andet sort mobilhul, så længe du og din smartphone er inden for routerens rækkevidde.

Går du væk fra router-signalerne glider din samtale automatisk over på over på 3G-netværket, eller hvad der nu er til rådighed.

“I dag bygger alle huse med flere lag rockwool og dobbeltisolerede vinduer, og det er jo rigtig godt for alle – undtagen sådan en som mig og mine kolleger,” forklarer Telenors netværksdirektør Kim Krogh Andersen til Computerworld.

“Hos os er WiFi kendt teknologi, og det er hardwaren også hos kunderne. Derfor kan vi relativt simpelt indføre en ny tjeneste, der kan hjælpe rigtig mange kunder med deres indendørsdækning,” fortsætter han forklaringen om mulighederne med WiFi Calling.

Er din telefon klar?
Telenors netværksdirektør forklarer, at hovedparten af Telenor-kundernes negative oplevelser med mobildækningen går på dårlig indendørsdækning.

Erhvervslivet har typisk flere muligheder til at få mobil-signalerne ind i deres bygninger med eksempelvis femtoceller og signalforstærkere.

Læs også: Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

Den slags teknologi-tiltag bliver således nu også mulige for almindelige danskere, når de kan forvandle deres router til en mobilmast.

Du skal blot klikke et flueben af i din telefons opsætning, og så er du på WiFi Calling, såfremt du har en nyere smartphone med WiFi Calling-muligheden.

Du kan se en uofficiel liste over WiFi Calling-modne mobiler på Wikipedia.

Åbent for fremmede bredbånd
Telenor anslår, at når selskabet senere i år er klar med WiFi Calling, står omkring 30 procent af selskabets små to millioner mobilkunder med muligheden for at tale over routeren derhjemme i forbedret samtalekvalitet.

Det antal vil stige i takt med, at folk får nye mobiler, og at mobilfabrikanter som Samsung løbende kan opdatere sine kunders mobiler med ny software.

Om Telenor vil klaske et prisskilt i nakken på tjenesten og holde den åben for routere med andet end Telenor-bredbånd, er endnu uvist.

“Teknologien er bygget, så kunderne kan bruge bredbånd fra andre leverandører. Vi har dog endnu ikke defineret, hvordan vi går i markedet med WiFi Calling,” fortæller Kim Krogh Andersen.

Læs også: Derfor er Wi-Fi altafgørende for det mobile internet

Han forklarer, at efter laboratorie-forsøg med Nokia og Cisco bliver teknologien testet med erhvervskunder hen over sommeren.

Herefter vi kan forvente lancering af WiFi Calling i andet halvår.

Teleselskabernes grønne knap
Et perspektiv på teleselskabernes ihærdighed for at udvikle sine tjenester på 4G- og WiFi-netværkene er naturligvis konkurrencen om at vinde og fastholde kunder.

Også dem, der benytter tjenester i familie med WhatsApp, Facetime og Skype, som er gratis services, der har møvet sig ind på teleindustriens velkendte domæner med kommunikation på skrift, i tale og via video.

Læs mere her: Dit mobilnummer forsvinder snart – det får du i stedet

“Der er ikke noget præcist og entydigt svar på de udfordringer. Men VoLTE og WiFi Calling er i den grad et modsvar, hvor kunden igen bruger den grønne knap på telefonen,” siger Kim Krogh Andersen.

Samtidig kan han fortælle, at med WiFi Calling bliver det billigere for teleselskaberne at dække markant bedre indendørs, da der ikke skal sættes nær så mange mobilmaster op.

Ifølge Kim Krogh Andersen dækker Telenor i lighed med TDC cirka 99 procent af Danmark.

Han gætter på, at det ville koste hvert selskab minimum en milliard kroner at dække den sidste procent, der typisk ligger i skovområder.

Læs også:
Efter mobil-knas på Distortion: Her er sommerens værste begivenheder for teleselskaberne

Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?

Facebook er definitionen på et socialt netværk lige i øjeblikket, men med jævne mellemrum dukker der konkurrenter op.

Læs også: Tidligere Sun-chef starter nyt socialt netværk

Typisk har de nye forsøg på sociale netværk en anden indfaldsvinkel, og nu er der kommet et socialt netværk som lægger vægten på sikkerhed og anonymitet.

Den nye tjeneste hedder Minds.com, og den er tilgængelig som en applikation fra både Apple Store og Google Play.

Tjenesten har været kørt som et testprojekt i et par år, men nu er den lige på trapperne – vel og mærke i en beta-udgave.

Minds har flere af de samme grundfunktioner som Facebook, eksempelvis at brugerne kan poste indlæg, dele opdateringer eller kommentere.

Men i modsætning til eksempelvis Facebook er Minds ikke et kommercielt koncept.

I stedet er der fokus på beskyttelse af persondata og sikkerhed.

Kryptering og persondata
Tjenesten byder blandt andet på kryptering af beskeder, så kommunikation holdes skjult for myndigheder, annoncører eller andre (med trebogstavsforkortelser), der snuser rundt på nettet.

Minds er bygget på åben kildekode. og er således et samarbejdsprojekt, hvor bidragene kommer fra alle mulige hjørner af nettet.

Blandt dem, der har ytret sig om konceptet, er de kontroversielle hacktivister fra Anonymous, der ligefrem er kommet med en støtteerklæring til Minds.

“Lad os samarbejde med Minds og andre krypterede kildekodenetværk for at skabe en god tjeneste for – og af folket,” skriver gruppen – ironisk nok – på Facebook for at tiltrække udviklere og andre deltagere til det nye sociale projekt.

Grupper som Anonymous har længe forsøgt at skabe og bygge netværk, der ikke kan spores eller overvåges.

Læs mere her: Frygtet hackergruppe koder socialt netværk

Bygge egne grupper og netværk
Ud over at være et socialt netværk kan brugerne også anvende tjenesten som platform til at oprette sine egne sociale netværk og grupper, hvor kommunikationen altså kan være krypteret og utilgængelig for andre.

En anden ganske unik egenskab ved Minds er en ny tilgang til en ‘rækkevidde-funktion’.

Minds belønner brugerne med større rækkevidde, jo mere aktive de er på tjenesten.

Ved at kommentere, stemme eller skrive opdateringer vil brugeren optjene point, der kan veksles til øget promovering af egne opslag og derved øge sin rækkevidde.

Ideen er, at brugerne skal fortjene den rækkevidde, de opnår. På den måde er funktionen mere åben og gennemsigtig end hos eksempelvis Facebook, der anvender en hemmelig rækkevidde-algoritme.

Du kan læse mere om projektet her.

Læs også:
Samsung bygger sit eget Facebook

Companybook vil være virksomhedernes Facebook

I tirsdags publicerede WikiLeaks en række dokumenter, der siger, at U.S. National Security Agency, måske bedre kendt som NSA, har udspioneret tre franske præsidenter i en periode fra fra 2006 til 2012.

Det handler om præsidenterne Jacques Chirac, Nicolas Sarkozy og François Hollande.

Amerikanerne har angiveligt søgt efter politiske, økonomiske og diplomatiske efterretninger.

Det skriver blandt andet New York Times.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er de nysgerrige amerikanere gået efter kommunikation til og fra de franske præsidenter samt en række ministre og Frankrigs ambassadør i USA.

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at NSA har haft næsen lidt for langt fremme på det europæiske kontinent.

I 2013 kunne oplysninger fra Edward Snowdens omfattende arkiv afsløre, at National Security Agency har spioneret i flere EU-lande.

Den mest kendte episode handler om overvågning af den tyske kansler Angela Merkels mobiltelefon, der gav store spændinger mellem de to parter.

Hastemøde i Paris
Efter WikiLeaks-afsløringerne har den franske præsident François Hollande bedt om et møde med forsvarsudvalg for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen samt, hvordan den stolte nation skal forholde sig.

Det skriver DR.

I kølvandet på de dræbte tegnere fra magasinet Charlie Hebdo i januar har Frankrig iøvrigt selv vedtaget en meget kontroversiel lov om overvågning, der ifølge kritikere er for omfattende.

Loven, som netop er blevet vedtaget i det franske overhus, giver mulighed for at myndighederne kan få adgang til digital kommunikation, som telefonsamtaler, mail og sms, uden en dommerkendelse.

Overvågningen kræver ‘blot’, at vedkommende er formodet terrorist eller har formodet tilknytning til miljøet.

Læs også:
Google afslører: Så mange links vil folk gerne have fjernet fra søgemaskinen

Her er tre bud på topsikrede og gratis mail-tjenester

Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA – han slipper for dødsstraf, lover USA

Du kan læse Dansk Politis artikler om de store it-problemer i politiet her: Politiet lider under it-kaos.

Dansk politi er plaget af ekstremt dårlige it-systemer, som suger store ressourcer ud af organisationen.

Sådan lyder det i en stor artikel i fagbladet Dansk Politi, der skriver, at politiets it-systemer fungerer som kviksand under organisationen, som suger spildtid ud og gør medarbejderne frustrerede i stort omfang.

Ifølge bladet spenderer politiets medarbejdere i gennemsnit hele 45 minutter dagligt på problemer, som er forårsaget af de dårlige it-systemer: Rapporter forsvinder, programmer lukker pludseligt ned, der bliver blokeret for internettet , og generelt er systemerne ekstremt langsomme.

Eksempelvis fortæller John Stenbak fra Beredskabet i Hjørring, at der kan gå en halv time med at logge på et af de centrale drev, hvor medarbejderne skal gemme deres dokumenter.

Lang tid på bare at logge på
“Folk bruger uendeligt lang tid på at logge på systemerne. Så får de som regel to meldinger: Den ene er, at deres kode ikke virker. Den anden, at login-serveren ikke findes. En dag fik jeg seks fejlmeldinger, da jeg prøvede at logge på,” fortæller han.

En anden medarbejder – Brian Mortensen fra Vagtcentralen i Nordjyllands Politi – fortæller til Dansk Politi, at i snit bruger 45 minutter af sin arbejdstid på it-problemer.

“I øjeblikket har jeg syv sager hængende hos ESS [politiets support-system, Red]. Senest havde jeg brug for at få adgang til et system, som blandt andet færdslen bruger, men af uvisse årsager var vores adgang slettet. Jeg lavede en indberetning til ESS 20. marts. Men først 29. april fik jeg besked om, at jeg igen kunne logge på systemet,” fortæller han.

Andre beretter til bladet om, at det er et ofte tilbagevendende problem, at medarbejdere pludseligt og helt uforudsigeligt ikke kan få lov til at gemme dokumenter, mens andre fortæller, at rapporter forsvinder pludseligt fra sagsbehandlings-systemet Polsas og at kun halvdelen af maskinerne kan komme på internettet.

Skal skrives ind i hånden
Der fortælles også, at en politi-anmeldelse fra en borger via politiets hjemmeside fører til, at en politimand skal printe anmeldelsen ud og skrive den ind i nyt system. Problemet er fem år gammelt, men der ‘er stadig ikke sket noget,’ lyder det fra en politimand.

“Generelt er vores systemer så langsomme og fejlbefængte, at jeg nogle dage kun er effektiv tre-fire timer på grund af langsommelighed, nedbrud og fejlmeldinger. Jeg forstår ikke, at politiet har råd til det,” lyder det fra Søren Karlsen, der er faglig koordinator i Servicecentret i Nordjyllands Politi.

Kritikken blandt politiets medarbejdere går på, at politiets centrale it-afdeling, Koncern IT, har for meget fokus på at effektivisere egen organisation og centralisere arbejdsopgaverne fremfor at fokusere på de enkelte brugere ude i politikredsene.

Koncern IT mangler ‘den nødvendige forretnings-indsigt,’ lyder kritikken, og understøtter ikke i tilstrækkelig grad den daglige drift ude i kredsene og hos anklagemyndighederne.

Rigsrevisionen har tidligere i skarpe vendinger kritiseret politiet for dårlig it-sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet.

Efterfølgende fortalte CIO i politiets Koncern IT, Michael Steen Hansen, til Computerworld, at politiet i halvandet år har arbejdet med ‘procesuelle opstramninger’ og metoder til at indføre kvalitets-kontroller.

Du kan læse hele interviewet med ham her: Efter lammende kritik af politiets it-sikkerhed: Sådan vil CIO’en løse problemerne.

Michael Steen Hansen er af personlige årsager for tiden ikke tilgængelig i sin egenskab som CIO for politiets Koncern IT.

Organisationen vedkender i et mail-interview til Dansk Politi sig imidlertid en række af problemerne og oplyser, at der arbejdes på sagerne.

Politiet har tidligere været blandet ind i en af Danmarks helt store it-skandaler, nemlig sagen om leveringen af sagsbehandlingssystemet Polsag, som efter budgetoverskridelser på næsten 100 procent og massive forsinkelser endte med at blive skrottet allerede inden, det blev taget i brug.

Det kan du læse mere om her: Sådan kørte Polsag helt af sporet

Du kan læse Dansk Politis artikler om de store it-problemer i politiet her: Politiet lider under it-kaos.

Spritnye pc’er har det seneste halve år hobet sig op på lagerhylderne hos landets retailkæder og deres distributører.

Samtidig står de multinationale pc-producenter klar med nye pc-modeller, som kommer i handelen i kølvandet på lanceringen af Windows 10 i slutningen af næste måned.

Det vil lægge yderligere pres på et marked, som det seneste halve år har været præget af svigtende salg – især hos de store detail-kæder.

Resultatet er, at både erhvervskunder og private forbrugere i løbet af sommeren og efteråret kan se frem store prisfald på ældre pc-modeller, lyder det fra en række distributører og producenter, som Computerwordl har talt med.

“Vi ser, at der har været en negativ udvikling i pc-salget i første og andet kvartal. Det skaber en lageropbygning, og de distributører og forhandlere, der ikke har nået at sælge ud af gamle varer, skal jo have dem afsted, og det kan føre til prisfald,” siger direktør Klaus Gregersen fra it-distributøren Tech Data.

“Jeg forventer, at de fleste ældre modeller vil falde 10 til 20 procent i pris. Det er væsentligt, når det er så store mængder, der er tale om,” siger Klaus Gregersen.

Han peger dog på, at de store pc-producenter formentligt først vil kaste deres nye modeller på markedet i slutningen af året.

Derfor har distributører og forhandlere stadig fem seks måneder til at få solgt ud af lagrene.

Lagertid på otte uger
Hos it-distributøren Also bekræfter nordisk direktør Torben Qvist, at pc-salget – især på consumer-markedet – skranter, og at pc’er lige nu optager uforholdsmæssig meget plads på lagrene.

“De seneste par måneder har retailere og producenter ikke levet op til deres egne salgsforventninger. De store retail-kæder har lagt bestillinger ind hos distributørerne, som så oplever et langsommere aftræk. Det normale billede er, at man har varer på lager til fire-fem ugers levering. Men på nogle lagre i Skandinavien er man lige nu oppe på otte uger,” siger Torben Qvist.

Det magre pc-marked rammer blandt andet typiske consumer-mærker som Acer og Asus, men også hos Danmarks største pc-producent Lenovo mærker man konsekvenserne af det vigende pc-salg.

“Jeg ved, at der er store lagre ude hos distributørerne. Og hvis man har et stort lager, man ikke kan komme af med, vil man forsøge at gøre noget ved det,” siger Lenovos danske direktør Jørn Rønning.

Ligesom Torben Qvist ønsker Jørn Rønning dog ikke at gætte på, hvad det kan betyde for efterårets pc-priser.

Hos analysefirmaet IDC bekræfter senioranalytiker Anders Elbak, at det svage pc-marked fører til lageropbygning.

“Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er opbygget lagre rundt omkring. Det hænger blandt andet sammen med at kunderne har været mere afventende ved udsigten til at Windows 10 er på vej. Det vil påvirke priserne i nedadgående retning,” siger Anders Elbak.

Han vil dog ikke vil kaste sig ud i at gætte på, hvor stærkt prisfaldet vil slå igennem ude hos kunderne.

Læs også:

Pc-markedet fortsætter med at krympe kraftigt – XP får skylden

Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Svenskeren Alex Yucel skal tilbringe de næste fire år og ni måneder i et amerikansk fængsel for at have solgt mere end 8.000 kopier af hacker-programmet Blackshades på sit website.

Den 25-årige svensker har skrevet programmet, der er et af de såkaldte remote access-programmer, som sikkerhedsfirmaer ofte advarer imod.

Disse programmer gør det muligt for bagmændene at overvåge og overtage kontrollen med de inficerede maskiner.

Det samme gælder Blackshades, som blev udviklet til at kunne stjæle filer, passwords og logins til online-konti, ligesom programmet kan anvendes til at fjern-kryptere inficerede maskiner og dernæst opkræve løsepenge.

Det kan du læse mere om her: Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Ifølge anklagemyndigheden er mere end en halv million computere gennem årene blevet inficeret med Blackshades, der blev distribueret ud til computerne via links i spammails eller via andre hackere, som blev betalt for at liste programmet ind via sårbarheder.

Alex Yucel har erkendt forbrydelserne. Han solgte fra efteråret 2010 og til sin anholdelse i april 2014 omkring 8.700 kopier af Blackshades via sit website. Prisen var 40 dollar – omkring 250 kroner.

Ifølge dommen nåede han i alt at omsætte for 350.000 dollar – 2,3 millioner kroner – på salget.

Den unge svensker blev anholdt i Moldavien som led i en stor international politi-kampagne, hvor 97 personer i 16 lande blev anholdt samtidig.

Blandt de anholdte var dengang også otte danskere.

Det kan du læse mere om her: Politi: Otte unge danskere er sigtet for hacking.

Alex Yucel blev dernæst udleveret til de amerikanske myndigheder.

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Nu er EU’s justits- og indenrigsministre blevet enige om en aftale, der skal forbedre databeskyttelsen for borgerne i medlemslandene.

Bedre databeskyttelse er naturligvis altid godt, men det handler også om, at få banket ny tillid ind i systemet. For der er rigtig mange danskere, der ikke tror på, at deres private data bliver opbevaret ordentligt.

Det viser en rundspørge til 1.007 repræsentativt udvalgte danskere, der er blevet spurgt på foranledning af Deloitte.

“De nye tal viser, at 35 procent af danskerne kun i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at private virksomheder i dag håndterer personfølsomme data forsvarligt,” siger partner i Deloitte, Kim Schlyter, der til dagligt rådgiver virksomheder om datasikkerhed i kølvandet på undersøgelsen.

Kun 15 procent af danskerne siger i dag, at de i høj grad har tillid til, at deres data bliver opbevaret forsvarligt.

“Det er lige præcis den mistillid, EU-forordningen skal afhjælpe, så borgerne føler, at de trygt kan udlevere deres personlige oplysninger til virksomhederne, når de for eksempel handler på nettet.”

Store bøder
EU’s justits- og indenrigsministre blev sidste mandag enige om at påbegynde forhandlingen med EU-Parlamentet om en større opdatering af de nuværende persondataregler.

“De nye regler vil give danskere og europæere flere rettigheder med hensyn til, hvilke data virksomheder og offentlige institutioner må bruge, og hvad de må bruges til. Selve udkastet er et kompromis fra de mange års tovtrækkerier, som det kommende luxembourgske formandskab nu skal bære igennem,” siger Kim Schlyter.

De nuværende persondataregler fra 1995-direktivet er utidssvarende til et indre digitalt marked, mener han.

“De eksisterende regler er implementeret vidt forskelligt hos medlemslandene og gør brugen af data uoverskuelig for både virksomheder og borgere. De mange sager om persondatatyveri og lækager fra ind- og udland taler deres tydelige sprog. Der er behov for nye regler.”

Konkret vil reglerne forpligte virksomheder til at bevise, at de har fået samtykke fra forbrugerne, såfremt de indsamler og opbevarer persondata.

Samtidig skal virksomhederne bevise, at de har sikret disse data mod lækage, misbrug og tyveri.

Hvis reglerne ikke efterleves, kan virksomheder risikere bøder på op til to procent af den årlige omsætning. Bødestørrelsen en væsentlig ændring fra de tidligere regler.

Forhandlingerne i EU starter den 24. juni, og de afsluttes hen imod slutningen af året.

Læs også:
EU på trapperne med nye regler for databeskyttelse

Så hårdt vil EU-forslag om databeskyttelse ramme

Går EU-Kommissionens forslag til reformpakke om databeskyttelse for vidt?

“Nordsjælland og København sakker længere og længere bagud i forhold til det øvrige Danmark, hvor selskaberne stadig træder på speederen med fiber.”

Sådan sagde chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi, interesseorganisation for de danske energiselskaber, tidligere på ugen til Computerworld – læs artiklen her.

Han retter dermed en kritik af TDC, der i dag ejer Dongs fibernet i de nævnte områder, men som – ifølge Christian Berg – ikke har travlt med at levere fiberløsninger til borgerne. 

“For TDC vil det at grave fiber ind sådan set bare være at kannibalisere egen forretning. Derfor gør de det ganske få steder, og det er primært på nye udstykninger,” lyder det fra Christian Berg fra Dansk Energi. 

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Borgeren Mikkel Lindegren har beskrevet på Computerworld.dk, hvordan han i flere år har haft fiberrør liggende i forhaven (som Dong lagde i sin tid), men alligevel ikke kan få fiberbredbånd fra TDC, der nu ejer rørene. Læs hans historie her.

Christian Berg fra Dansk Energi peger på, at fiberudrulningen generelt står noget i stampe i København og Nordsjælland, og samtidig forklarer han, hvorfor elselskaberne ikke bare selv begynder at grave fiber ned i områderne:

“Når TDC er derude i forvejen med tomrør og har teknikhusene og infrastrukturen med alt det, de købte af Dong, så er det alt, alt for risikabelt at gå ind og lave en form for parallel infrastruktur. Det er der ingen business case i.”

Her er TDC’s svar
Computerworld bad fredag TDC om en kommentar til Dansk Energis kritik og har modtaget nedenstående skriftlige svar:

“Grundlæggende er hele præmissen for Christian Bergs kritik forkert. Mikkel Lindegren (ML), der ‘er langt fra et enestående tilfælde’, bor nemlig i et område, hvor der slet ikke er fiberacces i infrastrukturen. TDC vil altså ikke være i stand til at levere fiber på adressen uden et større anlægsarbejde.”

“Christian Bergs undskyldning for, at elselskaberne ikke vil rulle fiber ud til ML er med andre ord ikke korrekt, når han påstår, at TDC allerede er til stede med de nødvendige installationer og infrastruktur. Det er vi ikke.”

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

TDC skriver videre til Computerworld:

“Apropos Dongs fiberområde. Ifølge Christian Berg har TDC gjort for lidt og ‘har så bygget lidt ud hist og her – men desværre ikke så meget’.” 

“Fakta er, at da TDC overtog Dong-nettet for cirka fem år siden, kunne vi tilbyde 92.000 husstande adgang til Dongs fibernet. I 2015 er tallet steget til 175.000 husstande. Altså en tilvækst på 83.000 husstande på fem år.”

Hvem har ret?
Denne udmelding fra TDC står noget i kontrast til de tal fra Erhvervs- og Vækstministeriets konkurrenceanalyse fra december 2014, som Christian Berg henviser til.

I konkurrenceanalysen står der blandt andet:

“…I relation til udbygningen af fibernet kan det kan konstateres, at TDC kun i begrænset omfang har investeret i fiberaccesnet ud over de opkøb, selskabet har foretaget af henholdsvis Dongs og ComX’ fibernet.”

“Hertil kommer, at TDC primært har anvendt det tidligere Dong-ejede fibernet til at udbygge kobber- og kabel-tv-nettene fremfor at etablere fiberaccesinfrastruktur ud til den enkelte kunde.”

“I 2010, det vil sige kort efter købet af Dongs fibernet, var der cirka 15.000 kunder tilsluttet dette net. Tallet var i 2013 faldet til cirka 11.150.”

TDC: Sådan arbejder vi med bredbånd
TDC fremhæver i det skriftlige svar til Computerworld desuden:

“Som kunde kan man ikke mærke forskel på, om en 100 Mbit/s forbindelse leveres på den ene eller den anden teknologi. Ved siden af den løbende fiberopgradering i Dong-området og nybyggerier, er TDC derfor også i gang med andre massive opgraderinger på andre teknologier.”

“Derfor er TDC også den væsentligste bidragyder til, at nå Folketingets erklærede målsætning fra 2010, at alle danskere i 2020 skal have mulighed for minimum 100 Mbit/s bredbånd.”

“Dengang erklærede TDC, at vores bidrag ville være, at kunne tilbyde 100 Mbit/s til mindst 75 procent af alle danske husstande i 2020. Status her i 2015 er, at vi kan levere mindst 100 Mbit/s til 65 procent af alle danske husstande.”

“TDC er således markant foran tidsplanen og fortsætter arbejdet blandt andet i form af årlige investeringer på 1,2 milliarder kroner alene i anlæg og udbygning af vores kablede infrastruktur.”

Læs også: Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Elselskaber kan leje sig ind hos TDC
Endelig peger TDC på, at det er væsentlig at få med i debatten, at hele TDC’s infrastruktur er åben for alle konkurrenter.

“Det står enhver teleudbyder – også medlemmer af Dansk Energi – frit for at leje sig ind i TDC’s netværk og sælge sine produkter overalt i landet.”

“Det sker til en statsreguleret en gros-pris, der fastsættes af Erhvervsstyrelsen, og som TDC derfor ikke har nogen indflydelse på.”

“Det samme kan man desværre ikke sige om de netværk, der ejes af Christian Bergs medlemmer. Mange af dem er totalt lukkede for konkurrenter.”

“Så opfordringen til Christian Berg og Dansk Energi lyder: Hvis I virkelig mener, der mangler konkurrence på bredbåndsmarkedet, så drop jeres lokale bredbåndsmonopoler og åbn jeres netværk!” skriver TDC.

“Nordsjælland og København sakker længere og længere bagud i forhold til det øvrige Danmark, hvor selskaberne stadig træder på speederen med fiber.”

Sådan sagde chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi, interesseorganisation for de danske energiselskaber, tidligere på ugen til Computerworld – læs artiklen her.

Han retter dermed en kritik af TDC, der i dag ejer Dongs fibernet i de nævnte områder, men som – ifølge Christian Berg – ikke har travlt med at levere fiberløsninger til borgerne. 

“For TDC vil det at grave fiber ind sådan set bare være at kannibalisere egen forretning. Derfor gør de det ganske få steder, og det er primært på nye udstykninger,” lyder det fra Christian Berg fra Dansk Energi. 

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Borgeren Mikkel Lindegren har beskrevet på Computerworld.dk, hvordan han i flere år har haft fiberrør liggende i forhaven (som Dong lagde i sin tid), men alligevel ikke kan få fiberbredbånd fra TDC, der nu ejer rørene. Læs hans historie her.

Christian Berg fra Dansk Energi peger på, at fiberudrulningen generelt står noget i stampe i København og Nordsjælland, og samtidig forklarer han, hvorfor elselskaberne ikke bare selv begynder at grave fiber ned i områderne:

“Når TDC er derude i forvejen med tomrør og har teknikhusene og infrastrukturen med alt det, de købte af Dong, så er det alt, alt for risikabelt at gå ind og lave en form for parallel infrastruktur. Det er der ingen business case i.”

Her er TDC’s svar
Computerworld bad fredag TDC om en kommentar til Dansk Energis kritik og har modtaget nedenstående skriftlige svar:

“Grundlæggende er hele præmissen for Christian Bergs kritik forkert. Mikkel Lindegren (ML), der ‘er langt fra et enestående tilfælde’, bor nemlig i et område, hvor der slet ikke er fiberacces i infrastrukturen. TDC vil altså ikke være i stand til at levere fiber på adressen uden et større anlægsarbejde.”

“Christian Bergs undskyldning for, at elselskaberne ikke vil rulle fiber ud til ML er med andre ord ikke korrekt, når han påstår, at TDC allerede er til stede med de nødvendige installationer og infrastruktur. Det er vi ikke.”

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

TDC skriver videre til Computerworld:

“Apropos Dongs fiberområde. Ifølge Christian Berg har TDC gjort for lidt og ‘har så bygget lidt ud hist og her – men desværre ikke så meget’.” 

“Fakta er, at da TDC overtog Dong-nettet for cirka fem år siden, kunne vi tilbyde 92.000 husstande adgang til Dongs fibernet. I 2015 er tallet steget til 175.000 husstande. Altså en tilvækst på 83.000 husstande på fem år.”

Hvem har ret?
Denne udmelding fra TDC står noget i kontrast til de tal fra Erhvervs- og Vækstministeriets konkurrenceanalyse fra december 2014, som Christian Berg henviser til.

I konkurrenceanalysen står der blandt andet:

“…I relation til udbygningen af fibernet kan det kan konstateres, at TDC kun i begrænset omfang har investeret i fiberaccesnet ud over de opkøb, selskabet har foretaget af henholdsvis Dongs og ComX’ fibernet.”

“Hertil kommer, at TDC primært har anvendt det tidligere Dong-ejede fibernet til at udbygge kobber- og kabel-tv-nettene fremfor at etablere fiberaccesinfrastruktur ud til den enkelte kunde.”

“I 2010, det vil sige kort efter købet af Dongs fibernet, var der cirka 15.000 kunder tilsluttet dette net. Tallet var i 2013 faldet til cirka 11.150.”

TDC: Sådan arbejder vi med bredbånd
TDC fremhæver i det skriftlige svar til Computerworld desuden:

“Som kunde kan man ikke mærke forskel på, om en 100 Mbit/s forbindelse leveres på den ene eller den anden teknologi. Ved siden af den løbende fiberopgradering i Dong-området og nybyggerier, er TDC derfor også i gang med andre massive opgraderinger på andre teknologier.”

“Derfor er TDC også den væsentligste bidragyder til, at nå Folketingets erklærede målsætning fra 2010, at alle danskere i 2020 skal have mulighed for minimum 100 Mbit/s bredbånd.”

“Dengang erklærede TDC, at vores bidrag ville være, at kunne tilbyde 100 Mbit/s til mindst 75 procent af alle danske husstande i 2020. Status her i 2015 er, at vi kan levere mindst 100 Mbit/s til 65 procent af alle danske husstande.”

“TDC er således markant foran tidsplanen og fortsætter arbejdet blandt andet i form af årlige investeringer på 1,2 milliarder kroner alene i anlæg og udbygning af vores kablede infrastruktur.”

Læs også: Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Elselskaber kan leje sig ind hos TDC
Endelig peger TDC på, at det er væsentlig at få med i debatten, at hele TDC’s infrastruktur er åben for alle konkurrenter.

“Det står enhver teleudbyder – også medlemmer af Dansk Energi – frit for at leje sig ind i TDC’s netværk og sælge sine produkter overalt i landet.”

“Det sker til en statsreguleret en gros-pris, der fastsættes af Erhvervsstyrelsen, og som TDC derfor ikke har nogen indflydelse på.”

“Det samme kan man desværre ikke sige om de netværk, der ejes af Christian Bergs medlemmer. Mange af dem er totalt lukkede for konkurrenter.”

“Så opfordringen til Christian Berg og Dansk Energi lyder: Hvis I virkelig mener, der mangler konkurrence på bredbåndsmarkedet, så drop jeres lokale bredbåndsmonopoler og åbn jeres netværk!” skriver TDC.